PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015



Relaterede dokumenter
PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Februar 2016

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Parkering på Frederiksberg. - Hvem, hvor og hvad skal det koste?

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Beregning af licens for elbybiler

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

NOTAT. Vedr. brugertilfredsheden med madtilbuddet fra Det Gode Madhus

Madkulturen - Madindeks Rammer for danskernes måltider

Interviewundersøgelse i Faaborg

ETABLERING AF BETALINGSPARKERING I KØGE BYMIDTE INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Målsætninger 2. 3 Geografisk afgrænsning 2

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Parkering på Frederiksberg

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Resultatrapport 4/2012

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden.

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

HVORDAN BRUGES PPLADSERNE I KØBENHAVN

Gennemgang af søgekøen

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Forældretilfredshed 2015

Undersøgelse af borgernes oplevelse af parkering i Amager Øst. Vi lytter det digitale borgerpanel i Amager Øst

Ensomhed i ældreplejen

Biblioteker i Struer Kommune

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Opsamling af undersøgelse om forhold for ældre i Østerbro Borgerpanel

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Borgertilfredshedsundersøgelse test

FORÆLDRETILFREDSHED 2012

JANUAR 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE. PARKERINGSOMRÅDET Bruger- og holdningsundersøgelse 2017

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Børne- og Ungetelefonen

Hvad synes du om dit liv på Granhøjen?

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

2016: Fokus på betalingsfrister - betydningen af længere betalingsfrister for SMV er SURVEY. Januar Side 1 af 8

Danmarks Bedste Handelsby

Brugerundersøgelse af biblioteket

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

SURVEY. Årsregnskaberne Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen.

THE TALL SHIPS RACES 2013

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

Brugerundersøgelsen 2013

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune

Kampagne og analyse 21. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Brugerundersøgelsen 2013

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

Evaluering af BedreBolig-ordningen blandt BedreBolig-rådgivere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole Resultater

Brugertilfredshedsundersøgelse

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Evaluering: Effekten af jobrotation

Brugerundersøgelsen 2014

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Forældretilfredshed 2013

FORBRUGERPANELET JUNI Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

Transkript:

PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015

INTRODUKTION 2 Baggrund og formål Frederiksberg Kommune ønsker at udnytte parkeringsmulighederne bedst muligt til glæde for borgere og besøgende. Derfor har Frederiksberg Kommune bedt Incentive om at kortlægge parkeringsforholdene på Frederiksberg og afdække adfærd og holdninger til parkeringsforholdene blandt parkerende og erhvervsdrivende på Frederiksberg. Formålet for Frederiksberg Kommune er at tilvejebringe viden om parkeringsforholdene og give Frederiksberg Kommune et solidt fundament til fremtidige analyser og evalueringer. Bedre parkering på Frederiksberg

HOVEDPOINTERNE FRA UNDERSØGELSEN 3 Om parkanterne Holdninger + 16% af parkanterne i p-zonen på Frederiksberg er besøgende, dvs. bosiddende uden for Frederiksberg. + 18% af parkanterne uden for p-zonen på Frederiksberg er besøgende. + 13% af parkanterne på både indre og ydre Frederiksberg hverdage efter kl. 20 er besøgende. + 36% af beboerne er tilfredse eller meget tilfredse med parkeringsforholdene. + 55% af de besøgende er tilfredse eller meget tilfredse. + Flertallet af beboerne og de besøgende mener, at priserne for parkering er tilpas. + Flertallet af beboerne og de besøgende mener, at reglen om to timers gratis parkering skal fortsætte uændret. Beboernes parkeringsadfærd De besøgendes parkeringsadfærd + Beboerne har typisk behov for at parkere efter kl 16. + Beboere i p-zonen leder typisk efter parkeringspladser i 8-11 minutter og går herefter godt fire minutter til deres destination. + Beboere uden for p-zonen leder typisk i 6-8 minutter og går herefter små 3 minutter til deres destination. + De fleste besøgende arbejder på Frederiksberg. + De besøgende har primært behov for at parkere før kl. 12. + De besøgende leder efter parkeringspladser i godt 5 minutter og går der efter i godt 4 minutter til deres destination.

OVERBLIK OG STRUKTUR 4 Vi har inddelt rapporten i fire emner og et bilag. Først præsenterer vi kort de data, som analysen er baseret på. Herefter går vi i dybden med de fire emner. 1 I emne 1 afdækker vi parkanternes demografi: + Hvordan er fordelingen på køn? Parkanterne + Hvordan er fordelingen på alder? + Hvor bor de? + Hvad er deres ejerforhold til bilen, som de kører i? 2 Parkeringsadfærd I emne 2 afdækker vi parkanternes parkeringsadfærd: + Hvornår og hvorfor har parkanterne behov for at parkere? + Hvor ofte parkerer de? + Hvor længe leder de efter en parkeringsplads? + Hvor lang tid tager det dem at gå fra bilen og til deres endelige destination? K 3 Holdninger I emne 3 afdækker vi de besøgendes parkeringsadfærd: + Hvordan er parkanternes tilfredshed med parkeringsforholdene? + Hvad mener parkanternes om priserne? + Hvad er parkanternes holdning til reglen om to timers gratis parkering? Bilag 4 Handel og erhverv I emne 4 afdækker vi parkeringsforholdenes betydning for handel og erhverv: + Hvad mener de erhvervsdrivende om parkeringsforholdene? + Hvad betyder parkeringsforholdene for de handlende på Frederiksberg? Bilag 1: Om analysen Vi har udarbejdet et bilag, som beskriver metoden og datagrundlaget for analysen.

EN OMFATTENDE KORTLÆGNING 5 To kilder til information Oversigtskort. Hver blå prik angiver en optalt parkering Vi har brugt to kilder til at indsamle information: 1. Tælling. Vi har været på gaden og tælle parkerede biler. Vi har talt over 35.000 biler over hele Frederiksberg over 3 uger i november 2014. På kortet til højre angiver hver prik en optalt parkering. 2. Spørgeskema. Vi har uddelt spørgeskemaer til ca. 12.500 biler. Vi har fået godt 2.000 besvarelser. Data Vores data til analysen er de 35.000 optalte biler, som vi har knyttet til en ejer og et postnummer, og vi har data for, om bilerne har en parkeringslicens. De godt 2.000 besvarelser af spørgeskemaet er et udsnit af de 35.000. Spørgeskemaet afdækker parkanternes parkeringsadfærd og holdninger. Af dem, der har svaret på spørgeskemaet, bor 89% på Frederiksberg og 11% uden for Frederiksberg. I analysen betegner vi borgere, som bor på Frederiksberg beboere, og borgere, som ikke bor på Frederiksberg, besøgende. I bilaget bagerst har vi uddybet, hvordan vi har indsamlet data, og hvilke data vi har indsamlet. Her beskriver vi også analysemetoden.

EMNE 1 PARKANTERNE Hvem er de? 6

PERSONER, SOM PARKERER PÅ FREDERIKSBERG 7 Hvor bor parkanterne? Vi har undersøgt, hvor ejerne og brugerne af de parkerede biler på Frederiksberg bor. + I p-zonen på Frederiksberg er 84% af de parkerede biler ejet af, eller bliver brugt af, en beboer. 3% af parkanterne bor i Københavns Kommune, og 13% bor i andre kommuner. I weekenden er andelen af beboere uforandret 84%. + Udenfor p-zonen på Frederiksberg er 82% af de parkerede biler er ejet af, eller bliver brugt af, en beboer. I weekenden er andelen 76%. På figuren til højre har vi opdelt Frederiksberg i 12 mindre områder og undersøgt, hvor ejerne og brugerne af de parkerede biler bor. Andelen af beboere svinger fra 74% til 87%. Andelen på 74% finder vi i områder omkring Zoologisk Have. Den næstlaveste andel er 80%. Figurerne er baseret på de 35.000 optalte biler. Gennemsnitligt over hverdagene i en uge Gennemsnitligt over hverdagene i en uge

PERSONER, SOM PARKERER PÅ FREDERIKSBERG 8 Hvor bor parkanterne? Hverdage før kl. 16 Inden for p-zonen er andelen af parkerede køretøjer med en beboer som ejer eller bruger 82% før kl. 16 og 86% efter kl. 16. Efter kl. 20 er andelen 87%. Udenfor p-zonen er andelen af beboere lidt lavere. Den er 79% før kl. 16, 84% efter kl. 16, og efter kl. 20 er den 87%. Figurerne er baseret på de 35.000 optalte biler. Hverdage efter kl. 16 Hverdagsaftener efter kl. 20

PERSONER, SOM PARKERER PÅ FREDERIKSBERG 9 Hvor bor parkanterne? Hverdage før kl. 16 Vi har opdelt Frederiksberg i 12 mindre områder og undersøgt, hvor ejerne og brugerne af de parkerede biler bor. Det har vi for tre tidsbånd: Før kl. 16, efter kl. 16 og efter kl. 20. Figurerne er baseret på de 35.000 optalte biler. Hverdage efter kl. 16 Hverdagsaftener efter kl. 20

KØRETØJER PARKERET PÅ FREDERIKSBERG 10 Om køretøjerne Vi har opgjort, om de parkerede køretøjer er ejede eller leasede. Vi finder, at 96% er ejet, og 4% leaset. Vi har også opgjort andelen af erhvervsskøretøjer. Vi finder, at 89% er private, og 11% er erhvervskøretøjer. Figurerne er baseret på de 35.000 optalte biler. Ejet eller leaset køretøj Privat- eller erhvervskøretøj 4% 11% 96% Leaset Ejet 89% Erhverv Privat Alle biler Alle biler

KØNS- OG ALDERSFORDELING FOR DE PARKERENDE 11 Parkanter på Frederiksberg Ud fra svarene i spørgeskemaundersøgelsen kan vi fastlægge, hvem der parkerer på Frederiksberg. Figurerne herunder viser, hvordan de er fordelt på køn og alder. Figurerne viser, at + der er en overvægt af mænd. + alle aldersgrupper er repræsenteret. Der er kun få besvarelser i aldersgrupperne under 25 år og over 76 år, hvilket er forventeligt. Kønsfordeling Aldersfordeling

12 EMNE 2 PARKERINGSADFÆRD Hvordan er parkeringsmønstrene?

BEBOERNES PARKERINGSADFÆRD 13 Beboerne på Frederiksberg Vi har fået 1.831 besvarelser af spørgeskemaet fra beboere på Frederiksberg. Det svarer til en svarprocent på 19. Oversigtskort. Hver blå prik angiver en besvarelse af spørgeskemaet På kortet til højre er hver besvarelse repræsenteret af en blå prik. Prikken indikerer, hvor bilen var parkeret, da de modtog spørgeskemaet. Det følgende afsnit er baseret på beboernes besvarelser af spørgeskemaet.

BEBOERNES BEHOV FOR EN PARKERINGSPLADS 14 Behovet er størst om aftenen Andel af beboere, der svarer, at de ofte har brug for en parkeringsplads. Opdelt på tidsintervaller Til højre viser vi, hvornår beboerne har behov for at parkere. Figuren viser, hvor stor en andel der har svaret, at de ofte har brug for at parkere i de forskellige tidsintervaller. Beboerne har størst behov for parkeringspladser efter kl. 16, dvs. efter endt arbejdsdag. Men knap halvdelen af beboerne har også ofte brug for at parkere om morgenen og om formiddagen.

SØGETID EFTER EN PARKERINGSPLADS 15 Søgetiden stiger i løbet af dagen Beboerne har svaret på, hvor lang tid de typisk bruger på at finde en parkeringsplads. Den tid betegner vi søgetid. Det er tydeligt, at søgetiden stiger i løbet af dagen. Det er især efter kl. 16, hvor beboernes parkeringsbehov vokser, at søgetiderne begynder at stige. Søgetiderne er højst i p-zonen. + I dagstimerne fra kl. 6 til kl. 16 er søgetiden ca. 3% højere i p-zonen end uden for p-zonen. + I aften- og nattetimerne fra kl. 16 til kl. 6 er søgetiden ca. 27% højere i p-zonen end uden for p-zonen. På de to næste sider præsenterer vi søgetiderne i forskellige områder af Frederiksberg. Søgetid i minutter inden for p-zonen Søgetid i minutter uden for p-zonen

SØGETIDER I DAGTIMERNE 16 Søgetid for beboere kl. 6-9 Søgetid for beboere kl. 9-12 Søgetid for beboere kl. 12-16

SØGETIDER I AFTEN- OG NATTETIMERNE 17 Søgetid for beboere kl. 16-18 Søgetid for beboere kl. 18-20 Søgetid for beboere kl. 20-6

GANGTIDEN FRA BILEN OG HJEM 18 Beboerne vil selvfølgelig gerne parkere tæt på deres destination, men det er ikke altid muligt Vi har spurgt beboerne, hvor lang tid de bruger på at gå fra bilen og hjem om aftenen. Den tid betegner vi gangtid. Gangtiden skal lægges oven i den tid, beboerne bruger på at søge efter en parkeringsplads for at finde beboernes samlede tidsforbrug. Vi kan se på figuren til højre, at gangtiden er højst i de områder, hvor søgetiden også er høj. Det indikerer, at en høj søgetid også medfører, at beboerne parkerer længere fra deres hjem. Parkanterne bruger altså både mere tid på at finde en parkeringsplads og på at gå til deres destination, når det er svært at finde en plads. I gennemsnit er gangtiderne om aftenen: + 2,9 min. uden for p-zonen + 4,3 min. inden for p-zonen + 3,9 min. for hele Frederiksberg. Søgetid i minutter kl. 18-20 Gangtid i minutter om aftenen

DE BESØGENDES PARKERINGSADFÆRD 19 Besøgende på Frederiksberg Vi har fået 227 besvarelser af spørgeskemaet fra borgere, der bor i andre kommuner end Frederiksberg. Det svarer til en svarprocent på 9. Oversigtskort. Hver blå prik angiver en besvarelse af spørgeskemaet På kortet til højre er hver besvarelse repræsenteret af en blå prik. Prikken viser, hvor bilen var parkeret, da de modtog spørgeskemaet. Det følgende afsnit er baseret på de besøgendes besvarelser af spørgeskemaet.

DE BESØGENDES FORMÅL PÅ FREDERIKSBERG 20 De fleste besøgende arbejder på Frederiksberg Figuren til venstre viser, at: +56% af de besøgende parkerede, fordi de skulle på arbejde. +15% skulle besøge venner eller familie. +27% havde et ærinde på Frederiksberg eller havde et andet formål med deres parkering +3% brugte Frederiksberg som transitsted og rejste videre med et andet transportmiddel. Bemærk dog, at 9% af de besøgende havde rejsemål uden for Frederiksberg. Figuren til højre viser, at 63% af de besøgende havde en destination inden for p-zonen på Frederiksberg. 9% parkerede på Frederiksberg, selvom deres destination var uden for Frederiksberg. De besøgendes formål på Frederiksberg De besøgendes rejsemål, når de parkerer på Frederiksberg

BESØGENDE BEHOV FOR EN PARKERINGSPLADS 21 75% af de besøgende parkerer flere gange om ugen Figuren til venstre viser, hvor ofte de besøgende har behov for at parkere. Over halvdelen parkerer på Frederiksberg 4-7 gange om ugen, og næsten to tredjedele parkerer oftest før kl. 12. 27% af de besøgende kommer 1-3 dage om måneden eller sjældnere. Figuren til højre viser, hvornår på dagen de besøgende typisk har behov for at parkere. Mønsteret afspejler, at en stor del af de besøgende parkerer på Frederiksberg, når de skal på arbejde. Størstedelen af de besøgende parkerer altså på Frederiksberg i det tidsrum, hvor beboerne oplever den korteste søgetid. De besøgendes parkeringsbehov opgjort efter frekvens De besøgendes parkeringsbehov over døgnet

BETALING FOR PARKERING 22 Parkering i p-zonen Betaling for parkering I det følgende ser vi både på besøgende og på beboere uden for p-zonen. Det har vi gjort for at få et større datagrundlag. Ingen af de to grupper kan få en beboerlicens og kan derfor være nødt til at betale for parkering. Vi kan se, at de i ca. 90% af tilfældene ikke betaler for parkering. Det skyldes, at parkeringsreglerne ikke kræver, at de betaler. De resterende 10% skal derimod betale. Figuren til højre viser adfærden, når parkeringsreglerne kræver, at de skal betale. Figuren viser, at 18% flytter p-skiven. Det svarer til hver 50. parkering, når vi tager højde for, at mange parkeringer ikke kræver betaling. Vi opfatter de 18% som et underkantsestimat, da det er sandsynligt at nogle undlader at angive at de flytter parkeringsskiven, da det ikke er lovligt.

SØGE- OG GANGTIDER 23 Tidsforbruget er højest på indre Frederiksberg På kortene nedenfor viser vi søgetiden og gangtiden for de besøgende fordelt på områder af Frederiksberg. Både søgetiden og gangtiden er højere i p-zonen end uden for p-zonen. Når gangtiden er høj, betyder det, at de besøgende parkerer et stykke væk fra deres destination. +Den gennemsnitlige søgetid for besøgende er 5,3 min. Den er 6,0 min. i p-zonen og 4,3 min. uden for p-zonen. +Den gennemsnitlige gangtid for besøgende er 4,4 min. Den er den samme i og uden for p-zonen. Søgetiden er højest på indre Frederiksberg Gangtiden varierer med omkring 1 minut Note: Vi har ikke vist søgetiden og gangtiden i områder, hvor færre end 10 respondenter har parkeret. Men de indgår i udregningen af de gennemsnitlige søge- og gangtider.

24 EMNE 3 HOLDNINGER Hvad mener parkanterne?

TILFREDSHEDEN MED PARKERINGSFORHOLDENE 25 Tilfredsheden er større blandt de besøgende end blandt beboerne Figurerne viser tilfredsheden med parkeringsforholdene på Frederiksberg blandt beboere og de besøgende. De besøgende er mest tilfredse med forholdene. 55% er tilfredse eller meget tilfredse. Det gælder kun for 36% af beboerne. Beboerne er tilsvarende mere utilfredse. 39% er utilfredse eller meget utilfredse. Det gælder for 21% af de besøgende. Den gennemsnitlige tilfredshed er 2,9 blandt beboerne og 3,4 blandt de besøgende. Vi har normeret svarerne, så meget utilfreds =1 og meget tilfredshed = 5. Det betyder, at jo højere tal, jo større er tilfredsheden. De besøgende er især glade for ordningen med to timers gratis parkering. Adspurgt direkte om deres tilfredshed med ordningen svarer 75%, at de er tilfredse eller meget tilfredse med ordningen. De er også overvejende positive omkring skiltningen og overskueligheden af reglerne for parkering. Her svarer 60%, at det er overskueligt eller meget overskueligt. Kun 2% finder det meget uoverskueligt og 15% uoverskueligt. Beboernes tilfredshed med parkeringsforholdene De besøgendes tilfredshed med parkeringsforholdene

Gns. søgetid SAMMENHÆNG MELLEM TILFREDSHED OG SØGETID 26 Høj søgetid giver utilfredshed Sammenhæng mellem søgetid og tilfredshed Figurerne nederst viser den gennemsnitlige tilfredshed blandt beboerne i de 12 områder og søgetiderne i de tilsvarende områder. Den gennemsnitlige tilfredshed varierer ikke meget. Men tilfredsheden er dog en anelse lavere i områderne i p-zonen, hvor søgetiden er højst. Vi finder, at høj søgetid giver lavere tilfredshed. Den sammenhæng har vi vist i figuren til højre. 14 12 10 8 6 4 2 0 0 1 2 3 4 5 Tilfredshed med p-forhold Gennemsnitlig tilfredshed Søgetid i minutter kl. 18-20 Note: 1=Meget utilfreds, 5=Meget tilfreds

TILFREDSHEDEN MED PRISERNE 27 Beboerne og besøgende har forskellige holdninger til priserne Figurerne viser beboernes og de besøgendes holdninger til priserne på endags- og månedslicenser, samt beboernes holdning til priserne på beboerog erhvervslicenser. + Godt halvdelen af beboerne er tilfredse med prisen på månedslicenser. Knap en tredjedel synes, at de er for billige. + Beboernes holdning til prisen på dagslicenser er mere nuanceret. Flertallet er tilfredse med prisen, men ¼ synes, den er for lav, og 14% synes, den bør være lavere. Ser vi kun på beboerne i p-zonen, så synes 29%, at prisen er for lav. + De besøgende er overvejende tilfredse med priserne. Et fåtal synes, priserne er for lave, mens ¼ synes, de er for høje. + Flertallet af beboerne synes, at prisen på beboerlicensen er tilpas. Omkring 8% af beboerne synes, at prisen på beboerlicenser er for lav. Prisen på månedslicens (200 kr./måned) Prisen på endagslicens (35 kr./dag) Beboernes tilfredshed med priserne på beboer- og erhvervslicenser

REGLEN OM TO TIMERS GRATIS PARKERING 28 Flertallet ønsker ingen ændringer Figuren viser beboeres og de besøgendes holdninger til, om reglen om to timers gratis parkering bør ændres. Spørgsmål: I dag kan man parkere to timer gratis i parkeringszonen på Frederiksberg. Hvilken af nedenstående ordninger foretrækker du? + Knap 60% af begge grupper foretrækker, at ordningen fortsætter uændret. + Blandt de besøgende er der knap 40%, som ønsker at udvide ordningen til 3 timers gratis parkering, og kun 4% ønsker ordningen begrænset. + Blandt beboerne ønsker 27% at reducere eller afskaffe den gratis parkering, mens 16% ønsker at udvide ordningen til 3 timer. Hvis vi deler yderligere op, kan vi se, at det primært er beboerne, der ikke bor i parkeringszonen, som ønsker ordningen udvidet.

BEBOERLICENS TIL BORGERE UDEN FOR P-ZONEN 29 Mere konkurrence om pladserne i p-zonen I dag kan beboere uden for p-zonen ikke få en beboerlicens, og skal betale for parkering. Spørgsmål: Hvis du kunne få en parkeringslicens til Indre Frederiksberg, ville du så parkere oftere i parkeringszonen på Frederiksberg? Figuren til højre viser, hvordan beboerne uden for parkeringszonen vil ændre deres parkeringsadfærd, hvis de får mulighed for at få en beboerlicens og dermed ikke behøver købe en dagsbillet, når de parkerer gratis i p-zonen. + 43% svarer, at de i nogen eller høj grad vil parkere oftere i parkeringszonen. + 37% mener ikke, at de vil parkere oftere. Hvis det bliver muligt for beboerne uden for parkeringszonen at få en beboerlicens, kan man altså forvente større efterspørgsel efter parkeringspladserne i p-zonen.

ÆNDRING AF P-ZONEN OG PRISEN PÅ ENDAGSLICENS 30 De besøgende svarer, at ændrede regler vil få dem til at ændre parkeringsadfærd Vi spørger de besøgende, hvordan de vil ændre parkeringsadfærd ved to forskellige ændringer af reglerne: 1. Hvis p-zonen udvides til at dække hele Frederiksberg. 2. Hvis priserne for parkering på Frederiksberg ændres, så det koster 10 kr. pr. time, dog maks. 70 kr. pr. døgn for at parkere på hele Frederiksberg. Det ligger implicit i spørgsmålet, at reglen om 2 timers gratis parkering bliver afskaffet. De besøgendes svar er vist i figurerne neden for. Regelændringerne vil gøre forholdene dårligere for de besøgende, som derfor kan svare strategisk og overdrive deres rapporterede adfærdsændring. Vi forventer derfor, at adfærdsændringer i praksis vil være mindre end det rapporterede. Spørgsmål: Hvordan vil det påvirke din parkeringsadfærd, hvis den nuværende parkeringszone udvides til at omfatte hele Frederiksberg Kommune? (Dvs. 2 timer gratis og derefter en dagslicens til 35 kr.) Spørgsmål: Hvordan vil det påvirke din parkeringsadfærd, hvis parkering på hele Frederiksberg kommer til at koste 10 kr. i timen, dog maks. 70 kr. pr døgn?

31 EMNE 4: HANDEL OG ERHVERV Hvad betyder parkeringsforholdene?

P-FORHOLDENES BETYDNING FOR ERHVERVSDRIVENDE 32 De erhvervsdrivendes vurdering af parkeringsforholdenes betydning Figurerne viser de erhvervsdrivende vurdering af fire parkeringsforhold: + Reglen om to timers gratis parkering + Problemer med at finde en parkeringsplads + Tilrettelæggelse af varemodtagelse + Virksomhedens placering. 65% af de erhvervsdrivende oplever i nogen eller i høj grad, at kunderne har problemer med at finde en p-plads. Det taler for, at det er i de erhvervsdrivendes interesse, at det bliver nemmere at finde en parkeringsplads. Det vil afskaffelsen af to timers gratis parkering medvirke til, men 53% af de erhvervsdrivende vurderer, at det vil medføre færre kunder. Omvendt vurderer 41%, at det ingen effekt vil have på antallet af kunder. Der er i alt 116 erhvervsdrivende, som har besvaret spørgeskemaet.

P-FORHOLDENES BETYDNING FOR FRAVALG AF BILEN 33 Parkeringsforholdene på Frederiksberg får borgerne til at vælge bilen fra Figurerne viser, hvor ofte beboere og besøgende vælger bilen fra pga. parkeringsforholdene på Frederiksberg. + 75% af beboerne fravælger ofte eller en gang imellem at tage bilen til ærinder på Frederiksberg pga. parkeringsforholdene. + 62% af beboerne fravælger ofte eller en gang imellem at tage bilen, fordi det er svært at finde en parkeringsplads, når de kommer hjem. + Fælles for beboere og besøgende er, at godt 40% ofte eller en gang imellem fravælger at handle på Frederiksberg pga. parkeringsforholdene. Parkeringsforholdenes betydning for om beboernes fravælger at tage bilen Parkeringsforholdenes betydning for om besøgende fravælger at handle på Frederiksberg

34 BILAG 1: OM ANALYSEN Metode og datagrundlag

METODE 35 Det har vi gjort Vi har indsamlet data om parkerede biler på Frederiksberg, og vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som parkerer på Frederiksberg. Vi har afdækket holdningerne blandt de parkerende, og vi har kortlagt, hvordan de parkerende vurderer parkeringsforholdene. På næste side beskriver vi de indsamlede data, og hvordan vi har indsamlet dem. Herefter ser vi på, om spørgeskemaet er repræsentativt. På siden efter går vi i dybden med de mål, som vi har brugt til at belyse brugernes tilfredshed med parkeringsforholdene. Et skridt mod bedre parkering på Frederiksberg

DATAGRUNDLAG 36 Data for parkerede biler Spørgeskemaet afdækker holdninger Vi har opbygget et datasæt over parkerede biler på Frederiksberg. Vi opbyggede datasættet trinvist: 1. Først registrerede vi nummerplade, GPS-position og tidspunkt på godt 35.000 parkerede biler på Frederiksberg. Vi registrerede biler over størstedelen af Frederiksberg på forskellige tidspunkter og ugedage. Vi indsamlede data i perioden 10. til 25. november 2014. 2. Vi uddelte ca. 12.000 flyers til de parkerede biler. Flyeren opfordrede parkanten til at svare på et online-spørgeskema. Hver flyer havde en kode, som vi koblede til bilens nummerplade og GPS-position. 3. Derefter slog vi nummerpladerne op i det digitale motorregister, så vi fik postnummer på bruger/ejer af bilerne. 4. Til sidst slog vi slog nummerpladerne op i Frederiksberg Parkerings database over parkeringslicenser, så vi fik data for, om bilerne havde en gyldig parkeringslicens og i givet fald hvilken licens. Vi har udarbejdet et spørgeskema til at afdække følgende: + Hvem er parkanterne? + Hvordan er deres parkeringsadfærd? + Hvordan er holdningerne blandt de parkerende? + Hvad betyder parkeringsforholdene for handel og erhverv på Frederiksberg? Spørgeskemaet er udarbejdet af Incentive. Vi fik 2.040 besvarelser på spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 16%. Det er en høj svarprocent, som vidner om stort engagement i parkeringsforholdene. Det kommer også til udtryk ved, at mere end 40% af respondenterne har skrevet kommentarer i det valgfrie kommentarfelt. Det svarer til ca. 850 kommentarer. Deltagerne i spørgeskemaet havde mulighed for at vinde en ipad, hvis de oplyste deres e-mailadresse. Det har kun ca. 5% af respondenterne valgt at gøre. Det viser, at for mange af deltagerne har motivation for at deltage ikke har været gevinsten, men derimod ønsket om at bidrage til bedre parkering på Frederiksberg.

EN REPRÆSENTATIV STIKPRØVE 37 Er de 2.000 besvarelser repræsentative? Validering Ja, det er de. Vi sammenligner de borgere, som har svaret på spørgeskemaet, med de oplysninger, vi har for de 35.000 biler. Det gør vi for at se, om vores spørgeskemabesvarelse tegner et retvisende billede af de parkerende på Frederiksberg. Vi har et punkt, hvor stikprøven afviger fra tællingen: 1. Besøgende er underrepræsenteret i spørgeskemaet i forhold til deres andel af parkeringer. De besøgende + Besøgende udgør ca. 16% af alle parkeringer i p-zonen på Frederiksberg, men de udgør kun 10% af besvarelserne af spørgeskemaet. + Besøgende udgør ca. 18% af alle parkeringer på Frederiksberg uden for p-zonen, men de udgør kun 14% af besvarelserne af spørgeskemaet. Det afspejler formodentligt, at parkering på Frederiksberg er mindre vigtigt for de besøgende, som derfor har mindre incitament til at svare på spørgeskemaet. Vi har samlet de enkelte valideringsparametre til højre.

ET MÅL FOR KVALITETEN AF PARKERINGSFORHOLDENE 38 Parkanternes opfattelse af parkeringsforholdene Fravalg af belægningsgrader Et fokuspunkt i analysen har været at opstille mål for, hvordan de parkerende vurderer kvalitet af parkeringsforholdene. Vores krav til målene har været: 1. De skal være så objektive som muligt. 2. Det skal være muligt at følge udviklingen i dem over tid. 3. De skal afspejle, hvordan parkanternes opfatter parkeringsforholdene. Vi har i analysen valgt, at bruge parkanternes søgetid efter parkeringspladser, og hvor langt fra deres slutdestination de parkerer som indikatorer for parkanternes opfattelse af parkeringsforholdene. Vi har afdækket de to mål, søge- og gangtid, i spørgeskemaundersøgelsen. Derudover har vi også direkte spurgt de parkerende om, hvor tilfredse de er. Vi har valgt ikke at fokusere på belægningsgrader. Det har vi gjort af flere grunde: + Belægningsgrader afspejler ikke nødvendigvis parkeringsforholdene, som parkanterne oplever dem. Parkanterne kan opleve, at der ingen ledige parkeringspladser er i et område med en belægningsgrad under 100, hvis bilerne holder med stor afstand. Omvendt er belægningsgrader over 100 også mulige, hvis bilerne holder tæt. + Belægningsgrader er et gennemsnitsmål for et område og kan kamoflere store lokale udsving. Vi kan derfor ikke konkludere, at et fald i belægningsgraden har øget tilfredsheden blandt parkanterne. + Derudover er der metodiske problemer med belægningsgrader. Der er store dags- og døgnvariationer, som gør det meget vanskeligt at registrere små ændringer i belægningsgrader over tid, da de nemt bliver skjult.