Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1
Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en inklusionspraksis Hvad gør I hos jer? Side 2
Vision til virkelighed: Inklusion politisk Visionen om det inkluderende samfund med ansvarlighed for alle i udsatte positioner. Styringsredskabet: internationale regler og konventioner, nationale love og lokale politikker, som feks: børnepolitik og handicappolitik Pædagogik og didaktik Et dannelses perspektiv, hvor sociale fællesskaber påtager sig ansvar for at skabe muligheder for den enkelte for at deltage Styringsredskabet er en pædagogisk refleksion og kontinuerlig praksis udvikling vi skal øve os. Inklusion som erfaring En individuelt oplevet erfaringshorisont, men forskellige fortolknings og handlingsmuligheder Inklusions pædagoggik:hans Reitzels forlag Side 3
Eksklusion: Du er anderledes end mig/os, så der er ikke plads til dig her Rummelighed: Det er mig, der er»rigtig«, og dig, der er»forkert«, men jeg vil da gerne prøve at rumme dig Inklusion: Vi er begge forskellige som mennesker, men vi har lige meget ret til at være del af fællesskabet Side 4
Inklusion og anerkendelse hænger sammen Anerkendelse er grundlaget for styrkelse af individets selvværd Kan ikke bruges som tilskyndelse Anerkendelse er identitetsskabende Bekræfter barnet/ denunge blot i kraft af dets eksistens Kan misforstås og blive tyrannisk i sin insisteren på det gode og rigtige Side 5
Anerkendelse er ikke et nyt pædagogisk fif, men et gammelt relationelt fænomen Magtfrie relationer findes ikke Det handler om at gå på opdagelse i det, der lykkes, frem for det problematiske Der er grænser for anerkendelsen: Væk med godhedstyranniet og manglen på relevant kritik At pakke tingene ind i anerkendelse forhindrer mig i at finde ud af hvad du egentlig mener vær autentisk Alle mennesker vokser af anerkendelse Alle mennesker har behov for at sige fra Der er masser af udviklingspotentiale i konflikter Side 6
Inklusion i en fritidskontekst Der foregår uformel læring ikke krav til pensum Klub er baseret på frivilligt fremmøde Klubbens kerneydelse er at danne fællesskaber Klubben har en forebyggende opgave eksklusion fører ofte til forskellige former for mistrivsel Forældrearbejdet kan være sporadisk Side 7
Hvilke vanskeligheder reagerer omverdenen på? Socialt samspil Social forståelse Selvindsigt Kommunikation Forestillings-/ empati evne Opmærksomhed og koncentration Kontakt etablering/ vedligehold/ udvikling Side 8
Inkluderende praksis: At kunne se eksklusion når den optræder på forskellige niveauer At kunne beskrive og reflektere over egen praksis At kunne tilrettelægge fællesskaber At kunne dele viden og ansvar for alle børn At kunne være centrum for de flerfaglige indsatser omkring børnene Inklusions pædagogik: Hans Reitzels forlag Side 9
Refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved.. Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden John Dewey Refleksionen i sig selv er ikke det vigtige - det er resultatet af refleksionen nemlig udvikling og læring! Refleksionen kan være værn mod vanetænkning og golde rutiner der skabes mulighed for alternativer
Refleksionsprocessens to dele og passende forstyrrelser Den første del er at der sker et eller andet. En oplevelse, en dialog eller fred og ro. Ud fra dette bliver der så stillet nogle spørgsmål, enten af dig selv eller af andre, og det er så i processen med at finde svarene, at refleksionen opstår En oplevelse, der bryder med nogle af de tankemæssige forudsætninger vi har, kan være med til at skabe refleksion og dermed ny udvikling
Kontakt og relation det overordnede perspektiv Relationen er altid den professionelles ansvar Det er den voksnes relationskompetence som er grundlaget for at udvikle relationer Relationen er asymmetrisk ligeværdig men ikke jævnbyrdig Relationen skal genforhandles kontinuerligt Side 12
Kontakt og relation den autentiske voksne Vis interesse træk dig i tide når fællesskabet er etableret og hav kontinuerligt fokus på barnets udvikling Vær aldrig sur og utilgængelig men sig fra når du mener det, og begrund det Se bag om handlinger og adfærd det intentionelle perspektiv Vis respekt for børnene og forlang respekt for din funktion og person Brug Gummitarzan princippet Og så skader det ikke med humor og paradoksale interventioner Side 13
Klubbens DNA - Praksis med hjerne og hjerte Intentionel praksis og social læring Aktiviteter med kvalitet og mening Bærende relationer og fællesskaber Børn og unges inddragelse og medbestemmelse Forebyggende og socialpædagogiske indsatser Samarbejde på kryds og tværs Side 14
Arbejdspunkter i en inkluderende praksis Organisering af refleksionsrum (tid, form) Dokumentation ser vi det samme? Vær ærlig omkring dine egne holdninger og præferencer Har inklusion en grænse og er I enige her? Side 15
Fordele ved en inkluderende praksis Positiv afsmittende virkning på dialog og omgangstone mellem alle Øget professionalisme Øget tværfagligt samarbejde Glade børn og forældre Høj social kapital i huset Side 16
Inklusionspraksis Diskuter i jeres klubgrupper: Hvor ser vi arbejdspunkterne? Hvad skal der til for at løse opgaven bedst muligt? Hvad har vi brug for udefra? Hvilke kompetencer findes i huset eller netværket og hvordan afdækker vi og bruger dem? Side 17
Opsummering Inklusion har politisk bevågenhed og en økonomisk konsekvens Inklusion er et spørgsmål om menneskesyn Der skal være plads til alle men ikke til alt Inklusion er et flerfagligt anliggende Inklusion er kommet for at blive, og falder i tråd med klubbens kerneydelser og mål Professionalisering skal der til fokus på efteruddannelse Når folkeskolereformen træder i kraft, er der mere end nogensinde brug for jeres perspektiv på inklusion Side 18
Tak for jeres opmærksomhed jeg håber I har fået noget med, I kan bruge fremadrettet.. Side 19