Progratn for byfornyelsesplan, Herning Kommunernes aktivitetet på byfornyelsesområdet skal efter årsskiftet 84/85 reguleres efter byfornyelseslovens bestemmelser. Det er derfor vigtigt, at lovens bestemmelser benyttes til bevidst og målrettet at udvikle en egentlig praksis for planlægningen og gennemførelsen af byfornyelsen. Forsøgsprojektet skal ses som et væsentligt bidral! hertil. Byfornyelse i Herning Inden for de kommende år skal Herning kommune gennemføre byfornyelse i karreen mellem Bredgade, Møllegade, Bethaniagade og Smallegade. Projektet er det tredje led i en samlet byomdannelsesplan for hele bymidten. Det er Herning byråds intention at gennemføre en løbende byfornyelse i bymidten over en længere årrække, så nedslidning og forslumning kan modvirkes, og så der i stedet tilvejebringes gode boligmiljøer, der kan fungere side om side med bymidtens centerfunktioner. Der er udpeget syv karreer, hvor der skal gennemføres byfornyelse. Det aktuelle byfornyelsesområde 'Karreen er beliggende i udkanten af bymidten og hører til de mere for- Herning bymidte med de 7 byfomyelsesområder. sømte dele. I området er der både boliger og erhvervsfunktioner. I karreens indre ligger der forladte erhvervsbygninger af dårlig stand._ Med byfornyelsen vil man bl.a.= en forbedring af boligerne langs Bethaniagade, en omstrukturering af karreens indre - herunder forbedring af opholdsarealerne samt i mindre omfang indplacering af nyt boligbyggeri - og en regulering af de uhensigtsmæssige tilkørelsesforhold. Byfornyelsens tilrettelæggelse Kommunen har allerede igangsat to af de 7 projekter - begge efter saneringslovens regler. Den første sag (Søndergadekarreen) blev overgivet til et byfornyelsesselskab. Den efterfølgende sag (Mindegadekarreen) har kommunen valgt selv at forestå på baggrund af de erfaringer, man har indhøstet med den første sa I den anledning er der opbygge e særlig kommunal organisation, som skal tilrettelægge og styre de fremti dige byfornyelsesaktiviteter. Det politiske ansvar for planlægningen ligger i teknik- og miljøudvalgets regie, mens planernes realisering henhører under ejendomsudvalget. Til den daglige ledelse af byfornyel sesarbejdet er udpeget en medarbejder fra teknisk afdeling. Herudover er der nedsat en arbejdsgruppe mei overblik over de tekniske, juridiske, regnskabs- og planlægningsmæssige aspekter, som forestår planlægningi administration i hele procesforløbet Porsøgsprojekt efter byfornyelsesloven Det forestående projekt for karreen Bredgade, Møllegade, Bethaniagade, Smallegade adskiller sig fra de to tidligere sager ved, at det skal gennemføres efter den nye byfornyelseslov. I loven er der foreskrevet en ny procedure for byfornyelsesplanlægningen med henblik på dels at sikre borgernes deltagelse i processen, og dels at sikre den bedst mulige koordinering med andre kommunale planlægningsaktiviteter. I rapporte 'Byfornyelse og den fysiske planlæ ning' (Skaarup & Jespersen, 1983) er der fremlagt en model for, hvor dan byfornyelsesloven i den hensee de bedst kan komme til at fungere efter hensigten. Med særlig støtte fra boligministeriet er det Herning kommunes hensigt at afprøve denne model i den forestående byfornyelsessag. Hensigten med forsøget er at tilvej bringe nogle erfaringer, som man kan have glæde af i kommende byfornyelsessager - ikke alene i Herning, men i hele landet. Beboerne i området kommer ikke i nævneværdig grad til at mærke, at de deltager i et forsøg, bortset fra at de forhåbentlig vil nyde godt af de fordele, som modellen tilstræber med henblik på at give beboerne et lettere forståeligt materiale at tage stilling til. I
Forsøg med en planlægningsmodel Forsøgets hovedformål er at afprøve en planlægningsmodel - 'byfornyelsesplanen'. Ideen i byfornyelsesplanen er at sammenfatte lokalplan og byfornyelsesbeslutning i et planlægningsdokument. Denne fremgangsmåde skulle gøre det muligt, D at fastsætte et samlet mål for planlægningsforanstaltninger efter forskellige love, D at konkretisere dette mål i en samlet fysisk/økonomisk plan for byomdannelse, hvor de aktive bestemmelser efter byfornyelsesloven og de restriktive bestemmelser efter kommuneplanloven underbygger og supplerer hinanden, D at give brugerne en forståelse af problemernes indbyrdes sammenhænge, D at give brugerne overblik over de problemer, der skal tages stilling til, D at give et bedre diskussionsgrundlag for de drøftelser, der skal føres beboere, teknikere og politikere imellem, D at forenkle sagsbehandling og reducere tidsforbrug ved at begrænse dobbeltarbejde, og D at give politikerne et bedre be Islutningsgrundlag. Bredgade set mod øst. Forsøget skal ikke bare afprøve modellen. Det skal også i et vist omfang vurdere hele processen, der fører frem til planens endelige vedtagelse. Denne proces vil rumme elementer, som intet har med modellen at gøre, men som uundgåeligt vil påvirke projektet - f.eks. vil borgernes (fortrinsvis områdets beboere, de erhvervsdrivende og evt. ansatte) opfattelse af lovgrundlaget, deres opfattelse af forvaltningens kvalifikationer som planlæggere og pædagoger, og deres opfattelse af politikernes indstilling til borgerdeltagelsen ikke fuldstændig kunne adskilles fra borgernes opfattelse af modellen som udgangspunkt for borgerdeltagelsen. Endvidere vil forsøgets resultater vlfire påvirket af de planlægsningsmæssige.og organisatoriske forudsætninger. Forsøget er lagt relativt åbent an, således at forhold, som intet har med modellen at gøre, kan iagttages og vurderes undervejs, blot de ikke forskyder hovedvægten i projektet og samtidig kan være med til at opfylde forsøgets hovedformål: at tilvejebringe materiale, som kan være til gavn for kommunernes fremtidige byfornyelsesplanlægning. Forsøget ogforvaltningen Projektet tager udgangspunkt i forvaltningen (repræsenteret ved den nedsatte arbejdsgruppe) og dens arbejde. Det er den, som forsøgsgruppen primært følger og arbejder sammen med. Forsøget skal afdække, om modellen kan effektivisere forvaltningens arbejde. Det er vel at mærke en effektivisering, som ikke alene skal foregå på forvaltningens egne præmisser, men først og fremmest på politikernes og borgernes præmisser. Det, som skal undersøges, er, om modellen giver et bedre planredskab, om den giver overblik og forståelse i de forskellige grene af forvaltningen, som inddrages undervejs, om tidsforbruget kan mindskes og dobbeltarbejde undgås, og om forvaltningen bedre bliver i stand til at forelægge problemerne for politikerne og borgerne. Som en slags biprodukt skal det også undersøges, hvordan byfornyelseslovens rammer for processen fungerer i praksis - herunder om man kan foreslå forbedring og forenkling i lovgivningen. Forsøget og politilærne J]ndervejs i processen er det menni~gen at optage samtaler med kommunalpolitikere med henblik på at registrere deres vurdering. Også her er det primære formål at undersøge, om sammenkædningen af de to lovkomplekser giver fordele i form af bedre forståelse af tingenes sammenhæng, bedre overblik og bedre beslutningsgrundlag. Som ud-
gangspunkt kan politikernes opfattelse af lovgivningens rammer registreres. (NB! Selvom politikernes inddragelse i projektet ikke er det centrale, så er det måske i virkeligheden dem, som har behov for forenklede planlægningsmodeller). Forsøget og borgerne Med hensyn til borgerne (fortrinsvis områdets beboere, erhvervsdrivende og evt. ansatte) skal projektet primært undersøge, om modellen giver dem en forståelse af, hvad det er, som skal ske, og Bethaniagade set mod vest. om de forstår planens konkrete indhold, så de bliver i stand til at deltage i debatten. Man kan her drage sammenligning med andre områder, hvor lokalplan og saneringsplan har været drøftet hver for sig med beboerne og de erhvervsdrivende. Borgerdeltagelse skulle gerne være et redskab til forbedring af planlægningen. Jo mere kvalificeret deltagelsen er, desto klarere bliver de foreliggende problemer blotlagt i detaljer. Andre forhold - såsom borgernes opfattelse af lovgrundlag og følelse af at blive taget alvorligt - kan inddrages. Projektforløbet Forsøgsgruppen følger forvaltningens arbejde lige fra de indledende faser til den endelige vedtagelse af byfornye1sesp1anen. I forløbet interviewes borgere og politikere. Undervejs i forløbet udarbejdes fire delrapporter og der afsluttes med en hovedrapport. Første delrapport omhandler forvaltningens arbejde med registrering, valg af model for 9-redegørelse og udarbejdelse af redegørelsen. Anden delrapport omhandler forvaltningens vurdering af debattens forløb, en vurdering af debatresultater og udarbejdelse af byfornyelsesplan. Tre4je delrapport omhandler forvaltningens vurdering af byfornyelsesplanens udarbejdelse og vurdering af den anden~offentlighedsperiode. FJerde delrapport omhandler vurdering af debatresultater og byfornyelsesplanens endelige vedtagelse. I alle fire delrapporter indgår en beskrivelse af borgernes og politikernes opfattelse af den forløbne periode. Den afsluttende hovedrapport skal opsamle konklusioner med henblik på at videregive erfaringsmateriale. Hovedrapportens indhold skulle helst ende som en "sådan gør man" rapport. Det er håbet, at andre kommuner, som arbejder ud fra dens retningslinier, kan tilføje nye ideer og erfaringer. Det er endvidere håbet, at hovedrapporten vil kunne bidrage til en belysning af, hvorledes en planlægningsmodel baseret på byfornyelsesloven kan indpasses i en eksisterende kommunal praksis, der bl.a. er baseret på saneringsloven.
..._-------.--'-'-"'- PLANLÆG-NINfr5 AtlTiviTlTER f 11N UOfNDf FÆ II 3. IH /{/1AT/ONOf--------------+==+===t==~==1===""=F===<~=~==",;",,;,*== 3 ~ j h il~ilfii Da~ 'Ifl~VID UM )( ~lf~ MfP 1 A~'itJl156ll'VmH6 AmVJ1m:~ 6 q ID '1 11 1'OLlfl~ ~EHANOLJHCf T l' 1, INfORI1AriON61j[A0f (I'lAt<WlftJ 15 'f/lllvf6fvf\lijb rft(lt~i~6' ~wao fo/"lflst<. Il ØKDNDt1iUDVAW IfHANPuN!f 18 f~k~11\ DiK M'lIfUQVIoW" ~~ IlfNIJDr-!?uDVIIlir 20 I<OOf~t191}f~ [ ~ 2l ~OW~I1ØD{K M~I)[~ MW rjf~ o. /Iif~E 2" AKIjfJOW~(/PI'l'N (ToKjiNP'1Ø(ll~) 1iKNI>I'. 25 ~MANI)U~~ 2. fbi;~w(j6&ru1'phi (!),.. ~.. fo!ij0ci5 MTlVITETm 27 flljmgrf4jmn ~B tjovrrmmii ~ FvI\ fo~;,tl(q(rliurn:i1ili)u~ Program for byfornyelsesplan, Herning Programmet for forsøgsprojektet er udarbejdet med støtte fra BUR af: Støttemodtager: Skaarup & Jespersen. Arkitekter og Byplanlæggere AS Landemærket 9 1119 København K Tlf.: 01. 15 71 31 i samarbejde med den kommunale arbejdsgruppe i Herning. Følgegruppe: Arkitekt Kirsten Vintersborg, planstyrelsen Arkitekt Anker Jensen, boligstyrelsen Fuldmægtig Bente Bondebjerg, boligstyrelsen Arkitekt Karsten Pålsson, BUR. Projektgruppe: Forsøgsprojektet gennemføres af "Skaarup & Jespersen, Arkitekter og Byplanlæggere AS" i samarbejde med "Sven Allan Jensens Byplantegnestue" og Herning kommune med økonomisk støtte fra boligministeriet. Yderligere oplysninger om programmet og forsøget kan fås hos: Skaarup & Jespersen, Arkitekter og Byplanlæggere AS, arkitekt Peter Katborg, eller Herning kommunes tekniske forvaltning. df.: 07-12 2000.
---- J\qBb Arr:u.. ~AJ JilNi jtj1.1 ~ ;tm~cf~ O~1V1lf1\ IbiW/'JfK i)fii'1rtk J/ItIIAK Ff~1\!'WT5.\/'Kil- '1~ JUNi ~Tf, 5E 4 fai-iuq~iini (f5fk,t: 5, Iff T'Off foi\~ ~NI7WNI15FA ~ b 1'JIVi /)\jj11e.wf1l: ~ f*kl o.j1j!:l:'m ~~~~H ' "'1 ~ eq, - IUi>\R~ 1iIJf1 IHøDf ftl('l J. ~~~,r!1~- ~ I~ InA.. Af ffli?iatr fl. ~ UDAt'i,.;1~~ 1'1. IJI~~ ~ U[>\~ fr1,l)!lltbw>. ~"~U~';; Af..- (Jf",1X< ~IIHifl';~ ~ '$ 1ÆJm' Fa<7tNr Ul>IK Af 1iI\1111~ATN'" ~'IA;:'~:::?I ~li'jt(tuj'( I~i="f ~i~o~~ot l<~~~ \'fv1?i0n Af 1'''41-'1'''''* -+ ~ Ull'I'"... I 'ln1ilti1m>l4 ~f ~~'",;<1\ Lj~~~""t:tltAf f--o~fl'<>i1 ""4Ø~ ~ ~~' --o~f'!;i!~r'~ I!>Urtjj tt~- [i,ii';;;..y,"""" ",iii ti/f'l. IlAN.,/W NY<~ l... \il:l W~~ ~ 1IL- ~fo/wo,li.,i,n 2 OffwlJ$f!fD':l ~ ~f()fi ltm61'1at1 &5... ;A ~~~'C ",..,...!>It>lYMlol'lAN... ~y",...'i...>tj - ~ y y.-- tf ~ 'jio. I~ ~'1iJIl" "'IP f KJ '1>ttJm........... co........... '?, ~,, " -- --------,--- c------------ --- -- -- ------ [t J U~ (. [~] IRJa -t-= - ----- V1LMPfO!;1 ~I)t HoVfPlW'Fd~ I ~1f1\7f ~11t1fl.lfAf NfN& 011 lej -[H] ') 1!w.',IIt<JP 1lO~~ ~OH.KJ I il) I I l I I ~ Af>\LAI<A"" := ~~ '!fll)wflll;f IM1f.kIllQ~~1.Ni~~~ml{j PI~fI'/)~ "1ODrl- f O( VIJR 18<iNc. Z YU 1'l6< M il JlIIDOOIolIo VVK R''''' Al Vt.l\OlKI..,., ~~~ et(foi\>i'(n?t,i MN 1,vmlIflJi.'!lfpj,~ >l}fljaniilj'tlll.u~"61 2 Of,!'l'l\lo/lf YlJmtwb- ~IjtIiANP- 1~~~vrnC»ll 'Mi~"iir 1'EJIiO Pf 3~PfJ"- U~~~ ~ u"~ 5=:"" -~ b1knr,l'jf;(}- 1" 4~Dr«<t-(..1 l l l 'jo.. fo'ile l l ~ [Ml ~Ollf\flll:fi y ~ ~K llm,\f,(!:c7tik1l JPPfJ1BDfl\, f11olt<k'i 1t:l211~ ~'" 2 T5}- --m- fl"fr"w",,~ ~,.- ll"'l't<v"", iifhljfl 4 lilles ~~ HNflfFøf(fl flll(u~1if.s ~=~. 1lJcifi~Il;,.. 'i< " ~~t1" ~ a-ml:l'<.fo I"'5U!<tCM?\I'1TAl ~ ~tfjm~he~ "ltlii I JWIlI;f! ~"'" ~1l<It, I ""W<~ 1llJfI'>lC.,.l-f... vljkl><i<lh(r - 2 fo~fa t III 3. To" ~~ l~ 4fofi~fN. t: II -- BUR/Byggeriets Udviklingsråd BUR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af 19. maj 1971 omfremme af byggeriets udvikling. BUR har til opgave atfremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal B UR bl. a. virke for, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydning for byggeriets udvikling, og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes. BUR yder støtte til gennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og indenfor byfornyelsesområdet. BUR-resumeer, der offentliggøres fra afsluttede forsøg, kan fås gratis ved henvendelse til BUR 's sekretariat. B UR-rapporter, der offentliggøres fra afsluttede forsøg kan købes i Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K samt i Byggecentrums Litteraturtjeneste, Vester Voldgade 91:, 1552 København V, tif. 01-12 70 70 og gennem boghandlere...,~ :....._ Byggeriets Udviklingsråd, Løngangstræde 37A, DK-1468 København K, telefon: 01-12 2811.'f visoprint as ISSN 0109-8187