Arbejdsgrundlag for heldagsskolen Springet



Relaterede dokumenter
Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Rønde skoles special-klasser

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s Mål og værdier i Familien i Centrum s Forløbet i Familien i Centrum s.

Inklusion en fortsat proces

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Pædagogisk udviklingsplan

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet. i Halsnæs kommune.

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Pædagogiske læreplaner isfo

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Familier og unge, som er i akut krise på baggrund af voldsomme sociale begivenheder i familien.

Indhold. Dagtilbudspolitik

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Evaluering af ressourcepædagoger

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Springbrættet på Kirsebærhavens skole

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Lær det er din fremtid

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Flerfamiliegruppe i Svendborg

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Derudover er der en række nøgleord som kendetegner det pædagogiske arbejde ved Den selvejende institution Under Kastanien:

Til. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse:

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. den pædagogiske assistentuddannelse. Buerup Skole og SFO. Buerupvej Jyderup. Ca år. Kl

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Børne- og Ungepolitik

Du skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.

Kvalitetsrapport Solvangskole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

Skole. Politik for Herning Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud.

Læreplaner og læring i fritiden

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Gældende fra den 26. november Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Transkript:

Hvidovre september 2010 Arbejdsgrundlag for heldagsskolen Springet Springet er et produkt af inklusionstanken og Springets fremmeste opgave er, at hjælpe børn og deres familier til at mestre det liv de lever, således at børnene kan fungere og trives i et almindeligt skole- og fritidsmiljø og forældrene varetager omsorgs- og opdragelsesopgaven på en måde, som kan skabe grobund for børnenes almindelige udvikling. I varetagelsen af denne opgave, er det Springets pligt at involvere skole- og fritidstilbud, da børn og familiers vanskeligheder i høj grad skal opleves som et produkt af det samspil, de har med det omkringliggende samfund og hermed bl.a. skole og fritidstilbud. Opgaven kan løses både ved et forløb i Springet og som en indsats i skolen/fritidstilbuddet, men aldrig uden et tæt samarbejde med alle de mennesker som på forskellig vis har indflydelse på familiernes liv. Nedenstående skal forstås, som en rammebeskrivelse af heldagstilbuddet Springet. Placering: Springet er en selvstændigt fungerende skole placeret i lokaler i umiddelbar tilknytning til Enghøjskolen på Bødkerporten 6 a, 2650 Hvidovre Springet kan kontaktes på telefon: 36 34 43 52 fra 08.00 16.00 på alle hverdage eller via mail på: tgs@hvidovre.dk Personalesammensætning I Springet er der ansat en leder, 6 lærere, 5 pædagoger, 2 deltids psykologer og en

socialrådgiver. Normering: Springet er normeret til ca. 24 børn i aldersgruppen fra 6 13. Åbningstid: Springet har åbent fra kl. 08.00 16.00 på alle hverdage, undtaget dagene mellem jul og nytår, samt tre uger i sommerferien. I de øvrige skoleferieuger er Springet åbent for fritidsaktiviteter, men ikke undervisning. Generelt om Springet: Springet er funderet i Skole- og Kulturforvaltningen i Hvidovre Kommune. Lederen af Springet refererer til skolechefen. Springet har to overordnede opgaver. Springet fungerer som et tilbud til folkeskolerne om hjælp til børn, som af forskellige årsager i en periode har vanskeligt ved at begå sig i deres klasse og eller deres fritidstilbud. For disse børn gælder det, at de under opholdet i Springet bevarer tilknytningen til skolen, klassen og fritidshjemmet/klubben. Opholdet på Springet kan for disse børn variere i tid og omfang, men kan som udgangspunkt strække sig over 1 år. Springets opgave er endvidere, at hjælpe med at afklare børn og familiers funktionsniveau. For en række børn og familier gælder det, at deres sociale og følelsesmæssige liv er belastet i en sådan grad, at det ikke er indlysende, hvad der skal ske med dem. Springet kan være med til at afklare om de f.eks. skal fortsætte med at bo sammen med deres familier, skal gå i en almindelig skole, skal have et særtilbud i vores egen kommune eller om der evt. skal tilkøbes en skoleplacering i en anden kommune. Springet tilbyder disse børn og deres familier et kortere intensivt forløb, hvor der hele tiden sammen med familierne evalueres de på mål, der er opstillet for børnene og deres udvikling. Disse forløb foregår som oftest helt og fuldt på Springet. For begge grupper af børn er det Springets hensigt, at kunne tilbyde en helhedsindsats,

som i tide medvirker til en positiv udvikling, således at mere indgribende og omfattende foranstaltninger undgås. Målet er, at børnene helt og fuldt kan fortsætte deres skolegang i deres hjemklasse. Målgruppen Gruppen af børn, der visiteres til Springet, kan karakteriseres ved, at de viser tegn på vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder. Det betyder, at de i deres hverdagsliv på trods af kvalificerede bestræbelser er i vanskeligheder i skolen, fritiden og/eller i hjemmet. Visitation Visitationen foregår gennem det centrale visitationsudvalg i PPR. PPR-psykologen er ansvarlig for indstillingen til det centrale visitationsudvalg og for at indhente de nødvendige oplysninger. Grundlaget for visitationen er bl.a. en pædagogiske psykologisk vurdering med henblik på en afdækning af barnets undervisningsmæssige og udviklingsmæssige behov. I denne beskrivelse inddrages de familiemæssige aspekter Familien inddrages i hele proceduren op til en visitation. Familien skal grundigt orienteres om de forventninger Springet har til samarbejdet om barnet, samt have skitseret de muligheder for forskelligartet indsats, der kan tænkes i forhold til de behov, barnet og familien har. Springet har en særlig forpligtelse til at samarbejde tværfagligt med og om familien i forhold til PPR, Social- og Sundhedsforvaltningen, hjemskolen og fritidshjem/klub. Revisitation For hvert barn udarbejdes der en skriftlig handleplan, som omfatter målsætninger for alle de vigtigste områder i barnets udvikling og for, hvordan det tværfaglige samarbejde skal foregå. Planen revideres løbende i samarbejde med forældrene.

En gang årligt afholdes et revisitationsmøde på Springet, med deltagelse af familien, Springets leder, kontaktlærer/pædagog, psykolog fra Springet, socialrådgiver fra Springet, psykolog fra barnets hjemskole og evt. familierådgiver fra Social- og Sundhedsforvaltningen samt andre samarbejdspartnere. Her tages der stilling til det forsatte forløb for barnet. Værdigrundlag for det pædagogiske arbejde Arbejdet i Springet hviler på den narrative tilgang. Springet er optagede af fortællinger, intentioner og værdier og er først og fremmest interesseret i at navngive de handlinger og udfolde de initiativer, som mennesker tager i kampen mod de problemer, der rumsterer i deres liv. Springet har et grundlæggende syn på barnet og familierne, der ikke henviser til begreber som afvigende, unormalt eller sygt. I Springet forholder man nysgerrigt til børn og familiers konkrete handlinger og forsøger at forstå intentionerne med disse. Hvordan giver det mening, i hvilken kontekst skal deres reaktioner og handlinger forstås etc.? Der arbejdes med denne tilgang ved at hjælpe børn og familier til at få struktur og stabilitet ind i deres hverdagsrytmer. Konkret sker det ved, at tilbyde børnene et forløb, der er præget af lige dele struktureret gennemskuelighed og aktiv forholden sig til alt det, børnene skal kunne mestrer, for at kunne leve deres liv kompetent. Indholdet i Springet er således en integration af undervisning, læring, træning og familieudviklingsarbejde. Springet anerkender forældrene som vigtige ressourcepersoner, aktive medspillere og eksperter på deres eget liv, deres problemer og løsninger. Springet samarbejder med forældrene og hjælper dem til at udvikle nye handlemuligheder og styrke deres forældrekompetence, således at de efter bedste evne er bidragydere til en positiv udvikling i barnets og deres eget liv. Det er grundidéen, at forældrene er helt uundværlige som aktive samarbejdspartnere i udviklingen af barnets og familiens mange ressourcer og kompetencer. Derfor arbejdes der hele tiden på at finde veje til, at kunne tilbyde forældrene at deltage aktivt i børnenes liv på skolen.

I Springet skal børn og familier blomstre op, både fagligt, personligt og socialt på baggrund af en klar oplevelse af gensidig tillid, anerkendelse, afslappet humor og konstruktivt samarbejde mellem barn, forældre og skolens personale. Springet inddrager barnets hjemskolelærere i forløbet og får dem til at bevidne børn og forældres udvikling, således at barnets og familiens nye identitet følger dem i deres liv tilbage på hjemskolen. Succeskriterierne for opholdet i Springet er at: Barnet mestrer dets liv i familien, i skolen, i fritiden og er i stand til at skabe og opretholde sine relationer i nærmiljøet. Barnets personlige, sociale og skolefaglige kompetencer styrkes, således at det er i stand til at vende til bage til hjemskolen og fortsætte sit udviklingsforløb. Familien har fået styrket deres evne til, at tage vare på barnets behov og øget deres mulighed for at støtte barnet i dagligdagen. Barn og familie har fået tro på egne muligheder og et beredskab til at løse udfordrende, vanskelige og konfliktfyldte situationer. De historier, der fortælles om barnet og familien, har ændret sig fra at være negative og baseret på mangler til at handle om deres kompetencer. Forløbet på Springet kan udtrykkes på følgende måde: Formalia Skolepsykolog indstiller Visitationsudvalget visiterer Hvis det skønnes, at det ikke giver mening, at arbejde med en tilbageslusning til den afgivende klasse, træffes her beslutning om hvilken skole barnet så skal gå på.

Efter visitationen kontakter Indstillende psykolog Springet Barnet indskrives på hjemskole eller Springet afhængigt af, hvor den største del af skoletiden foregår. Førstart proces Springet træffer beslutning om kontaktperson. Springet kontakter barnets forældre. Der aftales besøg i Springet Forældre og barnet besøger Springet og det videre forløb aftales Kommende kontaktperson besøger barnet i klassen og holder møde med teamet omkringbarnets klasse. Her laves aftaler, forventningsafklares etc. Startproces Der aftales individuelle indkøringsforløb for de enkelte børn. Efter en måned. Der holdes handleplansmøde med: Barnet, familien, afgivende lærere/pædagoger, visiterende psykolog, andre. Der lægges vægt på både den kammeratskabsmæssige, familiære og faglige udfordring. Forløbet. Forløbet på Springet kan som udgangspunkt vare et år. I særlige tilfælde kan dette udvides. Barnet deltager i et fastlagt omfang i sin gamle klasse. Enten alene eller sammen med en medarbejder fra Springet. Springet og klassens lærere arbejder tæt sammen om materialer og andet skolerelevant. Det vil blandt andet sige, at barnet medbringer egne bøger. Barnet deltager altid i sociale arrangementer, ture, klasserejser etc.

Kontaktlærer fra Springet deltager efter aftale på hjemskolens klasseteam møder. Der holdes to årlige statusmøder, som danner grundlag for det fremadrettede arbejde. På disse statusmøder deltager samme personer, som på det første handleplansmøde. Det er også her fokuspunkter fra handleplanen evalueres og evt. rettes til Springet arbejder hele tiden med relevante evalueringsmaterialer Springets har en udvidet opgave i at servicere de skoler, de samarbejder med. Det er således Springets opgave at være hjemklassens sparringspartnere i arbejdet med børnene og familierne Der holdes i hele forløbet tæt kontakt mellem Springets medarbejdere og teamet omkring hjemklassen Ved afslutningen af forløbet i Springet skrives en afslutningsrapport, hvor der redegøres for alle væsentlige aspekter ved det arbejde børnene og deres familier har været igennem. Der nedfældes nye mål til opfyldelse i klassen. Springets medarbejdere deltager i møder med og om børnene i perioden efter afslutning af forløbet i Springet. Springets medarbejdere deltager desuden i et aftalt omfang sammen med eleven i klassen når denne skal genintegreres helt. Efterfølgende kan der aftales et tidsrum hvor Springet kan yde fagligt/socialt efterværn. Personalet Personalet opkvalificeres løbende således, at der er fælles grundlæggende viden i forhold til skolens værdier, målsætninger og pædagogiske idegrundlag. Dette skal sigte mod en bred fælles helhedsforståelse i børne- og familiearbejdet. Springet samarbejder med andre af Skole- og Kulturforvaltningens institutioner samt relevante samarbejdspartnere fra Social- og Sundhedsforvaltningen. Springet nyfortolker løbende det formulerede værdigrundlag.

Lærere og pædagoger overlapper og støtter hinanden i undervisningen og fritiden. Alle medarbejdere modtager supervision og deltager i personaletræning og kursusforløb. For at kunne nå de formulerede succeskriterier har Springet et fælles fagligt og socialt fundament i skolen, hvor alle medarbejdere arbejder i samme retning efter de samme principper og mål. Lederen Lederen af Springet har en relevant uddannelsesbaggrund inden for arbejdet med børn, der i vanskeligheder (lærer, psykolog, socialrådgiver mv.) Lederen er garant for, at skolens værdigrundlag omsættes i konkret praksis og har ansvaret for, at de administrative procedurer i forhold til børn, forældre og personale udvikles og gennemføres. Lederen er i tæt samarbejde med ledelsesteamet på Enghøjskolen. Lederen organiserer i samarbejde med medarbejderne den daglige struktur og tilrettelægger procedurer for indslusning, udslusning, samarbejde med andre instanser, personalemøder, teamsamarbejde mv. Lederen er ansvarlig for, at Springet udvikler sig i forhold til de opgaver der skal løses. Lærere og pædagoger, Lærere og pædagoger skaber de rum og rammer, hvorunder den faglige og sociale udvikling foregår på skolen. Den faglige undervisning og den socialpædagogiske træning varetages af uddannede lærere og pædagoger. Det er lærerens og pædagogens opgave i samspil med forældrene og barnet at tilrettelægge en holdbar plan for undervisningen og den sociale træning. Vi tilrettelægger en individuel undervisning, som tager udgangspunkt i det enkelte barns faglige, personlige og sociale ressourcer. Lærere og pædagoger har den daglige kontakt til samarbejdspartnerne på børnenes hjemskoler. Pædagoger og lærere omsætter skolens værdigrundlag til undervisning,

specialpædagogik og andre udviklende aktiviteter. Lærere og pædagoger arbejder sammen i teams, hvor ansvarsfordelingen er tydelig, men ikke nødvendigvis stringent opdelt efter uddannelse. De planlægger sammen i forhold til den fælles formulerede handleplan. Selv om det altid er de faguddannede lærere, der er ansvarlige for undervisningens planlægning og opbygning, bliver rollerne i praksis blandet, og de mangeartede opgaver løses af de nærmeste voksne. Derfor har pædagogerne i Springet stor indflydelse på undervisningens struktur og udførelse. Det forventes, at både lærere og pædagoger tager ansvar for planlægningen af deres arbejdstid, og at de er indstillede på at arbejde fleksibelt. På Springet er hele personalet på fra de kommer til de går. Alle overgange og frikvarterer og pauser er strukturerede af nærværende og tydelige voksne. Hovedopgaverne er igennem dagen at sikre, at børnene får trænet og udviklet alderssvarende faglige, personlige og sociale kompetencer. Eleverne er inddelt i grupper efter relevante kriterier: alder, faglig kunnen, socialt funktionsniveau, personlige kompetencer mv. Inddelingen tilpasses de aktuelt indskrevne elever og deres familier og er præget af fleksibilitet. Den faglige undervisning følger Folkeskoleloven og Hvidovre kommunes bestemmelser. De fleste af eleverne har brug for at nærme sig de mere kravbetonede opgaver i passende mængde såvel fagligt som socialt. Dette foregår via opbygning af tillidsfulde relationer til de voksne. Målet er ud over en styrkelse af det faglige niveau, at udvikle selvindsigt og refleksion i forholdet til egne styrker og begrænsninger for herved at udvide egne handlemuligheder i sociale sammenhænge med andre børn og voksne. Børnenes hverdag er struktureret i fleksible skemaer, sådan at hvert barn og familie ved, hvordan dagen forløber, og hvordan indholdet i undervisningen ser ud. Dagens forløb vægter såvel snævre skolefaglige læringssituationer som kreative, kropslige udfoldelsesmuligheder, værkstedsaktiviteter og ture ud af huset. Springets lærere og pædagoger har en udvidet opgave i forhold til at servicere de skoler de samarbejder med. Det er således deres opgave at være hjemklassens læreres sparringspartnere i arbejdet med børn og familie. Springets personale påtager sig i øvrigt

at komme med praktiske forslag til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges således, at den underbygger og styrker inklusionen af børnene. De kan tillige tilbyde supervisions- og supportydelser i forhold til skoler og fritidshjem. Formålet er at forhindre yderligere problemudvikling, at sætte fokus på tidlig indsats og at forhindre mere indgribende foranstaltninger. Det er meget vigtigt, at Springet og hjemskolen deler viden om og erfaring med børn og familier. Socialrådgiveren Socialrådgiveren på Springet er bindeled til Social- Sundhedsforvaltningen (SOC). Hun er fast kontaktperson til SOC. Hun indkalder SOC til møder, statusmøder mv. og er i løbende dialog med SOC omkring indskrevne børn og deres familier. Socialrådgiveren koordinerer sammen med SOC indsatsen i forhold til familierne og er ansvarlig for, at inddrage SOC i arbejdet med familierne. Hun indgår konsultativt i forhold til muligheder og begrænsninger i arbejdet med familierne i Springet og deltager i relevante møder mv. vedrørende familierne på eks. Poppelgården. Hun har en særlig forpligtelse i forhold til at formulere underretninger til SOC. Socialrådgiveren skal ved hjælp af ovenstående være med til at samarbejde skabe sammenhæng i arbejdet med familierne, således at parallel behandling af familierne undgås. Socialrådgiveren Koordinerer samarbejdet omkring familierne med de øvrige medarbejdergrupper. Hun udarbejder sammen med psykologen og det øvrige personale behandlings/udviklingsplaner for den enkelte familie og deltager i en vis udstrækning i det daglige arbejde med børnene, for således at opnå kendskab til børn, børnegrupper og skolens problematikker. Hun har samtaler med børn og familier og sikrer, at samarbejdet opbygges og er frugtbart. Hun tilrettelægger sammen med psykologen familieudviklende arbejde, eksempelvis flerfamilieaktiviteter og på længere sigt kurser, undervisning af familierne mv. og gennemfører ovenstående i fællesskab med det øvrige personale. Socialrådgiveren er sparringspartner for personalet i forhold til familiesamarbejdet og

arbejdet med børnene i dagligdagen, og hun tilrette/planlægger i fællesskab med det øvrige personale det videre arbejde med børn og deres forældre. Psykologen Psykologen er ansat på PPR. Psykologen deltager i alle væsentlige møder omkring barnets udvikling og deltager i møder, hvor planerne for børnene udarbejdes og justeres. Psykologerne yder faglig og personlig supervision til de enkelte medarbejderteams. Sammen med socialrådgiveren og det øvrige personale tilrettelægger psykologerne familieudviklende aktiviteter for de indskrevne børns familier. I visse tilfælde kan der være tale om individuelle støttesamtaler med både barn og familie. Hvis der er brug for supplerende undersøgelser eller afdækning af børns funktionsmåder, sørger psykologerne for dette. Psykologerne foretager observationer og iagttagelse af børn og deres samspil med andre børn og voksne. Psykologerne medvirker, underviser og deltager i den almindelige personaleudvikling i skolen. Psykologerne tilrettelægger i samarbejde med Springets øvrige personale udslusningsforløb. I forbindelse med nye placeringer af børn er det psykologernes opgave at finde egnede steder til barnet. Følgegruppe Springet følges ved regelmæssige møder (4 gange årligt) af en gruppe bestående af: Skolechefen (formand for følgegruppen), Ledende psykolog på PPR, Enghøjskolens leder, Springets leder, leder af fritidshjem og klubber, pædagogisk konsulent SKF og en repræsentant fra Social- og Sundhedsforvaltningens Børne og familieafdelingen. Pædagogisk konsulent i SKF leder indkalder til møderne og udarbejder i samarbejde med Springets leder dagsorden. På møderne fremlægges emner som en generel status for skolens arbejde, drøftelse af vigtige problematikker i arbejdet, ønsker til samarbejdet med andre instanser mv. Følgegruppen skal sikre, at skolen hele tiden har de fornødne rammer og vilkår omkring

sit arbejde, og at skolen forholder sig til sit værdigrundlag på en kvalificeret måde. Visionsplan for Springet. Springet leder arbejder for, at Springet kan udvikle sig fra en skole, hvor den primære indsats foregår på Springets adresse til at være et sted, hvor indsatsen i højere grad kan foregå i barnets hjemskole og på Springet. Barnets vanskeligheder bedst løses der, hvor de er opstået og levet. Barnets klassekammerater og lærere skal medvirke aktivt til at ændre de historier, der fortælles om barnet, og som er medvirkende til at skabe/fastholde den negative udvikling. Barnet skal føle et ægte tilhørsforhold til sin klasse. Det kan kun ske ved, at barnet vedbliver med at være elev i klassen, ligesom det er væsentligt, at klassekammeraterne og lærerne dagligt oplever, at de også har et medansvar for at få ændret nogle ting i den kultur, som har tilladt, at et barn har mistrivedes. Filosofien er, at ingen alene er skyld i, at ting går skævt, og at alle har en rolle at spille i at få rettet ind igen. Arbejdet på Springets adresse skal i endnu højere grad end nu handle om at arbejde med de relationer, som barnet har til bl.a. forældre. Springet ønsker derfor, at der skabes mulighed for, at forældrene i en periode (tre til fire måneder, to eller tre dage om ugen) kan være sammen med barnet i skolen. Springets personale skal kunne varetage dette relationsarbejde og kunne hjælpe børn og forældre til at skabe en bedre sammenhæng i deres liv. Springet skal arbejde med stor fokus på det verbale, altså at sproget skaber meningen, og sproget kan forandre meningen. Det skal ske ved: At børnene og forældrene sammen løser en række undervisningsopgaver i skoletiden At forældrene sammen med andre forældre i deltager i flerfamilierefleksioner

At børnene i børnegrupper får mulighed for at italesætte de ting, der betyder noget i deres liv At Springets personale superviserer hjemskolen lærere i forhold til den opgave, det er at have et barn i vanskeligheder i sin klasse. At Springets personale har et tæt samarbejde med folkeskolerne i Hvidovre mht. faglighed, gensidige forventninger etc. Springets leder arbejder for klarere at definere de mangfoldige opgaver som en specielenhed skal kunne mestrer. Springet skal kunne løse: Inklusionsopgaven (som beskrevet ovenfor) Afklarings og observationsopgaver, som handler om at give et kvalificeret bud på, hvilket udviklingspotentiale børn og familier har, og hvilken skoleplacering der ville være relevant. Førskoleopgaver, hvor Springet skal kunne samarbejde med børnehaver/støttekorpset om en eventuel tidlig indsats overfor truede familier og børn. Springet skal kunne supervisere kollegaer, som i folkeskolen står overfor en stor inklusionsopgave. Springet skal kunne iværksætte alternative og hurtige indsatser, når det er nødvendigt. Springet skal sikre samarbejde mellem SOC og SKF, for at være med til at kunne garantere, at der sker et reelt samarbejde, hvor det er relevant. En tidsplan for gennemførelse kunne se sådan ud: År 0 (nu) Konsolidere kulturen på Springet. Drage de første erfaringer i forhold til at

tilbagesluse børn fra en specialenhed til normalskolen. År 1. Påbegynde en ny struktur for de børn, der går i Springet, som tager udgangspunkt i, at børnene i et vist omfang er i deres hjemklasser under opholdet på Springet. Springet er en selvstændig heldagsskole. Planlægningen af Springets flerfamilietilbud påbegyndes. År 3. Udvikle Hvidovres Kommunes flerfamilieskole model og starte en egentlig flerfamilieindsats. Herunder skal der være taget stilling til lønkompensation for forældre i tilbuddet. År 4. konsolidere de nye tiltag.