14. september 2014 Dok.nr. 118104-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Med den nye folkeskolereform er der fastsat et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal tilbyde alle elever. For 0.-3. klasse er der tale om 30 timer, for 4.-6. klasse 33 timer og for 7.-9. klasse 35 timer om ugen. 10. klasse er ikke omfattet af reformen. Reformen medfører desuden, at eleverne får flere fagopdelte timer. Samtidig er der indført en ny understøttende undervisning, der kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevante kompetencer. Den understøttende undervisning er et nyt element i folkeskolen, der bl.a. skal bidrage til at skabe mere spændende og afvekslende læringsaktiviteter og åbne skolen mere mod omverdenen ved at inddrage ungdomsuddannelser samt forenings-, kultur- og erhvervslivet i skoledagen. Den understøttende undervisning omfatter tid til bevægelse, faglig fordybelse og lektiehjælp, og skal kobles tæt sammen med den fagopdelte undervisning. Forvaltningen har foretaget en beregning af de økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af folkeskolereformen for henholdsvis: Norddjurs Kommunes almene del af skoleområdet Kommunens specialklasser Djurslandsskolen. Beregningen omfatter Norddjurs Kommunes udgifter til en udvidelse af den fagopdelte undervisning og udgiften til den nye understøttende undervisning. Desuden omfatter beregningen de økonomiske konsekvenser i SFO og juniorklubber, hvor færre åbningstimer medfører en mindreudgift til løn, lavere indtægter ved uændret forældrebetalingsandel og lavere udgifter til fripladser/søskenderabat. Til finansiering af folkeskolereformen modtager Norddjurs Kommune, dels et fast bloktilskud fra staten, og dels et ekstraordinært bloktilskud i perioden 2014-2017. Desuden opnår kommunen en økonomisk gevinst i forbindelse med, at lærerne fra og med skoleåret 2017/18 ikke får nedsat arbejdstimetallet, når de fylder 60 år. Ud over forøgelsen af bloktilskuddet og de frigjorte ressourcer i SFO og juniorklubber er det i aftalen mellem regeringen og KL fastlagt, at det øgede timetal i folkeskolereformen finansieres ved en omprioritering af lærernes arbejdstid, således at de i gennemsnit underviser to klokketimer mere om ugen. Desuden indeholder reformen en række afbureaukratiseringsinitiativer, der sammen med en øget brug af it og ændrede læringsmiljøer skal medvirke til at skabe en mere fleksibel og effektiv tilrettelæggelse af lærernes arbejdsdag. 1
I aftalen om folkeskolereformen lægges der endvidere op til, at efteruddannelsesindsatsen for lærerne skal styrkes. Det er et mål, at lærerne i 2020 skal have undervisningskompetencer svarende til liniefag i alle de fag, som de underviser i. Til at gennemføre kompetenceløftet modtager kommunerne et årligt økonomisk tilskud i perioden 2014-2020. Folkeskolereformen medfører, at skoleområdet i de kommende år skal igennem en stor omstillingsproces, som vil involvere mange forskellige aktører. Dette kræver, at der tilrettelægges et sammenhængende og koordineret forløb, hvor der lægges vægt på dialog og medinddragelse. Til at styre denne proces er det nødvendigt at afsætte midler til aflønning/frikøb af særlige projektmedarbejdere. Det må desuden forventes, at der i et mindre omfang vil være behov for at købe ekstern bistand til løsning af specialopgaver. For Norddjurs Kommune forventes folkeskolereformen samlet set at medføre en merudgift på 4,539 mio. kr. i 2014. I 2015 og 2016 forventes en mindreudgift på henholdsvis 0,847 mio. kr. og 1,795 mio. kr. I 2017 forventes en merudgift på 0,819 mio. kr., mens der i 2018 og de efterfølgende år forventes en merugift på 6,006 mio. kr. Beregningen af de samlede økonomiske konsekvenser fremgår af de følgende to tabeller: Tabel 1. Fast udgift til folkeskolereformen (helårseffekt) (hele 1.000 kr., 2015 prisniveau) Almenskolen Specialklasser Djurslandsskolen I alt Merudgift til undervisning 7.313 2.182 1.564 11.059 Ændring i gennemsnitsløn siden budgetvedtagelsen 197 27 3 226 Merudgift til undervisning - ekstra undervisningstillæg 998 166 83 1.246 Løntillæg som følge af den nye overenskomst for pædagoger 34 4 5 43 Korrektion for tidligere indregning af undervisningstillæg til pædagoger -425-55 -65-546 Lønbesparelse i SFO -9.476-1.919-1.325-12.719 Korrektion af lønbesparelsen i SFO -225-48 -10-284 Lønbesparelse i juniorklubber -1.058 - - -1.058 Udgifter til it-drift (personale + licenser) 1.832 - - 1.832 Ekstra driftsudgifter til el, vand, varme, rengøring og teknisk personale 1.103 0 143 1.245 2
Udgifter til undervisningsmaterialer i skolen 776 308 411 1.495 Mindreudgifter til materialer i SFO -559-114 -411-1.084 Mindreindtægt som følge af færre åbningstimer i SFO 6.917 314 432 7.663 Besparelse på fripladser/ søskenderabat i SFO -2.265-52 -209-2.527 I alt 5.160 813 620 6.593 Tabel 2. Samlede udgifter og indtægter i perioden 2014-2018 (hele 1.000 kr., 2015 prisniveau) 2014 (2014 prisniveau) 2015 2016 2017 2018 Fast udgift til skolereformen 2.548 6.236 6.593 6.593 6.593 Midlertidig udgift til omstillingsproces - herunder løn til projektkoordinator* 800 0 0 0 0 Udgifter til indretning af personalearbejdspladser, herunder rådgivning fra indretningsarkitekt 5.450 0 0 0 0 Udgifter til it-anskaffelser** 3.028 5.716 4.349 1.500 1.500 Udgift til it-genanskaffelser 0 0 291 2.070 3.725 Udgifter til ny brugerportal*** 0 0 500 500 500 Udgift til kompetenceudvikling* 427 872 872 872 872 Fast bloktilskud -1.367-2.767-2.767-2.767-2.767 60 årsreglen 0 0 0-406 -965 Ekstraordinært bloktilskud -3.420-7.452-8.181-4.091 0 Tilskud til kompetenceudvikling -427-872 -872-872 -872 Anlægspulje til it-investeringer i folkeskolen** -2.500-1.500-1.500-1.500-1.500 Forøgelse af den gennemsnitlige undervisningstid i 10. klasse**** -441-1.080-1.080-1.080-1.080 3
I alt 4.098-847 -1.795 819 6.006 * Udgiften svarer til det ekstraordinære bloktilskud og tilskuddet fra statens puljemidler til kompetenceudvikling. ** Det er forudsat, at der i budget 2015-2018 afsættes 1,5 mio.kr. til it-investeringer i folkeskolen, jfr. anlægsforslag nr. A301 (1,1 mio. kr.) og teknisk korrektion nr. T303 (0,4 mio. kr.). *** Der er tale om et skøn, idet udgiften ikke kendes på nuværende tidspunkt. **** Jfr. kommunalbestyrelsens beslutning den 17. juni 2014. Beregningen af den samlede udgift til gennemførelse af folkeskolereformen er baseret på følgende forudsætninger: Lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal var før folkeskolereformen på 655 timer i almenskolen og specialklasserne set under ét, mens det på Djurslandsskolen var på 620 timer. Undervisningstimetallet er baseret på indberetninger til Uni-C for skoleåret 2012/13. (På landsplan var gennemsnittet på 653 timer) I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er det forudsat, at lærernes gennemsnitlige undervisningstid forøges med to timer pr. undervisningsuge. Dvs. 80 timer om året. Det fremtidige undervisningstal vil således fra og med skoleåret 2014/15 være på 735 timer i almenskolen og specialklasserne, mens det på Djurslandsskolen er på 700 timer. I den fagopdelte undervisning er der regnet med 1,15 lærer pr. klasse i almenskolen, mens der i specialklasserne og på Djurslandsskolen er regnet med henholdsvis 1,48 og 2,1 lærer pr. klasse. Tallene svarer til den nuværende lærernormering. Det forudsættes, at de ekstra timer til den fagopdelte undervisning varetages af lærere. I den understøttende undervisning er det forudsat, at lærere og pædagoger i gennemsnit kan undervise 1.019 timer om året. Der er regnet med 1,0 underviser pr. klasse i den understøttende undervisning. Faktoren er lavere end ved den fagopdelte undervisning (1,15), idet det vurderes, at der er mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af den understøttende undervisning, hvilket kan reducere behovet for holddeling og tolærerordninger. Desuden vurderes det, at behovet for holddeling og tolærerordninger vil være mindre i forbindelse med f.eks. lektiehjælp. Det forudsættes, at halvdelen af den understøttende undervisning i almenskolen og specialklasserne varetages af lærere, mens den anden halvdel varetages af pædagoger. På Djurslandsskolen forudsættes det, at den understøttende undervisning udelukkende varetages af pædagoger. 4
Den gennemsnitlige lønudgift til lærere og pædagoger er baseret på aktuelle udtræk fra Norddjurs Kommunes lønsystem samt konkrete lønberegninger fra to af skolerne med specialklasser og Djurslandsskolen. I lønudgiften for lærerne er der korrigeret for tillæg som følge af den nye læreroverenskomst. I lønudgiften for pædagoger, er der korrigeret for et løntillæg som følge af den nye overenskomst for pædagoger. Ved beregningen af det forventede antal lærere og pædagoger, der skal varetage den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning, er der taget udgangspunkt i elevog klassetal i skoleåret 2013/14. Ved beregning af indtægten i forbindelse med forældrebetaling i SFO er det forudsat, at der er et uændret antal tilmeldte børn. Desuden er der taget højde for, at kommunalbestyrelsen på sit møde den 17. juni 2014 besluttede at nedsætte forældrebetalingstaksten fra 1.452 kr. til 1.228 kr. pr. måned fra 1. august 2014. Det forudsættes, at der er en uændret indtægt i forbindelse med forældrebetalingen i juniorklubber. Det forudsættes, at folkeskolereformen vil medføre en stigning i driftsudgifterne til el, vand og varme på 10 pct. og til rengøring og teknisk personale på 1 pct. Det forudsættes, at udgifter til undervisningsmaterialer i de ekstra fagopdelte timer og den understøttende undervisning svarer til halvdelen af udgiften pr. time i den nuværende undervisningstid i almenskolen og specialklasser. På Djurslandsskolen svarer udgiften til den tilsvarende materialebesparelse i SFO. Det forudsættes, at udgiften til materialer i SFO nedskrives med den samme faktor som lønomkostningerne i SFO i almenskolen og specialklasser. Det forudsættes, at der afsættes en personalenormering til løbende it-support på ca. 2,0 årsværk fra og med august 2014 til udgangen af 2015. I 2016 og de efterfølgende år forøges normeringen til ca. 2,5 årsværk til it support. It-anskaffelser Med folkeskolereformen skal det pædagogiske personale som udgangspunkt opholde sig på skolerne og i børnebyerne i hele arbejdstiden. Der er derfor i 2014 indrettet arbejdspladser på skolerne og i børnebyerne til forberedelse. I forbindelse med indretningen af personalearbejdspladser er der arbejdet med at skabe en fleksibel indretning, hvor medarbejderne benytter forskellige forberedelsespladser til forskellige opgaver. Det er derfor indlagt som en forudsætning, at det pædagogiske personale har adgang til en bærbar pc er. Udgifterne til it-anskaffelser i 2014 er således primært it til medarbejderne, hvorefter anskaffelse af it-udstyr til eleverne følger i de efterfølgende år. 5
Kommunalbestyrelsen har i budget 2014 afsat 2,5 mio. kr. i 2014 og 1,5 mio. kr. i årene 2015-2017 til it-investeringer i folkeskolen, som også indgår i den samlede finansiering af it-anskaffelserne i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen. I 2018 er der regnet med en videreførelse af udgiften til it-investeringer på 1,5 mio. kr. Beløbet til it-investeringer fordeles med 1,1 mio. kr. jfr. anlægsforslag nr. A301 og 0,4 mio. kr. jfr. teknisk korrektion nr. T303. I forlængelse af udgiften til it-anskaffelser er der indregnet en udgift til it-genanskaffelser. Dette vedrører bl.a. udskiftning af bærbare pc ere, som er forudsat at have en levetid på tre år. Derudover er der forudsat udskiftning af forskelligt hardware til sikring af it-infrastrukturen på skolerne og i børnebyerne. Dette omfatter bl.a. routere, switche og trådløse accesspunkter, hvor der regnes med en levetid på mellem 2-7 år. Udgifterne til it-genanskaffelser er i 2016 på 0,291 mio. kr., mens de i 2017 vil være på 2,070 mio. kr. og i 2018 på 3,725 mio. kr. Ny brugerportal I Aftale om kommunernes økonomi for 2015 er KL og regeringen enige om, at der er væsentlige pædagogiske og tidsmæssige potentialer i en øget anvendelse af it i folkeskolen. Aftalen indebærer, at et nyt brugerportalsinitiativ skal realiseres. Det skal være med til at understøtte en øget digital kommunikation, samarbejdet mellem skole og forældre samt elevernes læring og trivsel i folkeskolen. Brugerportalsinitiativet forventes behandlet politisk i KL og Undervisningsministeriet i september/oktober 2014, hvorefter det forventes medtaget på finansloven for 2015. Alle kommuner skal have implementeret de kommende aftaler om brugerportalsinitiativet med udgangen af 2017. Dette skal ske ved etablering af en ny fælles infrastruktur suppleret af den enkelte kommunes anskaffelse af lokale løsninger, som digitalt understøtter kommunikation, læring og trivsel. Staten afholder omkostningerne til etableringen af brugerportalsinitiativets infrastruktur, mens kommunerne fremover sammen med staten skal medfinansiere selve driften af infrastrukturen. Kommunerne er fremover forpligtet til at indkøbe og forny digitale administrative systemer og learning-management systemer, så de kan anvendes til kommunikation mellem elever, forældre og skolernes medarbejdere samt understøtte elevernes læring og trivsel. Samtlige kommuners digitale løsninger skal benytte den fælles infrastruktur, og alle kommuner skal ved starten af skoleåret 2016/17 have påbegyndt udbredelsen af løsningerne og have dem endelig implementeret på alle skoler med udgangen af 2017. De økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af den nye brugerportal er endnu ukendte. Men i beregningen er det forudsat, at udgifterne i 2016 og efterfølgende år er på 0,5 mio. kr. 6
Kommunalbestyrelsesbeslutninger Undervisningstimetal i 10. klasse Da 10. klasse ikke er omfattet af folkeskolereformen har reformen ikke påvirket timetallet for eleverne i 10. klasse. Men det har været muligt at forøge den gennemsnitlige undervisningstid med to timer pr. uge for lærerne på denne del af skoleområdet svarende til forøgelsen af undervisningstiden for 0.-9. klasse. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 17. juni 2014 at øge lærernes arbejdstid i 10. klasse med 80 timer årligt, hvorved der opnås en besparelse på 0,441 mio. kr. i 2014 og på 1,080 mio. kr. årligt i 2015 og overslagsårene. Djurslandsskolen - undervisningstimetal Det gennemsnitlige undervisningstimetal i almenskolen og specialklasserne er set under ét på 735 timer med forøgelsen på 80 timer. Med forøgelsen på 80 timer for Djurslandsskolen bliver det gennemsnitlige undervisningstimetal på 700 timer. Der har på den baggrund været mulighed for at øge det gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne på Djurslandsskolen med yderligere 35 timer, så det kommer til at svare til gennemsnittet for lærere i almenskolen og specialklasserne. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 19. august 2014, at lærernes arbejdstid på Djurslandsskolen fastholdes på gennemsnitligt 700 timer årligt. Beslutningen påvirker ikke nærværende beregning. SFO-takst I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014-2017 besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte 1,5 mio. kr. i 2014 og 3,0 mio. kr. i overslagsårene, dels til nedsættelse af forældrebetalingstaksten, og dels til tilpasning af økonomien i SFO i tilfælde af, at folkeskolereformen medfører et fald i antallet af tilmeldte børn. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 17. juni 2014 at anvende 1,0 mio. kr. i 2014 og 2,0 mio. kr. i overslagsårene til nedsættelse af forældrebetalingstaksten i SFO en fra 1.979 kr. pr. måned til 1.228 kr. pr. måned. Da takstnedsættelsen finansieres af midler, der som beskrevet blev afsat i forbindelse med budget 2014-2017, påvirker beslutningen ikke nærværende beregning af udgifterne til folkeskolereformen. Tidligere beregninger af udgiften til gennemførelse af folkeskolereformen I det følgende er der gengivet to tabeller fra tidligere beregninger af udgifterne til gennemførelse af folkeskolereformen: 7
Tabel 3. Økonomisk beregning fra notat af 13. september 2013, der indgik som grundlag for vedtagelsen af budget 2014-2017. (hele 1.000 kr., 2014 prisniveau) 2014 2015 2016 2017 2018 Fast udgift til skolereformen 1.415 3.397 3.397 3.397 3.397 Midlertidig udgift til omstillingsproces 800 0 0 0 0 - herunder løn til projektkoordinator Udgift til it, inventar, tilpasning af fysiske 2.620 6.840 6.840 3.420 0 rammer, specialrådgivning mv. Udgift til kompetenceudvikling 670 670 670 670 670 Fast bloktilskud -1.367-2.734-2.734-2.734-2.734 60 årsreglen 0 0 0-398 -946 Ekstraordinært bloktilskud -3.420-6.840-6.840-3.420 0 Tilskud til kompetenceudvikling -670-670 -670-670 -670 I alt 48 663 663 265-283 Tabel 4. Økonomisk beregning fra notat af 21. februar 2014, der blev godkendt på kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014. (hele 1.000 kr., 2014 prisniveau) 2014 2015 2016 2017 2018 Fast udgift til skolereformen 2.548 6.114 6.464 6.464 6.464 Midlertidig udgift til omstillingsproces 800 0 0 0 0 - herunder løn til projektkoordinator Udgifter til indretning af personalearbejdspladser, 5.450 0 0 0 0 herunder rådgivning fra indretningsarkitekt Udgifter til it-anskaffelser 3.028 5.604 4.264 1.500 0 Udgift til kompetenceudvikling 427 855 855 855 855 Fast bloktilskud -1.367-2.734-2.734-2.734-2.734 60 årsreglen 0 0 0-398 -946 Ekstraordinært bloktilskud -3.420-6.823-6.818-3.383 0 8
Tilskud til kompetenceudvikling -427-855 -855-855 -855 Anlægspulje til it-investeringer i folkeskolen -2.500-1.500-1.500-1.500 0 I alt 4.539 661-343 -57 2.784 Tabel 5. Difference mellem de to beregninger (hele 1.000 kr.) 2014 2015 2016 2017 2018 Notat af 21. februar 2014 4.539 661-343 -57 2.784 Notat af 13. september 2013 48 663 663 265-283 Difference 4.491-2 -1.006-322 3.067 Differencen mellem tallene i perioden 2015-2018 i de to beregninger svarer til de beløb, der er indarbejdet i det tekniske budget for 2015 og overslagsårene, jfr. teknisk oversigt over indarbejdede kommunalbestyrelsesbeslutninger. Dok.nr. 118104-14 9