MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk
Indledning 1. Sammenfatning 2 2. De forskellige tilbagetrækningsordninger 2 3. Data 4 4. i perioden 5 Overgang til førtidspension 8 Overgang til folkepension 10 Overgang til efterløn 11 5. Den årgangsspecifikke tilbagetrækningsalder 16 6. Konklusion 18 7. Litteratur 19 8. Bilag 20 Side 1
1. Sammenfatning På trods af et politisk ønske om, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet, har en række ændringer af de skattefinansierede tilbagetrækningsordninger medført, at vi trækker os tidligere tilbage. Det tidligere otium skal ses i lyset af, at vi lever længere og har oplevet en høj økonomisk vækst samt mangel på arbejdskraft. Opgørelsen af tilbagetrækningsalderen i perioden viser, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er faldet med knap 2 år. Det er sket i en periode, hvor restlevetiden for 60-årige er vokset med 2 år. Samlet føjer det 4 år til tilværelsen som pensionist. Samtidigt har perioden været kendetegnet ved gode beskæftigelsesmuligheder for personer i aldersgruppen tæt på pensionsalderen. En række oplagte muligheder for at øge tilbagetrækningsalderen er derfor ikke udnyttet. Meget tyder på, at skattefinansierede tilbagetrækningsordninger har en meget direkte indvirkning på, hvornår vi trækker os tilbage. Dette er der også klare indikationer af i denne analyserapport, hvor ændringer i tilbagetrækningsreglerne sammenholdes med udviklingen i tilbagetrækningsalderen. Endvidere bliver der stillet spørgsmålstegn ved den udbredte opfattelse af, at en afskaffelse af efterlønsordningen medfører arbejdsløshed for personer i aldersgruppen omkring efterlønsalderen. Endeligt viser det sig, at kvinders og højtuddannedes tilgang til efterlønsordningen i perioden er vokset betragteligt. Der har i perioden eksisteret fire skattefinansierede tilbagetrækningsordninger overgangsydelse, førtidspension, efterløn og folkepension. I perioden har ordningerne gennemgået flere ændringer, se boks 1. Nogle tiltag har haft til formål at tilskynde til senere tilbagetrækning. Men der er også gennemført reformer (eller elementer heri), som har mindsket incitamentet til at blive længere på arbejdsmarkedet. Faldet i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er blandt andet drevet af en øget tilgang og tidligere overgang til efterlønsordningen. Begge dele er mest udtalt hos kvinder. Derudover er højtuddannedes alder ved overgang til efterlønsordningen faldet betragteligt. Dertil kommer den lavere folkepensionalder fra 67 til 65 år pr. 1. juli 2004, som også har sænket den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Dette betyder samlet set, at tilgangen til efterlønsordningen er vokset betragteligt som andel af den samlede tilbagetrækning. I 1992 udgjorde antallet af personer, der overgik til efterløn, omtrent 30 pct. af den samlede tilbagetrækning, mens denne andel er vokset til 50 pct. i 2008. Afsnit 2 i denne analyserapport beskriver de fire offentlige tilbagetrækningsordninger samt de regelændringer, der er foretaget i perioden. Afsnit 3 beskriver data. I afsnit 4 opgøres udviklingen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, mens afsnit 4.1 til 4.3 ser nærmere på overgangen til de enkelte tilbagetrækningsordninger. I afsnit 5 undersøges, hvorvidt bevægelserne i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder skyldes forskelle i overgangen for forskellige årgange. Endeligt konkluderes i afsnit 6. 2. De forskellige tilbagetrækningsordninger Beslutningen om tilbagetrækning må formodes at blive påvirket af de tilbagetrækningsordninger, som det offentlige stiller til rådighed. I boks 1 beskrives disse offentlige tilbagetrækningsordninger samt gennemførte regelændringer. Side 2
Overgangsydelse, efterløn og folkepension kræver ikke en egentlig visitering, men tildelingen er overordnet betinget af alder og visse andre objektive kriterier. Disse kriterier er blevet ændret flere gange i den betragtede periode blandt andet med efterlønsreformen i 1999. Hvad angår førtidspension sker tildelingen af denne derimod kun ved visitering. Boks 1 Tilbagetrækningsordninger Overgangsydelse 1992: Fra og med 1992 gives forsikrede langtidsledige i alderen 55-59 år under visse betingelser ret til overgangydelse indtil overgangen til efterløn. Ydelsen udgjorde 80 pct. af den maksimale dagpengesats. 1994: En arbejdsmarkedsreform udvider overgangsydelsen til også at omfatte 50-54-årige ledige. Overgangsydelsen øges samtidigt til 82 pct. af den højeste dagpengesats. 1995: Der lukkes for tilgangen til overgangsydelsen ved udgangen af 1995. Dog kunne ledige, som fyldte 50 år i 1996 og opfyldte betingelserne, overgå til overgangsydelse, såfremt de søgte herom inden årsskiftet. Efterløn 1992: A-kassekravet forøges fra 10 til 20 år af de sidste 25 år før efterløn, og der indføres en 63-årsregel, som indebærer, at efterlønsydelsen udgør den højeste sats i hele efterlønsperioden, hvis overgangen udskydes til 63- årsalderen. 1994: Som et supplement til den almindelige efterløn indføres med virkning fra 1995, at de 60-66-årige får ret til delpension (delefterløn), hvis de går ned i arbejdstid. Der gælder de samme betingelser for udbetaling af delefterløn som for den almindelige efterløn. 1999: Med finanslovsforliget i 1998 gennemføres et nyt tilbagetrækningssystem med virkning fra 1. juli 1999. Ændringerne får alene betydning for personer, der fylder 60 år efter d. 1. juli 1999. Efterlønsrettigheden betinges, foruden a-kassemedlemskab i 25 ud af de sidste 30 år, også af et efterlønskontingent, der skal betales i samme periode. Ydermere ændres ydelsesprofilen med 2-årsreglen. Hvis overgangen til efterløn sker inden 2 år efter rettigheden til efterløn er opfyldt, udgør efterlønsydelsen kun 91 pct. af den maksimale dagpengesats, og både indestående på pension samt udbetalinger herfra modregnes i ydelsen. Hvis 2-årsreglen derimod opfyldes, er ydelsen højere og modregningen lempeligere. Endvidere er der mulighed for at optjene en skattefri præmie, hvis overgangen udskydes yderligere. 2008: Jobplanen fra 1. juli 2008 giver mulighed for at optjene en skatterabat på 100.000 kr. for 64-årige, som fortsætter på arbejdsmarkedet. Side 3
Boks 1 (fortsat) Førtidspension 2003: Med finanslovsforliget i 1999 indgås en rammeaftale om en reform af førtidspensionen, som trådte i kraft 1. januar 2003. De fire daværende ydelser blev skåret ned til to, og tildelingskriterierne blev ændret, så fokus i højere grad rettes mod ansøgerens muligheder frem for begrænsninger. Dette sker ved at benytte den såkaldte arbejdsevnemetode. 2008: Jobplanen fra 1. juli 2008 betyder, at førtidspensionister kan arbejde uden risiko for at miste retten til at vende tilbage til førtidspension. Dette gælder for førtidspensionister, der har fået tilkendt deres pension før 2003. Folkepension 2004: Fra og med 1. juli 2004 nedsættes folkepensionsalderen fra 67 til 65 år. Endvidere indføres opsat pension, som giver mulighed for at optjene ret til en højere folkepensionsudbetalinger, hvis overgangen udskydes. Endvidere trådte ordningen om opsat pension i kraft fra 1. juli 2004. Ordningen giver mulighed for at udskyde folkepensionsudbetalinger, indtil den ældre ønsker at stoppe på arbejdsmarkedet, hvilket til gengæld belønnes med en højere folkepension. 2008: Folkepensionisterne kan med Jobplanen fra 1. juli 2008 arbejde og tjene op til 30.000 kr. ekstra om året, uden der sker en nedsættelse i tillæg som fx folkepensionens pensionstillæg, ældrechecken og varme- og helbredstillæg. Kilde: Danmarks Statistik, og Ankestyrelsen. 3. Data Til at afgrænse personer, der tilgår de forskellige tilbagetrækningsordninger, anvendes Beskæftigelsesministeriets DREAM-register og Danmarks Statistisks befolkningsregister. På baggrund af DREAM-registret identificeres den uge i året, hvor en person enten overgår til førtidspension, overgangsydelse eller efterløn. Tilgang til førtidspensionsordningen eksisterer kun i DREAM-registret fra og med 2000. En betydelig del af den samlede tilgang til folkepension kan ikke observeres i DREAM-registret. Dette skyldes, at DREAM-registret kun indeholder oplysninger for personer, der har modtaget en offentlig overførsel i perioden. Specielt gælder for personer, der overgår til folkepension, at de kun indgår i registret, hvis de har modtaget en anden offentlig ydelse i perioden. Dette giver en ganske beskeden dækningsgrad i de første år i perioden. Til at finde overgangen til folkepension på månedsniveau anvendes derfor i stedet Danmarks Statistiks befolkningsregister, hvori de enkelte personers præcise fødselsdato er opgjort. Det antages i denne sammenhæng, at en person overgår til folkepension ved den officielle folkepensionsalder. Da blot en ganske lille andel fortsætter på arbejdsmarkedet efter den formelle pensionsalder, vurderes dette ikke at skævvride resultaterne i nævneværdig grad. 1 1 Persongruppen af erhvervsaktive efter pensionsalderen kan afgrænses ved at betragte andelen af 65-årige, der er tilmeldt ordningen opsat pension. For at kunne opnå ret til opsat pension skal et beskæftigelseskrav på 1.500 timer pr. år være opfyldt (kravet er sæn- Side 4
4. i perioden I dette afsnit følges udviklingen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i perioden. Denne sammenholdes med ledigheden for personer tæt på tilbagetrækningsalderen samt udviklingen i restlevetiden for 60-årige personer. Endvidere diskuteres sammenhængen mellem reformer og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Figur 1 viser gennemsnitsalderen ved overgangen til de nævnte ordninger for alle personer på 50 år eller derover. Den gennemsnilige tilbagetrækningsalder er opgjort både med og uden tilgangen til førtidspension. Fra 1992 til udgangen af 1995 iagtages et markant fald fra 65 til 59,5 år (ekskl. førtidspension) i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Det store fald i tilbagetrækningsalderen som følge af indførslen af overgangsydelsen og det forhold, at tilbagetrækningsalderen kom tilbage på samme niveau efter udfasningen, illustrerer således, hvordan skattefinansierede tilbagetrækningsmuligheder har stor betydning for, hvornår folk faktisk trækker sig tilbage. I boks 2 diskuteres sammenhængen mellem reformer og tilbagetrækningsalderen. Figur 1 Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, Alder 65,0 64,5 64,0 63,5 63,0 62,5 62,0 61,5 61,0 60,5 60,0 59,5 59,0 Overgangsydelsen udvides Overgangsydelsen stoppes Efterlønsreform Førtidspensionsreform Lavere folkepensionsalder og opsat pension Jobplan 12341234123412341234123412341234123412341234123412341234123412341234 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Inkl. førtidspension Ekskl. førtidspension Anm.: I DREAM-registret indgår ikke alle personer, der overgår til folkepension, hvorfor den samlede overgang er fundet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Tilgangen til førtidspension eksisterer kun i DREAM-registret fra og med 2000. ket til 1.000 timer pr. 1. januar 2008). Amilon, Bingley og Nielsen (2008) finder, at 3 pct. af personer, der fyldte 65 år i perioden fra august 2004 til juni 2006, tilmeldte sig ordningen. Alternativt kan andelen af erhvervsaktive opgøres på baggrund af RAS-statistikken. I 2008 var omkring 9 pct. af personer på 65 år eller derover i arbejdsstyrken (Danmarks Statistik). Disse personer kan imidlertid godt have modtaget folkepension samtidigt med at de udbyder deres arbejdskraft. Andelen af personer, der fuldtid udbyder deres arbejdskraft efter 65-årsalderen, må derfor formodes at være tættere på 3 end 9 pct. Side 5
Bortset fra nogle mindre udsving har den gennemsnitlige alder ved overgang til efterløn eller folkepension været støt faldende fra og med 1997, hvor tilbagetrækningsalderen er på samme niveau som i 1992. Stigningen omkring 3. kvartal 2004 skyldes givetvis den sænkede folkepensionsalder, jf. boks 1. Som der redegøres for i boks 2 betyder dette, at flere 65- og 66-årige har mulighed for at trække sig tilbage. Da disse personer har en alder højere end den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fører dette umiddelbart til en stigning i tilbagetrækningsalderen. I 3. kvartal 2006 iagtages et større fald i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Dette skal i høj grad forklares med, at den lavere folkepensionsalder på dette tidspunkt er fuldt implementeret, hvorfor tilgangen til ordningen fordeler sig mere ligeligt på de enkelte kvartaler. Boks 2 Sammenhængen mellem reformer og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder Det meget store fald i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i perioden 1992-1995 tyder på en forholdsvis klar sammenhæng mellem indførslen af overgangsydelsen og tilbagetrækningsalderen. Derimod er sammenhængen mellem den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder og den lavere folkepensionsalder pr. 1. juli 2004 mindre tydelig. Der kan være flere årsager til dette, men en væsentlig årsag er givetvis, at sænkningen af folkepensionsalderen betød, at 65- og 66-årige personer kunne overgå til folkepension. En del af disse personer ville før d. 1. juli 2004 være i arbejdsstyrken eller være selvforsørgende, og da en betydelig del af disse herefter har benyttet muligheden for at overgå til folkepension, vil de indgå ved beregningen af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Dermed tilføres personer til den samlede tilbagetrækning, som har en alder der er højere end gennemsnittet, hvorfor den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder samlet set vokser. Derved opstår den lidt pudsige situation, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder vokser samtidigt med, at folkepensionsalderen sænkes. I takt med indfasningen udlignes denne effekt imidlertid, og i slutningen af 2006 indikerer figur 1, at den lavere folkepensionsalderen fuldt ud slår igennem på den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, som falder. Endeligt er det vigtigt at være opmærksom på, at det er ikke er muligt at observere den hypotetiske situation, hvor en given tilbagetrækningsreform ikke var indført. Hvis den pågældende reforms formål er at hæve tilbagetrækningsalderen, kan denne have modvirket et større fald i tilbagetrækningsalderen end det, der umiddelbart kan observeres. Det kan derfor ikke uden videre konkluderes, at en sådan tilbagetrækningsreform ikke har virket, hvis der ikke øjeblikkeligt kan aflæses en stigning i tilbagetrækningsalderen. Samlet set er der tale om et betydeligt fald i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, som i 2008 er knap 2 år lavere end i 1992/97. 2 Noget af stigningen i 2 Det fremgår af bilag 8, at udviklingen i medianalderen ved tilbagetrækning i perioden understøtter resultaterne i figur 1. Fra 1992 til 2008 falder medianalderen således med 2 år svarende til den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Ved at sammenligne den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder med medianalderen ved tilbagetrækning er det endvidere muligt at vurdere, hvor tyngden i fordelingen af overgangen til de forskellige tilbagetrækningsordninger ligger. Som det vises i bilag 8, skyldes faldet i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i perioden 2001-2003 overvejende, at efterlønsovergangen vokser markant som andel af den samlede tilbagetrækning. Side 6
1991:1992 1992:1993 1993:1994 1994:1995 1995:1996 1996:1997 1997:1998 1998:1999 1999:2000 2000:2001 2001:2002 2002:2003 2003:2004 2004:2005 2005:2006 2006:2007 tilbagetrækningsalderen i slutningen af perioden kan givetvis tilskrives de gunstige konjunkturer, som nu er vendt. Den lavere gennemsnitlige tilbagetrækningsalder skal ses i lyset af en stigende restlevetid for 60-årige personer, jf. figur 2. Således er restlevetiden siden 1992 vokset med knap 2 år for både 60-årige mænd og kvinder. For gennemsnitspersonen er tilbagetrækningsperioden dermed vokset med knap 4 år siden 1992. Figur 2 Restlevetid for 60-årige, 1991-2007 År 23,8 23,0 22,2 21,4 20,6 19,8 19,0 18,2 17,4 16,6 15,8 15,0 Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik. Samtidigt er beskæftigelsesmulighederne blevet betydeligt mere gunstige i perioden. Således fremgår det af figur 3, at ledigheden for personer på 60 år eller derover er under niveauet for arbejdsstyrken som helhed. Endvidere er den merledighed, som tidligere kunne iagttages for personer tæt på efterlønsalderen, fuldstændigt elimineret, og ledigheden for de 50-59-årige er i de sidste måneder af 2008 lavere end ledigheden i hele arbejdsstyrken. Det fremføres ofte, at en afskaffelse af efterlønsordningen blot vil føre personer i aldersgruppen omkring den nuværende efterlønsalder ud i ledighed. Den lave ledighed i gruppen understøtter dog ikke dette. I de følgende afsnit opdeles den samlede tilbagetrækning på de forskellige ordninger. Dermed er det muligt at vurdere, hvilke ordninger der bidrager mest til ændringerne i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Side 7
2000M04 2000M10 2001M04 2001M10 2002M04 2002M10 2003M04 2003M10 2004M04 2004M10 2005M04 2005M10 2006M04 2006M10 2007M04 2007M10 2008M04 2008M10 Figur 3 Sæsonkorrigeret ledighed, 2000-2008 Pct. af arbejdsstyrken 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Kilde: Danmarks Statistik. Alle 50-59-årige 60 år og derover 4.1. Overgang til førtidspension Hvis førtidspension medtages i den samlede tilbagetrækning, iagtages en pludselig stigning i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra 2002 til 2003, jf. figur 1. I 1. kvartal af 2003 blev tildelingskriterierne for førtidspension ændret, jf. boks 1. Fra 1. kvartal 2002 og op til reformen af førtidspensionsordningen er tilgangen til ordningen stigende, jf. figur 4, hvilket muligvis kan forklares med at ansøgere og/eller sagsbehandlere har haft et ønske om, at tildelingen skulle foregå efter kriterierne i den gamle ordning. Således falder tilgangen kraftigt i 1. og 2. kvartal af 2003, og i begyndelsen af 2004 af tilgangen på samme niveau som i 1. og 2. kvartal af 2002. Det store fald i tilgangen i de første kvartaler af 2003 slår umiddelbart igennem på den samlede tilbagetrækning, hvorfor den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder vokser noget sammenlignet med de foregående kvartaler. Side 8
Figur 4 Tilgang til førtidspension, 50-årige og derover, 2000-2008 Antal 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Siden 2004 har den gennemsnitlige alder ved tilbagetrækning til førtidspension været nogenlunde konstant. Førtidspensionsalderen var dog noget højere i 2000 end i 2007/2008, jf. figur 5. Figur 5 Gennemsnitlig alder ved overgang til førtidspension, 50-årige og derover, 2000-2008 Alder 57,0 56,9 56,8 56,7 56,6 56,5 56,4 56,3 56,2 56,1 56,0 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Side 9
4.2. Overgang til folkepension En del af faldet i tilbagetrækningsalderen fra 1992 til 2008 skyldes den lavere folkepensionsalder, der blev sænket i forbindelse med efterlønsreformen i 1999. Folkepensionsalderen blev sænket fra 67 til 65 år for personer født senere end 1. juli 1939. Indfasningen af den lavere folkepensionsalder skete i perioden 2004 til 2006, jf. figur 6. Figur 6 Gennemsnitlig folkepensionsalder, Alder 67,5 67,0 66,5 66,0 65,5 65,0 64,5 12341234123412341234123412341234123412341234123412341234123412341234 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Anm.: I DREAM-registret indgår ikke alle personer, der overgår til folkepension, hvorfor den samlede overgang er fundet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Resultatet af den sænkede folkepensionsalder er, at en større andel af de, der trækker sig tilbage, udgøres af folkepensionister. Side 10
4.3. Overgang til efterløn I perioden 1993-1999 har tilgangen til efterlønsordningen været forholdsvis stabil. Fra 2000 til 2002 sker der imidlertid en betydelig stigning i antallet af personer, der overgår til ordningen, og tilgangen vokser således med mere end 14.000 personer, jf. figur 7. I 2000 sker der endvidere et skift i kønsfordelingen i tilgangen til ordningen, idet flere kvinder end mænd herefter tilgår. Fra 2002 og frem til i dag er overgangen til ordningen forholdsvis stabil. Figur 7 Overgang til efterlønsordningen, fordelt på køn, 1993-2008 Antal 6.000 5.500 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 1234123412341234123412341234123412341234123412341234123412341234 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Mænd Kvinder Anm.: Personer, der i perioden 1992-1995 overgår fra overgangsydelse til efterløn, er ikke medtaget. Antal personer er opgjort som 4 kvartalers gennemsnit. Der er givetvis flere årsager til stigningen i kvindernes tilgang til efterlønsordningen. Udover demografiske ændringer kan stigningen være drevet af flere efterlønsberettigede kvinder kombineret med en øget udnyttelsesgrad af ordningen. Den højere udnyttelsesgrad kan skyldes, at kvinder normalt har opbygget en mindre pensionsformue end mænd, hvorfor deres efterlønsudbetaling er mindre påvirket af de modregningsregler, som træder i kraft før 2-årsreglen er opfyldt, jf. boks 1. Den øgede tilgang af kvinder til efterlønsordningen kan endvidere være blevet forstærket af, at ægtepar og samlevende ofte trækker sig tilbage samtidigt. Med de normale aldersforskelle mellem mænd og kvinder betyder dette, at kvinder trækker sig tidligere tilbage end mænd. Antallet af personer i alderen 60 til 64 år er steget betragteligt i perioden 1992-2008. For at undersøge om den forøgede tilgang til efterlønsordningen også dækker over en øget andel af overgåede, er tilgangsfrekvenserne i de forskellige aldersgrupper vist i figur 8. Figuren viser, at andelen af tilgåede stort set er vokset i alle aldersgrupperne fra 1992 til og 1998. Herefter falder tilgangen en smule for gruppen af 60-årige. Fra 2000 til 2002 sker der en markant forøgelse af andelen overgåede blandt de 62-årige, hvilket med al sandsynlighed skal tilskrives efterlønsreformen fra 1999. Side 11
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 8 Andel af 60-64-årige, der overgår til efterlønsordningen, 1992-2008 Pct. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 60-årige 61-årige 62-årige 63-årige 64-årige Anm.: Personer, der i perioden 1992-1995 overgår fra overgangsydelse til efterløn, er ikke medtaget. I perioden 1992-2006 er den gennemsnitlige efterlønsalder faldet. Ved udgangen af 1992 var den gennemsnitlige alder 61,8 år, mens den i 2. kvartal 2008 udgjorde knap 61,3 år, hvilket svarer til et fald på et halvt år, jf. figur 9. I 4. kvartal 2008 er efterlønsalderen dog steget til knap 61,4 år. Dette stemmer overens med den lavere andel af 60-årige, som overgår til ordningen, jf. figur 8. Side 12
Figur 9 Gennemsnitlig alder ved overgang til efterløn, 1993-2008 Alder 62,0 61,9 61,8 61,7 61,6 61,5 61,4 61,3 61,2 61,1 61,0 12341234123412341234123412341234123412341234123412341234123412341234 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Faktiske tal 4 kvartalers glidende gennemsnit Anm.: Personer, der i perioden 1992-1995 overgår fra overgangsydelse til efterløn, er ikke medtaget. Den lavere efterlønsalder kan i høj grad forklares med en tidligere tilbagetrækning for kvinder, jf. figur 10, samt det forhold, at flere benytter muligheden for at overgå til efterløn. Fra 2005 er faldet dog primært drevet af en lavere tilbagetrækningsalder for mænd, jf. figur 10. Side 13
Figur 10 Gennemsnitlig alder ved overgang til efterløn, fordelt på køn, 1993-2008 Alder 62,0 61,8 61,6 61,4 61,2 61,0 60,8 60,6 1234123412341234123412341234123412341234123412341234123412341234 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Mænd Kvinder Anm.: Personer, der i perioden 1992-1995 overgår fra overgangsydelse til efterløn, er ikke medtaget. Alder er opgjort som 4 kvartalers gennemsnit. I perioden 1993 til 2008 er der sket en indsnævring af forskellen i efterlønsalderen mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Således fremgår det af figur 11, at hvor forskellen i tilbagetrækningsalder mellem grundskoleud-dannede og personer med en lang videregående uddannelse udgjorde godt 1,4 år i 1994, er forskellen skrumpet til blot 0,8 år i 2008. Dette er specielt drevet af faldet i efterlønsalderen fra 2004 for personer med en lang videregående uddannelse. Fra 2004 har tilbagetrækningsalderen været nogenlunde uændret for de andre uddannelsesgrupper. Side 14
Figur 11 Den gennemsnitlige alder ved overgang til efterløn, fordelt på højest fuldførte uddannelse, 1993-2008 Alder 63,0 62,8 62,6 62,4 62,2 62,0 61,8 61,6 61,4 61,2 61,0 1234123412341234123412341234123412341234123412341234123412341234 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Grund. udd. Gym. udd. Fagudd. KVU MVU LVU Anm.: Personer, der i perioden 1992-1995 overgår fra overgangsydelse til efterløn, er ikke medtaget. KVU, MVU og LVU angiver henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Alder er opgjort som 4 kvartalers gennemsnit. Ligeledes er sammensætningen af tilgangen til ordningen ændret markant i perioden. I 1992 bestod mere end halvdelen af tilgangen til efterlønsordningen af personer med en grundskoleuddannelse, mens personer med en videregående uddannelse udgjorde 10 pct., jf. figur 12. Sammensætningen ændrede sig efter den store stigning i tilgangen fra 2000. I 2008 udgøres 23 pct. af tilgangen til ordningen af personer med en videregående uddannelse. Ligeledes er andelen af faguddannede steget fra 37 til 46 pct. Den ændrede uddannelsesfordeling af efterlønstilgangen kan ikke alene forklares med ændringer i uddannelsesfordelingen blandt alle 60-64-årige. I perioden er andelen af personer med en videregående uddannelse i tilgangen til efterlønsordningen således vokset med omtrent 17 pct. mere end ændringen i uddannelsessammensætningen af de 60-64-årige umiddelbart tilsiger. For personer med en lang videregående uddannelse er stigningen endnu større og udgør 42 pct. Side 15
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 12 Overgangen til efterlønsordningen, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau, Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Grund. udd. Gym. udd. Fagudd. KVU MVU LVU Anm.: Personer, der i perioden 1992-1995 overgår fra overgangsydelse til efterløn, er ikke medtaget. KVU, MVU og LVU angiver henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. 5. Den årgangsspecifikke tilbagetrækningsalder Den gennemsnitlige efterlønsalder kan dække over ændringer i årgangenes størrelser samt forskelle i tilbagetrækningsaldre på tværs af disse årgange. Eksempelvis kan et fald i den gennemsnitlige alder ved overgang til efterløn skyldes, at de yngre årgange udgør en større andel af den samlede overgang end de ældre årgange, hvorfor førstnævnte gruppes overgangsaldre vægter højere ved beregning af gennemsnitsværdien. Som det fremgår af figur 13, er fordelingen af årgangene inden for en aldersgruppen af 60-64-årige stort set konstant i perioden, hvilket indikerer, at forskydninger i årgangenes størrelse ikke er forklaringen på den lavere tilbagetrækningsalder. Side 16
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 13 Fordelingen af årgange, 60-64-årige, Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 60-årige 61-årige 62-årige 63-årige 64-årige Kilde: Danmarks Statistik. For at undersøge om forskydninger i årgangenes størrelse har påvirket tilbagetrækningsalderen, præsenteres de årgangsspecifikke tilbagetrækningsaldre i figur 14. er beregnet ved at følge en hel årgang af efterlønsberettigede personer gennem efterlønssystemet, hvor de personer, som ikke udnytter ordningen, automatisk overgår til folkepension ved 65- eller 67-årsalderen, afhængig af de regler, den pågældende årgang er underlagt. Dermed renses for forskydninger i årgangenes størrelser, som kan have betydning for den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Ulempen ved denne metode er imidlertid, at overgangsaldrene i de enkelte årgange ikke kan være så aktuelle, som når den gennemsntlige tilbagetrækningsalder beregnes på baggrund af et tværsnit af årgangene. Som det fremgår af figur 14, er den gennemsnitlige efterlønsalder lavere for årgangen af 60-årige personer i 2002 end for årgangen af 60-årige i 1996. Forskellen svarer til knap 0,15 år. Udviklingen i den årgangsspecifikke tilbagetrækningsalder understøtter dermed billedet i figur 9. Side 17
Figur 14 Årgangsspecifikke gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, efterlønsberettigede personer, 1996-2002 Alder 62,5 62,4 62,3 62,1 62,0 61,9 61,8 61,6 61,5 60-årige i 1996 60-årige i 1997 60-årige i 1998 60-årige i 1999 60-årige i 2000 60-årige i 2001 60-årige i 2002 6. Konklusion Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er faldet med knap 2 år i perioden. Samtidigt er restlevetiden for 60-årige vokset med 2 år. Det giver samlet set fire ekstra år til tilværelsen som pensionist. Alt dette skal ses lyset af, at perioden har været kendetegnet ved gode beskæftigelsesmuligheder for personer i aldersgruppen tæt på pensionsalderen. En række oplagte muligheder for at øge tilbagetrækningsalderen er derfor ikke udnyttet. Meget tyder på, at faldet i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i fortrinsvist er drevet af en øget tilgang og tidligere overgang til efterlønsordningen. Dette gælder primært for kvinder. Derudover er højtuddannedes alder ved overgang til efterlønsordningen faldet betragtelig. Dertil kommer den lavere folkepensionsalder fra 67 til 65 år pr. 1. juli 2004, som givetvis også har sænket tilbagetrækningsalderen. Side 18
7. Litteratur Amilon, A., P. Bingley og T. H. Nielsen (2008), Opsat Pension øger den arbejdsudbuddet? SFI. København. (2008), Sociale Ydelser Hvem, hvad & hvornår. København. Arbejdsmarkedsstyrelsen (2007), DREAM dokumentation. København. Side 19
8. Bilag Medianalderen ved tilbagetrækning i perioden viser omtrent den samme udvikling som den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, jf. figur 15, og samlet set falder medianalderen med omtrent 2 år fra 1992 til 2008. Figur 15, ekskl. overgang til førtidspension, Alder 68,0 67,0 66,0 65,0 64,0 63,0 62,0 61,0 60,0 59,0 12341234123412341234123412341234123412341234123412341234123412341234 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Gns. Median Anm.: I DREAM-registret indgår ikke alle personer, der overgår til folkepension, hvorfor den samlede overgang er fundet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Den faldende medianalder fra omkring 1999 skal primært henføres til en større tilgang til efterlønsordningen relativt til overgangen til folkepension, jf. figur 16. Dette forklarer således også, at medianalderen ligger under den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i perioden 2001-2003. Med den lavere folkepensionsalder fra og med 1. juli 2004 mindskes efterlønstilgangen som andel af den samlede tilbagetrækning, hvorfor medianalderen ved tilbagetrækning vokser. Side 20
Figur 16 Tilgangen til efterløn som andel af den samlede tilbagetrækning, ekskl. førtidspension, Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 12341234123412341234123412341234123412341234123412341234123412341234 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Anm.: I DREAM-registret indgår ikke alle personer, der overgår til folkepension, hvorfor den samlede overgang er fundet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Side 21