Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP
Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP... 2 1.Bggrund... 2 2.Køekrftpritet hvd er det?... 2 3.Formål og orgnistion... 3 4.Brugere og nvendelsesområder... 3 5. Produktion f sttistiken... 3 5.1 Omfng - dækning... 3 5.2. Dtkilder... 3 5.2.1.1 Priser for det privte forrug undtget husleje... 4 5.2.1.2 Priser for husleje... 4 5.2.1.3 Priser for investeringer... 5 5.2.1.4 Priser for offentlige udgifter... 5 5.2.1.5 Sundheds undersøgelsen... 5 5.2.2 Udgiftsndele og ntionlregnsksdt... 6 5.2.3 Vlutkurs og efolkningstl... 6 5.2.3.1 Vlutkurs... 6 5.2.3.2 Befolkningstl... 6 6.Grupperinger- Nomenkltur... 6 7.Beregning... 7 7.1 EKS-metoden... 7 8.Resultter... 8 8.1 Hyppighed... 8 8.2. Implementeringsklendr... 9 8.3. Præsenttion f reslutter... 10 9. Forskelle og fælles træk mellem Eurostts og OECD PPP undersøgelse... 11 10. Distriutionsknler... 11 1
Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP 1.Bggrund Den europæiske køekrftsundersøgelse er et interntionlt sttistisksmrejde, hvor de deltgende lnde lndt ndet er nsvrlige for dtindsmling, mens EU's sttistiske kontor, Eurostt, er nsvrlig for eregning f resultterne. Vlidering f dt udføres i en interktiv proces mellem deltgende lnde og Eurostt. Til sidst giver deltgende lnde en endelig godkendelse f deres dt, før Eurostt pulicerer resultter. Resultterne nvendes primært til prisniveujustering f ntionlregnskskomponenter, for t kunne foretge reløkonomiske smmenligninger mellem lnde. Derudover nvendes køekrftpriteter til opgørelse f smmenlignelige indeks for prisniveuet i forskellige lnde. For t kunne foretge reløkonomiske smmenligninger mellem lnde er det nødvendigt t omregne til en fælles vlut. En f mulighederne er t omregne med vlutkursen. Omregning med vlutkursen tger imidlertid ikke hensyn til forskelle i prisniveuet i de lnde, der skl smmenlignes. Hvis der omregnes med vlutkursen vil der således være en tendens til, t fx BNP overvurderes i lnde med et reltivt højt prisniveu, mens det undervurderes i lnde med reltivt lvt prisniveu. Omregning med vlutkursen etyder derudover, t en ændret kurs vil medføre, t et lnd forekommer edre eller ringere stillet i smmenligning med ndre lnde, uden t der nødvendigvis er sket reløkonomiske ændringer. Ved nvendelsen f køekrftpriteter til omregning til en fælles vlut tges derimod højde for forskelle i prisniveuer. Køekrftpriteten udtrykker de reltive priser mellem to eller flere lnde. Omregning f fx et lnds BNP til en nden vlut med køekrftpritet svrer til t opgøre det pågældende lnds BNP korrigeret for forskelle i prisniveu, således t der kn foretges rele eller mængdemæssige smmenligninger mellem de to lnde. Generelt mindskes forskelle i rel produktion og indkomst mellem rige lnde (med et reltivt højt prisniveu) og fttige lnde (med et reltivt lvt prisniveu) etydeligt, når der omregnes med køekrftpriteter i stedet for vekselkurser. 2.Køekrftpritet hvd er det? Køekrftpriteten udtrykker de reltive priser. I dens simpleste form defineres en køekrftpritet som prisforholdet mellem ntionle vluter for den smme vre eller tjeneste i forskellige lnde. Hvis en estemt vre, fx et rugrød, i Dnmrk koster 15 kr. og i Tysklnd 1,5 euro, er køekrftpriteten for rugrød mellem Dnmrk og Tysklnd 15/1,5 = 10kr./euro. Omregnes et rugrød i Dnmrk med køekrftpriteten vil det hve en værdi på 15 kr./10kr./euro = 1,5 euro, svrende til værdien f et rugrød i Tysklnd. Er vlutkursen fx 7,5 kr./euro, og omregnes et rugrød i Dnmrk til 15 kr. med denne kurs, vil det derimod svre til en værdi på 15 kr./7,5 kr./euro = 2 euro. Smmenligning seret på omregning med vlutkursen giver således et forkert illede t de rele størrelser. Jo længere vlutkursen ligger fr køekrftpriteten, jo mere misvisende vil smmenligninger på sis f omregning med vlutkursen være. 2
3.Formål og orgnistion Formålet med køekrftpriteter (også kldet Purchsing Power Prities - PPP) er t elyse de reltive priser i forskellige lnde. De nvendes til interntionle reløkonomiske smmenligninger og til opgørelse f prisniveuindeks. Ved t omregne fx BNP og ndre ntionlregnsksposter med køekrftpriteter tges der højde for forskelle i lndenes prisniveuer, således t de omregnede elø liver relt smmenlignelige. Hvis der omregnes ved hjælp f vlutkursen, tges derimod ikke højde for forskelle i prisniveuer. I Europ foretges prisundersøgelserne i det såkldte ECP-smrejde (Europen Comprison Progrmme), som omftter 37 lnde (EU-27, EFTA lnde,eu nsøgerlndene, smt Blkn lnde). Arejdet koordineres f Eurostt. http://epp.eurostt.ec.europ.eu/portl/pge/portl/eurostt/home. OECD koordinerer rejde for dets ikke-europæiske medlemslnde. Resultterne fr Eurostts og OECD progrm indgår i en glol smmenligning, Interntionl Comprison Progrmme (ICP) http://siteresources.worldnk.org/icpext/resources/icp_2011.html der koordineres f IMF og Verdensnken. 4.Brugere og nvendelsesområder De vigtigste rugere f køekrftpriteter er interntionle orgnistioner, som EU, OECD, Verdensnken, FN og ILO, ministerier, forskningsinstitutioner, pengeinstitutter og ndre privte virksomheder. Køekrftpriteter nvendes hovedsgeligt til interntionle smmenligninger f BNP og dets komponenter. EU kommission nvender BNP per indygger, omregnet med køekrftpriteter som sis for tildeling f midler fr Strukturfonden for t reducere økonomiske uligheder mellem og inden for de 27 EU lnde. Godt 30 procent f Kommissionens totle udget ruges på strukturfondene. Allokeringen f hovedprten f fondsmidlerne sker på sis f BNP- pr. indygger, omregnet med PPP. ILO nvender køekrftpriteter til interntionle smmenligninger f rejdsproduktivitet. Offentlige og privte virksomheder og institutioner nvender køekrftpriteter til regulering f udsttionerede medrejderes lønninger. 5. Produktion f sttistiken 5.1 Omfng - dækning Køekrftundersøgelsen dækker et redt udvlg f vrer og tjenester, der indgår i BNP og er definerede i ESA95. 5.2. Dtkilder Popultionen estår f vrer og tjenester som indgår i det privte og offentlige forrug, smt f vrer og tjenester som indgår i de fste ruttoinvesteringer. Stikprøven f vrer og tjenester smmensættes, så den er repræsenttiv for det ntionle forrugsmønster og smtidig smmenlignelig mellem lnde. 3
5.2.1 Priser Priser er gennemsnitlige ntionle priser for velspecificerede vrer og tjenesteydelser, som er repræsenttive for forrugsmønsteret i et lnd. Priserne er mrkedspriser, som forrugerne fktisk etler, dvs. inklusive moms og fgifter. Tiludspriser medtges kun i meget egrænset omfng under visse forudsætninger: hvis produkterne med tiludspriser hr været på mrkedet i min 4 uger i træk. For Dnmrks vedkommende medtges tiludspriser på øl, sodvnd, kffe og leer, idet en stor del f omsætningen på disse vrer sker til tiludspriser. 5.2.1.1 Priser for det privte forrug undtget husleje Køekrftpriteter for privt forrug opgøres på ggrund f gennemsnitlige ntionle priser for velspecificerede vrer og tjenester, som er repræsenttive for forrugsmønsteret. Priserne indsmles i hovedstdsområdet og justeres gefter til årlige gennemsnitlige ntionle priser. Priserne indsmles vh. prisindsmlere, der esøger de enkelte forretninger, smt ved nvendelse f prislister for større kæder og fr Internettet. Der foretges 6 prisundersøgelser over en treårig periode: 3 årig cyklus U ndersøgelse 1.års cyklus 2.års cyklus 3.års cyklus U ndersøgelse 1 U ndersøgelse 2 Fødevrer, drikkevrer og tok H us og hve Tjenester Trnsport, resturnter og Beklæ dning og fodtøj hoteller M øler og sundhed 1/3 f de vrer og tjenester, som indgår i det privte forrug, prissættes hvert år, og for de resterende 2/3 nvendes de tilsvrende forrugerprisindekset til ekstrpolering for de mellemliggende år. Produktudvlget for hver undersøgelse foretges i tæt smrejde mellem deltgende lnde, og kn vriere etydelig fr en undersøgelse til den nden. 5.2.1.2 Priser for husleje De grundlæggende kilder til huslejeniveu, der inderettes til Eurostt, er Dnmrks Sttistiks ntionl huslejeundersøgelsen og Byg- og Boligregisteret (BBR). Priser for huslejeniveu eregnes en gng årligt, og omftter kun de f Eurostt foruddefinerede oliggrupper (ifølge oligtyper, størrelser og vrmetyper). Dt fr Byg- og Boligregisteret (BBR) om smlede ntl f oliger (oligestnden) og kvlitetsindiktorer strtificeres i overensstemmelse med nmodningen fr Eurostt og nvendes som mængdevægte ved ggregering f huslejeniveuer for enkelte oliggrupper til et overordnet huslejeniveu. Huslejeniveu er opgjort som et ritmetisk gennemsnit f lle huslejer, der tilhører foruddefinerede oliggrupper. 4
Den gennemsnitlige kvdrtmeterpris er opgjort som en sum f lle huslejer for foruddefinerede oliggrupper divideret med summen f oligrelet i den pågældende oliggruppe. 5.2.1.3 Priser for investeringer Undersøgelsen for investeringer estår f en undersøgelse for mskiner og udstyr og en for yggeprojekter. Undersøgelserne for mskiner og udstyr gennemføres hvert ndet år. Produktudvlg lves i smrejde mellem de deltgende lnde, seret på de smme kriterier som i undersøgelser for det privte forrug. D de fleste lnde ikke hr et tilsvrende indeks (som HICP for det privte forrug) til t fremskrive PPPer for år mellem to undersøgelser nvendes interpolering til t derivere vregruppernes PPPer. Disse PPPer for år t eregnes som geometrisk gennemsnit f lle vregruppernes PPPer for t-1 og t+1. Anvendelse f implicitte prisdefltorer for de enkelte lndes NR er ikke mulig, d disse dt kun er tilgængelige på et højere ggregerings niveu. Eurostt eregner PPPer for reference år t 12 måneder efter års fslutning, hvilket etyder t priser for mskiner og udstyr indsmlet i t+1 llerede er vlideret. Udvlgte yggeprojekter, prissættes årligt ved nvendelsen f komponentomkostningsmetoden. 5.2.1.4 Priser for offentlige udgifter Køekrftpriteter for offentlige udgifter opgøres på grundlg f oplysninger fr DSts lønsttistik. Mrkedspriser for offentlige tjenesteydelser eksisterer ikke, og derfor ruges lønomkostningerne i offentlig sektor som dtinput. Opdtering f lønomkostninger foretges årligt og omftter lønomkostningerne i den offentlige sektor for en række forskellige erhverv, der defineres i overensstemmelse med Interntionl Stndrd Clssifiction of Occuption (ISCO88), som sikrer smmenlignelighed på tværs f lndene. 5.2.1.5 Sundheds undersøgelsen Inden for rmmerne f ECP progrmmet eregnes PPP for hospitlsvæsen ved nvendelsen f input metoden. Til t fnge produktivitets forskelle mellem lndene og lve en mere meningsfuld mængdesmmenligning imellem lndene vil Eurostt skifte til output metoden. Denne metode hr til formål t producere interntionlt smmenlignelige kvsi-priser for udvlgte hospitlsydelser. Sundhed undersøgelsen indføres som test undersøgelse fr 2011. Prisdt vil være seret på enhedspris/qusi pris estimeret på ggrund f prislister på 40 output-serede hospitlsydelser i somtiske hospitler. Når det gælder vægtning er den nuværende NR klssifiktion f sundhedsvæsensudgifter ikke tilpsset til defltering f output serede PPPs og derfor er det nødvendig t opygge en ny klssifiktion seret på informtionen fr System of Helth Accounts (SHA). De totle udgifter fr NA vil live nvendt og llokeret ifølge opdeling i SHA. OECD hr plnlgt t eregne PPP for hele sundhedsvæsenet og udrejde et sæt f mængde dt. Output serede PPS gør det muligt t måle udyttet f sundhedssektorenes produktion i stedet for den hidtidige metode, hvor mn måler omkostningerne. 5
5.2.2 Udgiftsndele og ntionlregnsksdt 5.2.2.1 Udgiftsndele fr ntionlregnsk - vægte Prisdt fr disse dtkilder vægtes med udgiftsndele fr ntionlregnsket. Disse vægte opdteres årligt og nvendes også til vægtning f ggregerede køekrftpriteter. 5.2.3 Vlutkurs og efolkningstl 5.2.3.1 Vlutkurs De vlutkurser, der nvendes til omregning f ntionlregnsksudgifter i ntionle vluter til euro kommer fr Den Europæiske Centrlnk. 5.2.3.2 Befolkningstl Befolkningstllene der er nødvendige for eregningen f per indyggere indiktorer er fr Eurostts ntionlregnsks/demogrfiske dtse. 6.Grupperinger- Nomenkltur Køekrftsundersøgelsen følger klssifiktion f BNP-nvendelsen i henhold til ESA95. Grupperingen f vre- og tjenester til privt forrug sker i henhold til COICOP (Clssifiction of Individul Consumption y Purporse).Offentligt forrug f vrer- og tjenester er grupperet efter COFOG (Clssifiction of the Functions of the Government). Vrer i lt, investeringsgoder og tjenester i lt er klssificeret i henhold til CPA (Clssifiction of Products y Activity). Resultterne offentliggøres i henhold til grupperingerne i SNA (System of Ntionl Accounts) og ICP (Interntionl Comprison Progrmme). I SNA opdeles forruget efter hvem, der etler for vrer og tjenester, i ICP grupperes efter hvem, der forruger vrer og tjenester. I følge SNA grupperes offentlige udgifter til sundhedsvæsen, undervisning og socile institutioner derfor under det offentlige forrug. I ICP grupperes de tilsvrende udgifter derimod under privt konsum, d ydelserne forruges f den privte sektor. Denne gruppering foretges for t undgå forskelle, der ellers ville opstå mellem lnde, hvor husholdningerne selv etler for disse ydelser og lnde, hvor ydelserne er helt eller delvist offentligt finnsieret. 6
7.Beregning 7.1 EKS-metoden Eurostt og OECD ruger Èltetö-Köves-Szulc (EKS)-metoden åde til eregningen f PPP'er for sisgrupper og til t ggregere dem. Beregningen f køekrftpriteter på det mest detljerede niveu sker i to omgnge. Først eregnes ilterle køekrftpriteter, dernæst eregnes multilterle køekrftpriteter. De ilterle køekrftpriteter viser det reltive prisniveu for hvert lnde pr i undersøgelsen og eregnes i tre trin: I første trin eregnes indeks ( L ) for de reltive priser mellem lnd og lnd for de produkter som er repræsenttive i lnd, men ikke nødvendigvis i lnd : L k = i= 1 p p i i 1 k i p : Priser på vrer i lnd som er repræsenttive i lnd i p : Priser på repræsenttive vrer i lnd Der summeres over i = 1,2,,k, som ngiver de vrer, der er repræsenttive i lnd. I ndet trin eregnes indeks ( P ) for de reltive priser mellem lnd og lnd for de produkter som er repræsenttive i lnd, men ikke nødvendigvis i lnd : Ρ = m r = 1 p p r r 1 m p : Priser på vrer i lnd som er repræsenttive i lnd r p : Priser på repræsenttive vrer i lnd r Der multipliceres over r = 1,2,,m, som ngiver de vrer, der er repræsenttive i lnd. I tredje trin eregnes de ilterle priteter, såkldte Fisher-priteter, F, som det geometriske gennemsnit f de to indeks ovenfor: F = 1 ( L P ) 2 * Priteterne seres herved på en vrekurv, som er lige repræsenttiv for de to lnde. 7
Der vil uundgåeligt være vregrupper, hvor der på grund f mnglende prisdt i ét f lndene ikke kn eregnes ilterle priteter. Der gælder i sgens ntur i særlig grd for lnde, hvor der er etydelig forskel på de vrer og tjenester, der omsættes fx mellem nord- og sydeuropæiske lnde. Mnglende priteter eregnes i disse tilfælde vi et tredje lnd, hvor der er priteter for en smmenlignelig vre. Hvis der fx for Dnmrk og Itlien mngler en pritet for en estemt vre, mens der for en tilsvrende vre foreligger priteter mellem Dnmrk og Tysklnd og Tysklnd og Itlien, estimeres den mnglende pritet mellem Dnmrk og Itlien ved t smmenkæde priteterne for Dnmrk/Tysklnd og Tysklnd/Itlien. Fisher-priteter opfylder kriteriet for lndeomytning. Derimod er de ikke trnsitive. Det etyder, t hvis der er tre lnde A, B og C, svrer forholdet mellem PPP mellem A og C og PPP mellem B og C ikke til PPP mellem A og B: PPPAC / PPPBC =,/ PPPAB. Mtrixen kn gøres trnsitiv ved t nvende EKS-proceduren. Trnsitivitet opnås ved t ersttte PPP mellem hvert lndepr med det geometriske middeltl opløftet til nden potens f den pågældende PPP og lle tilhørende indirekte PPP'er mellem prret, der er hentet ved t ruge ndre lnde som ro. De resulterende EKS-PPP'er fviger så lidt som muligt fr de oprindelige inære PPP'er. Dvs. trnsitiviteten opnås ved t eregne de multilterle køekrftpriteter. Hermed sikres, t smmenligninger mellem to lnde kn foretges gennem et tredje lnd, med smme resultt som hvis smmenligningen foretges direkte. De multilterle priteter eregnes ved hjælp f den såkldte EKS-metode (Elteö-Köves-Szulc) som: EKS z = j= 1 F j F j 1 z EKS : Multilterl pritet mellem lnd og j F : Fisher-priteter mellem lnd og lnd j F : Fisher-priteter mellem lnd og lnd j j Der multipliceres over de j = 1, 2,, z lnde, der indgår i undersøgelsen. De eregnede EKSpriteter er udtrykt med et estemt lnd som smmenligningsgrundlg. Ved en simpel stndrdisering f EKS-priteterne kn de normeres, således t smmenligningsgrundlget (indeks = 100) liver gennemsnittet f lle lnde i undersøgelsen eller en estemt gruppe f lnde, fx EU-27. For mere om metoden, se Eurostt-OECD metodologiske mnuel om køekrftspriteter. Eurostt - OECD Methodologicl mnul on purchsing power prities http://epp.eurostt.ec.europ.eu/cche/ity_offpub/ks-be-06-002/en/ks-be-06-002-en.pdf 8.Resultter 8.1 Hyppighed og revision (opdtering) Resultterne eregnes og offentliggøres årligt. Referenceperiode er klenderåret. Foreløige resultter foreligger 12 måneder efter referenceperiode. Eurostt foretger også en "nowcst" for året efter t+6 måneder. Det sker, når Eurostt modtger det første sæt ntionlregnsksskøn over året t fr lndene. 8
Nowcst producerer kun resultter på BNP-niveuet. Efter 24 måneder foreligger reviderede, men stdigvæk foreløige resultter eregnet med reviderede ntionlregnskstl. Endelige resultter foreligger 36 måneder efter referenceåret. Disse resultter er endelige og revideres heller ikke i tilfældet f revision i forskellige lndes ntionlregnskstl. De endelige eregninger gentges kun under specielle omstændigheder nemlig: For t tge højde for større ændringer i systemet til smmensætning f ntionlregnsket, eller hvis der opdges en fejl i enten sisdt eller eregningen. I 2004 pulicerede Eurostt reviderede resultter for årene 1995 til 2000 der vr den periode, hvor EU-medlemsstterne og lnde, der er ssocieret med EU gik fr ESA 79 til ESA 95. Hvis der skl foretges en ny eregning, skl fejlen findes inden for tre måneder efter offentliggørelsen f de endelige resultter. Fejlen skl mindst resultere i en ændring på 0,5 procent i relt BNP pr. indygger for mindst ét f de deltgende lnde, for t resultterne f den nye eregning skl offentliggøres og ersttte de resultter, der oprindeligt lev udsendt. 8.2. Implementeringsklendr Alle undersøgelser på nær Mskiner og udstyr og Forrugsgoder gennemføres årligt og implementeres således årligt i pågældende reference år. Som nævnt ovenfor for Mskine og udstyr nvendes interpolering for non-survey år. For forrugsgoder gælder en ndet implementeringsprksis: To undersøgelsesresultter for undersøgelsesåret medtgees uden ændringer. For årene hvor der ikke lev gennemført pågældende undersøgelse, ekstrpoleres eller retrpoleres resultterne ved nvendelsen f den detljerede HICP. Tel viser, hvordn de forskellige forrugsundersøgelser implementeres for reference år 2009 ved den årlige ggregering. Referenceår Undersøgelse 2007 2008 2009 E06-1 (t-3) ekstrpoleret E06-2 (t-3) ekstrpoleret E07-1 (t-2) implementeret uden ændringer ekstrpoleret E07-2 (t-2) implementeret uden ændringer ekstrpoleret ekstrpoleret E08-1 (t-1) retrpoleret implementeret uden ændringer ekstrpoleret E08-2 (t-1) retrpoleret implementeret uden ændringer ekstrpoleret E09-1 t retrpoleret implementeret uden ændringer E09-2 t retrpoleret implementeret uden ændringer E10-1 t+1 retrpoleret 9
8.3. Præsenttion f reslutter Resultterne viser mv. de NR udgifter og PPPer, som nedenstående resultter er seret på : de nominelle udgifter omregnet til euro og de tilsvrende indeks, smt indeks per indygger de reelle udgifter omregnet med PPP og de tilsvrende mængdeindeks, smt indeks per indygger prisniveu-indeks. BNP per indygger smt prisniveuindeks for vregrupper og ggregter, smt BNP etrgtes som hovedprodukter f PPP undersøgelsen. I EU-prisundersøgelsen ngives fx BNP per indygger omregnet med køekrftpriteten og opgjort som indeks med gennemsnittet f EU=100. Hvis fx indekset for det dnske BNP per cpit er 118 og det tilsvrende indeks for Spnien er 82, etyder det t det dnske BNP per cpit er 18% højere end EU-gennemsnittet, mens det spnske BNP per cpit er 18% lvere end gennemsnittet. Prisniveujusterede økonomiske ggregter pr. indygger hr til formål t give en indiktion f størrelsesordenen f disse i et lnd i forhold til ndre lnde. De kn derimod ikke ruges til en rngorden, hvis forskelle lndene imellem er mindre end 5 procentpoint, d der er en vis usikkerhed omkring deres interne rngering. I det såkldte prisniveuindeks smmenholdes køekrftpriteten med den fktiske vlutkurs, hvorved mn får et udtryk for den reelle forskel i prisniveuet mellem lndene. I eksemplet ovenfor koster et rød i Dnmrk 15 kr., men mn kn nøjes med t veksle 11,25 kr. til 1,5 euro for t få et rød i Tysklnd. Efter vlutomveksling er prisniveuet for rød med ndre ord 33% højere i Dnmrk end i Tysklnd. Hvis e er vlutkursen (kr./euro) og PTy og PDk det generelle prisniveu i henholdsvis Tysklnd og Dnmrk, eregnes prisniveuindekset som (PDk/PTy)/e. I eksemplet liver det (15 kr./1,5 euro)/7,5 kr./euro = 1,33, som ngiver t prisniveuet er 33% højere i Dnmrk. Prisniveuindekset er smtidig et mål for forskellen i vlutens køekrft hjemme og i udlndet. I eksemplet er kroners køekrft mindre i Dnmrk end i Tysklnd, fordi vlutkursen fviger fr køekrftppriteten. I Dnmrk hr 15 kr. smme køekrft som 15 kr./1,33 = 11,25 kr., der veksles til euro og ruges i Tysklnd. Mere generelt etyder det, t fx 100 kr. i Dnmrk hr smme køekrft som 100 kr./1,33 = 75 kr., der veksles til euro og ruges i Tysklnd. Prisniveuindeks for vregrupper og ggregter op til BNP. I EU-prisundersøgelsen ngiver prisniveuindekset prisniveuet i forhold til gennemsnittet f EU. Hvis fx Dnmrk hr et prisniveuindeks på 126 og Spnien hr et indeks på 95, etyder det t prisniveuet i Dnmrk er 26% højere end gennemsnittet i EU, mens prisniveuet i Spnien er 5% lvere end EU-gennemsnittet. 10
9. Forskelle og fælles træk mellem Eurostts og OECD PPP undersøgelse Forskelle: Lndedækning: Eurostt dækker EU 27 lnde, EFTA lnde, lle Blkn lnde smt lle nsøgerlnde. OECD dækker ikke- europæiske OECD medlemslnde og en række f europæiske lnde, der hverken er medlem f EU eller OECD. Tidspln: Eurostt årligt, OECD hver tredje år Eurostt pulicerer med EU-27 = 100, mens OECD pulicerer med OECD=100 Fælles træk: Smme metodologi Èltetö-Köves-Szulc (EKS) metode Smme NRs udgiftsklssifiktion Resultterne puliceres i fællessket som stndrd set f teller, der dækker smme nlytiske ktegorier, smme lnde og gruppe f lnde; Resultter f de to øvelser overholder fixity convention når de smmenlægges. Den reltive plcering f lndene kn ændres, når smmensætningen f den gruppe f lnde, der smmenlignes, ændres. D resultterne for EU ruges til dministrtive formål, kræver Eurostt, t det kun er ét sæt f resultter, der nerkendes som det officielle resultt for EU. Eurostt og OECD er derfor levet enige om, t de officielle resultter for EU-medlemsstterne forliver uændret, når disse lnde medtges i smmenligninger med en større gruppe f lnde, f.eks. OECD. Dette kldes fixity convention. Den dækker lle lnde, der deltger i Eurostt- og OECD-smmenligninger, smt lle lnde der indgår i Interntionl Comprison Progrmme (ICP). 10. Distriutionsknler Eurostt:http://epp.eurostt.ec.europ.eu/portl/pge/portl/purchsing_power_prities/dt/dtse - OECD: http://www.oecd.org Eurostt: Sttistics in Focus; årlig offentliggørelsen f foreløige og endelige resultter for lnde som deltger i ECP OECD: Ntionl Accounts, årlig offentliggørelsen f resultter for de lnde som indgår i OECD Nyt fr Dnmrks Sttistik og Sttistiske Efterretninger. 11