Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING



Relaterede dokumenter
Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner

LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Alsidige personlige kompetencer

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Musik og digital læring Indsatsområde

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Pædagogisk Læreplan

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Pædagogisk udviklingsplan

Bregnen Naturbørnehaves læreplan.

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR

Læreplaner. Vores mål :

Vi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Evaluering af læreplaner 2013

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

Forord. Indholdsfortegnelse

Struktureret tematisk sprogarbejde

Personlige kompetencer Ønskede tilstande: Børnene skal have mulighed for at opleve: Tegn på, at børnene er på vej:

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Spørgeskema til pædagoger og daglig pædagogisk leder

Læringsmål og indikatorer

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Indhold. Dagtilbudspolitik

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Ramme og struktur for læreplansarbejdet i Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner.

Alle dagplejere modtager undervisning i læreplaner og brugen af syvkantsmodellen som redskab.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

LUS LæseUdviklingsSkema

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

7100 Vejle 7100 Vejle

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

forord I dagplejen får alle børn en god start

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Sprogarbejde i hele institutionen:

Faktaoplysninger Grundlæggende værdier Læringssyn pædagogisk tilgang Barnets alsidige personlige udvikling... 8

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud

3. Sprog. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger

Vi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge

FÅREVEJLE BØRNEHAVES PÆDAGOGISKE LÆREPLAN 2008/2009

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Værdier, handleplaner og evaluering

Inklusion i Hadsten Børnehave

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Transkript:

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10 Læringsområde Skriftsprog 12 Pædagogiske principper Fremtidens Dagtilbud 2014 Danmarks Evalueringsinstittut (EVA) Rambøll Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Syddansk Universitet

INDLEDNING Dette hæfte handler om, hvordan I arbejder med læringstemaet sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud. På baggrund af forskning er der i Fremtidens Dagtilbud udpeget læringsområder og læringsmål, som er væsentlige i dagtilbuddenes arbejde med at understøtte børns sproglige udvikling. Læringsområder og mål er præsenteret i hæftet. Når I tilrettelægger jeres indsats, skal I med udgangspunkt i analysen af de enkelte børnegruppers lærings- og udviklingsmuligheder vælge et læringsområde og et eller flere mål inden for området. Hæftet udpeger også en række pædagogiske principper for arbejdet med lærings temaet sproglig udvikling. Principperne skal være grundlæggende i jeres interaktion med børnene og for de fysiske rammer. LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING 3

Sproglig Udvikling SPROGLIG UDVIKLING I FREMTIDENS DAGTILBUD Læringstemaet Sproglig udvikling handler om at stimulere og understøtte børns udvikling af talesprog og skriftsprog. Det er vigtigt, fordi gode sprogkompetencer hos børn er en væsentlig del af fundamentet for, at de klarer sig godt senere i livet. International forskning viser, at den sproglige udvikling har stor betydning for børns forudsætninger for at lære at læse. Børns sproglige kompetencer både inden for talesprog, skriftsprog og lydlig opmærksomhed forudsiger nemlig deres senere læse- og skrivefærdigheder. Forskningen viser også, at børn udvikler centrale færdigheder inden for disse sproglige områder, netop i den periode af deres liv, hvor de går i dagtilbud. Et godt sprog er også vigtigt i sociale sammenhænge. Børn har bedre muligheder for at blive forstået og for at kunne kommunikere med andre, hvis de har et rigt og nuanceret sprog, og hvis de ved, hvordan de skal bruge sproget i forskellige situationer. En målrettet og tidlig indsats for at stimulere den sproglige udvikling hos børn er derfor en afgørende del af dagtilbuddenes arbejde. Dette arbejde har samtidig et væsentligt potentiale i forhold til dagtilbuddenes indsats for at bryde negativ social arv. Med afsæt i forskning er der i Fremtidens Dagtilbud trukket tre læringsområder ud, som er væsentlige at arbejde med i dagtilbuddet, når I skal understøtte børns sproglige udvikling. Arbejdet med disse læringsområder og de pædagogiske principper vil gavne den sproglige udvikling både hos børn med ét sprog og børn med flere sprog. De tre læringsområder er: Sprogbrug Lydlig opmærksomhed Skriftsprog På de næste sider kan du læse om, hvad læringsområderne indeholder, og hvad målene er for det pædagogiske arbejde med dem. 4 LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

SPROGLIG UDVIKLING SPROGBRUG LYDLIG OPMÆRKSOMHED SKRIFTSPROG Læringsmål Læringsmål Læringsmål LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING 5

Sproglig Udvikling LÆRINGSOMRÅDE SPROGBRUG Læringsområdet Sprogbrug handler om, hvordan I understøtter børnene i at udvikle deres talesprog. Talesprog omfatter sprogforståelse, ordforråd, grammatik og narrative kompe tencer. Sprogbrug omfatter også evnen til at bruge sproget til at kommunikere i sociale sammenhænge. At udvikle talesprog handler både om at forstå sprog og om aktivt at bruge sproget selv. Det man kalder hhv. den receptive og produktive del af talesproget. Børn udvikler talesproget lige fra de starter med at pludre og imitere lyde. Udviklingen af ordforråd indebærer, at børn begynder at forstå og bruge konkrete ord og dagligdagsbegreber og senere abstrakte ord og ord med billedlig betydning, fx som i at gå på nåle. Udvikling af grammatiske kompetencer handler om, at børn forstår og selv danner sætninger. Sætningerne bliver gradvist mere komplekse jo ældre børnene er efterhånden med bøjning i tid og med forskellige led. Narrative kompetencer er evnen til at kunne fortælle en historie med en begyndelse, en slutning og en pointe. Evnen til at bruge sproget i sociale sammenhænge dækker både over det lille barns brug af gestik og fagter og det større barn, der efterhånden lærer at indgå i en samtale. At børn lærer at indgå i en samtale indebærer bl.a., at de forstår princippet med at skiftes til at tale og lytte i en samtale. Det indebærer også, at de kan fastholde det emne, der bliver talt om, først i kortere og siden i længere tid. Desuden handler evnen til at bruge sproget i sociale sammenhænge om, at børn udvikler evnen til at kunne tilpasse det, de siger, og mængden af information til lytterens perspektiv og til sociale forventninger. 6 LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Når I skal arbejde med sprogbrug, skal I vælge mindst et af følgende læringsmål. Målet eller målene skal vælges med udgangspunkt i børnenes alder samt analysen af børnegruppens lærings- og udviklingsmuligheder. LÆRINGSMÅL 0-2 år LÆRINGSMÅL 3 år-skolestart Barnet forstår og anvender dagligdagsbegreber og -ord for genstande og nære personer Barnet forstår ord og sætninger og begynder selv at anvende ord til at danne sætninger Barnet begynder at kunne tage ture i samtaler, dvs. skifte mellem at lytte og tale Barnet øver sig i at fastholde et emne i en samtale i kortere tid. Barnet kan forstå og begynder at anvende mere abstrakte ord om fx tid, følelser, rum (fx bagved, indeni) og tankeprocesser (fx tænke, forestille sig) Barnet kan forstå og begynder at anvende mere komplekse sætninger (fx bøjning i tid og med forskellige led) Barnet øver sig i at indgå i en længere samtale om et emne Barnet begynder at kunne tilpasse talen til sociale forventninger. LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING 7

Sproglig Udvikling LÆRINGSOMRÅDE LYDLIG OPMÆRKSOMHED Læringsområdet Lydlig opmærksomhed handler om, at børn udvikler evnen til at kunne høre, genkende og bearbejde lyde. Det kan fx være at kunne høre, at to ord rimer, eller at to ord begynder eller slutter med samme lyd. Til at starte med udvikler børn blot forudsætninger for lydlig opmærksomhed. Det er bl.a. at kunne forbinde bestemte lyde med bestemte ting - fx at lyden vov-vov hører til hunden. Senere udvikles den egentlige lydlige opmærksomhed hos børnene, hvor de bliver opmærksomme på ords lydlige form og kan manipulere med den og bearbejde stadigt mindre lydenheder først ord, så stavelser og til sidst enkeltlyde. Den lydlige opmærksomhed har betydning for den senere læseindlæring det er en del af det, man kalder tidlige læse- og skriveforudsætninger. Forskningen viser, at en god lydlig opmærksomhed hos børn gør det lettere for dem at forbinde lyd og bogstav og dermed at lære at læse og stave. Den lydlige opmærksomhed er derfor et afgørende læringsområde at arbejde med i dagtilbuddene. 8 LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Når I skal arbejde med lydlig opmærksomhed, skal I vælge mindst et af følgende læringsmål. Målet eller målene skal vælges med udgangspunkt i børnenes alder samt analysen af børnegruppens lærings- og udviklingsmuligheder. LÆRINGSMÅL 0-2 år LÆRINGSMÅL 3 år-skolestart Barnet kan forbinde bestemte lyde med bestemte ting Barnet begynder at genkende korrekt udtale af velkendte ord Barnet begynder at kunne høre, at ord begynder med forskellige lyde. Barnet begynder at kunne høre, at ord lyder ens i slutningen, dvs. at ord rimer Barnet begynder at kunne høre, at to ord begynder med samme lyd Barnet begynder at kunne finde ord, der begynder med en bestemt lyd Barnet begynder at kunne opdele ord i og sammensætte ord af mindre dele (fx dele sammensatte ord som spisebord op i spise og bord ). LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING 9

Sproglig Udvikling LÆRINGSOMRÅDE SKRIFTSPROG Læringsområdet Skriftsprog handler om, at børn udvikler en forståelse af og viden om skriftsproget, og at de selv aktivt begynder at bruge og lege med skriftsproget. Det indebærer bl.a., at de arbejder med at skrive enkelte bogstaver og med tidlig skrivning. Forskning viser, at børns kendskab til skriftsproget har stor betydning for deres senere læseindlæring. Skriftsproget er derfor et afgørende læringsområde at arbejde med i dagtilbuddene. Arbejdet med at styrke tidlige læse- og staveforudsætninger har desuden et særligt potentiale i forhold til dagtilbuddenes indsats for at bryde negativ social arv. Børnene skal helt overordnet udvikle en forståelse af, hvad skriftsproget kan bruges til. Desuden skal de lære, at vi på dansk skriver fra venstre mod højre og oppefra og ned. De skal kunne orientere sig i bøger, og de skal kende til ord, der relaterer sig til skriftsprog (fx bog, forfatter, bogstav mm.). Børnene skal også udvikle en forståelse af, at der er forskel på ord og billeder, bogstaver og tal. Med tiden skal de opnå kendskab til bogstaver og til, at lyd og bogstav hænger sammen. 10 LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Når I skal arbejde med skriftsprog, skal I vælge mindst et af følgende læringsmål. Målet eller målene skal vælges med udgangspunkt i børnenes alder samt analysen af børnegruppens lærings- og udviklingsmuligheder. LÆRINGSMÅL 0-2 år LÆRINGSMÅL 3 år-skolestart Barnet begynder at kende forskel på ord og billeder Barnet begynder at kunne orientere sig i bøger og at kende ord som bog, side, forside og bagside Barnet begynder at genkende skrevne ord og logoer, fx logoet for LEGO. Barnet har begyndende viden om skriftsproget, herunder læseretning og kendskab til ord som fx forfatter og titel Barnet begynder at genkende, benævne og skrive bogstaver og enkelte ord Barnet begynder at forstå, at lyd og bogstav hænger sammen (alfabetisk kendskab). LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING 11

Sproglig Udvikling PÆDAGOGISKE PRINCIPPER I vejledningshæftet finder I en beskrivelse af de generelle principper for interaktion mellem børn og voksne i Fremtidens Dagtilbud og for de fysiske rammer. Ud over de generelle principper skal I have fokus på pædagogiske principper, der understøtter indsatsen særligt for arbejdet med sproglig udvikling. I skal også have fokus på principper for de fysiske rammer særligt i forhold til sproglig udvikling. Principperne skal præge jeres interaktion med børnene i de mange forskellige situationer i løbet af dagen: I jeres planlagte pædagogiske aktiviteter, i jeres daglige rutiner (spisning, samling, når I tager overtøjet på for at gå tur osv.) og i den interaktion, der opstår spontant i hverdagen. 12 LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Principper for interaktion I arbejdet med børnenes sproglige udvikling i Fremtidens Dagtilbud skal jeres interaktion med børnene være kendetegnet ved, at I arbejder bevidst med den sproglige udvikling både i planlagte og strukturerede aktiviteter og integreret i rutiner i hverdagen og i situationer, der opstår spontant. Det indebærer, at: I planlægger og reflekterer over det sproglige læringspotentiale i jeres aktiviteter I arbejder bevidst med at udnytte potentialet for sproglig læring i jeres rutiner, i leg og i spontant opståede situationer I er opmærksomme på det sprog, I som voksne bruger i hverdagen og bruger et rigt og varieret sprog overfor børnene I forholder jer løbende til, hvor det enkelte barn er i sin sproglige udvikling. I både udfordrer børnene og lader dem øve det, de kan. Principper for fysiske rammer I arbejdet med børnenes sproglige udvikling i Fremtidens Dagtilbud er de fysiske rammer kendetegnet ved, at: Skriftsproget er synligt i institutionen, og I viser, det har betydning. Fx hænger alfabetet fremme, og der er plakater med tekst. Dokumentation, meddelelser samt korte beskrivelser og billeder af dagens aktiviteter hænger i børnehøjde Bøger er tilgængelige og gjort spændende og attraktive for børnene fx ved at stille udvalgte bøger frem, så børnene kan se forsiden Bogvalget er velovervejet, så det understøtter alle de tre læringsområder inden for sproglig udvikling Dagtilbuddet er indrettet med små rum i rummene med mulighed for ro, fordybelse og/ eller særlige aktiviteter, og hvor der er sprogunderstøttende materialer. LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING 13

Øvrige hæfter Aktivitetstemaer KROP OG BEVÆGELSE NATUR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Læringstemaer ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING NATURFÆNOMENER VEJLEDNINGSHÆFTE FORÆLDREHÆFTE Alle hæfter kan downloades på www.fremtidensdagtilbud.info