Perspektivnotat for Serviceområde - 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Fakta-beskrivelse Serviceområdet indeholder udgifter til forsørgelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, introduktionsydelse, løntilskud til personer i fleks- og skånejob, ledighedsydelse, revalidering, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse, førtidspension, boligstøtte og dagpenge til forsikrede ledige) og udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats (driftsudgifter til aktiv beskæftigelsesindsats for ledige, introduktionsprogram for udlændinge, nettolønudgifter til ledige ansat med løntilskud i kommuner og sygedagpengemodtagere) samt øvrige sociale formål. Opgaverne på området varetages af Beskæftigelsesafdelingen med tilhørende afdelinger. Der er pr. 1. januar 2019 gennemført organisationstilpasninger i Social, Sundhed og Beskæftigelse (SSB). Det primære formål med tilpasningerne er at skabe en mere entydig afgrænsning mellem det specialiserede socialområde og det normale socialområde herunder det sociale arbejdsmarked. Organisationsændringen har medført, at Hjerneskadeområdet og Kommunikation er flyttet til Sundhed og Ældre, mens Misbrug og Udsatte samt en andel af bostøtteindsatsen for borgere på offentlig forsørgelse er flyttet til Beskæftigelsesområdet. Oversigt over antal forløb og personer på offentlig forsørgelse de sidste to år: 2017 2018 Antal personer fuldtidsperso ner Andel if.t. arbejdsstyrken* Antal personer fuldtidsperso ner Andel if.t. arbejdsstyrken* A-dagpenge 3.670 955 2,3 3.438 913 2,2 Kontantydelse 14 3 -... Kontanthjælp 1.387 963 2,3 1.338 909 2,1 Uddannelseshjælp 1.128 673 1,6 1.064 652 1,5 Revalidering 110 72 0,2 107 79 0,2 Integrationsydelse 540 427 1,0 458 327 0,8 Sygedagpenge 6.036 1.050 2,5 5.997 1.053 2,5 Jobafklaringsforløb 617 359 0,8 607 336 0,8 Ressourceforløb 384 278 0,7 419 331 0,8 Ledighedsydelse 583 243 0,6 607 235 0,6 Fleksjob 1.373 1.193 2,8 1.516 1.342 3,2 Førtidspension 4.094 3.789 9,0 4.018 3.710 8,8 I alt 19.936 10.005 23,8 19.569 9.887 23,5 Efterløn 1.486 1.033 2,4 1.270 816 1,9 I alt inkl. Efterløn 21.422 11.038 26,2 20.839 10.703 25,4 * Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år. Arbejdsstyrken er opgjort i 2015 (arbejdsstyrken er defineret som beskæftigede plus ledige. Personer udenfor arbejdsstyrken udgør resten af befolkningen. De omfatter blandt andet personer i forskellige typer aktivering uden løn, personer der modtager efterløn, pensionister, kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og ikkebeskæftigede studerende arbejdsstyrken udgjorde for Herning i 2015, 42.304 personer, hvor den samlede befolkning i alderen 16-66 år udgjorde 56.629 personer). Kilde: www.jobindsats.dk Note: Antal personer i alt kan indeholde gengangere dvs. personer, der i løbet af perioden har modtaget mere end en ydelse. Side 1 af 5
Fremtidsperspektiver Økonomisk perspektiv Den 1. januar 2016 trådte refusionsreformen i kraft på beskæftigelsesområdet. Selv om reformen nu har været gældende i mere end to år, vil refusionsreformen fortsat have stor betydning for landets kommuner i de kommende år. De overordnede økonomiske konsekvenser af refusionsreformen er, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres gennem direkte refusion. I stedet modtager kommunerne et større tilskud gennem generelle tilskud efter objektive kriterier (bloktilskud). Før reformen blev statsrefusioner anvendt som økonomisk incitament: Nogle forsørgelsesydelser medførte højere statsrefusion end andre Der var højere statsrefusion for udgift til forsørgelse, når borger var i et aktivt tilbud Der var højere statsrefusion for udgift til forsørgelse, når borger var i bestemte tilbudstyper Efter reformen er refusionssatserne ens på tværs af ydelser refusionen er nu udelukkende afhængig af, hvor lang tid den enkelte borger har været på offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesministeriet har i slutningen af 2018 i samarbejde med Vive udarbejdet en Benchmark-analyse, der ranglister landets kommuner fra 1 til 98 efter deres resultater på beskæftigelsesområdet. Analysen har til formål at give kommunerne et værktøj, der måler på effekten af den enkelte kommunes beskæftigelsesindsats. I analysen opgøres hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse, hvilket sammenholdes med det antal, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår. I omfanget af offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet. Herning Kommunes resultater er i den seneste opgørelse er som følger: Rang: nr. 33 ud af 98 kommuner 0,23 pct. point færre forsørgede end forventet på baggrund af rammevilkår Mere aktiv beskæftigelsesindsats: Som opfølgning på budgetforlig 2019 har Beskæftigelsesudvalget godkendt en optimeringspakke, der skal bidrage til at reducere udgifter til offentlig forsørgelse, gennem en optimering af den aktive beskæftigelsesindsats. I samme proces har Byrådet godkendt en investeringspakke, der tilsvarende skal bidrage til at reducere udgifter til offentlig forsørgelse, ved øget investering i den aktive beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedsperspektiv Indsatsen på beskæftigelsesområdet vil i de kommende år sætte af på følgende udfordringer: Kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne I Herning Kommune skal indsatsen på beskæftigelsesområdet tage afsæt i såvel aktuelle samt fremtidige udfordringer. Når man ser på fremtidige udfordringer er det særligt vigtigt at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft på både kort og lang sigt. At sikre fremtidig kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne sætter store krav til kommunen, der skal sikre samarbejde imellem arbejdsmarkeds parter, jobcentre og andre kommuner på området. Hvilket ligeledes skal ske inden for en ramme, der er under forandring pga. reformer og regelændringer mv. Herning Kommune vil fremme balancen mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft gennem styrket tværgående samarbejde, der sigter på at tilføre virksomhederne og de beskæftigede bedre kompetencer. Samtidig skal flere ledige sikres arbejdserfaring og dermed styrkede muligheder for at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Side 2 af 5
Tæt på men uden for arbejdsstyrken Der er på landsplan en forventning om, at der vil være behov for at udvide arbejdsstyrken i de kommende år. Forventningen bygger på, at der vil komme en øget efterspørgsel efter arbejdskraft. Udvidelsen af arbejdsstyrken giver mulighed for, at kommunerne kan bringe flere langtidsledige på kanten af arbejdsmarkedet tilbage i job. Det er således afgørende, at Herning Kommune understøtter de langtidsledige, der er tættest på arbejdsmarkedet i at komme i job og blive selvforsørgende, f.eks. gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. At bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet ind i arbejdsstyrken, kan blandt andet ske igennem øget brug af småjobs samt kombination af praktik og lønnede timer. Begge tilgange er nye metoder der skal understøtte borgernes indslusning på arbejdsmarkedet. Der vil ligeledes blive arbejdet med nye tilgange til opkvalificering. Arbejdet med udvikling af opkvalificering og uddannelse, skal tage afsæt i en generel styrket og systematisk indsats, hvor der er fokus på samarbejdet imellem uddannelsesinstitutionerne og kommunen. I processen er det dog tilsvarende vigtigt at sikre løbende støtte til borgerne på kanten af arbejdsmarkedet. Dette skal ske gennem fokus på samarbejde med de lokale virksomheder, samt øget brug af virksomhedspartnerskaber for personer, som har behov for praktik og jobtræning. Forebyggelse og efterværn Der vil i de kommende år være særligt fokus på at arbejde strategisk med forebyggelse og efterværn på beskæftigelsesområdet. Arbejdet med forebyggelse og efterværn skal sikre maksimal effekt af kommunens beskæftigelsesindsats. Der skal således fremadrettet været øget fokus på indsatser, der har til formål at forebygge ledighed og sygefravær, samt indsatser der kan sikre ledige og sygemeldte en bedre overgang tilbage på arbejdsmarkedet. Ligeledes vil der også være fokus på at ruste unge bedre i overgangen fra ledighed til uddannelse og job. Social indsats på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesafdelingen har fra 2019 overtaget flere områder fra Handicap og Psykiatri. De områder, der skal overflyttes til Beskæftigelse, er områder for udsatte og bostøtte for borgere på offentlig forsørgelse samt misbrugsområdet. Overflytningen har til formål at sikre Handicap- og Psykiatriområdet fokus på specialisering af indsatsen til handicappede og borgere med psykiatriske diagnoser. De områder, der overgår til Beskæftigelsesområdet, kan betegnes som traditionelle socialområder, og Beskæftigelse vil som følge heraf have fornyet fokus på den sociale dimension med henblik på opnåelse af bedre sammenhænge for borgerne. Dette medfører, at Beskæftigelsesområdet herfra får en profil, der både understøtter en beskæftigelses og en social indsats. Indsatsområdet har ligeledes sammenhæng til den ny lovgivning om én plan. Loven skal gøre det muligt for borgere og familier med komplekse og sammensatte problemer at få én samlet handleplan af kommunen og dermed bedre og mere sammenhængende hjælp. Borgere der formentligt aldrig bliver fuldt selvforsørgende Det er samtidig vigtigt, at Herning Kommune sikrer målrettet hjælp og støtte til borgere med komplekse sociale udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og socialfaglig indsats kan sikres størst mulige deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette fokusområde handler om at anlægge en helhedsorienteret tilgang til borgere, der formentligt aldrig bliver selvforsørgende, samt at bevare fokus på at hjælpe den enkelte borgere til at opnå så godt et liv som muligt. I arbejdet med denne målgruppe vil et omdrejningspunkt være mere tværfaglige indsatser, som i højere grad også kan gå på tværs af kommunale, regionale, frivillige og sociale organisationer. Side 3 af 5
Fokusområdet hænger ligeledes sammen med at Beskæftigelsesafdelingen fremadrettet skal yde en større andel af den sociale indsats for borgere på offentlig forsørgelse. Ændringen sker som følge af tidligere omtalt flytning af opgaver fra Handicap og psykiatri til beskæftigelsesområdet. Nye velfærdsløsninger i beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere Herning Kommune har en ambition om at gå forrest i udviklingen af nye beskæftigelsesindsatser, der kan styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen for borgere, som er mere eller mindre permanent på offentlig forsørgelse. Vi vil arbejde målrettet med, at denne borgergruppe i højere grad bliver en del af et arbejdsfællesskab, deltager i samfundslivet og opnår højere livskvalitet. I arbejdet med udvikling af nye beskæftigelsesindsatser vil vi fokusere på organisering der understøtter helhedsorienterede løsninger. Derudover vil vi arbejde med kvalificering af mødet mellem borger og system, udvikling af borgermedvirkende beskæftigelsesindsatser og inddragelse af det omkringliggende samfund med særligt fokus på virksomhederne. Vi vil prioritere et tæt samarbejde med forskerverden, hvor vi bl.a. vil gøre brug af den innovative metode FLIP (fælles lærings- og innovationsplatform), der udgør et effektivt redskab til udvikling af nye løsninger med blik for både forskning på beskæftigelsesområdet og praksis i Herning Kommune. Side 4 af 5
Økonomi De økonomiske rammer for området fremgår af nedenstående tabel. De økonomiske rammer for området er stigende i siden 2016 som følge af refusionsreformen. Serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab Budget Budget 2018 2019 2020 00.25.11 SD Midlertidig boligplacering af flygtninge 9.827 1.002 1.002 03.22.14 SD Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 8.974 8.948 03.30.44 SD Produktionsskoler 5.490 5.277 11.543 03.30.46 SD Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 3.442 3.673 3.673 04.62.90 SD Andre sundhedsudgifter - begravelseshjælp 1.558 1.719 1.714 05.38.58 SD Beskyttet beskæftigelse 848 1.617 1.486 05.68.95 SD Løntilskud til ledige ansat i kommuner 248 0 0 05.72.99 SD Øvrige sociale formål 2.001 3.112 2.039 Servicedriftsudgifter i alt 23.415 25.374 30.405 03.30.45 BG Erhvervsgrunduddannelser 825 3.341 3.341 05.46.60 BG Introduktionsprogram og introduktionsforløb m.v. -3.916 4.366 5.316 05.46.61 BG Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge 25.251 28.051 26.046 05.46.65 BG Repatriering -207 0 0 05.48.66 BG Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 80.079 106.000 135.054 05.48.68 BG Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 342.085 311.772 285.225 05.57.73 BG Kontanthjælp og uddannelseshjælp 144.494 136.483 128.850 05.57.75 BG Afløb vedr. aktiverede kontant- og uddannelseshjæl -45-22 -22 05.58.80 BG Revalidering 14.102 14.800 11.083 05.58.82 BG Ressource- og jobafklaringsforløb 100.340 103.100 107.130 05.58.83 BG Ledighedsydelse 35.337 33.862 33.862 05.68.90 BG Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesinds 62.801 62.846 88.726 Budgetgaranti i alt 801.143 804.599 824.611 05.48.67 Aftale Personlige tillæg 7.589 7.465 7.233 05.57.71 Aftale Sygedagpenge 105.663 102.594 103.881 05.57.72 Aftale Sociale formål, enkeltydelser m.m. 3.120 2.865 2.865 05.57.76 Aftale Boligydelse til pensionister 36.683 36.140 36.604 05.57.77 Aftale Boligsikring 30.362 29.790 29.790 05.58.81 Aftale Løntilskud til personer i fleksjob mv. 113.147 121.549 122.126 05.68.97 Aftale Seniorjob til personer over 55 år 10.123 8.903 9.035 05.68.98 Aftale Beskæftigelsesordninger 22.169 22.660 22.660 Aftale (DUT) i alt 328.855 331.966 334.194 05.57.78 BT Dagpenge til forsikrede ledige 113.203 99.335 99.335 05.68.91 BT Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 12.010 11.269 11.269 Beskæftigelsestilskud 125.212 110.604 110.604 I alt 1.278.626 1.272.543 1.299.814 Note: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra den angivne total. Organisationsændringer i SSB indgår ikke i økonomioversigten. Moderniserings- og effektiviseringsmuligheder I SSB arbejdes løbende med en optimering og effektivisering af driften. På tværs af afdelingerne arbejdes med nye opgaveløsninger med udgangspunkt i kernebegreberne menneske, faglighed/kvalitet og økonomi. Side 5 af 5