Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev November 2012 Kredsformand Grete Andersen Kampklare lærere Lærerne har viljen til en bedre folkeskole lyder overskriften på kampagnen som DLF startede torsdag den 15.november. På alle skoler i landet blev der afholdt møder i faglig klub samme dag, og over 50 % af kredsens aktive medlemmer deltog i møderne, hvor TR gennemgik indholdet i og baggrunden for kampagnen. Rigtig flot deltagelse når man tænker på den korte frist, som møderne blev indkaldt med. Aldrig i de mange år jeg har været med i det faglige arbejde, har jeg oplevet mere massiv opbakning fra medlemmer, tillidsrepræsentanter og kredsstyrelsesmedlemmer, og aldrig har jeg oplevet en så markant retorik fra de samme personer. Signalet er, at lærerne er parat til at indgå i en dialog om en bedre folkeskole, fordi vi har holdninger til, hvad der styrker elevernes udbytte af undervisningen, og vi har viljen til forandring. Men vores synspunkter er naturligt nok præget af, at der siden 2009 er sparet 2, 5 mia. på folkeskolen, at 10 % af lærerstillingerne er nedlagt på trods af, at elevtallet kun er faldet med 2 %. Regeringen ønsker en folkeskolereform, hvor både undervisningstimetallet og elevernes øvrige tilstedeværelsestid øges betydeligt i en længere skoledag. Rygterne tyder på, at reformen vil koste 6 mia. kr, som der umiddelbart ikke er taget højde for finansiering af forlaget i finansloven. Samtidig er budskaberne fra både KL og regningen, at lærernes arbejdstid skal moderniseres. Vi skal ikke have en særlig arbejdstidsaftale. I folkeskolen skal eleverne have mere ud af skolegangen. Derfor skal lærerne være mere sammen med eleverne i arbejdstiden og bruge mere tid på undervisning. er budskabet fra KL, som forestiller sig, at den enkelte lærer aftaler sin arbejdstid med lederen. Altså bliver det den enkelte leder, der skal klare øvelsen med at finde flere undervisningstimer til skolerne. Skal lærerne betale de omtalte 6 mia. gennem arbejdstidsaftalerne får det uhyggelige konsekvenser. For mig at se en bombe under folkeskolen: hvem vil være lærer med de forhold og hvem vil sende sine børn i en sådan en skole. UHØRT! At regeringen fører forhandlinger med KL uden at inddrage DLF er ligeledes uhørt, og i klar modstrid med alle tidligere tilfælde, hvor arbejdsmarkedets parter selv klarer forhandlingerne om løn og arbejdsforhold, den såkaldte danske model. En indblanding i dette og sammenkædningen med folkeskolereformen tegner et særdeles dystert billede for de kommende OK-forhandlinger og for folkeskolen. Måske skulle man i stedet for udelukkende at satse på længere skoledag, overveje indholdet i skoledagen. Følgende lille udpluk fra den netop offentliggjorte undersøgelse fra OECD Education at a Glance 2012 OECD indikators viser, at en længere skoledag alene, ikke er en garanti for bedre resultater: danske skolelever har flere skoledage end alle andre børn i OECD bortset fra Sydkorea. de danske elever i alt modtager undervisning i et omfang tæt på OECD-gennemsnit - med de dygtige, finske elever helt nede på næstsidste plads 17 OECD-landes lærere underviser mindre end danske, herunder de finske, der er 6. sidst. Vi vil en bedre folkeskole, og DLF har 4 konkrete bud på, hvordan vi gør det. Se mere: www.enbedrefolkeskole.dk I dette nummer: Kampklare lærere 1 Nyt fra Brønderslev Kommune 2-3 Nyt fra Jammerbugt Kommune 4 TR-uddannelsesdage 5 Medlemsundersøgelse 5 Brev til folketingsmedlemmer i kredsens område 6 Lærernes Pension: Medlemmerne skal rette deres forskudsopgørelse 7

Nyt fra Brønderslev Kommune FTR Kirsten Tranekær Budget 2013 Det var et enigt byråd, der vedtog budgettet for 2013, og med udsigten til at der på skoleområdet skulle spares 8 10 mio., må det nok siges, at vi slap forholdsvis billigt. I de første overskrifter i aviserne forlød det, at skoleområdet gik ram forbi, men det var en sandhed med modifikationer. Budget 2013 er et budget, hvor der ligesom sidste år, også sker serviceforringelser, og da der fra politisk side er lagt op til, at besparelserne skal ske på en måde, så de ikke rammer borgerne, vil det uundgåeligt betyde, at personalet kommer til at løfte opgaven. Ændringer på skoleområdet for 2013. Skolebiblioteket = - 98.000 kr. Rammereduktion = - 700 000 kr. Pulje til bl.a. inklusion = 1.000.000 kr. Trådløst IT = 3.000.000 kr. Lønbesparelse 0,5 % = -1.054.000 kr. Fra politisk hold er der lagt op til, at lønbesparelsen på den halve procent skal udmøntes på den enkelte skole, og at det skal foregå ved tilbageholdenhed med vikar og genbesættelser af stillinger. Om det betyder, at eleverne kommer til at sidde uden lærer i timerne, eller de simpelthen bliver sendt hjem er svært at forudsige, men det rammer jo unægtelig noget hårdere på skoleområdet, da besparelsen primært skal findes på de sidste 5 måneder af 2013. Det er glædeligt, at der er afsat en pulje på 1 mio. til at løfte inklusionsopgaven, men endnu foreligger der intet om, hvad politikerne forestiller sig, at denne pulje skal bruges til. Det er selvfølgelig alfa og omega for kredsen, at pengene bruges på lærernes kompetenceudvikling bredt. Puljen til inklusion på folkeskoleområdet drøftes på skoleudvalgets møde i december. Inklusion Den nedsatte arbejdsgruppe vedrørende inklusion er trukket i arbejdstøjet. Arbejdsgruppen har til opgave at udarbejde et forslag til en fælles forståelse af begrebet inklusion, samt at komme med et forslag til en politisk målsætning for inklusionsopgaven. Derudover skal arbejdsgruppen drøfte mulige initiativer i forbindelse med kompetenceudvikling, der kan understøtte målet om inkluderende undervisningsmiljøer, herunder også komme med forslag til, hvorledes videndeling kan styrkes. Et godt udgangspunkt for arbejdet er de anbefalinger, som KLK har udarbejdet i forbindelse med den rapport, kommunen fik lavet på specialtilbudsområdet. De første møder i gruppen er da også brugt på at få en fælles forståelse af begrebet inklusion, og et forslag til definition er i støbeskeen. Det næste spændende arbejde bliver at få lavet et forslag til målsætning for inklusion, både kvalitativt og kvantitativt. På landsplan er målsætningen, at 97 % af eleverne er inkluderet i 2020, hvor tallet i 2011 var på 94,4 %. Ifølge en rapport udarbejdet af Krevi, ligger dette tal for Brønderslev kommunes vedkommende på 93,8 %, hvilket er det, der kan forventes, når der tages højde for de socioøkonomiske forhold. Om man i Brønderslev kommune vælger at lægge sig på landsmålsætningen er endnu uvist, men øget inklusion vil aldrig betyde 100 % inklusion, men det betyder dog ikke, at man ikke skal sætte ambitiøse mål op.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at kredsen vil arbejde målrettet for, at flest mulige børn får mulighed for at være en del af klassefællesskabet ved at blive inkluderet i den såkaldte almindelige folkeskole, men for os er det også vigtigt, at der fortsat gives mulighed for specielle tilbud til elever, for hvem almenundervisningen ikke giver mening. Nogen gange bliver det værre og værre, jo mere man prøver. Adam 8 år Skolen vil gerne skabe inkluderende læringsrum, hvor alle børn trives og opnår højt fagligt udbytte gennem aktiv deltagelse i fællesskabet, men det må for alt i verden ikke blive en spareøvelse for kommunen. Derfor ser kredsen det som sin allervigtigste opgave at sikre, at alle midlerne forbliver i folkeskolen ellers kan det få katastrofale følger for elevernes undervisningsmiljø, såvel som lærernes arbejdsmiljø. Heldigvis er Brønderslev kommune én af 20 kommuner, der er udvalgt til at få hjælp fra et nationalt rådgivningsteam, der skal understøtte kommunernes omstilling til den øgede inklusion på skoleområdet. De vil være med til at sikre, at omstillingen sker på baggrund af forskningsbaseret viden og kan hjælpe med at skabe en fælles dialog og retning på inklusionsindsatsen. Skolestruktur Den 30. oktober 2012 blev der holdt endnu et fællesmøde for et udvidet fælles rådgivende organ for at drøfte fremtidens skole i Brønderslev Kommune. Udgangspunktet for mødet var den udarbejdede masterplan og et nyt supplerende materiale hertil. Efter en kort præsentation af materialet blev et større gruppearbejde sat i gang. Det var tilrettelagt, så der både var lejlighed til dialog, konsekvensdrøftelser og prioritering. Grupperne blev bedt om at prioritere nogle udsagn, som emnemæssigt kom omkring visionens tre temaer; samarbejde, udvikling og mangfoldighed samt Masterplanens temaer; skoledistrikter og større organisatoriske enheder og ungemiljøer. Til sidst blev alt materialet samlet sammen, så politikerne ud over debatten, som de selv var en del af, efterfølgende kan bruge det indsamlede materiale. Overordnet set var grupperne enige om, at en ny skolestruktur er nødvendig, idet det ikke længere er tilstrækkeligt med justeringer på timetal mm. Grupperne pegede også på en skolestrukturændring med større skoledistrikter, men når det kommer til størrelsen på distrikterne ophører enigheden, ligesom der heller ikke er enighed om, hvorvidt etablering af reelle ungemiljøer på ganske få skoler er en god ide. inkluderende læringsmiljøer motivation og udfordringer for alle mere undervisning på tværs af hold, klasser og klassetrin at it og digitale læremidler i højere grad er naturlige elementer i undervisningen en øget forældreinddragelse Det er for omfattende her at komme ind på alle de prioriterede udsagn, men der var enighed om, at en kommende strukturændring skal styrke fagligheden og skabe gode faglige resultater, og grupperne pegede på, at den bl.a. skal have fokus på at sikre: Resultatet af arbejdet behandles på Børneog Skoleudvalgets møde den 4. december 2012, hvorefter høringsmaterialet kan offentliggøres.

Nyt fra Jammerbugt Kommune FTR Helle Nørgaard Pedersen Budget 2013 Budget 2013 er ved at finde sin endelige form. Den 28. september blev der indgået et budgetforlig indgået af Socialdemokraterne, SF, DF, Borgerlisten og Venstre. De Konservative valgte, som de eneste,ikke at tilslutte sig forliget. Grunden til dette var, at de ikke kunne tilslutte sig en skattestigning. Denne skattestigning betød, at de drastiske besparelser vi var stillet i udsigt, ikke blev virkeligheden. På vores område blev der politisk besluttet at reducere den specialpædagogiske ressource med 3 mio., tilføre 2 mio. til styrkelse af inklusion mv., bevillige 400.000 til Det flexible Læringsrum på Fjerritslev Skole, desuden fjernede man forslaget om at nedlægge Ulveskov Skole. Umiddelbart ser det ud til, at der er et minus på 1 mio. kr. Det er dog afgørende betydning, at man ved udmøntningen har valgt, at besparelsen skal ske ved en reduktion af den centrale pulje. Dette vil ikke have konsekvenser for skolerne, så længe den centrale pulje kan dække udgifterne til visitering af specialpædagogiske tilbud. Der er 15.000.000 i den centrale pulje. Børne og Familieudvalget vedtog på møde d. 26/11, at de 2 mio. skal fordeles med 800.000 til kompetenceudvikling med fokus på teamsamarbejde. 1.2 mio. skal fordeles mellem klasser med flere end 25 elever. Budgetforliget betød, at Jammerbugt Kommune, som en af de få kommuner i landet, ikke sparer på ressourcerne til inklusion, så længe budgettet for den centrale pulje holder. Revision af Skolepolitikken I 2008 formulerede Jammerbugt Kommune sin første skolepolitik. Nu, i 2012, var tiden inde til en revision af denne. En lang og spændende proces, hvor alle skolens har været deltagende,. Fra starten var styregruppen, bestående af skolechefen, rep. fra skoleledelsen og SFO, samt FTR fra BUPL og DLF, enige om, at de 7 fokuspunkter fra 1. udgave, stadig var gældende og vigtige. På et møde i Rådgivende Organ (politikere, forvaltning, skoleledelse og skolebestyrelse) blev de 7 fokuspunkter drøftet og tilbagemeldingerne fra den aften, er brugt i vores videre arbejde. I gennem processen blev det tydeligt, at skolen i Jammerbugt har udviklet sig igennem de foregående 4 år. Det glemmer eller overser vi måske i dagligdagen. Jeg synes midlertidigt, at der er grund til at rose hinanden for denne udvikling. Den mest markante udvikling, synes jeg, er foregået indenfor tilgangen til den anerkendende pædagogik. I 1. udgaven står der: Vi arbejder hen imod, at lærerne og pædagogerne i Jammerbugt Kommune bliver fortrolige med at arbejde med den anerkendende tilgang til læring, der er en væsentlig del af en relations- og ressourceorienteret pædagogik. I 2. udgaven er hen imod taget ud, for nu arbejder lærerne og pædagogerne anerkendende! Det gør vi, fordi vi ude på skolerne har efteruddannet os, har udviklet måden at tale om og med eleverne på, måden at evaluere på osv. Nu taler vi om potentialer og kompetencer, og ikke om mangler og utilstrækkeligheder. Henvendelse til kredsen Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade 52 9700 Brønderslev Tlf: 98 80 19 33 Fax: 98 82 53 22 E-mail: 150@dlf.org www.dlfkreds150.dk Et nyt revideret forslag ligger nu til høring i perioden 27/11 2012 til 4/01 2013. Jeg håber, I vil tage godt imod det. Læs det evt. med den gamle version liggende ved siden af, så udviklingen bliver tydelig.

TR-uddannelsesdage Næstformand Kirsten Tranekær I starten af november måned var kredsens tillidsrepræsentanter på en konference for at dygtiggøre sig indenfor tillidshvervet. Første dags program, der dygtigt blev styret af to fra DLF s sekretariat, handlede om den tidligere nævnte medlemsundersøgelse, og de resultater den viste. Efter en drøftelse af resultaterne, tegnede der sig ret hurtigt et billede af, hvilke indsatsområder, der i den kommende tid skal fokuseres på. Der var heldigvis stort sammenfald mellem det og de indsatsområder, som kredsstyrelsen selv ønskede at arbejde med. Disse blev efterfølgende fremlagt for tillidsrepræsentanterne, og så måtte alle i arbejdstøjet. Et er jo at have nogle indsatsområder, noget andet er at sætte handling bag. Derfor blev der resten af dagen arbejdet med, hvilke handlinger indsatsområderne fører med sig for TR og for kredsstyrelsen. Der blev gået til stålet, og at dømme ud fra det engagement og den diskussionslyst, der var, så bliver der også sat handling bag ordene. Undervejs i diskussionen opstod der nogle dilemmaer, eksempelvis synligheden i forhold til medlemmerne. Hvor meget information kan kredsen, herunder TR, give til medlemmerne, så den stadig bliver læst? Vi ved jo også godt, at informationsmængden i dag er enorm. Evalueringen af dagen var særdeles positiv, og måske netop derfor blev aftenens sociale indslag en gang stomp godt modtaget. Med stor humor viste tillidsrepræsentanterne igen deres engagement, selvom lidt mere takt og tone havde været ønskelig. Onsdagens program blev desværre mere aktuelt, end vi havde håbet, idet emnet var det pres, der er på lærernes arbejdstid i øjeblikket. Efter en grundig gennemgang af de scenarier, som KL stiller op, blev tillidsrepræsentanterne sat i gang med et arbejde, der bestod i, hvordan vi positivt kan gå ind i forhandlinger om vores arbejdstid herunder også hvor vores grænser går, og det var her enigheden ophørte. Vi fortsatte om eftermiddagen, idet vi havde besøg af hovedstyrelsesmedlem Lars Busk, der kunne indvi os i seneste nyt om emnet, men som bestemt også fik tillidsrepræsentanternes mening med tilbage til hovedforeningen. Selvom alle drog hjem noget nedbøjede og triste over udsigten til forringelser i folkeskolen, havde vi fået særdeles meget ekstra viden i rygsækken. Find kredsen på facebook

Kredsen har henvendt sig til alle folketingsmedlemmer i kredsen område med dette brev og en opfordring til at mødes. Kære folketingsmedlem Vi skriver til dig, fordi du er folketingsmedlem og bor i vores område, og som sådan betragtes du, som vores talerør. Normalt henvender vi os ikke direkte til folketingets medlemmer, men vi mener, at de scenarier, der i øjeblikket er lagt op til på folkeskoleområdet, ikke er en farbar vej. Derfor disse betragtninger, som vi håber, du har tid til at læse og vil tage med i dine overvejelser i fremtidige drøftelser om folkeskolen. Vi står over for en ny reform af folkeskolen, og der er brug for, at regeringen og KL prioriterer folkeskolen nu. I perioden 2009 til 2012 er udgifterne til folkeskolen faldet med 2,5 mia. kr. I samme periode er elevtallet faldet med 2 procent, mens der er nedlagt 10 procent af lærerstillingerne. Det er en kedelig tendens, og derfor vil vi, Midtvendsyssels Lærerkreds, gerne på vegne af samtlige lærere i Jammerbugt og Brønderslev kommuner give vores indspil til den kommende reform. Når vi gerne vil give lærernes holdning til kende i debatten om folkeskolen, så skyldes det, at vi som praktikere har klare holdninger til, hvordan vi kan forbedre elevernes skolegang, og vi har også både evnen og viljen til forandring. Men vi vil først og fremmest gerne opfordre til en dialog om, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud og den savner vi i øjeblikket. Vi vil gerne her komme med et par bud på, hvordan den kommende folkeskolereform kan skabe bedre kvalitet i undervisningen. Vi mener, at der maksimalt skal være 24 elever i en klasse at alle elever skal have det vejledende timetal, uanset hvor i landet de bor at lærerne får mulighed for at løse den store opgave det er at inkludere elever med særlige behov at alle elever undervises af linjefagsuddannede lærere. Vi håber, at regeringen vil tage hånd om de udfordringer i den kommende reform af folkeskolen. Regeringen ønsker, at lærerne skal være mere på skolerne, så vi kan understøtte regeringens planer om en længere og mere sammenhængende skoledag. Men vi kan ikke forestille os, at regeringen forventer at lærerne finansierer reformen af folkeskolen. Det svarer jo til, at regeringen foreslog at finansiere en kræftplan til 4 mia. kroner over sygeplejerskernes arbejdstid. Når regeringen snakker om en ambitiøs reform af folkeskolen, så kan vi slet ikke forestille os, at der ikke følger penge med. Regeringen har et ønske om, at lærerne skal være mere sammen med eleverne, og der er ikke noget vi hellere vil, men det skal gerne komme eleverne til gode i form af god undervisning. Kvalitet i undervisningen kræver en ordentlig forberedelse. Lærere underviser gennemsnitligt op til 5 lektioner om dagen. Resten af arbejdsdagen bruges på at forberede undervisningen og andre ting fx at evaluere, at rette opgaver, holde forældresamtaler og arrangere udflugter. Alle kan sige sig selv, at det ikke vil give mere kvalitet i undervisningen, hvis lærerne dag efter dag skal undervise 8 lektioner i streg uden forberedelse. Vi lærere har viljen til og troen på en bedre folkeskole til gavn for eleverne, men vi kan ikke løfte opgaverne og fremtidens mange udfordringer alene. Derfor håber vi, at KL og regeringen har lyst til at samarbejde med os for at styrke folkeskolen i fællesskab. Hvis du har spørgsmål eller punkter, du gerne vil have uddybet eller drøftet med os, må du gerne kontakte os. Venlig hilsen Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssel Lærerkreds har fra Lærernes Pension modtaget nedenstående information, som vi hermed formidler videre: Vi gør opmærksom på, at når der i nedenstående skrives medlemmerne, menes der i denne sammenhæng medlemmerne af Lærernes Pension. Kredsen rådgiver i øvrigt ikke om skatteforhold. Lærernes Pension: Medlemmerne skal rette deres forskudsopgørelse Hvis medlemmerne af Lærernes Pension vil undgå at få mindre løn udbetalt i 2013, så skal de sørge for at rette deres forskudsopgørelse nu. Årsagen er, at kapitalpensionen afskaffes i 2013. B-skat på vej til medlemmerne Skattereformen fra september 2012 betyder, at kapitalpensionen er afskaffet fra 1. januar 2013. Derfor er der ikke længere fradrag for indbetaling til kapitalpensioner. Men SKAT forventer, at medlemmerne fortsætter med at indbetale til afløseren for kapitalpensionen, hvor indbetalingerne ikke trækkes fra i skat. Derfor har SKAT under rubrik 19 forskudsregisteret en b-skat, fordi indbetalingerne til afløseren af kapitalpensionen skal beskattes ved indbetaling, men er skattefri, når den kommer til udbetaling. Ret rubrik 19 For at undgå en b-skat kan medlemmerne erstatte beløbet under rubrik 19 i forskudsopgørelsen for 2013 med beløbet fra rubrik 19 i 2012. Er de i tvivl, kan de læse mere på SKAT's hjemmeside eller kontakte SKAT. De fleste medlemmer har en kapitalpension Langt de fleste medlemmer med en LærerPension indbetaler automatisk til en kapitalpension via deres arbejdsgiver. Det er ikke noget, medlemmerne selv har skullet opgive til SKAT, og derfor er det ikke sikkert, at de er opmærksomme på, at der er en b-skat på forskudsopgørelsen for 2013. Men også tjenestemænd med tillægspensioner og medlemmer med en PlusPension skal være opmærksomme, hvis de har en kapitalpension og ikke en ratepension. Ret forskudsopgørelsen og vent I første omgang skal medlemmerne rette deres forskudsopgørelse. Indtil videre tilbyder vi ikke afløseren for kapitalpensionen - også kaldet aldersforsikring. Lige nu er vi nemlig i gang med at analyser på forskellige muligheder. Vi sørger for at medlemmerne bliver informeret, hvis der er noget, de skal gøre eller tage stilling til. Tilfredshedsundersøgelse Kredsformand Grete Andersen I september måned gennemførte Midtvendsyssel Lærerkreds en undersøgelse blandt medlemmerne. Ca. 400 af vores medlemmer besvarede undersøgelsen. Tak for det. Undersøgelsen viste, heldigvis, stor tilfredshed med arbejdet dels på kredskontor dels i kredsstyrelsen. Undersøgelsens resultater har givet tillidsrepræsentanter og kredsstyrelsen et godt grundlag for beslutning om en række tiltag og arbejdsområder, som skal opprioriteres eller synliggøres. Fra undersøgelsen: 84 % vurderer kredsens arbejde som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende 77 % føler sig generelt godt informeret Kredsen bør arbejde med: 1. arbejdstidsaftaler 2. rådgivning og sagsbehandling 3. forbedringer af medlemmernes arbejdsmiljø 4. forbedrede beskæftigelsesmuligheder 5. større synlighed i den lokale skoledebat 6. størst mulig lønfremgang 7. større indflydelse i Danmarks Lærerforening 75 % angiver, at de læser kredsens nyhedsbrev