Indtægtsprognose 2018-2021
1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti for budget 2018 og KL s tilskuds- og udligningsmodel for overslagsårene 2019 2021. 1 Den nye prognose er beskrevet i dette notat. Desuden beskrives ændringer i indtægtsgrundlaget som følge af økonomiaftalen for 2018 mellem regeringen og KL. Ændringerne af indtægterne for skat, tilskud og udligning for perioden 2018 2021 fremgår af tabel 1. Der er samlet tale om en opjustering af indtægterne i 2018 med 33,2 mio. kr., mens der for årene 2019 2021 er sket en nedjustering af indtægterne med 13,8-17,8 mio. kr. i de enkelte år. Opjusteringen af indtægterne i 2018 skyldes især et tilskud til styrkelse af kommunens likviditet, en højere kommunal indkomstskat og en højere dødsboskat, som overstiger højere udgifter til især hovedstadsudligning og lavere indtægter fra især bloktilskud, beskæftigelsestilskud og selskabsskat. Opjusteringen af indtægterne i 2018 er fordelt på en opjustering af skatteindtægterne med 40,4 mio. kr. og en nedjustering af tilskuds- og udligningsbeløbene med 7,2 mio. kr. De enkelte ændringer i skatteindtægter samt i tilskud og udligning er gennemgået i afsnit 2 og 3 nedenfor. Tabel 1. Indtægtsprognose forskel mellem vedtaget budget 2017 og statsgaranti 2018 Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 I alt Ændring skatteindtægter -40,4-2,0-22,1-65,7-130,2 Ændring tilskud og udligning 7,2 16,5 35,9 83,5 143,1 Samlet indtægtsprognose -33,2 14,5 13,8 17,8 12,9 Note: + er et træk på kassebeholdningen, - er en kasseopbygning. I bilag 1 fremgår kommunens indtægtsprognose for de enkelte år fra 2018 til 2021. 1 I overslagsårene 2019-2021 er beregningen baseret på de skønnede statsgaranterede udskrivningsgrundlag for hvert af disse år. Skatteprognosens skøn over udskrivningsgrundlaget i overslagsårene er baseret på KL s skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget fordelt på de enkelte skattekomponenter. 2
Indtægterne fra den udmeldte statsgaranti 2018 afspejler indholdet i økonomiaftalen mellem regeringen og KL for budget 2018, herunder følgende: Ekstraordinært finansieringstilskud er der på landsplan afsat 3,5 mia. kr. til i 2018, hvoraf Fredensborg Kommune modtager 10,5 mio. kr. Da det ekstraordinære finansieringstilskud fortsat italesættes som et engangstilskud, forudsættes det i indtægtsprognosen, at det bortfalder fra 2019. Det kommunale udgiftsloft, der er udgangspunktet for den kommunale serviceramme for 2018, er løftet med 800 mio. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd. Heraf udgør Fredensborg Kommunes andel 5,4 mio. kr. Kommunernes anlægsinvesteringer er løftet med 700 mio. kr. i 2018. Heraf udgør Fredensborg Kommunes andel 4,7 mio. kr. I beløbene ovenfor er der forklaret 20,7 mio. kr. af de 33,2 mio. kr., som Fredensborg Kommunes indtægter i 2018 er opjusteret med. Desuden er indtægterne fra dødsbobeskatningen steget i skatte- og tilskudsmodellen med 6,7 mio. kr. i forhold til det af kommunen budgetterede beløb. Fredensborg Kommunes indtægter fra den kommunale indkomstskat stiger endvidere med 58,8 mio. kr. i 2018. Kommunen får dog ikke fuldt udbytte af de højere indkomstskatter, da nettoindtægterne på tilskud og udligning falder ved højere indkomstskatter. Desuden skal det nævnes, at Folketinget den 2. juni 2017 vedtog en række ændringer af vurderingsloven foruden et følgelovforslag, som bl.a. ændrer i lov om kommunal ejendomsskat. En konsekvens heraf er bl.a., at land- og skovbrugsejendomme undtages fra ejendomsvurdering, hvilket bl.a. medfører, at disse ejendomme ikke fremover kan pålægges dækningsafgift. For disse ejendomme er det fremover kun grundværdierne, som skal vurderes og beskattes. Kommunen forventer fremadrettet årligt en mindre indtægt fra dækningsafgiften på 1,3 mio. kr., som derfor er fratrukket i budgettet. Denne indtægt blev i 2017 øget fra 54 t.kr. som en følge af, at kommunen fik redefineret drift af statsskove fra erhvervsmæssig til ikke-erhvervsmæssig drift, jf. tidligere udvalgssag herom. 2. Skatteindtægterne I dette afsnit gennemgås de enkelte ændringer i skatteindtægter for 2018. Desuden gennemgås forudsætninger for overslagsårene 2019-2021. 3
Samlet set er skatteindtægterne opjusteret med 40,4 mio. kr. i 2018 (merindtægt), som er fordelt på følgende: Indtægterne fra den kommunale indkomstskat stiger med 58,8 mio. kr. (merindtægt). En del af forklaringen kan være, at Fredensborg Kommune i 2016 vurderede, at engangsindtægter i skattegrundlaget fra fondsuddelinger ikke ville fortsætte i 2018, da der var tale om engangsindtægter fra en enkelt person. Der er dog i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018 indregnet engangsindtægter. I overslagsårene er der indlagt indtægter fra den kommunale indkomstskat ud fra skatte- og tilskudsmodellen. Udgifterne til afregningen vedrørende det skrå skatteloft stiger med 0,8 mio. kr. (merudgift). Indtægterne fra selskabsskat falder med 15,6 mio. kr. (merudgift). Til gengæld skal Fredensborg Kommune betale 7,4 mio. kr. mindre i udligning af selskabsskat. De faktiske indtægter i 2018 fra selskabsskatten er udmeldt til kommunerne, mens overslagsårene prognosticeres af kommunerne selv. SKAT har på forespørgsel oplyst, at den kommunale andel af selskabsskat før mellemkommunal fordeling fra Coloplast A/S som er langt den største betaler af selskabsskat til kommunen 2 vil falde fra 82,2 mio. kr. i 2018 til 23,0 mio. kr. i 2019. Kommunen har på den baggrund estimeret, at kommunens samlede selskabsskat på 87,9 mio. kr. i 2018 vil falde til 43,7 mio. kr. i 2019-2021. Til gengæld har Fredensborg Kommune i 2018 en udgift til udligning af selskabsskat på 17,8 mio. kr. mod en indtægt fra udligning af selskabsskat på 5,7-5,8 mio. kr. i 2019-2021. Dvs. at budgetpåvirkningen efter udligning falder til ca. det halve, men stadig udgør godt 20 mio. kr. årligt i forventede netto mindreindtægter fra selskabsskatter. Hvis selskabsskatten i overslagsårene havde været den samme som i 2018, ville der i overslagsårene alt andet lige have været en kasseopbygning i forhold til vedtaget budget 2017 fremfor et træk på kassebeholdningen, som indtægtsprognosen i tabel 1 viser for overslagsårene. Skatteindtægter fra kildeskattelovens 48 E, som bl.a. vedrører forskerskat, stiger med 0,2 mio. kr. (merindtægt). Skatten er vanskelig at prognosticere, hvorfor der er taget udgangspunkt i niveauet for 2016 regnskabet på 1,9 mio. 2 Coloplast A/S andel af den samlede kommunale andel af selskabsskat før mellemkommunal fordeling udgør 70,0 pct. 4
kr. 3 for årene 2018-2021. Hvis der i stedet var budgetteret med gennemsnittet af forskerskatten for årene 2013-2016, ville der være budgetteret med 2,3 mio. kr. for årene 2018-2021. Indtægterne fra dødsbobeskatningen stiger i skatte- og tilskudsmodellen med 6,7 mio. kr. (merindtægt), mens prognosticeringen af dødsbobeskatningen på 1,5 mio. kr. for budgetoverslagsårene 2019-2021 er beregnet med udgangspunkt i gennemsnittet for perioden 2013-2016 ud fra en konservativ tilgang. Både dødsboskatten i 2016 regnskabet på 2,4 mio. kr. og dødsboskatten i budgettet for 2017 på 4,1 mio. kr. ligger på et noget højere niveau end prognosticeringen af dødsboskatten for 2019-2021. Indtægterne fra grundskylden falder med 6,8 mio. kr. (merudgift). Dette skyldes, at der med Finanslovsaftalen for 2017 skete en fastfrysning af grundskylden for 2017, hvilket betyder, at grundværdierne ikke er så høje som tidligere vurderet. 4 Dette medfører lavere indtægter fra grundskylden, som dog kompenseres med et højere bloktilskud. Ved fremskrivningen af grundværdierne i overslagsårene er der anvendt KL s udmeldte fremskrivningsprocenter for hovedstadsområdet. Indtægterne fra dækningsafgiften er faldet med 2,1 mio. kr. Heraf skyldes 1,3 mio. kr., at land- og skovbrugsejendomme fremover ikke kan pålægges dækningsafgift. Indtægtsgrundlaget er således reduceret med 1,3 mio. kr. årligt fra 2018. Det resterende fald i indtægterne fra dækningsafgifterne skyldes, at der for 2018 er anvendt en lavere fremskrivningsprocent end ved budgetteringen sidste år. Ved fremskrivningen af dækningsafgiften i 2018 og i overslagsårene er der anvendt KL s udmeldte fremskrivningsprocenter for hovedstadsområdet. 3. Tilskud og udligning I dette afsnit gennemgås de enkelte ændringer i tilskud og udligning for 2018. Samlet set er tilskuds- og udligningsbeløbene nedjusteret med 7,2 mio. kr. i 2018 (merudgift), som er fordelt på følgende: Udgifterne til hovedstadsudligningen stiger med 13,1 mio. kr. (merudgift). 3 De 1,9 mio. kr. blev i slutningen af 2016 nedjusteret med 600 t.kr. fra 2,5 mio. kr. 4 Modsat 2016 gælder fastfrysningen af grundskylden ikke alene ejerboliger, men alle ejendomme. 5
Indtægterne fra landsudligningen stiger med 1,1 mio. kr. (merindtægt). Indtægterne fra bloktilskuddet falder med 7,8 mio. kr. (mindreindtægt). Dette fald skal ses i sammenhæng med korrektioner på Lov og Cirkulæreprogrammet og andre reguleringer samt korrektioner på beskæftigelsesområdet. Udgifterne til udligning af selskabsskat falder med 7,4 mio. kr. (merindtægt). Indtægterne fra udligningen vedr. udlændinge stiger med 0,6 mio. kr. (merindtægt). Indtægterne fra beskæftigelsestilskuddet der kompenserer kommunerne for udgifterne til de forsikrede ledige falder med 6,2 mio. kr. (mindreindtægt), idet det skønnes, at kommunens udgifter falder tilsvarende. Beskæftigelsesområdets ramme reduceres således med 6,2 mio. kr. Områdets forventninger til udviklingen på området vil efter reduktionen stadig kunne holdes inden for den reducerede ramme. Indtægterne fra tilskuddet til styrkelse af kommunens likviditet udgør 10,5 mio. kr., hvilket også svarer til stigningen, da der ikke var budgetteret med et likviditetstilskud (merindtægt). Herudover er der merindtægter på 209 t.kr. fordelt på seks poster med merindtægter på 332 t.kr. og to poster med merudgifter på 123 t.kr. De færre udgifter på beskæftigelsesområdet og som jf. ovenfor afspejler færre indtægter på beskæftigelsestilskuddet og på kommunens bloktilskud udgør knap 40 mio. kr. over budgetperioden. Korrektionen af udgifterne på beskæftigelse afspejler områdets forventninger til udviklingen i budgetperioden. Tabel 2. Indtægtsprognose - Ændringer på skatter, tilskud og udligning Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 I alt Skatter -40,4-2,0-22,1-65,7-130,2 Tilskud og udligning 7,2 16,5 35,9 83,5 143,1 Indtægtsprognose -33,2 14,5 13,8 17,8 12,9 Færre udgifter til beskæftigelse -6,2-11,2-11,2-11,2-39,7 Indtægtsprognose, netto -39,4 3,3 2,6 6,6-26,8 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning 6
Bilag 1 Af tabel 2 nedenfor fremgår kommunens indtægtsprognose for de enkelte år fra 2018 til 2021. Tabel 2. Indtægtsprognose Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 Skatteindtægter -2.577-2.631-2.740-2.866 Indkomstskat -2.186-2.275-2.366-2.472 Det skrå skatteloft 8 9 9 9 Selskabsskat -88-44 -44-44 Forskerskat -2-2 -2-2 Dødsboskat -9-1 -1-1 Grundskyld -285-301 -319-337 Dækningsafgift -16-17 -18-19 Udligning 44 68 100 136 Landsudligning -10 27 57 89 Hovedstadsudligning 48 59 61 66 Udligning af selskabsskat 18-6 -6-6 Udligning af udgifter til indvandrere, flygtninge og efterkommere -12-12 -12-13 Tilskud -120-105 -97-85 Bloktilskud (statstilskud) -46-41 -32-21 Beskæftigelsestilskud -50-51 -52-52 Tilskud til nedsættelse af skat -1-1 -1 0 Tilskud til hovedstadskommuner med særlige økonomiske vanskeligheder 5 5 5 6 Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud -4-4 -4-4 Tilskud til generelt løft af ældreområdet -6-6 -6-6 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -7-8 -8-8 Tilskud til akutfunktioner i hjemmesygeplejen -1 0 0 0 Tilskud til styrkelse af kommunens likviditet -11 0 0 0 Kommunalt udviklingsbidrag til regionerne 5 6 6 6 Indtægter i alt -2.647-2.663-2.732-2.810 Note: "+" er udgifter, "-" er indtægter 7