Sikkerhedsplaner når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet i hjemmet



Relaterede dokumenter
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).

Tilbudsoversigt. Familie og Forebyggelse

Tilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse

Børn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

Forord. Indsættes senere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Økonomiudvalget. Dagsorden

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Evaluering af forebyggelsesstrategien 2018

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2015

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

4. Kommentér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner omkring indgåelse af rammeaftale for 2010:

Psykiatri- og misbrugspolitik

Organisering af arbejdsopgaverne i Familieafdelingen.

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Klatretræets værdier som SMTTE

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Hvad virker i praksis, når man skal lave forandringer? Erfaringer fra arbejdet med Forandrings-GPS

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder

Børne- og Ungepolitik

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten

Villaen. - fra børnehjem til fremtidens børnehjem. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 73 Offentligt

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Evaluering af sproggrupperne

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

At lede frivillige. V/ Rie Frilund Skårhøj. Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet

Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Familiehuset Rosengården

Alle virksomheder/ ledere / medarbejdere der ønsker at få indsigt i sig selv og andre.

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

TOPI -Tidlig opsporing og indsats i Viborg Kommune. Fokus på tværprofessionelt samspil

Rehabilitering på ældreområdet

Beskæftigelsesudvalg

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service

Vision og strategi Forældrerådgivningen

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Velkommen til kursusdag 4

Rapport vedrørende undersøgelse af registreringer i BUS-systemet i Børnefamiliecenter København

Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt

Hvad er ubetalt bloddonation egentlig?

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

VI HAR IKKE RÅD TIL AT LADE VÆRE!

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Kvalitetsrapport

Indhold. Dagtilbudspolitik

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme

Til sagsbehandlere og plejefamilier

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER,

Børn med nedsat funktionsevne fremtiden er (også) deres

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Når det skal lykkes med idræt og integration! - Om samarbejde mellem det offentlige og foreningslivet

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Virksomhedsplan

Status på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud

Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra klasse

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1

Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Børne- og Ungepolitik

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

Stresspolitik. 11. marts 2013

Labyrint; Stedet de unge finder vej!

Børn i alkoholfamilier også politikernes ansvar Politisk og økonomisk forankring

Alle børn har ret til trivsel

Trivselsundersøgelse 2012

Revideret kommissorium

Selvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen

FMKs fire ledelseværdier

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD

Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed

I Assens Kommune lykkes alle børn

Velfærdsforvaltningen. Referat. til mødet i. Jobudvalget. 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B

10. Politik for børn og unge særlig indsats

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Bilag Status på Børnehuset Baggrund for Børnehus i Rødovre.

Transkript:

Sikkerhedsplaner når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet i hjemmet Socialrådgiverdage 2013 Tove Holmgård Sørensen og Hanne Grinda Rasmussen, Københavns kommune KØBENHAVNS KOMMUNE

Program for workshoppen 1. Hvad er en sikkerhedsplan? 2. Resultater fra evalueringen hvad siger brugerne? 3. Diskussion af fordele og ulemper ved denne foranstaltningstype 2

Hvad er en sikkerhedsplan i København? Et intensivt socialt arbejde der kræver samarbejde med forældre og familiens netværk for at sikre trivsel og sikkerhed hos hjemmeboende børn, som ellers ville blive anbragt uden for hjemmet En forebyggende foranstaltning iht. Serviceloven 52, stk. 3.3. Alle 8 Børnefamilieenheder har siden efteråret 2011 etableret sikkerhedsplansgrupper med myndighedssagsbehandlere og familiebehandlere

Målgruppe Krav: at der er et anbringelsesgrundlag at der kan mobiliseres et netværk omkring familien at forældrene kan motiveres for samarbejde Type af familier: Højrisiko familier Hjemgivelsessager

Hvordan arbejdes der i en sikkerhedsplan? Grundigt myndighedsarbejde Få sager Hyppig kontakt Tydelighed om bekymringer og mål Inddragelse af netværk Netværksmøder Sikkerhedsplanen laves sammen med familien og netværket Familiebehandling De tre huse Ord & Billeder Kontrol og opfølgning Kontrol udført af professionelle og det private netværk 5

Hvad skal der til for at lave sikkerhedsplansarbejde? Højt fagligt niveau Myndighedskompetence Processuel og terapeutisk erfaring Fleksibilitet Ressource- og løsningsfokus Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse ERFA gruppe Skype-konsultationer m Sonja Parker

Evaluering af Sikkerhedsplaner KØBENHAVNS KOMMUNE

Statistiske resultater i de afsluttede forløb I 2012 blev arbejdet med 43 sikkerhedsplaner og 14 af sikkerhedsplanerne blev afsluttet: > 6 lukkede børnesager > 3 forebyggende foranstaltninger > 5 anbringelser (3 frivillige 2 tvang) Opfølgning: > Lukkede sager er ikke genåbnet eller senere blevet til anbringelse > For ¾ af familierne er der ikke længere bekymring for barnets sikkerhed eller sikkerheden er meget forbedret for barnet 8

HVAD SIGER FORÆLDRENE? 9

Hvad siger forældrene? Fordele: > At de får mulighed for at vise, at de kan > At sikkerhedsplanen er et wake-up-call > At tydelige krav og mål kan være en lettelse > At akutplanen virker > At metoden gør det svært at snyde > At få hjælp til forandring f.eks. ophør med misbrug > At få hjælp til at blive en bedre forælder > At få et større privat netværk mere åbenhed og bedre sammenhold 10

Hvad siger forældrene? Udfordringer: > At det er et chok, der udløser en krise > At første sikkerhedsmøde er meget ubehageligt > At samarbejdet i netværket kan være vanskeligt > At det er svært når netværket skal være kontrollanter > At hvis forældrene først har haft professionelle støttepersoner ønsker de ikke at ændre på dette > At familien kan blive splittet > At det kan være svært at finde ro til en ny hverdag 11

HVAD SIGER DET PRIVATE NETVÆRK? 12

Hvad siger det private netværk? Fordele: > At de var enige i kommunens bekymringer > At de er blevet langt mere involverede i barnets og familiens liv > At både børn og forældre har fået det bedre > At metoden er et godt redskab til at tvinge forældrene til forandring > At familien er bragt tættere sammen og konflikter er overvundet > At deltagelse kan give et meningsfuldt indhold i netværkspersonens eget liv 13

Hvad siger det private netværk? Udfordringer > At der er tale om et dramatisk vendepunkt > At det er svært at forstå, hvad en sikkerhedsplan er > At samarbejdet i netværket kan være vanskeligt > At det er en stor og krævende opgave > At rollen medfører mange dilemmaer, loyalitetskonflikter og vanskelige situationer > At det er svært at skulle angive sit eget barn > At det er svært at sætte grænser > At det kræver støtte og sparring at være sikkerhedsnetværk 14

EVALUERINGENS SAMMENFATNING 15

Sammenfatning fordele ved metoden > Det grundige helhedsorienterede arbejde > Forældre/netværk forstår alvoren - påtager sig ansvar > Barnet og familien i centrum for indsatsen > Familierne føler sig hørt og inddraget > Barnet bliver hørt og får en forklaring > Alle kender til bekymringer og aftaler > Myndighed, behandling og netværk kombineres > Bedre proces omkring anbringelserne > En styrkelse af kompetencer og engagement hos medarbejderne > Mindre omkostningskrævende end anbringelse 16

Sammenfatning - udfordringer > Kulturændring > Metoden skaber sikkerhed men skaber den også udvikling og trivsel? > Hvad betyder det for relationerne i familie og netværk? > Forældrene føler sig kontrolleret - retsstilling > Det er hårdt arbejde for netværket, rollen kan være uklar og der er behov for sparring > De organisatoriske rammer og den ledelsesmæssige opbakning er afgørende 17

Jeg er rigtig glad for den indsats, som der har været gjort. Jeg render faktisk rundt og praler med den her sikkerhedsplan. Det var pinligt i starten, men mønstret skulle altså brydes. Så jeg vil i hvert fald anbefale det til alle andre i stedet for at fjerne barnet. Forælder 18