HUSK AT: Et overblik over projektfaserne: SLP-3: Problemorientering og Læringsstil. Hvad er et problem? Eksempel. Hvad er et initierende problem?



Relaterede dokumenter
HUSK AT: Et overblik over projektfaserne: SLP-4: Problemorientering og Læringsstil. Hvad er et problem? Eksempel. Hvad er et initierende problem?

Erfaringsopsamling fra case

Læringsstil, samt P0 erfaringsudveksling. Læringsstil, samt P0 erfaringsudveksling. Bloom s taxonomy for the cognitive domain.

Erfaringsopsamling fra case

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren

Erfaringsopsamling fra case

Læringsstil, samt P0 erfaringsudveksling. Læringsstil, samt P0 erfaringsudveksling. Bloom s taxonomy for the cognitive domain.

Læringsstil, samt P0 erfaringsudveksling

Hvad er læring? Learning and reflecting individually and in the Team. Erfaringsbaseret læring. Erfaringsbaseret læring en realistisk (virkelig) model

PV9: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Billede:

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem?

Individet i gruppen. Learning and reflecting individually and in the Team. Hvad er læring? Den psykologiske fejlforståelse: Mine læringsmål

Problemorientering, samarbejde og vejledning

Problemorientering, samarbejde og vejledning. Problemorientering, samarbejde og vejledning. Hvad er et initierende problem? Hvad er et problem?

SLP-3: Problemorientering, samarbejde og vejledning. Hvad er et problem? Modsætning Paradoks Dilemma. Eksempel. Hvad er et initierende problem?

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Læringsmål. Vejledersamarbejde. Vejledningens indhold. Vejledningens form. Få styr på samarbejdet

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

In a dark, dark Town

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2007/2008 TEKNISK FORVALTNING. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: 79% Svarprocent:

Teamsamarbejde om målstyret læring

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

Velkommen. KEA Design/Business - E-designteamet. Dit navn: CPR.nr: - til optagelsesprøven på E-Design 2012 mandag d. 16. april, Kl

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Handlingens rum versus det sociale rum

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

HUSK AT: Et overblik over projektfaserne: SLP-3: Problemorientering, samarbejde og vejledning. Hvad er et problem? Eksempel

Faglig læsning i matematik

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

Matematik og PBL. Ole Ravn

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Studieteknik og hurtiglæsning, Det Grønlandske Hus. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Drejebog LO - overenskomstmøder

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Mennesker er mønstertænkere! den menneskelige natur derfor er. Hvad ser du her?

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Læringsmål. Vejledersamarbejde. Vejledningens indhold. Vejledningens form. Få styr på samarbejdet

Projektdeltagerens værktøjskasse

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

SLP 5 Projektdesign og Statusseminar. Søren Hansen

Roskilde Kommune Trivselsundersøgelse 2011/12

Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback

Sport for the elderly

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

INSPIRATION TIL LÆRERE

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

Pædagogisk værktøjskasse

Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden

P0 erfaringsopsamling. Dagens læringsmål. HVAD er refleksion. Hvad er refleksion. P0-erfaringsopsamling

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

Læsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

teknikker til mødeformen

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Læringsmål og indikatorer

Formulering af læringsmål for kandidatspecialer en opgave for de studerende?

RESEARCH TEACHING NEXUS

MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR

Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP)

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Den kollektive vejledning. Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1)

Læreroplevelser af elever og deres forældre

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN

Hvem sagde variabelkontrol?

Fremtiden visioner og forudsigelser

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

NES?tjek 1. Nødvendig, Enkel og Sikker? fornyelse af ledelsesfornuft

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Workshop: Akademisk idegenerering

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

Transkript:

SLP-3: Problemorientering og Læringsstil Indhold: Fra initierende problem til problemformulering Læring og læringsstil Hvad er et problem? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedringer. Et problem er i sin neutrale form et undersøgelsesområde, hvor situationens konsekvenser og muligheder er ukendte. Alle 3 betydninger kan være glimrende udgangspunkter for et problemorienteret projektarbejde!!!!!! 1 2 Hvad er et initierende problem? Indholdsmæssigt er det en afgrænset problemstilling der er: Interessant at få belyst for nogen, også gerne uden for gruppen Båret af interesse, motivation og faglig relevans Formmæssigt er det en kort formulering der er struktureret så den lægger op til en systematisk analyse (Problemanalyse) 3 Eksempel Netværk på kørestole Kørestole har i de senere år fået integreret flere og flere hjælpemidler til den handicappede. Dette kan være joysticks til at styre kørestolen, hjælpemidler til kommunikation, bevægelse etc. Ofte bliver løsningen at påsætter disse hjælpemidler som uafhængige enheder, der ikke har nogen indbyrdes kommunikation. Resultatet bliver ofte at man specielt for svært handicappede for en overklistret kørestole, hvor brugeren bliver afhængig af en hjælper for skifte mellem de forskellige hjælpemidler. Kan en joystick til styre kørestolen med også udnyttes som mus til en bærbar computer, kan der laves en smidig løsning på dette? 4 HUSK AT: 1. Et initierende problem er et styringsredskab, dvs. at problemet kan omformuleres igennem problemanalysefasen. 2. Der skal være en klar rød tråd fra det initierende problem og det der behandles i problemanalysen. 3. Der skal være en relation imellem det initierende problem og problemformuleringen, som kan opfattes som en præcisering ift. det initierende problem. Projektforslag Et overblik over projektfaserne: Initierende fasen 5 Initierende problem Emner/struktur for problemanalysen 6 KVL (Andersen et al, 1995) 1

Hvorfor skal man analysere sit problem? LP Vand Kone Hvad skal jeg gøre for at komme over til min kone? 7 Problemanalysens indhold Problemanalysefasens typiske indhold (Andersen, 1995): Redegørelsen for at problemet eksisterer: Hvem er det et problem for? Redegørelse for baggrunden og historien bag problemet: Hvorfor er det et problem? Redegørelse for interesseparter: Hvem er involveret og hvem har interesse i problemet? Årsager og konsekvenser af problemet: Hvilke andre problemstillinger er der i tilknytning til problemet. 8 Værktøjer til de første 2 dele af analysen Et overblik over projektfaserne: 6 H-modellen Hvorfor? Hvad? fasen Hvem? Problemstilling Hvor? Projektforslag Initierende Hvordan? Hvornår? Post It Brain storm 1. Alle skriver stikord på gule lapper i 5 minutter 2. Alle lapper klistres op på tavlen 3. En eller flere læser stikordene på alle lapperne op 4. Alle går op til tavlen og strukturerer brain stormen 9 Initierende problem Emner/struktur for problemanalysen 10 KVL (Andersen et al, 1995) Problemformulering - hvad? Et ARGUMENTERET (via problem-analysen) overordnet spørgsmål og evt. flere sammenhængende delspørgsmål. Et styringsredskab i forhold til problembearbejdningen, som kan files til efterhånden som nye erkendelser opstår. Bemærk at ordet problemformulering ofte ses som overskrift for en konklusion på problemanalysen som så ender med ovenstående. 11 Problemformulering - eksempel Initierende problem: Hvilke trafikrelaterede problemer eksisterer i T- krydset ved Fredrik Bajers Vej og Niels Bohrs Vej, og hvad er årsagerne til og konsekvensen af disse problemer? Problemformulering: Hvilke trafikale reguleringsmuligheder kan løse problemet ved T-krydset mellem Fredrik Bajers Vej og Niels Bohrs Vej 12 2

Projektafgrænsning Projektafgrænsning - eksempel Problemformuleringen fortæller HVAD gruppen vil arbejde med, men ikke hvordan eller hvor bredt/snævert man vil arbejde. Derfor afgrænses projektet : I projektafgrænsningen fokuseres projektet under hensynstagen til gruppens ressourcer og interesser. Metode og teorivalg afgrænser også projektet. HUSK at afgrænsninger skal være begrundede 13 Hvor kan grønne bølger anvendes og hvilke effekter har de i trafikken? For at besvare problemformuleringen vil vi udarbejde en computersimulering, der kan simulere trafikken gennem en række kryds på en given strækning, på et detaljeret niveau. Vi går ud fra at alle trafikanter opfører sig perfekt, og at fodgængere og cyklister ikke findes. 14 Et overblik over projektfaserne: PAUSE fasen Projektforslag Initierende Analyse Adams trust building exercise Initierende problem Emner/struktur for problemanalysen 15 KVL (Andersen et al, 1995) 16 What is learning? Yes, it s actually true you can get a degree by repeating everything the teacher says. Learning Environment - traditional teachers and textbooks as main learning resources 17 18 3

Teaching = Learning? Bloom s taxonomy for the cognitive domain A hierarchy with 6 levels of understanding: 1. Knowledge (memorize) Surface learning 2. Comprehension (translate, interpret) 3. Application (use in new situations) 4. Analysis (uncover relations between entities) 5. Synthesis (building something new of the entities) 6. Evaluation (judging) Deeper learning More info: http://faculty.washington.edu/krumme/guides/bloom.html 19 20 Erfaringsbaseret læring Erfaring Life Long Learning To live is to learn Chinese saying Test Learning is the process whereby knowledge is created through the transformation of experiences -David Kolb Learning is a function of the activity, context, and culture in which it normally occurs, thus it is situated - Jean Lave & Etienne Wenger Generalisering Refleksion Learning engineering to become an engineer Kolb s læringscirkel, med John Cowan s ord (Cowan 1998). 21 Original figure in Wenger 2004 22 Active learning students learing (a survey report from Felder 1988): 10% of what they read 26% of what they hear 30% of what they see 50% of what they see and hear 70% of what they say 90% of what they say and do passive active Learning is how brain works - Different individual preferences (Felder 1988) 23 24 4

Hvad er læringsstil? En persons måde at modtage og behandle information på og dermed at lære på. Forskellige personer har forskellig læringsstil. 25 26 27 28 How do you do reading? Some people sometimes Hvorfor teste læringsstil? For at du kan blive bevidst om hvordan du lærer og derigennem forbedre din læreproces. For at I i gruppen kan tage hensyn til jeres forskellige læringsstil og derigennem forbedre jeres gruppesamarbejde 29 30 5

Læringsstil testen (1) Sæt ring om a eller b for hvert af de i alt 44 udsagn: Læringsstil testen (2) Udfyld score-arket med et 1 ud for dine svar. Summér 1 ere i kolonne a og kolonne b i hvert af de 4 felter. Find den numeriske difference mellem a-score og b-score og tilføj a eller b afh. af største sum. 31 32 Forskellig læringsstil 1: Informationskanal Visuel Vis mig hvordan Billeder Diagrammer Tegninger Grafer Verbal Forklar mig hvordan Talte ord Skrevne ord 33 34 Forskellig læringsstil 2: Opfattelse Sansende Fokus på input via sanserne Praktisk Observerende Konkret: fakta og data Repetition Intuitive Fokus på det ubevidste Imaginative Leder efter mening Abstrakt: teori og modeller Variation 35 Forskellig læringsstil 3: Informationsbehandling Aktiv Lad os prøve det Bearbejder aktivt Hopper ud i det Holder af gruppearbejde Refleksiv Lad os tænke over det Bearbejder introspektivt Arbejder roligt Starter langsomt Holder af at arbejde alene eller i par 36 6

Forskellig læringsstil 4: Forståelse Læringsstil HUSK: Sekventiel Fungerer med delvis forståelse Stabil fremgang Har nemt ved at forklare Analyse, detaljer Global Skal have overblik for at fungere Først langsom, så store fremskridt Har ikke nemt ved at forklare Syntese, systemtænkning Testen skal ikke bruges til at kategorisere personer. Ingen læringsstil er bedre end en anden de er bare forskellige. Jo flere måder at lære på, jo bedre læring. Tag hensyn til forskelle i læringsstil, når I samarbejder. 37 38 Opgaveregning i grupperummene 1. Tag læringsstiltesten: http://www.control.auc.dk/~lpj/slp01/ils%20 Questionnaire.htm 2. Læs artiklen: http://www.control.auc.dk/~lpj/slp01/strategi es.htm 3. Diskuter hvordan I ud fra jeres læringspræferencer kan arbejde aktivt på at få mere ud af kurserne og projektarbejdet. 4. Hver gruppe sender sine forslag pr. E-mail til: lpj@es.aau.dk 39 7