Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4



Relaterede dokumenter
Indhold. Dagtilbudspolitik

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Barnets alsidige personlige udvikling

Digital strategi i paddehatten

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

I Assens Kommune lykkes alle børn

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Lær det er din fremtid

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Æblehaven. Formål:

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Politik for udviklende fællesskaber

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Pædagogiske læreplaner

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

Skole. Politik for Herning Kommune

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Slagelse Kommunes Personalepolitik

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Dagtilbudspolitik

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Pædagogisk udviklingsplan

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Digital Læring Indsatsområde

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

L Æ R I N G S H I S T O R I E

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

FMKs fire ledelseværdier

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Virksomhedsplan for 2014

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Lokal udviklingsplan for

Pædagogisk Plan. Børnehaven Hedelundsgade 2011 BØRNEHAVEN HEDELUNDSGADE

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

(Sommer)Nyt til forældrene i Skejby Vorrevang Dagtilbud

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Forord. Læsevejledning

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2015

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Overordnet pædagogisk grundlag

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen

Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Børne- og Ungepolitik

2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

strategi for Hvidovre Kommune

Pædagogiske Læreplaner

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Aså Børnehave Tilsynsrapport 2015

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Transkript:

Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5 Forventningsafstemning... 5 Det forventes af ledelsen:... 6 Det forventes af det pædagogiske personale:... 6 Det forventes af forældrene:... 6 Det forventes af arbejdet med børnene:... 6 Evaluering... 7 Ønsker for videreudvikling... 7 1

Indledning og baggrund I det følgende vil Dagtilbud Hørnings it-og mediestrategi blive beskrevet. Herunder, hvordan it vil blive inddraget i den pædagogiske praksis som et effektivt arbejdsredskab. Der er der blevet nedsat et it-udvalg, hvor der er repræsenteret en pædagogisk medarbejder fra hvert hus, og som er repræsentativt for hele 0-6 års området, så it og digitale medier bliver en fast del af hele Dagtilbud Hørning. Det overordnede ledelsesmæssige ansvar for arbejdet med it i dagligdagen, ligger hos Dagtilbudsledelsen It og mediestrategien tager afsæt i, at det samfundsparadigme vi alle lever i, ikke længere er statisk og forudsigeligt, men er omskiftelig og nuanceret. Vores børn skal være omstillingsparate og være robuste i mødet med de udfordringer og forandringer, der er i en globaliseret verden, på den bedst mulige måde. Fleksibilitet og tilpasning af færdigheder til omverdens krav, bliver en forudsætning for at skabe udvikling og succes for såvel den enkelte som for vores fælles fremtid. Det er nødvendigt, at børnene kan navigere i en digital verden, hvor kvalifikationskravene konstant ændrer sig. Vores børn skal lære at lære ; de skal kunne give sig selv og deres omverden feedback, de skal kunne søge information og de skal kunne ligge strategier for at løse de udfordringer de møder. Derfor vil en del af Dagtilbud Hørnings it-strategi fokusere på it som en naturlig del af børns leg og læring i daginstitutioner. Det er her og i hjemmet, at børnene gør sig de første erfaringer med it og digitale medier. Mange børn starter deres digitale færd allerede inden de er fyldt to år. Det er derfor betydningsfuldt, at det både er vuggestue og børnehave, der i samarbejde implementerer digitale medier og redskaber. Børn bliver ofte betegnet som digitale indfødte. De er født ind i en verden, hvor den digitale teknologi og de digitale medier er en helt naturlig del af deres hverdag, og de kan ikke forestille sig en virkelighed uden dem. Denne udvikling udfordrer det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet, som skal forholde sig kvalificeret til, hvilken betydning dette har for arbejdet med børnene, og hvilke nye pædagogiske potentialer, der kan være med til at skabe læringsmiljøer i dagtilbuddet, hvor it og digitale medier bliver anvendt varieret. It skal være et naturligt redskab i den pædagogiske praksis, med fokus på at lære at lære og inklusion. Mission At vi bruger it som en del af vores pædagogiske praksis til at skabe det gode børneliv for det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. 2

Vision Vi ønsker at udbrede og opkvalificere brugen af it og digitale medier i vores pædagogiske praksis, såvel som i dokumentationen. Dagtilbuddets it-strategi er klar og kendt for personale og forældre. Læring gennem it bliver en naturlig del af læringsmiljøet for alle børn og det pædagogiske personale. Forældres mulighed for medansvar for barnets brug af it implementeres. Kommunikation og samarbejde med forældrene optimeres. Læringskulturen skaber muligheder for en løbende kompetenceudvikling, hvor børn og medarbejdere gensidigt udnytter hinandens potentialer, på tværs af dagtilbuddet. Dagtilbuddets ledelse har i samarbejde med it-udvalget, fokus på en løbende kompetenceudvikling på it- og medieområdet, for ledelsen og det pædagogiske personale. It i den pædagogiske praksis I Dagtilbud Hørning ser vi særlige potentialer i at inddrage digitale medier, hvor børn får mulighed for at arbejde med udvikling og læring herunder udvikle løsningsorienterede strategier, understøtte deres sproglige udvikling og begrebsdannelse, og evnen til at kunne samarbejde med de andre børn. It er ikke et mål i sig selv, men et middel i det pædagogiske arbejde. Det overordnede formål med pædagogisk it er at skabe optimale læringsforhold for alle børn således, at børnene lærer nye sider af it som en naturlig del af lege-og læringskulturen, på samme måde som andre redskaber inddrages. Arbejdet med it i Dagtilbud Hørning skal bidrage til, at børnene trods deres forskellige vilkår, får mulighed for en mere lige adgang til forskellige former for it. Brugen af it og digitale medier kræver, at det pædagogiske personale tager et aktivt til - og fravalg af medie og metode. Når den eksisterende pædagogik og læring suppleres med it-støttende aktiviteter, forudsættes det derfor, at den pædagogiske medarbejder på en kompetent måde, har indsigt i et bredt udvalg af digitale medier, og kan rammesætte aktiviteter. Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer, hvor børnene kan arbejde kreativt udfoldende, reflekterende og producerende. Børnene skal kunne agere som aktive deltagere frem for passive konsumenter. De kan blive i stand til at vælge it til og fra som redskab, i deres aktive processer. It skal være understøttende i arbejdet med at etablere børnemiljøer, som udfordrer børnenes naturlige nysgerrighed, og lysten til at lære. 3

It i arbejdet med inklusion I det pædagogiske arbejde med inklusion, er nogle af de afgørende hjørnesten for succes, at der skabes et miljø, hvor alle har mulighed for deltagelse alt efter kompetencer, og at der skabes et fysisk miljø som tilgodeser, at alle kan blive aktive deltagere. Ved hjælp af forskellige digitale medier, kan der opbygges et miljø, hvor en given børnegruppe i fællesskab kan lave forskellige former for interaktive opgaver og lege. Det giver mulighed for at skabe et fælles fokus, ved eksempelvis at skalere forundringsbare elementer op og samtale omkring dette. Såvel som en bog, et puslespil eller en togbane kan være et fælles tredje, kan givne digitale medier også bruges som det fælles fokuspunkt, når det pædagogiske formål er at inkludere de børn, som har særlige forudsætninger. Det enkelte barn bliver en synlig del af gruppen, og både gruppen og barnet kan opleve en gensidig social forståelse. It bliver her brugt i den pædagogiske praksis, som et værktøj til at styrke fællesskaberne mellem børnene. Ved at bringe skiftende børn i fokus, som medskabere af dokumentationen, opstår en mulighed for at andre forældre forholder sig til andre børn end lige dem som de plejer. It i arbejdet med: At lære at lære I det pædagogiske arbejde med At lære at lære 1 skal det være en selvfølgelighed, at inddrage it. Det kan fastfryse et visuelt øjebliksbillede af, hvor et givent barn er i forhold til den del af udviklingen, som er i fokus. Via it kan der eksempelvis gemmes en digital læringshistorie, en spilløsning eller en dokumentationssøgning, og bruge disse som sammenligningsgrundlag, når det pædagogiske personale ønsker at dokumentere en læringsproces. Der skal være fokus på barnets progression, og om barnet udvikler sine kompetencer, frem for fokus på den aktuelle kunnen. Når børn skal lære at give sig selv og andre en løsningsorienteret feedback, kan it bruges som middel til eksempelvis opgaveløsninger, læringsvandringer og en række dokumentationsformer. It er ikke et mål i sig selv, men endnu et middel i det pædagogiske arbejde. Det overordnede formål med pædagogisk it er at skabe optimale læringsforhold for alle børn således, at børnene lærer nye sider af it som en naturlig del af lege og læringskulturen på samme måde som andre redskaber inddrages. Arbejdet med it i dagtilbuddet skal bidrage til, at børnene trods deres forskellige vilkår får mulighed for en mere lige adgang til forskellige former for it. Brugen af it og digitale medier kræver, at det pædagogiske personale tager et aktivt til - og fravalg af medie og metode 1 At lære at lære jvf. Visible learning af James Nottingham 4

I Skanderborg Kommune er det pædagogiske personale ved at dygtiggøre sig inden for teorierne om At lære at lære, hvilket betyder at den fortløbende implementeringsproces danner rammerne for, hvordan it bliver en del af det pædagogiske arbejde med At lære at lære. It i dokumentationsarbejdet Med inddragelse af it i det pædagogiske dokumentationsarbejde, giver det nye potentialer for at inddrage børnene i processen, og det giver også forældrene et nuanceret indblik i hvad vi laver og hvorfor vi gør som vi gør. Endvidere kan det enkelte barn sættes i fokus ved at medskaber af dokumentationen. Konkret består den pædagogiske dokumentation af langt mere end billeder. Der kan nu inddrages små film, videooptagelser, lydoptagelser og barnets digitale bog. Flere af de nævnte medier kan eksempelvis indgå i ferniseringen af et færdigt forløb, i fortællinger fra dagligdagen, i lærerplansdokumentationen osv. Det giver nye muligheder for, at børnene kan evaluere og få feedback på egne og fælles oplevelser, samtidigt med at det giver forældrene mulighed for at følge med og blive inddraget i barnets progression. I det mere interne pædagogiske dokumentationsarbejde, som handler om at dokumentere og/eller fastfryse et øjebliksbillede af konkrete børns udvikling, fremskridt, læring, kompetencer, udfordringer og særlige behov, kan pædagogen benytte it til at indsamle og bearbejdeviden om barnet. Eksempelvis: Digitale læringshistorier Læringshistorier er en alsidig metode der indfanger børns individuelle og gruppebaserede læreprocesser i små historier, som ideelt set både er meningsfulde for børnene, og som også giver pædagogerne vigtig viden at handle på i forhold til at følge op på børnenes interesser og kompetencer. Barnets digitale bog Formålet med barnets bog er, at der gennem hele barnets institutionstid indsamles dokumentation der fortæller om barnets udvikling, læring og kompetencer og stjernestunder. Børns skabende udtryk Børnenes egne produkter kan også anvendes som dokumentation. For at dokumentere børnenes læring, skal børnenes forskellige udtryk suppleres med fotos, læringsfortællinger osv., som beskriver hvilken læreproces, der har ligget til grund for barnets produkt. Forventningsafstemning Det kræver en målrettet og fokuseret indsats af alle parter at implementere it som værende en naturlig og umiddelbar del af hverdagen i den pædagogiske praksis. For at det skal være effektivt og brugbart, er der 5

forskellige instanser der skal vedstå deres ansvar i processen- nu og fremadrettet. Endvidere er det altafgørende blandt det pædagogiske personale, at alle opsøger viden og opkvalificerer sine kompetencer inden for it, vidensdeling og bartnets tilgange til de digitale medier. Ligesom det bliver et krav, at fremtidige ansættelser, skal have it-kundskaber. Forældre bliver gennem dialogen og informationer på nettet modtagere af den digitale produktion og formidling, som børnene i dagtilbuddet er medskabere og producenter af. Det skal være med til at sikre et ejerskab for forældre, at de oplever en større deltagelse og indsigt i deres børns liv. Det forventes af ledelsen: Ledelsen understøtter arbejdet med it, og er selv aktive it-brugere i faglige sammenhænge. Ledelsen skal sikre ressourcer til opkvalificering af personale og udstyr. Ledelsen holder sig opdaterede inden for viden om pædagogisk arbejde med it. Forventnings-kommunikation til personale og forældre. Det forventes af det pædagogiske personale: Alle pædagogiske personaler tilegner sig fortløbende viden om digitale læringsformer. Rammesætte aktiviteter knyttet til it og digital dannelse. Arbejde med bevidst inddragelse af it til stimulering af børns sociale og faglige udvikling. Have kendskab til, at anvendelse af it og medier rummer muligheder for at stimulere et barns udvikling, trivsel og læring. Være aktive i vidensdeling med sine kolleger i huset og i de andre huse. Gennem den pædagogiske praksis skal det pædagogiske personale arbejde med, at børn bliver medskabere af egne digitale produktioner og dokumentation. Det forventes af forældrene: At motivere og understøtte børnenes udvikling til at være borgere i et digitaliseret samfund. At de bruger intranettet og opsøger viden om brugen af it i institutionen. At de skal understøtte børnenes naturlige nysgerrighed for it og digitale medier Det forventes af arbejdet med børnene: At de bliver aktive deltagere i deres egen hverdag Børnenes initiativer skal følges med respekt, så de kan lære at vælge it til og fra som redskab De bruger de teknologiske kompetencer de enten har eller tilegner sig 6

Evaluering I Dagtilbud Hørning er det endnu helt nyt at inddrage it og digitale medier, i det pædagogiske arbejde. Vi står over for en implementeringsfase, hvor it skal blive en fast del af arbejdet med inklusion, At lære at lære og ICDP. Det pædagogiske personale skal, i samarbejde med ledelsen, finde frem til de bedste metoder til at inddrage it i dagligdagen. Den fortløbende implementeringsproces skal evalueres i Dagtilbuddets it-udvalg, og på de fælles personalemøder og husmøder. Ønsker for videreudvikling Som nævnt i ovenstående er samfundet ikke længere statisk og ensporet. Der sker hele tiden en udvikling og der kommer nye Da implementeringsfasen er helt ny, vil der løbende komme ønsker for videre udvikling og nye tiltag. Dette kan både ses i form af opkvalificering af personale, større kendskab til, hvilke programmer der kan være fordelagtige og tilgodeser børnene både i det pædagogiske arbejde med og i dokumentationen. På nuværende tidspunkt kunne nye ønsker for hardware ekspempelvis være: Interaktive skærme til afkrydsning når børnene kommer og går. Go pro kameraer Vidensbrønd / smartboard Derudover er der også pædagogiske områder, hvor det vil være fordelagtigt at anvende it på samme måde som vi gør det i dag med inklusion og at lære at lære. Det kan eksempelvis være: Udvikle på barnets digitale bog. Formålet med barnets bog er, at der gennem hele barnets institutionstid indsamles dokumentation, der fortæller om barnets udvikling og dets potentialer og talenter. Opnå viden om ICDP 2, og specificere hvorledes it kan indgå i dette arbejde. Klargøre de bedste læringsmiljøer omkring ICDP arbejdet.. 2 ICDP er en forkortelse af International Child Development Program. Programmet er udviklet i Norge af professorerne Henning Rye og Karsten Hundeide. 7