Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2

Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 1-12, 262 Albertslund Telefon 43 63 23 eller hentes hos: Schultz Boghandel Vognmagergade 7 112 København V Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet, Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Telefon: 33 92 33 33 Telefax: 33 32 8 3 E-mail: fm@fm.dk Omslag: J.H. Schultz Grafisk A/S Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S Oplag: 3. Pris: Gratis ISBN: 87-7856-367-4 Elektronisk publikation: Produktion: J.H. Schultz Grafisk A/S ISBN: 87-7856-368-2 Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside på adressen: www.fm.dk. Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO 141 miljøcertificeret og ISO 92 kvalitetscertificeret.

Regeringens debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Et stabilt og solidarisk velfærdssamfund forudsætter, at borgerne oplever, at de har et værdigt og indholdsrigt liv. Et liv med så høj grad af selvforsørgelse som muligt for den enkelte. Samtidig skal vi forsat have et samfund, hvor mennesker, der af forskellige årsager ikke har mulighed for at forsørge sig selv, kan stole på, at samfundet rækker dem en hjælpende hånd. En plads på arbejdsmarkedet giver et forsørgelsesgrundlag og det giver den enkelte borger bedre muligheder for at deltage i fællesskabet. Et job vil for den enkelte ofte betyde en anerkendelse af at yde et nødvendigt bidrag til et fælles produkt. Samtidig giver det også ofte den enkelte et større personligt netværk. Målsætninger for det rummelige arbejdsmarked Vi skal hver især leve op til et socialt ansvar, der hvor vi færdes i det daglige; fx på arbejdspladserne og i foreningslivet. Vi skal ved at forebygge på arbejdspladserne sikre at flest mulig bevarer den fulde arbejdsevne hele arbejdslivet. Vi skal bestræbe os på, at også mennesker med nedsat arbejdsevne bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Flere skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Den høje beskæftigelse giver en historisk mulighed for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor dette lykkes. Regeringen arbejder tæt sammen med kommunerne, arbejdsmarkedets parter og andre, som i det daglige - både centralt og i lokalområdet - bidrager til, at flest muligt har en plads på arbejdsmarkedet. 1

Hver enkel borger har også et ansvar. Den enkelte virksomhedsleder og den enkelte medarbejder må leve op til et socialt ansvar. Det indebærer en større accept af, at mennesker har forskellige ressourcer og forudsætninger for at deltage i fællesskabet på arbejdspladsen. Regeringen har sammen med en bred kreds af Folketingets partier aftalt at gennemføre en reform af førtidspensionssystemet. Formålet er bl.a., at flere mennesker med nedsat arbejdsevne får mulighed for en plads på det rummelige arbejdsmarked. Hvem har brug for det rummelige arbejdsmarked Det er ofte i forbindelse med sygdom, at der opstår en risiko for, at mennesker mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. I mange tilfælde kan - og bør - virksomhederne gøre en indsats op til eller i forbindelse med en medarbejders sygemelding. Når en medarbejder er syg og modtager sygedagpenge skal kommunerne yde en hurtig og aktiv hjælp. Det kan forhindre, at den pågældende mere varigt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor er det glædeligt, at et stigende antal kommuner prioriterer dette område meget højt. Det har givet nogle gode erfaringer, der i større grad kan give inspiration til andre kommuner. Når det drejer sig om mennesker, som har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid, fx kontanthjælp, er det vigtigt at gøre sig klart, at der er tale om mennesker med meget forskellige forudsætninger og ressourcer. Det bør naturligvis afspejles i den indsats, som kommunerne tilrettelægger lokalt og i forhold til hjælpen til den enkelte borger. Nogle mennesker har alene - eller som det væsentligste - det problem, at de ikke har et job. Andre kan have en række sociale og/eller helbredsmæssige problemer. Det er vigtigt, at kommunen i samarbejde med borgeren så hurtigt som muligt afklarer den enkeltes forudsætninger og ressourcer, så personen får det rigtige tilbud. Det kan på kort - eller lidt længere sigt - betyde en plads på arbejdsmarkedet. 2

Hovedlinien i de kommende års indsats på det rummelige arbejdsmarked er derfor: En differentieret hjælp tilpasset det enkelte menneskes forudsætninger og ressourcer og en hjælp, der i højere grad er orienteret mod beskæftigelse i virksomheder. Nogle skal så hurtigt som muligt have tilbud om arbejde. For andre er det mere relevant med fx jobtræning eller revalidering i en virksomhed eller i et uddannelsesforløb. Mange af de mennesker, der har modtaget kontanthjælp i lang tid (to tredjedele) har alene en grundskoleuddannelse. Det skal ses i sammenhæng med kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet. Derfor er en øget vægt på uddannelsesindsatsen en nødvendighed i de kommende år. Med regeringens reform på voksen- og efteruddannelsesområdet er der allerede foreslået en række yderligere undervisningstilbud- og muligheder for gruppen af voksne kortuddannede. Vi skal blive bedre til at bruge den konkrete arbejdssituation på en virksomhed som udgangspunkt for, at den enkelte får udviklet sine kompetencer. Det kan fx ske ved en kombination af konkret jobtræning og kursusforløb. Det må dog ikke glemmes, at der er mennesker for hvem et job på almindelige vilkår ikke er realistisk her og nu. Der er tale om mennesker, som har behov for en mere omfattende hjælp for at blive i stand til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det glædeligt, at der alene i perioden fra januar 1998 til slutningen af 1999 er sket mere end en fordobling af antallet af fleksjob på landsplan. Når der tages de nødvendige hensyn, kan også mennesker, der ikke kan leve op til de almindelige effektivitetskrav, få job i virksomheder. Blikket rettet mod arbejdsmarkedet Vi skal i de kommende år gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Den offentlige sektor kan - og skal - ikke løfte opgaven alene. Samtidig ved vi, at mennesker, der kommer i fx jobtræning eller revalidering på en privat virksomhed, har den største sandsynlighed for bagefter at få et job. 3

Fokus på: Kommunerne skal i deres bestræbelser på at hjælpe mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet målrette, samarbejdet med virksomheder. Det er vigtigt, at kulturen i den kommunale forvaltning i højere grad orienteres mod arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter må leve op til deres ansvar og reelt skabe plads på arbejdsmarkedet til mennesker, der i en periode - eller permanent - ikke fuldt ud lever op til almindelige effektivitetskrav. En lang række kommuner yder allerede i dag en stor indsats for, at flest mulige har en plads på arbejdsmarkedet. Det kan indebære et mere bevidst arbejde med selve tilrettelæggelsen af samarbejdet. Eksempler fra disse kommuner peger på en række muligheder for at styrke orienteringen mod arbejdsmarkedet. Service til virksomhederne Det er vigtigt, at virksomhederne ikke oplever unødvendigt besvær i forbindelse med at påtage sig et socialt ansvar. Det kan fx være ved at sørge for, at virksomhederne kun skal henvende sig et sted. Opsøg virksomhederne Kommunerne kan med fordel være opsøgende i forhold til virksomhederne. En kontakt, der kan føre til faste samarbejdsaftaler mellem kommunen og virksomheder. Det kan fx bestå i, at virksomheder fast stiller pladser til rådighed for mennesker, der har brug for jobtræning. Inddrag andre Udover et større samarbejde med private virksomheder, kan kommunerne kan også i højere grad inddrage bl.a. private organisationer, foreninger, lokale ildsjæle og andre i arbejdet med at formidle det rette tilbud til den enkelte. Det kan også ske ved at etablere formidlingshuse, eller ved en egentlig udlicitering af opgaven. 4

Opbakning til en samlet strategi Det er åbenbart, at en samlet kommunal strategi for at flest mulig har en plads på arbejdsmarkedet kun kan lykkes, hvis arbejdsmarkedets parter bakker op om indsatsen. Men også fx de praktiserende læger har en vigtig rolle at spille i den lokale indsats. Den praktiserende læge er ofte en af de første personer, der har kontakt til det menneske, der på grund af sygdom måske er i fare for at miste tilknytningen til sin arbejdsplads. Et tæt samarbejde mellem kommunen og de praktiserende læger kan styrke en fælles indsats for, at dette ikke sker. Derfor er det en fordel, hvis den samlede strategi udarbejdes i samarbejde med de relevante, lokale aktører. De lokale koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats er et velegnet forum. Udvalgene er netop sammensat med bred lokal repræsentation. Derfor er regeringen af den opfattelse, at udvalgene vil være et godt omdrejningspunkt for den lokale indsats. Det forudsætter, at samtlige parter går ind i udvalgene med en konstruktiv og positiv holdning. Koordinationsudvalgene kan også bidrage til et større samarbejde mellem de forskellige myndigheder og andre, som beskæftiger sig med det rummelige arbejdsmarked. Indsatsen fremover Den arbejdsmarkedsrettede indsats skal styrkes. Derfor er det vigtigt, at effekten af indsatsen følges nøje - både på lokalt og landsdækkende plan. Med andre ord hvad virker og hvad virker ikke. Her er der endnu engang grund til at fremhæve hjælpen til mennesker, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Mange kommuner har gode erfaringer med en tidlig og målrettet indsats. For eksempel ved at tale med den sygemeldte, pågældendes læge, tillidsrepræsentant og virksomhedsleder om mulighederne for at tage skånehensyn. Det kan gøre det muligt for den pågældende at genoptage arbejde, eventuelt delvist i en periode. Samtidig skal vi fortsat udvikle nye måder at styrke indsatsen på. Det kan fx være ved, at kommunerne i større omfang stiller krav til de virksomheder, som sælger deres produkter til kommunen eller udfører opgaver for kommunen. Det er helt naturligt, at den 5

offentlige sektor stiller samme krav til private virksomheder, som til egne institutioner om at leve op til et socialt ansvar. For eksempel krav om, at private virksomheder har en personalepolitik i forbindelse med medarbejderes sygdom. Det kan også være ved at stille arbejdspladser til rådighed for nogle af de personer, som står uden for arbejdsmarkedet. Oplysninger om udviklingen på det rummelige arbejdsmarked Den nuværende situation med lav ledighed og høj beskæftigelse udgør det bedst mulige grundlag for at styrke indsatsen for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt, og der er nok at tage fat på. I de kommende år vil de store årgange af ældre forlade arbejdsmarkedet samtidig med, at det er små ungdomsårgange, der træder ind. En øget rummelighed på arbejdsmarkedet vil derfor være forudsætningen for, at der kan skaffes den arbejdskraft og det økonomiske råderum, der er nødvendigt for at kunne opretholde en god offentlig service også i fremtiden. Ledigheden er siden marts 1994 og frem til februar 2 faldet fra godt 36. personer til knap 15. personer. Et fald på over 21. personer eller næsten 6 pct. Det store fald i ledigheden er også kommet de svagere ledige til gode, idet langtidsledigheden er faldet fra 157. personer i 3. kvartal 1994 til 37.2 personer i 3. kvartal 1999. Samtidig er beskæftigelsen fra 1994 til 1999 steget med næsten 2. personer. Figur 1. Ledigheden 1). 1 personer 1 personer 4 35 3 25 2 15 1 5 92 93 94 95 96 97 98 99 4 35 3 25 2 15 1 5 Figur 2. Langtidsledigheden. 1 personer 1 personer 2 2 15 15 1 1 5 5 92:1 92:4 93:3 94:2 95:1 95:4 96:3 97:2 98:1 98:4 99:3 1) Renset for sæsonudsving. 6

Det store fald i ledigheden skal ses i sammenhæng med den øgede indsats, der er gjort for denne gruppe. Arbejdsmarkedsreformerne over for de forsikrede ledige har lagt vægt på ret og pligt til aktivering stadig tidligere i ledighedsforløbet. Det har bidraget til at opkvalificere de ledige og dermed givet dem bedre muligheder for at komme i arbejde. Også på kontanthjælpsområdet er aktiveringsindsatsen øget specielt for de 25-29 årige. Men der er stadig meget at gøre i forhold til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked for personer med sociale, fysiske eller psykiske problemer ud over ledighed eller nedsat arbejdsevne. Det illustreres af, at antallet af personer, som modtager kontanthjælp og/eller er i aktivering og revalidering i 1 måneder eller mere i løbet af et år, har været omtrent uændret gennem perioden 1994 til 1998. Figur 3. Modtagere af langvarig kontanthjælp mv. 1. personer 1. personer 125 1 75 5 25 1994 1995 1996 1997 1998 Anm.: Skønnet fordeling. Kontanthjælp Aktivering Revalidering Det er således, trods den forbedrede beskæftigelsessituation, endnu ikke lykkedes at nedbringe antallet af personer, som er langvarigt i kontanthjælpssystemet. Det er imidlertid værd at se nærmere på gruppen. 7

For det første er der ikke tale om, at det år for år er de samme personer, som er langvarigt forsørgede. Faktisk er det under 4 pct. som har modtaget langvarig kontanthjælp mv. i alle 4 år i perioden 1995 til 1998. For det andet har tilgangen af flygtninge, fra bl.a. Bosnien og Somalia, til gruppen af langvarig forsørgede bidraget til at det samlede antal er næsten konstant. Det afspejler sig i, at andelen af personer med udenlandsk baggrund er steget fra 1/4 i 1994 til 1/3 i 1998. For det tredje er der også for personer i det sociale system sket et skift fra passiv forsørgelse til at flere deltager aktivt på arbejdsmarkedet i aktiveringstilbud mv. Figur 4. Afsluttede sygedagpengesager med en varighed på over 1 år. 1. sager 1. sager 25 25 2 2 15 15 1 1 5 5 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Ud over omkring 115. personer på langvarig kontanthjælp og revalidering har der siden 1996 været en kraftig stigning i antallet af personer, som modtager sygedagpenge i over et år. Antallet af sygedagpengesager af over 1 års varighed er således steget med ca. 45 pct. fra 1996 til 1999. Regeringen vil i den forbindelse tage initiativ til at undersøge baggrunden for de meget lange forløb, samt om der er særlige typer af tilbud, som kan begrænse længden af sygeforløbet. Regeringen har også sammen med et 8

bredt flertal af Folketingets partier taget initiativ til et særligt efteruddannelsesforløb for de kommunale sygedagpengesagsbehandlere. Regeringen har også sat fokus på arbejdsmiljøindsatsen. Dårligt arbejdsmiljø koster mange sygedage på de danske arbejdspladser, ligesom dårligt arbejdsmiljø og ikke mindst dårligt psykisk arbejdsmiljø ofte fører til førtidspensionering. Regeringen vil styrke arbejdsmiljøindsatsen, som et af midlerne til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Undersøgelser viser, at ansatte i nogle brancher har en større risiko for senere at overgå til førtidspension og dermed forlade arbejdsmarkedet i en relativ tidlig alder. Da størrelsen af arbejdsstyrken i de kommende år bliver afgørende for vores velfærd, må alle involverede sætte ind for at undgå at mennesker bliver syge i forbindelse med deres arbejde. Regeringen vil ligeledes sætte ind over for den sociale ulighed i risikoen for at blive syg. Regeringens initiativer drejer sig bl.a. om, at der på alle arbejdspladser udarbejdes en arbejdspladsvurdering, større fokus på arbejdsmiljøet i særligt belastede brancher, sammentænkning af arbejdsmiljø- og sundhedsfremmeindsatsen og øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø. 9