ANSØGNINGSSKEMA: AFSLUTTENDE PROJEKTFORMULERING (Maksimalt 12 sider + maksimalt 30 siders bilag)

Bilag A.1 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) Ansøgning skal indsendes i fire eksemplarer (med bilag) til: Projektrådgivningen Klosterport 4A, 3.sal 8000 Århus C Desuden skal bilag A.1 indsendes elektronisk til minipuljen@prngo.dk MINIPULJEN ANSØGNINGSSKEMA: AFSLUTTENDE PROJEKTFORMULERING (Maksimalt 12 sider + maksimalt 30 siders bilag) NB: Ansøgninger, der overskrider det maksimale sideantal, vil blive afvist Ansøgende organisation: Ghana Venskabsgr upperne i Danmark Partnerorganisation(er): Ghanaian Developing Communities Association (GDCA),Youth Action on Reproductive Order (YARO) Aktivitetens titel: Forberedelse af en programaftale Land(e): Ghana Ansøgt beløb fra Minipuljeperiode: 64.029 kr. Aktivitets- 15-24.april 2009 Resumé (maks. 10 linier skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Ghana Venskabsgrupperne (GV) er indgået i forhandlinger med Udenrigsministeriet om en programaftale, der forventes at træde i kraft 1.3 2010. Omstillingen fra enkeltprojekter til en programaftale har været en omfattende proces, og det har været nødvendigt at skabe nye muligheder for dialog og samarbejde på tværs af de eksisterende projekter. I den forbindelse søges der midler til dansk deltagelse og ghanesisk konsulentbistand til en afsluttende skriveworkshop i Ghana i april 2009, hvor programbeskrivelse og programansøgning udarbejdes. Skriveworkshoppen vil være en kulmination på en række møder og konsultationer mellem de involverede partnere i Danmark og Ghana. Resumé af emner der skal finpudses (maks. 10 linier): Den afsluttende projektformulering vil som det fremgår først og fremmest blive brugt som en lejlighed til at understøtte omstillingsprocessen til en programaftale, snarere end til en finpudsning af faglige emner. Det tilstræbes i den forbindelse at skabe fælles forståelse og enighed om målsætninger og metoder, synergi mellem programaftalens fokusområder samt ejerskab til programaftalen på alle niveauer af GV og partnerorganisationerne. Dato Ansvarlig person (Underskrift) Sted Ansvarlig person og position (Blokbogstaver) 1

A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den ansøgende (danske) organisation Angiv Organisationens navn, formål, antal medlemmer, og oprettelsesår. Ghana venskabsgrupperne i Danmark (GV) blev oprettet i 1979 og har siden arbejdet med det formål at forbedre levestandarden i Nordghana og medvirke til at skabe en udvikling præget af demokratisering og ligestilling. Foreningen har ca. 340 medlemmer. Beskriv kort foreningens folkelige forankring (f.eks. antallet af aktive, medlemskredsens geografiske spredning, oplysningsarbejde i Danmark, mellemfolkelige arrangementer o.lign.) Foreningen har ca. 35 meget aktive medlemmer, der er valgt ind i hhv. forretningsudvalget, 5 projektudvalg samt venskabsudvalget. Foreningen har 4 lokalgrupper, men har derudover medlemmer over hele landet. Udvalgsmedlemmerne udfører en lang række opgaver, herunder politikformulering, økonomistyring, evaluering og monitorering af projekterne. Lokalgrupperne og venskabsudvalget er især beskæftiget med kulturel udveksling og oplysningsarbejde. Foreningen afholder hvert år et åbent weekend seminar med fokus på relevante udviklings temaer og er desuden involveret i forskellige andre oplysnings/mellemfolkelige arrangementer, herunder f.eks. medarrangør af møder i Uddannelsesnetværket. Beskriv kort organisationens relation til partneren og til projektdeltagerne. GVs har siden 1986 indgået i et partnerskab med Ghanaian Developing Communities Association (GDCA), som blev oprettet i samme år. Siden 2008 har GV desuden indgået i et partnerskab med organisationen Youth Association of Reproductive Order (YARO). Aktiviteterne i GV/GDCAs projekter er kendetegnet ved, at arbejdet foregår blandt de fattigste i de fjerneste landsbyer og med en udpræget grad af deltagerinvolvering. Gennem GVs langvarige engagement i projektområdet og de personlige relationer, der er opstået gennem årerne, er der generelt opnået en tæt relation til projektdeltagerne og en indsigt i deres livsvilkår. Samarbejder organisationen med andre NGOer eller institutioner i modtagerlandet? Hvis ja, hvilke? GV prioriterer samarbejde med andre NGO er og offentlige institutioner højt og har gennem årerne opbygget solide samarbejdsrelationer med NGO er og institutioner indenfor alle indsatsområder. Alle de eksisterende projekter samarbejder således med lokal- og distriktsråd og de relevante offentlige institutioner, såsom Ministry of Education, Science and Sports (MoESS), Ghana Education Service (GES) and Ministry of Food and Agriculture (MoFA) m. f.. Derudover samarbejdes der med en lang række NGO er, alliancer og netværk og internationale organisationer såsom IBIS, Northern Network of Education (NNED), Water and Sanitation Network (WASNET) og UNICEF. Beskriv evt. tidligere erfaring med projektarbejde i samarbejdslandet eller i andre udviklingslande. Foreningen har omfattende erfaring med projektarbejde, idet GV modtog sin første bevilling fra Udenrigsministeriet i 1985 og siden har haft projekter i Northern Region i Ghana indenfor f.eks. komplementær uddannelse, mikrokredit, kapacitetsopbygning, vand og sanitet. Projekterne er de følgende: School for Life (SfL), Community Life Improvement Programme (CLIP), Ghanaian Danish Community Programme (GDCP), CBO Empowerment Project samt Youth Empowerment project. Oversigt over eventuelle Danida finansierede indsatser (herunder Minipuljen) inden for de sidste 5 år (angiv journal nr., titel, land, bevilliget beløb og projektperiode). Hvis listen er lang, kan oversigten evt. i stedet vedlægges som bilag. Vedlagt som bilag Følgende materiale skal vedlægge som bilag: Organisationens vedtægter, seneste årsberetning og reviderede årsregnskab. Navne på bestyrelsesmedlemmer. A.2 Den lokale samarb ejdspartner Angiv Organisationens navn, formål antal medlemmer, og oprettelsesår. Hvilken type organisation er det (f.eks. græsrodsorganisation, udviklings-ngo, fagforening el. andet)? Hvordan er organisationens bestyrelse nedsat? Beskriv partnerens relation til projektets deltagere. Beskriv partnerens erfaring med gennemførelse af udviklingsaktiviteter. 2

Som nævnt har GV siden 1986 indgået i et partnerskab med GDCA, som blev oprettet i samme år som en udløber af samarbejdet mellem danske og ghanesiske venskabsgrupper. GDCA fungerer som en paraplyorganisation med de enkelte projektorganisationer (SfL, CBO, CLIP og GDCP) samlet under paraplyen og med repræsentation i GDCAs styregruppe. GDCA har, ligesom GV, omfattende erfaring med at gennemføre udviklingsaktiviteter i Nordghana gennem de nævnte projekter. GDCA er med henblik på i henhold til ghanesisk lovgivning at blive en juridisk gyldig organisation, der kan fungere som paraplyorganisation, etableret som et selskab med et medlemstal på højst 50. Disse 50 medlemmer (svarende til GDCAs generalforsamling) udgøres af repræsentanter valgt af CBOer baseret på projekternes landsbykomitéer, så der dannes link til GDCAs medlemsbase på landsbyniveau. GDCAs øverste myndighed er generalforsamlingen. På generalforsamlingen vælger medlemmerne en styregruppe, som udpeger bestyrelser på 9 personer for hvert af projekterne. Styregruppen forpligter sig på samarbejdsaftalerne mellem GDCA og GV og projektdokumenterne for de enkelte projekter. Projektbestyrelsen har ansvar for det enkelte projekts udvikling af politikker og strategier, men er ikke involveret i den daglige ledelse og implementering af projektet. GDCA er ansvarlig for det politiske samarbejde med GV (og gennem GV med Danida), venskabssamarbejdet og fortalervirksomhed. Landsbykomitéer og lignende grupperinger på landsbyniveau støttes i at udvikle sig til CBOer organiseret i et netværk og med kapacitet til at engagere sig bredt i udviklingsspørgsmål. Målet er yderligere at involvere CBOerne i GDCAs demokratiske strukturer for dermed at styrke organisationens legitimitet og tilknytning til græsrodsniveauet. GDCA og GV evaluerer, og justerer om nødvendigt, jævnligt organisationsudviklingsprocessen gennem dialog og partnermøder. I 2007 dannede GV et nyt partnerskab med organisationen YARO, Youth Association of Reproductive Order, med henblik på gennemførelsen af et ungdomsprojekt, GV modtog en bevilling til på ca. 400.000 kr. i 2008 fra Minipuljen. Denne bevilling er yderligere blevet fulgt op med en ny bevilling på 400.000 kr. i 2009. YARO er en ungdomsorganisation dannet af lærerstuderende i Tamale i 1997. Organisationen arbejder bl.a. med social mobilisering af unge og har foruden GV en række andre donorer. A.3 Erfaringer og kapacitet Beskriv den danske organisations tidligere erfaringer og kapacitet i forhold til gennemførelsen af netop dette projekt (f.eks. lokalkendskab, sektorfaglig viden, langvarig relation til partner o. lign.) GV har op imod 26 års erfaring i samarbejde med partnerorganisationen GDCA og mere end 10 års erfaring med et decideret partnerskabssamarbejde, hvor sydpartneren er implementerende, og GV er rådgivende og har det overordnede monitoreringsansvar. Adskillige af de nuværende GV medlemmer har været engageret i GV lige fra starten, og har derfor lang erfaring, samtidig med at der er kommet nye til - ofte med specifik uddannelse og faglig erfaring inden for GVs kerneområder. Den lange erfaring har skabt en arbejdsform, hvor kommunikationen omkring samarbejdet er central, og hvor kultur og holdninger kan afføde diskussioner og udbygge den gensidige indsigt. Samtidig er GVs faglige input i projektaktiviteterne blevet målrettet, dels gennem udvikling af en intern konsulentordning omfattende ressourcepersoner med relevante faglige kompetencer blandt GVs medlemmer, dels ved at disse personer indgår i støttegrupper til dele af projekterne og dermed opsamler og videregiver erfaringer internt til gavn for arbejdets kvalitet. Flertallet af GVs medlemmer er personligt engageret i projektområdet i Ghana og har gennem rejser til Nordghana og møder med delegationer fra Ghana her i Danmark opnået stort kendskab til området. Beskriv samarbejdspartnerens tidligere erfaringer og kapacitet i forhold til gennemførelsen af netop dette projekt (f.eks. lokalkendskab, sektorfaglig viden, langvarig relation til partner o. lign.) GDCA blev oprettet i 1986 i forbindelse med den første Danida bevilling til GDCP, og har siden da været involveret i implementeringen af GDCP i samarbejde med GV og var en af initiativtagerne bag SfL. GDCA tog selvstændigt initiativ til CLIP i 1997, og var i pilotfasen ene om at implementere CLIP. Organisationens formål er at styrke lokalbefolkningen i dårlige stillede lokalområder i Nordghana til at arbejde for bedre levevilkår gennem en fornuftig forvaltning af 3

natur- og miljø ressourcer samt økonomisk og social udvikling. GDCA har efterhånden udvidet sit virkefelt til et stadig større geografisk område i Nordghana og har i omverdenens øjne opnået ry og legitimitet som repræsentant for de fattige og underprivilegerede i regionen. Vedtægterne sikrer også formelt, at organisationen er regionsdækkende. På grund af sit engagement i de nævnte projekter nyder GDCA stor tillid og anseelse i Northern Region og har gennem sin årelange involvering i udviklingsaktiviteter demonstreret et vedholdende engagement i fattigdomsbekæmpelsen i området. Organisationen er etnisk og politisk neutral og arbejder bevidst med at nå alle etniske grupper i projektområdet for at fremstå neutral. Før det netop afholdte præsident- og parlamentsvalg i december 2008 introducerede GDCA/CBO demokrati platforme, som blev en populær og værdsat aktivitet. Aktiviteten har hentet inspiration fra den danske vælgermøde tradition med diskussion og spørgsmål mellem flere lokale kandidater og borgere. B. BESKRIVELSE AF DET PÅTÆNKTE PROJEKT B.1 Forberedelsesprocessen Hvordan og hvornår er idéen opstået og udviklet? Som et led i revideringen af Civilsamfundsstrategien er der skabt mulighed for at organisationer med et tydeligt strategisk fokus (geografisk, sektor- eller tematisk), kan indgå i programaftaler med Udenrigsministeriet. Som beskrevet i civilsamfundsstrategien er sigtet med programaftaler, at tilvejebringe grundlag for samlede indsatser, der sikrer større tyngde, mere kontinuitet og bedre dialog med samarbejdspartnere i udviklingslandene. Da GV har flere enkeltstående projekter og samtidig har et tydeligt geografisk fokus har UM indledt forhandlinger med GV om indgåelse af en programaftale fra 1.3.2010. GV ser store fordele i at indgå i en programaftale, men samtidig indebærer det en krævende omstillingsproces for GV og partnerne. Beskriv forberedelsesprocessen, herunder hvem der har deltaget og på hvilken måde, - både den danske og den lokale organisations rolle og konkrete aktiviteter. Siden midten af juni 2008 har GV igangsat adskillige arrangementer for at udvikle programaftalen. Processen har allerede fra start været præget af en konstant dialog mellem GV og sydpartnerne både på det politiske og implementerende plan. Der er afholdt to workshops, hhv. i Danmark (4.okt.) og Ghana (11.okt) med fælles oplæg i form af et spørgsmåls katalog samt oplæg til udarbejdelse af korte udkast til konceptpapirer.. Resultatet af diskussionerne på de to workshops er dokumenteret i to rapporter. Diskussionerne fokuserede på de organisatoriske implikationer for både GDCA og GV under en programaftale, identifikation af strategiske fokusområder, tilgange til udvikling, synergi og konkrete udviklingsaktiviteter. 1) Education, 2) Empowerment and Capacity Building og 3) Sustainable Livelihoods er valgt som strategiske fokusområder. På baggrund af disse tre områder har de nuværende projekter revideret deres konceptpapirer og en disposition for en konceptnote er blevet udviklet. Den 17 og 28. november blev der desuden afholdt to parallelle workshops i Ghana og Danmark, hvor der yderligere blev arbejdet med de tre strategiske fokusområder samt den organisatoriske struktur og partnerskaberne under programaftalen. Projekternes konceptpapirer og de tre strategiske fokusområder er desuden blevet indgående diskuteret i diverse projektkomiteer i Ghana og Danmark i løbet af november og december 2008. Beskriv hvordan partneren i samarbejdslandet har bidraget til forberedelsen, herunder kvinders, mænds, børns og unges deltagelse. Se ovenfor. Angiv, hvis undersøgt, om de lokale og/eller nationale myndigheder har givet udtryk for at være indforståede med projektets gennemførelse. På grund af GV og partnerorganisationernes langvarige engagement i projektområdet og grundige forudgående undersøgelser af lokale/nationale myndigheders indforståethed med de nuværende aktiviteter, skønnes myndighederne også at være indforstået med programaftalen. Dette vil dog blive nærmere belyst og sikret gennem regelmæssige møder med de relevante myndigheder. 4

B.2 Baggrund Beskriv den sammenhæng (geografisk, politisk, socialt og kulturelt), som projektet indgår i. Siden kolonitiden og op til i dag har det nordlige Ghana modtaget langt færre investeringer i infrastruktur, uddannelse og sundhed end det sydlige Ghana. Ligeledes er det også det sydlige Ghana, der hovedsagligt bliver begunstiget af den nuværende vækst i Ghanas økonomi. De store sociale forskelle i Ghana gør sig gældende i ulighederne mellem land og by, nord og syd og mænd og kvinder. Særligt kvinder, børn og unge i de nordlige landområder er sårbare. Eksempelvis udgør kvinder 51 % af befolkningen i det nordlige Ghana og er samtidig den største gruppe indenfor gruppen af fattige. På grund af social og økonomisk udelukkelse og traditionel diskrimination, har kvinder og unge kun begrænset adgang til ressourcer, information, uddannelse og repræsentation i beslutningsprocesser der vedrører deres egne livsvilkår. I 1988 begyndte en demokratiseringsproces af det politiske system i Ghana efter en periode med skiftende regeringer og flere militærkup. Blandt andet blev et lokalt regeringssystem introduceret gennem etableringen af lokal- og distriktsråd, og civilsamfundet blev præget af fremkomsten af et voksende antal civile organisationer. Op til i dag har adskillige valg til parlamentet, præsidentembedet og lokalregeringen været gennemført relativ frie og retfærdige. I modsætning til mange andre afrikanske stater har udviklingen i Ghana ikke været præget af krige og alvorlige nationale konflikter. De 75 forskellige etniske grupper har stort set levet i fredelig sameksistens. Der har dog været to vedholdende og alvorlige etniske konflikter i Nordghana, der trods bestræbelser på konfliktløsning fortsat giver anledning til lokale stridigheder. Hvilket hovedområde/sektor (f.eks. uddannelse, landbrug, energi, fortalervirksomhed el.lign.) arbejder jeres projekt indenfor? Og beskriv de lokale forhold inden for denne sektor. Hovedkomponenterne under de tre fokusområder (education, empowerment/ capacity building og sustainable livelihoods) består af komplementær grundskoleuddannelse, kapacitetsudvikling af borgergrupper og civile organisationer, styrkelse af civilsamfundet, ungdomsempowerment, vand, hygiejne, sanitet samt fødevaresikkerhed. Education; Specielt det nordlige Ghana er blevet ignoreret hvad angår investering i uddannelse. Mindre en halvdelen af børnene i regionen starter i grundskolen og et endnu mindre antal færdiggør grundskoleuddannelsen. Kvaliteten af undervisningen er lav og der er mangel på relevante og pædagogiske undervisningsmaterialer. Empowerment and capacity building; I de fleste lokalsamfund er de eksisterende organisationer og grupper svage og uformelle. Kapaciteten til at analysere, planlægge og udføre projekter er utilstrækkelig. Fokus er ofte på kortsigtede mål som adgang til kredit og donormidler. Kapacitet til at udvikle organisationerne og grupperne til holdbare enheder, som kan støtte en langsigtet, vedvarende og stærk lokal samfundsudvikling er sjældent til stede. Få økonomiske midler, mangel på god regeringsførelse og utilstrækkelig uddannet personale er væsentlige forhindringer for, at de lokale regeringsstrukturer kan leve op til den tiltænkte rolle som koordinator, katalysator og investor i lokale udviklingsprojekter. Sustainable livelihoods; Levevilkårene i det nordlige Ghana er de dårligste i landet. De fleste familier lever af deres eksistenslandbrug og har ganske få muligheder for indtjening gennem andre kanaler. Udkommet af landbruget er begrænset, idet vejrliget ikke er specielt gunstigt for en solid og sikker landbrugsproduktion. Klimaforandringer synes også yderligere at indvirke negativt på høstudbyttet, idet de oprindelige vejrmønstre er forstyrret, således at bonden ikke længere kan henholde sig til sin eksisterende viden om de gamle vejrsystemer, når han planlægger sit landbrugsarbejde. Ydermere er den ringe adgang til vand en væsentlig blokering for en generel forbedring og udvikling af levevilkårene i området. Kvaliteten af vandet er ofte dårlig og forsyningen ustabil. Der er sjældent brønde, damme eller fungerende vandrør i landsbyerne, og kvinder og børn må ofte gå 5

langt og derved bruge megen tid på at hente vand. Den ringe forsyning af rent vand øger forekomsten af forskellige sygdomme, som nedsætter arbejdsevnen hos en del af befolkningen i længere perioder. Beskriv kort de relevante lokale myndigheders og andre organisationers (herunder Danidas) indsats i sektoren. Den ghanesiske regering prioriterer udviklingen indenfor uddannelsessektoren højt. Der er blevet gjort fremskridt i forhold til de opsatte mål i Education for All (EFA) og Millennium Development Goals (MDGs.). Education Strategic Plan (2003-2015) definerer målene for uddannelsessektoren i Ghana. Imidlertid er det meget tvivlsomt om en 100 procents opfyldelse af de erklærede mål kan nås. Den nye uddannelsesreform fra 2007 introducerede tvungen 11 års skolepligt. Imidlertid er der ikke opstillet budgetter for planen, så den er ikke trådt i kraft endnu. Den ghanesiske regering har accepteret anbefalingerne fra Education Reform Review Committee om, at børnene i børnehaver og grundskolen skal undervises på deres modersmål. 13 ghanesiske sprog er lige nu anerkendt af Ghana Education Services Blandt andet inspireret af School for Life projektet påbegyndte den ghanesiske regering i 2006 arbejdet med at formulere en komplementær grundskole politik. I 2008 besluttede UNICEF at yde støtte til processen med at få udkastet færdiggjort og godkendt til gennemførelse. Det engelske DFID har ligeledes besluttet at støtte et treårigt projekt kaldet Literacy for Life Change Project, som skal gennemføres af School for Life. Den ghanesiske regering søger dels at samarbejde med civilsamfundet gennem National Commission for Civic Education og gennem lovforslagshøringer, hvor civile organisationer bliver inviteret til at kommentere. Danida er meget aktiv i styrkelsen af civilsamfundet i Ghana bl.a. gennem støtte til diverse civile organisation under sektorprogrammet Good Governance & Human Rights Programme. Den danske ambassade råder ligeledes over midler, som den egenhændigt kan allokere til aktiviteter og organisationer indenfor civilsamfundsområdet. Projektet vil samarbejde med lokal- og distriktsrådene, som hovedsaglig vil koordinere og monitorere aktiviteterne for at undgå duplikering. Danida har netop udviklet en plan for støtte af vand og sanitetssektoren gennem lokal- og distriktsrådene i det nordlige Ghana. Det er forventet, at projektet kan drage nytte af den nye positive udvikling. Ligeledes vil projektet samarbejde med Community Water and Sanitation Agency som er en statslig institution, der har det overordnede ansvar for at facilitere og monitorere det nationale program Rural Water Supply and Sanitation. Projektet vil blive tilknyttet to netværk, som tilsammen dækker alle interessenter indenfor vand og sanitet. B.3 Problemanalyse Beskriv de hovedproblemer, som indsatsen forventes at bidrage til at løse. Education; Indsatsen indenfor fokusområdet Education forventes at komplementere det formelle skolesystem ved at afhjælpe hovedproblemer såsom det lave indtag af børn i grundskolen, undervisningens ringe kvalitet og manglen på kvalificerede lærere og pædagogisk undervisningsmateriale i landområderne. Desuden vil indsatsen søge at forbedre forholdet mellem forældre og skole samt højne forældrenes tiltro til nytten af uddannelse. Empowerment and capacity building; For nærværende består civilsamfundet i Nordghana af forskellige typer af NGOer, CBOer og netværk uden en større medlemsskare eller dyb folkelig forankring. Den folkelige repræsentation er således svag i de fleste af de nævnte organisationer. Internt i organisationerne er der ligeledes behov for en organisatorisk kapacitetsforbedring med hensyn til planlægning, koordinering og monitorering af aktiviteter, fortalervirksomhed og deltagelse i netværk. En indsats rettet mod at øge organisationernes folkelig forankring samt deres organisatoriske kapacitet vil styrke organisationernes legitimitet, funktionsevne og demokratiske grundlag. De vil også kunne optræde styrket i samspillet med det stats decentraliserede regeringssystem. 6

Imidlertid har det statslige decentraliserede regeringssystem repræsenteret lokalt gennem lokalråd og unit komiteer vanskeligt ved at respondere relevant og effektivt på civilsamfundets krav. Sustainaible livelihoods; Indsatsen forventes at forbedre vand og sanitetsforholdene i programområderne. Ligeledes forventes det at fokusområdets udviklingsaktiviteter vil forbedre bøndernes udbytte, lagringsmuligheder, afsætningsvilkår samt evnen til at modstå de negative effekter af klimaforandringer. Redegør for de grundlæggende årsager til problemerne. Education; Traditionelt set er skoleuddannelse lavt prioriteret blandt mange forældre på landet. Brugen af børnenes arbejdskraft på eksistenslandbrugene eller ved andre småjobs anses for mere nyttigt for familien end det udbytte den nuværende grundskoleuddannelse kan give. Udgifter til skoleuniform, skolepenge og skolematerialer er ligeledes en hindring. Overordnet har investeringerne i det nordghanesiske grundskolesystem været meget lavt, hvilket har bevirket at regionen i dag er underforsynet med skolebygninger, lærere og undervisningsmateriale. Mange af de fungerende lærere er dårligt motiverede og ikke tilstrækkelig uddannet. Empowerment and capacity building; Både tidligere og nu har befolkningen i Nordghana legitimeret det traditionelle høvdingesystem og de forskellige religioner i området gennem en markant og vedvarende opbakning. De nye sociale bevægelser blandt andet udtrykt gennem NGOernes og CBOernes arbejde har derimod haft vanskelig ved for alvor at befæste og udvide den folkelige forankring i konkurrencen med de traditionelle institutioner indenfor religion og traditionelt lederskab. Det kræver utvivlsomt et langt træk at motivere og mobilisere befolkningen bag de relativt nye moderne civile organisationer og tilvejebringe en situation, hvor befolkningen føler det nyttigt at organisere sig kollektivt bag civile sociale bevægelser. Det lokale regeringssystem har på grund af få økonomiske midler og mangel på kvalificeret personel vanskeligt ved at leve op til rollen som ansvarlige embedsfolk og politikere. Sustainaible livelihoods; Grundvandsspejlet står meget lavt og er vanskeligt at nå på grund af jordens hårde beskaffenhed. Ligeledes blev en stor del af det lave antal af borehuller ødelagt under konflikten i årene 1994-95. En anseelig del af befolkningen lider af den såkaldte stille sult i perioden før der kan høstes, hvilket betyder at der ofte er tilstrækkelig føde. De fleste af bønderne formår kun at dyrke til eget forbrug. Adgang til kunstvanding, kunstgødning, sikker opbevaring af afgrøder og forbedrede kornsorter er meget begrænset, hvilket betyder at farmerne næsten udelukkende er afhængig af et gunstigt vejrlig. Indenfor de seneste år har klimaforandringer ændret de sædvanlige vejrmønstre, således at bønderne ikke længere kan bruge deres traditionelle viden om vejret til at træffe de rigtige beslutninger i forhold til såning og valg af sorter. Enten regner det for lidt eller for meget eller i perioder, som falder helt udenfor de kendte mønstre. Hvorledes har spørgsmål om kvinders og mænds (piger og drenges) særlige forudsætninger, roller, behov og interesser indgået i problemanalysen? Programmet forventes at inddrage mekanismer og tiltag fra de tidligere enkeltprojekter, som specielt tager hensyn til vilkårene for kvinder, mænd, piger og drenge. Se i øvrigt oplysninger under B.5 B.4 Indsatsens målsætninger Angiv det overordnede mål med projektet (maks. 2 linier). Højnelse af livskvaliteten for befolkningen i det Nordlige Ghana gennem bedre adgang til uddannelse af en vis kvalitet, styrkelse af civilsamfundet, fødevaresikkerhed og forbedrede vand og sanitets- og hygiejne forhold. Angiv de (maks. 3) formål, som projektet i sig selv tager sigte på at indfri. 1) Gennem uddannelse, såvel komplementær grundskole uddannelse som ungdoms- og voksenuddannelse, at skabe bedre muligheder for beskæftigelse og videreuddannelse. 7

2) Øget bevidsthed blandt målgruppen om deres livsvilkår og styrkelse af deres kapacitet til at ændre vilkårene. 3) Mere stabil fødevaresikkerhed samt forøget adgang til rent vand og forbedrede sanitære forhold. B.5 Målgruppe og deltagere Beskriv projektets målgruppe: - angiv antal, opdelt på køn og angiv eventuelt socialt, etnisk eller andet tilhørsforhold. Generelt vil der være tiltag for at sikre, at målgruppen for alle aktiviteter i programaftalen vil udgøre den fattigste, mest marginaliserede og sårbare del af befolkningen og derfor vil der være særligt fokus på kvinder, unge og børn. GV og partnere har desuden lang erfaring med at sikre, at aktiviteterne tilgodeser alle etniske grupper. Det er dog vanskeligt på nuværende tidspunkt at opgive præcise tal for målgruppen, men programaftalen forventes mindst at nå følgende målgruppe. Den primære målgruppe for uddannelseskomponenten vil være 10.000 børn mellem 8-14 år, heraf mindst halvdelen piger, som vil gennemføre et School for Life forløb. Desuden forventes det at nå 25.000 børn i den formelle skole, som får udbytte af øget kvalitet i undervisningen. Sekundært vil følgende være i målgruppen: Ca. 700 lærere og supervisorer i det formelle skolesystem, 260 facilitatorer samt 1200 School for Life komité medlemmer. Desuden vil andre NGO og offentlige myndigheder få udbytte af SfL s udvikling i retning af et pædagogisk ressourcecenter. På længere sigt forventes det også, at et stort antal børn vil få udbytte af, SfLs aktiviteter i retning af replikering af SfL modellen og fortalervirksomhed for komplementær uddannelse. Under uddannelseskomponenten forventes det desuden, at programaftalen vil nå ca. 500 unge som vil modtage forskellige vejlednings og uddannelsestilbud for at styrke deres muligheder på arbejdsmarkedet. Under komponenten Lokal organisering, deltagelse og kapacitetsopbygning vil fokus være på styrkelse af civilsamfundet og ungdommen. Aktiviteterne til styrkelse af civilsamfundet forventes at nå mindst 2.600 mennesker i den primære målgruppe og 9.000 CBO medlemmer i regionen vil udgøre en sekundær målgruppe. Med aktiviteterne rettet mod ungdommen forventes det, at nå en målgruppe på mindst 1500 unge, herunder især unge kvinder. Under den tredje komponent Sustainable livelihoods forventes det at nå mindst 40.000 mennesker i form af aktiviteter rettet mod større fødevaresikkerhed, forbedret vand, sanitet og hygiejne samt træning i indkomstskabende aktiviteter. Forventes der iværksat aktiviteter, som særligt tilgodeser kvinders/pigers langsigtede interesser? Hvis ja, beskriv. Som nævnt ovenfor i problemanalysen har kvinder og piger i Nordghana begrænset adgang til ressourcer og beslutningsprocesser og oplever en lang række barrierer og udfordringer. Samtlige GVs projekter inkluderer derfor aktiviteter, der særligt tilgodeser kvinder og pigers langsigtede interesser. F.eks. er det en målsætning for SfL, at mindst halvdelen af alle børn der går igennem et SfL forløb er piger. SfL har også en målsætning om flere kvinder på management niveau samt en styrkelse af projektets fortalervirksomhed i forhold til køn. CBO projektet har f.eks. haft et træningsforløb for kvinder, som har været opstillet til valg på lokalt og nationalt niveau. Det er intentionen, at programaftalen vil videreføre og styrke denne strategi. B.6 Indsatsens strategi Beskriv planlagte eller overvejede fremgangsmåder og aktiviteter. Programaftalen vil som nævnt have 3 fokus områder. I uddannelseskomponenten planlægges det, at fortsætte og videreudvikle de væsentlige resultater der er opnået indenfor komplementær uddannelse. Det påtænkes i den forbindelse at fortsætte de landsbybaserede funktionelle alfabetiseringsklasser samt at udvikle en overbygning på 9 måneders SfL forløbet. Derudover planlægges det at SfL skal udvikles til et være et pædagogisk ressourcecenter, der kan arbejde for at udbrede SfL modellen og påvirke det formelle skolesystem foruden at lave fortalervirksomhed for komplementær uddannelse. Som en videreudvikling af det nuværende ungdomsprojekt planlægges det desuden at tilbyde unge erhvervsrettet faglig uddannelse og rådgivning. Under 8

fokusområdet Empowerment and capacity building planlægges der at fortsætte arbejdet med at styrke civilsamfundet igennem videreudbygningen af det eksisterende CBO netværk. CBO ernes kapacitet til at definere og forfølge egne udviklingsprioriteter vil blive opbygget gennem træningsforløb og der vil desuden blive igangsat diverse initiativer såsom demokratiplatforme og fredsklubber. Beskriv overvejelserne over hvorledes projektdeltagerne (herunder kvinder/mænd og børn og unge) tænkes inddraget i gennemførelsen af indsatsen. Se B.4 og 5 B.7 Bæredygtighed Angiv overvejelser over hvorledes projektet efter afslutning kan videreføres finansielt, institutionelt og fagligt (hvis det er muligt på nuværende tidspunkt). Der er udarbejdet grundige strategier for bæredygtigheden af alle GVs nuværende aktiviteter, som i større eller mindre omfang vil blive videreført i programaftalen. Ligeledes vil bæredygtigheden af kommende aktiviteter blive grundigt overvejet. Et eksempel på ovennævnte er GV s største projekt SfL, der p.t. finansieres gennem enkeltbevillingen. Det planlægges, at komplementær uddannelse, og dermed SfL, vil være et af programaftalens 3 fokusområder. I SfL sikres bæredygtigheden gennem følgende strategier: Replikering (kapacitetsopbygning af andre NGO er for at gøre dem i stand til at replikere SfL modellen) mainstreaming (tiltag til at påvirke det formelle skolesystem), fortalervirksomhed for School for Life modellen samt for udbredelsen af komplementær uddannelse i Ghana. Gennem årene er SfL således gået fra primært at satse på at gennemføre landsbybaseret funktionel alfabetisering til i højere grad at satse på de nævnte strategier for at sikre bæredygtigheden og udbredelsen af SfL modellen. På sigt er det intentionen, at SfL udvikler sig til primært at være et ressource center for komplementær uddannelse. B.8 Omkostninger, finansiering og forventet indsatsperiode Angiv et overslag på størrelsen af de forventede projektomkostninger (i d.kr.) 30 mill. Angiv den forventede indsatsperiode i antal år. 3 år C. HVAD SKAL UNDERSØGES? C.1 Hvorfor lave Afsluttende projektformulering? Angiv årsagerne til, at en Afsluttende projektvurdering ønskes gennemført. Som nævnt har det været en omfattende proces for GV og partnerne, GDCA og YARO, at forberede sig på omstillingen fra at administrere en række enkeltprojekter til at indgå i en programaftale. Der har været lagt stor vægt på at skabe fælles forståelse og enighed om målsætninger og metoder. Samtidig har uvisheden om fordelingen af midler og indretning af den organisatoriske struktur skabt nogen usikkerhed i både Danmark og Ghana. Den afsluttende projektformulering har til formål at skabe et forum, hvor danske repræsentanter fra sekretariatet og GVs udvalg kan mødes med partnere og afrunde formulering af programaftalen i tråd med GVs traditioner for at udvikle projektet i tæt samarbejde. Der tilstræbes også at sikre den bedst mulige dialog med samarbejdspartnere og synergien mellem programaftalens fokusområder. C.2 Projektformuleringens aktiviteter Skitser de vigtigste forhold i projektet, som vurderingen skal klarlægge. Overgangen til en programaftale repræsenterer et markant brud med den måde GV og partnerne tidligere har udviklet enkeltstående projekter på. Det væsentligste formål med projektformuleringen er derfor, at skabe et rum hvor GV og partnerne kan mødes og i fællesskab afslutte formuleringen af en programaftale, der lever op til civilsamfundsstrategiens krav om strategisk tænkning, synergi, læring og komplementaritet mellem programmets fokusområder og kompo- 9

nenter. I den sammenhæng er det også afgørende for GV og partnerne at sikre ejerskabet til programaftalen på alle niveauer. C.3 Arbejdsmetode Forklar kort de arbejdsmetoder, som undersøgelsesholdet vil benytte sig af. I slutningen af januar/ begyndelsen af februar 2009 vil der blive afholdt et topmøde mellem parterne i Ghana og GVs Forretningsudvalg, hvor de grundlæggende betingelser under en programaftale vil blive fastlagt. I foråret (april) 2009 vil der blive afholdt en skrive workshop i Ghana, hvor formuleringen af programbeskrivelsen i hovedtræk vil blive afsluttet. Den afsluttende projektformulering i Ghana vil bestå af en indledende og en afsluttende workshop med repræsentanter for alle niveauer, foruden mere tilbundsgående møder og konsultationer med det nuværende projektpersonale, bestyrelser og samarbejdspartnere om de enkelte komponenter i programaftalen. Det er finansieringen af dansk deltagelse samt ghanesisk konsulentbistand til denne proces der hermed søges om. Det forventes, at den endelige ansøgning om en programaftale indsendes til UM 1.september 2009. Gør rede for på hvilken måde projektets deltagere (mænd, kvinder, børn og unge) vil blive inddraget. Programaftalens primære målgruppe vil ikke blive direkte involveret i den afsluttende projektformulering, men som nævnt er programaftalens komponenter i hovedtræk en videreudvikling af de eksisterende aktiviteter, som er udviklet med en høj grad af inddragelse af deltagerne. Det er ikke mindst tilfældet med ungdomsprojektet, hvor aktiviteterne er udviklet af de unge selv på et afholdt ungdomsforum, men også de andre projekter er udviklet på baggrund af deltagernes behov og erfaringer. Siden forslaget om programaftale mellem Danida og GV kom op i foråret 2008 har der været en Review cum-appraisal af School for Life, som førte til en 17 måneders overgangsfase indtil marts 2010 med den forventning, at SfL vil fortsætte sine aktiviteter under programaftalen. Der har også været Midtvejsevaluering i både CLIP og CBO programmet, hvor planer for den fremtidige programaftale er blevet drøftet indgående. Programaftalens målgrupper var meget involveret i disse undersøgelser. Beskriv den lokale partners rolle og deltagelse i undersøgelsesprocessen. GV og partnerorganisationerne har som nævnt en stærk tradition for at udvikle alle projekter i et tæt samarbejde og gennem årene har de ghanesiske partnere i stigende grad fået en afgørende rolle i dette samarbejde. Hovedparten af arbejdet med at udvikle programaftalens aktiviteter er således sket i Ghana. C.4 Sammensætning af projektformulerings-gruppen Hvilke personer består gruppen af? Og hvilken tilknytning har de(n) pågældende person(er) til den ansøgende NGO? Projektbeskrivelsesgruppen vil bestå af 2 ansatte fra GV sekretariat samt 2 frivillige fra GVs projektudvalg. Alle de nuværende projekter har et udvalg tilknyttet med 7-8 frivillige medlemmer, der (som nævnt i pkt. A1) er involveret i en lang række opgaver angående evaluering og monitorering af projekterne. Flertallet af GVs medlemmer har haft en længerevarende personligt engagement i projektområdet i Ghana og har opnået stort kendskab til området. Angiv uddannelse (eller erhverv) og beskriv de kvalifikationer, som er relevante for vurderingens gennemførelse. GVs 2 ansatte på sekretariatet har begge en relevant uddannelse (mastergrad i international udvikling og cand.scient.pol. med speciale i international udvikling) samt flere års erfaring med udviklingsprojekter i forskellige sammenhænge. Det er endnu ikke besluttet, hvem der skal deltage fra GVs projektudvalg. Langt hovedparten af medlemmerne i GV s projektudvalg, har dog foruden flere års erfaring fra arbejde i GV enten en relevant uddannelse eller erhverv, som f.eks. folkeskolelærer, etnograf eller vand ingeniør. Angiv, hvis det påtænkes at benytte lokal(e) konsulent(er), herunder hvilke kvalifikationer og hvilken rolle/opgave vedkommende skal have på holdet. (Kopier af CV er vedlægges). 10

Det påtænkes, at benytte en lokal konsulent til at facilitere den endelig skriveproces og sikre enighed mellem partnerne om indholdet i programaftalen. Der er identificeret flere kvalificerede lokale konsulenter og der vil blive indgået en aftale med en af disse snarest muligt (CV eftersendes). C.5 Væsentlige risici Angiv forhold, der kunne hindre gennemførelsen af den Afsluttende projektformulering. Den væsentligste risiko kunne være, hvis der opstår en alvorlig uoverensstemmelse med GV og partnernes ønsker, forventninger og krav til en programaftale. Dette forsøges forhindret gennem en løbende dialog og et planlagt partnerskabsmøde i Ghana i januar/februar 2009 med tilstedeværelse af GVs bestyrelse samt repræsentanter fra sydpartnernes politisk og implementerende niveau. C.6 Eventuelle øvrige oplysninger D. GENERELLE OPLYSNINGER D.1 Ansøgende organisation Hvis der er tale om flere organisationer, der søger sammen, skal det fremgå, hvilken organisation der vil være juridisk og økonomisk ansvarlig for bevillingen. Organisationens navn: Ghana Venskabsgrupperne i Danmark Adresse: Klosterport 4C, 3 Postnr. og by: 8000 C Telefon og evt. faxnummer: 86 19 15 22 E-Mail adresse: gv@ghanavenskabsgrupperne.dk Kontaktperson: Bjarne Højlund Pedersen Post vedrørende ansøgningen bedes sendt til: Ghana Venskabsgrupperne, Klosterport 4C, 3, 8000 Århus C D.2 Indsatsens geografiske placering Hvis der er tale om en indsats der dækker flere forskellige lande/regioner, angives disse. Land: Ghana Region: Northern Region By: D.3 Tidsramme for Afsluttende projektformulering Forventet starttidspunkt: 15.4.2009 Forventet sluttidspunkt: 24.4.2009 D.4 Omkostninger Angiv de samlede omkostninger i danske kroner: 110.403 Heraf ansøgt Minipuljen kr. 64.029 Angiv skønsmæssigt, hvor stor en del (i danske kroner) af Minipuljens bidrag, der forventes anvendt til indkøb af varer og tjenesteydelser i Danmark: 19.600 D.5 Eventuelle andre bidrag Angiv eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag. Omkostningerne ved den afsluttende projektformulering forventes at beløbe sig til 110.403, hvoraf 46.374 vil blive finansieret af GVs egne midler. 11

E. BUDGET OG FINANSIERINGSPLAN Afsluttende projektformulering Samlet budget Finansieringsplan 1. Internationale flyrejser specificér: 4 stk. fly billetter til Ghana Heraf Minipuljen 32.000 16.000 16.000 Heraf andre 2. Vaccinationer Max. 1000 kr. pr. pers. for vaccination 4.000 2.000 2.000 samt udgifter til malariaprofylakse. 3. Forsikringer Max. 800 kr. pr. pers. 3.200 1600 1.600 4. Indkvartering - 1 overnatning i Accra samt 8 overnatninger 6.000 3.000 3.000 i Tamale 5. Lokal Transport Flybilletter Accra -Tamale samt transport 6.000 3.000 3.000 i lokalområdet 6. Dagpenge - specificér: 440 kr. pr. dag pr. pers. i 17.600 8.800 8.800 10 dage 7. Andre udgifter Udgifter ifm. afholdelse af workshop 25.000 20.000 5.000 herunder støtte fra ghanesiske konsulent samt kommunikation 8. Budgetmargin (maksimum 10% af pkt. 1-7) 9.380 5.440 3.940 9. Subtotal 103.180 59.840 43.340 10. Administration i Danmark (Maksimalt 7% af punkt 9) 7.223 4.189 3.034 11. Total 110.403 64.029 46.374 D.6 Samlet liste over vedlagte bilag: Husk at følgende bilag skal vedlægges: a) den ansøgende organisations vedtægter, b) seneste årsberetning, c) senest reviderede årsregnskab, d) liste med navne på bestyrelsesmedlemmer e) liste over organisationens Danida finansierede projekter (herunder Minipuljen) inden for de sidste 5 år. Angiv journal nr., titel, land, bevilliget beløb og projektperiode. f) CV på de personer, der skal deltage i gruppen (jf. pkt. C.4) Bilagsnr. Bilagstitel: 1. GVs vedtægter 2. Formandens årsberetning for 2008 3. Revideret årsregnskab for 2007 4. Liste over medlemmer af GVs forretningsudvalg 5. Liste over Danida finansierede projekter 6. 2 stk. CV er HUSK: Alle bilag skal fremsendes i en form, der umiddelbart tillader hurtig kopiering (dvs. ingen blade, bøger, avisudklip men kopi af relevante uddrag af disse). 12