Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 1 Februar 2009. Den Store Fortælling. - om rummelighed og arbejdstidsaftale

Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 1 Februar 2009 Den Store Fortælling - om rummelighed og arbejdstidsaftale

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING NR. 1 FEBRUAR 2009 Det rette tilbud 2 I Odense er arbejdet med at kortlægge rummeligheden nu skudt i gang. Matchet mellem elever, behov, rigtige tilbud eller manglende tilbud kan herefter komme på bordet, og så kan man tage diskussionen derfra. Materialet er empirisk, og alle parter er enige om, at det her er måden at få fakta på. Der er grund til at rose Børn- og Ungeudvalget for at have afsat pengene til undersøgelsen. Og Skoleafdelingen, som er samarbejdspartner i projektet, har gennem det forberedende arbejde bidraget til konstruktive drøftelser. Men det er Odense Lærerforening, der har taget initiativet og presset på. Man hverken kan eller skal foregribe resultatet af kortlægningen. Men helt enkelt kan det konstateres, at elever med særlige behov har krav på at få det rette undervisningstilbud. Og lige så enkelt er det, at politikerne har en forpligtelse til at handle ud fra dette. Også i Odense. Hvordan er den lokale status så på området? Lunken, må man vel sige. Indførelsen af budgetmodellen for specialpædagogisk bistand tjener ikke rigtigt nogen til ære. Odense Kommune ønsker overblik og økonomisk styring. Det kan man måske forstå, hvis optikken er rettet mod økonomien. Men det må altså helt afgørende aldrig blive økonomien, der afgør, om en elev med særlige behov får det rette tilbud. Selv undervisningsministeren har indset dette: - Økonomiske hensyn er ikke et sagligt argument til at afvise støtte til børn, der har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, siger Bertel Haarder. Forside: Anders Bondo på regionalt TR-møde i Vejle I dag er der et loft over, hvor mange penge den enkelte skole kan komme til at sende med en elev, som på grund af særlige behov skal have sin undervisning et andet sted. Men i den generelle diskussion om rummelighed som nu er ved at blive omdøbt til inklusion taler man om, at alle penge skal ud på skolerne. Og dermed også retur fra skoler, som ikke kan holde egne elever i hus. - Den dag skolelederne får alle pengene i hånden, skal de nok blive kreative omkring inklusion, er Niels Egelund fra DPU citeret for at sige. Nu er der som sådan ikke noget galt i at være kreativ. Men kvaliteten skal vel ikke bøde for kreativiteten? Rummelighed (ja, undskyld at vi fastholder dette udtryk. Men vi har godt gennemskuet, hvad det modsatte af inklusion er!!) er det helt store tema på den skolepolitiske dagsorden. Folkeskolen skal være rummelig. Det er den også. Men der er altså et krydspres mellem at skulle rumme de udadreagerende, de stille og de fagligt svage mens man stadig skal få klasseundervisningen til at lykkes. Lige netop dén udfordring giver nok de største problemer af alle for lærerne. Det bliver let den enkelte lærers problem. Og det bliver man syg af. Problemet er sådan set slet ikke rummeligheden, inklusionen eller hvad den næste betegnelse for det samme nu bliver. Problemet er de manglende muligheder for at tilbyde den nødvendige og den rigtige undervisning, på rette tid og sted. Lad os få mulighederne. Så skal I bare se! fl.

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING NR. 1 FEBRUAR 2009 Møde for tillidsrepræsentanter: Den Store Fortælling Hvad er det egentlig, vi gerne vil fortælle Danmarks befolkning om? Hvad er vores Store Fortælling? AF FLEMMING ANDERSEN - I skal høre om arbejdstid. I skal høre om strategi. Men først og fremmest skal I høre om rummelighed. I skal nemlig høre vores Store Fortælling. Sådan indledte formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, mødet den første tirsdag i januar, hvor tillidsrepræsentanterne fra Odense Lærerforening var til regionalt TR-møde i Vejle. Og at Danmarks Lærerforening den selvsamme dag satte mediefokus på netop rummeligheden, var man ikke i tvivl om. Pressen var indbudt til mødets første del, så der var kameraer af både den ene og den anden slags. Engagementet i fokus - Den nye arbejdstidsaftale er et skridt på vejen til at sætte engagementet i fokus, i stedet for styring. Vi vil gøre det helt konkret i et nyt projekt om rummelighed, sagde Anders Bondo. Han understregede skolens samfundsmæssige betydning og lærerens afgørende rolle: - Det er os, der står for elevernes dannelse og uddannelse. Det er vores store fortælling, fastslog Anders Bondo og lagde op til, at denne fortælling blev kombineret med de udfordringer, der er i skolen. - Det skal være vores ramme, sagde Bondo. Rummelighed topper alle dagsordener Så var det blevet tid til Dorthe Lange, der er formand for Pædagogisk Udvalg i Danmarks Lærerforening. Hun skitserede nogle vilkår i rummelighedsdebatten: - folkeskolen er for alle - alle elever har ret til den rette undervisning - det er uacceptabelt, at nogle elever forlader folkeskolen med lavt selvværd og for dårlige kundskaber - lærerne skal i offensiven! Sådan lidt slagordsagtigt, men underbygget og passet ind i rammen om Den Store Fortælling. - Rummelighedsdagsordenen topper for tiden alle dagsordener, fastslog Dorthe Lange. Hun fandt det belastende for lærerne, når elevernes behov ikke kunne imødekommes. - Det skal ingen lærer stå alene med. Det skal afprivatiseres, sagde hun. Fra ord til handling - Vi skal fra ord til handling, og det skal ske med udgangspunkt i skolernes virkelighed og de lokale muligheder for at lave en rummelig skole, sagde Dorthe Lange. Det betyder, efter hendes opfattelse, at der skal spilles på forskellige strenge i hovedforening, kredse og skoler - og i et samspil, der er fælles. 3

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING NR. 1 FEBRUAR 2009 et punkt når man i enhver forhandling, sagde Anders Bondo. Han lagde vægt på, at han ikke ville signalere til kredsene, at der bliver indgået en ny aftale for enhver pris. - Men vi skal følge det til dørs. Og vi skal vide, at vi vil møde et modsatrettet pres på lærernes arbejdstid, hvis vi i 2011 står med ikke ret mange indgåede aftaler ude i kommunerne, sagde Anders Bondo. Han redegjorde også for hele forhandlingsforløbet og de mange møder, også arbejdsmøder, der har været rundt om i landet, i kommunerne og på skolerne. Det gav Dorthe Lange så tillidsrepræsentanterne inspiration til, ikke mindst gennem en række spørgsmål, som man lokalt bør afklare med hinanden ude på de enkelte skoler. Dalende tro på at nå målet - Troen på, at man lokalt kommer i mål er måske nok dalet. Det siger min mavefornemmelse mig. Men det skal man ikke lade sig skræmme af. Sådan - Jeg er optimistisk. Jeg tror på, at vi kommer i mål i rigtigt mange kommuner, sluttede Anders Bondo. Og snip, snap, snude. Så var dén fortælling ude. 4 Om specialundervisningen sagde hun: - Den spiller sin helt egen rolle i rummeligheden. Og den står over for ændringer. Vi vil følge området specifikt og komme med vores bud. Så vidt Dorthe Lange. Jeg anbefaler en ny aftale Så var det blevet tid til at tale om arbejdstidsaftale. Et emne, som mange tillidsrepræsentanter fra Odense havde set frem til at høre mere om. Allerede ved starten af mødet havde Anders Bondo erklæret, at en ny aftale ude i kommunerne godt kan komme til at koste nogle kompromiser: - Sådan er det, og hvis ikke vi vil være med til at skabe udviklingen, er der andre, der gør det! Mødets anden del startede med filmklip. Anders Bondo, en kredsformand, en tillidsrepræsentant og en borgmester fremhævede mulighederne i den nye arbejdstidsaftale. Slutklippet med lærerformanden i halvclose: Jeg vil bestemt anbefale, at kredsen og kommunen når til enighed om en ny arbejdstidsaftale. Men det var ingen vel i tvivl om? - Vil I også sørge for, at den nye lederrolle bliver drøftet mellem Lederforeningen og DLF, spurgte Anne-Mette Jensen, formand for OLF. - Vi tager det måske op centralt. Men vi vil gerne mødes med jer lokalt, hvis I oplever problemer med den nye lederrolle, lød svaret fra Anders Bondo.

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING NR. 1 FEBRUAR 2009 Specialundervisning som undervisnings-differentiering? AF NIELS MUNKHOLM RASMUSSEN Lærer ved Rosengårdskolen, medlem af styrelsen i Odense Lærerforening og hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening Folkeskole eller individualiserede kurser? I kommunerne tænkes der selvfølgelig i økonomi. af specialundervisningsbegrebet kunne indebære, at den almindelige specialundervisning afskaffes som begreb i lovgivningen for i stedet at blive omfattet af målet om undervisningsdifferentiering. Hermed kunne der muligvis ske en styrkelse af den faglige og pædagogiske præcisering af den differentierede undervisning. Samtidig kunne elevernes ret til segregerede specialundervisningstilbud præciseres i lovgivningen. Budskabet fra Børne- og kulturchefforeningen er, at specialundervisningen skal afskaffes og erstattes af ægte vidtgående undervisningsdifferentiering tilrettelagt i den enkelte skole. Til gengæld skal den specialpædagogiske faglighed, som skal indgå integreret i al undervisning, styrkes. Al undervisning skal være speciel og rettet mod den enkelte elev. Kommunernes Landsforening mener, at for at fremme inklusion er det nødvendigt, at tankegangen om inklusion gennemsyrer hele systemet politisk, organisatorisk og ressourcemæssigt. Inkluderende løsninger og bedre faglighed kan fremmes ved at flytte ressourcer fra specialundervisningen til almenområdet. Nogle tal Elever med behov for specialundervisning var frem til 2007 delt efter elever med faglige vanskeligheder i f.eks. læsning eller matematik som fik et almindeligt specialundervisningstilbud ( 20,1), og elever med behov for et vidtgående specialundervisningstilbud. De sidste hørte hjemme under folkeskolelovens 20,2. På landsplan var andelen af elever der modtog specialundervisning i 2005 på godt 10 procent. Elever i den vidtgående specialundervisning udgjorde 1,5 procent af elevtallet, og i specialklasser under 20.1 gik andre 1,9 procent af eleverne. Det vil sige, at 3,4 procent 5 Der er faretruende bestræbelser på at få normalundervisningen til at smelte sammen med den almindelige specialundervisning, så det i klassen kan udgøre et fælles syn på elevernes læring og udvikling. Den almindelige specialundervisning er, modsat den vidtgående specialundervisning, dermed på vej til at blive afskaffet i folkeskolen. Således siger tre indflydelsesrige skoleaktører: Skolerådets formandskab, som rådgiver undervisningsministeren, skriver i deres rapport for 2008: En ændring

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING NR. 1 FEBRUAR 2009 6 af folkeskolens elever dengang modtog undervisning udenfor normalklassen. Økonomitænkning I kommunerne tænkes der selvfølgelig i økonomi. Kunne man bare holde en større del af eleverne med behov for specialundervisning i normalklassen og pålægge lærerne en mere differentieret undervisning - så kan der omprioriteres og spares. Nogle politikere og kommunale embedsmænd forsøger sig oven i købet med ideologiske og moralske synspunkter om, at alt for mange elever udskilles fra normalområdet. De finder det uacceptabelt, at der er mere end to eller fire procent af eleverne, som modtager undervisning i specialklasser. For bureaukrater er det let at håndtere et tal og en regel, mens det, at alle elever skal kunne modtage den rette undervisning, er helt anderledes kompliceret. Undervisningsminister på tværs Nu er undervisningsministeren imidlertid kommet lidt på tværs ved langt om længe at fastslå, at økonomiske hensyn ikke er et sagligt argument til at afvise elever, der har behov for specialpædagogisk bistand. Men samme undervisningsminister har desværre åbnet for, at skolelederen udenom en pædagogisk-psykologisk undersøgelse kan henvise elever til specialundervisning i enkelte fag. Baggrunden for den beslutning er ikke, som det så smukt lyder, et opgør med et bureaukratisk problem, men båret af økonomiske hensyn. Når mange kommuner har store problemer med lange ventetider er det et udslag af er økonomisk prioritering. Formålet med den pædagogisk-psykologiske vurdering er netop at få klarlagt elevens kompetencer, så skolen kan tilrettelægge en undervisning, der kan tilgodese elevens særlige behov. Undervisningsdifferentiering Men kan princippet om undervisningsdifferentiering holde til også at omfatte specialundervisning? Normalundervisningen refererer til fagenes undervisningsmål og tilrettelægges så alle elever i klassen kan få noget ud af undervisningen. Gennem undervisningsdifferentiering kan eleverne lære det samme med forskellige fordybelsesgrader og med anvendelse af forskellig tid, forskellige materialer og med større eller mindre behov for lærerstøtte. Det giver den bedste alsidige udvikling for det store flertal af elever, at læring og kundskabstilegnelse foregår i et forpligtigende fællesskab.

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING NR. 1 FEBRUAR 2009 Specialundervisningen derimod er en individuelt tilrettelagt undervisning, hvor læreren har god tid til den enkelte elevs undervisning. Specialundervisning bør bygge på en pædagogisk-psykologisk vurdering med de beskrevne specielle behov, og den skal finde sit grundlag i bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning. Målet for den almindelige specialundervisning er ofte, at eleven helt eller delvist kan fungere og deltage i klassens undervisningsfællesskab. I de fælles mål for fagene er der sat undervisningsmål, som er rettet mod almenundervisningen. De indledes typisk med formuleringen: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne erhverver sig de kundskaber og færdigheder, som sætter dem i stand til. Det er de undervisningsmål, som læreren skal have som pejlemærker, når klassens konkrete undervisning skal tilrettelægges. De kundskaber og færdigheder, som eleverne skal have tilegnet sig for at indfri målene, er derimod de personlige læringsmål. Det er selvfølgelig undervisningsmålene, som ligger til grund for trinmål, nationale test og folkeskolens afgangsprøve. Individualiseret undervisning? Da princippet om undervisningsdifferentiering indgik i bemærkningerne til folkeskoleloven i 1993, var der en vældig debat om, at der nu blev tale om en individualiseret undervisning. Det afviste daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen: Loven siger intet om individualisering. Vi har indført undervisningsdifferentiering, og det betyder at undervisningen skal tilpasses elevernes forudsætninger og behov og det er noget helt andet Alle elever skal stilles over for nye udfordringer. Men det skal ske med klassen som fælles ramme. 7 Der er altså tale om, at undervisningsdifferentiering både har at gøre med tilrettelæggelse af undervisningen for den enkelte elev, men under hensyn til klassefællesskabet. Den senere undervisningsminister Margrethe Vestager udtalte, at hvis undervisningen ikke tog hensyn til begge dele er det jo ikke folkeskole, men blot individualiserede kurser. Alle elever bliver specialundervisningselever! Hvis den almindelige specialundervisning skal indgå i normalundervisningen, forsvinder hensynet til det store flertal af almindeligt velfungerende elever til fordel for specialundervisningens nødvendige individuelle karakter. Den samme lærer kan ikke parallelt udøve normalundervisning og specialundervisning. Hvis det sker, står specialpædagogikken til at vinde, og alle elever bliver gjort til en slags specialundervisningselever.

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING NR. 1 FEBRUAR 2009 GENERALFORSAMLING 2009 Fredag den 13. marts kl. 15.45 Koncerthuset, H. C. Andersen Hotel FORELØBIG DAGSORDEN Kl. 15.45: Start med velkomst, fællessang, formalia, valg af dirigent mv. Kl. 16.00: Den mundtlige beretning Kl. 17.00: Gæstetaler Kresten Schultz Jørgensen 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden og stemmetællere 3. Formandens beretning Den skriftlige beretning og oversigt over udvalgenes arbejde optrykkes i LærerBLADET nr.1 8 4. Regnskab, herunder regnskab for Særlig Fond 5. Indkomne forslag (Frist: 27. februar kl. 12) a. Arbejdsprogrammet 6. Fastsættelse af frikøb/vederlag til styrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter, jf. 16 7. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kredskontingent 8. Eventuelt Forslag til endelig dagsorden skal være sekretariatet i hænde senest den 27. februar kl. 12. Dørene åbnes kl. 15.00. Der serveres kaffe og brød. Gratis P-billet kan afhentes i hotellets reception. I løbet af eftermiddagen er der en pause med en bid brød. Efter generalforsamlingen er der spisning med efterfølgende musik og dans for tilmeldte, der forud har betalt for arrangementet efter generalforsamlingen. Arrangementet omtales særskilt i LærerBLADET nr. 1, samt annonceres på plakat på skolerne, TR SkoleKom og www.odenselaererforening.dk Odense Lærerforening

MEDL E M S BL AD F RA O D E NS E L Æ R E R F O R E N IN G N R. 1 F E B R U A R 2 0 0 9 Festaften Efter Odense Lærerforenings generalforsamling 9 fredag den 13. marts 2009 på Radisson SAS H.C. Andersen Hotel afholdes festaften. Der vil blive serveret en buffet, hvorefter der er dans til Working Mojo. Deltagerbetaling til festaften er 75 kr. per person. Festen, der kun er for medlemmer, slutter kl. 01.00. Tilmelding og betaling senest onsdag den 4. marts kl. 12. For medlemmer med skoletilknytning sker tilmelding gennem TR, mens medlemmer uden skoletilknytning tilmelder sig i sekretariatet, Klaregade 19, 2. sal. Ønske om at sidde sammen kræver tilmelding fra samme skole. Styrelsen

OLF GENERALFORSAMLING 13. MARTS 2009 DEN SKRIFTLIGE BERETNING 2009 10 Indledning Ny arbejdstidsaftale Danmarks Lærerforening har gennem hele Anders Bondos formandstid arbejdet for en arbejdstidsaftale, der giver lærerne det professionelle råderum og ansvar for den samlede undervisningsopgave. I forbindelse med OK 08 lykkedes det så at indgå en central aftale om en ny lokal arbejdstidsaftale. Hvordan skulle det så forstås, når der både står central og lokal? Centralt kunne man godt blive enige om formålet og indholdet i aftalen, men ikke om resurserne. Resurseniveauet er afgørende for to af de væsentligste forhold i en ny aftale: 1. Hvad er det maksimale årlige undervisningstimetal? 2. Hvilken faktor gives den enkelte lærer til opgaver i tilknytning til undervisningen? Resurseniveauet for folkeskolerne er meget forskelligt fra kommune til kommune. Derfor fik forhandlerne fra Kommunernes Landsforening desværre ikke opbakning fra deres bagland i kommunerne til også at aftale et tilfredsstillinede resurseniveau for aftalen. Det betyder, at de enkelte kommuner og lokale kredse selv skal finde det maksimale undervisningstimetal og tilhørende omregningsfaktor. Odense Lærerforening har derfor i samarbejde med Odense Kommune drøftet mulighederne for at indgå en ny arbejdstidsaftale i Odense med afsæt i den centrale aftale. I november 2008 har skoleledere og tillidsrepræsentanter indtastet samtlige læreres aktivitetsplaner med henblik på at få et overblik over resurseniveauet i Odense. Odense Lærerforening har aftalt en række forhandlinger ultimo 2008 og primo 2009, hvor både værdigrundlaget og resurseniveauet er på dagsordenen. Arbejdstidsaftalen har været og vil i en periode fremover være fast punkt på tillidsrepræsentantmøderne. Herudover afholdes ekstra møder for tillidsrepræsentanter, bl.a. møder i fællesskab med skolelederne og et møde med Danmarks Lærerforenings formand. Primo 2009 vil der blive afholdt møder i Faglig Klub på samtlige skoler om arbejdstidsaftalen med deltagelse af et styrelsesmedlem. Om der vil blive indgået en ny arbejdstidsaftale i Odense, vides endnu ikke. Det vil naturligvis afhænge af, om der er vilje og resurser hos kommunen, der sikrer, at Odense kan leve op til aftalens værdigrundlag om at understøtte folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads. Kortlægning af rummeligheden Odense Lærerforening har længe arbejdet for at få en kortlægning af rummeligheden. Børn- og Ungeudvalget har taget problematikken til sig og bevilgede i forbindelse med budget 2007 250.000 kr. til projektet, som skal foregå i samarbejde med Odense Lærerforening. Formålet med kortlægningen er at få en viden om, hvilke elever med særlige behov, der går på skolerne i Odense samt hvilke undervisningstilbud, der findes. Herved kan vi

OLF GENERALFORSAMLING 13. MARTS 2009 få et overblik over, om der findes de rigtige og tilstrækkelige undervisningstilbud og hvad mangler? Politikerne har en forpligtigelse til at handle, og med kortlægningen får de en mulighed for at handle ud fra et kendt grundlag. I samarbejde med Skoleafdelingen er vi nu nået frem til hvordan og hvornår. I januar 2009 vil der blive udsendt et spørgeskema vedr. samtlige klasser, som de enkelte lærerteam skal udfylde. I marts skulle hele kortlægningen være klar. Undervejs i processen har cand. psyk. Kim Foss Hansen været sparringspartner og University College Lillebælt står for talmateriale og efterfølgende fokusgruppeinterview. Rummelighed står fortsat højt på den skolepolitiske dagsorden. Både menneskelige, pædagogiske og økonomiske interesser er på spil. Kommunerne er hårdt trængt økonomisk og spekulerer meget i, hvordan rummelighed og økonomi kan tænkes sammen. Omvendt har vi, som samfund, både ifølge folkeskoleloven og menneskeligt, en forpligtigelse til, at elever med særlige behov får det rette undervisningstilbud. Vi møder desværre i vores arbejde med rummelighed af og en til en beskyldning om, at vi er fejlfindere, når vi ønsker at sætte fokus på de krav om den rette undervisning, som elever med særlige behov har. Det er for Odense Lærerforening meget væsentligt at slå fast, at eleverne ikke har fejl, men netop behov for et specielt undervisningstilbud. Folkeskolen er - og skal fortsat være - rummelig for at være en folkeskole, men det skal være muligt at tilbyde den nødvendige og rigtige undervisning til denne elevgruppe. Mange lærere føler sig hårdt klemte i krydspresset mellem at skulle rumme de udad-reagerende, de fagligt svage, de stille og samtidig få klasseundervisningen til at lykkes, når der ikke er støttemuligheder nok. Det er et alvorligt arbejdsmiljømæssigt problem. Både for lærernes og elevernes skyld skal politisk handling til. Arbejdsmiljø I 2007 blev trivselsundersøgelsen gennemført for første gang i Odense Kommune. Trivselsundersøgelsen afdækker det psykiske arbejdsmiljø og skal fremover gennemføres hvert 3. år. Opfølgningen foregår på 3 niveauer: Skoleniveau, skoleafdelingsniveau og kommunalt niveau. Undersøgelsen ændrer naturligvis ikke noget i sig selv. Det er derfor fortsat vigtigt at arbejde med opfølgningen hen mod næste trivselsundersøgelse, hvor indsatserne gerne skulle kunne aflæses som forbedringer. I Skoleafdelingens Medudvalg, hvor Odense Lærerforening har 3 repræsentanter, følges løbende, hvordan det går med selve opfølgningen på skolerne. På kommunalt niveau arbejdes der med trivselsundersøgelsen i Hovedudvalget. Desuden har KOS - Kommunale Organisationers Samarbejde i Odense, hvor Odense Lærerforening har formandskabet - afholdt møder med de politiske partier enkeltvis, især med fokus på forbedringer på arbejdsmiljøområdet og et ønske om at få krav om forbedringer i trivselsundersøgelsen skrevet ind i kontrakterne for lederne. Odense Kommune har skrevet ind i ledelseskontrakterne, at sygefraværet skal nedbringes. Det har vi har en del drøftelser om med både politikere og embedsmænd. Sygefraværet kan kun nedbringes, hvis lederne har de rigtige værktøjer til at forebygge og helbrede med. Et vigtigt indsatsområde er derfor, at Odense Kommune sætter fokus på og resurser af til bedre arbejdsvilkår og dermed forebyggelse. Løn Der var ikke i 2008 afsat midler til lokalløn, og det er derfor begrænset, hvilke lokale lønforhandlinger, der har været i det forløbne år. Der har således ikke været forhandlinger med Odense Kommune om ændringer i de eksisterende forhåndsaftaler, mens der har været forhandlinger om konkrete indplaceringer af enkeltpersoner. Lønaftalerne på de enkelte skoler har været genforhandlet, mange af aftalerne er videreført uændret. Enghaveskolen og Nørrebjergskolen er nu fuldt ud omfattet af den kommunale overenskomst, herunder de forhåndsaftaler, der er aftalt for lærere og børnehaveklasseledere i Odense Kommune. Det har derfor været nødvendigt at afklare med Odense Kommune, hvilke midler, der var til forhandling på disse skoler. På 11

OLF GENERALFORSAMLING 13. MARTS 2009 12 Nørrebjergskolen er den tidligere aftale videreført uændret, mens der er indgået en ny aftale på Enghaveskolen. CSV er ligeledes omfattet af den kommunale overenskomst, men ikke af alle forhåndsaftalerne. Her er de eksisterende aftaler ligeledes blevet gennemgået, ligesom der er forhandlet nye aftaler. I skrivende stund er dette endnu ikke helt færdigforhandlet. Ved CRS, der hører under Region Syddanmark, har foreningen indgået nye forhåndsaftaler for både lærere og konsulenter. For lærernes vedkommende er der tale om videreførelse af de eksisterende aftaler, mens der for konsulenternes vedkommende hidtil ikke har været nogen forhåndsaftaler. Der er nu indgået forhåndsaftaler også for konsulenterne. På SOSU-Fyn og Odense Fagskole har tillidsrepræsentanten kompetencen til at indgå lønaftaler, idet denne kompetence allerede var uddelegeret til tillidsrepræsentanterne, da de var organiseret hos de tidligere Formidlerne. Odense Lærerforening bistår tillidsrepræsentanterne i lønforhandlingerne. Der har igennem flere år været vanskeligheder med at aftale lønnen for personer, der overgår til fleksjob. Odense Kommune har fastlagt nogle retningslinier for aflønning af personer i fleksjob. Retningslinier, som Odense Lærerforening på flere områder har anset for urimelige. Da der er tale om generelle forhold for alle ansatte i Odense Kommune, har dette også været drøftet i KOS (Kommunale organisationers samarbejde i Odense Kommune), som gentagne gange har forhandlet om ændringer i retningslinierne med kommunen, hvorved nogle åbninger har vist sig. Efter disse forhandlinger er det lykkedes foreningen at indgå konkrete aftaler med kommunen for nogle af de ansatte i fleksjob, andre ansatte forhandles i løbet af foråret 2009. Arbejdstid Lokalaftalen 2008/2009 I fortsættelse af sidste år, var dette års forhandlinger præget af vedligeholdelse af den eksisterende aftale, ikke mindst set i lyset af, at der på centralt hold ved OK 08 er indgået en central arbejdstidsaftale, der konkret skal forhandles om i hver kommune med henblik på skoleåret 2009/10. Plantjek Foreningen har i dette år valgt ikke at gennemføre plantjek på samtlige skoler. Det skyldes, at der i forbindelse med arbejdet med en ny arbejdstidsaftale per 1. august 2009, på hver enkelt skole har skullet ske en registrering af samtlige aktivitetsplaner. Skolerne har herved (tillidsrepræsentant og skoleleder) gennemført deres eget plantjek. Der har desværre endnu en gang kunnet konstateres forholdsvis mange uregelmæssigheder. Enkelte skoler har store problemer med overholdelse af 155 timers puljen, hvilket kan undre, eftersom aftalen har virket i adskillige år. Pædagogik og skolepolitik Kortlægning af rummeligheden Siden generalforsamlingen i Odense Lærerforening 2007 har vi arbejdet for at få lavet en kortlægning af rummeligheden i Odense. Byrådet valgte at støtte arbejdet ved at afsætte 250.000 kr. til projektet. Odense Lærerforening har siden bevillingen - sammen med Skoleafdelingen - arbejdet på at sætte denne kortlægning i gang. Vi kan nu konstatere, at det er lykkedes! Der foreligger nu en tidsplan, som betyder, at kortlægningen skal være færdiggjort til marts 2009. Det har ikke altid været en let opgave at nå til enighed, men det har også givet anledning til mange konstruktive drøftelser med Skoleafdelingen. Nu starter vi et projekt med fokus på lærernes egen vurdering af rummeligheden i klassen. Men hvad der er endnu vigtigere: Formålet er at få et overblik over, om der er de rigtige og tilstrækkelige tilbud til elever med særlige behov. Odense Kommunes budget Odense Lærerforening søger tidlig indsigt og mulighed for påvirkning af budgetbehandlingen og det endelige budget. Derfor arbejdes der nuanceret med opgaven. Foreningen udarbejder hvert år en Handleplan for budget, som skal hjælpe med at bevare overblikket over arbejdet med kommunens budgetbehandling. Der er flere centrale kommunale fora, hvor budgettet drøftes. I kommunens Hovedudvalg har Odense Lærerforening næstformandsposten. I forbindelse med Budget 09 udsendte medarbejdersiden i Hovedudvalget en skrivelse: Medarbejderne er Odense Kommunes vigtigste resurse Heri efterlyses kommunal vilje til at afsætte resurser til forbedring af arbejdsmiljøet og resurser til kompetenceudvikling og anvises samtidig en række konkrete indsatsområder. Også i Skoleafdelingens MED-udvalg har Odense Lærerforening næstformandsposten. Her udtalte medarbejdersiden sig ligeledes til budgettet, idet man bl.a. afviste udliciteringer af vedligehold af grønne områder og af rengøringen. Senere på året, da et på forhånd kendt underskud i det kommunale budget skulle dækkes ind via et sparekatalog i Børn- og Ungeforvaltningen, tog medarbejdersiden afstand og anbefalede at genåbne det samlede kommunale budget. Odense Lærerforening har også i år gjort opmærksom på, at børn- og ungeområdet gennem flere års massive besparelser slet ikke kan bære flere nedskæringer. Odense Lærerforening har desuden afgivet flere høringssvar vedr. Budget 09. Vi har blandt andet udtalt os positivt vedrørende den ændrede budgetprocedure, som betyder at kontaktfladen mødes med Børn- og Ungeudvalget inden deres budgetseminar. Derved kan de enkelte Afdelings-Medudvalg fremsætte

OLF GENERALFORSAMLING 13. MARTS 2009 deres ønsker til budget. Vi er meget opmærksomme på, at der er plads til forbedring af denne procedure, da det stadig kniber for lokaludvalgene på de enkelte institutioner at nå at forholde sig til budgettet. Odense Lærerforening har desuden i en direkte henvendelse til Byrådets medlemmer og i en budgetudtalelse støttet, at der afsættes midler til, at heldagsskoleforsøget på Vollsmoseskolerne får mulighed for at blive afsluttet og grundigt evalueret. I samme udtalelse gjorde vi opmærksom på, at en udvidelse af undervisningstiden på 5 skoler, der finansieres af tosprogspuljen, kan give anledning til bekymring. Odense Lærerforening fastholder, at nye tiltag skal finansieres af nye penge. Byrådet vedtog et budget for 2009 med et kendt ikke-finansieret underskud. Følgen blev et sparekatalog, som Odense Lærerforening i december afgav høringssvar til. I svaret udtrykte vi dyb undren over den manglende vilje til at genåbne budgettet og finde en fælles løsning. Odense Lærerforening har efterfølgende arbejdet både politisk og via medierne for, at der skulle findes en fælles kommunal løsning og dermed fjerne besparelsen fra børn- og ungeområdet. Som bekendt blev besparelsen fjernet fra børn- og ungeområdet, og pengene fundet i den kommunale pengekasse. Udvidet undervisningstid på 5 skoler Odense Lærerforening har i sit høringssvar til Budget 2009 udtrykt betænkeligheder til forslaget om, at udvidelse af undervisningstiden på de 5 skoler skal finansieres af tosprogsmidlerne. Vi finder det meget usikkert, om effekten af udvidelse af undervisningstiden på disse skoler kan modsvare følgerne af reduktionen i udbuddet af tosprogstimer. Børn- og Ungeudvalget har besluttet en ambitiøs integrationsplan, som risikerer at blive udhulet, hvis ikke den nødvendige økonomi afsættes. Odense Lærerforening vil følge udviklingen nøje, blandt andet ved forskellig mødeaktivitet. Den økonomisk afsatte pulje til tosprogstimer er gennem tid blevet reduceret. Heldagsskole Odense Lærerforening støtter forsøget med heldagsskole i Vollsmose. Formålet er primært at øge elevernes faglige standpunkt med henblik på, at en større andel af elever med en tosproget baggrund skal have mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Abildgårdskolen, H.C. Andersen Skolen og Humlehaveskolen er med i det 3-årige forsøg, som nu nærmer sig sin afslutning. Odense Lærerforening har i en henvendelse til Byrådet den 21.august 2008 gjort opmærksom på betydningen af, at der økonomisk gives mulighed for at afslutte dette projekt. Vi har i samme forbindelse understreget vigtigheden af at få projektet grundigt evalueret, når det er afsluttet. Evalueringsrapporten har påpeget flere relevante og perspektivrige spørgsmål, som Odense Lærerforening sammenholdt med afsluttende evaluering vil følge nøje. 13 Odense Kommunes Kvalitetsrapport 2008 Odense Lærerforening har til stadighed søgt at fremføre kritiske kommentarer til Odense Kommunes arbejde med kvalitetsrapport, som nu findes i en 2008-udgave. Det er positivt, at de enkelte lærere og team får sat fokus på dagligdagens gode undervisning og refleksion. Og det er af stor betydning at leder, lærere og team afsætter tid til dialog gennem teamsamtaler med ledelsen. Men når denne dialog skal omsættes igennem et bureaukratisk system til brug for kontrol længere oppe i systemet, mistes vigtige nuancer og nærhed i projektet.

OLF GENERALFORSAMLING 13. MARTS 2009 14 Resultatet er en kvalitetsrapport uden den fornødne kvalitet. I den forbindelse stiller Odense Lærerforening en række konkrete spørgsmål til faktaoplysninger, som ikke fremgår af kvalitetsrapporten. Men bekendtgørelse nr. 162/2007 stiller krav om, at disse oplysninger skal indgå i en samlet kommunal vurdering i kvalitetsrapporten. Odense Lærerforening vil løbende følge op på besvarelsen fra Skoleafdelingen og det videre arbejde med kvalitetsrapporten. Specialundervisning Odense Lærerforening har siden indførelse af den ny budgetmodel for specialpædagogisk bistand arbejdet for at få en klar vurdering af budgetmodellens betydning for: skolens mulighed for at tilbyde alle elever den rette undervisning kvalitet i specialundervisningen specialklassernes og specialskolernes fremtid med hensyn til at bevare og udvikle faglighed og viden den enkelte skoles økonomi Odense Lærerforening støtter bestræbelsen på rummelighed i almenundervisningen, såfremt de rigtige undervisningstilbud er til stede, og grænserne for rummelighed ikke overskrides. Vi er kritiske overfor en budgetmodel, der skal begrænse udgifterne til specialundervisning gennem forskellige økonomiske styringsmodeller. Odense Lærerforening er vidende om, at Skoleafdelingen er i gang med at revurdere Budgetmodel for specialpædagogisk bistand. Vi har ved flere lejligheder - og blandt andet i vores høringssvar om budgetmodel for specialpædagogisk bistand fra den 30. januar 2008 - gjort opmærksom på problemerne ved denne model (se vores høringssvar på www.odenselaererforening.dk). Odense Lærerforening opfordrer til, at vores og andres høringssvar indgår seriøst i Skoleafdelingens arbejde med modellen. For os er det væsentligt at holde fokus på, at "økonomiske hensyn ikke er et sagligt argument til at afvise støtte til børn, der har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand". (Citat Bertel Haarder). Odense Lærerforening ser arbejdet med Budgetmodel for Specialundervisning i en tæt sammenhæng med specialskolernes fremtidige vilkår. Vi står overfor en ny situation, når borgmester-eden, med garanti om ikke at trække elever hjem til egen kommune, udløber. Odense Kommunes ønsker økonomisk styring og overblik, men det må aldrig blive økonomi, der afgør, om den enkelte elev med særlige behov får det rette tilbud. Specialskolerne i Odense tilbyder et velfungerende miljø med stor plads til faglig og social udvikling i tilpasset den enkelte elev. En udvikling, hvor at disse skoler skal rumme: alle typer af elever, der ikke kan rummes andre steder elever som visiteres meget sent i deres skoleforløb elever med betydelige handicap/problematikker stiller disse skoler over for betydelige problemer, som selv den bedste faglighed ikke kan løse uden opmærksomhed på skolernes økonomi. Odense Lærerforening vil holde fokus på, at denne udvikling ikke ender med at udsulte det tilbud, disse skoler giver. Fremtidens skole Danmarks Lærerforening har iværksat en medlemsdebat om fremtidens skole. Spørgsmålet lyder: Hvilke værdier skal være bærende for Fremtidens Skole, hvis folkeskolen stadig skal spille en afgørende rolle i at give fremtidens borgere de bedste forudsætninger for at deltage i fremtidens samfund? I diskussionsoplægget er der seks overskrifter: Faglighed, kultur, globalisering, fællesskab, demokrati og læringsmiljø. Foruden flere konferencer, gruppearbejde på kongressen og åbne kurser er kredsens tillidsrepræsentanter løbende blevet orienteret om projektet. Styrelsesmedlemmer har tilbudt deres deltagelse i skolemøder, og der har der været afholdt et fyraftensmøde i januar, hvor medlemmerne gav deres input til den videre diskussion.

OLF GENERALFORSAMLING 13. MARTS 2009 Hvad er vigtigt for dit barns skolegang? Ovenstående er titlen på en pjece, som Odense Lærerforening sendte ud til skolebestyrelserne i august måned 2008. Henvendelsen var primært rettet til de forældrevalgte. Formålet var at sætte en skolepolitisk drøftelse i gang blandt de forældrevalgte og invitere til dialog og samarbejde om at styrke og udvikle vores skole. I pjecen spurgte vi blandt andet om man i skolebestyrelsen har et overblik over: - om eleverne får det vejledende undervisningstimetal? - om eleverne oplever en velholdt skole? - om eleverne får gode og tidssvarende undervisningsmaterialer? - om klasserne får kvalificeret vikar ved sygdom? - om eleverne møder en lærer med en ajourført uddannelse? - ventetid til PPR? - handlemuligheder med henblik på at rumme elever med særlige behov? Kanonforedrag Odense Lærerforening finder det væsentligt at kunne give medlemmerne et bredt tilbud om kulturelle og pædagogiske oplevelser. Vi har derfor været glade for i årets løb at kunne tilbyde medlemmerne to kanonforedrag. Første gang den 31. oktober, hvor Peter A.G. fra Gnags var på scenen men uden guitar. Han gav en række gode bud på sanser og opmærksomhed. Inden hans foredrag var der fredagsbar, som foreningen var vært for. Flere hundrede lærere mødte op og gav udtryk for, at de havde haft en god eftermiddag. Den 22. januar 2009 afholdtes næste kanonforedrag. Denne aften gav Mads Hermansen og Niels Egelund hver deres oplæg med efterfølgende dialog om temaet Hvem skal folkeskolen rumme og hvordan?. Til denne aften var alle 400 pladser udsolgt og mange var på venteliste. Med dette tiltag håber Odense Lærerforening at opbygge en gensidig forståelse mellem forældrene og foreningen i debatten om folkeskolens vilkår. Pjece og hæfte om samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Skoleafdelingen i Odense har udarbejdet en pjece og et hæfte med titlen Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem - med undertitlen Forældreansvar og forældreinddragelse. Arbejdet er sket i dialog med Skolelederkredsen i Odense og Odense Lærerforening. Pjecen og hæftet kan tjene som debatoplæg til drøftelser i skolebestyrelser og på forældremøder. Odense Lærerforening har efterfølgende deltaget i paneldebatter om skole-/hjemsamarbejdet ved skolebestyrelseskonferencerne på Gl. Avernæs. 15 Nyansatte lærere I november måned afholdt foreningen en meget velbesøgt dag for de nyansatte lærere og børnehaveklasseledere i Odense Skolevæsen. Titlen var: Et godt lærerliv for nyansatte hvad skal der til? Indholdet var: - Odense Lærerforenings tiltag for et godt lærerliv - friske lokale erfaringer fra de første år som lærer - hvilke krav kan man stille til arbejdsmiljøet på skolen - cafédiskussion samt et oplæg af Helle Bjerresgaard om elever, ny lærer og lærerprofession. Derefter var der frokost og mulighed for en aktuel filmoplevelse i Café Biografen. Med til historien om den store tilslutning hører, at foreningen for første gang havde besluttet at frikøbe deltagerne hele dagen.

OLF GENERALFORSAMLING 13. MARTS 2009 Arbejdsmiljø Opfølgning på trivselsundersøgelsen har været et af de helt store temaer. På det årlige TR-kursus gav psykolog Per Kjeldsen, Ålborg og filosof John Engelbrecht hver deres bud på det videre arbejde med trivsel på arbejdspladserne. Vi har afholdt møde om trivselsundersøgelsen med to skoler fra Odense, en rød og en grøn. Sikkerhedsgrupperne har været indkaldt til møde, hvor Odense Kommune gav deres bud på det videre forløb med trivselsundersøgelsen, og MED udvalget i Skoleafdelingen har bedt de lokale MEDudvalg om en tilbagemelding på de konkrete handlinger på skolerne. Sikkerhedsrepræsentanternes møde i oktober handlede ligeledes om det psykiske arbejdsmiljø. Sundhed og trivsel på arbejdspladserne Som følge af en europæisk aftale mellem arbejdstagere og arbejdsgivere skal der i MED-udvalget aftales retningslinier for arbejdspladsens indsats mod vold, mobning og chikane. Ligeledes skal der fortsat være fokus på en indsats mod stress. Odense Lærerforening har 3 repræsentanter i skoleafdelingens MED-udvalg, heraf næstformandsposten. Her vil vi fortsat arbejde på at lokaludvalgene får udarbejdet de forordninger om trivsel og sundhed på arbejdspladserne, som er en følge af OK08. 16 Sygefravær I 2008 faldt sygefraværet i Odense Kommune, efter flere år med stigninger. Odense Lærerforening har det håb, at trivselsundersøgelsen med efterfølgende handleplaner kan have haft en positiv effekt. Skolernes øgede fokusering på det psykiske arbejdsmiljø med udarbejdelse af APV, hvori sygefraværet på den enkelte skole skal vurderes, kan måske også være udslagsgivende for den nedadgående tendens. Odense Lærerforening har arbejdet for, at sikkerhedsrepræsentanterne bliver mere inddraget i arbejdet med fag- og opgavefordelingen for at være med til at vurdere, om arbejdet for den enkelte lærer er tilrettelagt, så opgaverne kan løses uden stress eller sygdom til følge. Odense Lærerforening har tidligere udarbejdet retningslinjer for opgavefordelingen og for håndtering af langtidssygefravær. Disse kan findes på foreningens hjemmeside www. odenselaererforening.dk. Odense Lærerforening arbejder aktivt, blandt andet i Skoleafdelingens MED-udvalg, for at kvalificere dialogen mellem arbejdssted og den sygemeldte. Her er sygefraværssamtaler, som Odense Kommune i december 2008 har udsendt i form af hæftet Omsorgssamtaler til den enkelte medarbejder, et væsentligt element, som naturligvis må ses med en positiv tilgang. Det er præciseret, at medarbejdere med længerevarende sygefravær har ret til en sygefraværssamtale med lederen. Og det er lederen, der har pligten til at tilbyde en sådan samtale. Formålet med gennemførelsen af sygefraværssamtaler er at få sygemeldte medarbejdere hurtigere tilbage og fastholdt i job. Ligeledes er det altid en god ide at

OLF GENERALFORSAMLING 13. MARTS 2009 tage kontakt til Odense Lærerforening for rådgivning. Odense Lærerforening finder det vigtigt, at ledelsen, de tillidsvalgte og ansatte går sammen om positivt at minimere sygefraværet. Her har det daglige arbejdsmiljø en stor betydning: Er krav og resurser afstemt i balance? Er rammerne for udførelse af kerneydelsen grundlæggende til stede, også de fysiske rammer? Gratis kaffe og en gave til jul er ikke nok. Det er dagligdagen, der skal hænge sammen for den enkelte. Sikkerhedsrepræsentanten (SR) Alle nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter fra 1.januar 2008 har forhåbentlig været på den lovpligtige sikkerhedsuddannelse af 5 dages varighed. Uddannelsen skulle være afsluttet senest 1. september 2008. Odense Lærerforening ser tegn på en styrkelse af sikkerhedsrepræsentantens rolle på skolerne. Sikkerhedsrepræsentanten har en væsentlig rolle i at fastholde arbejdsgiverens pligt til at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvilket går forud for alt andet. Sikkerhedsrepræsentanten arbejder under Arbejdsmiljøloven med Arbejdstilsynet som kontrolinstans. Sikkerhedsrepræsentanten samarbejder med den daglige sikkerhedsleder og tillidsrepræsentanten. Sikkerhedsrepræsentanten skal ifølge loven have den fornødne tid til arbejdet. Skolerne har siden 1. juni 2005 være forpligtet på at udarbejde retningslinier i MED om håndtering og forebyggelse af arbejdsbetinget stress, hvilket fremgår af Protokollat om arbejdsbetinget stress indgået ved OK 05. I Skoleafdelingens MED-udvalg, hvor Odense Lærerforening har næstformandsposten, er der udarbejdet retningslinier til inspiration for skolerne. Skolernes MED-udvalg varetager sikkerhedsarbejdet og vedtager retningslinier, eksempelvis for: - vold og trusler om vold - uacceptabel elevadfærd - fag- og opgavefordelingen - netetik. Mindst én sikkerhedsrepræsentant skal sidde i MED-udvalget på skolen. Odense Lærerforening arrangerer årligt to heldagsmøder for sikkerhedsrepræsentanter, det ene sammen med tillidsrepræsentanterne. Den 29. oktober var der heldagsmøde for sikkerhedsrepræsentanterne. Cand. psyk. Hans Hvenegård fra TEAM Arbejdsliv gennemgik Vips-projektet, som omhandler 16 forskeres resultater om psykisk arbejdsmiljø samlet i 13 punkter (www.vipsprojekt.dk). Senere på dagen gennemgik formanden for Danmarks Lærerforenings Organisations- og arbejdsmiljøudvalg, Astrid Schjødt Pedersen, foreningens satsning på arbejdsmiljøet. Den 22. januar 2009 var sikkerhedsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og suppleanter samlet til et heldagsmøde i Schacksgade med det overordnede tema: Forventningsafklaring i forhold til den nye arbejdstidsaftale. Erhvervspsykolog Freddy Meyer og direktør Finn Kistrup fra SUPPLEMENT AS forestod dagen med følgende to overskrifter: Gå gladere hjem fra dit arbejde, end da du kom og Vi er hinandens forudsætninger. Trivselsundersøgelsen Der er nu gjort status på trivselsundersøgelsen. Hvordan er det gået med opfølgningen på de udarbejdede handleplaner? Mange skoler har lagt et stort arbejde og mange ressourcer i at forbedre trivslen på skolen. Skoler, der har indset, at hvis medarbejderne trives, og den sociale kapital på arbejdspladsen er stor, ja så er det eleverne, der høster udbyttet. På heldigvis få skoler har der tilsyneladende ikke været arbejdet meget med at forbedre trivslen. Her har man åbenbart ikke helt indset vigtigheden af medarbejdere, der trives. Disse skoler må have arbejdstøjet på og komme i gang med opsparingen af deres sociale kapital. Fag og opgavefordeling Fag - og opgavefordelingen spiller en særdeles vigtig rolle i bestræbelserne på at profilere folkeskolen som attraktiv arbejdsplads. Den enkelte lærers trivsel - men også hele arbejdspladsens - afhænger af viljen til at vurdere på den enkelte lærers samlede arbejdsbelastning. For at sikre dette, er det en forudsætning, at tillidsrepræsentant og skoleledelse drøfter de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen. Gennem denne drøftelse kan tillidsrepræsentanten blandt andet medvirke til, at arbejdstilrettelæggelsen sker på en måde, så det gavner arbejdsmiljøet for den enkelte lærer og dermed også hele skolen som samlet arbejdsplads. Det er endvidere vigtigt, at sikkerhedsrepræsentanten tidligt bliver inddraget i processen i fag og opgavefordelingen. For at optimere bestræbelserne på at gøre folkeskolen til en attraktiv arbejdsplads er det vigtigt, at den enkelte lærers kvalifikationer tilgodeses således, at man ikke påtvinges opgaver, der virker fagligt uoverskuelige. Det er vigtigt, at skolens retningslinjer for fag - og opgavefordelingen løbende bliver opdateret/ revideret i MED, samt at de er tydelige og kendte for enhver, inden processen påbegyndes. Odense Lærerforening har givet et bud på dette, som bygger på en forudsætningsstrategi. Vi henviser til vores hjemmeside, www.odenselaererforening.dk 17

OLF GENERALFORSAMLING 13. MARTS 2009 18 Vold og trusler om vold Som følge af en europæisk aftale mellem arbejdstagere og arbejdsgivere skal der i MED-udvalgene aftales retningslinier for arbejdspladsens indsats mod vold, mobning og chikane. Af folderen fra skoleafdelingens MED-udvalg om vold og trusler om vold, fremgår det: - at der skal udformes en politik om vold og trusler om vold i det lokale MED-udvalg - at det er Odenses Kommunes politik, at voldsepisoder mod ansatte som udgangspunkt altid skal anmeldes til politiet - at det er et ledelsesansvar, at der bliver foretaget politianmeldelse. Desværre forekommer der stadig grove episoder med vold og trusler. Vold og trusler om vold er en arbejdsulykke og skal anmeldes indenfor 9 dage. Det er altid vold, hvis den ansatte har følt sig krænket på sin person. Det er foreningens holdning, at alle former for vold og trusler skal opfattes som helt uacceptable, og at ledelsen skal handle ud fra denne opfattelse. Der henvises til foreningens udkast til retningslinier på OLF s hjemmeside, www.odenselaererforening.dk Arto, Facebook - eller tilsvarende hjemmesider Vi oplever stadig flere lærere, som bliver krænket sprogligt af eleverne på Arto, Facebook eller tilsvarende hjemmesider. Det er fx meget alvorligt at blive anklaget for pædofili. Det er alvorligt, fordi der altid vil være en lille tvivl tilbage, når det først har været nævnt. Det viser med al tydelighed, at vi ikke skal acceptere den slags beskyldninger, og derfor må det også få konsekvenser, når elever fremkommet med så alvorlige beskyldninger. God undervisning kræver et godt arbejdsmiljø, og det bygger på tillid mellem lærer og elev. Den tillid forsvinder, hvis eleven hænger læreren ud på diverse hjemmesider. Odense Lærerforening finder det på sin plads, at uacceptable handlinger begået mod skolen i fritiden skal omfattes af ordensreglementet. Vi kan ikke længere adskille skoletid og fritid, når internettet er grænseløst. Det, som skrives på en hjemmeside sent om aftenen, kan være en indblanding i skoletiden. Vi bør være opmærksomme på, at tiden ikke står stille, og af hensyn til de børn, der har svært ved at sætte grænser, er vi nødt til at træde i karakter som skole. Det er nødvendigt med konsekvenser og klare tilkendegivelser af, hvilke sanktionsmuligheder, skolen kan anvende. Derfor er det positivt, at undervisningsministeren vil se på cirkulæret og bekendtgørelsen, hvor de forskellige sanktionsmuligheder præciseres. Vi må erkende, at den virtuelle virkelighed nu også er en måde at kommunikere på. Derfor er det vigtigt, at man ved misbrug får det vendt til, at det er en sag for skolen og ikke en personsag, når grænserne overskrides for den enkelte lærer. I Odense Lærerforening vil vi arbejde på, at skolerne får nedskrevet retningslinjer for god adfærd på nettet. Samtidig skal der laves retningslinjer for, hvordan der skal handles, når grænserne overskrides. I Odense Lærerforening mener vi, at strafbare handlinger skal meldes til politiet.

OLF GENERALFORSAMLING 13. MARTS 2009 Samarbejdsfora mellem Odense Lærerforening og Odense Kommune Samrådsmøder med Skoleafdelingen. Skolechefen deltager. Årligt møde med Børn- og Ungeudvalget og partiernes gruppeformænd i Lærernes Hus. Kontaktudvalgsmøder politikere, skoleledere, skolebestyrelsesformænd, elevrepræsentanter og øvrige organisationsrepræsentanter. Afholdes distriktsvis. Pædagogisk Udvalg 2008 - oversigt Mads Hermansen & Niels Egelund, Kanonforedrag Møde med nyansatte lærere Budget 2009 Internat for styrelsen Hvad er rigtigt for dit barns skolegang? Fremtidens Skole Fyraftensmøde Udvidet skoledag møde med skoler Møde med tillidsrepræsentanter fra Amtet Møde med Børnehaveklasselederforeningen Kvalitetsrapport Kortlægning/rummelighed Møder i Folkeskolens udviklingsgruppe, i Skoleafdelingens regi. Uformelle møder med politikere og embedsmænd eksempelvis med rådmanden for børn- og ungeområdet. Medsystemet: Hovedudvalgsmøder. Odense Lærerforenings formand er næstformand i HU. Møder i Skoleafdelingens MED-udvalg, hvor Odense Lærerforening har tre repræsentanter, heraf næstformandsposten. Møder i Afdelingsudvalget i PPR Kontaktflademøder Direktøren for Børn- og Ungeudvalget leder møderne. Herudover deltager chefer, næstformænd i afdelingsudvalg og fællestillidsrepræsentanter på børn- og ungeområdet. Midlertidige ad hoc grupper i Skoleafdelingen: Kortlægning af rummelighed, deltagelse i såvel styregruppe som arbejdsgruppe. Øvrige samarbejdsfora - KOS Kommunale Organisationers Samarbejde i Odense. Odense Lærerforenings formand er formand for KOS. - De fynske kredse - 6-by samarbejdet - Børnehaveklasselederne - Foreningen Skolelederne i Odense Arbejdsmiljøudvalget 2008 - oversigt Generalforsamling Trivselsundersøgelsen i Odense Stress Sygefravær Arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Kursus for sikkerhedsrepræsentanter 29. oktober Kursus for tillidsrepræsentanter på Gl. Avernæs Arbejdsskader Elevers overgreb mod ansatte 1. maj Møde med to udvalgte skoler i Odense om trivselsundersøgelsen TR-møde med Kiss Stentoft Kanonforedrag Peter A.G. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Odense Lærerforenings arbejdsmiljøpolitik Forventninger til tillidsrepræsentanterne Oplæg om arbejdsmiljø til LærerBLADET Projektor i mødelokale Møde for TR, TR/S og SR 22. januar 2009 19

OLF GENERALFORSAMLING 13. MARTS 2009 Pensionistudvalgets aktiviteter 2008 Hvordan bliver 20 Fraktion 4, pensionisterne i Odense Lærerforening, mødes til månedsmøder på Skt. Klemensskolen fra kl. 15-17 til kaffe, sang, meddelelser, foredrag/underholdning og hyggeligt samvær. Møderne i Faglig Gruppe holdes i Lærernes Hus i Klaregade. De er åbne for alle, der er medlemmer af pensionistfraktionen i kreds 82. Januar Månedsmøde. Pastor Frede Hansen fortalte om sine oplevelser med Siriuspatruljen. Februar Månedsmøde. Evald Brinck fortalte om sit liv som sømand under 2. Verdenskrig. April Skoleinspektør Ole Linaa Sørensen fortalte om forfatteren Jens Smærup Sørensen og hans prisbelønnede bog Mærkedage. Maj Sommerudflugt til Silkeborg. Møde i Faglig Gruppe om pensionistpolitik. August Koloniophold på Fanø. September Flyrejse til Sydvestfrankrig (Baskerlandet). Planlægningsmøde med valg til pensionistudvalget og planlægning af det kommende år. Oktober Månedsmøde. Musikalsk underholdning ved folkemindesamler Christian Foged. November Juletur til Lübeck (med overnatning). Møde i Faglig Gruppe om pensionistpolitik. December Månedsmøde. Julemøde med frokost, musik, børnekor og god julestemning. AF OLE GREEN SØRENSEN, TORBEN RASMUSSEN, KAREN HAVELUND, CHARLOTTE HOLM. Alle fire er medlemmer af Arbejdsmiljøudvalget i Odense Lærerforening. Hvorfor er det så svært at opnå en god trivsel på arbejdspladsen? Trivselsundersøgelsen i Odense Kommune viste med stor tydelighed, at det er svært. Rigtig mange skoler stemte rødt, fordi deres trivsel er i bund. Men hvorfor? I Arbejdsmiljøudvalget, også kaldet AU, som er nedsat af styrelsen, har vi sat os for at prøve at komme med et bud på, hvad der skal til for at en skole kan blive grøn, altså opnå den gode trivsel. Vi har gransket de forskellige trivselsundersøgelser. Vi har sat trivsel på dagsordenen på årets TR kursus, og ligeledes på årets kursus for sikkerhedsrepræsentanter. Vi har haft et møde med repræsentanter for to Odenseskoler, en rød og en grøn, for at se om et sådant møde kunne give svaret. Gensidig tillid helt central Vi kan konstatere, at det har en stor betydning, hvordan ledelsen sætter dagsordenen på skolen. Gensidig tillid mellem ledelsen og de ansatte er helt central. Man skal kunne stole på hinanden og tro på, at man har det samme fokus. Det er vigtigt, at lederen tror på, at den