1 Indholdsfortegnelse

Maglehøjs sociale profil Februar 2010 Natur og Udvikling

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Indledning... 4 3 Konklusion: Maglehøjs sociale profil... 5 3.1 Udvikling af boligområdet og beboerne... 5 3.2 Den negative spiral for Maglehøj... 6 3.3 Offentlig forsørgelse... 7 3.4 Sociale sager... 8 3.5 Samarbejder mellem Halsnæs Kommune og Lejerbo... 9 3.6 Kommunens samarbejdsfora... 9 3.7 Andre tilbud og tiltag...10 4 Analyse af Maglehøj...11 4.1 Indledning...11 4.2 Teori om problemramte boligområder...11 4.3 Beskrivelse af Maglehøj...14 4.4 Kortlægning af faktorerne i spiralen...14 4.5 Delkonklusion: kortlægning af faktorerne i spiralen...23 5 Analyse af forsørgelsesgrundlaget...25 5.1 Indledning...25 5.2 Metode til kapitlet...25 5.3 Definition af forsørgelse...26 5.4 Kontanthjælp...26 5.5 Førtidspension...28 5.6 Fleksjob...29 5.7 Sygedagpenge...29 5.8 Boligstøtte...30 5.9 Børnetilskud...32 5.10 Delkonklusion på analyse af forsørgelsesgrundlaget...32 6 Analyse af kommunale foranstaltninger...34 6.1 Indledning...34 6.2 Definition af foranstaltninger...34 6.3 Familie- og børneområdet...34 6.4 Skoleområdet...36 6.5 Voksenområdet...39 6.6 Delkonklusion på analyse af kommunale foranstaltninger...43 7 Afdækning af andre tilbud og tiltag...45 7.1 Indledning...45 7.2 Definition og afgrænsning...45 7.3 Nuværende samarbejder mellem Lejerbo og Halsnæs Kommune...45 7.4 Kommunens samarbejdsfora...49 7.5 Tilbud og tiltag...49 7.6 Delkonklusion på afdækning af andre tiltag...55 2 af 66

8 Litteratur...56 9 Bilag...56 3 af 66

2 Indledning Lejerbo har henvendt sig til Halsnæs Kommune, idet boligorganisationen har et stort akkumuleret driftsunderskud og en høj årlig fraflytning på 26 procent. Der er varslet store huslejestigninger, og boligerne er i forvejen svære at leje ud. Halsnæs Kommune og Lejerbo har derefter i samarbejde udarbejdet et projekt, der er taget til efterretning i Lejerbo og i kommunens fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. Formålet med projektet er at vende udviklingen i Maglehøj ved først at identificere områdets problemstillinger, og dernæst sætte ind med indsatser, som er blevet til i et samarbejde mellem Lejerbo og Halsnæs Kommune. Forventningen er, at der vil blive etableret indsatser i forhold til 1. integration med særligt fokus på Romaproblemstillinger, 2. Beskæftigelse samt 3. en indsats for børn - og unge. Indsatserne kan spænde fra nuværende tiltag, der får en drejning, det kan være tiltag, der handler om øget tværgående dialog - til helt nye tiltag, som vurderes til at ville kunne gøre en forskel. Udarbejdelsen af Maglehøjs sociale profil er en del af projektets første fase, hvor der arbejdes frem imod, at kommunen og boligselskabet i fællesskab får et overblik over boligområdets sociale profil: hvem bor der, hvad er de lokale problemstillinger set i forhold til både borgere, boligselskab og kommune? Rapporten har til formål at udbygge Lejerbo og Halsnæs Kommunes viden om boligområdet og at gå et spadestik dybere med udvalgte temaer og områder dvs. forsørgelsesgrundlaget, kommunale foranstaltninger samt indhente mere viden om nuværende tilbud og tiltag i kommunen. På baggrund af Maglehøjs sociale profil undersøges det efterfølgende, hvordan andre boligområder har taklet lignende udfordringer, og der udarbejdes til slut et indsatskatalog med bud på fremtidige indsatser. Sideløbende udarbejder Lejerbo en ansøgning til Landsbyggefonden om støtte til en helhedsplan for afdelingen, omfattende både fysiske, økonomiske og boligsociale problemstillinger svarende til et beløb på 70-90 millioner. En endelig løsning kan forventes i et eller andet omfang at forudsætte kommunal involvering og finansiering. 4 af 66

3 Konklusion: Maglehøjs sociale profil Der er en række elementer, der til sammen udgør Maglehøjs sociale profil. Her præsenteres resultaterne af analysen, der tilsammen viser et billede af et boligområde, der er inde i en negativ spiral og som har alvorlige udfordringer - især hvad angår andelen af beboere på offentlig forsørgelse, andelen af voksne med sociale problemer (psykiatri og misbrug) samt afdelingens økonomi. Boligområdet Maglehøj udgør 2,7 procent af Halsnæs Kommunens befolkning. Set i relation til den fordeling, så er det interessant, at ydelsessagerne i Maglehøj udgør 5,14 procent af kommunens samlede antal ydelsessager det vil sige at relativt set, så er der dobbelt så mange ydelsessager i Maglehøj som i kommunen som helhed. 13 procent af kommunens kontanthjælpssager og 6 procent af kommunens sager om førtidspension er med borgere i Maglehøj. Der er fire gange så mange kontanthjælpsmodtagere i Maglehøj set i relation til resten af kommunen. Hver femte beboer i boligområdet, i den arbejdsdygtige alder mellem 18 år og 65 år, er førtidspensionist. Der er fem gange så mange sociale sager på voksenområdet i Maglehøj hvad angår bostøtte (socialpsykiatri) og misbrug, som i resten af kommunen. I Maglehøj er der lige nu, i februar 2010, 20 ledige lejemål, hvoraf de 10 lejemål allerede nu er tabsgivende i form af tomgangsleje. Tabet pr. måned udgør i øjeblikket knapt 70.000 kr. Hvis udviklingen fortsætter, forventer Lejerbo et årstab på knapt 440.000 kr. i 2010. Økonomien er i forvejen belastet af et højt driftsunderskud, og der er varslet huslejestigninger på 6,18 procent. 3.1 Udvikling af boligområdet og beboerne Der er et ønske om at boligområdet løftes. I kommunens generelle indsats for borgerne bliver der i dag ikke skelnet til, hvor borgerne bor. I projektet er der lagt op til en etablering af indsatser i forhold til 1. integration med særligt fokus på romaproblemstillinger, 2. beskæftigelse samt 3. en indsats for børn og unge. 5 af 66

På baggrund af den udarbejdede sociale profil for boligområdet, så er vurderingen, i forhold til en indsats vedrørende integration, at der er forhold der gør sig gældende, som kan understøttes af en integrationsindsats. I den forbindelse kan det være relevant at tænke integration bredere og mere tværgående end kommunen har gjort hidtil. En indsats vedrørende beskæftigelse i Maglehøj vurderes at være oplagt, idet der er så mange i et begrænset geografisk område, der ikke har et ordentligt forsørgelsesgrundlag. En indsats vil ydermere kunne tilrettelægges, så den kan tage hensyn til de sociale problemer, der også er til stede i boligområdet. Gruppen af børn og unge mellem 0 og 18 år udgør i dag mere end ¼ af beboerne på Maglehøj, hvilket er en større andel end i kommunen som helhed. Ved gennemgang af de sociale indsatser for målgruppen ser det imidlertid ud til, at Maglehøj ikke slår markant ud i forhold til kommunen som helhed. Pt. er det Lejerbos egen vurdering der ligger til grund for, at der er behov for en øget eller ændret indsats i forhold til børne og unge gruppen. De tre indsatser kan understøttes af et supplerende fokus på beboersammensætningen, imageplejen samt inddragelse af lokalområdet. 3.2 Den negative spiral for Maglehøj Spiralen for Maglehøj, beskrevet i kapitel fire, viser en sammenhæng mellem økonomien, til og fraflytning og huslejens størrelse samt afdelingens fysiske stand. Siden 2007 er afdelingens økonomi forværret, der er ledige lejligheder, som øger udgiften til tomgangsleje og lejetab og huslejen skal igen sættes op, for at budgettet hænger sammen. Det betyder en svækket konkurrenceevne samt et dårligt image. Ifølge teorien omkring problemramte boligområder, beskrevet i kapitel fire, så kan problemer på nogle områder risikere at forstærke problemer på andre områder. Fra 2005 til 2009 er der ikke sket de store ændringer i beboersammensætningen. Det bemærkes dog at: der er færre beboere nu end i 2005 og at der er kommet flere enlige forsørgere. Stabilt i både 2005 og 2009 er overrepræsentationen af børn og unge i boligområdet, og andelen af indvandrere og efterkommere i boligområdet. 6 af 66

Antallet af indvandrere og efterkommere er stabilt, og selvom der bor en stor andel af denne gruppe i Maglehøj, så er det jf. de afprøvede hypoteser omkring problemramte boligområder ikke nødvendigvis årsag til flere sociale problemer. Det skal dog nævnes, at Lejerbo oplever, at der er en udfordring med gruppen af romaer. Utilpassede beboere får igen betydning får områdets image og fraflytningsmønster, hvis de øvrige beboere følger sig utrygge. I forhold til den afprøvede hypotese vedrørende en sammenhæng mellem antallet af beboere på overførselsindkomster og sociale problemer, så er det væsentlig at nævne at 60 procent er på indkomsterstattende ydelser. Lejerbo oplever desuden en øget udfordring med hensyn til sociale problemstillinger, herunder forsømte børn og unge og utilpassede familier. Af fraflytningsmønsteret kan man se, at det er beboere med dansk baggrund, der er mobile og flytter. Derved åbnes der op for flere borgere på overførselsindkomst flytter ind. Samlet set ud fra husstandstyper er det dog børnefamilier, der flytter mest. Årsagen til at børnefamilierne flytter kendes ikke, men en hypotese kunne være en stigende utryghed. 3.3 Offentlig forsørgelse Kapitel fem viser, at samlet set har Maglehøj 5,14 procent af kommunens samlede antal sager, hvad angår forsørgelse. 13 procent af kommunens kontanthjælpssager er med borgere i Maglehøj. I forhold til de typer offentlig forsørgelse, der er medtaget i denne analyse er der en stor overrepræsentation i Maglehøj, når man sammenligner med kommunen som helhed. Relativt set er der fire gange så mange kontanthjælpsmodtagere i Maglehøj set i relation til resten af kommunen. 78 kontanthjælpsmodtagere i Maglehøj er i princippet i straks-aktivering i kommunen i øjeblikket, hvor de bliver hjulpet til at være aktive i at finde et job igen. I 2003 var tallet 79 personer (Bilag 2, Kås tabel 11, 2005). Det er formenligt ikke de samme personer, men tallet er temmelig stabilt. På trods af aktiveringsindsatsen har kommunen stadig samme udfordring. Når man kigger på andelen af førtidspensionister, så udgør de hver 5. beboer ud af borgere i den arbejdsdygtige alder mellem 18 år og 65 år. Der kan være mange gode 7 af 66

grunde til, at netop denne gruppe borgere af fysiske, psykiske eller sociale grunde ikke kan varetage et almindeligt job eller et fleksjob. Antallet bekræfter umiddelbart et billede af, at der bor en del ressourcesvage borgere i bebyggelsen men jf. ovenstående kun set i relation til ikke at kunne varetage et almindeligt job eller et fleksjob. Lagt sammen med antallet på kontanthjælp, så er der en stor del af de voksne borgere i Maglehøj, der ikke har et almindeligt job. Hvad angår fleksjob, så er der en meget lav andel af borgere i Maglehøj, der er i denne type beskæftigelse på særlige vilkår. Det billede kendetegner kommunen generelt. Her kunne der måske være en pointe i at gå mere aktivt til værks i boligområdet i forhold til gråzonen mellem førtidspension, som er en permanent ydelse og kontanthjælpen, der fokuserer på at få folk tilbage på arbejdsmarkedet. Alt i alt kan man sige, at eftersom både sikring og ydelser er indtægtsbestemt, er Maglehøjs overrepræsentation et billede på den mindreindtægt der er til stede i boligområdet. Bredt set er det et udtryk for, at borgerne i Maglehøj er markant dårligere økonomisk stillet end i resten af kommunen. 3.4 Sociale sager Kapitlet har undersøgt omfanget af Halsnæs Kommunes foranstaltninger til børn og unge, voksne og familier med behov for særlig støtte eller en social parallelindsats. Det undersøgte omfang af sociale sager viser, at på Familie og børn og skoleområdet er omfanget nogenlunde det samme i Maglehøj som i resten af kommunen. Der er en overvægt af børn fra Maglehøj i inklusionsklassen for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Det skal også bemærkes at det frie skolevalg gør, at børn og unge med anden etnisk baggrund primært vælger Magleblikskolen uanset skoledistrikternes opdeling. Opdelingen i skoledistrikter virker ikke efter hensigten hvis målet er at dele Maglehøjs børn og unge op på to skoler. Det kunne være vigtigt med en tilbagemelding fra skolen på hvor mange børn og unge der udebliver fra skolen, idet Lejerbo har nævnt denne problemstilling, som en udfordring. På voksenområdet er der 310 sociale sager vedrørende bostøtte (socialpsykiatrien) og misbrug. Hver 7. borger tilknyttet socialpsykiatrien kommer fra Maglehøj. På 8 af 66

misbrugsområdet er hver. 10. borger fra Maglehøj. Af de borgere, der venter på at komme i behandling er hver 5. fra Maglehøj. Samlet set er der fem gange så mange af de to typer sager i Maglehøj som i resten af kommunen. Typen af sager er med til at give et billede af et boligområde, hvor der er en koncentration af sociale problemer. På integrationsområdet er der pt. ikke tal for hvor mange sager, der er i Maglehøj. Indsatsen er begrænset til nyankomne udenlandske borgere og er med et erhvervsrettet fokus. Idet der ikke er statistik på flygtninge og indvandreres andel i de sociale sager, så er det heller ikke til at sige, om der er borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der har boet i boligområdet i en årrække uden at være integreret. Det overblik kunne være med til at underbygge kommunens integrationsindsats nu og på sigt. Den sociale boligliste kan primært bidrage til karakteristikken af problemerne i boligområdet. Det er ikke sandsynligt at borgere, der er smidt ud af en bolig i Maglehøj pga. huslejerestancer kan få en bolig i samme boligområde via kommunens sociale boligliste. Listen kan bekræfte den negative spiral som Maglehøj er inde i og faktorernes negative indflydelse på hinanden jf. analyse i kapitel fire. Dels har den høje husleje den direkte konsekvens at boligorganisationen ikke får lejet sin sine boliger ud selv via den særlige aftale, som er indgået med kommunen angående anvisning, men også at der er borgere, der direkte fravælger at bo i Maglehøj, selv om de står i en svær situation som boligløse. 3.5 Samarbejder mellem Halsnæs Kommune og Lejerbo De nuværende samarbejder mellem Halsnæs kommune og Lejerbo består af helhedsplanen, som dette projekt skal være med til at udbygge. Der er en indsats angående affaldshåndtering i gang, som kører sideløbende med dette projekt. Sidst men ikke mindst er der indgået aftaler hvad angår kommunal anvisning og fleksibel udlejning i et forsøg på at regulere beboersammensætningen. 3.6 Kommunens samarbejdsfora Afdækningen af kommunens eksisterende tværgående samarbejdsfora viser at de forskellige mere eller mindre formaliserede fora fordeler sig bredt indenfor både børne - og ungeområdet, voksenområdet og beskæftigelsesområdet. De nævnte fora giver 9 af 66

indtryk af, at der allerede nu bliver tænkt i helheder og på tværs af faggrænser i kommunen til gavn for borgerne. I forbindelse med indeværende projekt kan disse fora være med til at underbygge en fremtidig mere tværgående indsats og undervejs bidrage med værdifuld viden i forhold til helhedstænkning i den kommunale tilgang til borgeren. 3.7 Andre tilbud og tiltag I Halsnæs Kommune er der en række tiltag og tilbud og formentlig flere end de beskrevne der henvender sig generelt til borgere i kommunen. Ved afdækningen af tiltag er det synliggjort, at der findes en bred vifte af tilbud og tiltag de fleste uden at have boligområdet som målgruppe, men med mange muligheder for at skabe netværk for boligområdets beboere og samarbejder mellem frivillige og professionelle, beboere og foreninger mv. Samtidig er der også en række tiltag, der kan være med til at regulere boligområdet i forhold til fx tryghed, fællesskabsfølelse mv. I forhold til en fremtidig indsats er der således et godt udgangspunkt for at tænke i nye baner hvad angår samarbejder, motivation mv. ved at kigge på det eksisterende billede. Maglehøjs sociale profil er udarbejdet af projektets tværfaglige arbejdsgruppe med deltagere og bidrag fra både Halsnæs Kommune og Lejerbo. Lejerbo har især bidraget til analysen i kapitel fire. 10 af 66

4 Analyse af Maglehøj 4.1 Indledning I 2007 blev der af Halsnæs Kommune udarbejdet en analyse af alle almene boligområder i kommunen. Analysen viste, at Maglehøj, sammen med de almene boligområder i Hundested, var inde i en negativ spiral. Den indeværende analyse af Maglehøj har til formål dels at undersøge om den negative tendens stadig er gældende, og dels har den et mere dybdegående ærinde i forhold til at undersøge boligområdets udfordringer. 4.2 Teori om problemramte boligområder En analyse af alle de almene boligområder i Halsnæs Kommune fra 2007 tog udgangspunkt i Statens Byggeforskningsinstituts (SBI) undersøgelse af boligsociale indsatser i 1990 erne med fokus på hvorfor boligområder bliver problemramte. Undersøgelsen peger på, at der i områderne findes nogle negative fysiske, økonomiske, sociale og organisatoriske udviklingsprocesser, som virker selvforstærkende (Skifter Andersen, 2004). Sammenhængen mellem disse er skitseret i figur 1. 11 af 66

Beboere 1. Organisationsproblemer 2. Sociale problemer 3. Problemer med indvandrere 4. Dårligt omdømme Fysiske problemer 5. Tilflytning Høj husleje 6. Fraflytning Beboere Lokalt boligmarked Figur 1: Afprøvede hypoteser om negative påvirkninger mellem forskellige forhold i og omkring problemramte boligområder. De med fed markerede bokse er forudsætninger for bebyggelsen (beboersammensætning, fysiske problemer, huslejeniveau og karaktern af det lokale boligmarked). De øvrige seks bokse (organisationsproblemer, sociale problemer, problemer med indvandrere, dårligt omdømme) er problemer boligområderne kan have samt til - og fraflytningsmønstre. Undersøgelsen fra SBI viser, at de forskellige faktorer indbyrdes forstærker hinanden, således at boligområder, som har problemer på nogle områder risikerer at komme i en ond spiral, hvor problemerne forstærkes og har negativ betydning for de øvrige faktorer. I hvor høj grad problemerne forstærkes er blandt andet afhængig af en række ydre omstændigheder som bebyggelsens placering i forhold til byen, størrelsen på byen og bebyggelsen, samt bebyggelsens fysiske udformning. For eksempel: Mange beboere på kontanthjælp og førtidspension medfører forstærkede sociale problemer man kan dog ikke sige at de pr. definition er synonym med sociale problemer. 12 af 66

En høj andel af flygtninge og indvandrere medfører indirekte flere sociale problemer idet beboere med dansk baggrund med mulighed for at flytte gør det hvorefter beboersammensætningen kommer til at bestå af flere på overførselsindkomst. Problemer med den fysiske stand og høj husleje forringer konkurrenceevnen. Boligområdets beliggenhed og boligtyper er vigtig for til - og fraflytningen. Den indeværende analyse af Maglehøj arbejder ud fra samme teori angående forudsætninger for bebyggelsen og de indikatorer der peges på som faktorer, der påvirker hinanden og forstærker problemerne. 13 af 66

4.3 Beskrivelse af Maglehøj Maglehøj består af 419 boliger i etagehuse bygget i 1970-1974. Når man passerer byskiltet Frederiksværk sydfra af Hillerødvejen er Maglehøj, etagebyggeri i gule mursten og med rødt tag, den første bebyggelse på højre hånd. Bebyggelsen ligger med andre ord i udkanten af byen med ca. 1,5 km til Frederiksværk centrum. I det umiddelbare område omkring Maglehøj er der forskellige erhvervsdrivende (bager, take-away, McDonalds mv.) beliggende overfor bebyggelsen på Hillerødvejen, samt den lokale købmand på Havtornvej. Mod øst er der naboerne i villakvarteret Karlsgave samt villavejene mellem bebyggelsen og udsigtspunktet Maglehøj. Sydvest for Maglehøj ligger Magleblikskolen og Frederiksværkhallerne, hvor mange børn og unge har deres daglige gang. Mod nordvest ligger Frederiksværk centrum med Kulturhuset Gjethuset, gågade og dagligvarebutikker. 4.4 Kortlægning af faktorerne i spiralen Beboerne Lejerbo har lavet en sammenligning af kommunal årsstatistik (Kås statistik) i 2005 (1.1 2005) og 2009 (1.1 2009). Se i øvrigt bilag 3: Metode. Maglehøjs 808 beboeres alderssammensætning pr. 1.1 2009 fremgår af nedenstående figur 2. Figur 2 Antal beboere fordelt på aldersgrupper Af figur 2 ses det, at de tre største beboergrupper i Maglehøj er: 35-49 år (168 beboer), 15 års aldersinterval 50-64 år (127 beboer), 15 års aldersinterval 14 af 66

7-17 år (125 beboer), 10 års aldersinterval Det samlede antal af beboere er fra 2005 til 2009 er faldet fra 856 personer til 808 personer. Senere i kapitlet belyses til - og fraflytningen. De følgende tre underafsnit er set fra Lejerbos side væsentlig faktorer for at beskrive et boligområde og dets beboere. De tre afsnit er: Børn/unge og deres forsørgere Beboere med anden baggrund end dansk og efterkommere Tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst Børn og unge og deres forsørgere Umiddelbart kan det se ud som om, at aldersgrupperne fordeler sig jævnt i Maglehøj. Men Maglehøj er et børnerigt område. Det er væsentligt at bemærke, at intervallerne for tabellen på forrige side er forskellige. De to første grupper måles i 15 års grupper (intervaller på 15 år) og den sidste gruppe (7-17 år) er et 10 års interval. De 7-17 årige udgør 15,5 procent, men lægges de to yngste grupper (0-6 og 7-17 år) udgør de 26,6 procent af beboerne. I nedenstående tabel ses andelen af børn og unge i Maglehøj og Halsnæs Kommune for år 2009 og 2005. Andelen af børn og unge i Halsnæs Kommune og Maglehøj Alder Halsnæs Kommune Maglehøj År 2009 År 2005 Udv. år 05-09 År 2009 År 2005 Udv. år 05-09 0-6 år 8,0% 8,6% -0,6% 11,1% 12,9% -1,8% 7-17 år 13,4% 13,4% 0,0% 15,5% 16,1% -0,6% I alt pct. 21,4% 22,0% -0,6% 26,6% 29,0% -2,4% Tabel 1 Andelen af børn og unge i Maglehøj er større end i resten af kommunen i både år 2005 og 2009. Fra 2005 til 2009 har der været et fald i andelen af 0-6 årige i Halsnæs kommune. Faldet i andel af børn og unge i Maglehøj er væsentligt større end i resten af Halsnæs Kommune, særligt for de 0-6 årige, jf. tabel 1. Andelen af børn og unge er større i Maglehøj end resten af kommunen. Men andelen er ifølge KÅS statistikken faldende. 15 af 66

Ses der på hvor mange forsørgere, der er til de enkelte børn og unge, springer en stor forskel også i øjnene. Andelen af enlige forsørgere er væsentligt større i Maglehøj end i resten af Halsnæs Kommune. (Figur 3 jf. Bilag 1, Kås 2009 tabel 2) Figur 3 Husstande fordelt på husstandstyper, fordeling i procent. I Maglehøj er antallet af børnefamilier faldet fra 2005 til 2009 (Bilag 1 og 2, Tabel 2). Antallet af forsørgere er derved også faldet (Bilag 1 og 2, Tabel 3). Men ses der på, hvor mange der er enlige forsørgere og to forsørgere i bebyggelsen, så er andelen af enlige forsørgere fra 2005 til 2009 steget fra 46,4 procent til 50,7 procent. Beboere med anden baggrund end dansk og efterkommere Antallet af beboere med anden baggrund end dansk og efterkommere i Maglehøj er næsten identisk fra 2005 til 2009, 363 personer og 359 personer (42 og 44 procent). Ses der på andelen af husstande, hvor beboerne har anden baggrund dansk eller er efterkommere, er andelen i Maglehøj væsentligt større end i resten af kommunen. En tiendedel af kommunens husstande med indvandrere og efterkommere er placeret i Maglehøj (jf. Bilag 1, tabel 2). F F i Figur 4 Fordeling i procent 16 af 66

I Maglehøj bebos 38,8 procent af husstandene af indvandrere eller efterkommere. I Halsnæs Kommune som helhed er det 9,8 procent (2009), se figur 4. Indvandrerne og efterkommerne bor flere sammen i husstandene set i relation til resten af beboerne boligområdet, idet der procentvis bor flere indvandrere og efterkommere. Af aldersfordelingen fremgår det, at knapt en fjerdedel (23,5 procent) af kommunens børn og unge under 18 år med anden etnisk baggrund end dansk har adresse i Maglehøj (Bilag 1, tabel 6) Ses der på, hvilke lande indvandrerne og deres efterkommere kommer fra, udgør EU lande og øvrige Europa 68 procent. Den etniske gruppe romaerne formodes at være inkluderet i de 68 procent. For Lejerbo er det unikt, at så stor en del af beboerne har en baggrund fra enten EU-lande eller fra øvrige Europa. Udviklingen med en relativ stor andel af beboere med anden baggrund end dansk strækker sig tilbage til 1970. Her oplevede Maglehøj stor tilgang af personer fra især tidligere Jugoslaviske lande, hvor mange blev ansat på det lokale stålvalseværk. Mange af de personer er stadig bosiddende i Maglehøj. Tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst Antallet af personer i Maglehøj på 18 år og derover, der modtager indkomsterstattende ydelser pr. 1/1/2008 er 408 personer (Bilag 1, tabel 11), hvilket er 60 procent af de beboere der er i den arbejdsdygtige alder. For kommunen som helhed udgør denne gruppe af borgere 42 procent. I en sammenligning mellem Maglehøj i 2004 (1.1 2003) og 2009 (1.1 2008) er der et fald i antallet af personer på indkomsterstattende ydelser samlet set på 22 personer eller 5 procent. Tilknytningen til arbejdsmarkedet er lav. Mange er på forskellige overførselsindkomster, og derfor er indkomstgennemsnittet væsentligt lavere end i resten af kommunen. 17 af 66

Figur 5 I figur 5 ses det, at Maglehøjs beboere er klart overrepræsenteret i de tre laveste indkomstgrupper. I gruppen 200.000 299.999 kr. er der ligevægt. I højeste indkomstgrupper er Maglehøj langt under gennemsnittet. Maglehøjs fysiske stand Afdelingen var igennem en omfattende facade og tagrenovering i årene 1995-98, og disse helt grundlæggende bygningsdele er i god stand. Det var i forbindelse med denne renovering forudsat, at afdelingen ved egen foranstaltning kunne bringe den indvendige standard op på tidssvarende niveau, men forslag om f.eks. køkkenudskiftninger er gentagne gange nedstemt på afdelingsmøder. Baggrunden skal ikke mindst ses i, at den løbende drift allerede har været hårdt presset, og indebåret store huslejestigninger (17 procent over de seneste to år), og at Maglehøjs beboere generelt er økonomisk pressede. Husleje, venteliste og udlejning Huslejen svarer ikke til kvaliteten af boligerne. Med andre ord er lejlighederne i for dårlig stand og for dyre i forhold til udlejningsprisen. Bestyrelsen har ikke midler til at igangsætte renoveringer af lejlighederne. Og de mange flytninger slider meget på lejlighederne og ejendommen som helhed. I de sidste to år, er fraflytningerne steget 18 af 66

markant i afdelingen, hvilket har resulteret i udtømte ventelister samt heraf følgende tomgangsleje. Antallet af ansøgere på ventelisten har været faldende de seneste år. Hvor der i 2003 var 471 ansøgere, er pr. januar 2010 248 ansøgere, heraf er 14 interne ansøgere det vil sige beboere, der i forvejen bor i en Lejerbo lejlighed. Ansøgerne på ventelisten til 3 og 4 rums boligerne har alle fået og afslået flere boligtilbud og nye ansøgere modtager tilbud, efterhånden som de opskrives. Når ventelisten er udtømt, annonceres de ledige boliger på vores hjemmeside, men der er en ringe interesse for boligerne. Der er samme tendens med 1 og 2 rums boligerne, da nye ansøgere allerede har modtaget et eller flere tilbud. Interessen for de små boliger er også her faldende. Det lokale boligmarked Efterspørgslen på de almene boliger afhænger meget af forholdene i samfundet og på boligmarkedet generelt. I perioder med højkonjunktur falder efterspørgslen og under lavkonjunktur stiger den. Der er behov for almene familieboliger i Frederiksværk, både til kommunal anvisning og som en del af det generelle boligmarked. Som beskrevet i afsnittet ovenover, så er der er imidlertid heller ikke tvivl om, at med kombinationen af høj husleje, fysisk nedslidning og boligsociale problemer, har Maglehøj alvorlige problemer på det lokale boligmarked. Maglehøj er heller ikke konkurrencedygtig i nedgangstider. Organisationsproblemer Beboerdemokrati Maglehøj indgår i Lejerbo Frederiksværk (der administreres af Forretningsførerselskabet Lejerbo), og man har fra såvel organisationsbestyrelsen og administrationens side ydet omfattende støtte, lige fra økonomi til processtøtte og rådgivning. Der har kontinuerligt været en afdelingsbestyrelse, men denne kan i betragtning af problemernes kompleksitet og omfang ikke forventes helt at stå på egne ben. Lejerbo vil fortsat yde en omfattende støtte til afdelingsbestyrelsen. 19 af 66

Økonomi I Maglehøj er der lige nu, i februar 2010, 20 ledige lejemål, hvoraf de 10 lejemål allerede nu er tabsgivende i form af tomgangsleje. Tabet pr. måned udgør i øjeblikket knapt 70.000 kr. Hvis udviklingen fortsætter, forventer Lejerbo et årstab på knapt 440.000 kr. Økonomien er i forvejen belastet af et højt driftsunderskud, og der er varslet huslejestigninger på 6,18 procent. Lejerbo oplyser ligeledes at alene udbedring af hærværk særligt smadrede ruder i opgange i dag udgør ca. 10% af Lejerbos samlede omkostninger til vedligeholdelse pr. år. Som nævnt indledningsvis, så er afdelingens dårlige økonomi en af grundene til at projektet er blevet igangsat. Der er et akkumuleret driftsunderskud på 3,8 mio. kr. for 2008 samt en årlig fraflytning på 26 procent. Driftsunderskuddet nødvendiggør store huslejestigninger. Afdelingen har pt. 11 sager hos advokat på grund af huslejerestancer. Sociale problemer Sociale problemer hænger meget sammen med hvilke beboere, som bor i området. Lejerbo vurderer, at der er 15-20 familier = ca. 50 personer (voksne og børn), som er utilpassede og kræver en fælles koordineret indsats med særlig omsorg, speciel indsats, bo-træning og forældrekurser. Lejerbo vurderer generelt i relation til børn og unge, at der er for mange børn, der opholder sig i Maglehøj, når de burde være i skole eller i et dagtilbud. Endeligt nævnes det, at socialt bedrag forekommer i et vist omfang. Nogle beboere snyder med bopælsoplysninger, og nogle har erhverv, men modtager understøttelse. Problemer med indvandrere Som tidligere nævnt, så bor der forholdsvis mange indvandrere og efterkommere i Maglehøj. Lejerbos vurdering er, at romaerne kræver speciel opmærksomhed. De er 20 af 66

meget synlige i Maglehøjs blok Nord og involverer problematikker så som plat, svindel, bedrag og vold. Boligområdets omdømme I helhedsplanen for Maglehøj er beskrevet hvordan bl.a. hærværk er med til at skabe et dårligt ry i afdelingen. Men omdømmet er også udfordret af de mange ovenstående udfordringer, som gør at boligerne hele tiden bliver sværere at leje ud og boligområdet får ry for at være et sted hvor man kun bor i en kort periode og kun fordi at der ikke er andre muligheder. Til og fraflytning Høj fraflytning kan være et symptom på, at der er forhold i boligområdet, der ikke fungerer, så de beboere, der har muligheden, flytter (jf. de afprøvede hypoteser, figur 1 s.9). Maglehøj havde i regnskabsåret 2008/2009 en fraflytningsprocent på 26. Normen er 15 procent. Til - og fraflytningen i Maglehøj er undersøgt for henholdsvis beboere med dansk oprindelse set i relation til beboere med indvandrerbaggrund og efterkommere. I 2008 udgjorde gruppen af tilflyttere med dansk baggrund 25 procent og 13 procent var indvandrere og efterkommere. Gruppen af fraflyttere udgjorde i 2008, 29 procent beboere med dansk baggrund og 14 procent indvandrere og efterkommere (Bilag 1 og 2 Kås statistik, tabel 13-16). Beboerne med dansk baggrund virker generelt til at være mere mobile, men andelen af indvandrere i boligområdet, der flytter til og fra, er markant mindre. Hvad angår hvor borgerne kommer fra og flytter til, så er top 5 illustreret i tabel 2. Der har været bekymring for, at den etniske gruppe romaerne flytter til Frederiksværk fra Helsingør, men det er ikke tilfældet. Hvad angår interne flytninger i Halsnæs Kommune, så kommer 129 beboere fra andre boliger i Halsnæs Kommune, og 90 beboere er flyttet fra Maglehøj til andre boliger i Halsnæs Kommune. 21 af 66

Tilflyttere fra Fraflyttere til 1. Hillerød: 11 personer Hillerød: 10 personer 2. Fredensborg: 10 personer København: 9 personer 3. Høje Tåstrup: 5 personer Frederikssund: 6 personer 4. København: 4 personer Helsingør: 5 personer 5. Vordingborg: 3 personer Lyngby Taarbæk: 4 personer x Halsnæs: 129 personer Halsnæs: 90 personer Tabel 2 Hvem flytter Maglehøj er et område med mange børnefamilier. Andelen af børnefamilier, der flytter fra området, er større end andre familier. Husstandstyper og fraflytning: personer med dansk baggrund Husstandstyper 2008 alle Fraflyttere med dansk beboere baggrund 2008 Enlige uden børn 49,9 % 18,9 % Enlige med børn 16,3 % 22,0 % Par uden børn 12,8 % 11,4 % Par med børn 12,1 % 32,6 % Øvrige husstande 8,9 % 15,2 % Tabel 3 Af tabel 3 ses det tydeligt, at børnefamilierne søger væk, særligt par med børn. På husstandstype udgør par med børn 12,1 procent, og de udgør 32,6 procent af de husstandstyper, der er flyttet fra Maglehøj. Husstandstyper og fraflytning: personer med anden baggrund end dansk og efterkommere Husstandstyper 2008 alle Fraflyttere med anden beboere baggrund end dansk og efterkommere 2008 Enlige uden børn 49,9 % 4,0 % Enlige med børn 16,3 % 18,0 % Par uden børn 12,8 % 6,0 % Par med børn 12,1 % 32,0 % Øvrige husstande 8,9 % 40,0 % Tabel 4 22 af 66

For personer og efterkommer med anden baggrund end dansk ses det, at børnefamilierne også søger væk (tabel 4). Forskellen er dog mindre udpræget for enlige med børn. Fraflytningen af par med børn er 32 procent. Som nævnt indledningsvist i afsnittet, så er en høj fraflytningsprocent en indikator på at boligområdet ikke er velfungerende, og der er tegn på at børnefamilierne søger væk. Lejerbo er i færd med at lave en såkaldt Naboskabs undersøgelse, en form for trivselsmåling, hvor årsager til fraflytningerne vil blive belyst nærmere. 4.5 Delkonklusion: kortlægning af faktorerne i spiralen Analysen i dette kapitel bekræfter overordnet, at Maglehøj er inde i en negativ spiral og at boligområdet har en række alvorlige udfordringer. Spiralen for Maglehøj viser en sammenhæng mellem afdelingens økonomi, til og fraflytning og huslejens størrelse og afdelingens fysiske stand. Siden 2007 er afdelingens økonomi forværret, der er ledige lejligheder, som øger udgiften til tomgangsleje og lejetab og huslejen skal igen sættes op, for at budgettet hænger sammen. Det betyder en svækket konkurrenceevne samt et dårligt image. Som nævnt i teorien omkring problemramte boligområder (figur 1, s.9), så kan problemer på nogle områder risikere at forstærke problemer på andre områder. Fra 2005 til 2009 er der ikke sket de store ændringer i beboersammensætningen. Det bemærkes dog at: der er færre beboere nu end i 2005 og at der er kommet flere enlige forsørgere. Stabilt i både 2005 og 2009 er overrepræsentationen af børn og unge og andelen af indvandrere og efterkommere i boligområdet. Antallet af indvandrere og efterkommere er stabilt, og selvom der bor en stor andel i Maglehøj, så er det, jf. de afprøvede hypoteser omkring problemramte boligområder (figur 1, s.9), ikke nødvendigvis årsag til flere sociale problemer. Det skal dog nævnes, at Lejerbo oplever, at der er en udfordring med den etniske gruppe romaerne. Utilpassede beboere får igen betydning får områdets image og fraflytningsmønster, hvis de øvrige beboere følger sig utrygge. I forhold til de afprøvede hypoteser vedrørende en sammenhæng mellem antallet af beboere på overførselsindkomster og sociale problemer, så er det væsentlig at nævne 23 af 66

at 60 procent er på indkomsterstattende ydelser (figur 1, s. 9). (Kapitel fem kigger nærmere på typen af indkomsterstattende ydelser). Lejerbo oplever desuden en øget udfordring med hensyn til sociale problemstillinger, herunder forsømte børn og unge og utilpassede familier. (kapitel skes undersøger omfanget af kommunale foranstaltninge). Af fraflytningsmønsteret kan man se, at det er beboere med dansk baggrund, der er mobile og flytter, hvilket åbner op for at flere på overførselsindkomst flytter ind. Samlet set ud fra husstandstyper er det dog børnefamilier, der flytter mest. Årsagen til at børnefamilierne flytter kendes ikke, men en hypotese kunne være en stigende utryghed og områdets image. 24 af 66

5 Analyse af forsørgelsesgrundlaget 5.1 Indledning Analysen undersøger omfanget af offentlige ydelser i boligområdet set i relation til resten af kommunen. Allerede i tiden før finanskrisen var der et betydeligt skel mellem Maglehøj og resten af kommunen, hvad angår beskæftigelsesgraden, idet beregninger ifølge Kås statistikken fra 2007 viser, at andelen af beboere på arbejdsmarkedet er 48,8 procent mod 62,5 procent i resten af kommunen. 5.2 Metode til kapitlet Denne del af analysen er baseret på data fra Kommunedataudtræk fra 2009. Tabel 1 viser aldersfordelingen fra 2009, som beregningerne er baseret på. Beregningerne tager udgangspunkt i arbejdsstyrken fra alderen 18 år og opefter. Se i øvrigt bilag 3: Metode. Forklaring til tabellerne Kolonnen % fordeling angiver forholdet mellem aktive sager og antal personer i aldersgruppen målt i procent. Beregningen viser forholdet isoleret for både Maglehøj og Kommunen opdelt på aldersgruppe. Kolonnen Indekstal tager udgangspunkt i pct. fordelingen for både Maglehøj og Kommunen. Kommunens tal er normen og Maglehøj måles i forhold til den norm. Indekstal = 100 betyder, at Maglehøj har en andel aktive sager svarende til niveauet i Kommunen. Indekstal over 100 betyder at Maglehøj har et niveau over kommunen dvs. overrepræsenteret. Indekstal under 100 betyder at Maglehøj har et niveau under kommunen dvs. underrepræsenteret. For eksempel indeks tal 200 kan man sige, at Maglehøj har relativt dobbelt så mange personer på en given ydelse i forhold til kommuneniveauet. Kolonnen Maglehøj kontra Kommunen viser Maglehøjs andel i Kommunens aktive sager. 25 af 66

Aldersfordeling Maglehøj Kommunen Antal % fordeling Antal % fordeling Index tal Norm = 100 Maglehøj kontra Kommunen Hele befolkningen 838 100% 31.082 100% 100 2,70% 0-6 år 106 13% 2.519 8% 156 4,21% 7-17 år 129 15% 4.182 13% 114 3,08% 18-24 år 90 11% 1.845 6% 181 4,88% 25-34 år 113 13% 2.836 9% 148 3,98% 35-49 år 166 20% 6.750 22% 91 2,46% 50-64 år 128 15% 7.056 23% 67 1,81% 65 år + 106 13% 5.894 19% 67 1,80% Tabel 1. 5.3 Definition af forsørgelse Nogle ydelser gives til alle borgere uanset indtægt og andre forhold. De er ikke medtaget i denne analyse. Det gælder for eksempel børnefamilieydelse og folkepension. Nogle ydelser er specifikt rettet mod forhold, som ikke er vurderet til at ville bidrage til karakteristikken af boligområdet. Det gælder for eksempel særligt børnetilskud, som bla. gives til børn, hvis deres ene forælder er død. I analysen af forsørgelsen indgår følgende ydelser: kontanthjælp, førtidspension, flexjob, sygedagpenge, samt supplerende tilskud - børnetilskud og boligstøtte (boligydelse og boligsikring) som er indtægtsafhængige. I de følgende afsnit gives først en kort beskrivelse af betingelser for ydelsen. Derefter gives en karakteristik af boligområdet. 5.4 Kontanthjælp En borger der vil søge kontanthjælp skal melde sig ledig i Jobcentret og stå til rådighed og gøre noget aktivt for at komme i arbejde igen. For at få ret til kontanthjælp skal der være nye forhold der gør sig gældende fx: Arbejdsløshed, Separation, Sygdom, Barsel, Skilsmisse. Der må ikke være indtægter eller formuer, der kan sikre forsørgelsen. Der er forskel på kontanthjælpens størrelse alt efter, om en borger er under eller over 25 år og om vedkommende har forsørgelsespligt eller ej. Kontanthjælpen er afhængig af husstandens indtægt. 26 af 66

Hvis man har opholdt sig udenfor landet i syv ud af de seneste otte år så får man starthjælp. Satsen er lavere end kontanthjælp. Man kan derudover få et forsørgelsestillæg hvis man har børn under 18 år. Når en borger har været på kontanthjælp i seks måneder bliver borgeren ramt af et loft, hvis den samlede støtte (kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte) rammer et vist beløb. Herefter bliver boligstøtte og særlig støtte sat ned. I Halsnæs Kommune er der straks aktivering, hvilket indebærer, at alle der søger om kontanthjælp bliver aktiverede fra den efterfølgende dag hos Job og kompetence. Billedet af kontanthjælp i Maglehøj og hele Halsnæs Kommune Kontanthjælp Maglehøj Kommunen Person % fordeling Person % fordeling Index tal Norm = 100 Maglehøj kontra Kommunen 699062001 Iga.Kthj/Akt. 78 15,7% 590 3,2% 492 13,22% 18-24 år 16 18% 132 7% 248 12,12% 25-34 år 18 16% 129 5% 350 13,95% 35-49 år 30 18% 232 3% 526 12,93% 50-64 år 14 11% 97 1% 796 14,43% Tabel 2 I Maglehøj er der 78 personer på kontanthjælp, hvilket udgør knapt 16 procent af beboerne mellem 18 og 65 år. I kommunen som helhed udgør kontanthjælpsmodtagere kun 3 procent. Det svarer til i indeksberegningen, at der er næsten fem gange så mange kontanthjælpsmodtagere i Maglehøj som i resten af kommunen. Overrepræsentationen gælder for alle aldersintervallerne, men især for borgere i alderen 35 49 år. Her er den procentvise andel i Maglehøj 18 procent mod kun 3 procent i kommunen som helhed. På samme måde udgør de 50-64 årige 11 procent i Maglehøj mod kun 1 procent i kommunen som helhed. Her er tallene dog forholdsvis små og derfor behæftet med stor usikkerhed. I november 2009 var der ni personer på starthjælp i Halsnæs Kommune. Maglehøj står for 13 procent af kommunens samlede kontanthjælpssager. 27 af 66

5.5 Førtidspension Førtidspension ydes til borgere mellem 18 og 65 år, der har dansk indfødsret og har haft fast bopæl her i landet i mindst 3 år. Inden en person tilkendes førtidspension skal det afklares, at vedkommende ikke kan varetage et almindeligt job eller et fleksjob. Med andre ord, skal borgeren have en varig nedsat arbejdsevne. Borgerens sagsbehandler udarbejder en ressourceprofil. Størrelsen på førtidspensionen er afhængig af samlevers eller ægtefælles indtægt. Man må gerne arbejde i et vist omfang ved siden af førtidspensionen. Man kan søge om ekstra økonomisk hjælp til uforudsete udgifter, medicin og sygebehandling. 1. januar 2003 er der sket en ændring af lovgivningen hvad angår førtidspensionister. I dag tales der er om gamle og nye førtidspensionister. Ændringerne angår ydelsens størrelse og mulighed for at søge supplerende ydelser: de gamle får en lavere ydelse har mulighed for at søge en række supplerende tilskud til medicin mv. De nye får en højere ydelse men er til gengæld begrænset i hvor meget ekstra støtte de kan søge. Billedet af førtidspension i Maglehøj og hele Halsnæs Kommune Førtidspension Maglehøj Kommunen Person % fordeling Person % fordeling Index tal Norm = 100 Maglehøj kontra Kommunen 25.005.010-035 Førtidspension 101 20,3% 1.570 8,5% 239 6,43% 18-24 år 1 1% 30 2% 68 3,33% 25-34 år 5 4% 83 3% 151 6,02% 35-49 år 32 19% 394 6% 330 8,12% 50-64 år 63 49% 1.063 15% 327 5,93% Tabel 3 Der er over dobbelt så mange førtidspensionister i Maglehøj i forhold til resten af kommunen ud fra indekset. Ud af den samlede arbejdsstyrke mellem 18 og 65 år på 497 personer er hver 5. beboer på førtidspension (Set i relation til befolkningstallet tabel 1). Disse beboere er med andre ord blevet tilkendt en varig forsørgelse. Det skal i øvrigt ses i relation til at Halsnæs Kommune i sammenligning med andre kommuner ikke ligger højt i statistikken vedrørende antallet af førtidspensionister. Maglehøj står for 6 procent af kommunens samlede førtidspensionssager. 28 af 66

5.6 Fleksjob Fleksjob er stillinger på særlige vilkår, hvor arbejdet tilrettelægges ud fra den enkeltes arbejdsevne. Et fleksjob kan både etableres for personer, der ikke er i beskæftigelse, men også for personer, der er i ansættelse, for at fastholde arbejdsforholdet. Der ydes tilskud til lønnen afhængig af arbejdsevnen. Kommunen betaler arbejdsgiveren ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn på området. Billedet af fleksjob i Maglehøj og hele Halsnæs Kommune Fleksjob Maglehøj Kommunen Person % fordeling Aktive % fordeling Index tal Norm = 100 Maglehøj kontra Kommunen 699062015 Iga.Fleksjob 6 1,0% 265 1,1% 92 2,26% 18-24 år 0 0% 1 0% n/a 0,00% 25-34 år 2 2% 18 1% 279 11,11% 35-49 år 2 1% 110 2% 74 1,82% 50-64 år 2 2% 131 2% 84 1,53% 65 år + 0 0% 5 0% n/a 0,00% Tabel 4 Hvad angår fleksjob, så er tallene for Maglehøj meget små der er 6 personer i fleksjob. 5.7 Sygedagpenge Sygedagpenge skal ses i relation til et ansættelsesforhold. Hvis en borger bliver syg og har været ansat i 13 uger, kan vedkommende få sygedagpenge. Hvis en borger er forsikret i en a-kasse og har været ansat i mindre end 13 uger, kan vedkommende også få sygedagpenge. Arbejdsgiveren får en del af sygedagpengene som refusion fra staten. I jobcentrets sygedagpengeteam laves en indsats for at få borgeren tilbage på arbejdet igen hurtigst muligt. Billedet af sygedagpenge i Maglehøj og hele Halsnæs Kommune Sygedagpenge Maglehøj Kommunen Person % fordeling Aktive % fordeling Index tal Norm = 100 Maglehøj kontra Kommunen 20.005.000 Sygedagpenge 12 2,0% 439 1,8% 111 2,73% 18-24 år 0 0% 23 1% n/a 0,00% 25-34 år 1 1% 58 2% 43 1,72% 35-49 år 6 4% 173 3% 141 3,47% 50-64 år 4 3% 181 3% 122 2,21% 65 år + 1 1% 4 0% 1390 25,00% 29 af 66

I Maglehøj er der 12 personer på sygedagpenge. Tallene kan ikke fortælle i hvor lang tid disse personer er sygemeldt eller hvorfor de er sygemeldt. Set i relation til hvor mange der står udenfor arbejdsmarkedet, så giver det ikke mening at kigge på sygedagpenge som et isoleret udtryk i Maglehøj jf. det ovenstående omkring betingelser for dagpenge. Hvis personerne er i korte ansættelsesforhold, og ikke er forsikret, hvilket formentlig er gældende for mange af borgerne i Maglehøj, så vil de skulle søge kontanthjælp ved en sygemelding. 5.8 Boligstøtte Boligstøtte kan deles op i kategorierne: boligsikring og boligydelse. Boligsikring er målrettet førtidspensionister og borgere under 65 år og boligydelse er målrettet pensionister. Borgere der bor til leje, som i Maglehøj, kan søge om boligstøtte og der er flere forhold, der gør sig gældende: husstandens indtægt og formue, boligens størrelse og indretning og antallet af beboere i boligen. Der er et mindstebeløb, som borgeren skal betale selv og boligsikringen kan højst udgøre 15 procent af huslejen. I præsentationen af de indhentede data, giver ændringen af loven vedrørende førtidspensionister fra 2003 denne opdeling: 1. boligydelse for førtidspensionister fra før 1.1 2003 (beregnet efter sikringsregler) samt 2. boligydelse lejere, der inkluderer nye førtidspensionister efter 1.1. 2003 samt folkepensionister (65+). Billedet af boligstøtte og boligydelse i Maglehøj og hele Halsnæs Kommune Boligstøtte Maglehøj Kommunen Person % fordeling Person % fordeling Index tal Norm = 100 Maglehøj kontra Kommunen 30.005.005 Boligsikring lejere 114 18,9% 792 3,2% 582 14,39% 18-24 år 21 23% 103 6% 418 20,39% 25-34 år 32 28% 189 7% 425 16,93% 35-49 år 41 25% 346 5% 482 11,85% 50-64 år 19 15% 151 2% 694 12,58% 65 år + 1 1% 3 0% 1853 33,33% Tabel 6 Antallet af lejere i Maglehøj der ikke er pensionister eller førtidspensionister, der får boligsikring er 114. De er knapt 6 gange så overrepræsenterede set i relation til resten af kommunen. Overrepræsentationen aldersmæssigt er forholdsvis jævnt fordelt. 30 af 66

Boligstøtte 1 Maglehøj Kommunen Index tal Norm = 100 Maglehøj kontra Kommunen Person % fordeling Person % fordeling 30008005 Boligsik.førtidspens.lejere 20 4,0% 139 0,8% 535 14,39% 18-24 år 0 0% 10 1% n/a 0,00% 25-34 år 2 2% 9 0% 558 22,22% 35-49 år 5 3% 54 1% 377 9,26% 50-64 år 13 10% 66 1% 1086 19,70% Tabel 7 Gamle førtidspensionister (1) der får boligsikring er 20 personer. Boligstøtte 2 Maglehøj Kommunen Person % fordeling Person % fordeling Index tal Norm = 100 Maglehøj kontra Kommunen 30010005 Boligydelse lejere 101 16,7% 997 4,1% 410 10,13% 18-24 år 0% 0 0% n/a 0,00% 25-34 år 1 1% 10 0% 251 10,00% 35-49 år 12 7% 80 1% 610 15,00% 50-64 år 20 16% 186 3% 593 10,75% 65 år + 68 64% 721 12% 524 9,43% Tabel 8 Samlet set udgør gruppen af førtidspensionister (1+2) i Maglehøj der får boligstøtte 53 personer. De ligger primært i aldersgruppen 35 til 64 år. Det er det samme billede for resten af kommunen, men der er forholdsmæssigt mange flere der får ydelsen i Maglehøj. (Der er tale om små tal der er behæftet med stor usikkerhed). Pensionisterne i Maglehøj er overrepræsenteret 5 gange så meget som modtagere af en boligydelse i forhold til kommunen som helhed (indeks 534 for personer 65+). Alt i alt kan man sige, at eftersom både sikring og ydelse er indtægtsbestemt, er Maglehøjs overrepræsentation et billede på den mindreindtægt der er til stede i boligområdet. Bredt set er det et udtryk for at borgerne i Maglehøj er markant dårligere økonomisk stillet end i resten af kommunen. Det bidrager til den sociale profil af boligområdet hvor Maglehøjs beboere er overrepræsenteret i de tre laveste indtægtsgrupper som vist i kapitel fire. 31 af 66

5.9 Børnetilskud Ordinært børnetilskud er til enlige forsørgere, der har barnet boende hos sig. Det er den, der har forældremyndigheden, der skal være enlig forsørger. Er der fælles forældremyndighed, er det den, som barnet opholder sig mest hos, som skal være enlig forsørger. Hvis man er enlig forsørger og har barnet boende hos sig, kan man derudover få et ekstra børnetilskud. Forælderen må ikke bo sammen med en partner. Tilskuddet er med andre ord afhængigt af at forælderen er enlig forsørger og at husstandsindtægten derved er belastet. Billedet af børnetilskud i Maglehøj og hele Halsnæs Kommune Børneydelser Maglehøj Kommunen Index tal Norm = 100 Maglehøj kontra Kommunen Person % fordeling Person % fordeling 50005015 Ord. & ekstra børnetilskud 60 10,0% 815 3,3% 298 7,36% 18-24 år 6 7% 42 2% 293 14,29% 25-34 år 25 22% 181 6% 347 13,81% 35-49 år 26 16% 512 8% 206 5,08% 50-64 år 3 2% 76 1% 218 3,95% 65 år + 0 0% 4 0% n/a 0,00% Tabel 9 Modtagerne af børneydelser (ordinært og ekstraordinært børnetilskud) i Maglehøj og i Halsnæs Kommune ligger primært i aldersgruppen 25-49 år, men der er forholdsvis mange flere modtagere i Maglehøj end i resten af kommunen. Ud af Maglehøjs beboere udgør modtagerne 10 procent mod kun 3,3 procent for modtagere i resten af kommunen. Forholdsmæssigt udgør Maglehøjs modtagere knapt tre gange så mange som i resten af kommunen. 5.10 Delkonklusion på analyse af forsørgelsesgrundlaget Som kapitlet blev indledt med, så var 48,8 procent af beboerne i Maglehøj over 15 år på arbejdsmarkedet i 2007. Det vil sige at over halvdelen er afhængig af offentlig forsørgelse. I forhold til de typer offentlig forsørgelse, der er medtaget i denne analyse er der en stor overrepræsentation i Maglehøj, når man sammenligner med kommunen som helhed. Samlet set har Maglehøj 5,14 procent af kommunens samlede antal sager hvad 32 af 66