Transition NEWS. Sygefravær - tid til holdningsændring. Tema: MAGASINET NR. 02 2009. Offentlig-privat samarbejde om sygedagpengeforløb

Transition NEWS MAGASINET NR. 02 2009 Tema: Sygefravær - tid til holdningsændring Beskæftigelsesministeren ser sygefravær i nyt perspektiv side 4-5 Sundhed og samarbejde i SAMPENSION side 6-7 Horsens knækker sygefraværkurven side 8-9 Offentlig-privat samarbejde om sygedagpengeforløb side 10-11

2 Afslutning Kilde: William Bridges Neutral zone Ny begyndelse Afslutningen betegner den tilstand, hvor personen endnu ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til betydningen af den ydre hændelse. I afslutningen er der fokus på det, som personen siger farvel til eller lægger bag sig. Ofte benævnt som omkostninger eller tab. Transition En transition er den indre, psykologiske forandringsproces, som igangsættes af en ydre hændelse eller ændring. Transitionen forløber, uanset om der er tale om en selvvalgt eller ufrivillig, en positiv eller en negativ ændring, og uanset om personen er bevidst om transitionen eller ej. Transitionsprocessen består af tre zoner, henholdsvis en afslutning, en neutral zone og en ny begyndelse. Zonerne symboliserer forskellige mentale tilstande i forandringsprocessen. Tilstande som ikke adskilles tydeligt, men som afløser hinanden i det tempo, vi mentalt er klar til at bevæge os i. Bevægelsen foregår oftest ubemærket, ligesom vi kan bevæge os frem og tilbage imellem zonerne. I hver af zonerne er der fokus på de forskellige mentale tilstande i transitionsprocessen. Den neutrale zone betegner den tilstand, hvor personen endnu ikke har lagt det afsluttede bag sig og endnu ikke har taget det nye til sig. I den neutrale zone fokuseres på afklaring, dels i forhold til de betydninger, som de konkrete begivenheder har for personen, dels i forhold til personens fremtidsønsker og -muligheder. Den nye begyndelse betegner den tilstand, hvor personen er parat til at virke i overensstemmelse med de aktuelle vilkår. I den nye begyndelse er der fokus på handling og på de fremadrettede præstationer. En transition eller forandringsproces er en helt naturlig reaktion på en konkret hændelse og forløber som regel helt af sig selv over en given tidsperiode. Med den rette støtte kan processen målrettes, hvormed både tids- og ressourceforbruget minimeres væsentligt. Selskaberne i AS3 Companies støtter mennesker og organisationer gennem de transitioner, som opstår i forbindelse med forandringer i arbejdslivet. Kolofon Ansvarshavende redaktør: Allan Gross-Nielsen: agn@as3.dk Redaktion: Jens Daa Hankert: jdh@as3.dk, Mikkel Errboe: mer@as3.dk Grafisk design: Grefta Tryk A/S Foto: www.gudmann.com, Joachim Rode, Ann Malmgren og Mikkel Errboe ISSN: 1903-8267 Tryk: Grefta Tryk A/S Transition News trykkes i 6000 eksemplarer, der udsendes til AS3s kunder og samarbejdspartnere i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor.

3 Sygefravær kan det kureres? Administrende direktør, Allan Gross-Nielsen Danskernes sygefravær er steget støt igennem de seneste mange år med enorme udgifter for samfundet og erhvervslivet til følge. De menneskelige omkostninger ved langvarigt sygefravær er det største problem. Undersøgelser viser, at en langtidssygemelding markant øger risikoen for udstødning fra arbejdsmarkedet med en eventuel social deroute som følge. Den rigtige indsats kunne måske have holdt dem på rette kurs. En plan for at vende udviklingen har derfor i stigende grad været påkrævet. Regeringen har nu lagt en række redskaber på bordet, så vi sammen kan få taget hånd om problemet. Skal vi minimere dette problem, kræver det et ændret mindset. Vi skal gå fra at se på den sygemeldtes begrænsninger til at kigge på muligheder og ressourcer. Vi skal revidere vores opfattelse af, at man bliver hurtigere rask af at blive hjemme, og vi skal ikke mindst arbejde på at få fjernet berøringsangsten, så dialogen med den enkelte sygemeldte kan foregå åbent og ærligt og uden mistænkeliggørelse. Først derefter kan vi komme de reelle problemstillinger til livs. Regeringens nye initiativer tager udgangspunkt i en ændret holdning til sygefravær, hvor det essentielle er, at den enkelte sygemeldte i videst mulige omfang skal bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derudover er de centrale elementer i regeringens udspil, at den forebyggende indsats skal øges, at indsatsen overfor den sygemeldte skal iværksættes tidligere, og at samspillet mellem beskæftigelses- og sundhedsindsatsen skal optimeres. Hvem har ansvaret? Den første indskydelse er, at virksomhederne har ansvaret for det arbejdsrelaterede sygefravær. Problemet med dette er imidlertid, at det fratager medarbejderne et naturligt medansvar og øger risikoen for offerrolle en situation, der sjældent bidrager konstruktivt til en god løsning. Lad os derfor slå fast det er et fælles ansvar. Det kræver endvidere en fælles indsats, hvis det skal lykkes. Derfor skal både virksomheder, medarbejdere, jobcentre, pensionsselskaber og sundhedsvæsen tage deres del af ansvaret og arbejdet, for at vi kan få vendt udviklingen. En solid forebyggende indsats er et naturligt krav til alle virksomheder. Et godt arbejdsmiljø og en god dialog mellem ledere og medarbejdere er nogle af de bedste værktøjer til at forebygge sygefravær. Hvis medarbejderen alligevel bliver sygemeldt, er det afgørende, at virksomheden fastholder kontakten til den sygemeldte medarbejder, og at der løbende foregår en dialog omkring sygdomsforløbet og den sygemeldtes tilbagevenden. Hvis den sygemeldte overgår til sygedagpenge, skal jobcentret afholde opfølgningssamtaler med jævne mellemrum. Afklarings- og udredningshastigheden er afgørende for et godt resultat. Det er derfor vigtigt, at der et tæt og konstruktivt samspil mellem læger, sundhedsvæsen, en eventuel pensionskasse og jobcentret. Anden aktør kan også bidrage til at øge hastigheden både i forhold til afklaring, udredning og aktivering. AS3 Companies hilser en samlet og koordineret indsats velkommen, idet den er et udtryk for et ønske om et ændret mindset. Den helbredende kur, der helt kan fjerne sygefraværet findes ikke, og regeringens målsætning er da også mere realistisk nemlig at nedbringe det med 20 pct. inden 2015. Det er en ambitiøs målsætning, der vil kunne rykke mærkbart ved de enorme udgiftsposter, der er forbundet med sygefravær. Lad os sætte os for at nå den målsætning og sammen løse denne opgave og blive rollemodel for andre lande, på samme måde som vi er det i forhold til flexicurity-modellen. God læselyst!

4 Sygefravær i nyt perspektiv Nu bliver arbejde en del af medicinen mod langtidssygemeldinger Da Venstres Inger Støjberg i foråret blev udnævnt til beskæftigelsesminister, overtog hun ansvaret for beskæftigelsesindsatsen på et arbejdsmarked, der var og stadig er hårdt ramt af finanskrisen. Med markante stigninger i ledigheden har Inger Støjberg derfor siden sin tiltrædelse haft hænderne fulde i bestræbelserne på at afstemme beskæftigelsesindsatsen til behovet. Det er dog ikke den eneste opgave, ministeren står med, for med 150.000 sygemeldte danskere hver eneste dag, er danskernes sygefravær også et stort problem både for det enkelte menneske og for samfundsøkonomien. De samlede udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom er 37 milliarder kroner hvert år. Oven i skal lægges udgifter i sundhedssektoren og værdien af det arbejde, som ikke bliver lavet, fordi medarbejderen er syg. Det er et stort problem, Sygefraværet i tal Sygefravær koster hvert år samfundet mindst 37 milliarder kroner Sygefraværet er 5 procent af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 150.000 sygemeldte hver dag. Heraf er 90.000 på sygedagpenge 1/3 af al sygefravær skyldes dårligt arbejdsmiljø Sygefravær på mere end tre måneder er steget med 25 procent siden 2005 De ca. 30 pct. mest syge kan forklare ca. 75 pct. af omfanget 60 pct. vender tilbage på sygedagpenge indenfor et år Kilder: Beskæftigelsesministeriet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø specielt når vi ved fra en række danske og internationale undersøgelser, at det faktisk kan lade sig gøre at afkorte sygefraværet og forebygge, at mennesker bliver udstødt fra arbejdsmarkedet, hvis den sygemeldte holder sig i gang og har en tæt kontakt med arbejdspladsen, forklarer Inger Støjberg, der derfor er glad for, at regeringen i efteråret 2008 indgik en aftale med arbejdsmarkedets parter om at nedbringe sygefraværet. Vi kan se, at jo længere tid man er sygemeldt, des større er risikoen for, at man aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet. Vi kan ikke være bekendt at opgive mennesker og sende dem på førtidspension, og som samfund har vi ikke råd til at sende så mange mennesker på tidlig pension. Det langvarige sygefravær kræver handling, og derfor bliver det interessant at se effekten af de initiativer, der sættes i værk i den kommende tid, siger ministeren med henvisning til regeringens handlingsplan for nedbringelse af sygefraværet samt den for nyligt vedtagne lov på sygedagpengeområdet. Sygemeldte skal holde sig i gang Ifølge Inger Støjberg er det nødvendigt, at vi ændrer vores syn på sygefravær, hvis indsatsen for at vende udviklingen skal lykkes. Jeg tror, at mange af os går rundt med en forestilling om, at når vi er syge, så skal vi blive hjemme og holde os mest muligt i ro, indtil vi er fuldstændig raske igen. Men vi skal ikke tænke så sort-hvidt. Enten helt syg eller helt rask. Virkeligheden er ofte mere nuanceret. Vi ved for eksempel, at mange syge med fordel kan blive på arbejdspladsen eller relativt hurtigt vende tilbage, hvis der sættes ind med en tidligere og mere målrettet indsats. Vi ved også, at sygemeldte, der bliver delvis raskmeldte, i højere grad har en plads på arbejdsmarkedet efter endt sygdom, end de personer, der har været sygemeldt på fuld tid. Det er med andre ord og i modstrid med den gængse opfattelse tror jeg vigtigt, at syge holder sig i gang i den udstrækning deres helbred tillader det, siger Inger Støjberg. Store forventninger til indsatsen Arbejdet med at nedbringe sygefraværet er inddelt i fire indsatsområder; forebyggelse, tidlig indsats, aktiv under

5 Inger Støjberg mener, at det er nødvendigt at se på sygefraværsproblematikken fra en ny vinkel, hvis udviklingen skal vendes. sygemelding samt bedre samspil mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen. Det kræver ifølge ministeren en indsats på alle områder, hvis de ønskede resultater skal opnås. Det er regeringens målsætning, at sygefraværet skal nedbringes med op til 20 procent frem mod 2015. Det betyder ikke, at 20 procent af de, der er sygemeldte i dag, ikke er syge, men det er et udtryk for, at vi igennem forebyggelse og en tidlig og aktiv indgriben vil kunne undgå, at så mange bliver nødt til at langtidssygemelde sig. Samtidig har jeg store forventninger til det tættere samspil mellem beskæftigelses- og sundhedsindsatsen, der efter kommunalreformen er samlet under den enkelte kommune. Vi skal udnytte, at det giver nye muligheder for, at kommunerne kan lave en koordineret og sammenhængende indsats, hvor behandling, genoptræning og beskæftigelsesindsats går hånd i hånd og i højere grad er tilpasset den enkelte sygemeldtes behov og ressourcer, fortæller Inger Støjberg. Regeringens handlingsplan 1. Sygefravær skal forebygges Det indebærer blandt andet, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser skal opgraderes 2. En tidlig indsats er afgørende Sygemeldte skal hurtigst muligt afklares for ikke at blive udstødt fra arbejdsmarkedet 3. Aktiv under sygemeldingen Sygemeldte skal have tættere kontakt til arbejdsmarkedet under sygdomsforløbet, og fokus skal være på muligheder frem for på begrænsninger 4. Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen En mere integreret indsats skal øge effektiviteten og hastigheden i afklaringen af arbejdsevnen og planlægningen af en tilbagevenden til arbejdsmarkedet Kilde: Beskæftigelsesministeriet Tættere samspil For at reducere sygefraværet er det ifølge ministeren nødvendigt, at alle parter involverer sig og tager aktiv del i indsatsen. Skal vi knække sygefraværskurven og det skal vi - så har vi brug for at ændre vores indstilling til sygdom og arbejde, og vi har brug for at gøre op med de tabuer, der er omkring dialogen mellem arbejdsgiver, medarbejder og jobcenter. Sygdom er et individuelt problem, men sygefraværet skal løses i fællesskab. Det er derfor mit ønske, at sygefraværet nedbringes i et samspil mellem borgerne, erhvervslivet og jobcentrenes beskæftigelsesindsats, siger ministeren.

6 En sund organisation er sund fornuft SAMPENSIONS erfaringer viser, at forebyggelse langt er at foretrække frem for helbredelse Allerede da stigningen i antallet af langtidssygemeldinger begyndte at vise sig i de nationale statistikker, besluttede ledelsen i SAMPENSION sig for aktivt at gøre noget ved problemet i deres organisation, og i 2003 blev medarbejdernes sundhed og trivsel derfor inddraget i virksomhedens HR-strategi. Vi har i en årrække tilbudt vores medarbejdere sund og lækker kost. Udover at rigtig ernæring giver øget energi og velvære, er det mærkbart, at medarbejderne sætter pris på, at vi som virksomhed gerne vil gøre noget for, at de har det godt, fortæller personalechef Mogens Christoffersen, der udover høj kvalitet i kantinen har fået indført en række andre tiltag, der kan sikre, at medarbejderne i SAMPENSION trives bedst muligt. Vi besluttede tidligt at indrette et fuldt moderne motionsrum og fysioterapi i vores lokaler. Medarbejderne kan få fysioterapi og massage i vores in-house klinik og dyrke fitness individuelt og på hold, hvis de ønsker det. Livstilsforedrag og undersøgelser er også tilbud til medarbejderne, og det seneste tilbud er yogaundervisning, som der er stor tilslutning til. Derudover indledte vi for et par år siden en proces omkring forebyggelse og håndtering af stress. Vi er i derfor i dag meget bevidste om, at det langt bedre kan betale sig at forebygge end at skulle igennem en lang sygemelding samt egentlig behandling, siger personalechefen. Samlet handlingsplan De mange tiltag SAMPENSION har sat i værk for at give medarbejderne optimale arbejdsbetingelser, skal nu bindes sammen i en samlet politik og en handlingsplan. Det sikrer dels, at medarbejdertrivslen og dermed præstationerne og resultaterne optimeres, dels sikrer handlingsplanen, at sygefravær forebygges og håndteres på den bedst mulige måde. Vi har nu iværksat en opfølgningsproces, der sammenkæder og synliggør de enkelte initiativer, vi har søsat gennem årene. Samtidig vil vi få sat nogle målepunkter op, der gør, at vi løbende kan justere vores indsats og optimere udbyttet af vores investeringer på området, siger Mogens Christoffersen. Processen omfatter blandt andet en indsats over for den samlede ledergruppe, hvor der fokuseres på dialogværktøjer til håndtering af sygefraværssamtalen, træning af samtaler med medarbejdere på vej tilbage til arbejdet samt de tidlige samtaler, som gerne i dagligdagen skal virke forebyggende og trivselsfremmende.

7 Personalechef Mogens Christoffersen kan konstatere, at medarbejdertrivsel og forebyggelse er langt at foretrække fremfor behandling af sygemeldte. Erfaringsudveksling At skabe en virksomhed med fokus på trivsel og arbejdsglæde som væsentlige parametre gøres ikke fra den ene dag til den anden. En målrettet strategisk proces til håndtering af disse områder kræver langsom Niels Lolk Vester, chefkonsulent hos SAMPENSION. tilvænning, før det bliver en indarbejdet del af virksomhedens dagligdag og selvforståelse. Vi er ikke i mål endnu, men vi er rigtig godt på vej, siger Mogens Christoffersen. Han suppleres af sin kollega, chefkonsulent Niels Lolk Vester, som til daglig samarbejder med landets kommuner omkring kommunalt ansattes pensionsordninger. Jeg ved fra mit arbejde og fra min tætte kontakt til kommunerne, at sygefravær er et voksende problem flere steder. Mange har svært ved at se, hvordan de kan vende kurven, men når man først er blevet gjort bekendt med de værktøjer, der kan bruges, er det jo faktisk ikke så vanskeligt. Derfor fortæller jeg gerne kommunerne om den indsats, vi gør i SAMPENSION, og at det absolut er muligt at gøre noget ved de ansattes sygefravær og oven i købet med en række positive sidegevinster, siger Niels Lolk Vester. SAMPENSION har 280 medarbejdere og administrerer pensionsordninger for flere end 280.000 danske lønmodtagere. Selskabet er dermed ansvarlig for investering af pensionsmidlerne, der samlet udgør en portefølje på 95 mia. kr SAMPENSIONS trivselstiltag Sund og lækker kost Fitnesscenter In-house klinikker med fysioterapi og massage Yogaundervisning Forebyggelse og håndtering af stress Livsstilsforedrag Indsats overfor ledergruppe med fokus på dialogværktøjer

8 Kommunal medarbejdertrivsel kommer også borgerne til gode Arbejdsmiljøkonsulent Pia Nielsen og HR- og jurachef Charlotte Lyrskov Horsens Kommune har stoppet stigningen i antallet af sygemeldinger Mange af landets kommuner har i de seneste år oplevet, at de har en udfordring i forhold til at nedbringe antallet af både det drypvise sygefravær og langtidssygemeldingerne. I Horsens Kommune har arbejdsmiljøkonsulent Pia Nielsen og HR- og jurachef Charlotte Lyrskov sammen med den øvrige HR gruppe taget initiativ til at gøre noget ved det, og de har med indførelsen af en sundhedsordning for medarbejderne i ældresektoren bevist, at det er muligt at vende udviklingen. Det er nødvendigt, at medarbejderne i ældresektoren har både fysisk og psykisk overskud, hvis de skal kunne levere en god service overfor de ældre. Det er derfor problematisk, at netop denne sektor er et område, hvor kommunerne generelt oplever mange sygemeldinger på grund af det ofte hårde fysiske arbejde. Vi besluttede derfor her i Horsens, at vi ville tilbyde medarbejderne noget mere for at forebygge sygefraværet i sektoren og for at få dem, der alligevel bliver sygemeldte, hurtigt tilbage på arbejde, fortæller Pia Nielsen. Kurven knækket Udover de økonomiske besparelser der ligger i bedre at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere og i at nedbringe udgifterne til sygefravær, er den menneskelige gevinst ved at tage arbejdsmiljøet alvorligt til at få øje på. Alene dét, at sundhedsordningen eksisterer, giver et løft til arbejdsklimaet, og med alle de tiltag og tilbud, som ordningen indeholder, er arbejdsglæden mærkbart øget. På trods af, at vi netop har været igennem omfattende organisatoriske ændringer i ældresektoren, som normalt medfører en stigning i antallet af sygemeldinger, så har vi formået at holde niveauet fra sidste år. Med andre ord er kurven knækket, og jeg er overbevist om, at vi fremover vil kunne konstatere et reelt fald i sygefraværet, som direkte resultat af vores initiativer, siger HR- og jurachef Charlotte Lyrskov, der også fremhæver, en sidegevinst. Når vores ansatte er glade og trives i deres job, betyder det, at de har mere overskud til at servicere borgerne, så indbyggerne i Horsens Kommune får altså også en indirekte gevinst af vores initiativ. Håndtering af sygefravær i hele kommunen Udover sundhedsordningen, der er etableret i ældresektoren, er der også iværksat et program for nedbringelse og håndtering af sygefraværet generelt blandt de ansatte i Horsens Kommune. I den forbindelse er der arbejdet med ledergruppen med fokus på fraværssamtaler samt oprettet et ressourcecenter, der tilbyder støtte til afklaring og uvildig sparring til medarbejdere med fravær. Ressourcenteret støtter både lederen og medarbejderen i afklarings- og fraværsperioden. Vi indså hurtigt, at det er den enkelte medarbejder, der i høj grad selv er nøglen til at finde og kommunikere løsningerne på de udfordringer, de oplever i hverdagen. Vi ønsker at støtte denne proces og denne tankegang. Der er ikke tale om, at ressourcecenteret tager ansvaret fra lederen i løsningen af fraværsudfordringer, men snarere at centeret støtter dialogen, så sandsynligheden for en holdbar løsning øges, siger Charlotte Lyrskov.

9 Fremtidens sundhedsordninger bryder med vanetænkning Igennem det seneste årti er et stigende antal lønmodtagere blevet omfattet af en sundhedsordning. I samme periode er langtidssygefraværet fortsat med at stige, og virksomhedernes og samfundets udgifter er fulgt med. Derfor mener partner i AS3 Work&Care, Tina Post Aagaard, at de erfaringer, der er høstet det seneste årti med sundhedsordningerne både nationalt og internationalt, skal bringes i anvendelse. Vi skal lære af, at sundhedsordningen mange steder nærmest per automatik har været synonym med fysioterapi, kiropraktik, massage samt eventuelt akupunktur og zoneterapi. Uanset, hvor positivt disse tilbud bliver modtaget, så får organisationen og borgerne først rigtig value for money, når det bliver andet og mere end frynsegoder eller tilbud om passiv behandling, fortæller Tina Post Aagaard. Uforløst potentiale Hun suppleres af Maila Tandrup, markedschef i AS3 Work&Care, der i en årrække har fungeret som sparringpartner for kommuner og offentlige organisationer i forbindelse med udvikling og implementering af virksomhedstilpassede sundhedsordninger. Maila Tandrup mener, at sundhedsordninger fremadrettet må imødekomme det faktum, at hovedparten af danskernes sygefravær bunder i symptomer, der ikke kan forklares objektivt medicinsk. Enhver sundhedsordning skal naturligvis inkludere professionel diagnosticering og behandling af symptomer, som vi allerede kender det i dag. Men hvis man ønsker en effektfuld og aktiv sygefraværshåndtering, skal der i højere grad lægges vægt på uddannelse og kompetenceudvikling på lederniveau for at optimere trivselen på den enkelte arbejdsplads. Løsningen af konkrete udfordringer ligger i dialogen mellem ledelsen og medarbejderne, og det er derfor vigtigt, at begge parter har redskaberne til at kunne indgå i en konstruktiv dialog. Derfor skal der også på Markedschef i AS3 Work&Care Maila Tandrup medarbejdersiden arbejdes med ansvarstagen, motivation og sparring i forhold til den enkeltes trivsel og helbred i højere grad end tidligere, siger hun. Veluddannede rådgivere Maila Tandrup mener desuden, at det er nødvendigt, at medarbejderen mødes af rådgivere, som mestrer sundhedsfaglige aspekter, såvel som rådgivning og sparring i forhold til mere job- og trivselsrelaterede problemstillinger. Udviklingen i sundhedsordningerne FØR Passiv behandling Fokus på ordningen som et frynsegode Fokus på sygdommen og behandlingen Ensidig sundhedsfaglig behandling Fokus på individet NU Aktiv hjælp til selvhjælp Fokus på midler til at skabe målbare resultater Fokus på årsager og sammenhænge Fokus på sundhedsfaglige samt job- og trivselsaspekter Fokus på individet i en organisatorisk kontekst Vi ønsker med fremtidens sundhedsordninger at sikre, at den enkelte medarbejder mødes af rådgivere, som er uddannet til at indgå i en helhedsorienteret dialog med medarbejderen om dennes jobsituation, helbred og almene trivsel, og som derigennem formår at aktivere den enkelte medarbejders egne ressourcer og ansvarstagen, fortæller Maila Tandrup, der understreger, at det både er organisationens medarbejdere og dens ledelse, der har brug for kompetent og veluddannet rådgivning, hvis effekten af sundhedsordningen skal være optimal.

10 Effektiv afklaring kræver tæt partnerskab Det er essentielt, at de private aktører forstår jobcenterets behov Landets jobcentre har i sagens natur en enorm erfaring i rådgivning af ledige og herunder også langtidssygemeldte. Derfor er jobcentrene meget bevidste om, hvilke metoder og tiltag, der bedst anvendes overfor de forskellige målgrupper, de dagligt er i kontakt med. Den erfaring bør ifølge jobcenterchef i Silkeborg Kommune, Bjarne Lynderup Thorsen danne grundlag for samarbejdet mellem det offentlige og private aktører i beskæftigelsesindsatsen. Bjarne Lynderup, Jobcenterchef i Silkeborg Kommune. Det ikke bare ønskeligt med private aktører i beskæftigelsesindsatsen det er nødvendigt, hvis indsatsen overfor både ledige og sygemeldte skal virke optimalt. Det er en forudsætning, at alle trækker den samme vej og har den samme grundlæggende tilgang og holdning til, hvordan opgaven bedst løses i respekt for den enkelte borgers situation. Derfor er det min klare overbevisning, at et tæt samarbejde mellem det offentlige og de private aktører er vejen frem. Det gælder både i forhold til ledige og i forhold til sygedagpengemodtagere, at et helhjertet partnerskab vil være til gavn for den enkelte borger, og også for samfundet generelt, siger jobcenterchefen, der har mange års erfaring i samarbejdet med private aktører. Forstå jobcenterets behov Et af Bjarne Lynderup Thorsens vigtigste kriterier, når han skal vælge en privat samarbejdspartner er, at virksomheden forstår jobcenterets behov. For mig er det altafgørende, om den private virksomhed sætter sig ind i vores specifikke behov og indretter deres tilbud og deres arbejde efter det. Det nytter jo ikke noget at være verdens bedste til at aktivere langtidsledige, hvis det er afklaring af sygedagpengemodtagere, vi har brug for, og det nytter heller ikke noget at komme med et standardtilbud, hvis der er nogle detaljer og procedurer i sygedagpengesagerne, vi gerne vil have implementeret. Det er derfor et vigtigt parameter for mig, at de private aktører rent faktisk forstår, hvad vi vil, og at de formår at tilpasse sig, så de kan levere den ønskede service. Derudover er det naturligt, at den private aktør er indstillet på løbende at blive målt og vejet, så der kan rettes til i indsatsen eller så aktøren kan skiftes ud, hvis målene ikke nås, siger jobcenterchefen. Fordel for alle parter Både for den ledige borger og for jobcentrene har samarbejdet om for eksempel sygedagpengeforløb ifølge jobcenterchefen en række fordele. Alene det, at private aktører ikke opfattes som kommunen, er for mange borgere et stort plus. Samtidig kan private aktører hurtigere tilpasse sig en konkret situation, både hvad angår antallet af medarbejdere og de kompetencer, der skal bruges for at løse en given opgave. I sådan en tilpasning har det offentlige system tendens til at være noget mere langsommeligt og stift, siger Bjarne Lynderup Thorsen, der ser flere fordele ved et tæt samarbejde. En kompetent privat samarbejdspartner tilbyder ofte den enkelte borger et mere individuelt tilpasset afklaringsforløb samtidigt med, at der frigøres ressourcer i jobcentrene. Derudover bidrager de private aktører også til, at jobcentrene når deres mål og dermed får mest mulig økonomisk refusion fra staten, siger jobcenterchefen.

11 Et spørgsmål om livskvalitet En hurtig og engageret indsats overfor sygedagpengemodtagere kan gøre forskellen I samarbejde med en lang række af landets jobcentre, har AS3 Employment i mange år beskæftiget sig med rådgivning af ledige borgere, herunder også sygedagpengemodtagere. Både indenfor sygeopfølgning og indenfor procesforløb med fokus på afklaring og jobsøgning har AS3 Employment positive erfaringer med at benytte en række af de værktøjer og principper, der nu er blevet obligatoriske med vedtagelsen af den nye Sygedagpengelov. Det er vores opfattelse, at det generelt gælder for gruppen af sygedagpengemodtagere, at villigheden til at arbejde er stor, hvis det lykkes at identificere og finde et job, der tager hensyn til den enkeltes kompetencer og ressourcer. Derfor er vores fokus i et forløb på, at den sygemeldte får et realistisk billede af, hvad han eller hun har med i bagagen, så vi i Jobidentitet Sygdomsidentitet Ledighedsidentitet Jobsøgningsidentitet Jobsøgningsidentitet fællesskab kan afklare vedkommendes muligheder på arbejdsmarkedet og opstille en realistisk fremtidsplan, fortæller partner i AS3 Employment, Regitze Rose. Hurtig indsats er afgørende På samme måde som vores arbejde er en del af vores identitet, er en af de store faldgruber for langtidssygemeldte, at de risikerer at begynde at identificere sig som syge frem for som en del af arbejdsstyrken. Jo længere tid der går efter en sygemelding, des større er risikoen for, at den sygemeldte borger glider væk fra sin jobidentitet og over i en sygdomsidentitet det vil sige begynder at opfatte sig selv som permanent uarbejdsdygtig, selvom det meget sjældent er tilfældet. Derfor er det altafgørende, at de rette afklarende og helbredende foranstaltninger hurtigt kan sættes i værk, så den sygemeldte ikke mister sin identitet som en del af arbejdsmarkedet og så vidt muligt bevarer sin selvtillid og sit gåpåmod. Hvis borgeren allerede identificerer sig med sin sygdom, er det vores arbejde at lede vedkommende gennem transitionen fra sygdomsidentitet tilbage til jobidentitet, forklarer Regitze Rose. Livskvaliteten på spil Ved at arbejde med at afklare den enkeltes muligheder kan det lade sig gøre at fastholde den sygemeldte i sin jobidentitet. Regitze Rose, Partner i AS3 Employment. Sammen med den sygemeldte får vi synliggjort, at der er en række muligheder for fortsat at bidrage til arbejdsmarkedet. Ved at klarlægge og sætte ord på den sygemeldtes kompetencer, ønsker og muligheder undgår vi, at sygdommen og de begrænsninger den sætter, kommer til at fylde hele vedkommendes liv, siger Regitze Rose, der derfor hilser regeringens initiativer på sygedagpengeområdet velkommen. For en sygemeldt person er det et spørgsmål om livskvalitet, så der er meget på spil for det enkelte individ. Derfor er alt andet end en helhjertet og engageret indsats uacceptabel, og derfor er det nogle gode principper, lovændringen bygger på, mener Regitze Rose.

Forretningsenheder i AS3 Companies I AS3 Companies beskæftiger vi os med Job Transition Management, og det er vores fag at støtte mennesker gennem de forandringer, man møder i joblivet. Hver forretningsenhed har sit speciale. Outplacement Jobrådgivning Sundhed og Trivsel Coaching & Mentoring Forandringsledelse C www.as3.dk Administrende direktør, Allan Gross-Nielsen Tlf.: 82 10 00 00 www.as3employment.dk Partnere: Regitze Rose Morten Kjeldgaard 82 10 00 00 AS3 Employment har stor ekspertise i jobrådgivning af ledige med vidt forskellige baggrunde og gennemfører mange forskellige forløb i samarbejde med jobcentrene. Målet er at hjælpe mennesker videre i job og karriere. Vi har et indgående kendskab til arbejdsmarkedets jobmuligheder, fordi vi konstant er i tæt kontakt med erhvervslivet. www.as3nordicexecutive.dk Administrerende direktør: Ida Bratting Kongsted 46 94 77 77 AS3 Nordic Executive tilbyder individuel rådgivning til topdirektører og andre executives. Med udgangspunkt i de krav, der stilles til topledere i dag, arbejder vi fokuseret med to specialer Executive Coaching, som er sikring af fortsat succes i nuværende job samt Executive Outplacement, hvor der arbejdes med sikring af fremtidig karriere i forbindelse med jobskifte. www.as3outplacement.dk Partnere: Jørgen Uhrbrand Peter Straadt 46 94 77 00 82 10 00 00 AS3 Outplacement har specialiseret sig i at støtte virksomheder, organisationer og medarbejdere gennem forandringer, der opstår som følge af opsigelser. Nærheden til den opsagte er en vigtig indgangsvinkel i jobrådgivningen for AS3 Outplacement. Vi støtter ledelsen forud for planlægningen af en opsigelsesproces og lægger vægt på individet i vores rådgivning. www.as3development.dk Direktør: Per Frederiksen 46 94 77 00 82 10 00 00 AS3 Development støtter og coacher mennesker og organisationer i håndtering af jobmæssige forandringer, hvor målet er fastholdelse og udvikling. I AS3 Development kan vi hjælpe med at skabe resultater og håndtere forandringer på samme tid. Vi arbejder på alle niveauer i virksomhederne og for såvel offentlige som private virksomheder. www.as3workcare.dk Partner: Tina Post Aagaard 70 22 13 20 AS3 Work&Care bidrager til at optimere resultater via fokus på trivsel. Resultater dækker over opnåelse af konkrete og forretningsorienterede mål samt individuel produktivitet. Trivsel bygger på fysisk og psykisk sundhed, herunder forebyggelse og håndtering af stress og sygefravær. www.mentorcompany.dk Administrerende direktør: Grethe Damsgaard 82 10 00 00 Mentor Company har specialiseret sig i uddannelse af mentorer og implementering af mentorprogrammer i virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Målet er en hurtigere introduktion og øget fastholdelse af nye medarbejdere og elever eller personer med særlige behov for støtte. AS3 Companies er det overordnede og samlende navn for samtlige brands i koncernen. AS3 Companies har datterselskaber i Sverige, Norge og Finland. Herudover har AS3 et internationalt samarbejde som gør, at vi kan støtte virksomheder verden over. For yderligere information kontakt Head of Corporate Business Development, Jens Daa Hankert på 82 10 00 00.