Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob )



Relaterede dokumenter
Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Pædagogisk tilsyn i dagtilbud

Den gode dialog. En guide til personalet

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Kvalitetsstandarden for pædagogisk tilsyn i Sorø Dagpleje træder i kraft 1. januar 2015.

Netværk for fællesskabsagenter

Evaluering af ressourcepædagoger

Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud

Stentevang Børnehave 2013

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

SAMTALE OM KOST & MOTION

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Spørgeskema til pædagoger og daglig pædagogisk leder

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Ledelse af frivillige

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Inklusion og Eksklusion

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

KØBENHAVNS KOMMUNE

Opfølgning fra sidste tilsyn Henstilling:

Gode lønforhandlinger

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

Validerede instrumenter til 15M

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Inklusion i Dagplejen

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KOM I GANG MED AT MALE

Uden et mål kan man ikke ramme plet

Tilsynsnotat Rudme Friskoles børnehave

e.doc sags nr e.doc dokument nr Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

tænketank danmark - den fælles skole

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Børn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud

Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo

I Assens Kommune lykkes alle børn

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Holbæk Kommune - Læring og Trivsel TILSYNSSKEMA KOMMUNALE DAGTILBUD HOLBÆK KOMMUNE REVIDERET FEBRUAR Tilsynet

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

Center Børn og Unge BILAG 6 STYRELSESVEDTÆGT FOR DAGTILBUD I REBILD KOMMUNE

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Årsplan for Børnehusene Nivå

Tegn på læring sådan gør I

MED-møder? MED-møder

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Social kapital & Den attraktive organisation

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Alle dagplejere modtager undervisning i læreplaner og brugen af syvkantsmodellen som redskab.

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Transkript:

Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob ) Baggrund og formål Som et nyt initiativ er det efter drøftelse med distriktsledergruppen besluttet, at det nuværende tilsynskoncept (pædagogisk tillsyn) i forbindelse med tilsynsrunden 2015-16 tilføjes et nyt element, hvor der deltager en pædagogisk leder fra et andet børnehus i tilsynet. Ideen udspringer af EVAs rapport (2015) om tilsyn i dagtilbud. Et af de temaer problematiseres i rapporten er spørgsmålet om uvildighed i tilsynet. Tilsynet i mange kommuner udføres af den/de samme konsulenter, som i hverdagen laver udviklingsopgaver i de enkelte børnehuse/dagpleje. Der er derfor en risiko for, at konsulent til en hvis grad kommer til at fører tilsyn med indsatser, som konsulenten selv har været med til at iværksætte. I Holbæk Kommune varetages tilsynet af en tilsynskonsulent (pædagogisk administrativ konsulent), der primært servicerer distriktslederniveauet og ikke den enkelte enhed (børnehus og dagpleje). Problemet er derfor ikke så udtalt i Holbæk, men alligevel er det et vigtigt aspekt. Overvejelserne ud fra ovenstående har født ideen om, at tilsynet udvideres med deltagelse af en pædagogisk leder fra et andet børnehus. Dels med henblik på, at to sæt øjne ser mere end et og dels for at understøtte det udviklingsorienterede fokus, som er centralt for tilsynet. Blandt andet ved, at den deltagende pædagogiske leder udover selve tilstedeværelsen på tilsynet kan fungere som sparringsparter og yde feedback med afsæt i egen lederrolle, både under og efter tilsynet. Desuden er det ligeledes tanken, at den deltagende pædagogiske leder får noget med hjem via en systematisk bearbejdning og opsamling af sine iagttagelser og refleksioner fra tilsynet. Involveringen af de pædagogiske ledere i tilsynet har desuden den fordel: o o At den pædagogiske leder har kendskab til de strategier og politikker der er grundlaget for arbejdet. At den pædagogiske leder får nye perspektiver på og inspiration til nye/anderledes arbejdsmetoder opgaveløsning osv. i eget ledelsesrum. Vi styrker dermed vidensdelingen på tværs af distrikter og børnehuse ( in-house )

Hvordan? Den besøgende leder udfører senest en uge inden tilsynet en observation i det børnehus, som lederen skal udfører tilsyn i. Observationen skal ideelt set ske med deltagelse af en dags varighed. Er dette ikke muligt, skal observationen som minimum være af 2,5-3 timers varighed. Efterfølgende samler den pædagogiske leder essensen af sine noter og refleksioner fra observationen. Herefter udarbejdes et narrativ. Narrativet skrives i vedhæftede skema og sendes til Rikke Nyvang og værts lederen inden den efterfølgende tilsynssamtale. Se en mere uddybende forklaring om mål og mening med narrativet i drejebogen længere nede. Den pædagogiske leder deltager i den efterfølgende tilsynssamtale sammen med den tilsynsførende konsulent (Rikke). Samtalen har typisk en varighed på to timer. Lederens observationer, refleksioner og narrativ inddrages i tilsynsdialogen. Hvem deltager i tilsyn med hvem (match)? I matchet af ledere er der taget hensyn til følgende principper for matchet: Så frem det er muligt har den pædagogiske leder både tilsyn i sit eget børnehus og er med på tilsynet inden for samme halvår. Dermed sikres en tæt sammenhæng med, og øget refleksion over, tilsynet i eget hus og det tilsyn den pædagogiske leder deltager i som observatør. Matchet sker ud fra lodtrækning Dagplejen Tilsynet med dagplejen er særligt. Det er ikke i samme grad som i et børnehus meningsfuldt at lave en deltagerobservation af dagplejen (legestue), da dette kun belyser en lille del af dagplejelederens virke. Samtidig er tilsynet med dagplejen kompleks da det så at sige er et tilsyn med dem som føre tilsyn Efter nøje overvejelser om hvordan dagplejen kan indgå på lige fod med børnehusene er truffet beslutning om, at der ikke skal deltage en anden leder ved tilsynet med dagplejen. Derimod er det hensigten, at dagplejelederen indgår på lige fod med andre ledere i deltagelse i observationer og deltagelse i tilsynsdialogen i et børnehus. Dagplejelederens deltagelse i tilsynet i et børnehus, giver mulighed for at udnytte de ledelsesmæssige ressourcer og perspektiver på tværs af dagpleje og dagtilbud.

Drejebog for Pædagogisk leder, som observatør Observation og pædagogisk analyse af observation er en vigtig forudsætning for god pædagogisk praksis. I denne sammenhæng er der tale om deltagelse i et pædagogiske udviklings tilsyn. Det betyder at du som observatør, har fokus på at finde frem til de relationer og mønstre, der er fremherskende i børnehuset, med henblik på udvikling. Samtidig skal relationer og mønstre kunne forstås og fortolkes, så de danner afsæt for nye indsigt til at forandre og fremme trivsel, læring og udvikling for alle børn, med afsæt i de kommunale udviklingsstrategier. Din rolle Det er vigtigt at din rolle dels i selve observationen og dels i den efterfølgende tilsynsdialog er klar. Du skal fastholde fokus på den observationsramme der er udarbejdet. Det betyder at observation, den efterfølgende udarbejdelse af narrativ OG omdrejningspunktet for tilsynsdialogen skal have afsæt i følgende: En refleksion over kvaliteten af børnehusets pædagogiske faglige arbejde med børns læring og trivsel (kerneopgaven) Det, der har gjort størst indtryk En observation af børnehusets evne til at synliggøre effekten og betydning af det pædagogiske arbejde med læring og trivsel En observation af kommunikation og relationer mellem børn og voksne, og børnene i mellem Medarbejdere og leders evne til at formidle professionelt og (selv)refleksivt Hvad tager jeg med mig til eget ledelsesrum? Narrativ Narrativet skal fungere som en del af en formidling, der fortæller eller er en illustrativ bekskrivelse om det sted der er besøg. Det er målet at narrativet skal gerne give afsæt for en refleksions til den institution der er besøgt. Narrativet er ikke et svar på noget, men et oplæg til refleksion fri for tolkning. Man kan sige at narrativet er en oplevelse der stilles til rådlighed, og som har givet anledning til refleksion hos den besøgende leder. Narrativet er en åben fortælling. Du påvirker, ved din tilstedeværelse Selvom det pædagogiske personale er bekendte med at du kommer, er det vigtigt at du har fokus på situationsfornemmelse, og at du påvirker den pædagogiske hverdag så lidt som mulig. Det er en svær balance. Her er et par gode råd: Forklar kort hvad du laver til børnene hvad du laver, hvis de henvender sig fx: Jeg kigger lige på de voksne eller Jeg skal bare se om I har det godt Bevæg dig rundt i huset/på legepladsen/fra gruppe til gruppe, for ikke at blive en del af en aktivitet, eller en voksen der skal hjælpe med diverse.

Bevæg dig rundt i huset/på legepladsen/fra gruppe til gruppe, for ikke at give oplevelsen af, at der skal meget fokus på et bestemt sted (også selvom det måske er tilfældet) Vær opmærksom på dit kropssprog og den påvirkning du har (Fx en voksen irettesætter et barn, mens du observere, hvorefter du starter med at skrive noter i et heftigt tempo) Observationen At observere er mere end blot at se du må bruge sin fornemmelse for, hvornår noget centralt udspiller sig Notér hvad, der konkret sker i situationen (ydre, objektive data i tid og rum) Notér, hvad du selv bemærker, oplever og vurderer i situationen (indre, subjektive data) Husk at skille de to datakilder ad Husk at du har en bundet opgave (se ovenstående) Deltagelse på tilsynet Under tilsynsdialogen er det vigtigt at vi i fællesskab fastholder fokus på børnehusets/dagplejen udviklingspotentiale. Formidling er vigtig Tydelig kommunikation er samtidig en forudsætning for at din deltagelse på tilsynet, biddrager til at skabe refleksion. Forbered dig på forhånd, blandt andet ved at fokusere på den eller de budskaber du særligt anser for givtige for børnehusets leder og personale, ud fra en faglig og saglig tilgang. Undgå konstateringer og stil åbne, nysgerrige spørgsmål. Efter besøget Efter besøget kan det være hensigtsmæssigt at de to pædagogiske ledere sætter sig sammen for at følge op på, og drøfte såvel observationerne, det udarbejdede narrativ og selve tilsyns dialogen yderligere. Vi anbefaler ydermere at leder teamet i hver distrikt benytter sig af de refleksioner og overvejelser (Narrativerne) der kommer fra de observerende ledere. Der kan med fordel arbejdes systematisk med at den besøgende leder tager inspiration med hjem til eget lederteam. Fx ud fra overvejelser om: Er der fælles træk fra leder kollegerne i distriktets institutioner? Er der store forskelle på oplevelser/observationer fra leder kollegerne, husene imellem? Hvilke observationer har særligt gjort indtryk fra de besøgende? Hvilke iagttagelser har særligt givet anledning til refleksion/nye handlinger i mit ledelsesrum/distriktet som helhed?

Observationsskema til noter, samt ramme for narrativ fortælling Skemaet udfyldes og sendes til Rikke rikny@holb.dk samt den pædagogiske leder af børnehuset senest en uge inden den fastlagte tilsynsdato. Observation gennemført Dato: Tidspunkt: Fra kl XX til kl XX Noter fra observationen Bearbejdning af data fra observation Fastlagt fokus for Observatørens gennemarbejdet noter observationen En refleksion over kvaliteten af børnehusets pædagogiske faglige arbejde med børns læring og trivsel (kerneopgaven) Det, der har gjort størst indtryk En observation af børnehusets evne til at synliggøre effekten og betydning af det pædagogiske arbejde med læring og trivsel En observation af kommunikation og relationer mellem børn og voksne, og børnene i mellem Medarbejdere og leders evne til at formidle professionelt og (selv)refleksivt Hvad tager jeg med mig til eget ledelsesrum?

Narrativ fortælling med afsæt i ovenstående fokus områder