Tema. Skolereform. skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Transkript

1 Tema Skolereform I forbindelse med indgåelsen af Aftale om kommunernes økonomi for 2014 blev der indgået aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 og vil indebære en længere skoledag, hvor der er større mulighed for at variere undervisningsformerne. Skolefaglige elementer De overordnede mål i reformen er, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Det væsentligste skolefaglige element, der indføres som følge af folkeskolereformen, er den længere og mere fleksible skoledag. For indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen øges det ugentlige timetal til hhv. 30, 33 og 35 timer. Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes. Der indføres undervisning i engelsk fra 1. klassetrin, andet fremmesprog fra 5. klassetrin og valgfag fra 7. klassetrin. Der afsættes mere tid til klassisk undervisning, men som noget ny indføres samtidig understøttende undervisning. Den understøttende undervisning supplerer den fagopdelte undervisning og kan varetages af lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer. Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Reformen indebærer, at det frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde tid til faglig fordybelse og lektiehjælp. Disse bliver placeret i ydertimerne og udgør to, tre og to timer for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling hver uge. Det bliver frivilligt, om eleverne ønsker at tage imod tilbuddet. Som følge af reformen vil fokus på resultatog målstyringen i folkeskolen blive forøget, herunder en generelt øget fokus på vidensbaseret planlægning funderet på, hvad der reelt virker. I det hele taget lægges der op til væsentlige ændringer i den kommunale børneog ungepolitik, hvor der skal foretages organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer for at indarbejde skolereformen bedst muligt i daglig praksis. Herud over rummer reformen et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere samt klarere mål og regelforenkling. Børn- og Ungeudvalget besluttede på mødet d. 29. januar 2013 de overordnede rammer for Den Sammenhængende Skoledag for klassetrin fra skoleåret 2013/14. Den Sammenhængende skoledag medfører en betydelige ressourceomlægning og rummer mange elementer fra folkeskolereform - herunder en forlængelse af skoledagen. Skoledagen er fra skoleåret 2013/14 forlænget for klassetrin og fra skoleåret 2014/15 for klassetrin. Skoledagen sammensættes af fagopdelte timer og pædagogiske aktiviteter. Budgetforslag

2 Skolereformen indebærer som nævnt en længere skoledag, og personaleressourcerne hertil skal som udgangspunkt findes hos de lærere og pædagoger, der allerede er ansat i kommunen. Inden for den almindelige arbejdstid skal lærerne dermed undervise i gennemsnit 2 klokketimer mere om ugen. Dette gøres fleksibelt, og fordelingen og planlægningen af lærernes undervisningstid foregår uden centralt fastsatte regler. Det er dermed op til skolerne selv at planlægge undervisningen, således at de enkelte læreres kompetencer og erfaring tilgodeses bedst muligt. Den længere skoledag vil medføre, at børn i skolealderen skal bruge mindre tid i SFO er og fritidsklubber, og der skal derfor overføres ressourcer fra disse ordninger til folkeskolen. Det er skønnet, at der samlet på landsplan kan overføres ressourcer for 1,2 mia. kr. forudsat, at forældrebetalingsandelen forbliver den samme som før reformen trådte i kraft. Med reformen lægges der op til, at der gennemføres afbureaukratiseringsinitiativer i folkeskolen for godt 100 mio. kr. Disse initiativer har som mål at gøre undervisningsplanlægningen på decentralt niveau mere fleksibel. Som følge af folkeskolereformen øges det årlige bloktilskud med både varige og midlertidige dele. I understående tabel angives Odense Kommunes forventede andel: Skolereformen 2014-priser kr Udfasning af 60 årsreglen/lønløft (varig) Folkeskolereform (varig) Folkeskolereform, implementeringsmidler (midlertidig, udløber 2017) (foreløbige tal se note) Samlet Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud; Implementeringsmidlerne til folkeskolereformen fordeles endeligt efter udmelding af fordelingsnøgle i august. I tabellen er midlerne midlertidigt fordelt efter tilskudsnøglen. I tabellens første række vises det varige tilskud, der gives til kompensation for udfasningen af 60-årsreglen. På landsplan øges bloktilskuddet og servicerammen med 94 mio. kr. i 2014 og 225 mio. kr. i 2015 og frem. I tabellens anden række vises det varige tilskud, der gives i lyset af de øgede udgifter, kommunerne forventes at skulle afholde i forbindelse med reformen. På landsplan øges bloktilskuddet og servicerammen med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. I tabellens tredje række vises det midlertidige tilskud, der gives til at afhjælpe de implementeringsudfordringer, der opstår de første par år efter folkeskolereformens igangsætning. På landsplan øges bloktilskuddet og servicerammen med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 og igen 300 mio. kr. i 2017, Fordelingen af tilskuddet sker på baggrund af en fordelingsnøgle med objektive kriterier, der skal tilgodese kommuner med økonomiske udfordringer. Denne fordelingsnøgle udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet i løbet af august. Budgetforslag

3 Med aftalen ønskes, at der sker et løft af kompetencedækningen i folkeskolens undervisning. I dag er kompetencedækningen (lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer) ca. 80 % på landsplan, og målet er, at der sker en stigning til 85 % i 2016 og 90 % i Til dette udmøntes 700 mio. kr. frem til 2020 til efteruddannelse af lærere og pædagoger, så målet om øget kompetencedækning kan nås. Odenses andel af disse forventes at være 3,2 mio. kr. i 2014 til og med Samtidig udmøntes der i mio. kr. til kompetenceudvikling af ledere på skoleområdet. Det forventes, at Odense andel udgør kr. Midlerne til kompetenceudvikling er ikke en del af tilskudsmodellen, og Odenses andel er derfor ikke medregnet på indtægtssiden eller i ovenstående tabel. Der vil blive fulgt op på, om midlerne til løftet af lærernes kompetencedækning bliver anvendt til de af KL og Regeringen aftalte formål. Der vil blive gjort status i forbindelse med forhandlingerne for 2016 og Reformens betydning for Odense Odense Kommune har gennem Den Sammenhængende Skoledag allerede taget hul på reformen både indholdsmæssigt og økonomisk, og for klasse er den allerede implementeret. Der er således allerede sket omlægninger af skoledagen for over 100 mio. kr. og samtidig frigøres den 32 mio. kr. årligt til styrkelse af kommunens økonomi. I Odense Kommune underviser lærerne i gennemsnit 735 timer pr. år, hvilket ligger over niveauet på 733 timer pr. år, der forudsættes i reformen. Grundet arbejdet med Den Sammenhængende Skoledag har Odense allerede omlagt SFO-ressourcer til skoleområdet. Forældrebetalingsandelen er tæt på det maksimale. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at opgøre præcis, hvad skolereformen får af økonomiske konsekvenser. I budgetforslaget afsættes derfor alle indtægter, Odense får til skolereformen i 2014 og frem til skoleområdet. Midlerne placeres under Økonomiudvalget og prioriteres til skoleområdet. Budgetforslag

4 Økonomistyring der virker I Odense Kommune arbejder vi løbende med at forbedre vores økonomistyring. Det gælder både den daglige styring, men også det bagvedliggende set-up med vores økonomistyringsprincipper og de forskellige budgetmodeller indenfor beskæftigelsesområdet, afledt drift, overførselsområdet osv. De sidste par år har vi arbejdet ud fra fem principper under Sparsommelighed med mod: Hold hus med pengene Én fælles kasse i Odense Fokus på produktivitet Optimering et must Plads til at udfordre Når vi arbejder med én fælles kasse i Odense bliver kommunekassen løbende styrket med de midler, der er tilovers i forvaltningerne, og midlerne kan i fællesskab prioriteres på ny. Effekten af Sparsommelighed med mod, herunder de to gode regnskabsresultater i 2011 og 2012, gør, at der nu er mulighed for at prioritere midlerne fra den fælles kasse. Samtidig er det muligt at finansiere nogle af de uomgængelige merudgifter, der løbende opstår, uden at skulle ud i nye sparerunder. Med budgetforslag 2014 prioriteres der nye midler til vækst, samtidig med at der laves en opdatering af vores styring af afledt drift, de konjunkturfølsomme salgsområder samt regnskabspraksissen for tilgodehavender. Afledt drift Fra Budget 2015 ændres principperne for afledt drift. Frem for automatikmodellerne, som automatisk og på bagkant tildeler afledte driftsmidler til nye bygninger, laves der en ny model, hvor afledt drift altid indtænkes og afsættes sammen med anlægsbevillingen. Dette betyder, at alle nye beslutninger, både om opførelse af bygninger, veje mv. samt ved salg af ejendomme, skal indeholde konkrete beslutninger om de afledte driftskonsekvenser. Typisk går der nogle år, fra en politisk beslutning om opførsel af nye bygninger til de er bygget og ibrugtaget, og dermed går der også nogle år, fra beslutningen til de afledte driftskonsekvenser realiseres. I denne mellemliggende periode afsættes den afledte drift i en pulje under Økonomiudvalget, men stadig opgjort for hvert enkelt projekt. De afledte driftsmidler uddeles så løbende fra puljen til de berørte områder, efterhånden som projekterne realiseres, og de afledte driftskonsekvenser dermed også er realiseret. Konkret får det følgende betydning for de fire områder indenfor afledt drift: 1) Nedlæggelse af P-pladser Alle fremtidige beslutninger, som involverer nedlæggelse eller salg af parkeringspladser, skal indeholde og anvise en varig finansiering af de tabte parkeringsindtægter. 2) Veje, broer, parker Ligeledes skal fremtidige beslutninger om større vej- og broprojekter indeholde beslutning om og finansiering af de fremtidige afledte driftsudgifter og vedligeholdelse. Fra 2015 og frem skal den afledte drift, som udløses af de løbende anlægsrammer til mindre trafikprojekter og etablering af kvarterparker og af øvrige løbende anlægsrammer, afsættes ud fra en politisk prioritering og ikke som en del af en automatikordning. Dette betyder, at By- og Kulturudvalget sammen med deres budgetbidrag skal komme Budgetforslag

5 med en udmøntningsplan for de faste anlægsrammer for det kommende budgetår, hvor der samtidig er en opgørelse af den afledte drift. Ud fra denne liste kan der så ske en politiske prioritering af projekterne, samtidig med at der tages politisk stilling til finansiering af den afledte drift. Herved sikres, at beslutningen om udformningen af anlægget sker samtidigt med og under hensyn til den afledte drift. 3) Nye bygninger Beslutninger om opførsel af nye bygninger eller tilbygninger skal indeholde budget og finansiering af de afledte driftsudgifter. Herved sikres det også, at beslutningerne tages samtidigt, og dermed kan de bygge på en helhedsvurdering af byggeomkostninger og minimering af de fremtidige forbrugs- og vedligeholdelsesudgifter. Mindre til- og ombygninger udløser ikke afledt drift, men skal løses indenfor de eksisterende budgetter. Ligeledes udmøntes der ikke ny afledt drift, hvis eksisterende bygninger blot anvendes til nye formål. 4) Salg af udlejningsejendomme og grunde Fra Budget 2015 vil der årligt ske en vurdering af salgsbudgetterne sammen med rammeudmeldingen, og samtidig vil der årligt blive afsat et nyt beløb til dækning af tabte lejeindtægter ved salg. Herved sikres, at beslutningen om indtægter i form af salg følges ad med beslutningen og finansiering af de tabte indtægter i form af tabte lejeindtægter. Ved det nuværende salgsbudget på årligt 19,8 mio. kr. vil der skønsmæssigt skulle findes nye 0,8 mio. kr. hvert år. Ved rammeudmeldingen til Budget 2015 vil der således skulle tages stilling til salgsbudgettet i det 3. overslagsår 2018 og ligeledes afsættes afledt drift ved salg for Der udmøntes fra 2015 og frem ikke længere afledt drift ved salg af arealer. De eventuelle tabte forpagtningsindtægter skal dækkes indenfor de nuværende rammer i By- og Kulturforvaltningen og ved det løbende flow med køb og salg af jord, hvor der løbende også bliver opkøbt ny råjord, som kan bortforpagtes i en periode inden udstykning. Genopretning for eksisterende projekter For de eksisterende anlægsprojekter har Byog Kulturforvaltningen i samarbejde med Borgmesterforvaltningen lavet en oprydning, således der med budgetforslag 2014 afsættes afledt drift til størstedelen af disse projekter i 2015 og frem. De resterende projekter klares indenfor de eksisterende driftsrammer. Afledt drift i 2014 blev allerede afsat og finansieret i rammeudmeldingen. Der afsættes endvidere 5,1 mio. kr. til afledt drift i 2013, da den afledte drift i 2013 er dyrere, end hvad der var forventet sidste år. Den afledte drift, der vedrører nedlæggelse af parkeringspladser, finansieres fra anlægsbevillingen til Kvarterplanen, Fra gade til by mv. under Økonomiudvalget. De enkelte projekter, som får tildelt afledt drift, fremgår af bilagsmaterialet priser kr Afledt drift Genopretning afledt drift Anlægsfinansiering Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Budgetforslag

6 Ny styring og samling af konjunkturfølsomme anlægsområder Sammen med den nye økonomiske strategi for Odense Kommune skal der ske en ny styring af de konjunkturfølsomme anlægsområder, således at styringen optimeres i forhold til de konjunktur-påvirkninger, områderne er underlagt. Områderne samles under Økonomiudvalget, så de kan styres samlet ud fra den økonomiske strategi. Der er tale om områder såsom salg af beboelseslejligheder, byggemodning samt køb og salg af jord. Budgetområderne opgøres og samles under Økonomiudvalget i forbindelse med 2. behandlingen af budget Frem mod budget 2015 vil der ske en revurdering og nytænkning af de enkelte indtægtsbudgetter. Dette vil ske som en del af den nye samlede økonomiske strategi for Odense Kommune, som vil blive udarbejdet i løbet af Overførselspulje fra 2013 til 2014 Som en del af budgetforslaget er der indarbejdet en pulje til overførsel af serviceudgifter fra 2013 til 2014 på maksimalt 100 mio. kr. Spillereglerne for brug af overførselspuljen ændres i forhold til tidligere i år. Ændret praksis for tilgodehavende De nuværende arbejdsgange i kommunen er opbygget således, at hvis der placeres et regningskrav i debitorsystemet, sker der en øjeblikkelig indtægtsføring hos den relevante forvaltning. Med denne fremgangsmåde er der et begrænset økonomisk incitament i den enkelte forvaltning, dels til at forebygge, at der opstår krav, og dels til at bidrage til en inddrivelse, hvis der opstår krav. Derfor indføres der en ny praksis i Odense Kommune, hvor regningskrav ikke øjeblikkeligt indtægtsføres i forvaltningens drift. I stedet placeres restancen på en mellemregningskonto, og der foretages først en overførsel til forvaltningens drift, når der er sket en indbetaling af kravet. Dette vil fremme den økonomiske ansvarlighed og styrke arbejdet for en fælles kasse i kommunen. Økonomiudvalget behandlede i begyndelsen af året sagen vedrørende afskrivninger for Afskrivningerne i 2012 beløb sig til 11,8 mio. kr. og kunne henføres til følgende årsager: Frem mod 2. behandlingen vil der blive arbejdet på en ny model for prioritering af de ønskede overførsler. Den nye model skal skabe bedre incitament til præcis økonomistyring, prioritere decentrale overførsler og fælles tiltag samtidig med, at der ved at indføre maksimum for udvalgenes overførsler gives mulighed for at styrke den fælles kasse. Budgetforslag

7 Årsager kr. Restancen skønnes for lille til inddrivelse 20 Restancen er forældet ellerbortfaldet Restancen skønnes uerholdelig 161 Restancen er eftergivet eller afskrevet af SKAT 399 Restanten fraflyttet til udlandet 197 Andet Ikke retskraftige restancer (dødsfald, gældssanering, akkord, konkurs) I alt Serviceramme I Økonomiaftalen for 2014 er der aftalt et måltal for kommunernes serviceudgifter i 2014 på samlet 230,1 mia. kr. Odense Kommunes andel heraf udgør mio. kr., som er det beløb, Odense Kommune har mulighed for at budgettere serviceudgifter for 2014 og samtidig overholde sin del af forpligtigelsen på serviceudgifter i Økonomiaftalen for Budgetforslaget for 2014 indeholder serviceudgifter for mio. kr. Det er 14 mio. kr. lavere end kommunens serviceramme. Selvom Odense Kommunens budget 2014 ligger 14 mio. kr. under loftet, er kommunen forpligtiget til at overholde de budgetterede serviceudgifter i budget 2014 på mio. kr. For at sikre, at kommunen samlet set overholder sin egen serviceramme, tildeles hvert enkelt af de politisk fagudvalg, ligesom tidligere år, en serviceramme, som de skal over holde. Servicerammen udmeldes af Økonomiudvalget inden budgetårets start. Anlægsudgifter og anlægsloft Der er i Økonomiaftalen for budget 2014 ikke aftalt noget anlægsloft, men alene et finansieret anlægsniveau på 18,1 mia. kr. Det er dog aftalt, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunerne også budgetterer med et samlet bruttoanlægsniveau på 18,1 mia. kr. KL har ikke udmeldt nogen fordelingsnøgle af det samlede anlægsniveau, men det samlede anlægsniveau vil indgå i den faseopdelte budgetproces, og KL vil løbende indsamlede forventninger til anlægsudgifterne i budget Ud fra dette er det på nuværende tidspunkt ikke nødvendigt at foretage en genprioritering af de eksisterende anlægsprojekter. Odense Kommunes budgetforslag indeholder derved bruttoanlægsudgifter for 797 mio. kr. i 2014 svarende til 4,4% af det finansierede anlægsniveau på landsplan. Budgetforslag

8 Ny Ny Administration på forkant til budget 2015 På forkant Odense Kommunes nye budgetproces med den politiske prioriteringsplatform giver plads til at være på forkant. Når instrumentbrætterne indikerer, at et område har et effektiviserings- eller innovationspotentiale, vil der være tid til at analysere området i dybden, før man sætter ind med krav. Der udpeges derfor allerede nu et område, der skal grundigt under luppen frem mod den næste års budgetproces, sådan at den gode linje fortsættes, og også budget 2015 kan være på forkant. Administrationsområdet Normalt forstås administration som de administrative kommunale funktioner og opgaver. De udgør naturligvis en meget væsentlig del af administrationsområdet, men der er et uudnyttet potentiale i kigge bredere på administration som den samlede leverancemodel, der i alle dens former understøtter kerneopgaven, og hvor alle administrative valg og metoder kan henføres til værdi for borgeren. De senere år har der været markante omstillinger på velfærdsområderne for at skabe bedre effekt for færre ressourcer. Skal den omstilling lykkes som en gennemgribende ny kommunal model, så skal administrationen også gentænkes i forhold til det kommunale paradigmeskift, sådan at den måde kerneopgaven understøttes fagligt, strukturelt og metodisk i endnu højere grad følger med velfærdsinnovationen. Inden for følgende områder skal der således analyseres og innoveres for at indrette administrationen, så det er muligt at levere den bedste og mest effektive indsats hos borgeren: 1. De administrative kommunale funktioner og opgaver som indgår i administrationsbegrebet a. Hvor har Odense Kommune et uudnyttet potentiale sammenlignet med andre kommuner? b. Hvordan indrettes funktionerne så de giver mest mulig værdi for de borgernære funktioner? 2. Ny Ny Administration a. Samarbejde (med civilsamfund, interessenter og virksomheder, og mellem sektorer, forvaltninger og fagområder) b. Styring, incitament- og omkostningsstrukturer (understøtter de i tilstrækkelig grad borgerens mål? Bruger vi ressourcerne mest effektivt hos borgeren og i organisationen?) c. Organisering (færrest mulige barrierer for et effektivt og dynamisk borgerforløb) For så vidt angår punkt 1, er der i høj grad tale om en analyse og en benchmark indsats, hvor Odense Kommune bør have en mindst lige så effektiv administration som sammenlignelige kommuner. For så vidt angår punkt 2, er der i høj grad tale om et innovationsfelt som indgår i Økonomiudvalgets strategiske portefølje, og hvor Økonomiudvalget skal sætte designvilkår og ambitionsniveau. De tre tilhørende punkter er således udtryk for et udgangspunkt, der skal suppleres og konkretiseres. Resultater af innovationsindsatsen kan realiseres i Budgetforslag

9 Borgerinddragelse Sammen om velfærd I juni 2013 har der været et ekstra fokus på velfærdsomstillingen i Odense. Under overskriften Sammen om velfærd har der været afholdt en række borgerdialogaktiviteter. Formålet har været at informere om udviklingen af ny velfærd i Odense og komme i dialog om de udfordringer vi står midt i. Desuden har sigtet været at få startet en dialog om nye ideer, synspunkter og erfaringer, som kan bidrage til den næste velfærdsløsning i Odense. I løbet af 16 dage er der under en række vigtige velfærdsemner afholdt borgerdialogaktiviteter, og det har været mulighed for at aflevere ideer og kommentarer digitalt. Den 24. juni blev der afviklet et samlet borgerdialogmøde - Velfærdsdagen. I alt har omkring 850 odenseanere deltaget, og der er kommet over 500 input med ideer, synspunkter og erfaringer. Borgerdialogen i juni 2013 var 2. version af den fortsatte bestræbelse på at være i dialog med borgere, foreninger, organisationer og virksomheder om den velfærdsomstilling Odense står midt i. Sidste år blev der afholdt et dialogmøde om budgettet. I år har borgerdialogen haft et endnu større fokus på at involvere og inddrage den viden og de erfaringer, odenseanerne har om velfærd. Særligt på Velfærdsdagen den 24. juni, hvor programmet blev formet ud fra deltagernes ideer, synspunkter og erfaringer, og velfærdsudfordringerne blev drøftet i mindre debatgrupper. Borgerne fik og tog ordet. Der er vedlagt et bilag i budgetforslaget, hvor alle de mange input til Sammen om velfærd er samlet og sorteret efter emner. Emnerne er opdelt i følgende kategorier: Flere skal have et job Flere skal hjælpes til at kunne klare sig selv Alle børn skal lære mere Støtte til en meningsfuld tilværelse Mere liv og engagement i byens rum De yngste skal bevare lysten til at lære Pres på velfærd og prioritering af ressourcer Investering i vækst og ny velfærd Øvrige input For det første indgår inputtene i arbejdet med budget Her bliver der taget stilling til prioritering af midler til at finansiere opstarten af en række af de mest konkrete forslag fra kataloget. Fokus er på tiltag, der kan bidrage til vækst i Odense og/eller skabe bedre og billigere velfærd. For det andet bliver velfærdseksperimentarierne i Odense omdrejningspunkt for at arbejde videre med de mange input. De mange input bliver gjort tilgængelige, så borgere, virksomheder, interesseorganisationer, forældrebestyrelser, råd nævn og medarbejdere og ledere i kommunen kan arbejde videre med dem. Vi kan se, der ligger mange kræfter, der gerne vil gøre en indsats og tage inputtene videre. For det tredje er selve dialogen og de mange input en vigtig pejling på den fortsatte dialog om velfærd i Odense. Sammen om velfærd var version 2 af borgerdialogmetoden, men der er brug for en version 3 og 4 osv. Vi skal hele tiden formå at inddrage de personer, de erfaringer og den viden, der skal bringe Odense videre i den nødvendige velfærdsomstilling. Budgetforslag