Krop skal der til. - et undervisningstilbud til 3. og 4. klasse om mad og bevægelse. Rend og hop brug din krop 1



Relaterede dokumenter
Årsberetning Brorsonskolen 26. Januar 2006

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Alsidige personlige kompetencer

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Læreplaner og læring i fritiden

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Broskolen Birkemosevej Korsør

Læreplaner. Vores mål :

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Lær det er din fremtid

Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Besøg på Rønnebæk skole

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Årsplan C Skoleåret Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe

Børnehaveklassen Krebs. Årsplan (Dansk Matematik ST)

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

forord I dagplejen får alle børn en god start

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Det handler bl.a. om:

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Mål for børnehaveklassen

Pædagogiske læreplaner isfo

katastrofen rammer Når Vejledning klasse til temaer og elevaktiviteter

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Læringsmål og indikatorer

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl

Der kan være aktiviteter, hvor der er tilmelding (kan være bindende) og andre aktiviteter, hvor man bare kan deltage, når man har lyst.

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Forord. Indholdsfortegnelse

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen

Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling

Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord Vamdrup Tlf:

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Forslag til undervisningsplan for børnehaveklassen på Den dansk-franske Skole

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling. Ordrup Skole Værdiprogram

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Skolestart På Abildgårdskolen

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

1.OM AT TAGE STILLING

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Louisegårdens bevægelsespolitik

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Årsplan for Gr.2 Fjelsø Friskole

Årsplan for gruppe

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Velkommen I dagpleje hos Idræts dagplejer Heidi Lehné

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

7100 Vejle 7100 Vejle

Kurser efterår nu også for børnehavepædagoger

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Generelt om Holmebækskolen

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Transkript:

Krop skal der til - et undervisningstilbud til 3. og 4. klasse om mad og bevægelse Rend og hop brug din krop 1 Målet med dette idekort Idekortet sætter fokus på bevægelse i alle afskygninger af begrebet. Målet med kortet er at øge elevernes viden om bevægelse, at give dem lyst til at bevæge sig, og at give ideer til nye bevægelsesmuligheder. Flere af aktiviteterne kan bruges tværfagligt og kan eventuelt indgå som elementer i en temauge. De tre andre idekort beskriver flere aktiviteter. Både undervisnings- og fritidsdel kan arbejde med temaerne. Børn skal være moderat fysisk aktive mindst 1 time om dagen gerne sammensat af mindre perioders aktivitet Et par gange om ugen må dette gerne suppleres med mere intensiv aktivitet f. eks. løb, spring og hop Undervisningsministeriets Klare Mål Under fokus på elevens alsidige personlige udvikling kan fremhæves: at eleverne skal have mulighed for udvikling af evnen til aktivt at vedligeholde, udvikle og bruge kroppen hensigtsmæssigt. Fra formålet for idræt Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Stk. 3. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Fra Klare Mål for idræt eleverne skal beherske flere former for løb, spring og kast eleverne skal sammensætte grundlæggende bevægelser, fx løb - spring, løb - kast, afsæt - landing, rulle - hop og hop - fald eleverne skal kende til og afprøve gamle pige- og drengelege eleverne skal kende lokalområdets muligheder for foreningsløs idrætsudfoldelse, fx skaterramper og steder egnet til løb på rulleskøjter eleverne skal deltage i udvalgte bevægelsestraditioner fra andre kulturer. Fra Klare Mål for natur/teknik eleverne skal kunne fortælle om menneskets sanser og kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem eleverne skal kunne beskrive enkle, vigtige regler for sund levevis Hent mere inspiration i temaavisen Krop skal der til og på : www.sst.dk/kropskaldertil og www.komigang.com

Rend og hop brug din krop 1 Kom godt i gang: Se Rend og hop brug din krop 1 sammen med klassen Tal med eleverne om, hvad Amanda og Emil oplever lav et stort tankekort på tavlen over alle de aktiviteter, eleverne ser i programmet Hvem kender hvad? Lad eleverne fortælle om deres kendskab til de forskellige aktiviteter Hvem har prøvet hvad? fortæl Sæt aktiviteter i gang Ideer til elevaktiviteter: De fire årstider Lad eleverne fremstille en frise, hvor de tegner og maler over temaet, hvad laver vi om vinteren, foråret, sommeren og efteråret. Undervejs i processen snakker lærer og elever om, hvad de laver, hvordan de leger, hvad der er særligt sjovt og om nogle årstider er bedre end andre. Lad frisen blive inspiration til aktiviteter, der kan sættes i gang i løbet af skoleåret. Fag: formning og idræt Golf i skolegården Prøv at indrette skolegården som en stor golfbane. Brug kegler til at afmærke, hvor hullet er. Når keglen rammes, er kuglen i hul. Skolens forskellige legeredskaber i gården kan være naturlige forhindringer, som man skal forsøge at undgå, når man går banen rundt. Brug en hinkesten eller en tennisbold som kugle og hockeystave til at slå med. Ved hvert hul kan være forskellige små opgaver, der skal løses. Opgaver hentet fra eksempelvis dansk og matematik. Fag: idræt, dansk og matematik Gymnastiksalen Giv nogle temaer til eleverne, og lad eleverne være med til at planlægge aktiviteter i gymnastiksalen. Hvad skal vi bruge? Hvordan skal vi gøre? Hvad får vi ud af det? Eksempler på temaer: Vilde dyr cirkus en fabrik en tur i et rumskib opdagelsesrejse osv. Hvordan er det at være vilde dyr? Hvilke flotte cirkusnumre kan vi lave? Hvordan er det at gå på Månen? osv. Fag: Idræt og klassens tid Gamle lege og spil Arranger evt. i samarbejde med andre klasser en periode med gamle fysiske lege og spil. I temaavisen er der henvisninger til litteratur. Fag: idræt Hip-hop Brug tidens hits og lad eleverne i grupper lave deres egen dans inspireret af en af de mange popgrupper. Det kan være et flot indslag ved et forældremøde. Fag: idræt og musik Klassekamp Arranger en klassekamp for en årgang. Lærerne sammensætter en bred vifte af aktiviteter, som eleverne kan vælge at deltage i. Beskriv hver enkelt aktivitet: Hvad skal man gøre, hvordan er reglerne? Lad eleverne i de involverede klasser melde sig til minimum 2 aktiviteter. Aktiviteterne kan være fysiske aktiviteter som f. eks. løb, spring og kast. Aktiviteter kan også være at løse forskellige opgaver som f.eks. at regne nogle opgaver, at finde fejl i 10 ord, at afmærke verdenshjørnerne på et kort. Udarbejd en drejebog for dagen: Hvornår finder de enkelte aktiviteter sted hvor hvem deltager hvem holder regnskab hvem retter opgaver osv. Gennemfør klassekampen Fag: Idræt, klasselærer, klassens tid, matematik m.fl.

Krop skal der til - et undervisningstilbud til 3. og 4. klasse om mad og bevægelse Rend og hop brug din krop 2 Målet med dette idekort Idekortet sætter fokus på mad- og måltidskultur. Målet med kortet er, at give eleverne viden og konkrete færdigheder og derved støtte og styrke eleverne i at udvikle sunde mad- og måltidsvaner. Flere af aktiviteterne kan bruges tværfagligt og kan eventuelt indgå som elementer i en temauge. De tre andre idekort beskriver flere aktiviteter. Både undervisnings- og fritidsdel kan arbejde med temaerne. Giv tid til måltider Skab god atmosfære omkring måltider Vær sammen med børnene når de spiser Giv mulighed for at købe sund og velsmagende mad Tilbyd gerne frugt og grønt hver dag Giv mulighed for flere sunde mellemmåltider om dagen Undervisningsministeriets Klare Mål Under fokus på elevens alsidige personlige udvikling kan fremhæves, at det er skolens opgave sammen med forældrene at give eleverne mod på og lyst til at udvikle sig og bruge alle deres evner og anlæg. at eleverne skal have mulighed for udvikling af evnen til aktivt at vedligeholde, udvikle og bruge kroppen hensigtsmæssigt. At skolen giver plads til, at børnene kan udfolde deres spontane trang til at lege og bruge fantasien. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse. Fra Klare Mål for natur/teknik eleverne skal kunne fortælle om menneskets sanser og kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem eleverne skal kunne beskrive enkle, vigtige regler for sund levevis Fra formål for sundhedsundervisning Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Dette kan bl.a. gøres med følgende temaer: Sundhed, vaner og livsstil, herunder den daglige livsstils betydning for sundheden. Emner kan bl.a. være mad og motion Fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder skolen som arbejdsplads. Fra formålet for hjemkundskab Stk. 3. Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. Hent inspiration i temaavisen Krop skal der til, www.sst.dk/kropskaldertil, og www.spisesiden.dk og www.fi.dk

Rend og hop brug din krop 2 Kom godt i gang: Se Rend og hop brug din krop 2 sammen med klassen Tal med eleverne om, hvad Amanda og Emil oplever lav et stort tankekort på tavlen over de temaer, eleverne ser i programmet Hvem kender hvad? Lad eleverne fortælle om deres kendskab til de forskellige temaer Hvad har vi mulighed for her? fortæl Sæt aktiviteter i gang Ideer til elevaktiviteter: Hvad spiser vi? Lad eleverne udarbejde en lang liste over alt det, de spiser. Eks. kartofler, pasta, rugbrød, leverpostej, gulerødder, chokolade osv. Find ud af hvor det kommer fra? Hvordan bliver det tilberedt? Fra producent til færdig mad. Lad eleverne vælge et produkt, og lad dem lave tegninger/tegneserie over temaet Fra jord til bord. Sæt tegningerne op, og lad eleverne gennemgå deres tegninger for hinanden. Fag: dansk, natur/teknik, billedkunst, sundhedsundervisning (og hjemkundskab) Sund mad kontra ikke så sund Indsaml diverse reklamer fra dagligvarebutikker, og lad eleverne i grupper lave collager over sunde ting kontra ikke så sunde ting Sæt de færdige collager op på tavlen, og lad eleverne fortælle om deres collager. hvorfor mener de at er sundt? Hvorfor er ikke så sundt? Lad de andre elever komme med deres bemærkninger og se, om klassen kan enes om en fælles opfattelse af, hvad der er sundt, og hvad der er mindre sundt. Fag: natur/teknik, klassens tid, sundhedsundervisning (og hjemkundskab) Besøg et grøntmarked Se årstidens frugter og grøntsager. Hvad kommer fra Danmark og hvad kommer fra fremmede egne? Hvilke frugter og grøntsager er der om sommeren, vinteren etc. Hvad kan de forskellige produkter bruges til? Hvad er velegnet til mellemmåltider? Fag: Natur/teknik og klassens tid Giv tid til måltider Skab god atmosfære omkring måltider Vær sammen med børnene når de spiser Giv mulighed for at købe sund og velsmagende mad Tilbyd gerne frugt og grønt hver dag Giv mulighed for flere sunde mellemmåltider om dagen

Krop skal der til - et undervisningstilbud til 3. og 4. klasse om mad og bevægelse Rend og hop brug din krop 3 Målet med dette idekort Idekortet sætter fokus på den sindrige konstruktion vores krop er. Målet med kortet er, at eleverne tilegner sig kompetencer, der sætter dem i stand til at se sammenhængen mellem kroppens evner, fysiske aktiviteter og madens betydning. Flere af aktiviteterne kan bruges tværfagligt og kan eventuelt indgå som elementer i en temauge. De tre andre idekort beskriver flere aktiviteter. Både undervisnings- og fritidsdel kan arbejde med temaerne. Giv tid til måltider, skab god atmosfære omkring måltider og vær sammen med børnene når de spiser Giv mulighed for at købe sund og velsmagende mad og tilbyd gerne frugt og grønt hver dag Giv også mulighed for flere sunde mellemmåltider om dagen Børn skal være moderat fysisk aktive mindst 1 time om dagen gerne sammensat af mindre perioders aktivitet Et par gange om ugen må dette gerne suppleres med mere intensiv aktivitet f. eks. løb, spring og hop Undervisningsministeriets Klare Mål Under fokus på elevens alsidige personlige udvikling kan fremhæves: at eleverne skal have mulighed for udvikling af evnen til aktivt at vedligeholde, udvikle og bruge kroppen hensigtsmæssigt. Fra Klare Mål for idræt eleverne skal have mulighed for udvikling af evnen til aktivt at vedligeholde, udvikle og bruge kroppen hensigtsmæssigt eleverne skal opnå indsigt i sammenhængen mellem livskvalitet, sundhed, fysisk bevægelse og kroppens kommunikationsmuligheder eleverne skal have mulighed for at føle pulsen, opleve kampen, fornemme rytmen og reflektere over, hvad der sker, når de bruger sig selv Fra formålet for natur/teknik Stk. 2. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser. Fra Klare Mål for natur/teknik eleverne skal kunne fortælle om menneskets sanser og kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem eleverne skal kunnebeskrive enkle, vigtige regler for sund levevis Fra formålet for sundhedsundervisning Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Dette kan bl.a. gøres med følgende temaer: Sundhed, vaner og livsstil, herunder den daglige livsstils betydning for sundheden. Emner kan bl.a. være mad og motion Hent inspiration i temaavisen Krop skal der til og på www.sst.dk/kropskaldertil, www.komigang.com og www.spisesiden.dk

Rend og hop brug din krop 3 Kom godt i gang: Se Rend og hop brug din krop 3 sammen med klassen Tal med eleverne om, hvad Amanda og Emil oplever lav et stort tankekort på tavlen over alle de aktiviteter, eleverne ser i programmet Hvem kender hvad? Lad eleverne fortælle om deres kendskab til de forskellige aktiviteter Hvem har prøvet hvad? fortæl Sæt aktiviteter i gang Ideer til elevaktiviteter: Experimentariet Prøv at genskabe nogle af de afprøvninger, der vises på Experimentariet, og lad eleverne afprøve sig selv. Tag derefter en snak med eleverne om, hvilken sindrig konstruktion vores krop er. Fag: natur/teknik og idræt Hvordan er det at være sulten Lad eleverne skrive et lille digt om at være sulten. Lad dem læse det op og snak om indholdet. Fag: dansk Kroppens opbygning Hvordan ser vi ud inde i kroppen? Lad eleverne tegne det, de kender af muskler, organer, knogler mm. ind på en simpel tegning af et menneske. Hvad skal der til for at vedligeholde kroppen hvordan plejer og passer vi kroppen? hvad skal den have at spise og drikke og af bevægelse. Lad eleverne skrive på tegningen, hvad man kan gøre for kroppen. Tegn pile, der viser, hvor det gavner. Fag: natur/teknik, billedkunst, sundhedsundervisning (og hjemkundskab) Udseende Find i blade forskellige billeder af kroppe. Den tykke mand, den gamle dame, kuglestøderen, bodybuilderen, balletdanseren... Eleverne arbejder i grupper på 3-4 elever. De laver collage af de billeder, de har fundet. I hver gruppe vælger de en af personerne fra deres collage og forbereder et lille rollespil, der fortæller, hvad der er sket i personens liv set i forhold til, hvordan personen ser ud. Overskrift på rollespillet: Her er mit liv Fag: Idræt og klassens tid Fra vugge til grav Find i blade billeder af mennesker i forskellige aldre. Det nyfødte barn, det lille barn, skolebarnet, den unge osv. Afslut med den meget gamle. Sæt billederne op så de danner en livslinie. Hvad har man brug for af mad og bevægelse i de forskellige stadier? Fag: Billedkunst, sundhedsundervisning og klassens tid Mærk din krop Lad eleverne udføre forskellige øvelser løbetur, armgang, mavebøjninger etc. Brug elevernes oplevelse af øvelserne til at snakke med eleverne om sammenhæng mellem fysisk udfoldelse og kroppens formåen. Eks. det at blive forpustet, øm i armene, hvorfor man bliver træt osv.? Fag: Idræt og natur/teknik Tal med kroppen Lad en elev på skift udtrykke følelser og stemninger uden brug af ord. De andre i klassen skal gætte, hvilken følelse eller stemning, der udtrykkes. Eksempler på følelser og stemninger: glæde, vrede, frygt, angst, jeg har vundet en stor sejr, jeg har mistet min hund, en ny elev i klassen (find selv på flere og skriv et kort som vises til den elev, der skal udtrykke sig uden ord). Fag: drama og klassens tid Oplev din krop Lad eleverne lave klassiske koordinationsøvelser med kroppen og på den måde blive mere bevidste om deres legemsdele. Luk øjnene og balancér, eller lad eleverne føre hinanden to og to rundt på skolen, hvor den ene har bind for øjnene, så bevidstheden om kroppen flytter sig fra synet til følelsen. Prøv at bruge den forkerte hånd prøv at gå og hoppe på en anden måde og oplev, hvordan det er at bruge kroppen på en anden måde, end man plejer. Spis med bind for øjnene og lad andre sanser end synssansen opleve maden. Føl på forskellige frugter og grøntsager med bind for øjnene og fortæl hvad det er. Fag: idræt og klassens tid

Krop skal der til - et undervisningstilbud til 3. og 4. klasse om mad og bevægelse Rend og hop brug din krop 4 Målet med dette idekort Idekortet sætter fokus på det danske skolelandskab set i trivselsperspektiv. Målet med kortet er at få sat en drøftelse i gang om skolens indretning og brugen af det omliggende miljø. Hvad er muligt på skolen? Flere af aktiviteterne kan bruges tværfagligt og kan eventuelt indgå som elementer i en temauge. De tre andre idekort beskriver flere aktiviteter. Både undervisnings- og fritidsdel kan arbejde med temaerne. Giv tid til måltider, skab god atmosfære omkring måltider og vær sammen med børnene når de spiser Giv mulighed for at købe sund og velsmagende mad og tilbyd gerne frugt og grønt hver dag Giv også mulighed for flere sunde mellemmåltider om dagen Børn skal være moderat fysisk aktive mindst 1 time om dagen gerne sammensat af mindre perioders aktivitet Et par gange om ugen må dette gerne suppleres med mere intensiv aktivitet f. eks. løb, spring og hop Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Forældrene har et medansvar for barnets undervisning. Derfor skal forældre og skole samarbejde om at give eleverne en god skolegang. Det kan bl.a. ske ved arrangementer for hele skolen eller gennem arrangementer i den enkelte klasse eller på enkelte årgange. Fra formål for sundhedsundervisning Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Dette kan bl.a. gøres med følgende temaer: Sundhed, vaner og livsstil, herunder den daglige livsstils betydning for sundheden. Emner kan bl.a. være mad og motion Fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder skolen som arbejdsplads.. Hent inspiration i temaavisen Krop skal der til og på www.sst.dk/kropskaldertil og www.spisesiden.dk

Rend og hop brug din krop 4 Kom godt i gang: Se Rend og hop brug din krop 1 sammen med klassen Tal med eleverne om, hvad Amanda og Emil oplever lav et stort tankekort på tavlen over alle de aktiviteter, eleverne ser i programmet Hvem kender hvad? Lad eleverne fortælle om deres kendskab til de forskellige aktiviteter Hvem har prøvet hvad? fortæl Sæt aktiviteter i gang Ideer til elevaktiviteter: Skolehverdagen Denne opgave kan laves af en hel årgang og ikke nødvendigvis kun af en klasse. Tag en snak med børnene om, hvordan de synes deres skolehverdag og -klasselokale skal være for at alle kan føle sig godt tilpas, både i timerne og frikvartererne. Nedskriv forslagene på et stort stykke karton og hæng det op bagest i klassen. Inviter skoleledelsen, repræsentanter fra skolebestyrelsen og forældrene til en uformel diskussion i klassen. Med udgangspunkt i børnenes forslag lægges op til en diskussion om rammerne for skolehverdagen. Fag: dansk og klassens tid og sundhedsundervisning Legeleksikon og legebog Lav et legeleksikon i klassen, hvor eleverne nævner, hvad de leger og alle de ting, de leger med i fritiden. Skriv dem op på tavlen i to kategorier bevægelseslege og stillelege og snak med eleverne om, hvor meget tid de dagligt/ugentlig bruger på hver legekategori. Skriv det evt. over på et stykke karton og hæng det op i klassen. Lav klassens legebog med elevernes ideer til udendørs- og indendørs frikvarterslege Fag: dansk og klassens tid Lege- og spisemuligheder på skolen Få fremstillet en stor tegning i grundplan af skolen og inviter til et forældremøde. Lad børn og forældre i fællesskab finde ud af, om nogle af skolens områder kan laves om. Lad dem f. eks. måle op og placere forskellige lege- og aktivitetsmuligheder på tegningen. Aflever tegningen til skoleledelsen/skolebestyrelsen. Tænk også på, om skolen har en skolebod. Hvordan fungerer den? Hvad kan man købe? Er der noget, der kunne blive bedre? Undervisning i det fri Flyt undervisningen udendørs. Historie kan levendegøres i lokalmiljøet. En god historie kan fortælles i skyggen af et træ. Frilæsning behøver ikke foregå i klassen. Brug fantasien og lav matematikopgaver der skal arbejdes med i naturen. Meget kan indsamles og måles og vejes. Fag: dansk, historie, natur/teknik, matematik Sang og eventyr Lad eleverne lytte til afslutningssangen Lyt til din krop og øv den med dem, så de kan synge med. Brug også sangen som oplæg til at lade eleverne digte små historier eller eventyr om mad og bevægelse. Fag: musik og dansk En kok på besøg Prøv om det kan lade sig gøre at få besøg af en kok, der har lyst til at lave mad sammen med klassen (og deres forældre!). Lad kokken tale med eleverne om valg af råvarer og tilberedning. Hvad kan dyrkes i Danmark, og hvad får vi fra andre lande? Fag: Natur/teknik, klassens tid (og hjemkundskab), forældrearrangement