Midtvejsevaluering af Skolerne i Bevægelse et skoleprojekt, støttet af Haderslev i Bevægelse Professionshøjskolen University College Syd Jesper von Seelen, Videncenter for Sundhedsfremme
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Baggrund for projektet... 3 Rapportens opbygning og mål... 3 Evalueringens design og metoder... 4 Design... 4 Forbehold... 5 Evalueringens resultater... 6 Generelt... 6 Kommunikation... 6 Undervisningsform... 7 Udbytte... 7 Perspektivering... 8 Præsentation af data... 10 Skolernes svar på spørgeskema... 10 Trailerførernes fokusgruppeinterview... 17 Litteraturliste... 21 2
Indledning Baggrund for projektet Baggrunden for dette projekt er i projektbeskrivelsen beskrevet på følgende måde: Idræt i skolen blev i 2004 evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), og den rapport, der efterfølgende blev udarbejdet, giver en række anbefalinger til aktørerne i og omkring idrætsfaget i skolen (idrætslærerne, ikke-idrætslærerne, skoleledelsen, skolebestyrelsen, de kommunale forvaltninger, Undervisningsministeriet). Anbefalingerne er givet som bud på hvordan der kan ske en kvalitetsudvikling af faget. Fra andre undersøgelser ved vi, at rigtig mange børn ikke lever op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet for børn og unge (mindst 60 minutter pr. dag). Endelig har Sundheds- og Indenrigsministeriet i 2007 iværksat projekt Gang i Danmark, som Haderslev deltog i med projektet Haderslev i Bevægelse. Nærværende projekt tager udgangspunkt i fysisk aktivitet, sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilssygdomme på grund af fysisk inaktivitet. Ved at sætte fokus på fysisk aktivitet og bevægelse for børn i skolerne på nuværende tidspunkt, vil der være en væsentlig synergieffekt at score i og med at der i det omgivende samfund for tiden er så megen positiv opmærksomhed omkring og fokus på sundhed og fysisk udfoldelse. Projektet er blevet til i nært samarbejde med - og med økonomisk støtte fra Sundhedsudvalget, Haderslev Kommune, der i alt støtter med 400.000 kr. i 2007, 500.000 kr. i 2008 og 300.000 kr. i 2009. Rapportens opbygning og mål Formålet med denne midtvejsevaluering er at synliggøre de muligheder for forbedringer der måtte være, inden projektet for alvor starter op i efteråret 2008. Evalueringen omfatter efter aftale med Haderslev kommune følgende områder: Evaluering af trailernes skolebesøg i pilotfasen i foråret 2008 med udgangspunkt i indhentede tilbagemeldinger fra skolerne. Evt. forslag til ændringer i forhold til trailernes indhold på baggrund af brugerreaktioner. 3
Der udarbejdes en skriftlig evaluering, som forelægges arbejdsgruppen senest medio juni 2008, således at trailerførerne kan nå at indbygge evt. foreslåede ændringer i forløbene i skoleåret 2008/2009 Rapporten er opbygget således, at de mest iøjnefaldende resultater præsenteres efter en redegørelse for valg af metode og evalueringsdesign. Til sidst er data fra både spørgeskemaerne og interviewet præsenteret. Det er som læser således muligt at drage sine egene konklusioner ud fra de indsamlede data. Evalueringens design og metoder Design Det oprindelige evalueringsdesign bestod af fire fokusgruppeinterview med fire forskellige skoler samt et fokusgruppe interview af de fire trailerførere. På trods af skolernes forpligtelse til at deltage i evalueringen viste det sig, at skolerne ikke kunne finde overskud til dette midt i eksamenstiden. Derfor blev evalueringsdesignet ændret og alle deltagende skoler fik tilsendt et spørgeskema. Ud over spørgeskemaet blev det planlagte fokusgruppeinterview med de fire trailerførerne gennemført. Før spørgeskemaet blev udarbejdet fik trailerførerne mulighed for at komme med ideer til områder der var interessante at spørge ind til. Det resulterede i, at der blev spurgt til trailerens indhold, trailerførernes undervisningsform, kommunikation i hele projektfasen og deltagernes forventninger foruden de spørgsmål der tog afsæt i projektets målbeskrivelse. Projektets målbeskrivelse var sammen med trailerførernes input baggrund for spørgeskemaet. Projektet har følgende mål: 1. at flere skolebørn bliver fysisk aktive 2. inspiration og kompetenceudvikling af lærere og pædagoger 3. at give børn så positive oplevelser med kropslige udfoldelser, at det fører til en øget og varig udnyttelse af de frivillige foreningers gymnastik- og idrætstilbud 4. at øge velvære gennem forøget fysisk aktivitet i frikvartererne og i SFO-tiden. 4
5. at modvirke fedmetendensen blandt skolebørn Desuden er det vigtigt at notere sig, at Fælles Mål ifølge projektbeskrivelsen skal være afsættet for trailernes aktiviteter. I spørgeskemaet til skolerne er der spurgt til målsætning nummer 1, 2 & 4. Målsætning nummer 3 & 5 har skolerne ingen mulighed for at vurdere på efter et så kort forløb. Designet og metoderne i denne evaluering er baseret på to primære litteraturkilder: Kvale (1994) og Krogstrup (2006). Forbehold Med de valgte metoder bør man, inden man tolker på de indsamlede data, være opmærksom på de forbehold metoderne medfører. En af fordelene ved at bruge spørgeskemaet som metode er, at det muliggør inddragelsen af mange personer i dataindsamlingsprocessen. En ulempe er, at det ikke er muligt at stille opklarende spørgsmål på samme måde som under et interview. Man er altså som fortolker af den indsamlede data mere afhængig af troværdigheden af respondenterne ved en spørgeskemaundersøgelse. Ved et interview er det muligt at tjekke sandheden eller styrken af et udsagn ved at stille opklarende og uddybende spørgsmål. Man skal som læser således være opmærksom på, at blot otte skoler har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er lavet af en enkelt person ude på skolen. Det betyder, at en enkelt eller to personer, der er meget positivt eller negativt indstillet overfor projektet, kan farve det samlede billede. 5
Evalueringens resultater Følgende er en opsummering af evalueringens mest iøjnefaldende resultater. Generelt I evalueringens åbne spørgsmål om forslag til forbedringer bliver der kun givet et forslag: flere trailere. At ingen skoler stiller andre forslag til forbedringer må tolkes som en indikation af et velfungerende projekt med få behov for justeringer. Alle 8 skoler svarer, at skolernes forventninger til projektet er blevet indfriet. Til spørgsmålet om elevernes opfattelse af aktiviteterne bliver der givet udelukkende positive tilbagemeldinger. Disse tilbagemeldinger passer fint med trailerførernes fornemmelse af, at der generelt er blevet taget vældigt godt imod projektet ude på skolerne. Det er i den korte periode projektet er kørt, ifølge institutionerne, endnu ikke lykkedes at gøre en forskel i den daglige praksis. Kombineret med trailerførernes følelser af i en del tilfælde at have fungeret som underholdning, tegner der sig et billede af en indsats der spreder glæder, men endnu ingen længerevarende forandring. Om denne forandring af institutionernes praksis vil blive opnået, når projektet har kørt noget længere, kan der ikke siges noget ud om ud fra de indsamlede data. De indsamlede data kan dog give anledning til en diskussion af, hvilke virkemidler trailerførerne kan gøre brug af for at opnå den ønskede effekt på institutionernes praksis. Kommunikation Der er stor tilfredshed med mængden og indholdet i den tilgængelige information både fra skolernes og trailerførernes side. Skolerne peger således ikke på noget, de mener kan optimere kommunikation. Trailerførerne fremhæver i flere omgange vigtigheden af, at skolerne og lærerne forstår projektets formål og deres egen rolle. Netop den, i nogle tilfælde, manglende forståelse fra skolernes side for hvad projektets mål er, kan være en mulig forklaring på den manglende effekt på skolerne daglige praksis. 6
Forslag til optimering: Direkte kontakt mellem trailerførerne og Kurt så logistikken bliver lettere for alle parter. Skolernes og lærernes roller skal fremstå så tydeligt som muligt, når skolerne siger ja til projektet. Trailerførerne bør være opmærksomme på risikoen for, at indsatsen bliver underholdning frem for undervisning og gøre sig de nødvendige overvejelser inden mødet med skolerne og lærerne. Trailerførerne fremhæver også værdien af, at formålet bliver gentaget flere gange over for skolerne, så lærerne ikke er i tvivl om, hvad det er, der skal foregå. Undervisningsform Der er blandt trailerførerne enighed om, at undervisningsformen har en stor betydning for skolernes udbytte. Dog er der forskelle mellem de enkelte trailere mht. hvilken undervisningsform, der giver det bedste udbytte. Skolerne selv er meget tilfredse med udbyttet, hvilket kunne tyde på, at trailerførernes valg omkring undervisningsform har været hensigtsmæssige. Det er vigtigt, at trailerførerne forbliver opmærksomme på undervisningsformens betydning for skolernes udbytte. Forslag til optimering: En af skolerne forslår at skolerne kan udveksle gode ideer og undervisningsmateriale. Trailerførerne fremhæver, at det er det funktionelle og det praktiske, der skaber glæde ude på institutionerne. I dette arbejde er udleveringen af skriftligt og let tilgængeligt materiale en god ide. Udbytte Skolerne nævner inspiration og nye ideer som det mest almindelige udbytte. Et uddybende spørgsmål til hvilke mere specifikke kompetencer der er blevet udviklet, giver kun få svar. På samme måde svarer skolerne (på nær en) også nej til, om trailerens besøg har været med til at ændre praksis på skolerne. Tre skoler nævner, at de forventer, at trailernes 7
besøg på længere sigt, kan være med til at ændre praksis. Skolernes svar passer fint med trailerførernes fornemmelse af, at indsatsen nogle gange drukner lidt i lærernes mange andre opgaver og at det er svært at komme under overfladen. Trailerførerne giver udtryk for, at det bliver interessant at se de institutioner igen, der har haft traileren én gang. Dette giver mulighed for at følge op på, om lærerne og pædagogerne har taget nogle af aktiviteterne til sig ind i den daglige undervisning. Forslag til optimering: Både trailerførernes og skolernes svar peger i retning af, at en opfølgende indsats kunne være med til at bidrage til et bedre udbytte for skolerne. Trailerførerne bør i planlægningsfasen overveje, om en del af indsatsen skal ligge nogle uger / måneder efter det første besøg. Det kunne muligvis være en ide at oprette et kommunalt netværk af idrætslærer der har benyttet trailerne. Alle svar fra spørgeskemaerne og et meningskondenserende referat af fokusgruppeinterviewet kan ses sidst i rapporten. Perspektivering I evalueringskontrakten står der, at evalueringen af det kommende skoleår omfatter: Slutevaluering af projektet på baggrund af brugerundersøgelse. Undersøgelsens form aftales med Skoleforvaltningen inden iværksættelse Skriftlig evaluering bilagt dokumentation forelægges arbejdsgruppen senest 1. august 2009 Den skriftlige evaluering udformes med henblik på, at den primære målgruppe er politikere i Udvalget for Børn og Familie og politikere i Sundhedsudvalget Slutevalueringen vil således blive en effektvurdering i modsætning til denne rapport, der har haft som sin primære funktion at få mulige justeringer bragt til overfladen. Skal en effekt af projektet dokumenteres, kan det være en fordel at lave en baseline inden 8
projektet går i gang. Det vil derfor være anbefalelsesværdigt, at evalueringsdesign er aftalt med skoleforvaltningen så tidligt i projektet som muligt. 9
Præsentation af data Du kan her læse alle svar fra spørgeskemaerne og læse et meningskondenserende referat af fokusgruppeinterviewet. Skolernes svar på spørgeskema Skolerne fik i første omgang 8 dage til at besvare spørgsmålene. Dagen efter deadline havde 4 skoler besvaret. To remindere gav yderligere 4 besvarelser. I alt 12 skoler har deltaget i projektet i foråret 2008. Svarene her er præsenteret ordret som de er skrevet af skolerne. Besvarelserne kom fra: Bevtoft Skole Favrdalskolen SFO Gram Skole Hammelev skole Povlsbjergskolen Simmersted Skole Starup Skole Vonsbæk Skole Besvarelserne fordelte sig på følgende trailere: Lege: 3 MBU: 1 Atletik (A): 2 Redskab (Re): 2 1. Beskriv med egne ord de væsentligste erfaringer du har gjort dig omkring besøget af traileren. 10
Traileren er en god inspirationskilde som vi skal blive gode til at bruge (MBU) Når tingene er der, så bruges de. Der var gode brugsvejledninger til aktiviteterne (lege) Grundet diverse omstændigheder blev traileren kun brugt i børnehaveklassen og i skolens SFO. Traileren blev hovedsageligt brugt sammen med besøget af Marga som besøgte skolen to gange. Besøgene gav nogle gode og sjove timers leg og aktivitet, som også gav inspiration til idrætstimerne og legepladsen (lege). Det har været rigtig godt og Allan Højmark er en dygtig om kompetent trailerfører. Trailerens indhold er meget inspirerende at bruge og eleverne synes det er rigtig interessant (A). Det var rigtig godt. Allan kom med mange gode input med hensyn til atletik undervisning med såvel store og små elever. Traileren var fyldt med mange spændende ting, som var motiverende at bruge i undervisningen (A). Inspiration til hvordan man kan bygge hvert spring op med diverse forøvelser samt små appetitvækkere i form af lege / konkurrencer (Re). Både for lærerne og eleverne har det været godt med inspiration udefra til nye og anderledes aktiviteter i idrætstimerne (Re). 2. Har du et billede af elevernes aktivitetsniveau under traileraktiviteterne? Hvis ja, hvordan er dette niveau i forhold til den normale idrætsundervisning? Ingen forskel i aktivitetsniveau mellem normale og trailer-aktiviteter (lege). Godt, men ikke anderledes end i den normale idrætsundervisning (lege). Når noget er nyt og pakket ind på en anden måde; kan det være med til at tænde andre lys end de sædvanlige (lege). Det er lige lidt mere interesseret og aktive (A). Aktivitetsniveauet var højere end normalt. Eleverne var mere tændte. Nyt ansigt og nye materialer (A). Niveauet er højere hos samtlige elever og vedvarende gennem hele timen. Rigtig mange fik sved på panden (Re). 11
Elevernes aktivitetsniveau under traileraktiviteterne har været højt og på niveau eller højere i forhold til den normale idrætsundervisning (Re). 3. Er der forskelle på aktivitetsniveauet mellem drenge og piger? Hvis ja, hvilken? Nej, alle der var med gik op i det (lege). Nej (lege). Nej (leje). Nej (A). Nej (A). Nej (Re). Nej (Re). 4. Er der forskelle på aktivitetsniveauet mellem idrætsstærke og idrætssvage elever? Hvis ja, hvilken? Nej. Alle deltog uanset evne og formåen (lege). Ja. De idrætssvage havde et mindre højt aktivitetsniveau (lege). Nej (lege). Nej (A). Nej, men de idrætssvage var måske mere motiverede. Måske var der her noget, hvor de kunne klare sig (A). Man kan hurtigt se hvem der går til gymnastik, men ingen forskel at se på aktivitetsniveauet (Re). Bortset fra naturlig tilbageholdenhed i starten af de idrætssvage elever har der ikke været forskel (Re). 5. Har I på skolen fået nye ideer og inspiration under forløbet? Hvis ja, hvilke? 12
Vi ved nu, hvad traileren indeholder og at vi kan bruge Pia som yderligere inspirationskilde (MBU). Inspiration og genopfriskning af gamle kendte lege (lege). God introduktion til nye lege (lege) De voksne der har deltaget i legetimerne har meldt tilbage, at der var mange gode lege og aktiviteter, som nogle ville bruge igen. Der blev ikke sat navn på aktiviteterne (lege). ja hvis man havde de samme redskaber (lege). Det har været godt at få nye ideer og alternativer til det vi plejer at undervise i. Ja, vi fik som omtalt nye ideer til at angribe atletik undervisningen. Bl.a. løbe og koordinationsøvelser, kasteøvelser samt spring øvelser (A). Da skolen hverken har rullebrætter, faldskærm eller airtrackt har det hele været nyt for os. De små lege har været gavnlige og kan sagtens indgå i den videre undervisning (Re). Ja, ny inspiration til opvarmning (Re.) 6. Hvilke specifikke kompetencer/færdigheder, du har fået udviklet? Hukommelsen (lege). Det er for tidligt at udlede det (A). Mest omkring løb og koordination (A). Forøvelser til diverse spring, samt modtagning (Re). 7. Har besøget af traileren medført ændring af praksis af skolens idrætsundervisning på jeres skole? Hvis ja, hvilke? Nej ikke endnu, men forhåbentlig på sigt (MBU). Nej (lege). 13
Nej. Ikke umiddelbart, men børnehaveklasselederen har fået inspiration (lege). Nej (lege). Det tror jeg det kommer til. Ja, vi kører atletikforløb i flere klasser netop nu (A). Ikke på nuværende tidspunkt, eftersom vi ikke har de redskaber traileren indeholder. Dog er ønsket om nye redskaber blandt lærerne stort (Re). Da vi netop har afsluttet traileren er det svært at svare på indtil videre (Re). 8. Hvordan mener du, at elevernes oplevelser med aktiviteterne været? God og positiv (lege). Sjovt for dem at prøve noget nyt (lege). God kombination af individuelle lege og holdlege (lege). De havde det sjovt og var aktive (lege). Eleverne har været interesserede og engagerede. Udvist større vilje og havde det generelt sjovt og hyggeligt (lege). De har fundet det spændende og interessant (A). Fremgår af det øverste. Fint (A). Generelt meget positivt Det har været anderledes og alle har mere eller mindre været på lige fod (Re). Det har klart været en positiv oplevelse for eleverne (Re). 9. Er det din opfattelse, at traileren har haft indflydelse på elevernes fysiske aktivitet i frikvartererne? Hvis ja, hvilken? Nej (lege). Nej (lege). Det har det ikke. Trailerens indhold bruges ikke i frikvartererne (A). Ved jeg ikke (A). Nej (Re). 14
10. Er der sammenhæng mellem Fælles Mål og trailernes aktiviteter? Ja, Pia refererede til Fælles Mål under introduktionskurset (MBU). Ja. God ide med brugsvejledning (lege). Der er klare sammenhænge (A). Ja (A). 11. Har du gode ideer til optimering af udstyret i traileren? At skolerne kan hjælpe hinanden med undervisningsmateriale. (MBU) Nej (lege). Der kan ikke være mere i atletiktraileren. men måske bør der indkøbes en til, da vi alle gerne vil have den på det samme tidspunkt (A). Ikke bedre end Allan. Han har stor kompetence på området (A). 12. Har du haft den nødvendige information omkring projektet? Hvis nej, hvilken information har du manglet? Ja (lege). Ja (lege). Ja (lege). Ja (A). Ja (A). Ja (Re). God information og kommunikation med instruktørerne (Re). 15
13. Har du gode ideer til optimering af kommunikationen mellem kommunen og skolen? Kommunikationen har været god (MBU). Nej (lege). Nej (A). Nej (A). 14. Har deltagelse i projektet svaret til dine forventninger? Ja, det havde selvfølgelig været rart med MBU-traileren i inde-ugerne så vi havde fået arbejdet med traileren. Introkurset var super (MBU). Ja det vi fik brugt (lege). Ja (lege). Ja (A). Ja helt bestemt (A). Ja (Re). Projektet har som minimum været hvad man har turdet håbe på (Re). 14A. Kan du nævne eksempler på forventninger, du har fået indfriet? Indhold og form og præsentationen for eleverne (lege). Vi har fået mange nye og spændende redskaber at bruge, som vi aldrig på skolen ville have haft mulig for at benytte/købe (A). Nye ideer og input (A). Opstilling af redskabsbaner og ideer til forøvelser (Re). Gode indspark og nye ideer udefra (Re). 14B. Kan du nævne eksempler på forventninger, du ikke har fået indfriet? 16
Nej (lege). Nej (A). Nej (A). Mere alm. redskaber såsom hest og buk var ikke inddraget. Disse har skolen til rådighed, så noget opmærksomhed omkring disse kunne være oplagt. Kan ikke huske om vi fik muligheden for at inddrage dem, men nu var vi jo så optaget af de nye redskaber, at det ikke blev til noget (Re). 15. Har du forslag til, hvordan hele projektet kan forbedres? Nej, Jeg syntes at nu er det op til skolerne at komme i gang med anvendelsen af trailerne i det kommende skoleår (MBU). Nej. Fungerer fint (lege). Vi fik som nævnt ikke benyttet traileren i det omfang som det kunne ønskes. Dels blev der flyttet nogle arrangementer og en tværfaglig uge som ramlede sammen med den periode hvor vi havde traileren til rådighed. I en travl hverdag har det heller ikke fungeret optimalt mht. brugen af traileren i frikvartererne; hvem stiller op, og får pakket sammen? (lege) Flere trailere flere dygtige undervisere (lege). Ingen lige nu. Hvor jeg kun har afprøvet atletik (A). Nej (A). Trailerførernes fokusgruppeinterview Interviewet holdte sig inden for den planlagte ramme på 30 minutter. Alle fire trailerfører var til stede. Interviewet var bygget op således, at trailerførerne i første omgang selv nævnte de områder, de mente var vigtige at få frem i en evaluering. Derefter blev der spurgt ind til de områder, der nævnes i projektets målbeskrivelse. 17
Det følgende meningskondenserende referat er ikke skrevet således at emnerne optræder i den rækkefølge de blev nævnt i interviewet. Referatet er skrevet for at skabe et overblik over de erkendelser og erfaringer, der kom til overfladen undervejs. Citaterne er ikke 100 % ordret transskriberede fra interviewet, men ganske lidt omskrevet for at undgå for meget talesprog. Kommunikation Intern Der er stor tilfredshed med den interne kommunikation. Trailerførerne føler sig velinformeret og har den information de behøver. Der er stor tilfredshed blandt trailerførerne med den opbakning omkring projektet, de modtager fra rådhuset. Der er enighed om, at det vil være en god ide, hvis trailerførerne har et direkte nummer til Kurt, så man kan sikre sig, at traileren også er der, hvor trailerføreren mener, at den er. Ekstern Selvom skolerne allerede er godt informeret, er det vigtigt, at det bliver endnu tydeligere for skolerne, hvad trailernes formål er. Især bør ønsket om at bidrage til lærernes kompetencer og at trailerne fungerer som inspiration for lærerne stå så tydeligt som muligt. Det er vigtigt, at skolerne ikke ser trailerne som et cirkus, der kommer til byen, der lige kan underholde et par uger. Det er også vigtigt, at informationen sendes videre til de lærere, der skal være med, så lærerne ved, hvad de kan forvente og ikke møder op til gymnastik i nederdel og stiletter. Pointe med at det er vigtigt, at skolerne forstår, hvad målet med projektet er, kommer til overfladen adskillige gange under interviewet. Undervisningsform Det er vigtigt, at vi overvejer formen, når vi tager ud og underviser. Man kan opleve, at vores indsats får karakter af underholdning frem for undervisning, hvis det er os der underviser børnene. Nogle gange er der for få lærer til stede. 18
Det er forskelligt for de enkelte trailere, hvordan det fungerer bedst. Allan (atletik) vil prøve at lave et rent lærekursus uden børn, mens Helen (gymnastik) oplever, at det fungerer bedst, når der er børn med, som lærerne kan øve modtagninger på. Der er enighed blandt trailerførerne om, at man bør være opmærksom på denne risiko for, at traileren bliver til et omrejsende cirkus der i nogle dage kan underholde. Hvordan man bedst opnår at nå ind til lærerne, virker til at være afhængig af, hvilken trailer der er tale om. Jeg kan mærke, at det de er meget interesseret i og med atletik er noget organisatorisk. De vil gerne have værktøjer til, hvordan man laver atletik med 40 elever. Så jeg sidder mange timer og laver små laminerede ark, der skal lægge ud. Når de får det så er de super glade for det. Der bliver givet udtryk for, at det konkrete, funktionelle og let tilgængelige er et hit ude på skolerne. Til spørgsmålet om, hvor vidt det ville være en fordel at målrette trailerne efter nogle specifikke klassetrin opstår en kort dialog omkring sammenhængen mellem trinmålene og de aktiviteter trailerne tilbyder. Det er ikke muligt at lave en konklusion på denne diskussion. Forventninger Trailerførernes forventninger til projektet har passet fint med de opgaver, de er blevet stillet overfor. Der er enighed blandt trailerførerne om, at deres forventninger til de ressourcer skolerne sætter af til projektet, ikke er blevet indfriet. Min forventning har været, at der ville blive brugt flere ressourcer på projektet ude på skolerne. Jeg føler ikke, at skolerne har været villige til at give de ressourcer, vi egentlig havde regnet med Et citat alle trailerførerne kunne tilslutte sig. 19
Trailerførerne oplever bl.a. at institutionerne ikke følger op på de aktiviteter, der er lagt op til, men blot venter til næste gang, der er besøg fra trailerføreren. Skolernes udbytte På nogle skoler har der været stor aktivitet omkring trailerne. På andre skoler har trailerne ikke været åbnet, med mindre en trailerfører har været på besøg. Der er på samme måde stor forskel på lærernes reaktion på besøgene. Nogle lærer/pædagoger har svært ved at se mulighederne i dagligdagen med de ideer der præsenteres. Andre lærer/pædagoger ser fint mulighederne. Der er enighed blandt trailerførerne om, at skolernes udbytte er klart bedst, når der er mange af de lærer til stede, der kan få gavn af trailerens indhold. Der er meget stor forskel på lærernes baggrund og det giver rigtig god bonus under kurset, når de rutinerede lærer der måske har sin daglige gang i den frivillige idræt, kan være med på kurset og hjælpe resten af lærerkollegiet. Det betyder meget, om der er en ildsjæl ude på skolen, der vil skubbe i den rigtige retning Trailerførerne har oplevet, at en del undervisere ikke har kigget i materialet, i den periode traileren har været på skolen, hvilket i sagens natur gør det svært at give konstruktiv kritik, som trailerførerne kan arbejde videre med. 20
Litteraturliste Kvale, Steinar (1994). Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels forlag. Krogstrup, Hanne Kathrine (2006). Evalueringsmodeller. 2. udg. Aarhus: Academica 21