Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Udfordringen er at fastholde eller øge procenten af elever, der er gode til at læse. Kompetenceplanen følges. Tager nationale test på de obligatoriske årgange. Fra skoleåret 16/17 tildeles timer til vejlederne, således at de kan vejlede fagteamene og de enkelte lærere. 2019: status quo. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at regne og læse i de nationale test. Elever i indskolingen er generelt gode læsere. Andel af gode læsere: 2016: 78 % 2017: 77,8 % 2018: 83,5 % Hvordan fastholder vi dette på mellemtrin og i udskolingen? Desuden anvendes i dansk: De kommunale læsetest. Testene bruges til at opstille mål for den enkelte elev. Dette betyder differentiering i klassens undervisning. Forældresamarbejde omkring den daglige læsning. Det forventes at der læses min. 10 min. Derhjemme. Der skal arbejdes med evaluering og feedback Der arbejdes med synlige mål (James Nottingham) Uge 39 2018: Der afsættes to fagdage til dansk. Udfordringen er at fastholde eller øge procenten af elever, der er gode til matematik. Andel af gode resultater i matematik: 2016: 76,1 % 2017: 76,7 % 2018: 93,1 % Matematiklærerne inddrager faglig læsning i mål for matematik. Der sættes fokus på at eleverne skal blive så dygtige som de kan med plads til at ikke alle kan blive lige dygtige. Holddannelse og undervisningsdifferentiering er vigtige parametre, således at den enkelte elev tilgodeses. Der er og har været fokus på matematik via bl.a. vis fagdage. Der arbejdes fortsat med implementering af Meebook. Meebook anvendes især i udskolingen til projekter i fagene. Der afholdes matematikdage. Udskolingslærerne arbejder sammen med 6. klassernes matematiklærere for at mindske udfordringer ved overgangen til næste fase. 2019: status quo
Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk er steget fra 2017 til 2018. Andel: 2017: 6,8 % 2018: 9 % Udfordringen ville være at fortsætte den positive udvikling. Fokusere og iværksætte handling på arbejdet med de dygtigste elever. Eleverne spottes ud fra test: Nationale test. Læsetest udvalgt af læse-vejleder i kommunen. De forskellige test skal bruges til at sætte mål for den enkelte elev. Udarbejdelse af handleplaner for undervisningen, hvor det præciseres, hvad eleven skal arbejde med f.eks. lægges opgaver i Meebook. Der arbejdes fortsat med læringsmål styret undervisning for klasser og hold. 2019: 9 % eller derover Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Tydelige læringsmål i både dansk og matematik. Forældreinddragelse Der arbejdes med - holddeling: Alt efter emne og sværhedsgrad sættes holdene - Meebook (især i matematik) - der arbejdes projektorienteret Andel af de allerdygtigste elever i 2016: 2,6 % 2017: 9,6 % 2018: 11,3 % Systematisering af testresultater og bedre brug af den viden skolen har om elevernes færdigheder i matematik Der har været afholdt matematikdage i, hvor hele skolen har arbejdet med matematik og især programmering. 2019: 9 % eller derover Udfordringen ville være at fastholde/udbygge andelen Vejlederarbejdet skal systematiseres Alle elever fra 1. 7. årg. testes årligt i matematik. Der anvendes MG og FG prøver. Eleverne skal blive bedre til faglig læsning
Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Udfordringen er at mindske elevgruppen med dårlige resultater. 2016: 1,8 % 2017: 6,1 % 2018: 5,0 % 2016: 4,2 % 2017: 8,2 % 2018: 2,9 % At give eleverne udfordringer i forhold til deres standpunkt. Arbejde med bevidstheden omkring læring blandet personale og elever. Holddannelse Variere skoledagen og tilgodese flere måder at lære på. Der afholdes kursusvirksomhed for det pædagogiske personale. Der er oprettet et Smilehul, hvor eleven i perioder kan få ekstra hjælp. Fagligt og socialt. I forbindelse med planlægning af næste skoleår drøftes - Læsebånd - Faglig læsning - Læsestrategier Som mulige indsatsområder Tidlig test i 0.klasse for at få indsigt i den enkeltes faglige og sociale standpunkt. Der arbejdes med brug af holddannelse.ved hjælp af holddannelse tilgodeses den enkelte elev. Der arbejdes med de H er Der arbejdes med ugeskemarevolutionen i perioder. CL (Co-operative Learning) bruges ligeledes som arbejdsmetode nu og i de kommende skoleår. Der skabes en kultur, hvor viden deles. Alle elever skal have karakteren 2 i dansk og matematik i årene fremover. 2019: 4,5 % 2019: 4 % eller derunder Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Alle elever gøres bekendt med CD ord fra 2.kl Med hjælp fra læsevejlederen indføres CD ord fra 2.kl. fra skoleåret 18/19.
Mål 4: Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020 Elev trivsel. Fase 1: (indskoling) Er du glad for din skole?: I 2017-2019 skal tallet 4,4 fastholdes eller stige. 2016 4,4 2017 4,5 2018: 4,68 Er I gode til at hjælpe hinanden?: 2016 3,77 2017 4,06 2018: 4,17 Er det svært at høre hvad læreren siger i timerne? Emnerne behandles i elevrådet, pæd. råd og på lærermøder. Fokus på motivation og elevinddragelse - Sociale aktiviteter med fokus på fælleskab -bevægelsesskole - Sund skole Faguger med aktiviteter på tværs af klasserne. Eks: I skoleåret 18/19: Hele skolen arbejder med en fælles musical på tværs af alle klasser og årgange. Antimobbestrategi er evalueret og inddrages som et aktivt redskab i arbejdet med trivsel. Fase 1: Er du glad for din skole?: 2019: 4,5 Er I gode til at hjælpe hinanden?: I 2017 skal tallet være 4,0 eller højere. 2019 4,2 Er det svært at høre hvad læreren siger i timerne? Trivsel blandt elever og medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. 2016: 3,8 2017: 4,0 2018: 4,28 Lokalerne i den ældste fløj støjdæmpes. - Fokus ord f.eks. Fællesskab) To fløje er støjdæmpet i 2016 og 17, hvilket gør en væsentlig forskel. Såfremt det bliver økonomisk muligt støjdæmpes flere lokaler. 2019: 4,3 Fase 2 (mellemtrin) og 3 (udskoling) Er du glad for din skole? 2016: 4,11 2017: 4,17 2018: 4,2 Undervisningen skal give eleverne lyst til at lære mere. 2016: 3,36 2017: 3,4 2018: 3,28 Er undervisningen kedelig? 2016: 2,88 2017: 2,73 2018: 2,85 Drøftelse med eleverne om hvad der ligger i kedelig og Hvad der er nødvendig kedelighed. Fase 2 og 3 F.eks. Fælles tur på Gendarmstien i skoleopstart. Kontakt til erhvervslivet. Undervisning på tværs af klasser og årgange. F.eks.: Store underviser små i naturfagsugen. Fælles musicaluge i uge 46 for hele skolen. 7.klasserne indgår i et nystartet projekt med Head Space. Fase 2 og 3 Er du glad for din skole? 2019: 4,2 Undervisningen skal give eleverne lyst til at lære mere. 2019: 3,4 Er undervisningen kedelig: 2019: 2,9
Hvor tit bevæger du dig i timerne (Samlet: Hver dag og nogle dage om ugen)) Fase (1.-3.kl ): 87,8 Fokus på: Hvad er bevægelse i skolen? og Hvordan gør vi det? Gennem projekt Sund skole sættes der fortsat og er der sat aktiviteter i gang: Junioridrætsledere som valghold. Hvor tit bevæger du dig i timerne (Samlet: Hver dag og nogle dage om ugen)) Fase (1.-3.kl ): 90 % i 2020 for den samlede bevægelsesaktivitet gældende for samtlige klassetrin. Fase 2 (4.-9.kl.): 85,3 Sponsorløb på skolen med det formål at fremskaffe midler til flere aktivitetsfremmende redskaber på legepladsen. Vamos kort bruges i undervisningen. 2019: 89 Fase 2 (4.-9.kl.): 2019: 88 Bevægelse sættes på dagsordenen på personalemøder.
Mål 4: Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020 Medarbejdertrivsel: Medarbejderne: Medarbejdere: Medarbejdere: Social kapital 2016:74,1 Social kapital 2018: 70,6 2018 er der fortsat udfordringer: Følelsesmæssige krav Arbejdstempo Arbejde- og familiekonflikt MED udvalget inddrages i, hvilke indsatsområder, der kan iværksættes. Der sættes fokus på de muligheder der tilbydes fra Aabenraa kommune f.eks. via den nye trivselsordning. Alle medarbejdere for kendskab til undersøgelsen. Der arrangeres personaleaktiviteter udenfor skoletiden til gavn for fællesskabet. Social kapital 2020: 74 % Social kapital 2020: 75 % Trivsel blandt elever og medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020.
Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. Rekruttering af nye medarbejdere skal tilpasses det eksisterende behov. Faldende elevtal og færre resurser med påvirkning af antal ansatte giver nye udfordringer på kompetenceområdet. 2017: 92,2 2018: 91,7 Langtidsplanlægning af behovet Rettidig omhu i forbindelsen med planlægningen af kommende skoleår Personalet deltager i spotkurser / efteruddannelse. Der ansættes specifikt efter skolens fremtidige behov såfremt det er muligt. Vikar arbejdet inddrages i højere grad i de faste læreres arbejdsplan, således at vi fastholder kompetencerne hvis det anses for økonomisk muligt. Ved bl.a. MUS samataler drøftes behovet for efteruddannelse / mindre kurser. Hvert år afsættes der beløb til kurser / efteruddannelse. 19: 92 % Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækníng på hver skole.
Mål 6: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. Implementering af videns og kompetencemål for tidlig tysk Udfordringen vil være at bibeholde undervisningspersonale med tyskkompetencer ved nedskæringer i personalegruppen. Uddannelse ved mangel på linjefagsuddannede lærere. Tid til vejlederen vægtes. Eleverne undervises af lærere med kompetence i tysk fra 2016 Tyskvejlederen er en fast del af skolens resursekorps. Vejlederen har fra skoleåret 16/17 en opgave i teamet / den enkelte lærere i forhold til hvad der virker. Fuld kompetencedækning Standpunktskarakter skal nærme sig afgangskarakteren. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstatere et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. Standpunktskarakterer, 9.årg.: 2015: Skriftlig: 5,7 Mundtlig: 5,5 2016: Skriftlig: 6,4 Mundtlig: 6 2017: Skriftlig: 4,7 Mundtlig: 5,5 2018: Skriftlig: 7,3 Mundtlig: 6,9 Afgangsprøve (udtræk): 2017: Skriftlig: 8,162018: Mundtlig 7,2 Der arbejdes på at øge interessen for tysk. Fokus på standpunktskarakterer set i forhold til afgangskarakteren. Karaktererne bør ligge tæt på hinanden. Fra 6. kl. klasse deltager eleverne i forskellige aktiviteter på tværs af grænsen. I foråret 19 samarbejdes der med elever fra Statsskolen. Der arbejdes med tydelige læringsmål for faget for den enkelte klasse. Alle udskolingslærere har deltaget i en fælles kommunal eftermiddag, hvor emnet bl.a. var standpunktskarakterer. Emnet har desuden været drøftet på faseteammøder (udskolingen) Karaktergennemsnittet i Standpunktskarakterer: 2019 (forår) skriftlig: 7 2019(forår): mundtlig: 7 Afgangskarakterer 2019: (såfremt faget udtrækkes) Skriftlig: 8 Mundtlig: 7 I skoleåret 18/19 indledes et samarbejde med Gymnasiet omkring tysk hvor elev /elev undervisning vil komme på tale.