Protein til nykælvere - produktionsforsøg



Relaterede dokumenter
AAT BOOST TIL NYKÆLVERE

FASEFODRING MED PROTEIN

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Goldperiodens betydning for kalven

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Godt håndværk og sparetips

Kraftfoderstrategier i et AMS system

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Udnyttelse af bypass stivelse

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Den økonomisk bedste slætstrategi

landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer...

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

NorFor. Normer og behov

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen?

Non-GM-fodring med hestebønner

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Køers respons på gruppeskift

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Aminosyrer, NorFor anbefalinger & indtryk fra USA N.I. Nielsen & M. Åkerlind

Foderets fordøjelse og omsætning

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Foto: Helle Dahl Schmidt

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Transkript:

Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret for Landbrug Kvæg Temamøde Goldkøer og nykælvere, AU Foulum, 23. januar 2014

Forsøgsspørgsmål: Kan høj tildeling af by-pass protein med passende AA sammensætning de første 4 uger efter kælvning øge mælkeproduktionen? Kan øget energitildeling via øget optrapningshastighed/øget tildeling valset byg, i robotten, øge køernes mælkeproduktion?

Forsøget gennemført på KFC Robotmalkning 3 grupper 2 med DH og 1 med DJ

149 køer 106 DH (heraf 44% 1. laktation) 43 DJ (heraf 33% 1. laktation)

Behandling 1-28 DEK så ens KON: Kontrol, grundblanding m. 25 % ludhvede Kraftfoder optrap. 150 g/d fra 1 kg/d, maksimal 3 kg/d efter 14 dage. PROT: Proteinbehandling, AAT niveauet øget til ca. 21 g AAT/MJ ved tilskud af by-pass protein i grundrationen. Kraftfoder i robot som ved KON. OPTRAP: Grundfoder som KON Kraftigere optrapning, ekstra energi som korn (valset byg) tildelt i robotten. Kraftfoder og valset byg optrap. 150 g/d fra henholdsvis 1 kg og 0 kg, og efter 14 dage i alt 5 kg/dag, 3 kg kraftfoder og 2 kg valset byg.

Rationssammensætning Planlagt Tørstofsammensætning af grundfoder (%) KON PROT OPTRAP Kløvergræsensilage 27,2 27,2 27,2 Majsensilage 27,2 27,2 27,2 NaOH Hvede 24,8 24,8 24,8 Rapsskrå 7,4 7,4 7,4 Sojaskrå, afskallet 2,5 2,5 2,5 HP-pulp ensilage 9,9 1 9,9 Majsgluten 60% 3,0 Soy Pass 3,0 Protamyl 3,0 Mineral og vitamin 1,0 1,0 1,0

Rationssammensætning Planlagt og opnået Planlagt KON PROT OPTRAP Råprotein (g/kg ts) 158 203 155 AAT (g/mj) 15.7 20,8 16,9 PBV (g/d) 19 38 17 NEL (MJ/kg ts) 6,66 6,77 6,66 Opnået Råprotein (g/kg ts) 153 195 147 Stivelse (g/kg ts) 238 242 257

Mælkydelse, kg AARHUS Respons i mælkeydelse behandlingsperiode og efterfølgende (rå gennemsnit) 60 DH 50 40 30 20 10 0 0 7 14 21 28 35 42 49 56 63 70 77 84 91 98 Dage fra kælvning 1. Lak - KON Øvrige - KON 1. Lak - PROT Øvrige - PROT 1. Lakt - OPTRAP Øvrige - OPTRAP

Mælkeyldelse, kg AARHUS Respons i mælkeydelse behandlingsperiode og efterfølgende (rå gennemsnit) 40 35 DJ 30 25 20 15 10 5 0 0 7 14 21 28 35 42 49 56 63 70 77 84 91 98 Dage fra kælvning 1. Lak - KON Øvrige - KON 1. Lak - PROT Øvrige - PROT 1. Lakt - OPTRAP Øvrige - OPTRAP

Analyserne viste generel kun effekt for ældre køer Så herefter kun resultater for ældre som mindste kvadraters gennemsnit for de første 26 dage Viste P-værdier er sammenligning af henholdsvis PROT og OPTRAP mod KON for ældre køer indenfor race

Kraftfoder i robot, kg ts AARHUS Ældre køer - Kraftfoder i robot kg ts 3 2.5 KON vs. PROT P=0,2 KON vs. OPTRAP P<0,0001 KON vs. PROT P=0,3 KON vs. OPTRAP P<0,0001 2 1.5 1 0.5 0 DH KON PROT OPTRAP DJ

Total ration, kg ts 20 18 16 14 AARHUS Ældre køer - Samlet ration kg ts KON vs. PROT P=0,6 KON vs. OPTRAP P=0,9 KON vs. PROT P=0,2 KON vs. OPTRAP P=0,01 12 10 8 6 4 2 0 DH KON PROT OPTRAP DJ

Energikorrigeret mælk, kg/dag AARHUS Ældre køer - EKM ydelse kg/dag 55 KON vs. PROT P<0,001 KON vs. OPTRAP P=0,03 50 45 KON vs. PROT P=0,004 KON vs. OPTRAP P=0,8 40 35 30 25 20 DH KON PROT OPTRAP DJ

Protein pct i mælk AARHUS Ældre køer - Protein i mælk % 4.4 KON vs. PROT P=0,5 KON vs. OPTRAP P=0,01 4.2 4 3.8 3.6 KON vs. PROT P<0,3 KON vs. OPTRAP P=0,8 3.4 3.2 DH KON PROT OPTRAP DJ

1 0.5 0-0.5-1 -1.5-2 -2.5-3 -3.5 AARHUS DH 0 5 10 15 20 25 30 Ældre køer - Daglige vægtændringer (kg) i behandlingsperioden -4 KON PROT OPTRAP 0.2 DJ 0-0.2 0 5 10 15 20 25 30-0.4-0.6-0.8-1 -1.2-1.4-1.6-1.8 KON PROT OPTRAP

Essemtielle aminosyrer i blod, µm AARHUS Ældre køer Essentielle aminosyrer i blod 1000 900 KON vs. PROT P<0,0001 KON vs. OPTRAP P=0,4 KON vs. PROT P=0,4 KON vs. OPTRAP P=0,7 800 700 600 500 400 300 200 100 0 DH KON PROT OPTRAP DJ

Efterperiode ingen betydende overslæbning for foderoptagelse, mælkeproduktion og vægtændringer

Konklusion OPTRAP Ingen positiv effekt af hurtigere kraftfoder optrapning med ekstra valset byg

Konklusion PROT Meget betydelig positiv effekt af ekstra by-pass protein i tidlig laktation på mælkeydelsen for ældre køer men ikke for 1. laktation Samme effekt for Holstein og Jersey Meget begrænset mobilisering for alle behandlinger Grundrationen var ludhvede-baseret og energirig, kan have medvirket til den store ydelseseffekt for ældre køer - og den begrænsede mobilisering