Evaluering af ny ungdomsklubstruktur

Evaluering af ny ungdomsklubstruktur 1

Indhold 1. Indledning... 3 2. Resume af fokuspunkter for tilpasning af ungdomsklubstrukturen... 5 3. Udvikling i medlemstallet... 6 4. Åbningstider... 10 5. Det pædagogiske arbejde i de enkelte klubber... 12 5.1 Klub Filippa... 12 5.2 Klub Fortet... 13 5.3 Klub Huset... 14 5.4 Klub Tempeltræet... 16 5.5 Klub Cassiopeia... 17 5.6 Klub Jokeren... 19 5.7 Klub Louis P.... 21 5.8 Klub Norden... 23 6. Pigerne i ungdomsklubberne... 26 7. Fremmøde... 30 8. Brugertilfredshed... 36 Bilag 2

1. Indledning Undervisningsudvalget besluttede den 19. april 2010 at etablere ungdomskluboverbygninger i fritids- og juniorklubberne Jokeren, Fortet, Tempeltræet og Filippa. I forlængelse af udvalgets beslutning gennemførtes i 2011 en første statusevaluering af klubbernes arbejde efter det første år. Nærværende rapport er den afsluttende statusevaluering af det samlede ungdomsklubtilbud to år efter etableringen af de nye ungdomsklubber. Med etableringen af de 4 nye ungdomsklubber har der siden 2010 været tilknyttet ungdomsklub til alle kommunens 8 fritids- og juniorklubber. 3 af de 4 nye ungdomsklubber er geografisk placeret på Indre Frederiksberg 1, hvor befolkningssammensætningen på en række socioøkonomiske faktorer adskiller sig fra resten af kommunen, og for at tilpasse ungdomsklubtilbuddet til behovene i lokalområdet blev de nye ungdomsklubber organiseret med en kortere åbningstid end de eksisterende ungdomsklubber. Udgangspunktet for at vurdere ungdomsklubstrukturen er fortsat ikke en målsætning om at alle unge skal gå i ungdomsklub. Mange unge på Frederiksberg trives godt og har et aktivt fritidsliv, og for denne gruppe unge kan det være svært at finde tid til at gå i ungdomsklub. Omvendt viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (CEFU) fra 2008 2, at en gruppe unge oplever ensomhed og andre former for mistrivsel. Ungdomsklubtilbuddet er særligt relevant for denne gruppe af unge og gruppen behandles derfor særskilt i den afsluttende status. Undersøgelser viser, at én af årsagerne til det relativt store frafald på ungdomsuddannelserne er, at en gruppe unge ikke har tilstrækkelige sociale og personlige kompetencer til at gennemføre en uddannelse. Mange unge mangler således tilstrækkelig motivation, selvstændighed og ansvarsfølelse til at leve op til kravene på ungdomsuddannelserne. Klubberne rummer et stort potentiale i forhold til at øge de unges uddannelsesparathed og dermed opfyldelsen af kommunens målsætning om, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Forskning viser, at den uformelle læringseffekt ved de sociale og pædagogiske aktiviteter i klubben bidrager til at udvikle de unges sociale kompetencer og færdigheder og styrker deres evne til at træffe kvalificerede beslutninger vedrørende eget liv og fremtid. Den uformelle læring i klubben støtter dermed den enkelte unge i at realisere det gode ungdomsliv og bidrager til, at de unge udvikler de sociale kompetencer og færdigheder, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse, passe et fritidsjob m.m. I første statusrapport belystes geografiske forskelle i de unges trivsel, deres deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter samt hvorledes den nye ungdomsklubstruktur dækker behovene for et ungdomsklubtilbud i lokalområderne. I denne afsluttende status er der også fokus på, hvorledes de enkelte ungdomsklubber arbejder med at være et relevant fritidstilbud for forskellige grupper af udsatte unge og unge med særlige behov. Desuden indgår der data vedr. klubberne fra den seneste brugertilfredshedsundersøgelse i Frederiksberg Kommune, som alle børn fra 4.-10. klasse på folkeskolerne har haft mulighed for at deltage i. Det har desværre ikke været muligt at inddrage systematiske fremmødedata for brugen af ungdomsklubben i undersøgelsen da systemet fortsat er under udvikling, men data fra to ugers fremmøderegistrering i efteråret 2012 indgår i rapporten. Hvor den første status på den nye ungdomsklubstruktur primært byggede på kvantitative analyser baseres den afsluttende i højere grad på kvalitative data og analyser, så der samlet etableres et 1 Indre Frederiksberg refererer i denne sammenhæng til området øst for Falkoner Allé (Distrikt ØST) 2 Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune, Center for Ungdomsforskning (CEFU), DPU, 2008 3

mere komplet billede af Frederiksberg kommunes ungdomsklubtilbud og den kompleksitet, som er tilstede. I den afsluttende status fremstår følgende punkter som pejlemærker jf. anbefalingerne i første statusrapport: Fokus på inklusion af unge med særlige behov Børn og unge med særlige behov profiterer i særlig grad af et klubtilbud, og derfor er det særligt relevant, at ungdomsklubberne formår at fastholde denne gruppe unge. I denne afsluttende evaluering sættes derfor fokus på klubbernes arbejde med børn med særlige behov samt SSPsamarbejdet. Udvikling af det pædagogiske indhold i ungdomsklubberne Den afsluttende evaluering fokuserer ligeledes på klubbernes arbejde med at udvikle deres pædagogiske praksis og på hvordan den enkelte klub arbejder med at udvikle pædagogikken. Evaluering er gennemført på baggrund af følgende datamateriale: Medlemsstatistik, socioøkonomiske data, Frederiksberg Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse 2012, interview med alle 8 ungdomsklubber, interview med ungdomsklubmedlemmer (piger) samt fremmøderegistrering. 4

2. Resume af fokuspunkter for tilpasning af ungdomsklubstrukturen Den første statusevaluering gav anledning til følgende overvejelser vedr. tilpasning af ungdomsklubstrukturen: fokuspunkter for Ungdomsklubber i alle fritids- og juniorklubber Det anbefaledes, at den nuværende ungdomsklubstruktur med ungdomskluboverbygning på alle fritids- og juniorklubber fastholdes. Det blev efterfølgende bekræftet at den nye struktur gøres permanent. Udvidet indsats i ungdomsklubben Jokeren på Ydre Frederiksberg Ungdomsklubben Jokeren er den eneste klub på Ydre Frederiksberg 3 med kort åbningstid, og da behovet for et ungdomsklubtilbud synes størst i denne del af kommunen, lagdes der op til overvejelse vedr. behovet for en stærkere indsats i Jokeren. Det blev foreslået, at en evt. udvidet indsats kan organiseres som en udvidelse af antallet af åbningsdage i ungdomsklubben og/eller en styrkelse af koblingen mellem Jokeren og Drop-In på Stjernen. Overvejelse om ændring af åbningstid i ungdomsklubben Huset Ungdomsklubben Huset er den eneste ungdomsklub på Indre Frederiksberg, som har åbent 4 dage om ugen. Tilbagemeldingen fra de 3 andre ungdomsklubber på Indre Frederiksberg var, at en åbningstid på 1-2 dage er passende i deres lokalområde. Samtidig viste spørgeskemaundersøgelsen vedr. de unges fritidsliv 4, at unge i denne del af kommunen har et meget aktivt fritidsliv. På denne baggrund blev der lagt op til at overveje at reducere åbningstiden i ungdomsklubben Huset, så den kommer på niveau med de andre ungdomsklubber på Indre Frederiksberg. Ændring af åbningstid i de gamle ungdomsklubber Undersøgelsen i første statusrapport viste, at relativt få unge bruger ungdomsklubben mere end to gange om ugen og der lagdes derfor op til at overveje at ændre åbningstiden i de gamle ungdomsklubber. Man kan fx ændre på forholdet mellem den ordinære åbningstid og timer til særlige aktiviteter. En reduktion i antallet af faste åbningsdage kombineret med særlige aktiviteter på andre tidspunkter formodes i en vis grad at kunne samle fremmødet i klubberne og bidrage til at skabe et mere sammenhængende ungdomsmiljø. Tilbagemeldinger fra nogle klubber var imidlertid, at nogle af de unge der komme ofte i klubben har et stort behov for tilbuddet og at den udvidede åbningstid derfor giver særlige pædagogiske muligheder i forhold til denne målgruppe. Desuden mente klubberne, at en reduktion af den ordinære åbningstid vil resultere i et lavere fremmøde. Det blev samlet vurderet, at der er behov for yderligere viden om fremmødemønstret, og særligt hvordan børn med særlige behov benytter klubben, før man kan bedømme den forventede effekt af at ændre åbningstiden i de gamle ungdomsklubber. 3 Ydre Frederiksberg refererer i denne sammenhæng til den del af kommunen, der ligger vest for Falkoner Allé (Distrikt VEST og NORD) 4 Frederiksberg kommunes spørgeskemaundersøgelse blandt 8. klasseelever vedr. fritidsinteresser og trivsel 5

maj-09 maj-10 maj-11 maj-12 3. Udvikling i medlemstallet Resultaterne af Frederiksberg kommunes egen spørgeskemaundersøgelse foretaget i 8. klasser i 2011 viste, ligesom CEFU s undersøgelse fra 2008, at en relativt stor gruppe unge føler sig ensomme: 22% giver udtryk for at de nogen gange føler sig ensomme og 4% føler sig ofte ensomme. Andelen af unge der føler sig ensomme er den samme i hele kommunen. Men ser man på de unges generelle trivsel, er der derimod en signifikant forskel på Indre og Ydre Frederiksberg. På indre Frederiksberg svarer 78% af de unge, at deres liv lige nu er Meget godt/godt, mens det kun er tilfældet for 62% af de unge på Ydre Frederiksberg. På Ydre Frederiksberg mener 36 %, at deres liv er Nogenlunde, hvorimod ca. 18 % af de unge på Indre Frederiksberg vurderer deres liv til at være Nogenlunde. I begge dele af kommunen giver kun en meget lille del af de unge udtryk for, at deres liv ikke er godt eller dårligt. Selvom de fleste unge således klarer sig godt, er ungdommen på Frederiksberg polariseret med en stor restgruppe i udsatte positioner, og ungdomsklubberne spiller her en vigtig rolle i forhold til at forebygge ensomhed og mistrivsel blandt unge. Forud for etableringen af de 4 nye ungdomsklubber 1. maj 2010 viste analyser, at kun få medlemmer fra fritids- og juniorklubberne uden ungdomskluboverbygning valgte at fortsætte i ungdomsklub. Som anført i den første statusrapport er dette billede vendt med etableringen af de nye ungdomsklubber. Det samlede medlemstal i ungdomsklubberne er frem til 1. maj 2012 steget med 94 % fra 284 til 552 medlemmer (se figur 1). Fig. 1. Udvikling i det samlede medlemstal 5 600 550 500 450 400 350 300 250 200 I maj 2012 var der i alt 552 medlemmer i ungdomsklubberne, heraf 220 medlemmer i de 4 nye ungdomsklubber. Medlemstallene i de enkelte ungdomsklubber 2009-2012 fremgår af figur 2. Med til billedet hører naturligvis, at der i de nye ungdomsklubber (Filippa, Fortet, Jokeren og Tempeltræet) endnu kun har tre årgange indskrevet. 5 Alle tal er udtrukket i august 2012 6

Figur 2. Udvikling i medlemstal i de enkelte ungdomsklubber (maj 2009 til maj 2012) 140 120 100 80 60 40 20 0 2009 2010 2011 2012 Som det fremgår af figur 2 har der været vækst i medlemstallet i alle de fire nye ungdomsklubber fra maj 2011 til maj 2012. Fortet tegner sig for den største stigning med 70% (fra 43 til 73 medlemmer). For de øvrige af de nye ungdomsklubber fordeler stigningen sig således: Filippa 29% (fra 59 til 76), Tempeltræet 29% (fra 42 til 53) samt Jokeren 13% (fra 16 til 18 medlemmer). I samme periode har der i de gamle ungdomsklubber været fremgang i medlemstallet i to af klubberne (Norden og Louis P.) og tilbagegang i to (Huset og Cassiopeia). Nordens stigning har været på 24% (fra 70 til 87 medlemmer) og i Louis P. har stigningen været på 10% (fra 105 til 116 medlemmer). Tilbagegangen i Huset har været på 14% (fra 51 til 44 medlemmer) og for Cassiopeias vedkommende på 13% (fra 103 til 90). Siden etableringen i 2010 har de 3 nye ungdomsklubber på Indre Frederiksberg haft støt stigende medlemstal i takt med at flere årgange har fået adgang til ungdomsklubben. Mens har der for den eneste nye ungdomsklub på Ydre Frederiksberg, Jokeren, har været et relativt lavt og stabilt medlemstal i perioden. For et mere fyldestgørende billede af Jokerens samlede brugergruppe henvises dog til afsnittet vedr. Jokeren i hovedafsnit 5. To år efter etableringen af de nye ungdomsklubber er medlemstallet for to af de gamle ungdomsklubber, Cassiopeia og Louis P., på samme niveau som før etableringen. Norden har oplevet et lille fald i medlemstallet mens der for Husets vedkommende er tale om en halvering af medlemstallet (fra 87 til 44 medlemmer svarende til et fald på 49%). Huset var indtil 2010 det eneste ungdomsklubtilbud på Indre Frederiksberg, men havde kun i mindre grad medlemmer fra de tre folkeskoler på Indre Frederiksberg (Ny Hollænderskolen, Skolen på Bülowsvej samt Skolen ved Søerne). Unge fra disse skoler fortsætter i dag i ungdomsklub samme sted som de har gået i fritidsog juniorklub hhv. Tempeltræet, Fortet samt Filippa. Husets fald i medlemstal kan derfor kun i mindre grad tilskrives etableringen af de 3 nye ungdomsklubber i området. Samlet set har etableringen af ungdomskluboverbygning på alle Frederiksbergs fritids- og juniorklubber bevirket, at væsentlig flere unge på Frederiksberg benytter sig af et ungdomsklubtilbud. Dette er i overensstemmelse med forventningerne om, at de unge ønsker at fortsætte i samme klub, hvis de skal benytte et ungdomsklubtilbud efter 7. klasse. Efter to år (3 årgange) er der næsten tale om en fordobling i det samlede medlemstal, hvilket må vurderes som værende meget tilfredsstillende. Socioøkonomiske forskelle mellem Indre og Ydre Frederiksberg 7

Det er velkendt at der er store socioøkonomiske forskelle mellem Indre og Ydre Frederiksberg. Indre Frederiksberg hører til den økonomisk mest velstående del af kommunen, hvorimod der på Ydre Frederiksberg ligger flere sociale boligbyggerier, hvor bl.a. andelen af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere er større end i resten af kommunen. De socioøkonomiske forskelle i kommunen afspejler sig bl.a. i antallet af økonomiske fripladser i fritids- og juniorklubberne, hvor 39% af medlemmerne på Ydre Frederiksberg har hel eller delvis økonomisk friplads mens det gør sig gældende for 23% af medlemmerne på Indre Frederiksberg i 2012. Selvom der ikke gives økonomisk friplads til ungdomsklubtilbuddet er tallene for fritids- og juniorklubmedlemmerne indikatorer på ungdomsklubmedlemmernes socioøkonomiske baggrund. Tallene har kun ændret sig en smule fra 2011 til 2012 jf. figur 3. Fig. 3. Børn med hel eller delvis økonomisk friplads i fritids- og juniorklub Økonomisk friplads 2011 2012 Indre Frederiksberg 22% 23% Ydre Frederiksberg 44% 39% Af nedenstående oversigt (fig. 4 6.) fremgår det, at andelen af (alle) tosprogede børn fortsat er noget højere på Ydre (24%) end Indre Frederiksberg (16%). Fig. 4. Andelen af tosprogede på skolerne på Indre og Ydre Frederiksberg 7 Indre Frederiksberg Tosprogede i % Ny Hollænderskolen 11% Skolen Ved Bülowsvej 19% Skolen Ved Søerne 19% I alt Indre Frederiksberg 16% Ydre Frederiksberg Lindevangskolen 31% Skolen På Duevej 22% Skolen På La Cours Vej 16% Skolen På Nyelandsvej 17% Søndermarkskolen 35% I alt Ydre Frederiksberg 24% I alt Frederiksberg 21% Det fremgår dog ikke af oversigten, at forskellen i antal tosprogede sandsynligvis er endnu mere markant mellem de to byområder, når der ses på andelen af tosprogede fra hhv. vestlige og ikke- 6 Det bemærkes, at Tre Falke Skolen, som er placeret på Ydre Frederiksberg, ikke indgår i opgørelsen, da Tre Falkeskolen ikke er en lokalt forankret skole men et skoletilbud for alle kommunens unge (overbygningstilbud for 7.-9. kl., 10. klassetilbud samt specialundervisningstilbud til Ungegrupperne på 8.-9. klassetrin). For god ordens skyld skal det dog nævnes, at Tre Falkeskolens andel af tosprogede udgør 21%. Hvis tallet lægges til de øvrige tal for skolerne på Ydre Frederiksberg fås fortsat en samlet procentandel for området på 24% 7 Opgørelsen er baseret på data fra KMD-elev og Extens pr. 5.9.2012 og omfatter alle tosprogede 8

vestlige lande. I gruppen af tosprogede med ikke-vestlig baggrund er der en højere andel af socialt udsatte familier og borgere med en kulturbaggrund uden tradition for at bruge offentlige fritidstilbud. De kommunale registre giver ikke mulighed for at lave en præcis opgørelse af målgruppen, da det i forbindelse med skoleindskrivning er frivilligt at angive modersmål. Det må formodes, at der er betydelige forskelle i målgruppen for de enkelte klubber betinget af geografi og nærhed til socialt boligbyggeri. Frederiksberg kommunes integrationspolitik rummer en målsætning om, at tosprogede unge skal benytte klubberne i samme omfang som de etnisk danske unge og som følge af forskellene i befolkningssammensætningen i kommunen, er det i særlig grad ungdomsklubberne på Ydre Frederiksberg, der fortsat bidrager til at opfylde denne målsætning. 9

4. Åbningstider Ungdomsklubberne har varierende åbningstider der er fastsat i samarbejde med forældrebestyrelsen ud fra en vurdering af de unges behov samt de vejledende åbningstider. I dette afsnit behandles udelukkende de ordinære åbningstider på hverdage. Nogle af klubberne holder også åbent i weekender (fx Cassiopeias klub i klubben ) ligesom der afholdes fester, arrangeres overnatninger i klubben, ture m.v. ifm. weekender. Disse tilbud behandles særskilt i afsnittet som omhandler de enkelte klubbers pædagogiske arbejde. De aktuelle ordinære åbningstider i ungdomsklubberne er angivet i figur 5: Fig. 5. Ordinære åbningstider i ungdomsklubberne (pr. 1. maj 2012) mandag tirsdag onsdag torsdag Cassiopeia 8 17-22 17-22 17-22 17-22 Filippa 9 17-21 17-21 17-21 Fortet 10 16-20 16-20 Huset 18-21.30 18-21.30 18-21.30 18-21.30 Jokeren 17-21.30 17-21.30 Louis P. 18-21.30 18-21.30 18-21.30 18-21.30 Norden 11 17-22 17-22 17-22 17-22 Tempeltræet 17-21 Som det fremgår har klub Filippa valgt gradvist at udvide åbningstiden fra 1 aften til 2 og nu 3 aftener siden opstarten i 2010. For halvdelen af klubbernes vedkommende muliggøres åbningstiderne i ungdomsklubben ved en sammenlægning af ressourcer til henholdsvis juniorklub og ungdomsklub. Således opererer man i Cassiopeia, Filippa, Fortet og Norden med varierende grader af fælles aftenåbning for junior- og ungdomsklub (se fig. 6). Det er også på baggrund af en sådan anvendelse af ressourcerne, at Filippa har kunnet udvide åbningstiden til 3 aftener. For en oversigt over sammenfald i junior- og ungdomsklubbernes åbningstider henvises til fig. 6 nedenfor. 8 I Cassiopeia er der også åbent for JK indtil kl. 20 alle aftener 9 I Filippa er der åbent for både JK og UK alle aftener 10 I Fortet er der om torsdagen også åbent for JK hele aftenen 11 I Norden er der også adgang for JK mandag og torsdag indtil kl. 20 10

Fig. 6. Ungdoms- og juniorklubbens (JK) sammenfald i åbningstider mandag tirsdag onsdag torsdag Cassiopeia 17-22 JK til 20 17-22 JK til 20 17-22 JK til 20 17-22 JK til 20 Filippa 17-21 JK til 21 17-21 JK til 21 17-21 JK til 21 Fortet 16-20 JK til 20 Norden 17-22 JK til 20 17-22 17-22 17-22 JK til 20 Med hensyn til åbningstiderne/antallet af ordinære åbningsaftener er der i lighed med den første statusrapport fortsat stor forskel på tilbagemeldingerne fra klubberne på Indre og Ydre Frederiksberg. I de nye ungdomsklubber på Indre Frederiksberg er meldingen at 1 (Tempeltræet), 2 (Fortet) eller 3 (Filippa) dage er passende ift. medlemsgruppens behov. I de tre gamle ungdomsklubber på Ydre Frederiksberg Cassiopeia, Norden og Louis P. vurderes det som afgørende for medlemsgruppen, at klubberne fortsat har åbent 4 dage om ugen. Klub Huset, der som den eneste af de gamle ungdomsklubber er placeret på Indre Frederiksberg vurderer også fortsat at 4 (ordinære) åbningsdage er passende. Den eneste af de nye ungdomsklubber som er placeret på Ydre Frederiksberg, klub Jokeren, har imidlertid fortsat kun 2 ordinære åbningsdage. Jokeren har siden januar 2012 indgået i samarbejde med Drop-In-stedet på Stjernen om aktiviteter og brobygning til klubben. I første evalueringsrapport anførtes Jokerens ønske om en udvidet indsats i ungdomsklubtilbuddet, og det er fortsat klubbens vurdering, at en udvidelse af åbningstiden vil være til stor gavn for medlemsgruppen (og lokalmiljøet som helhed), som i stort omfang udgøres af socialt udsatte unge 12. Klub Cassiopeia, som sociodemografisk har meget til fælles med Jokeren, efterlyser også en udvidelse af den ordinære åbningstid og peger, i lighed med Jokeren, på søndag eftermiddag og aften i forlængelse af behovet i lokalområdet. Cassiopeia modtager i dag ressourcer til et udvidet klubtilbud og det kan derfor overvejes om der er behov for at samarbejde om at tilrettelægge åbningstiden med henblik på at have fast weekendåbent. Sammenfattende er der således fortsat stor forskel på både de nye og gamle klubber samt ikke mindst på vurderingen af medlemmernes behov på hhv. Indre og Ydre Frederiksberg. Behovet for et bredt ungdomsklubtilbud vurderes fortsat størst på Ydre Frederiksberg, mens et smallere ungdomsklubtilbud kan være tilstrækkeligt på Indre Frederiksberg. 12 Under udarbejdelsen af nærværende rapport har klub og forvaltning diskuteret muligheden for en omlægning af Jokerens ressourcer. Som følge heraf udvides ungdomsklubbens ordinære åbningstid pr. 1.12.12 med yderligere én aftenåbning samt hver anden søndag fra kl. 14-17 11

5. Det pædagogiske arbejde i de enkelte klubber I dette afsnit belyses de enkelte ungdomsklubbers pædagogiske praksis og udvikling. Beskrivelserne baserer sig på interview 13 med hver enkelt klub. I udgangspunktet inviteredes den for ungdomsklubben mest relevante leder til at deltage i interviewet, men mange af klubberne valgte, at flere medarbejdere skulle deltage i interviewet. Der blev taget udgangspunkt i en spørgeguide som var ens for alle klubber (se bilag 1) samt supplerende lokale spørgsmål til nogle af klubberne. Beskrivelserne afspejler så vidt muligt den enkelte klubs perspektiv på opgaven med at drive ungdomsklub. Det indebærer, at klubberne betoner forskellige forhold ved opgaven, hvilket til dels begrænser muligheden for at sammenligne mellem klubberne. For overskuelighedens skyld behandles klubberne i relation til Indre og Ydre Frederiksberg (hhv. Frederiksberg Øst samt Frederiksberg Nord og Vest). Indre Frederiksberg: 5.1 Klub Filippa 14 I Filippa er aldersspændet 12-18 år i aftenklubben da ungdomsklubben også er åben for juniorklubben (dog ikke ifm. kolonier/rejser som kun er for ungdomsklubben). Kernen i arbejdet er relationerne; ung-ung og ung-voksen. Ungdomsklubtilbuddet anskues som et tilbud om et forpligtende fællesskab: De velfungerende unge kan prøve ting af i gode rammer (fx musik) og de udsatte unge kan få den støtte de har behov for ifm. aktuelle problemstillinger (familie, skole, uddannelsesvalg osv.). Åbningstiden er i denne forbindelse afgørende og 3 aftener muliggør det fortløbende relationsarbejde. Særligt de udsatte børn har brug for ung-voksenrelationen, som klubben kan tilbyde. På en gennemsnitlig klubaften er hovedaktiviteten for de unge at hænge ud. Af ressourcemæssige årsager er værkstedsaktiviteter begrænsede, men der er dog fast rollespil på programmet hver mandag aften, hvor rollespilsmedarbejderen til gengæld er den eneste fastlåste pædagog. Der laves altid mad sammen med de unge som selv står for planlægning, indkøb og tilberedning (sidstnævnte under tilsyn af en voksen). Hvis de unge ikke har lyst til at lave mad sker det ikke, men det er yderst sjældent tilfældet, da medlemmerne sætter pris på det fælles måltid. Èn medarbejder har fået timer til at koordinere aftenklubben: Indledningsvist var han tilstede alle 3 klubaftener men har nu kun 2 aftener pr. uge (på varierende dage). Formålet har været og er at skabe en fælles linje i aftenklubben, så den ikke opleves som 3 klubber i én alt efter hvilke voksne der er på arbejde og præger kulturen i klubben. Fremmødet i aftenklubben registreres og koordinatoren danner sig herved et overblik over hvilke medlemmer, der evt. skal tages kontakt til, hvis de ikke er set længe (og det i øvrigt vurderes som et symptom på bekymrende adfærd). I perioder med ret få brugere har klubben opsøgt Skolen ved Søerne og i samarbejde med lærerne fået lov til at reklamere for klubben og det har oftest hjulpet på fremmødet. Klubben vurderer, at der p.t. er 7-10 medlemmer i ungdomsklubben som er udsatte af den ene eller anden grund. Nogle af disse unge kommer fra Danmarksgården som Filippa p.t. laver et brobygningsprojekt sammen med. En medarbejder fra klubben er projektleder på projektet, som også klublederen deltager aktivt i. Projektet udløber foreløbig ultimo 2012 men søges forlænget 13 Alle interview er foretaget i september 2012 14 Fra Filippa deltog klublederen i interviewet 12

eller gjort permanent 15. Forløbet har givet nyttige erfaringer i arbejdet med udsatte børn. Samarbejdet med den tilknyttede gadepilot har været særdeles godt. Samarbejdet med Skolen ved Søerne omkring børn med særlige behov er glimrende (men mest relevant og aktuelt i fritids- og juniorklubregi). Der afholdes fælles netværksmøder omkring de enkelte børn. Møderne indkaldes typisk af sagsbehandleren fra Familieafdelingen men initiativet kan også komme fra klubben. Der afholdes fælles pædagogiske temamøder om formiddagen 4 gange pr. år. I januar 2012 var temaet ungdomsklubben og på det kommende er temaet seksuelt misbrugte børn. Derudover afholdes årligt én pædagogisk internatweekend. Den pædagogiske praksis ændres dog også løbende, og der er bl.a. også fokus på fortsat at arbejde med klubbens politikker som skal skriftliggøres. Der er i forbindelse med MUS-samtaler med medarbejdere også fokus på den pågældendes individuelle pædagogiske praksis og udviklingsmulighederne i denne forbindelse. De 2 årlige fokusaftaleprojekter bidrager i høj grad også til den fortsatte pædagogiske udvikling. 5.2 Klub Fortet 16 Klub Fortet vurderer at der er behov for at holde åbent to aftener om ugen i ungdomsklubben den ene med adgang også for juniorklubbens medlemmer. Selvom ungdomsklubben først åbner kl. 16 har en del UK-medlemmer behov for et tilbud tidligere og dumper derfor ind i klubben tidligere på dagen for at lave diverse aktiviteter, tale med de voksne eller bare hænge ud. Det får de lov til. Den tidsmæssige ændring fra junior- til ungdomsklub (fra et dagligt tilbud i dagtimerne til et begrænset aftentilbud) giver en vanskelig overgang for en del medlemmer og derfor rummer personalet de børn, som har behov for at være der (selvom de ikke indgår i normeringen). Særligt de to-sprogede medlemmer benytter i vidt omfang også Fortets daglige eftermiddagstilbud (som dog naturligvis er målrettet fritids- og juniorklubbens medlemmer). Personalet anskuer ungdomsklubben som medlemmernes (behov for et) fristed. Fortet har udarbejdet et værdigrundlag for ungdomsklubben med udgangspunkt i værdierne fællesskab, medansvar, udvikling og tryghed. Aftenmåltidet og fællesskabet omkring dette er en central del i klubbens virke: Der laves altid mad (medlemmerne står for planlægning, indkøb og tilberedning i samråd med personalet) og det fællesskab og rum som opstår i tilknytning hertil er et bevidst og uundværligt pædagogisk redskab i relationsarbejdet med de unge. Maden bringer de unge sammen, og det bringer de unge og de voksne tættere på hinanden. Herigennem plejes relationerne som til hver en tid er afgørende for, om de unge har lyst til at komme i klubben. Der afholdes to årlige kolonier for ungdomsklubmedlemmerne som ligeledes befordrer de gode relationer mellem medlemmerne og mellem medlemmer og personale. Erfaringen efter 3 år med ungdomsklubben er, at medlemmerne falder fra efter 9. klasse, da de får for travlt med lektier og øvrige aktiviteter på ungdomsuddannelserne til at gå i klub. Det anskues af personalet som en naturlig og positiv udvikling; fravalg af klubben til fordel for noget andet positivt er udtryk for, at personalet og klubben har gjort sit arbejde godt. Holdningen er, at klubbens virke og aktiviteter skal bæres af de unges behov og personalet forsøger at lægge sig i forlængelse heraf. De unge presses derfor heller ikke til at krydse sig ind/ud af klubben da det ikke befordrer den gode kontakt mellem medarbejderne og de unge. Medbestemmelse ses som et altafgørende element i klubben; hvilken ung gider gå i en klub hvor 15 Forvaltningen undersøger p.t. muligheden for at projektet kan fortsætte 16 Fra Fortet deltog klublederen samt 2 pædagoger i interviewet 13

der er tvangsaktiviteter eller kontrollerende voksne. Personalet bruger meget tid på at tale med de unge om emner som uddannelse, kærester, sex, alkohol osv. følsomme ting, som de unge ikke altid kan eller har lyst til at tale med forældre eller venner om, men som de samtidig har behov for vejledning i. Børn med særlige behov, Barometerbørnene (fx fokusbørn eller børn med diagnose), gør flittigt brug af personalet som fortrolige samtalepartnere og er typisk også de børn, som går længst tid i klubben. Denne børnegruppe tages altid op på personalemøderne men derudover også på et særligt teammøde (for de respektive årgangsteams). I den forgangne sommer havde ungdomsklubben arrangeret strandtur en aften, hvor det for personalet var en stor oplevelse at se flere af barometerbørnene hygge sig og dele mad med fremmede børn, som klubben mødte på stranden. Børnene voksede i den trygge ramme, som klubben udgjorde. Klubben er også opmærksom på tidligere medlemmer, som fx ses hænge ud på gaden eller som har anden bekymrende adfærd. De drøftes på møder og relevante samarbejdspartnere (skolen, familieafdelingen, SSP osv.) kontaktes hvis det vurderes, at der skal iværksættes tiltag for den unge. Samarbejdet med Ny Hollænderskolen er særdeles velfungerende. Skolelederen og klublederen forhandler årligt en skriftlig samarbejdsaftale med timer afsat til skole/klubsamarbejdet for både lærere og klubpædagoger. Skolen og Fortet tager begge initiativ til det gode samarbejde og kontakter hinanden fx mhp. deltagelse i forældremøder, løsning af klassekonflikter osv. I år har der været et udstrakt samarbejde omkring en drengegruppe på 6. klassetrin, som var præget af konflikter i både skole og klub. Fortet fik i samarbejde med skole og forældre lov til at arbejde med drengene i klubben i skoletiden og forløbet (som har været behandlet som et fokusaftaleprojekt) har været særdeles vellykket til gavn for alle parter. I forhold til gadepiloterne er der ligeledes et glimrende samarbejde, hvor parterne gensidigt kontakter hinanden fx ifm. rygter om medlemmer i byen/klubben. Det pædagogiske arbejde tilrettelægges primært i årgangsteams hvor man drøfter såvel grupper som enkeltbørn. I udgangspunktet planlægges aktiviteter og pædagogisk praksis ud fra hensynet til den enkelte årgang, men praksis er aldrig stationær og ændres løbende. For nylig er der etableret et ungdomsklubudvalg som afholder møder vedr. den fortsatte udvikling af ungdomsklubben, de unges trivsel og planlægningen af aktiviteterne. Arbejdet med fokusaftaleprojekterne opleves som et væsentlig bidrag til den pædagogiske udvikling, idet de skærper opmærksomheden overfor pædagogiske handlemåder. Fortet prioriterer desuden, at projektgruppen fremlægger fokusaftaleprojektet internt for de øvrige medarbejdere inden fremlæggelsen på et videndelingseminar for og med de øvrige klubber. Herved sikres, at alle Fortets medarbejdere får mest muligt ud af det gennemførte fokusprojekt, ligesom projektdeltagerne selv får mest muligt ud af eget projekt. Den interne videndeling ses som et potentiale for fortsat udvikling af alle medarbejderes pædagogiske praksis. 5.3 Klub Huset 17 Som den eneste af klubberne i kommunen er klub Huset ikke tilknyttet en folkeskole men modtager ved overgangen fra SFO til klub kun børn fra privatskoler. Huset har børn fra 8-12 forskellige skoler (dog primært Kaptajn Johnsens Skole og dernæst Prins Henriks skole) men for ungdomsklubbens 17 Fra Huset deltog souschefen i interviewet 14

vedkommende udgøres medlemmerne primært af børn fra Kaptajn Johnsens skole og i næste række af gymnasielever samt børn fra øvrige skoler (fra Prins Henriks skole er der endnu ingen ungdomsklubmedlemmer). Klubben oplever, at unge bosiddende i andre kommuner ikke fortsætter i/meldes ud af ungdomsklubben pga. det væsentligt højere kontingent 18 og kammeratskabsgrupper i klubben skæres dermed over. Rekrutteringsgrundlaget til ungdomsklubben er således i nogen grad udfordret på en økonomisk baggrund. I forhold til det pædagogiske arbejde ser klubbens ledelse den anerkendende tilgang som det bærende element i klubbens arbejde. Læringsbegrebet bringes i spil ift. hvordan man begår sig blandt andre og accepterer hinandens forskelligheder både mellem de unge og mellem de unge og voksne. Det pointeres dog, at personalets rummelighed ift. medlemmerne ikke på nogen måde er udfordret ift. tidligere, hvor medlemsgruppen var lidt anderledes sammensat. Andelen af unge med særlige behov har ændret sig meget efter etableringen af de nye ungdomsklubber: Tidligere fik Huset medlemmer fra hele Indre Frederiksberg og herunder også medlemmer fra det sociale boligbyggeri Danmarksgården. I sidstnævnte gruppe var en del medlemmer, som fyldte meget i klubben og udfordrede det pædagogiske arbejde. Klubben havde store problemer med hærværk og tyverier, ligesom grupper af unge af anden etnisk herkomst med problematisk adfærd skræmte medlemmer væk. Sådan er det ikke længere; Danmarksgården er nu tilknyttet ungdomsklubben Filippa og Husets medlemsgrundlag består i langt overvejende grad af velfungerende og velstillede børn. Klubben prioriterer at være dér, hvor de unge er og laver af samme grund ikke langtidsplanlægning: Erfaringen er at aktiviteterne lykkes bedst, hvis de er båret af de unges eget initiativ. Undtagelsen er naturligvis kolonierne til udlandet (som Huset arrangerer i samarbejde med Louis P., Ungdomsskolen m.fl.) samt koncertture, deltagelse i Ålborg Musikfestival og Lemvig Fodboldstævne som nødvendigvis må planlægges i god tid. Aktiviteter som fx madlavning fastlægges ikke på forhånd, da klubben afventer de unges eget initiativ og lyst til netop denne aktivitet. Det seneste år har der på baggrund af medlemmernes initiativ været arrangeret ture til bl.a. Plug n Play, go-cartbanen, Lisaberg Tivoli, Christiania, stranden, biografen og skøjtebanen. Indtil for ca. et år siden har Huset arbejdet med at arrangere særlige pigeture og -arrangementer mhp. at tilgodese pigernes behov og fastholde dem i klubben. Arbejdet har primært været båret af (kvindelige) pædagogstuderende og betegnes som succesfuldt. Der er dog ikke aktuelle planer om at arrangere særture eller særaftener for piger, da man ikke vurderer, at der p.t. er behov for det jf. den relativt høje andel af piger i klubben. Hvis behovet igen opstår vil man genoptage de særlige tiltag for piger. For at lempe overgangen fra junior- til ungdomsklub arrangeres særlige ture og arrangementer, hvor juniorklubmedlemmer inkluderes. En mindre gruppe børn kommer i klubben hver aften. Der er tale om børn som enten er i gang med et markant oprør ift. forældrene og/eller efter klubbens opfattelse kunne have gavn af et efterskoletilbud. Disse børn er personalet meget tæt på og kender særdeles godt. For nogle af børnene er der eller har der været etableret samarbejde med klasselærer, skoleledelse, familieværksted og UU-vejledning. Skolesamarbejdet med Kaptajn Johnsens Skole er godt og er blevet udviklet de seneste år. Klubben og Kaptajn Johnsens Skole deltager nu i hinandens forældremøder. For de øvrige skolers 18 Fx er prisen for medlemmer fra Københavns kommune 538 kr./md. (2012) 15

vedkommende er samarbejdet ifølge klubben vanskeligt; dels er der ganske få børn fra mange skoler, ligesom kommunikationen med Prins Henriks Skole opleves som særligt udfordrende. Det er tidskrævende for klubben at skulle forholde sig til de mange forskellige skolekulturer. For ca. 5 år siden var der et stort og omfattende samarbejde med gadepiloterne, men qua ændringerne i medlemsgruppen er der p.t. ikke noget samarbejde, da behovet ikke er til stede. Det overvejes dog om der igen skal tages initiativ til regelmæssige besøg for at have et beredskab, hvis behovet for gadepiloternes bistand igen bliver aktuelt. 5.4 Klub Tempeltræet 19 Tempeltræet holder som den eneste ungdomsklub på Frederiksberg kun åbent én dag om ugen. På denne dag er der åbent for UK-medlemmer indtil kl. 21. I eftermiddagstimerne er det især de særlige børn der benytter tilbuddet samt de medlemmer, som spiller i bands og øver denne dag. Den begrænsede aftenåbning matcher flertallet af lokalområdets unge som er økonomisk velstillede omend der også fornemmes at være en stor gruppe af ensomme børn. Én aften betyder, at medlemmerne ved præcis hvornår der er klub, det giver forudsigelighed og medlemmerne behøver ikke at bekymre sig om hvilken aften de andre kommer. Dette har stor betydning for de perifere børn, der ofte kommer alene i klubben. En del af de udsatte børn benytter også klubben udenfor den ugentlige aftenåbning og der er således dagligt UK-medlemmer i klubben i eftermiddagstimerne. De 4 fast tilknyttede pædagoger (de to kvindelige ledere samt to mandlige pædagoger) har skiftende vagter således, at der altid er én kvinde og to mænd til stede på klubaftener. En ufravigelig kerneaktivitet i UK er det fælles aftenmåltid fra kl. ca. 18-19. Medlemmerne deltager i oprydningen og opvasken, som går på skift imellem dem. Den time, som middagen normalt varer, bruges til samtale: De voksne og børnene igangsætter samtaleemner der rører sig i børnegruppen. Ofte falder talen på uddannelse, lommepenge, mobning, fremtid, politik, skole, forældre, fester og alkohol. Personalet inviterer også gæster til middagene og således har både Det Kriminalpræventive Politi og Gadepiloterne været med og talt med børnene om fx hvordan man skal forholde sig hvis man bliver udsat for røverisk overfald. P.t. er UU-vejledere samt personale fra Teknisk Skole (som skal orientere om hvad en uddannelse på TS indebærer og kan føre til) inviteret til kommende middage. Herigennem får medlemmerne et uformelt rum for oplysning og gæsterne får lejlighed til at møde de unge i en skolefri kontekst. Efter måltidet er der altid aktiviteter igangsat af de voksne, hvis der er børn til det fx brætspil, bordtennis, filmprojekt eller andet. UK-medlemmer, som spiller i bands, øver også denne aften. Personalet prioriterer gennemskueligheden og forudsigeligheden og medlemmerne skal vide, hvad de kan forvente. Ungdomsklubben lægger sig i forlængelse af fritids- og juniorklubbens normer og regler og medlemmerne ved, hvad de kan forvente af de voksne og hvad der forventes af dem. Tempeltræets kostpolitik (vand til alle måltider og forbud mod købemad og chips) videreføres også i ungdomsklubregi, og da medlemmerne ikke har været vant til andet i fritids- og juniorklubben efterspørger de ifølge personalet heller ikke andet. I forlængelse af Tempeltræets motto, Fordi barndom er vigtig, omtales alle medlemmer som børn og ikke unge. Der lægges vægt på børns ret til at være børn så længe som muligt. Med disse bevidste valg og prioriteringer adskiller Tempeltræets ungdomsklub sig markant fra de øvrige klubber. Man kan lave klub på mange måder og Tempeltræet har valgt at lægge vægt på barndommens dyder også i ungdomsklubben. 19 Fra Tempeltræet deltog klublederen samt en pædagog i interviewet 16

Det pointeres for medlemmerne at dette er et børnested og personalet oplever, at det giver sænkede skuldre : Børnene konfronteres med ungdomskultur i mange andre sammenhænge og har måske brug for et fristed fra krav og forventninger til en bestemt måde at være og agere på. Det tilbyder ungdomsklubben dem. Samarbejdet med Skolen Ved Bülowsvej vurderes som særdeles godt og begge parter tager initiativ til at holde fælles møder omkring bekymringsbørn, som børn med særlige behov kaldes i Tempeltræet. Blandt bekymringsbørnene i ungdomsklubben er der også medlemmer med alvorlige psykiatriske diagnoser og disse børn rummes i klubben. Personalet oplever stor accept fra de øvrige medlemmer som er gode til at tackle og anerkende de skæve børn og deres adfærd på lige fod med andre. Klubben arbejder bevidst med at fremme åbenhed hele vejen op gennem FK og JK, så alle medlemmer oplever at de har lov til at være den, de er. I forlængelse heraf ses handicaps/diagnoser som adskilte fra barnet barnet ses ikke som værende sin diagnose af personalet. De fire fast tilknyttede medarbejdere har arbejdet tæt sammen ifm. etableringen af ungdomsklubben tilbage i 2010 og det har gjort, at de kender hinanden godt og har fælles retning i ungdomsklubben. Teamet holder møde efter behov og fx anvendes tænkehat-metoden som redskab til at udvikle den pædagogiske praksis. Tænkehat-metoden var også et centralt udviklingsredskab i etableringen af ungdomsklubben. Retningslinjer i ungdomsklubben udarbejdes løbende og efter behov ligesom der arbejdes konkret med hvordan personalet kan ruste hinanden til arbejdsopgaverne. Ydre Frederiksberg: 5.5 Klub Cassiopeia 20 Klub Cassiopeia modtager (flest) børn og unge fra Lindevangskolen (og herunder A-sporet) samt Skolen på la Cours Vej. Klubben er særdeles bred med 4 ordinære åbningsaftener (fra 17-22) samt et udvidet ungdomsklubtilbud for udsatte unge; SSP-projektet Klub-i-klubben. I vinterhalvåret er der næsten hver weekend et tilbud ifm. klub-i-klubben og/eller for klubbens øvrige UKmedlemmer (fx rollespilsarrangementer, deltagelse i koncertarrangementer for klubbens bands, deltagelse i computerspilsmesterskaber, gamer nights, diverse overnatningsarrangementer m.m.) Weekendarrangementerne giver i særlig grad mulighed for at arbejde med styrkelse af de unges indbyrdes kammeratskabsnetværk på mere uforstyrret vis. I Cassiopeia er holdningen at en rigtig ungdomsklub har altid åbent og heri ligger, at klubben skal være bred og dermed tilgængelig for alle unge uanset den unges øvrige fritidsaktiviteter. Desuden anses det for centralt, at der er plads og rum til alle unge, som har behov for et klubtilbud. At hjælpe de unge til at komme bedst muligt igennem en vanskelig livsperiode (teenagetiden generelt) anser klublederen for at være en ungdomsklubs fornemste opgave. De unge efterlyser ikke nødvendigvis særlige aktiviteter, men ofte blot et sted hvor de kan hænge ud med hinanden og evt. få støtte og sparring fra personalet. Klubben skal opmuntre de unge til at tage ansvar for eget liv. Det er en balancegang for personalet på den ene side at støtte og opmuntre de unge til at tage ansvar, uden på samme tid at blive en del af det ydre samfundsmæssige pres om høje uddannelser, som af mange unge opleves som tyngende. Det er vigtigt, at klubben støtter den enkelte unge på 20 Fra Cassiopeia deltog klublederen i interviewet 17

lige netop hans/hendes niveau så den unge oplever, at personalet gerne vil møde dem dér, hvor de er udviklingsmæssigt, socialt, kulturelt osv. At andelen af piger i ungdomsklubben altid er lavere end drengenes tilskrives i første omgang at pigerne generelt er mere seriøse omkring deres uddannelse og vægter skolearbejdet over klubben efter 9. klasse. De piger, som bruger ungdomsklubben efter 7. klasse, er derfor typisk piger som plejer en særinteresse (fx musik, ridning) og de udgør ofte en dyrebar, aktiv ressource i klubben: Det anses for vigtigt, at unge har forskellige identifikationsmodeller og klubben vil gerne kunne betragte alle unge som en positiv ressource. Klubbens beliggenhed og størrelse gør at klubben ofte søges af mange forskellige slags unge. For at kunne håndtere denne udfordring må klubben ofte differentiere klubaktiviteterne for at alle kan være der. Denne metode kaldes (for at lette forståelsen) klub-i-klubben, og bruges ofte, når behovet er der.juniorklubben er stor og velfungerende og man ser gerne at flere medlemmer fortsætter i ungdomsklubben end tilfældet er nu. Gruppen af ikke-etniske danske drenge har klubben altid let kunnet tiltrække i modsætning til de ikke-etniske danske piger, da familierne oftest ikke tillader de store døtre at gå i ungdomsklub. En medvirkende årsag til nedgangen i medlemmer fra junior- til ungdomsklub vurderes til at bero på klassefællesskaberne, som ofte opløses i større eller mindre grad i 6.-7. klasse, samtidigt med at mange i denne alder får nye gøremål og interesser. Klubbens erfaring er, at hjemmene i denne periode vurderer udgiften til juniorklubben (som er væsentlig større end ungdomsklubkontingentet) mere kritisk, og en del JKmedlemmer meldes ud pga. økonomi selvom de faktisk fortsat ønsker at bruge klubben et par dage om ugen. Den lige vej til medlemskab af den væsentlig billigere ungdomsklub er dermed afskåret. Det er en vanskelig udfordring for ledelsen at få samlet personalet omkring ungdomsklubben; Cassiopeia har, for at få personaledækningen til at gå op, mange deltidsansatte og timelønnede medarbejdere. Da disse har vidt forskellige arbejdstider vanskeliggøres mulighederne for fællesmøder for alle medarbejdere. Omdrejningspunktet for flertallet af de fælles personalemøder, som afholdes hver anden uge, er derfor oftest fritids- og juniorklubben (som Cassiopeia da også får tilført flest ressourcer til). Cassiopeia har dog en ungdomsklubkoordinator som i samarbejde med klublederen og øvrige medarbejdere handler på konkrete tiltag, men klublederen erkender, at der konstant er behov for at optimere det specifikke arbejde med ungdomsklubben. P.t. arbejdes derfor med at genetablere et ungeråd hvor aktive medlemmer inviteres til at give deres bud på ungdomsklubbens retning og udvikling. Et sådant råd ligger i forlængelse af betragtningerne om at give ansvar og indflydelse til unge som en del af deres modningsproces. SSP-samarbejdet er særdeles velfungerende hvilket bl.a. kommer til udtryk i indsatsen omkring Lindevangsparken. Det udvidede ungdomsklubtilbud, klub-i-klubben (etableret i 2009), for udsatte unge hvis adfærd jævnlig var uforenelig med de øvrige medlemmers, er gennem årene blevet mere integreret med den øvrige ungdomsklub 21. Projekt Klub-i-klubben befinder sig nu i en afviklingsfase i takt med at medlemmerne nu alle er fyldt 18 år og derfor udmeldt af Cassiopeia. Projektet afsluttes med udgangen af 2012, men p.t. kan gruppen hver mandag aften modtage individuel hjælp efter behov samt benytte den indendørs fodboldbane på 3. sal sammen med en gadepilot og en medarbejder fra Cassiopeia. Ligeledes kan de torsdag aften benytte Ungdomsskolens hal til fodbold sammen med andre unge og 21 Se i øvrigt særskilt evaluering af Cassiopeias indsats SSP-projekt Klub-i-klubben i Evaluering af Tværfaglig kriminalpræventiv indsats over for udsatte kriminalitetstruede unge (15-24 år) i Lindevangsparken og på Stjernen, 2012 18

medarbejdere. 20-25 unge deltog pr. aften i åbningsugen (uge 39), hvilket må betegnes som et særdeles tilfredsstillende fremmøde, som samtidig bekræfter tilbuddets relevans. Der arbejdes på at videreføre målrettede aktiviteter der understøtter SSP-indsatsen. Der er netop (efterår 2012) indgået en aftale med både Lindevangskolen og Skolen på la Cours Vej om to årlige møder med skoleledelsen med det formål at optimere klub-skolesamarbejdet samt forebygge evt. misforståelser parterne imellem. Samarbejdet med skolerne har hidtil fungeret udmærket vedrørende børn i fritidsklub men i forhold til de ældre børn er det mindre udbygget og slet ikke af samme systematiske, forebyggende karakter. Cassiopeia arbejder på at forbedre samarbejdet med skolerne vedr. 7. og 8. klasserne. Samarbejdet omkring børnene fra A-gruppen er fint og velfungerende og mange tidligere medlemmer af A-gruppen benytter ungdomsklubben. 5.6 Klub Jokeren 22 Jokerens ungdomsklub er, som den eneste klub på Ydre Frederiksberg, organiseret som en smal ungdomsklub med to åbningsaftener, og klubben udtrykker ønske om en udvidelse af den ordinære åbningstid, så man i højere grad kan imødekomme behovet i lokalområdet. En udvidelse af åbningstiden vil give mulighed for at kunne gå mere i dybden med de socialt belastede medlemmer, som fylder meget i Jokeren, og have tilstrækkelig tid til at løse de pædagogiske opgaver, som følger med denne gruppe af unge. Som tidligere nævnt i rapporten ytrer klubben også ønske om søndagsåbning i eftermiddags- og aftentimerne. Der er behov for et weekendtilbud for en del af områdets unge, som ikke har tilstrækkelig social opbakning i hjemmet og/eller er i potentiel risiko for at blive tiltrukket af mere eller mindre kriminelt belastede grupper af unge 23. Der har også før Jokerens ungdomsklub blev etableret i 2010 været en gruppe af unge der fyldte meget i lokalområdet. Derfor lavede man i 2009 et forsøg med søndagsåbning for unge fra kl. 12-18 i Jokeren. Udfordringen var i første omgang de unges tvivl omkring tilbuddets indhold og tilbuddet fik en svær start men det endte dog med at blive velbesøgt. De unge erfarede, at der var tale om voksne som interesserede sig for dem og talte med dem (ikke til dem). I forhold til en del af de unges sociale kompetencer arbejdede personalet med så basale ting som at lære de unge at sidde ved et bord og spise af en tallerken. I 2010 etableredes ungdomsklubben dog i sin nuværende form med to åbningsaftener som begge ligger på hverdage. I forlængelse af medlemmernes behov holder ungdomsklubben ikke sommerferielukket; der er medlemmer som har behov for et klubtilbud hver dag også i sommerperioden. Klubbestyrelsen har derfor prioriteret at holde åbent 2 gange om ugen hele sommeren: én aften fra kl. 17 og én dag/aften allerede fra kl. 12. Klublederens forståelse af ungdomsklubbens ansvar er, at dette ikke (kun) omfatter de unge på Jokerens matrikel men derimod hele lokalområdets unge. Det betyder, at klubben er åben for alle, der har behov for at være der og klubben frekventeres derfor også af unge, som ikke er indmeldt. Især en del af de ikke-etniske danske unge har behov for klubtilbuddet men får ikke lov til at blive medlem af deres familie. 22 Fra Jokeren deltog klublederen i interviewet 23 Under udarbejdelsen af nærværende rapport diskuterede klub og forvaltning muligheden for en omlægning af Jokerens ressourcer og pr. 1.12.12 er ungdomsklubben ordinære åbningstid udvidet med yderligere én aftenåbning samt hver anden søndag fra kl. 14-17 19

Der er et omfattende samarbejde med Drop In på KAB Stjernen. Drop In (som er målrettet 15-24 årige) sikrer en samlet adgang til det offentlige system for de unge, som har behov for det, og kan skabe kontakt til fx UU-vejledere m.fl. Jokeren har fået tildelt timer svarende til en halv stilling til samarbejdet med Drop In. I den nuværende tilrettelæggelse af samarbejdet indgår ugentlige fællesmøder om onsdagen for medarbejdere i Jokeren og Drop In samt Jokerens souschefs tilstedeværelse torsdag aften i Drop In. En gruppe drenge fra Stjernen benytter ungdomsklubben torsdag aften samtidig med at der afholdes pigemøder på Drop In. Jokerens sportsmedarbejdere samarbejder også med Drop In i eftermiddagstimerne, hvor de unge fra Christianskolen har behov for aktivering og fysisk udfoldelse. Pigerne i Jokeren beskrives som en særdeles broget gruppe med ophav i alt fra bedsteborgere til kontanthjælpsmodtagere. Der er etableret et særligt lokale med tilhørende tekøkken for pigerne ifm. med garagebygningen i gården. Jokerens to kvindelige pædagoger har særligt fokus på pigerne og tilbyder her et drengefrit rum (bogstaveligt talt) i klubben med fokus på de emner, som optager pigerne. For de velfungerende drenges vedkommende er aktiviteterne især koncentreret om klubbens musikfaciliteter (instrumenter og øvelokale). Dertil kommer den store gruppe af drenge, som fylder meget: De hænger ud i baghuset fra kl. 17 og fra kl. 18 i Jokerens hovedhus. I denne gruppe indgår p.t. 10-12 unge som er i ungdomsklubben på tålt ophold, som klublederen beskriver det: Det drejer sig om både ikke-medlemmer og tidligere medlemmer, som får lov at bruge klubben i det omfang, de ikke generer klubbens medlemmer. Det er en konstant balancegang at inkludere belastede unge uden at støde de velfungerende fra sig. På den anden side tager klubben det meget alvorligt, at nærområdet netop også præges af socialt belastede unge, som har brug for det tilbud, som Jokeren (og Drop In) kan tilbyde. Gruppen af unge med særlige behov udgøres i Jokeren primært af kriminalitetstruede unge. Den største udfordring for de unge fra det sociale boligkompleks Stjernen er, at den fælles Stjerneidentitet holder de unge nede: De unge synes ikke altid selv, at deres adfærd er særlig hensigtsmæssig, men de har svært ved at handle anderledes. De unge føler sig stemplet af andre men problematikken er kompliceret, da de unge ifølge klublederen også selv bidrager til stigmatiseringen. I forlængelse heraf er personalets udfordring på den ene side at forklare de unge, at deres adfærd er meget uheldig men på den anden side også at få formidlet til alle andre i lokalområdet, at de unge ikke er så farlige, som rygtet siger. Det gælder også ift. potentielle nye medlemmer, som skræmmes væk af rygter og fordomme om ungdomsklubbens medlemmer. Det er en stor og vanskelig udfordring at overbevise forældre til velfungerende unge om, at de trygt kan lade deres børn gå i klubben. Opgaven vanskeliggøres desuden yderligere af, at andelen af belastede unge i Jokeren overstiger andelen af velfungerende. Følgelig bliver det en særlig udfordring for Jokeren, som lægger et stort arbejde i at inkludere nogle af kommunens mest udsatte unge, at tiltrække de velfungerende unge til tilbuddet. Samtalen ses som det vigtigste pædagogiske redskab i arbejdet med de unge ligesom personalet bevidst tilstræber at uddele kram og knus til dem. Der anlægges bevidst en naiv tilgang til medlemmerne; vi er nødt til at tro på det bedste. Den unge, som her og nu ser de lidt ældre unge (rødder) køre rundt i dyre biler og fristes af et uheldigt miljø, må have modvægt i form af voksne, som oprigtigt interesserer sig for dem og forstår, hvilket miljø den unge er en del af. De unge tror, at en bestemt adfærd forventes af dem og det er personalets opgave at vise dem, at denne adfærd ikke er normen. Tilgangen til denne gruppe af unge er en blanding af strygen-med-hårene og etlos-i-røven, som det udtrykkes. Det understreges dog, at der på ingen måde ses igennem fingre med kriminalitet og de unge opfordres altid til at foretage politianmeldelser ved fx trusler og voldsepisoder også mod unge de kender. I forlængelse heraf er personalet heller ikke venner med de unge og har følgelig heller ikke tavshedspligt, hvis de får kendskab til forhold, som politi, SSP 20

eller andre kan have gavn af at vide. Dette arbejde løses lettest hvis der sættes ind med en tidlig indsats og her fremhæves det gode samarbejde med nærpolitiet. Det er dog altid lettere at komme i dialog med etnisk danske børn/unge og deres familier end med ikke-etnisk danske, da sidstnævnte alt for ofte afviser henvendelsen med anklager om racistiske motiver. Klublederen er medlem af kommunens SSP-udvalg og har også herigennem fået et glimrende netværk ift. SSP-samarbejdet. Samarbejdet med Skolen på Duevej beskrives som fremragende; klubben indkaldes til diverse netværksmøder i skoleregi. I forbindelse med overgangen fra junior- til ungdomsklub inviterer Jokeren til orienteringsmøde for forældre men stort set ingen forældre tager imod tilbuddet. 5.7 Klub Louis P. 24 Klub Louis P. modtager børn fra Skolen på Nyelandsvej og i et vist omfang også fra Tre Falke Skolen. Ungdomsklubben har p.t. desuden 10 medlemmer fra Skolen på la Cour Vej samt 2 fra Duevejens skole. Alle medarbejdere har timer i ungdomsklubben (i afdelingen på Guldborgvej), da det sikrer medlemmerne mulighed for at møde forskellige voksne med forskellige interesser og personligheder. Der er 3 voksne på vagt (samt en pædagogstuderende i praktikperioder). Klubben er velbesøgt hver aften og har desuden altid en gruppe af børn kaldet særlige børn som kommer hver aften. Denne gruppe udgør aktuelt ca. 20 børn men antallet varierer henover året. Gruppen af særlige børn udgøres primært af drenge og p.t. kommer 5-7 af disse dagligt i juniorklubben på Nyelandsvej om eftermiddagen indtil ungdomsklubben åbner. For flertallet af disse børn gælder, at de ikke har andre steder at gå hen. Hjemmene magter ikke altid at yde tilstrækkelig omsorg for børnene og klubben bliver derfor det sted, hvor de bliver mødt og set af voksne, som interesserer sig for dem. I nogle tilfælde bliver det endda det sted, hvor et helt basalt behov som aftensmad dækkes ind da ikke alle hjem har overskud til/prioriterer at tilbyde et aftensmåltid. De unge rummes i juniorklubben selvom de ikke indgår i normeringen, da alternativet er gaden og sværmerlivet og de potentielle problemer, som dét erfaringsmæssigt medfører. Det er dog umuligt at tilbyde gruppen egentlige aktiviteter, da personalets fokus i dette tidsrum må være på JK-medlemmerne. Det særlige ved en ungdomsklub udtrykkes på følgende måde: Man behøver ikke at være god til noget for at gå her. Børnene tør godt her. De særlige børn, som har svært ved strukturer og/eller lider under det præstationspres der kan være i fx en sportsklub, har i klubben et frirum hvor de fx kan spille fodbold uden at skulle leve op til et bestemt niveau. Eller i det hele taget bare være til uden at skulle indordne sig i uforståelige strukturer. Derudover anskues ungdomsklubben som et sted, hvor man lærer at begå sig i samfundet; de sociale kompetencer udvikles og de unge får (ideelt set) en bedre forståelse af hvad der kræves af dem i forskellige arenaer i samfundet. Samfundsdeltagelse er i det hele taget vigtigt for Louis P. og hænger sammen med klubbens selvudviklede pædagogiske værktøj Trappen (mere om dette nedenfor). Personalets kerneopgave er at stå til rådighed for de unge og deres aktuelle behov. Det kan nogle aftener være at sidde i sofaen sammen med medlemmerne og tale om løst og fast. Andre gange er der på forhånd iværksat tiltag for særlige medlemsgrupper (fx pigeaftener se i øvrigt hovedafsnit 6 vedr. pigerne i ungdomsklubberne). De respektive personaleteams byder ind med deres særlige kompetencer på de aftener, de er på arbejde. 24 Fra Louis P. deltog klublederen samt to pædagoger i interviewet 21

På 4. år arbejder man med en Ungdomsklub-Task Force som over en 10 måneders periode afholder 6 møder og diskuterer nye måder at organisere ungdomsklubben på, løser problematikker etc. 5-6 medarbejdere deltager i perioden hvorefter projektet, efter præsentation arbejdet ifm. personaleweekend, overleveres til en ny gruppe medarbejdere. Formålet er at engagere alle medarbejderne i ungdomsklubarbejdet som kan være psykisk hårdt og anspore til nytænkning. Medlemmernes forhold til klubben er i udgangspunktet relationsbaseret (på øvrige medlemmer samt de velkendte voksne) og først i anden omgang får klubbens konkrete aktiviteter betydning. Personalet betoner, at fællesskabet forpligter i en klub; hvis man ikke er interesseret i et fællesskab er det mere relevant at benytte Ungdomsskolens tilbud 25. For at sikre en mere glidende overgang til ungdomsklubben, og få flere medlemmers øjne op for denne, tilbydes alle JK-medlemmer i sidste halvdel af 7. klasse at deltage én fast, ugentlig aften i ungdomsklubben. Inklusion handler ikke kun om at inkludere de særlige og udsatte børn men i lige så høj grad om at være et attraktivt tilbud for de velfungerende til gavn for de udsatte børn. Det er personalets opfattelse, at Louis P.s ungdomsklub p.t. er interessant for alle grupper af unge pga. klubbens bredde (4 åbningsaftener) men at det er en balancegang som hurtigt kan forstyrres, hvis fx åbningstiden indskrænkes. I så fald er der risiko for at mange af de velfungerende børn falder fra fordi de ofte har mange andre aktiviteter, der skal prioriteres (i modsætning til mange af de udsatte unge som kun har ungdomsklubben). Desuden foregår der, i forlængelse af det nye inklusionskrav og det stigende antal klubmedlemmer med særlige behov, en konstant afvejning af ressourcer ift. at rumme både velfungerende og udsatte børn: Hvis (de velfungerende) medlemmer oplever, at 20 % af medlemmerne tager 80% af ressourcerne stemmer de med fødderne (og kommer ikke i klubben) hvilket rammer både dem og de udsatte børn, som på sigt mister de gode rollemodeller i klubben. Pædagogisk arbejder klubben ud fra det selvudviklede pædagogiske redskab Trappen som er en analysemodel over udviklingsniveauer som samlet udtrykker en demokratiforståelse (i form af individets varierende grader af deltagelse). Trappen anvendes både som analyseredskab og som pædagogisk redskab. Som redskab anvendes Trappen også på kolonier og i arbejdet med at inkludere alle børn i klubben. Klubben har de seneste år brugt sine uddannelsesmidler til at købe ekstern supervision af medarbejderne. Det har været et vigtigt udviklingsrum for medarbejderne, som fortæller, at det fx har forbedret deres handlerum i tacklingen af vanskelige sager ift. den unge og den unges familie. Skolesamarbejdet med både Skolen på Nyelandsvej og Tre Falke Skolen vurderes af klubben som velfungerende. Der er konsensus om, at klubben altid kan kontakte skolerne når der opstår behov for det. Skolerne beder også om hjælp fra klubben som flere gange har været inviteret til og afholdt oplæg om fx ungdomskultur på forældremøder. Dialogen omkring fælles problemer er god og senest er der etableret et samarbejde med Skolen på Nyelandsvej omkring håndteringen af skolebørn, som opholder sig på boldbanerne på Nandrupvej2. I 2011 blev der, på baggrund af voksende utryghed blandt beboerne i nærområdet, afholdt et stormøde arrangeret af SSP med deltagelse af politi, klub og Skolen på Nyelandsvej som siden har resulteret i en skriftlig samarbejdsaftale mellem skolen og Louis P. I kraft af denne er det blevet legitimt for lærerne at bruge tid på samarbejdet omkring de unge. Klubben oplever dette som et tegn på, at fritidsvinklen på børnenes liv er blevet taget mere alvorligt de senere år, hvilket har været med til at løfte og kvalificere arbejdet med enkelte medlemmers trivsel. 25 20,7% af 179 ungdomsklubmedlemmer har i brugertilfredshedsundersøgelsen oplyst, at de følger et kursus på Ungdomsskolen 22

Der er aktuelt ikke en skriftlig samarbejdsaftale med Tre Falke Skolen men samarbejdet opfattes som gensidigt forpligtende. Klubbens medlemmerne herfra er hovedsageligt unge som tidligere har gået på Skolen på Nyelandsvej. I forhold til SSP-samarbejdet handler klubben på de informationer, den får kendskab til, og videregiver dem til fx gadepiloterne. Klubben bliver ofte kontaktet af lokale beboere om aftenen når de ikke kan få fat i nærpolitiet med ønsker om at klubben går ind og løser problemer med unge med truende adfærd osv. Ofte er der tale om unge eller voksne (18+) som ikke går i klubben. Det samme gør sig gældende for børn og unge, hvis de har oplevet truende adfærd på gaden. Klubben ønsker et tættere samarbejde med nærpoliti og SSP om at løse opgaven med at skabe tryghed i klubbens nærområde. 5.8 Klub Norden 26 Selvom Nordens ungdomsklub officielt først åbner kl. 17 er alle ungdomsklubmedlemmer velkomne til at benytte klubben også i eftermiddagstimerne (fremgår også eksplicit af klubbens hjemmeside). At de ældre medlemmer benytter klubben i eftermiddagstimerne er en gevinst også for de yngre medlemmer i juniorklubben, som i mange tilfælde finder gode rollemodeller i de lidt ældre unge. I de situationer, hvor et ungdomsklubmedlems adfærd i eftermiddagstimerne er uforenelig med klubbens regler lukkes dog for eftermiddagsadgangen, og den unge må først bruge klubben fra kl. 17. I Norden findes 3 husregler (som gælder for den samlede klub): Du skal behandle andre, som du selv vil behandles; omgangstonen skal være rimelig; klubbens ting skal behandles ordentligt. Sidstnævnte regel er desuden også et symptom på de problemer, som klubben generelt oplever ift. respekten for klubbens udstyr: Det har i Norden været nødvendigt at indføre et pantsystem, hvor medlemmerne typisk afleverer deres mobiltelefon for at få udleveret fx et pc-spil. Denne metode har nedbragt antallet af tyverier/bortkomst af klubbens materialer samt hærværk mod disse. I forlængelse af husreglerne arbejdes der aktivt ift. at alle medlemmer skal opnå forståelse for, at menneskers grænser er forskellige og skal respekteres. Personalet oplever, at dette arbejde lykkes hvilket bl.a. kommer til udtryk i en høj rummelighed medlemmerne imellem (i hele klubben) og et mobbefrit miljø. Idealet er glade unge som selv kommer med forslag til aktiviteter i ungdomsklubben, men det er i perioder vanskeligt da en stor del af medlemmerne har sociale problemer. I Norden oplever man således ikke kun, at medlemmer (lige uden for klubbens matrikel) ryger cigaretter uden godkendelse men af og til også ryger hash. De sociale problemer, som nærområdet præges af, kommer således også til udtryk på denne måde i klubben. Klubbens erfaring er, at drengene er motiveret af aktiviteter mens pigerne kommer i klubben på baggrund af relationer. I forlængelse heraf kommer drengene også gerne alene i klubben mens pigerne modsat aldrig møder op alene: Pigerne indgår på forhånd SMS-aftaler med andre medlemmer om fremmøde eller de orienterer sig på Facebook om andres planlagte fremmøde. Klubben anvender Facebook strategisk til at orientere om aktiviteter og invitationer udsendt fra Facebook-siden har desuden bevirket, at flere piger end tidligere bruger klubben. Facebook er således blevet et uundværligt redskab i ungdomsklubarbejdet. Klubben har en særlig udfordring i forhold til at tiltrække de kriminalitetstruede unge i området, da en lokal boligforening i Søndermarken har etableret et værested for unge i aldersgruppen 16-26 26 Fra Norden deltog klublederen og souschefen i interviewet 23

uden pædagogisk personale og forventninger. Klubben vil fortsat indgå i brobygningsarbejde under den boligsociale helhedsplan for området med udgangspunkt i Kvarterhuset. Helhedsplanen har fra juli 2012 et særligt fokus på børn og unge. Det er forventningen at samarbejdet fortsat vil bidrage til at tiltrække flere medlemmer fra gruppen af tosprogede unge. Det er fortsat udfordrende at få tosprogede piger indmeldt i klubben da familierne ikke tillader, at de går i klub med drenge. Fra klubbens side ses der i vidt omfang igennem fingrene med det manglende medlemskab og piger, som opholder sig på gaden udenfor klubben, inviteres ind at spise aftensmad sammen med de øvrige medlemmer. Der er mange socialt belastede tosprogede familier i nærområdet, som det er vanskeligt at få kontakt til. Et virksomt middel har dog vist sig at være fællesprojektet med Kvartérhuset omkring verdensbasaren (som omfatter hele klub Norden), hvor mødre såvel som døtre igennem 14 dage kan opleve klubbens tilbud og deltage i de åbne værksteder. Herigennem får klubben kontakt til flere unge og deres familier, som kan have glæde af klubtilbuddet. Samarbejdet med Søndermarkskolen er glimrende men mest aktivt omkring fritidsklubben. Klubben oplever, at initiativet til samarbejde oftest kommer fra klubben men glæder sig over, at ungdomsklubben fortsat inviteres til netværksmøder. Samarbejdet med skolen kan blive bedre. Ift. brobygning mellem ungdomsklubben og unge fra Søndermarkskolen er der etableret en caféordning torsdag og fredag i spisefrikvarteret, hvor de store elever har mulighed for at købe et billigt og sundt måltid i Norden. Ordningen er en succes på flere planer: Flere elever i skolen får et sundt frokostmåltid og det afhjælper således et socialt problem for en del unge. Klubpersonalet får samtidig kontakt til UK-medlemmer midt på dagen og kan tale med dem om aftenens tilbud. Ligeledes er det et fundament for at hverve nye klubmedlemmer. Relationsskabelsen er en vigtig sidegevinst ved frokostcaféen der i øvrigt planlægges af en ernæringsuddannet klubpædagog. Formidlingen til og fra Tre Falke Skolen har været svær men aktuelt fungerer samarbejdet godt. Der er fx et godt og gensidigt samarbejde vedr. en gruppe af dominerende drenge i klubben og skolen. Klub Norden har tilknyttet C-sporsbørn der har særligt skoletilbud på Søndermarkskolen. Der er tale om en meget varieret gruppe med vidt forskellige behov. Gruppen indgår på lige fod med klubbens øvrige børn. Denne særlige børnegruppe er desuden med til at øge den generelle rummelighed blandt klubbens medlemmer fx også ift. kultur og religion. Arbejdet med fokusaftaleprojekterne skærper fokus på den pædagogiske praksis og giver nye vinkler at anskue den fra. Forårets fokusaftaleprojekt hed Ungdomsklubvision hvor projektmedarbejderne inddrog en fokusgruppe blandt UK-medlemmerne, kaldet VIP-gruppen, i den fortløbende proces med at tilpasse ungdomsklubtilbuddet til brugernes behov. Projektet har afstedkommet større fremmøde om aftenen. Norden afholder ét månedligt pædagogisk møde hvor alle medarbejdere deltager. Der arbejdes p.t. med at styrke udvidelsen af SMART-modellen og udarbejdelse af individuelle handleplaner for medlemmer. Sammenfatning for alle 8 klubber Som det fremgår af interviewene med klubberne er der både ligheder og forskelle på tværs af de 8 ungdomsklubber. Klubberne har råderum til at prioritere og organisere aktiviteterne og dette gøres på forskellig vis ud fra varierende pædagogiske tilgange samt hensynet til klubbernes forskellige medlemsgrupper. Relationsarbejdet står særdeles stærkt i alle 8 klubber og anses i vid udstrækning som det bærende fundament. Kun Norden vurderer, at drengene generelt i modsætning til pigerne - benytter ungdomsklubben pga. de konkrete aktiviteter og først i anden række pga. de 24

sociale relationer. Omvendt kan de konkrete aktiviteter dog også i visse tilfælde være med til at fastholde piger i ungdomsklubberne, hvilket fx ses ifm. Cassiopeias hesteinteresserede piger m.m., så billedet er bestemt ikke entydigt. For så vidt angår den pædagogiske udvikling synes det lettere for nogle klubber end andre at arbejde specifikt med ungdomsklubben. Nogle af klubberne oplever, at det er en udfordring at få integreret ungdomsklubberne i en hverdag som i høj grad præges af de mange fritids- og juniorklubmedlemmer. Dette genkendes i beskrivelserne af skolesamarbejdet: Mange af klubberne har et formaliseret og godt samarbejde mens andre først for nylig har fået etableret et forpligtende og gensigt samarbejde som (på sigt) kan matche det gode klub-skolesamarbejde ift. fritids- og juniorklubbernes børn. Arbejdet med fokusaftaleprojekterne fremhæves generelt som medvirkende til den fortsatte pædagogiske udvikling i klubberne som helhed, og enkelte klubber har arbejdet konkret med udvikling af ungdomsklubben i denne forbindelse. Problematikker, der involverer udsatte unge og nødvendiggør et samarbejde med de sociale myndigheder, er fortsat i langt højere grad et dagligt vilkår i klubberne på ydre Frederiksberg end på indre. Således bliver der naturligt også forskel på, hvilken vægtning forskellige typer af problematikker får i de enkelte klubber og på den måde, de søges løst på. I forhold til at øge andelen af ikke-etniske danske piger og generelt at fastholde alle piger er der også forskelle i tilgangene og der ligger fortsat en opgave i at arbejde mere målrettet med kommunens målsætning om at inkludere flere ikke-etniske danske unge. I nogle klubber arbejdes strategisk med særlige tiltag for piger generelt eller med på forhånd at synliggøre de øvrige medlemmers fremmøde med det formål at tiltrække og fastholde pigerne i ungdomsklubben. I andre klubber er der p.t. ikke særlige strategier men vilje til at ændre herpå, såfremt andelen af piger falder. I rapportens næste hovedafsnit behandles specifikt pigerne i ungdomsklubberne og herunder de strategier, som ser ud til at påvirke pigernes fremmøde positivt. Arbejdet med og inklusionen af børn med særlige behov fylder forskelligt i klubberne svarende til de udfordringer, som de respektive klubber har. Generelt tegnes et billede af, at klubberne lykkes godt med at skabe et tilbud, hvor der er respekt og accept medlemmerne imellem. Dette er særdeles positivt men omhandler naturligt kun de medlemmer, som bruger klubben. I nogle klubber kan der muligvis være et behov for at arbejde med strategier, som i højere grad kan tiltrække og fastholde medlemmer i denne gruppe, som ikke benytter klubben. Samtidig betoner klubberne også vigtigheden af at have ressourcestærke medlemmer som kan være med til at skabe et aktivt ungdomsmiljø og være rollemodeller for de medlemmer, som har brug for at spejle sig i mere velfungerende unge. Det er derfor betydningsfuldt, at klubberne arbejder på at fastholde gruppen af unge, som kan være kulturbærende. Dette arbejde er utvivlsomt en større udfordring i visse klubber og skal naturligvis også ses i sammenhæng med det store arbejde som fx Jokeren gør ift. at inkludere socialt udsatte unge. Det er en vanskelig balance som der muligvis kan arbejdes mere strategisk med i nogle af klubberne. Samlet set udfører ungdomsklubberne på Frederiksberg deres arbejde med stort engagement og leverer pædagogisk arbejde af høj kvalitet. Ungdomsklubberne arbejder bevidst med at få mest muligt ud af de ressourcer, som klubberne har til rådighed, til gavn for medlemmerne. Afslutningsvis skal det bemærkes, at klubbernes arbejde med at arrangere og afholde kolonier for ungdomsklubmedlemmerne kun i mindre omfang er blevet belyst i rapporten. Derfor skal det her understreges, at kolonier afholdes i alle klubber og er et væsentlig redskab i arbejdet med de unge. For så vidt angår fremmødet i de enkelte klubber, og herunder i hvilket omfang ungdomsklubtilbuddet anvendes af medlemmerne, henvises til hovedafsnit 7. 25

6. Pigerne i ungdomsklubberne Mange unge på Frederiksberg har et aktivt fritidsliv og her er ungdomsklubben et tilbud på linje med mange andre fritidsaktiviteter. CEFU s undersøgelse (2008) viste imidlertid, at en lille gruppe unge på Frederiksberg er mindre aktive i deres fritid og at omkring 30% af pigerne (og 15% af drengene) føler sig ensomme. Undersøgelsen dokumenterede samtidig, at følelsen af ensomhed hænger sammen med andre tegn på mistrivsel og risikoadfærd, herunder forskellige former for misbrug, selvskadende handlinger og kriminalitet. På baggrund af den relativt høje andel af piger med ensomhedsproblematikker sættes i dette afsnit fokus på pigerne i ungdomsklubberne. Kønsfordelingen i ungdomsklubberne på Frederiksberg er i lighed med resten af landet 27 skæv. Drenge benytter sig i højere grad end piger af et ungdomsklubtilbud og på Frederiksberg udgør drengene således 68% af medlemmerne og pigerne 32% (se fig. 7). I snit er altså godt hver tredje medlem en pige. Går man ned og kigger på tallene i de enkelte klubber varierer andelen af piger fra 27% til 50% (se fig. 7.) 28. Fig. 7. Andelen af piger i % 60 50 40 30 20 10 0 Procentandelene skal dog tages med et vist forbehold idet Jokerens høje andel af piger (50%) dækker over 9 drenge og 9 piger mens andelen af piger i Louis P. på 39% repræsenterer 45 piger (og 71 drenge) (se fig. 8.). Louis P. er den ungdomsklub med suverænt flest piger i medlemsgruppen efterfulgt af Fortet og Filippa som begge har 28 piger (svarende til hhv. 38% og 28% af medlemmerne i de to klubber). 27 Jf. undersøgelsesrapporten Det normale ungdomsliv Hverdagsliv, fællesskab, trivsel og fremtid, Center for Ungdomsforskning (CEFU), DPU, 2005 28 Tallene baserer sig på opgørelser i Extens pr. 1. maj 2012 26

Fig. 8. Antallet af drenge og piger i ungdomsklubberne samt pigeandel i % 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Drenge Piger %-andel piger I den smalle klub Tempeltræet er erfaringen på tredje år med ungdomsklubben, at der også blandt de fremmødte medlemmer er en overvægt af drenge. I Tempeltræet anskues pigernes fravalg af ungdomsklubben og deres generelt lavere fremmøde som beroende på dynamikken i pigernes skoleklasse. Hvis pigerne trives med hinanden kommer de i klubben og omvendt: Er pigegruppen ikke velfungerende kommer pigerne heller ikke i klubben. Gruppekonstellationer bæres af relationer ikke af aktiviteter, som det udtrykkes. I den brede klub Cassiopeia synes man at kunne inddele pigerne i to overordnede grupper med hver sit fremmødemønster: Den ene består af hænge-ud-pigerne som kommer for at være sammen med veninder og klubbens drenge og deres fremmøde afhænger af og varierer alt efter kammeraternes. Den anden består af interesse-pigerne som har mere faste fremmødevaner qua den interesse som de kommer i klubben for at dyrke (typisk sanggruppen, ridning eller band). Det særlige tilbud for piger i ungdomsklubben Louis P. I den gamle og brede ungdomsklub Louis P. har man igennem flere år valgt at lave en særlig indsats for dels at tiltrække pigerne til ungdomsklubben men i høj grad også at fastholde dem i et tilbud, som løbende tilpasses pigernes behov. Der afholdes pigeaftener en fast ugentlig dag i efterårs- og vinterhalvåret. I år er pigeaftenerne begyndt 26. september og fortsætter indtil foråret i trit med, at pigerne benytter klubben på lige fod med drengene. Formålet med pigeaftenerne er gennem disse at gøre pigerne trygge og give dem mod til deltage i de øvrige klubaktiviteter hvilket de erfaringsmæssigt gør i løbet af foråret, hvor de tillige begynder orientere sig mere mod udendørsaktiviteter udenfor klubbens matrikel i lighed med drengene samt, for nogles vedkommende, eksaminer). Det er et bevidst valg fra personalets side at der er tale én fast ugedag, da forudsigeligheden gør det lettere for pigerne at passe det ind i deres øvrige liv samt at det fritager dem fra at bekymre sig om hvem der mon kommer i aften : Når der kun er én pigeaften er det legalt for alle at komme uden på forhånd at have indgået aftaler om fremmødet med veninderne (eller de manglende veninder). Det er betydningsfuldt for teenagepiger og særligt betydningsfuldt for de ensomme piger. Pigeaftenerne begynder kl. 18 og planlægges og drives af to kvindelige pædagoger, som også har timer i juniorklubben hvorfra de kender (majoriteten af) pigerne. Da pigeaftenerne blev etableret for år tilbage forsøgte personalet at engagere pigerne i planlægningen af det konkrete indhold på pigeaftnerne og øvrige ønsker til disse. Oplevelsen var 27

dog, at pigerne ikke ønskede at forholde sig til mere end de allerede gjorde i mange forskellige kontekster. Et medlem udtrykte det således (efter personalets hukommelse): Hvis I styrer det her skib, så skal vi nok sejle med. En sådan tilgang går naturligvis på tværs af den demokratiforståelse som Louis P. og de øvrige klubber arbejder efter, men er samtidig et præcist udtryk for de unges behov for at indgå i kontekster, hvor de fritages fra at skulle tage stilling. Herigennem opstår et stress- og præstationsfrit miljø som medlemmerne kan føle sig trygge og finde ro i. Pigerne kommer dog ikke af sig selv; personalet har faste procedurer baseret på erfaring for, hvad der påvirker fremmødet positivt: I ugerne op til at pigeaftenerne begynder sendes orientering ud pr. brev til alle medlemmer ligesom der informeres aktivt om det kommende tilbud på de ordinære klubaftener. Dagen før en pigeaften går de to kvindelige pædagoger ofte på Nylandsvejens skole i spisefrikvarteret for at skabe synlighed omkring tiltaget og ofte gør de det også på selve dagen. Derudover sendes der altid en SMS ud til alle piger på selve dagen med invitation til aftenens aktivitet (typisk omkring kl. 13.30). Pointen med denne er at de ensomme piger ikke behøver at afvente en invitation fra de andre piger men er inviteret af klubben på lige fod med alle piger i klubben. Synliggørelsen af tilbuddet via brev og SMS er bevirker også, at forældre til ensomme piger kan opmuntre døtrene til at deltage i pigeaftenerne med reference til den modtagne invitation. Samtidig gør SMS-udsendelsen det også lettere for gruppen af ikke-etnisk danske piger, som generelt er svære at tiltrække til klubtilbuddet: Her kan SMS en ligefrem være adgangsbilletten til aftenklubben, da den synliggør for evt. bekymrede forældre, at der netop i dag, er særlig fokus på pigernes interesser og behov. Og det kan være udslagsgivende ift. om pigerne får lov til at gå i aftenklub. Personalet fortæller, at både pigerne selv og forældrene melder positivt tilbage på den omfattende invitationsstrategi. Samme strategi anvender klubben også ift. at sluse nye medlemmer fra gruppen af ikke-etnisk danske piger ind i ungdomsklubben: De kvindelige pædagoger tager kontakt til familien til piger, som har ytret ønske om medlemskab (ofte i juniorklubregi men sommetider også efter udmeldelse af juniorklubben) og orienterer om pigeaftenerne og tilbyder, at deres datter kan komme og opleve klubben uforpligtende. Erfaringen er at flere piger fra denne gruppe, som i udgangspunktet har meget vanskeligt ved at få lov til at gå i klubben, faktisk ender med at få lov af forældrene. Fokusgruppe: Pigerne i Louis P For at få et indblik i de tanker, som ungdomsklubpigerne gør sig om deres klubliv, blev der aflagt besøg i Louis P. ifm. en pigeaften 29. I alt ca. 20 piger var tilstede i løbet af aftenen og pigerne blev interviewet kort og meget uformelt når det vurderedes passede ift. deres aktiviteter. Nogle piger besvarede spørgsmålene uden at andre kunne høre deres svar, mens andre lyttede til og supplerede hinandens svar i den gruppe, de sad eller stod i. Svarene var meget ens og majoriteten svarede som følger: Hvorfor går du i ungdomsklub? Fordi det er hyggeligt; fordi jeg ikke har andre steder at være; jeg ved ikke hvad jeg ellers skal lave Hvor tit kommer du i ungdomsklubben? kun når der er pigeaften [dvs. én gang ugentligt]; mest om efteråret/vinteren, mindre i forårsmånederne Hvad kan du godt lide at lave i ungdomsklubben? Sidde og snakke og hygge med mine venner; Lave ting i kreaværkstedet [fx armbånd] mens man snakker 29 I oktober 2012 28

Hvad er det gode ved at være i ungdomsklub? At man får snakket med dem fra sin klasse på en anden måde end i skolen hvor man ikke har så meget tid til at snakke; At man får snakket med nogle andre piger end dem man normalt går sammen med i skolen fra sin klasse eller fra andre klasser; At man lærer nogen nye piger at kende: det er lettere at snakke med dem her end i skolen; Det er rart at der er nogen voksne som man kender godt [har kendt dem siden fritids- og juniorklubklubtiden]; Man kan tage på ture og kolonier sammen Mangler der noget i ungdomsklubben/skulle noget være anderledes? Nej, det er rigtig godt som det er; Det er godt at der kun er pigeaften én gang om ugen for så ved man hvornår det er og alle kommer den samme aften En del af pigerne nævnte desuden (uden at være adspurgt), at de er meget glade for SMSudsendelsen vedr. pigeaftenen. De oplever, at det får flere til at deltage hvilket stemmer overens med personalets strategi og erfaring. Undtagelser fra ovenstående svar var en enkelt af pigerne (9. kl.) som fortalte, at hun var i klubben for 3. dag i træk og altid kommer 2-3 aftener om ugen. En anden pige, som tidligere på året var fyldt 18 og derfor udmeldt, fortalte om sit behov for fortsat at komme i klubben og tale med de voksne, som hun er tryg ved (i hendes tilfælde var de voksne og ikke de øvrige medlemmer det vigtigste). En tredje pige fortalte, at hun som nytilflyttet havde meldt sig ind i ungdomsklubben med det formål at få venner (hvilket var lykkedes i ungdomsklubben men stadig var vanskeligt i skoleregi). De tilstedeværende pigers svar bekræfter således samlet set klubbernes generelle indsigt i og forståelse af det bærende element i en ungdomsklub som værende de sociale relationer mellem i første omgang medlemmerne og i anden omgang mellem medlemmer og personale. Men i høj grad også, at det er et spørgsmål om, at mange af medlemmerne ikke (føler at de) har andre tilbud. Ligeledes bekræftes Louis P. s (og Tempeltræets) forestilling om, at et ugentligt strukturelt frirum gør tilbuddet mere attraktivt for målgruppen. Effekten af SMS-udsendelsen genkendes i Nordens Facebook-strategi som også hér bevirker, at flere piger møder op. I Louis P. er personalets vurdering, at pigeaftenerne bevirker, at pigerne gradvist inkluderes i det øvrige klubliv og den samlede effekt på klubben som helhed er et mere levende og aktivt ungdomsmiljø idet drengenes fremmøde også er større på disse aftener: Drengene vil gerne være i klubben, når der er mange piger. Ligeledes er antallet af gæster, som pigerne medbringer i klubben, stigende gennem perioden på baggrund af medlemmernes anbefalinger af pigeaftenerne. Personalets oplevelse er tillige, at pigernes fokus i højere grad bliver på venskab og gode relationer i gruppen snarere end på selviscenesættelse og manglende ro. 29

7. Fremmøde For at give et aktuelt billede af fremmødet i ungdomsklubberne har klubberne i ugerne 47 og 48 (november) 2012 registreret de enkelte medlemmers fremmøde. Alle klubber har registreret fremmødet på de ordinære åbningsdage og to af de smalle klubber har desuden registreret fremmødet udenfor ordinær åbningstid. Fremmødet for den samlede medlemsgruppe Opgørelsen af fremmøderegistreringerne viser, at 57% af det samlede antal medlemmer har benyttet klubben en eller flere gange i perioden. 59% af medlemmerne i de gamle ungdomsklubber har brugt klubben i perioden mens det gør sig gældende for 55% i de nye klubber (se fig. 9). Andelen af unge i de enkelte klubber, der har benyttet tilbuddet i perioden, fremgår af fig. X nedenfor. Fig. 9. Andel (%) af unge i de enkelte klubber som har benyttet klubben i uge 47/48 30 %-andel Antal medl. Cassiopeia 58 42 Filippa 48 35 Fortet 43 24 Huset 57 26 Jokeren 100 20 Louis P. 56 54 Norden 64 54 Tempeltræet 63 26 Jokeren skiller sig ud som den eneste klub, hvor alle medlemmer har benyttet klubben i perioden. Jokeren er dog samtidig den klub som har det laveste medlemstal. I forhold til opgørelsen i 2011 er andelen af medlemmer, som bruger klubben, steget i de nye klubber (fra 47% til 55%) mens den omvendt er faldet i de gamle klubber (fra 63% til 59%) (fig. 10. nedenfor). 30 Det skal bemærkes at medlemstallet i de enkelte klubber i uge 47/48 ikke i alle tilfælde er helt identisk med medlemstallet trukket i august 2012 30

Fig. 10. Andel (%) af medlemmerne som har brugt klubben i opgørelsesperioden i 2011 og 2012 100 80 60 40 20 0 Gamle Nye 2011 2012 Fremmødefrekvensen for de aktive medlemmer Blandt de aktive ungdomsklubmedlemmer forstået som de medlemmer, som har brugt klubben minimum én gang i opgørelsesperioden, er der stor forskel på hvor meget klubben benyttes. I opgørelsesperioden har alle de 4 gamle klubber haft aftenåbent i alt 8 dage i perioden. Det har således været muligt for medlemmerne at benytte klubben fra 1 til 8 dage i løbet af de to opgørelsesuger. Som det fremgår af fig. 11 nedenfor er der stor variation i fremmødefrekvensen for de 4 gamle klubber. Fig. 11. Fremmødefrekvens (i ordinær åbningstid) i de gamle klubber Antal dage %-andel af fremmødte medlemmer Cassiopeia Huset Louis P. Norden 1 10 8 37 19 2 29 35 17 20 3 7 27 7 9 4 12 8 6 7 5 7 11 11 11 6 10 8 11 2 7 5 4 7 19 8 21 0 4 13 21% af Cassiopeias aktive medlemmer har brugt klubben alle 8 dage svarende til de 4 ordinære åbningsdage i hver uge. I Norden drejer det sig om 14% og i Louis P. 4%: Ingen af Husets medlemmer har benyttet klubben alle dage. Samlet set benytter 36% af Cassiopeias medlemmer klubben 3 eller 4 af de ordinære åbningsdage pr. uge mens det gør sig gældende for 34% af Nordens medlemmer. I Huset og Louis P. er den tilsvarende frekvens på hhv. 12% og 22%. Tallene bekræfter behovet for et bredt klubtilbud på ydre Frederiksberg mens fremmødet i Huset snarere er på niveau med de tre nye klubber på indre Frederiksberg. Fremmødefrekvensen i disse samt i Jokeren på ydre Frederiksberg fremgår af figur 12. nedenfor. 31

Fig. 12. Fremmødefrekvens (i ordinær åbningstid) i de nye klubber Antal dage %-andel af fremmødte medlemmer Filippa Fortet Jokeren Tempel. 1 43 71 5 29 2 20 18 20 71 3 9 6 30 4 6 6 45 5 11 6 11 For Jokerens vedkommende er der således tale om en aktiv medlemsgruppe (alle medlemmer har brugt klubben i perioden) med en høj mødefrekvens: 75% har anvendt klubben eller 4 af de mulige 4 dage. I Filippa anvender 28% af de aktive medlemmer klubben 2 eller 3 dage om ugen. Fremmødefrekvensen i Fortet viser, at hovedparten af medlemmerne kun har anvendt klubben 1 dag ud af 4 mulige i opgørelsesperioden, men her må igen indskydes det forbehold, at Fortet i den ene opgørelsesuge havde en weekendovernatning, som sandsynligvis fik indflydelse på fremmødet i den pågældende uge. I Tempeltræet er 71% af medlemmerne gengangere fra uge til uge på den ene aftenåbning. Fremmøde på ordinære åbningsdage i de enkelte klubber Det gennemsnitlige fremmøde på ordinære åbningsdage for hver enkelt klub fremgår af figur 13. Fig. 13. Gennemsnitligt fremmøde (%) på ordinære åbningsdage 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Som det ses er der et stort spænd i de enkelte klubbers gennemsnitlige fremmødeprocent: fra 12 til 79% af klubbens samlede medlemstal. Det gennemsnitlige fremmøde på tværs af de 8 klubber er på 34%. For fuldstændighedens skyld er medtaget en opgørelse over hhv. det højeste samt det laveste fremmøde i opgørelsesperioden (på ordinære åbningsdage) i alle 8 klubber (fig. 14 nedenfor) Fig. 14. Højeste og laveste fremmødeprocent i de enkelte klubber på ordinære åbningsdage Fremmødeprocent Højeste 32 Laveste

Cassiopeia 40 25 Filippa 23 16 Fortet 31 25 4 Huset 33 9 Jokeren 85 70 Louis P. 33 17 Norden 41 24 Tempeltræet 54 46 Af opgørelsen fremgår, at fremmødet er mere stabilt i nogle klubber end andre. Således er der store udsving i fremmødet i fx Huset og Fortet mens det omvendt er mere stabilt i Tempeltræet og Jokeren. Der må dog tages det forbehold, at fremmøderegistreringen kun er baseret på 2 uger samt at et par af klubberne (bl.a. Fortet) efterfølgende har givet udtryk for vanskeligheden ved at få medlemmerne til (selv) at registrere sig. Fremmøde på ordinære åbningsdage i hhv. nye og gamle klubber På baggrund af klubbernes opgørelser viser der sig i lighed med resultatet af fremmøderegistreringen i 2011 - en forskel i fremmødet på ordinære åbningsdage imellem de nye og gamle ungdomsklubber: Fremmødet er fortsat højere i de nye klubber end i de gamle. Gennemsnittet for de 4 nye klubber er steget fra 31 til 40% mens det er steget fra 27 til 28% i de gamle klubber (se fig. 15 nedenfor). Selvom de nye ungdomsklubber således samlet set fortsat har en højere gennemsnitlig fremmødeprocent end de gamle, hører det med til billedet, at de 4 nye klubber samtidig tegner sig for både den højeste (Jokeren og Tempeltræet) såvel som den laveste (Fortet og Filippa) gennemsnitlige fremmødeprocent i alle de 8 klubber (jf. fig. 14). I de gamle klubber er det gennemsnitlige fremmøde højest i Cassiopeia og Norden (hhv. 32 og 33% jf. fig. 13) og lavest i Huset og Louis P. (begge 23% jf. fig. 13). Fig. 15. Gennemsnitlig fremmødeprocent i nye og gamle klubber på ordinære åbningsdage i 2011 og 2012 2011 2012 Nye ungdomsklubber 31% 40% Gamle ungdomsklubber 27% 28% Fremmøde udenfor ordinær åbningstid Som det tidligere er blevet belyst i rapporten er der ungdomsklubmedlemmer, som har behov for at benytte klubtilbuddet også udenfor den ordinære åbningstid i ungdomsklubben. Af interviewene med klubberne fremgår det, at alle 8 klubber har medlemmer, som har behov for og benytter ungdomsklubben udenfor de ordinære åbningstider. 31 Det lave fremmøde på 4% faldt på den ene torsdag (uge 47) hvor der også er adgang for JK-medlemmer - umiddelbart op til et overnatningsarrangement om fredagen, hvor 25% af ungdomsklubmedlemmerne deltog. 33

For at belyse dette forhold har 3 af klubberne 32 derfor registreret fremmødet udenfor ordinær aftenåbning og herved bidraget til at nuancere ungdomsklubfremmødet yderligere (se fig. 16 nedenfor). Fremmøderegistreringerne i den nye klub Tempeltræet (med én ordinær åbningsdag) viser, at der dagligt er ungdomsklubmedlemmer der benytter klubben. Det gennemsnitlige daglige fremmøde udenfor ordinær åbningstid ligger på 7% (svarende til 3 børn pr. dag). Tempeltræet oplyser desuden, at et par af disse børn aldrig benytter ungdomsklubben om aftenen men udelukkende anvender klubben om aftenen: Der er tale om unge, som pga. deres alder ikke længere kan være tilmeldt juniorklubben men som udviklings- og behovsmæssigt passer til JK og ikke UK. Også Fortet har registreret fremmødet på dage udenfor ordinær åbningstid: her er der tale om en andel på 9% (svarende til 7 børn pr. dag) som ligger forbavsende tæt på det gennemsnitlige fremmøde på ordinære åbningsdage (på 12%). Louis P. har ligeledes registreret medlemmer udenfor ordinær åbningstid og her møder i gennemsnit 11 unge op pr. dag svarende til 11% af UK-medlemmerne. Fig. 16. UK-medlemmer som benytter klubben udenfor ordinær åbningstid Gns. antal medlemmer pr. dag Fortet 7 Louis P. 11 Tempeltræet 3 Disse opgørelser bekræfter de samlede klubbers erfaringer med en gruppe af sårbare unge, som (af forskellige årsager) har behov for et tilbud der rækker ud over aftentilbuddet og for enkeltes vedkommende som et alternativ til aftenklubben. Gæster i ungdomsklubberne I ungdomsklubberne er det tilladt for medlemmerne at medbringe en gæst 33 og 3 af klubberne 34 har derfor også registreret andelen af gæster i opgørelsesperioden. Gennemsnittet for antallet af gæster (på ordinære åbningsdage) fremgår af figur 17. Fig. 17. Gennemsnitligt antal gæster på ordinære åbningsdage Gns. antal gæster pr. dag Cassiopeia 6 Louis P. 8 Norden 7 32 De 3 klubber har på eget initiativ registreret dette fremmøde. I de udsendte lister til brug for fremmøderegistreringen var angivelsen af fremmøde udenfor aftenåbningen ikke tænkt ind hvorfor der ikke foreligger sådanne data fra de øvrige klubber 33 Gæster registreres med navn så personalet har overblik over de tilstedeværende 34 De tre klubber har på eget initiativ registreret gæsterne. I de udsendte lister til brug for fremmøderegistreringen var angivelsen af gæster ikke tænkt ind hvorfor der ikke foreligger data fra de øvrige klubber 34

For de tre klubber gælder, at der er registreret gæster på alle ordinære åbningsdage hvilket vidner om, at der dagligt er flere unge i klubberne end opgørelserne over de indmeldte unges fremmøde i de foregående afsnit indikerer. 35

8. Brugertilfredshed I september 2012 gennemførte Frederiksberg Kommune brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbuds, skole- og klubområdet. Alle forældre til børn i Frederiksberg Kommunes institutioner blev inviteret til at deltage i undersøgelsen samt alle børn og unge i 4.-10. klasser på alle folkeskoler. For at optimere svarprocenten opfordredes skolerne til at afsætte tid i undervisningen til, at eleverne kunne udfylde det elektroniske spørgeskema på skolernes computere. Forældrene blev orienteret om forældredelen af undersøgelsen via Forældreintra. Da klub Husets medlemmer er tilknyttet privatskoler blev det derfor nødvendigt at tilbyde klubbens medlemmer at gennemføre undersøgelsen på Husets computere ligesom Huset opfordrede medlemmernes forældre til at deltage i undersøgelsen via adgangen dertil på kommunens hjemmeside. Det samlede antal respondenter tilknyttet ungdomsklubberne har dog desværre vist sig at være temmelig lav. Således er hovedparten af spørgsmålene knyttet til ungdomsklubbernes forhold kun blevet besvaret af 64 medlemmer svarende til en svarprocent på 11%. Dertil kommer, at besvarelserne i overvejende grad er udført af elever i 8. eller 9. klasse. Ældre medlemmer, som ikke er tilknyttet en af kommunens folkeskoler, har kun haft mulighed for at besvare undersøgelsen via adgangen på Frederiksberg Kommunes hjemmeside og kun efter at være blevet opmærksom på undersøgelsen via annoncekampagnen i gadebilledet op til og under brugerundersøgelsen. Denne gruppe er følgelig svagt repræsenteret i den i forvejen lille respondentgruppe, og disse forhold medfører samlet set, at den mulige anvendelse af nedenstående analyse af brugerundersøgelsens resultater for så vidt angår ungdomsklubberne er begrænset. Disse forhold må tages i betragtning ved både læsning og forståelse af de følgende afsnit. Forældrenes tilfredshed med ungdomsklubtilbuddet Der er indkommet 73 besvarelser fra forældre 35 til ungdomsklubmedlemmer 36. Dette tal repræsenterer kun 13% ungdomsklubbernes forældregruppe og kan ikke antages at være repræsentativt for forældregruppen. Nedenstående konklusioner vedr. forældretilfredsheden må derfor (også) anskues med dette væsentlige forbehold in mente. Forældretilfredsheden i de indkomne besvarelser er meget høj og således angiver 78% af disse forældre, at de samlet set er enten tilfredse eller meget tilfredse med den klub, barnet går i. Jf. fig. 18 er tilfredsheden lidt højere blandt forældre til yngre ungdomsklubmedlemmer, hvor i alt 85% angiver at være tilfredse eller meget tilfredse, end det tilsvarende tal for forældre til de ældre medlemmer som ligger på 70%. 35 I de tilfælde hvor begge forældre har udfyldt hver sin besvarelse er kun den sidst gennemførte besvarelse medtaget i dataopgørelsen, så der kun foreligger én forældrebesvarelse pr. barn og herved opnås et samlet antal forældrebesvarelser på 73 36 Der er ikke spurgt specifikt til medlemskab af ungdomsklub men derimod til hvor længe barnet har været indskrevet i klub. I alt 73 (ud af 1067) forældre til klubbørn har angivet at deres barn har været indskrevet i 5 år eller mere og disse børn er derfor med sikkerhed ungdomsklubmedlemmer 36

Fig. 18. Forældres samlede tilfredshed krydset med antal år, barnet har været indskrevet i klub 5-6 år 7 år el. længere Meget tilfreds 24,50% 15,00% Tilfreds 60,40% 55,00% Hverken tilfreds/utilfreds 11,30% 25% Utilfreds 1,90% 5% Meget utilfreds 0,00% 0% Ved ikke/ ikke relevant 1,90% 0% I alt 53 20 n=73 Der er altså en lille tendens til, at forældretilfredsheden falder efterhånden som børnene bliver ældre, men tendensen må tages med det (yderligere) forbehold, at kun 20 forældre repræsenterer kategorien af ældre børn. Vigtigt er også at bemærke, at andelen af decideret utilfredse forældre er lav og udgør hhv. 1,9% og 5% i de to aldersgrupper (hvilket i begge tilfælde svarer til kun én person). Forældretilfredsheden i den begrænsede respondentgruppe må samlet set betegnes som meget tilfredsstillende. Ungdomsklubmedlemmernes tilfredshed med klubberne Om end antallet af indkomne besvarelser (64) vedr. ungdomsklubmedlemmernes tilfredshed med klubtilbuddet er meget lavt, og derfor må vurderes med dette forbehold in mente, er der grund til at glæde sig over, at medlemmerne generelt set er meget tilfredse (alternativt ville medlemmerne formentlig også stemme med fødderne og have meldt sig ud). 86% er enten tilfredse eller meget tilfredse. Fordelingen i de enkelte klubber fremgår af figur 19. Fig. 19. Hvor tilfreds er du samlet set med den klub, du går i? (krydset med variablen ungdomsklub) Cassiopeia Fillippa Fortet Huset Jokeren Louis P. Norden Tempeltr. I alt Meget tilfreds 18,2% 42,9% 54,5% 100,0% 80,0% 60,0% 46,2% 62,5% 51,6% Tilfreds 54,5% 42,9% 18,2% 0,0% 20,0% 40,0% 53,8% 37,5% 37,5% Hverken tilfreds/utilfreds 18,2% 14,3% 18,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 7,8% Utilfreds 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Meget utilfreds 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Ved ikke/ikke relevant 9,1% 0,0% 9,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,1% Antal medlemmer 11 7 11 4 5 5 13 8 64 Ca. 3 ud af 4 medlemmer (77%) angiver, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med den tid, som personalet har til rådighed til de unge i klubben (fig. 20). Knap 8% er indifferente mens 3% har svaret ved ikke/relevant. Ingen har tilkendegivet at være utilfredse med personalets tid til de unge. 37

Fig. 20. Hvor tilfreds er du med: Den tid, de voksne har til dig (krydset med ungdomsklub) Cassiopeia Fillippa Fortet Huset Jokeren Louis P. Norden Tempeltr. I alt Meget tilfreds 27,3% 28,6% 27,3% 75,0% 80,0% 20,0% 15,4% 37,5% 32,8% Tilfreds 27,3% 42,9% 45,5% 25,0% 20,0% 80,0% 53,8% 50,0% 43,8% Hverken tilfreds/utilfreds 36,4% 28,6% 9,1% 0,0% 0,0% 0,0% 23,1% 12,5% 17,2% Utilfreds 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 7,7% 0,0% 1,6% Meget utilfreds 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Ved ikke/ikke relevant 9,1% 0,0% 18,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 4,7% I alt 11 7 11 4 5 5 13 8 64 Knap 8% er indifferente mens 3% har svaret ved ikke/relevant. Ingen har tilkendegivet at være utilfredse med personalets tid til de unge. 81% af medlemmerne angiver at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med personalets evne til at lytte til de forslag, de unge kommer med (fig. 21). Fig. 21. Hvor tilfreds er du med: De voksnes evne til at lytte til de forslag du kommer med (krydset med ungdomsklub) Cassiopeia Fillippa Fortet Huset Jokeren Louis P. Norden Tempeltr. I alt Meget tilfreds 27,3% 28,6% 36,4% 75,0% 80,0% 20,0% 23,1% 50,0% 37,5% Tilfreds 36,4% 57,1% 45,5% 25,0% 20,0% 60,0% 53,8% 37,5% 43,8% Hverken tilfreds/utilfreds 18,2% 14,3% 0,0% 0,0% 0,0% 20,0% 7,7% 12,5% 9,4% Utilfreds 9,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,6% Meget utilfreds 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 7,7% 0,0% 1,6% Ved ikke/ikke relevant 9,1% 0,0% 18,2% 0,0% 0,0% 0,0% 7,7% 0,0% 6,3% I alt 11 7 11 4 5 5 13 8 64 Kategorierne utilfreds og meget utilfreds passer på 1,6% af medlemmerne for hver kategori (hvilket i begge tilfælde svarer til én person) og berører to af klubberne. 9% er hverken tilfreds/utilfreds og 6% af medlemmerne har svaret ved ikke/ikke relevant på spørgsmålet. Kammeratskab og ensomhed Ses der på kammeratskabet i de enkelte klubber svarer samtlige respondenter i 5 af klubberne bekræftende til, at der er et godt kammeratskab i deres klub (fig. 22.). Fig. 22. Synes du I har et godt kammeratskab i klubben? (krydset med ungdomsklub) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Ved ikke/ikke relevant N=64 Ingen medlemmer har svaret nej til spørgsmålet i de resterende 3 klubber har flertallet svaret bekræftende mens en mindre del har svaret ved ikke/ikke relevant. Dette resultat uanset 38

problemet vedr. det begrænsede antal respondenter fra en del af klubberne ligger fint i forlængelse af klubbernes generelle tilbagemeldinger om, at det bærende i en ungdomsklub er relationerne. De unges selvopfattelse og kønsforskelle heri Brugertilfredshedsundersøgelsen til børn og unge indeholdt også spørgsmål som rettede sig mod den enkeltes selvforståelse og oplevelse af egne evner. I analysen af disse besvarelser er de krydset med respondenternes køn for at kunne vurdere forskelle og ligheder mellem kønnene. I den samlede respondentgruppe (alle klubbørn fra 4. klasse og opefter) er der mindre forskelle i drenges og pigers udsagn omkring deres selvforståelse. Drengene ser ud til at have noget mere selvtillid end piger ift. til vurderingen af, hvorvidt andre jævnaldrende synes godt om ham/hende (se fig. 23.) Fig. 23. Hvordan passer følgende udsagn på dig: Andre på min egen alder synes for det meste godt om mig (krydset med køn) 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dreng (N=296) Pige (N=267) N=563 Således vurderer 61 af drengene at udsagnet passer godt mens det kun gælder for 50% af pigerne. 34% af pigerne synes udsagnet passer delvist godt mens det gælder for 23% af drengene. Samlet set synes 84% af både piger og drenge at deres jævnaldrende synes godt eller delvist godt om dem men drengene er mere sikre end pigerne. Kun en lille andel af både drenge og piger ca. 2% - synes ikke at udsagnet passer på dem og her er der således ingen kønsforskel. Forskellene bliver dog mere markante når der ses på svarene på udsagnet jeg er god til at snakke med andre børn og unge, som jeg ikke kender så godt. Her synes 91% af drengene og 90 % af pigerne at udsagnet enten passer godt eller passer delvist. Men som det fremgår af figur 24 er drenge meget mere tilbøjelige til at være helt enige frem for pigerne, som i langt højere grad synes, at udsagnet kun delvist passer på dem. 39

Fig. 24. Hvordan passer følgende udsagn på dig: Jeg er god til at snakke med andre børn og unge, som jeg ikke kender så godt 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Passer ikke Passer delvist Passer Ved godt ikke/ikke relevant Dreng (N=296) Pige (N=267) N=563 Evnen til at få nye venner vurderes positivt af flertallet af både drenge og piger hhv. i alt 92% og 90% (jf. fig. 25) - men igen vurderer drengene i højere grad end pigerne udsagnet til at passe godt. Og omvendt er der flere piger (37%) end drenge (26%) der synes, at udsagnet kun passer delvist. Ca. 6% af både drenge og piger synes ikke at de er gode til at få nye venner (svarende til 34 børn i den samlede population på 563). Fig. 25. Hvordan passer følgende udsagn på dig: Jeg er god til at få nye venner 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dreng (N=296) Pige (N=267) Passer ikke Passer delvist Passer godt Ved ikke/ikke relevant N=563 40

Ligheder snarere end forskelle i klubbørns og ikke-klubbørns fritidsliv I forhold til at se på, hvor aktive kommunens børn og unge er i fritiden tegner der sig på baggrund af brugerundersøgelsens data 37 et billede af en generelt aktiv børnegruppe hvad enten de er tilknyttet et klubtilbud eller ej. På spørgsmålet Dyrker du sport i en idrætsforening/klub svarer 67% af børnene, der går i klub, bekræftende. Den samme procentdel, 67%, af klubbørnene angiver, at de Går til andre faste fritidsaktiviteter (ugentlige aktiviteter, fx musikundervisning, teater el. andet). For de børn og unge, som ikke benytter et klubtilbud angiver 65% at de dyrker sport i en forening/klub mens 54% oplyser, at de ikke går til øvrige faste ugentlige fritidsaktiviteter (se fig. 26). Fig. 26. Fritidsaktiviteter for børn i 4.-10. klasse 80% 70% 60% 50% 40% 30% Børn i klub Børn uden klubtilknytning 20% 10% 0% Går til andre Dyrker faste sport fritidsaktiviteter i en idrætsforening/klub (ugentlige aktiviteter, fx musikundervisning, teater el. andet) n=1223 for klubbørn og n=1432 for børn uden klubtilknytning Samlet set er andelen af klubbørn, der dyrker sport eller går til andre ugentlige fritidsaktiviteter, således lidt højere end den tilsvarende gruppe af børn, der ikke er tilknyttet en klub. Det betyder ikke nødvendigvis, at klubbørnene samlet set bruger flest timer på fritidsaktiviteter det kan lige så vel være, at børnene uden klubtilknytning bruger flere timer samlet på fritidsaktiviteter (der er ikke spurgt til dette forhold i undersøgelsen). Men det viser, at den samlede gruppe af børn i klub ikke er mindre aktive i fritiden end børn uden klubtilknytning tværtimod. Kigges der specifikt på svarene fra ungdomsklubmedlemmer (se fig. 27 og 28) ligger det samlede antal respondenter på hhv. 180 og 178 for de to spørgsmål (svarende til hhv. 33% og 32% af medlemstallet pr. 1. maj 2012). Antallet af respondenter varierer dog betragteligt mellem klubberne; fra 4 i Huset til 39 i Louis P. (hvilket svarer til hhv. 9% og 34% af medlemstallet). Nogle af tallene må følgelig tages med endog meget stort forbehold. 37 Det skal bemærkes, at data i dette afsnit vedr. forældretilfredshed af tekniske årsager er baseret på brugerundersøgelsens samlede gruppe af klubbørn fra 4. kl. og opefter og ikke (udelukkende) ungdomsklubmedlemmerne fra 8. klasse og op 41

Fig. 27. Ungdomsklubmedlemmers besvarelse af Dyrker du sport i en klub/forening 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Ved ikke/ikke relevant n=180 Fig. 28. Ungdomsklubmedlemmers besvarelse af Går du til andre faste fritidsaktiviteter (ugentlige aktiviteter, fx musikundervisning, teater el. andet) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Ved ikke/ikke relevant n=178 I alt 66% svarer bekræftende til at de dyrker sport og 60% at de går til andre faste ugentlige fritidsaktiviteter (udover ungdomsklubben) og tallet modsvarer således det tilsvarende tal for alle klubbørn i 4.-10. klasse dog med et lille fald i ikke-sportslige fritidsaktiviteter. For de ungdomsklubmedlemmer, som har besvaret brugerundersøgelsen, tegnes der således et (generelt) billede af en gruppe unge, som for langt over halvdelens vedkommende også benytter andre fritidstilbud udover ungdomsklubben. Det må dog naturligvis overvejes i hvilken grad det er de mere ressourcestærke ungdomsklubmedlemmer, som har afgivet besvarelser til brugerundersøgelsen. De ældste medlemmer (efter 9. klasse) som ifølge klubberne ofte er udsatte unge, har ikke haft mulighed for at besvare undersøgelsen i skoleregi, medmindre de går i 10. klasse på Tre Falke Skolen. Går man længere ned i besvarelserne og ser på fordelingen mellem klubber/unge på indre og ydre Frederiksberg tegner der sig et lidt overraskende billede, som afviger fra sidste års (2011) undersøgelse af 8. klasser (fig. 29): Fig. 29. Ungdomsklubmedlemmernes fritidsaktiviteter på Ydre og Indre Frb. 42

70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dyrker sport i klub/forening Går til andre faste ugentlige aktiviteter (fx musik, teater) Indre Frb. Ydre Frb. N=180 Her tegnes et billede af de to bydele som værende jævne ift. de unges fritidsaktiviteter i modsætning til det gængse og mere dystre billede af Ydre Frederiksberg og flere ungdomsklubmedlemmer på Ydre end Indre Frederiksberg dyrker sport. Lægger man sports og øvrige fritidsaktiviteter sammen fås et gennemsnit på 59% for Indre Frederiksberg og 58% for Ydre Frederiksberg. Her må dog igen påpeges det forbehold, at antallet af respondenter for visse af klubbernes vedkommende er for lille til at udtrykke et validt gennemsnit. På den anden side ligger dette positive resultat i forlængelse af den konklusion, som Center for Ungdomsforskning nåede frem til i 2008 38 : At de unge på Frederiksberg generelt har et varieret og aktivt fritidsliv. 38 Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune, Center for Ungdomsforskning (CEFU), DPU, 2008 43

BILAG 1 Interview med klubledere vedr. ungdomsklubber Formålet med interviewene er at få så konkrete beskrivelser som muligt af hvordan de enkelte ungdomsklubber arbejder. Spørgsmål til alle ungdomsklubber: 1. Hvordan vurderer du UK ens aktuelle åbningstider (antal dage) ift. medlemmernes behov? 2. Hvordan arbejder I med unge med særlige behov? 3. Og herunder (for de relevante klubber): - samarbejde med gadepiloter og projektmedarbejdere på Drop-In - samarbejde med skoler med specialklasserækker (her: A-sporet) 4. Hvordan benytter unge med særlige behov klubben? (herunder også din fornemmelse af mødefrekvensen) 5. Hvad gør I for at fastholde pigerne i klubben? 6. Hvordan arbejder I med områderne i fokusaftalerne (læring, overgange, rummelighed og inklusion)? 7. Hvordan arbejder I med at udvikle jeres pædagogiske praksis? (Vær konkret) 8. Hvordan kan vi i Skoleafdelingen (herunder også SSP) støtte op omkring jeres arbejde? Konkrete ønsker? 44