Center Børn og Unge Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Tilsynsrapport Journalnr: 28.09.00-K09-7-17 Ref.: Mathilde Egelund Rasmussen Dato: 21-01-2019 Uanmeldte tilsyn Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Kontraktholder Vuggestuen Spiren Mastrupvej 63 9530 Støvring Mona Christensen Dato for tilsynsbesøget 14.1.2019 Tilsynsførende konsulent Mathilde Egelund Rasmussen Institutionsbeskrivelse Aktuelt børnetal Pædagogisk personale. pædagoger, pæd. medhjælpere, o.a. Øvrige beskrivelser, grupper, opdeling o.a. 18 børn 4 pædagoger 1 pædagogisk vikar (20 timer). Institutionen er en integreret institution. Vuggestuen har sin egen afdeling, men er også sammen med børnehaven i forskellige sammenhænge. Der arbejdes med overgang fra vuggestue til børnehave og de største vuggestuebørn benytter samme legeplads som børnehaven. Side 1 af 9
Konsulentens evaluering Da der er tale om et uanmeldt tilsyn, beskrives det der er muligt at opleve, på det givne tidspunkt, under de givne omstændigheder. Umiddelbare indtryk/stemning Umiddelbar indtryk/stemning: Voksen barn relationer Hvordan inddrages læreplanerne i hverdagen? Hvordan inddrages institutionens fysiske rum? Hvordan bruges digitale hjælpemidler i de pædagogiske processer? De fysiske rammer Indeklima Indretning Legeplads Hygiejne Da jeg ankommer, bliver jeg taget godt imod med åbenhed. Vuggestuebørn og voksne sidder i et mindre rum på stuen og synger. En voksen spiller guitar og jeg fornemmer en god stemning. Alle børn bliver inddraget. Der bliver spillet og sunget Hjulene på bussen og børnene må vælge, hvad de skal synge. Herefter bliver der sunget malerdans, hvor de skal danse til. Her bliver brugt farvede tørklæder og fagter når der synges, således at der foregår læring om farver og kropslig bevidsthed. De leger også gemmeleg med tørklæderne. Alle børnenes navne bliver sunget, hvilket giver børnene en følelse af at være en del af et fællesskab, hvilket indgår i kommunens strategi om at arbejde med inklusion. Alle er med i rundkredsen, og de voksne justerer sig efter hvert vuggestuebarns behov. Til sidst bliver der sunget tak for i dag, og jeg synes at kunne ane at det er en genkendelig aktivitet, hvilket børnene trives i. Voksen barn relationer Ved rundkredsaktiviteten observerer jeg, at de voksne deltager aktivt med børnene. De har øjenkontakt med børnene og et positivt kropssprog. Igennem mit tilsyn denne formiddag observerer jeg generelt nærværende voksne, som har forskellige små projekter med børnene. De voksne følger børnene og deres initiativer og responderer dem positivt. Jeg observerer en masse små samtaler mellem børn og voksne, hvor de voksne lader børnene komme til og tale færdig, hvorved de responderer nysgerrigt på det, som børnene fortæller. Hvordan inddrages læreplanerne i hverdagen? Følgende beskriver jeg nogle eksempler på hvordan jeg ser, at de pædagogiske læreplaner inddrages i hverdagen. De pædagogiske læreplaner udgør følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Side 2 af 9
Stuen er indrettet med små legeområder, hvilket giver et lege - lærings - og trivselsmiljø. Rollelege: Alsidig personlig udvikling - Sociale kompetencer -Sproglig udvikling - Kulturelle udtryksformer og værdier På stuen er der et indhegnet familielegeområde med køkken og køkkenmaterialer. Her er der også dukker og dukketøj, således at børnene kan lege rollelege. Jeg ser et par eksempler på at nogle børn leger i området. Der er dukker med forskellige hudfarver som fremmer mangfoldig forståelse for børnene. I rollelegen udvikler børn flere egenskaber, som indgår i de pædagogiske læreplaner. F.eks. alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling og kulturelle udtryksformer og værdier. Jeg ser flere eksempler på at voksne støtter op om børnenes lege, f.eks. hvis de leger med klodser, dyr eller biler. Jeg bliver nysgerrig på hvordan pædagogerne støtter op om børnenes rollelege? Sproglig udvikling: På stuen er der indrettet en læse-hyggekrog i et hjørne ved nogle store vinduer. Her er der en stor madras i god kvalitet og nogle store puder til at sidde godt ved. På væggen er udstillet varierende bøger, så det er et område som indbyder til at finde ro og sidde og læse. Efter fælles morgensang ser jeg, at en gruppe børn sætter sig hen på madrassen og selv begynder at læse. Dette er et tegn på at området bliver brugt aktivt, hvilket har betydning for udviklingen af børns sprog. Ved boglæsning udvikles børns ordforråd og sproglige udtalelse. Endvidere udvides deres kognitive evner. Jeg er nysgerrig på hvordan og hvor meget de voksne læser med børnene og om der bliver arbejdet med dialogisk læsning? Indenfor temaet sproglig udvikling observeres også pædagogernes generelle samtaler med børnene i løbet af dagen og ved læringsaktiviteter, sang og musik, rim og remser og lignende. Generelt ser jeg at pædagogerne har et åbent kropssprog, tydelig og langsom langsom udtalelse, præsenterer små læringstemaer for børnene. Endvidere oplever jeg nærværende og anerkendende voksne. Side 3 af 9
Dertil hører jeg flere eksempler på at de voksne har personlige samtaler med børnene. F.eks. Hvad har du lavet i weekenden? Far sagde, du havde været sammen med din fætter. Jeg ser f.eks. også en voksen, som sidder på gulvet og snakker anerkendende til børnene. Hun lader børnene komme til og stiller dem små spørgsmål. F.eks. Hvad er det (noget legetøj)? En traktor? Mon hunden kan være nede i traktoren?. Den voksne følger barnets leg og spørger ind til den, hvilket både kan fastholde barnet i aktiviteten, udvide den og der kan også ske en udvidelse af børnenes sprog. Vuggestuen arbejder generelt med at dele børnene op i grupper. Det er meget tydeligt, at det giver ro og fordybelse i børnegruppen og dermed også et aktivt sprogbrug med plads til børnenes forskelligheder. Hver voksne er nærværende med sin børnegruppe. Børnene virker til at være i trivsel og jeg hører ikke at børnene bliver irettesat negativt. De bliver guidet positivt og børnene får positive alternativer, fremfor negativ grænsesætning. Krop og bevægelse og udviklingen af kognitive evner: På stuen er der også et legeområde med nogle åbne hylder, hvor børnene kan lege med f.eks. Motoriske redskaber og forskellige legetøj til aldersgruppen. F.eks. dyr, bondegård, biler. Der er også en bilbane. Der bliver bygget konstruktionslege med duplo-klodser. Garderobe bliver også brugt, og her er en togbane. Der er også forskellige krea-materialer til at styrke børnens finmotorik, og materialerne er afstemt til vuggestuebørn. I nogle af legeredskaberne findes der tal og måleenheder. Der er træ klodser i forskellige former, som udvikler matematiske evner (til legehuset). Der er puslespil af træ og andre læringsmaterialer i skabet, som de kan tage frem og lave med børnene. Konstruktionslege og leg med matematiske redskaber styrker børnenes i udviklingen af deres matematiske evner. Klodser i forskellige former, hvor børnene kan bygge frit er særligt givende ift. Udviklingen af kreative og matematiske evner. Udendørs er der masser af mulighed for at udvikle sin motorik. Der er Side 4 af 9
et kuperet terræn, masser af legematerialer til at styrke børnenes grovmotorik. Senere i rapporten beskrives et afsnit om legepladsen. Indendørs har institutionen et stort motorikrum, som jeg formoder også benyttes af vuggestuebørn sammen med en voksen? Natur og naturfænomener: Legepladsen har en stor køkkenhave, hvilket vidner om at der arbejdes med bevidsthed om naturen og børnenes dannelse. Jeg synes ikke jeg se nogle levende planter indendørs i vuggestuen. Jeg er nysgerrig på om I har overvejet hvad levende planter vil give børn (og voksen)? Både hvad angår trivsel, men også læring om naturen, da planter er levende? Sociale kompetencer: Igennem stuens struktur arbejder der med børnefællesskaber. Ved den mere frie leg ser jeg eksempler på at pædagogerne guider børnene i social bevidsthed. F.eks. Husk i skal begge prøve at lege med legetøjet. Stuens organisering et pædagogisk trivsels og læringsmiljø: Stuen er indrettet på en praktisk og pædagogisk måde, som giver mulighed for at kunne supervisere børnene, samtidig med at man kan lave noget fordybet med børnegrupper i de mindre rum. I de små legeområder er der plads til børnenes lege, der er madrasser på gulvet, reoler i børnehøjde, som børnene kan støtte sig til og legeområderne er organiseret. De bløde elementer giver børnene mulighed for at slappe af på noget blødt i løbet af dagen, og organiseringen af legetøj gør rummet overskueligt for børnene. Der er vinduer i døren til de små rum, hvilket giver tryghed når børnene opholder sig i rummene. Bordet i det ene rum er i børnehøjde dvs. de fleste børn kan nå jorden og får støtte under måltidet. I de andre rum er borderne høje, men her er der fodstøtte på stolene. Der er et rummeligt krybbe-rum til barnevogne lige ved garderobe, således at de voksne er lige i nærheden. Side 5 af 9
Æstetik: Der er billeder af børnene udstillet på stuen, hvilket giver genkendelighed og følelsen af at høre til. Der er også pyntet med lidt børnebilleder rundt omkring på stuen, hvilket giver en varm stemning for børnene. I de mindre rum ser jeg ikke så meget på væggene. Jeg er nysgerrig på, om I har overvejet om det kunne være hyggeligt for børnene at have et flot billede på væggen, som børnene kunne kigge på ved frokost? Det kan også være billeder som børnene selv har skabt, eller noget man kan have samtaler ud fra. Vuggestuens struktur: Jeg får fortalt at der bliver sunget hver dag i det lille rum. Det er en måde at starte dagen på, hvilket jeg anser som et godt holdepunkt for børnene. De små vuggestuebørn nyder godt af en genkendelig og daglig struktur. Sang og musik er en god måde at arbejde med børnenes sprog og igennem sangen sker også en affektiv følelsesmæssig afstemning for barnet. Generelt gennem dagen arbejdes med struktur og børnene er inddelt i grupper med primære voksne. Jeg oplever at de voksne har nogle små lærings og omsorgsprojekter med børnene i deres grupper, og at børnene fint kan overskue det i de mindre grupper. Jeg oplever nærvær og fordybelse. På den dag jeg kommer har de et sanseprojekt. Nogle af børnene skal ud og sanse/lege naturen lidt mere frit. Nogle andre skal blive inde og lave et sanseprojekt i et af de mindre rum. Sanseprojektet handler om, at børnene skal mærke forskellige ting. F.eks. gule ærter. Kartoffelmel og isterninger. Børnene virker meget optaget af det, som de sanser og jeg oplever en anerkendende voksen, som styrer projektet. Jeg går med ud og ser de børn, som er ude med deres gruppe. Her fortæller den voksne, at hun følger børnenes initiativer og nysgerrighed på naturen lidt mere frit. Det, som optager børnene undersøger de sammen. F.eks. ser de nogle mariehøns som var er fast i isen. Den voksne er meget nærværende og sammen med børnene bliver mariehønen undersøgt nøje, samtidig med at nogle leger lidt ved siden af. Side 6 af 9
Generelt oplever generelt at børnene hygger sig med leg på stuen om formiddagen. De voksne arbejder i mindre grupper med børnene og der er nogle faste daglige aktiviteter, hvilket giver en god struktur på dagen. Overgang til børnehave Hver dag kommer en gruppe af de største vuggestuebørn i børnehavens mindstegruppe. Dette er dels for at skabe lidt mere plads i vuggestuens lokaler, men også for at støtte op om overgangen til børnehaven. Frokost Børnene har deres egene madpakker med. De har sundt kost med, f.eks. rugbrød med forskelligt pålæg og grøntsager. Der bliver serveret mælk. De voksne fordeler sig i deres grupper med børnene i de mindre rum, hvilket giver en god ro og de voksne kan støtte børnene tilstrækkeligt. Der er en afslappet atmosfære ved spisebordet. Den voksne spørger; har i været ude og lege? Barnet siger ja, Den voksen: Hvad legede i udenfor? Osv. Børnene har fodstøtte når de spiser, hvilket giver støtte til kroppen og støtter vuggestuebarnet i sit måltid. Hvordan inddrages institutionens fysiske rum? Der er et stort badeværelse til vuggestuen, som fremstår nyt og velholdt. Her er der god plads. Der er en stor garderober med tilpas plads til børnenes tøj, det er ikke stuvet sammen og der er plads til at de voksne kan støtte op om børnenes selvhjulpenhed. Der er et stort overdækket krybbe-rum. Vuggestuebørnene bevæger sig nogle gange på tværs i huset med deres voksne, og det virker til at børnene profiterer af at have deres egen stue, som er organiseret med plads til leg og omsorg for vuggestuebørn. Hvordan bruges digitale hjælpemidler i de pædagogiske processer? Side 7 af 9
Jeg er nysgerrig på hvordan I bruger de digitale hjælpemidler pædagogisk med børnene? Kan i f.eks. optage noget i naturen sammen med børne for derefter at undersøge fænomenet og lignende? Hvad er jeres praksis for vuggestuen? Indeklima: På stuen er nogle store vinduer ud til legepladsen. På den måde kommer der masser af dagslys ind i rummet, hvilket giver velvære. Stuen fremstår ny og i god stand. Der er en god akustik og varme i gulvet. Der er rent og en behagelig temperatur. På den dag jeg var på tilsyn var der en skarp vintersol, som kunne virke blændende i rummet. Jeg er nysgerrig på om I har overvejet gardiner eller lignende eller om det er et bevidst valg, at der ikke er gardiner. Hygiejne: Efter sanseprojektet sørger de voksne for at børnene kommer ud og vasker hænder sammen med en voksen. Det virkede til at være en vikar, som var ude og vaske hænder med børnene. Jeg er nysgerrig på om børnene får vasket hænder korrekt med sæbe og lignende og længe nok til de er rene? Jeg er nysgerrig efter om der bliver tørret borde af inden og efter frokost? Legeplads: Til vuggestuen høre et mindre legeområde i en gård, hvor der er hegn. Her kan de helt små børn lege. De større vuggestuebørn må benytte børnehavens legeplads. De er ude sammen med en voksen. Legepladsen er en spændende legeplads, som fremstår sikker og stimulerende til de forskellige aldre. På legepladsen er der en masse træer og buske, som børnene kan søge ned til og have nogle gode lege. Naturen er et givende lærings og trivselsrum for børnene og jeg kan se at det bliver benyttet aktivt. Side 8 af 9
Der er stort fliseområde til at cykle. Der er et sikkert gyngeområde og klatrestativ til de større børn. Sandkasse og andre fine legestationer. Der er også en fin køkkenhave, som børnene kan være med til at benytte, hvilket giver en god dannelse. På legepladsen ser jeg at der altid er voksne ude sammen med børnene, og den vuggestuevoksen som var med ude var meget nærværende med børnene og havde flere samtaler med dem, hvor udgangspunktet var, at hun fulgte børnenes initiativer. Evaluering Anbefalinger til institutionen Henstillinger Drøftet i personalegruppen, dato. Evt. kommentarer Drøftet i forældrebestyrelsen, dato. Evt. kommentarer Jeg har undervejs i rapporten fremhævet nogle temaer, som jeg bliver nysgerrig på. Temaer kan vi bruge til at skabe en åben og spændende dialog om jeres pædagogiske arbejde. Skemaet returneres efter drøftelserne i respektive fora til tilsynsførende konsulent. Opfølgning Tilsynsrapporten vil blive inddraget i det årlige anmeldte tilsyn, med deltagelse af bestyrelse, ledelse og medarbejderrepræsentanter for samtlige dagtilbud i kontraktområdet. Side 9 af 9