1
Indledning Erhvervsskolen Nordsjælland har det seneste år haft travlt med at omstille sig til de nye krav i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser og til den nye bestyrelses strategi for skolen. Skolen har fået en ny organisation med en vicedirektør med det overordnede ansvar for alle uddannelser. Chefniveauet er blevet mindre til gengæld er der ansat en række uddannelsesledere med et direkte ansvar for udvikling af uddannelserne og for lærerteam pga. et ønske om mere ledelse tæt på undervisningen elever og lærere. Hver afdeling er ved at udarbejde handlingsplaner i forhold til skolens nye mission, vision og værdier og strategiske målsætninger. Mission Esnord skal tilbyde målrettede, attraktive, erhvervsrettede uddannelser, der gør skolens elever og kursister parate til at skabe samfundsmæssig værdi. Vision Esnord er det naturlige valg af erhvervsrettet uddannelsessted i Nordsjælland for både unge og voksne. Esnord tilbyder et inspirerende skole- og undervisningsmiljø under devisen for dig, der vil og kan. Esnord er en kollegial arbejdsplads præget af høj faglighed og arbejdsglæde. Esnord har kompetente, kvalitetsbevidste, ambitiøse og engagerede medarbejdere. Esnord er én skole med mange muligheder. Værdier Parate fordi vi ved, at verden omkring os er foranderlig, og vi tilpasser os, når det er nødvendigt. Esnord skal derfor: - arbejde strategisk med eksekvering af handleplaner, opfølgning og tilpasning til de ændrede vilkår. - være klar til at ændre kurs, hvis muligheder byder sig, og hvis det passer med den over-ordnede vision og mission for skolen. - tydeliggøre beslutninger og konsekvenser i sin interne og eksterne kommunikation. Engagerede fordi vi er bevidste om, at vi alle er vigtige brikker i arbejdet for at løfte skolens strategiske målsætninger. Esnord skal derfor: - give plads til forskellighed men forudsætte, at vi trækker mod samme mål. - forvente et aktivt bidrag fra hver enkelt til at skabe en god kultur på arbejdspladsen socialt og fagligt. - arbejde på at være en arbejdsplads, som alle kan være stolte af at tilhøre. Faglige og stolte over at være rundet af en faglighed, så vi smitter vores elever og kursister med denne stolthed. Esnord skal derfor: - rekruttere de bedste lærere og give dem plads til at udøve deres faglighed, så den kan inspirere eleverne. - fejre vores elever, når de opnår faglige successer på alle niveauer. - stræbe efter at øge kvaliteten i undervisningen ved et kontinuerligt fokus på faglighed og pædagogik. Åbne så vi deler viden med hinanden og med andre, giver plads til forskellighed både blandt elever og medarbejdere, og at vi taler åbent om det, som fungerer, og det, som kunne være bedre. Esnord skal derfor: - arbejde med tillid mellem ledelse og medarbejdere og med feedbackkulturen, så den bliver en integreret del af samarbejdskulturen. - etablere tværgående videndelingsprocedurer på tværs af skolen og anerkende disse. - styrke evalueringspraksis i undervisningen og i udviklingsprojekter på tværs af hele skolen. Troværdige når vi gør, hvad vi siger og holder, hvad vi lover og kommunikerer åbent om det, når det ikke kan lade sig gøre. Esnord skal derfor: - være ærlig i sin kommunikation, så vi udtrykker os klart og viser, at vi er en ansvarlig og aktivt handlende organisation, som står inde for, hvad vi siger. - kommunikere klart og signalere værdierne og deres betydning - kommunikere med respekt for målgruppernes baggrund og informationsbehov. 2
Erhvervsskolen Nordsjælland arbejder generelt ud fra følgende strategiske målsætninger:: Esnord skal være i aktiv dialog med alle uddannelsesaktører i regionen fra grundskole- til universitetsniveau og opbygge forpligtende samarbejder med virksomheder og aftagere med det formål at øge uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen i regionen. Esnord skal tydeliggøre skolens rolle i den samlede uddannelseskæde, som leverandør af stærke erhvervsrettede kompetencer, der både kan stå alene, men som også er byggesten, til videreuddannelse. Esnord skal, hvis det giver direkte værdi for eleverne, lærerne eller for skolens samarbejde med virksomheder, deltage i udviklingsprojekter af regional eller national karakter. Esnord skal som Nordsjællands største erhvervsskole fastholde og udbygge sin profil som en attraktiv udbyder af praksisnære erhvervsrettede uddannelser, der har fokus på at tiltrække, fastholde og udvikle elever, der vil og kan, og udfordre dem fagligt, så de når så langt, som deres evner rækker. Esnord skal styrke sit fokus på kerneydelsen uddannelse ved at arbejde struktureret med pædagogisk udvikling og pædagogisk ledelse, så vi skaber de bedste forudsætninger for at støtte eleverne i at nå deres egne og uddannelsernes mål. Esnord skal styrke den tætte relation med regionens virksomheder og stå skarpt som en troværdig og dygtig medspiller over for virksomhederne i regionen, som skal opleve, at skolen forstår deres behov og møder dem i den udstrækning, det er muligt, hvad enten det drejer sig om samarbejdsprojekter, lærlinge, praktik eller rådgivning. Esnord skal udbyde og udvikle sine tekniske erhvervsuddannelser inden for teknologi, byggeri og transport og på området levnedsmidler og have fokus på de uddannelser, som bidrager positivt til skolen enten økonomisk, gennem synergi med andre uddannelser eller fordi vi har en speciel stærk faglig profil. Esnord skal satse på at tilbyde erhvervsrettede 10. klasseforløb, som bygger bro til erhvervsuddannelserne og til Esnords erhvervsgymnasiale udbud og udnytte mulighederne for at gøre dette i hele regionen. Esnord skal integrere innovation og entreprenørskab i uddannelserne, der hvor det er muligt, og igangsætte aktiviteter, der bygger bro mellem uddannelsesniveauerne. Esnord skal have tilbud, som tilgodeser både de stærke og svage elever og sikre, at undervisernes kompetencer udvikles, så de evner at undervise differentieret. Esnord skal styrke sin synlighed over for virksomheder i Nordsjælland, så kendskabet til skolens brede vifte af uddannelser og høje faglighed øges. 3
1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016 Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål 2012 2013 2014 måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal Grundforløb under ét 25,5 26,3 25,5 24,2 25,0 24,0 Hovedforløb under ét 5,0 6,9 6,0 7,3 5,0 5,0 Tabel 1.2. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét 1440 1476 1480 1500 Hovedforløbet under ét 697 504 510 550 Skolen har et stigende frafald på hovedforløbet, i samme periode er andelen af HF elever, der er i skolepraktik steget. Det stigende frafald kan muligvis forklares ved, at det ikke er lige så attraktivt at være i skolepraktik som i ordinær praktik, og derfor afbryder eleverne uddannelsen. Skolen har desuden haft en nedgang i tilgang i hovedforløbet på flere uddannelse, som kan skyldes, at virksomhedernes bonus for uddannelsesaftaler er bortfaldet. Den store nedgang på mekanikeruddannelsen er dog reelt ikke så stor, da det ser ud til, at den store stigning (på 110 elever), der var på mekanikeruddannelsen sidste år, til dels skyldes, at nogle af eleverne er blevet talt to gange, i forbindelse med at uddannelsen skiftede navn/nummer. Skolen har bedt STIL undersøge, om eleverne er talt med 2 gange (både i 2012/13 og i 2013/14). 4
2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.1: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet i skolens strategi, målsætning og undervisning? Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Hvad har evalueringen vist? Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? Skolen er først fra årsskiftet rigtig gået i gang med at implementere det nye FPDG. Direktøren og bestyrelsen har valgt at styrke arbejdet med det FPDG på tværs af uddannelserne ved at ansætte en vicedirektør med ansvar for alle skolens ungdomsuddannelser herunder ansvaret for etablering af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Det nye FPDG er indtil videre formidlet gennem nyhedsbreve, lærermøder, afdelingsmøder, hjemmesiden og handlingsplan for øget gennemførelse. Der har ikke været en systematisk evaluering, men det skønnes, at der ikke er arbejdet nok med det. Skolen vil derfor prioritere denne opgave højt fremover. Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med Undervisningen differentieres ofte ved, at eleverne løser samme opgave, men at der stilles forskellige krav til løsningen afhængig af elevens hvilke metoder differentierer skolen undervisningen? niveau. På det merkantile grundforløb benyttes princippet elevdifferentiering ved holddannelse, fx turbohold. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Som en ny indsats i 2014 har skolen tilbudt B-niveauer på det merkantile grundforløb for de elever, som ønskede højere niveauer. Skolen spurgte i 2014 både elever og lokale uddannelsesudvalg om deres syn på skolens undervisningsdifferentiering. Både blandt medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg og blandt eleverne er der stort set enighed om, at skolen ikke skal bruge princippet om elevdifferentiering, dvs. opdele elever efter niveau eller alder, fordi dygtige elever også lærer ved at hjælpe andre elever, og de dygtige vil også gerne hjælpe, dem der vil, men har svært ved at kunne. Mht. alder nævner flere medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg, at der er et arbejdsfællesskab bestående af personer i forskellige aldre på arbejdspladserne. Der er enighed om, at undervisningen skal være differentieret og give alle elever passende udfordringer. Det mener eleverne også lykkes. Eleverne på det merkantile grundforløb var nogenlunde tilfredse med holdinddelingen. De mente dog, at der er stor aldersforskel på en 16- årig og en 21-årig og kunne derfor godt tænke sig mere elevdifferentiering. Eleverne på holdet med B-niveau havde ikke større gennemførelse eller højere niveau i grundforløbsprøven og tilsyneladende heller ikke lettere ved at indgå en uddannelsesaftale. 5
Hvad har virket / ikke virket? Det virker, når undervisningen differentieres ved, at eleverne løser samme opgave, men at der stilles forskellige krav til løsningen afhængig af elevens niveau. Hvordan følges der op på erfaringerne? I undervisningen vil man fastholde samme opgave med forskellige krav til opgaveløsningen. På det merkantile område sker det mange ændringer pga. reformen. Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Af nye aktiviteter iværksatte skolen følgende i 2014: har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes fordi de har fået større forståelse for deres eget bidrag til virksomhe- For at gøre eleverne mere attraktive at indgå en uddannelsesaftale med, samarbejde om det fælles dens drift, besluttede skolen at udvikle og udbyde et kursus i forretningsforståelse og kundeservice (20 lektioner). uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Målgruppen: Alle elever på grundforløbene og alle skolepraktikelever. Kurset er udviklet. Det blev udbudt som et ekstra tilvalgsfag på GF i efteråret, men der var kun 5 tilmeldte, så kurset blev ikke gennemført. SKP eleverne foretrak undervisning i praktikpladssøgning frem for kurset, og dette ønske blev efterkommet. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? I 2014 undersøgte skolen om de lokale uddannelsesudvalg, eleverne eller lærerne havde forslag til, hvordan skolen kunne skabe mere sammenhæng mellem skoleundervisning og læring i praktikken. Eleverne havde ingen forslag. Nogle LUU er mente, at sammenhængen ville blive bedre, hvis virksomhederne var bedre orienteret om uddannelserne, se tabel 4.4 Kurset har ikke været gennemført. Markedsføringen af kurset har ikke virket efter hensigten. Kurset vil indgå/blive skemalagt i skolepraktikelevernes oplæring i praktikcentret. 6
3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Indledning Skolens største udfordringer er den manglende tilgang til erhvervsuddannelserne, frafaldet på grundforløbet og manglen på praktikpladser. Årsagerne er komplekse, og mange af dem har skolen svært ved at gøre noget ved, men vi arbejder alligevel systematisk for at imødekomme de nævnte udfordringer. I det følgende beskrives udfordringerne sammen med indsatsen. At vælge erhvervsuddannelsen til Skolen har brug for mange elever for at kunne danne hold på alle uddannelser, og samfundet har brug for, at 95 % af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse og heraf mindst 25 % en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 % i 2025. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis skolen har en stor tilgang af elever. Forældres uddannelsesbaggrund og skolens ry Elevers valg af uddannelse er afhængig af deres forældres uddannelsesniveau. Det er hovedsagelig børn af ufaglærte og faglærte, der vælger en erhvervsuddannelse. Mange ufaglærtes børn vælger dog i dag også gymnasiet nemlig 48 %, og derfor er tilgangen til erhvervsuddannelserne for de helt unge lav 1 i Region Hovedstaden vælges en erhvervsuddannelse af 13 % af ansøgerne ved den koordinerede tilmelding. 2 De nordsjællandske kommuner adskiller sig meget fra hinanden med hensyn til unges valg af ungdomsuddannelse. I kommunerne Fredensborg og Hørsholm er det mere end 90 % af de unge, der søger en gymnasial uddannelse. I kommunerne Allerød, Rudersdal, Egedal og Furesø er det mere end 80 %. I kommunerne Frederikssund, Gribskov og Helsingør er det mellem 16-20 % af de unge, der søger en erhvervsuddannelse, og i Halsnæs er det 21-25 %. I Hillerød og Furesø er det 11-15 %. 3 Der er kommuner som Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Frederikssund, der er kendetegnet ved, at mindre end 70 % af indbyggerne i 2011 havde en ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse. I disse kommuner er ungdommen mindre tilbøjelig til at gennemføre en uddannelse. Ifølge kommunernes profilmodel fra 2010 forventes da også mindre end 80 % i Gribskov Kommune at have en ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse. For kommunerne Frederikssund, Halsnæs, Helsingør og Fredensborg er tallet 80-85 %. Dvs. der er et stykke vej for disse kommuner til målsætningen om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. 4 1 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 10. klasse 2013 af UNI C, april 2013 2 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden 2013, s. 22 3 Tal og figurer er fra Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden 2013 4 Alle unge vil gerne have et godt liv, Pluss Leadership, Epinion og Center for Ungdomsforskning for Region Hovedstaden Juni 2013 7
Undersøgelser viser, at skolers ry også har betydning for elevers valg af uddannelse. Unge mennesker kan fravælge en skole, hvis skolens ry er dårligt. 5 Skolens indsats Skolen er meget optaget af, at elever og mestre oplever, at skolens uddannelser er gode. På trods af skolens økonomiske udfordringer er skolens omdømme godt, og skolen omtales ofte meget positivt i lokalpressen bl.a. pga. skolens arrangementer. Skolens uddannelser vil blive endnu bedre som følge af opfølgningen på skolens selvevaluering 2014 og af opfølgningen på skolens evaluering af undervisningsmiljøet og af i hvor høj grad undervisningen afspejler det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag i april 2015 samt skolens fremtidige arbejde med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. I forbindelse med selvevalueringen talte skolen med alle de lokale uddannelsesudvalg og elever og lærere fra alle uddannelser. De inspirerede skolen til at vælge følgende kernebudskab for skolen: Skolen er for dig, der vil og kan, fordi der var enighed om, at elever, der er motiverede og rigtig gerne vil, vil man gerne hjælpe til at kunne også selvom de har svært ved det. Dette budskab benyttes i skolens nye brandingkoncept, som også giver skolen en ny visuel identitet. For at gøre skolen endnu mere synlig, fx på de sociale medier og ved besøg på skolen, har skolen ansat en kommunikationsmedarbejder og en eventelev. Skolen har mange indsatser for at oplyse elever i grundskolen om erhvervsskolens uddannelser. Skolen har dette forår haft omkring 4000 grundskoleelever og omkring 180 lærere på introduktionskursus, hvor de prøver de uddannelser, der er nødvendige på en festival. I efteråret havde skolen besøg af omkring 2000 grundskoleelever i forbindelse med de lokale erhvervsskolers branding af Skills Danmark. Derudover deltager skolen på messer og i lokale byfest-arrangementer samt tilbyder masterchef klasser og undervisning i forbindelse med emneuger, fx om privatøkonomi. Grundskoleleverne kan på den måde møde rollemodeller fra erhvervsuddannelserne og opleve, at de kan noget, der er værd at kunne. Identitetsdannelse er nemlig også en del af det at vælge uddannelse. Skolen understreger over for grundskoleeleverne, at en erhvervsuddannelse er en god vej til job, løn og videreuddannelse og fremlægger i den forbindelse statistik fra Region Hovedstaden, der viser, at en erhvervsuddannet har samme årsløn som 30-årig som en professionsuddannet. Skolen regner desuden med at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse som følge af, at ungeenheder fra jobcentrene i hhv. Helsingør og Hillerød flytter ind på skolens matrikler i hhv. Helsingør og Hillerød. Derudover regner skolen med en endnu nemmere adgang til viden om god praksis inden for området, efter at Region Hovedstadens Regionale Ungeenhed også er flyttet ind på skolens matrikel i Hillerød. 5 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden 2013 8
At vælge at gennemføre erhvervsuddannelsen Elevers socioøkonomiske baggrund Elevers sandsynlighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse er påvirket af forældrenes uddannelsesniveau og indkomst samt af sociale problemer, inklusiv forældre- og familiemæssig ustabilitet. For eksempel har unge med lavindkomstforældre 51 % sandsynlighed for at falde fra, mens unge med højindkomstforældre har en frafaldssandsynlighed på 26 %. Hvis forældrene har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, er sandsynligheden for, at eleven falder fra ca. 40 %, og har forældrene uddannelse efter grundskolen, er sandsynligheden ca. 31 %. 6 Erhvervsskolen Nordsjælland dækker som tidligere nævnt kommuner, hvis uddannelsesniveau er meget forskelligt. Det samme gælder for gennemsnitlig indkomst. Seks af de nordsjællandske kommuner befinder sig i top 10 over gennemsnitlig lønindkomst i Danmark. Men der er også kommuner som Halsnæs og Gribskov, hvor gennemsnitindkomsten befinder sig under landsgennemsnittet. 7 Ingen uddannelse og lav indkomst hos forældrene kan medføre, at deres børn ikke oplever, at uddannelse og arbejde et meget vigtigt. Mange elever falder fra, fordi de ikke oplever, at det er vigtigt nok at møde hver dag og deltage aktivt i undervisningen for at tage uddannelsen. Skolens indsats Skolen har udarbejdet en folder til forældre for at fortælle dem om, hvor godt et valg en erhvervsuddannelse er, og hvor vigtigt det er, at de støtter op om den unges valg. Forældre inviteres også til fraværssamtaler. Eleverne har desuden alle kontaktlærere, der er særlige opmærksomme i forhold til at lære eleverne mødedisciplin, hvis de ikke har den. Skolens fælles pædagogisk og didaktiske grundlag lægger desuden op til en undervisning, der også er motiverende for elever, hvis forældre ikke har givet dem oplevelsen af, at uddannelse er vigtig. Skolens didaktik og anerkendende pædagogik skal nemlig vække elevernes nysgerrighed og motiverer eleverne gennem planlagt, aktiverende, varieret, differentieret og anvendelsesorienteret undervisning. Eleverne skal løbende opleve fremskridt og succes på grund af undervisernes realistiske, ambitiøse og tydelige mål for og konstruktiv og konkret feedback til hver enkelt elev. Transporttid til uddannelsesstedet Transporttiden til et relevant uddannelsessted kan være en kritisk faktor, når det handler om at gennemføre en uddannelse. Unge fra de kommuner, som har mange unge, der vælger en erhvervsuddannelse, har forholdsvis langt til nærmeste tekniske skole og handelsskole dog ikke Helsingør, hvor skolen har en afdeling. Kilde: Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden 2013, side 32 Skolens indsatser Projekt Udvikling med Udsigt fra 1.6.2009-31.8.2012 Den lange transporttid har skolen forsøgt at råde bod på med lokale udbud i forbindelse med projekt Udvikling med Udsigt. Erhvervsskolen Nordsjælland samarbejdede i projektet med kommunerne Halsnæs, Helsingør, Gribskov og Frederikssund. Region Hovedstaden og EU s Socialfond støttede projektet økonomisk. Der blev etableret lokale uddannelsessteder i byerne Hundested, Frederiksværk, Helsinge, Frederikssund og Helsingør, og disse uddannelsessteder udbød en række grundforløb inden for de 6 Klaus Nielsen m.fl.(2013): Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem, s.9-10 7 http://finans.tv2.dk/pension/article.php/id-67208682:s%c3%a5-meget-f%c3%a5r-folk-i-l%c3%b8n-i-din-kommune.html 9
tekniske erhvervsuddannelser. Eleverne på de lokale uddannelsessteder havde dog et meget stort frafald, fordi elevgruppen var meget bredt sammensat og holdene meget uhomogene. Der var desuden for få elever, der valgte de lokale uddannelsessteder, så de var ikke rentable. Skolen nedlagde derfor i 2012 afdelingerne i Hundested, Helsinge og Frederikssund. Gribskov-modellen fra 2014-2015 Flere kommuner ønskede stadig lokale tilbud inden for erhvervsuddannelsesområdet, og skolen aftalte derfor med Gribskov Kommune, at skolen fra foråret 2014 i Helsinge udbød første del af grundforløbene til 4 retninger inden for bygge og anlæg. Kommunen forpligtede sig til at sikre volumen af elever, så det økonomisk kunne løbe rundt for skolen. Tilbuddet bliver lukket marts 2015, fordi der ikke er elever nok. Frafald på grundforløbet, hovedforløbet og pga. manglende uddannelsesaftale Elever på 17 år og derunder har i skoleåret 2013/14 et frafald på 17 %; elever i andre aldersgrupper har et frafald, der ligger ca. 10 procentpoint over. På grundforløbet er frafaldet lavest på uddannelserne til mekaniker, elektriker og på indgangen produktion og udvikling og knap 10 procentpoint mindre end på de andre. Frafaldet er lavere i 2013/14 end sidste år, bortset fra på det merkantile grundforløb, hvor det er steget markant pga. at skolen indførte en skrappere opfølgning på fravær. I skoleåret 2012/13 afbrød hver tredje elev med uoplyst karaktergennemsnit, og det er dermed en risikofaktor. De begrundelser, eleverne benyttede, når de afbrød grundforløbene var især fortrudt uddannelse (61 %) og i noget mindre grad personlige forhold (fx sygdom, fraflytning osv.) (20 %). Elevers motivation og afklarethed i forhold til uddannelse er da også en faktor i forhold til at gennemføre en uddannelse. 8 Selvom hver tredje elev med uoplyst karakter faldt fra i skoleåret 2012/13, så bør det nævnes, at rigtig mange af skolens elever afslutter grundforløbet med gode karakterer, også selvom de ikke tog grundskolens afgangseksamen eller fik dårlige karakterer ved afgangseksamen. At eleven ikke påbegynder et hovedforløb efter endt grundforløb kan skyldes, at de vælger en anden uddannelse, at de mangler en praktikplads, at skolens skole-praktikkvote er opbrugt eller at eleven ikke opfylder EMMA kriterierne (Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende, jf. lovens 66 c.). På hovedforløbet har hverken karaktergennemsnit fra grundskolen eller alder betydning for frafaldet. Årsagen til afbrud er som regel, at eleven ikke har en ordinær uddannelsesaftale, ikke er mødestabil eller fortryder uddannelsesvalget. Både frafald på mekanikeruddannelsen og mureruddannelsen skyldes, at nogle af de elever, der kommer i skolepraktik, ændrer adfærd og dermed ikke lever ikke op til EMMAkriterierne. Ifølge Undervisningsministeriets statistik over om skolens elever har opnået en praktikplads 10 måneder efter endt grundforløb, mangler 34 % af skolens elever fra 2013 en praktikplads, 50 % har opnået en ordinær uddannelsesaftale (for elever fra 2010 var det 57 %) og 8 % har opnået en skolepraktikaftale. Resten har haft en uddannelsesaftale, men har den ikke længere. Skolen har desværre haft en nedgang i antallet af uddannelsesaftaler fra 2012 til 2014. 8 Klaus Nielsen m.fl.(2013): Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem, s. 8-9 10
Skolens indsats Skolen indførte i 2014 mere systematisk brug af data for fravær og en skrappere opfølgning på fravær. Skolen har tilbud til elever med psykiske og sociale problemer, fx mentorer. Skolen har desuden et åbent læringsværksted, hvor eleverne kan få ekstra undervisning. Skolens vejledere vejleder elever, der har fortrudt uddannelsen videre til andre uddannelser nogle gange i samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser i det såkaldte samarbejde om garantiskolen. På grundforløbet har skolen særlig fokus på arbejdspladskompetencer som mødestabilitet og aktiv deltagelse samt forståelse for, hvordan en virksomhed fungerer. Skolen sørger desuden for, at alle GFelever er i virksomhedsforlagt undervisning, så de både møder rollemodeller inden for deres fremtidige arbejdsområde og får mulighed for at møde arbejdsgivere, som kan hjælpe dem med at indgå en uddannelsesaftale. Eftersom skolen både har fået flere elever i skolepraktik og færre ordinære uddannelsesaftaler, har skolen valgt intensivere det praktikpladsopsøgende arbejde, se planen for det praktikpladsopsøgende arbejde. Herudover har Praktikcentret prioriteret dialog med Praktikcenterudvalget for at kortlægge, hvilke kompetencer virksomhederne i særlig grad ønsker, at SKP-eleverne og SKP-instruktørerne skal arbejde med. Det vil medføre kompetenceudvikling af SKP-instruktørerne, således at optagelsessamtaler og arbejdet med elevernes arbejdsmarkedskompetencer bliver ensartet og styrket. SKP-instruktørerne bliver desuden kompetenceudviklet i forhold til at arbejde målrettet med eleverne i forhold til praktikmålene. Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra? Hvornår falder eleverne fra? På hvilke uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Elever på 17 år og derunder har langt den mindste frafaldsprocent (16 %) og dem på 18-19 år størst (50 %), dernæst kommer aldersgruppen 20-24 år (43 %). I løbet af grundforløbet. Merkantilt grundforløb Frafaldet er steget fra 19,5 % i 2013 til 31,1 % i 2014, hvilket skyldes ændrede regler for opfølgning på fravær. 11
4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Hvor ser skolen de største udfordringer ift implementering af reformen? Skolen har nedsat en EUD-reform styregruppe, der sammen med tovholderen for processen løbende igangsætter aktiviteter, nedsætter arbejdsgrupper (hovedsagelig bestående af uddannelsesledere og lærere), igangsætter initiativer med eksterne samarbejdspartnere (VUC, kommuner mm.) og følger op på leverancerne. - At implementeringen af reformen skal gå så hurtigt, at den ofte bremses, fordi skolen mangler nødvendige informationer, fx uddannelsesordningerne - At de elever, der traditionelt søger ind på erhvervsskolerne, skal leve op til de nye krav. - At forudse konsekvenserne af de nye adgangskrav og betingelser for tilgang og gennemførelse. - At få elevvolumen nok til talentspor og højniveau. Skolen har tidligere udbudt højniveau fag, hvor tilslutningen ikke var stor. - Overgang fra GF1 til GF2, hvor eleverne kommer fra at helt ungt miljø til et mere blandet miljø. - Alle lærere har ikke fra start de kompetencer, der skal til for at honorere alle de nye krav. 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er udarbejdet ud fra viden om både elevgrupperne og forskningsbaseret viden, om det der dur. Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implementere FPDG? 1. På baggrund af skolens selvevaluering 2014 og FPDG igangsættes en fælles (for alle skolens uddannelser) proces med henblik på at udvikle undervisningen, så den bliver endnu mere aktiverende. Aktiverende undervisning defineres lidt forskelligt fra uddannelse til uddannelse og indgår i FPDG. 2. Skolen undersøger i marts-april 2015 vha. spørgeskemaer, om eleverne oplever elementer fra FPDG i undervisningen. Eleverne oplevelse af undervisningsmiljøet undersøges samtidigt undervisningsmiljøet indgår også i FPDG. 3. Skolen etablerer lærerteam som også indgår i FPFG. 12
4. Skolen vil udarbejde retningslinjer for møder, der sikrer evaluering og udvikling af undervisningen (som også indgår i FPDG), og vil udarbejde forslag til god mødeafvikling (et projekt for hele skolen). 5. Skolen vil udarbejde forslag til processer for udvikling af undervisningen vha. supervision og feedback (et projekt for hele skolen). 6. Kompetenceudviklingen for lærere ansat før 2010 og uddannelsesledere vil også inddrage det FPDG, se denne indsats. Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? Bestyrelsen orienteres. Gennem lærerteamene, i udarbejdelsen af de nye lokale undervisningsplaner og gennem drøftelser i pædagogisk udvalg og i forbindelse med processen for at skabe en mere aktiverende undervisning og i planlægningen af kompetenceudviklingsforløbet. Skolen vil i efteråret 2016 evaluere FPDG vha. en kvalitativ undersøgelse. 4.3. Styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Skolen vil udbyde talentspor og fag på højere niveauer samt EU. Der er en målgruppe for EU. Skolen har ikke tidligere haft held med at finde elever nok til fag på højere niveauer. Indtil videre vil skolen vha. både kvalitative og kvantitative metoder evaluere forløbene hvert halvår. 4.4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? I 2014 undersøgte skolen om de lokale uddannelsesudvalg, eleverne eller lærerne havde forslag til, hvordan skolen kunne skabe mere sammenhæng mellem skoleundervisning og læring i praktikken. Eleverne havde ingen forslag. Nogle LUU er mente, at sammenhængen ville blive bedre, hvis virksomhederne var bedre orienteret om uddannelserne. Skolen har ikke haft samme praksis på alle uddannelser. Fra efteråret 2014 har skolen valgt, at alle virksomheder og elever - sammen med indkaldelsesbrevet til næste hovedforløb får en kort orientering om, hvad eleven skal arbejde med i skoleperioden. Alle lærere vil komme en uge i virksomhedspraktik, se nedenfor. 13
Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Der er ingen lærere, der har deltaget i korte virksomhedsforløb. I år vil skolen opbygge et netværk af virksomheder inden for alle de brancher, skolen uddanner til. Disse virksomheder skal indgå i en database, som lærerne kan benytte, når de skal vælge, hvilke virksomheder de vil i praktik i og med hvilket formål. Det er hensigten, at alle lærere systematisk og tilbagevendende skal i virksomhedspraktik, og at det vil blive skemalagt. Formålene er: 1. at udvikle lærernes kompetencer inden for deres fag 2. at lærerne får mere viden om, hvilke arbejdsopgaver eleverne udfører i virksomhederne 3. at lærerne får ajourført deres viden om arbejdspladskultur mm. 4. at virksomhederne bliver motiverede for at indgå (flere) uddannelsesaftaler med skolen 5. at virksomheder lærer mere om skoledelen af uddannelsen 6. at lærerne lærer af hinanden og evt. ændrer undervisningen pga. fælles videndeling om deres erfaringer fra virksomhedspraktikken Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål Målet for det kommende skoleår er, at minimum 75 lærere skal have været i virksomhedspraktik. Ved at spørge de lokale uddannelsesudvalg vil skolen i slutningen af 2015 undersøge, om indsatsen med orientering inden skoleforløb har virket. I efteråret 2016 i forbindelse med skolens afrapportering til bl.a. Undervisningsministeriet undersøges det, om målene (at mindst 75 lærere har været i virksomhedspraktik, og at der har været afholdt videndelingsmøder på alle uddannelser) er opnået, dvs. vha. en kvantitativ undersøgelse. 4.5 Implementering af enkelte elementer i reformen A) Udvikling af euv Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med realkompetencevurdering, herunder organisatorisk forankring og ændringer ift. hidtidig praksis? Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? Skolen vil bygge videre med erfaringerne fra projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid, hvor vejlederne har taget sig af den første realkompetencevurdering, hvorefter resten blev foretaget af undervisere, der havde dette som deres opgave. Skolen afventer dog de faglige udvalgs udmeldinger om godskrivning osv. De voksne elever gav udtryk for at de var tilfredse med undervisningsmiljøet, da de blev spurgt i forbindelse med skolens selvevaluering 2014. Skolen vil tage udgangspunkt i denne og i skolens evaluering af undervisningsmiljøet fra 2015 i det videre arbejde med undervisningsmiljøet. 14
B) Udvikling af undervisningsmiljø Hvilke konkrete aktiviteter vil Skolen er ved at skabe et ungemiljø i forbindelse med lokalerne til GF1. skolen sætte i gang? Den tværfaglige undervisning er tillige i tråd med et ønske nogle af eleverne gav udtryk for i skolens selvevaluering 2014. Hvorledes skal udviklingen evalueres? Herunder evt. delmål Skolen vil især benytte kvalitative metoder ultimo 2015 og medio 2016, men selvfølgelig også den lovbestemte ETU (spørgeskema), som skal gennemføres ultimo 2015. C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde med helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organiseret? Hvilke konkrete aktiviteter har skolen sat i gang? Det er afdelingerne, der har fokus på den helhedsorienterede og tværfaglige undervisning. GF1 teamet får besøg af UVM s læringskonsulenter og skal deltage i en konference om emnet. De skal benytte denne viden til i første omgang at planlægge undervisningen i fagretningerne og derefter undervise helhedsorienteret og tværfagligt. Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Skolen er i samarbejde med UVMs FastholdelsesTaskforce i gang med at udvikle en mere helhedsorienteret undervisning på autouddannelsen. GF1 undervisningen vil blive evalueret vha. kvantitative og kvalitative metoder. FastholdelsesTaskforce vil igangsætte følgende: Ekstern evaluering på udvalgte skoler Løbende egen-evaluering i samråd med FastholdelsesTaskforce Afsluttende opsamling på evalueringsmøde D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects point) Har skolen en plan for, hvordan Ja, skolen vil med udgangspunkt i: den vil sikre, at det er- hvervspædagogiske kompetenceløft - ministeriets ekspertgruppes anbefalinger til strategisk kompetenceløft, nås inden 2020? - skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag, - elevernes oplevelse af undervisningen herunder i hvor høj grad undervisningen er i overensstemmelse med grundlaget (i marts 2015 gennemføres en kvantitativ undersøgelse, og i 2014 blev der gennemført en kvalitativ) og - lærernes ønsker og behov, som afdækkes gennem kvantitative og kvalitative undersøgelser vil skolen (ledelse og lærere) i samarbejde med en professionshøjskole tilrettelægge et forløb, - hvor undervisningen vil foregå på skolen, så lærerne kan udvikle sig sammen og sammen med deres uddannelsesledere, og 15
Angiv skolens skøn for, hvor mange lærere, der inden 2020 skal deltage i kompetenceløftet? - hvor undervisningen vil blive tæt forbundet med lærernes egen praksis, så der foregår størst mulig transfer. 113 lærere 4.6 Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen Hvor langt er skolen nået med implementering af flg. reformelementer: Eux Udvikling af grundforløbets 1. del Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2.del. Motion og bevægelse Fag på højere niveau Talentspor Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen Kombinerede ungdomsuddannelser Brobygningsforløb for unge borgere på uddannelseshjælp EUD10 Supplerende kommentarer I mindre grad I nogen grad I høj grad Udført Skolen mangler de faglige udvalgs beskrivelser af talentspor. 16
4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 9 2013 fakt. 2014 fakt. 2015 mål 2016 mål Ordinære uddannelsesaftaler 397 390 410 430 Kombinationsaftaler 1 2 Restuddannelsesaftaler 136 127 134 140 Korte uddannelsesaftaler 102 125 129 137 Ny mesterlæreaftaler 18 18 19 20 Delaftaler under skolepraktik 61 62 64 66 Tallene i tabel 4.1 har ikke været forelagt bestyrelsen, da skolen modtog dem efter bestyrelsesmødet, men de har været forelagt bestyrelsesformanden. Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 10 2013 fakt. 2014 fakt. 2015 mål 2016 mål Praktik i udlandet 9 6 8 9 VFU for elever i skolepraktik 247 244 245 245 Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2013 fakt. 2014 fakt. 2015 mål 2016 mål Praktik i udlandet 297 254 300 3010 VFU for elever i skolepraktik 2010 2130 2000 1900 Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) Skolen arbejder stadig med at forbedre dokumentationen i Praktik+, så den afspejler den faktiske aktivitet, og så den kan benyttes til at besvare UVM s spørgsmål. Her følger en oversigt på oplysningerne fra Praktik+ År Antal totale EUD aktiviteter på ESN Alle typer kontakt Alle EUD telefon Alle EUD besøg / møde Alle EUD mhp. godkendelse 2013 fakt. 779 404 365 83 153 2014 fakt. 1383 691 610 133 362 2015 mål 1800 750 650 140 350 2016 mål 2000 800 700 150 300 Alle EUD mhp. VFU 9 OBS! Vær opmærksom på at værdier mindre end fem, grundet diskretionshensyn, ikke vil fremgå af tabellen. 10 I handlingsplanen for 2013 anvendtes ÅE-tallene fra indberetningen medio december som grundlag. I år er den vejledning, som EASY-P konsulenterne har udsendt i 2014 til brug for handlingsplanen, dvs. EASY-P data, anvendt. 17
Skema 4.7.1: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Beskrivelse af indsatser mhp opnåelse af de af skolen angivne produkt- og procesmål (i tabel 4.1 4.4) 1. For at virksomhedsforlagt undervisning i højere grad ender med en uddannelsesaftaler inddrages de lokale uddannelsesudvalg bl.a. ved at de hvert kvartal får en oversigt over elever i virksomhedsforlagt undervisning og over elever med korte aftaler. Derudover er indgåelsen af uddannelsesaftaler i højere grad i fokus skolens kontakt med virksomhederne (og der er mindre fokus på aftaler om virksomhedsforlagt undervisning). 2. For at udnytte synergi og undgå at praktikpladser ikke benyttes forsøger skolen at etablere samarbejder med flere kommunale ungeenheder og jobcentre om at matche de unge ledige med afsluttende grundforløb fra erhvervsskolen og med evt. ubesatte lærepladser. 3. For at effektivisere det praktikpladsopsøgende arbejde, har skolen systematiseret arbejdet - ved et tættere samarbejde, mellem praktikcentret og administrationen, så de opsøgende medarbejdere systematisk modtager oversigter: over virksomheder uden lærlinge, over uddannelsesaftaler der er ved at udløbe, og over korte aftaler, som bør forlænges. 4. Skolen vil forbedre formidlingen af praktikpladser ved at benytte Facebook, og ved at den opsøgende medarbejder formidler og matcher ledige lærepladser i praktikcentrets værksteder ved systematisk at være synlig i praktikcentrets værksteder. 5. For at virksomhederne bliver endnu mere venlig stemt over for tanken om indgå uddannelsesaftaler ved at få større kendskab til skolens uddannelser kommer alle lærerne og skp-instruktørerne i praktik i en virksomhed en uge hvert år. 6. For at styrke anvendelsen af korte aftaler og delaftaler er der i praktikcentret udarbejdet et koncept for klyngesamarbejde inden for de enkelte brancheområder. Konceptet bygger på en systematisering i forhold til virksomhedernes deling af lærlinge. 18
Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? På det praktikpladsopsøgende arbejde brugte skolen i 2014 3.385.376 kr. til lønninger. Etablering af praktikcentret har medført større fokus på at systematisere og ensrette det praktikpladsopsøgende arbejde samt på videndeling. Skolen har konsulenter, der udover deres praktikpladsopsøgende arbejde også arbejder med at udvikle kvaliteten af det praktikpladsopsøgende arbejde. De praktikpladsopsøgende medarbejdere arbejder systematisk med det praktikpladsopsøgende arbejde både mht. at dokumentere deres arbejde og mht. at planlægge virksomhedsbesøg bl.a. ud fra viden om, hvilke virksomheder der har elever med korte uddannelsesaftaler, så de kan blive forlænget, om viden om behovet arbejdskraft inden for de relevante områder. Derudover kontakter de praktikpladsopsøgende medarbejdere også virksomheder for at høre, om de vil godkendes til praktikpladser, og hvis de er godkendt, om de vil have en lærling. Når elever på grundforløbet er i praktik i en virksomhed, besøger læreren eleven og benytter lejligheden til praktikpladsopsøgende arbejde. På nogle uddannelser har man valgt at supplere med Speeddating på grundforløbet, hvor mestrene besøger grundforløbet og ser elevernes produkter og taler med eleverne. Praktikvirksomheder, der har lærlinge, tilbydes SKP-lærlinge som vikarer, når virksomhedens lærlinge er på skole. Når mestrene besøger skolen i forbindelse med deres nuværende lærlinges skoleforløb, er lærere og instruktører også i dialog med dem om at tage nye lærlinge. Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Ja x Se skolens indsatser Nej Skolen deltager i styre- og arbejdsgrupper i Den Regionale Praktikpladsenhed for praktikpladsopsøgende arbejde. Den Regionale Praktikpladsenhed opsøger store virksomheder og videreformidler kontakten til skolen. Skolen deltager i et formaliseret samarbejde med tekniske erhvervsskoler i Region Sjælland. Skolen samarbejder desuden med nogle jobcentre, ungeenheder og faglige organisationer om det praktikpladsopsøgende arbejde. 19
Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens evt. praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har erfaringerne med et evt. praktikcenter på skolen medført ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt x) Ja Se skolens indsatser Nej Det praktikpladsopsøgende arbejde er organisatorisk placeret i praktikcentret. Ja ligger nu i praktikcentret Nej ligger samme sted Har ikke praktikcenter 20