SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk Digital ISBN nr.: 978-87-92601-09-4 2
Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed en statistik vedrørende den specialpædagogiske støtte, SPS, på frie grundskoler, frie kostskoler samt i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Publikationen indeholder oplysninger om de ca. 28.000 personer, som fik tildelt SPS-støtte i 2009. Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nærmere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold. Med mindre andet er nævnt, er alle beløb opgjort i løbende priser, hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre, end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder en kort beskrivelse af de specialpædagogiske støtteordninger. Kapitel 2 indeholder hovedtal for tildelt og udbetalt SPS-støtte på alle fire områder. Kapitel 3 beskriver den udbetalte støtte på ungdomsuddannelsesområdet. Kapitel 4 beskriver den udbetalte støtte for studerende i videregående uddannelser. Kapitel 5 beskriver den tildelte støtte til frie grundskoler og frie kostskoler. Kapitel 6 beskriver, hvor mange af SPS-modtagerne, der også modtager statens uddannelsesstøtte (SU), samt hvor mange der samtidigt modtager handicaptillæg. Kapitel 7 omhandler administrative nøgletal i form af antal ansøgninger og sagsbehandlingstider for alle fire områder. Kapitel 8 viser omfanget af afbrud blandt SPS-ansøgerne sammenlignet med SUmodtagerne generelt. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse www.sustyrelsen.dk. Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til fuldmægtig Sine Eggert på telefon 33 26 86 21. 3
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. SPS-hovedtal... 7 2.1 Tildelt og udbetalt SPS-støtte 2007-2009 fordelt på uddannelsesområder... 7 2.2 SPS-støtte i UU og VU 2009 fordelt på handicaptyper og støtteform... 8 2.3 SPS-udlån pr. ultimo 2009 fordelt på type af hjælpemiddel og område... 9 2.4 Støtte 2009/2010 i FG og FK... 10 2.5 Administrationen af SPS-ansøgninger og ekspeditionstid... 10 3. SPS-støtte i ungdomsuddannelser (UU)... 12 4. SPS-støtte i videregående uddannelser (VU)... 16 5. SPS-støtte på frie grundskoler (FG) og frie kostskoler (FK)... 19 6. SPS/SU-nøgletal: SPS-støttemodtagere, som får SU, herunder handicaptillæg... 23 7. Administrationen af SPS-støtten: ansøgninger og ekspeditionstid... 28 8. Afbrud blandt SPS-ansøgerne på SU... 32 8.1 Afbrud i UU blandt SPS-ansøgere på SU... 32 8.2 Afbrud i VU blandt SPS-ansøgerne på SU... 37 9. Opsummering... 41 Bilag 1: Handicaptyper... 42 Bilag 2: Love og bekendtgørelser... 43 Bilag 3: Anvendte forkortelser... 45 4
1. Indledning Specialpædagogisk støtte (SPS) skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer de specialpædagogiske støtteordninger til uddannelser på det statsfinansierede område, dvs. frie grundskoler, frie kostskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Støtteordningerne er funderet i forskellige lovgivninger med betydning for de enkelte ordningers målgrupper, støtteformer mv. Se bilag 2 for en oversigt over de love og bekendtgørelser, hvor støtten er hjemlet. På grundskoleniveau fordeles puljemidler for de frie grundskoler til Specialundervisning Ekstraudgifter til svært handicappede i form af lærertimer (specialundervisning), pædagogisk medhjælp, praktisk medhjælp, hjælpemidler samt befordring. Af puljen ydes også tilskud til Ekstra dansk for tosprogede Sidstnævnte indgår også i statistikken, men er altså ikke en del af den specialpædagogiske støtte. Puljen på friskoleområdet er afsat som en del af skolernes generelle driftstilskud. Er midlerne utilstrækkelige i forhold til, hvor meget der ansøges om, tildeles støtten forholdsmæssigt. De frie kostskoler har en aktivitetsstyret bevilling, der anvendes til tilskud til specialundervisning og til ekstra udgifter for svært handicappede i form af lærertimer, hjælpemidler og praktisk medhjælp. Det vil sige, at der ydes fuldt tilskud til godkendte ekstraudgifter ved undervisning af svært handicappede elever. Finanslovsbevillingen reguleres ud fra antal elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne har ansvar for at yde støtte til elever med særlige behov. Institutionerne kan søge tilskud til specialpædagogisk bistand i styrelsen. I forhold til de studerende i videregående uddannelser er det styrelsen, der har ansvaret for at tildele og finansiere den nødvendige specialpædagogiske støtte. Administrationen af SPS i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar 2001. Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i styrelsen. I 2003 overtog styrelsen administrationen af SPS til frie grundskoler, frie kostskoler, erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse. 5
I 2007 overgik SPS-ordningen vedrørende de gymnasiale uddannelser, social- og sundhedsuddannelserne og pædagogisk grunduddannelse til styrelsen. Datagrundlag I kapitel 2-7 bygger opgørelserne for støtteåret 2009 og skoleåret 2009/2010 på styrelsens registre for SPS ansøgninger, bevillinger og udbetalinger pr. august 2010. Opgørelserne for tidligere støtteår og skoleår bygger på styrelsens registre for SPS ansøgninger, bevillinger og udbetalinger pr. oktober 2009. I kapitel 6 indgår styrelsens registre for SU-tildelingen pr. primo februar 2010 som grundlag for oplysningerne om 2009. Oplysninger for støtteårene frem til og med 2008 inddrager oplysninger fra styrelsens registre for SU-tildelingen pr. ultimo januar 2009. I kapitel 8 er SU-oplysningerne udtrukket fra registrene pr. primo februar 2010, mens SPS-oplysningerne er udtrukket fra registrene pr. august 2010. I tabel 2.1 og 5.1-5.5 indgår oplysninger om det tildelte støttebeløb. I de øvrige tabeller omfatter støttebeløbene udbetalingerne. De udbetalte støttebeløb i UU og VU er opgjort eksklusiv moms. 6
2. SPS-hovedtal I dette kapitel belyses udvalgte hovedtal for den tildelte SPS-støtte på de fire uddannelsesområder, som styrelsen tildeler støtte til: frie grundskoler (FG), frie kostskoler (FK), ungdomsuddannelser (UU) og videregående uddannelser (VU). Endvidere beskrives udviklingen i antallet af ansøgninger og ansøgningernes ekspeditionstid i hovedtræk. For mere uddybende beskrivelser henvises der til kapitel 3-8. 2.1 Tildelt og udbetalt SPS-støtte 2007-2009 fordelt på uddannelsesområder Tabel 2.1 Tildelt og udbetalt SPS-støtte 2007-2009 fordelt på uddannelsesområder. Tildelt støtte SPS-modtagere SPS-støtte 2007 2008 2009 2007 2008 2009 ---------------- antal ---------------- ---------------- mio. kr. ---------------- VU 1.919 2.164 2.539 84,6 100,4 120,0 UU 4.571 6.082 7.583 118,2 157,4 179,6 UU og VU i alt 6.490 8.246 10.122 202,8 257,8 299,6 FG 7.558 8.607 10.358 190,9 221,8 239,0 FK 7.710 7.731 7.793 165,4 190,6 215,2 Udbetalt støtte VU 1.674 1.905 2.122 46,6 55,3 60,8 UU 4.204 5.448 6.796 83,7 104,9 116,4 UU og VU i alt 5.878 7.353 8.918 130,2 160,2 177,2 FG 1) 3.855 4.923 6.364 183,3 208,7 222,7 FK 7.328 7.572 7.424 160,1 189,9 206,4 Udbetalt støtte som andel af tildelt støtte ----------------------------------------- % ----------------------------------------- VU 87 88 84 55 55 51 UU 92 90 90 71 67 65 UU og VU i alt 91 89 88 64 62 59 FG 96 94 93 FK 97 100 96 Anm.: En tildeling indgår i det år, hvor tildelingsperioden starter. Udbetalingerne i UU og VU er opgjort ekskl. moms. Udbetalt støtte er refusion med en periodestart i året. På FK har en del af refusionerne vedrørende årets tildelinger en periodestart i det efterfølgende år. 1) For udbetalt støtte indgår ved holdundervisning på frie grundskoler kun en støttemodtager pr. hold. Antallet af støttemodtagere på frie grundskoler er derfor undervurderet her. 7
Antallet af støttemodtagere med tildelt støtte i UU og VU under et steg 23 % fra 2008 til 2009, mens stigningen i den tildelte støtte var på 16 %. Den gennemsnitlige tildelte støtte pr. person faldt således. For UU og VU under et faldt andelen af den tildelte støtte, som blev udbetalt, fra 62 % til 59 %. Den udbetalte støtte steg 11 % fra 2008 til 2009. På FG steg antallet af støttemodtagere med tildelt støtte med 20 % fra 2008 til 2009, mens den tildelte støtte steg 8 %. På FK steg antallet af støttemodtagere med tildelt støtte med 1 % fra 2008 til 2009, mens den tildelte støtte steg 13 %. På FK steg den gennemsnitlige støttetildeling pr. person 12 % fra 2008 til 2009. I UU og FG faldt den gennemsnitlige støttetildeling pr. person fra 2008 til 2009. I VU steg den gennemsnitlige støttetildeling pr. person 2 % fra 2008 til 2009, hvilket var marginalt højere end inflationen fra 2008 til 2009. På FG og FK udgjorde den udbetalte støtte ca. 93 % og ca. 96 % af den tildelte støtte i 2009. 2.2 SPS-støtte i UU og VU 2009 fordelt på handicaptyper og støtteform Tabel 2.2 SPS-støtte i 2009 fordelt på handicaptyper. Handicap SPS-modtagere Gennemsnitlig støtte UU VU I alt UU VU I alt ---------------- antal ---------------- ----------------- t.kr. ----------------- Læse- eller skrivevanskeligheder 5.688 1.340 7.028 10,6 20,6 12,5 Bevægelsesvanskeligheder 242 276 518 30,7 15,8 22,8 Udviklingsforstyrrelser 339 64 403 13,9 16,9 14,4 Psykiske problemer 83 208 291 11,7 18,5 16,6 Døve 156 60 216 217,4 263,0 230,0 Svagsynede 80 76 156 31,0 60,3 45,3 Neurologisk lidelse 54 46 100 17,7 17,7 17,7 Generelle indlæringsvanskeligh. 86 9 95 10,9 18,4 11,6 Hørehæmmede 47 27 74 74,0 33,1 59,0 Blinde 13 12 25 82,7 121,8 101,5 Øvrige handicap/ikke oplyst 17 14 31 5,9 13,9 9,5 Total 6.796 2.122 8.918 17,1 28,7 19,9 Anm: En støttemodtager kan få støtte i forbindelse med flere handicap, men indgår kun een gang i totalen. Handicaptyperne er beskrevet i bilag 1. Af tabel 2.2 fremgår det, at handicapkategorien læse- eller skrivevanskeligheder udgør ca. 7.000 (79 %) af de ca. 8.900 SPS-støttemodtagere, der i 2009 fik støtte i UU og VU under et. Støttemodtagere i denne kategori fik i gennemsnit 12.500 kr. i støtte, hvilket var mindre end gennemsnittet for alle på 19.900 kr. 8
Handicapkategorierne døve, blinde og hørehæmmede havde de største gennemsnitlige tildelinger på hhv. 230.000 kr., 101.500 kr. og 59.000 kr. Tabel 2.3 SPS-støtte i 2009 fordelt på støtteart. SPS-støtte Støtteart UU VU I alt --------------------------------------- mio. kr. --------------------------------------- IT-hjælpemidler 44,5 8,2 52,7 Tolkning 34,8 15,9 50,7 Studiestøttetimer 13,6 17,0 30,6 Studiematerialer 7,3 9,4 16,7 Sekretær- og praktisk hjælp 7,6 4,0 11,7 Instruktion 6,9 2,5 9,3 Udredning og afprøvning 0,2 2,3 2,5 Ergonomiske hjælpemidler 0,8 1,1 1,9 Særlige hjælpemidler 0,6 0,5 1,1 Øvrig støtte 0,1 0,0 0,1 I alt 116,4 60,8 177,2 IT-hjælpemidler var støttearten med flest udgifter i 2009. Hovedparten af udgifterne til IThjælpemidler går til UU. Herefter fulgte tolkning og studiestøttetimer. I VU var studiestøttetimer støttearten med flest udgifter. 2.3 SPS-udlån pr. ultimo 2009 fordelt på type af hjælpemiddel og område SPS-ordningen omfatter udlån af hjælpemidler under uddannelsen. Tabel 2.4 SPS-udlån pr. ultimo 2009 fordelt på type af hjælpemiddel og område. SPS udlån status ultimo 2009 Personer med udlån Udlånte genstande IT-hjælpemidler Øvrige hjælpemidler IT-hjælpemidler Øvrige hjælpemidler ---------------------------------------- antal --------------------------------------- VU 1.471 554 2.819 1.043 UU 6.785 383 10.335 603 FG/FK 414 134 590 206 Hovedparten af brugerne af SPS-udlån havde lånt IT-hjælpemidler. I VU udgjorde lånerne af IT-hjælpemidler 73 % af alle, mens gruppen udgjorde 95 % i UU og 76 % på FG/FK. 9
2.4 Støtte 2009/2010 i FG og FK Tabel 2.5 Tildelt støtte i 2009/2010 i FG og FK. SPS modtagere FG SPS Støttebeløb SPS modtagere FK SPS Støttebeløb antal mio. kr. antal mio. kr. Total 7.600 228,4 5.000 223,8 Ekstra dansk for tosprogede 2.500 10,7 Specialpæd. bistand til svært handicap. 2.500 187,7 1.500 148,4 Specialundervisning 2.800 30,0 3.500 75,5 Anm.: angiver, at tal efter sagens natur ikke kan forekomme. Støttebeløbet for specialpædagogisk bistand til svært handicappede udgjorde hovedparten af udgifterne i såvel FG og FK med hhv. 82 % og 66 % af den tildelte støtte i skoleåret 2009/2010. 2.5 Administrationen af SPS-ansøgninger og ekspeditionstid Af næste tabel fremgår udviklingen de senere år i antallet af ansøgninger om SPS-støtte. Tabel 2.6 SPS-ansøgninger fordelt på uddannelsesområder for støtteårene 2007 2009. SPS-ansøgninger for støtteåret Uddannelseskategori 2007 2008 2009 ------------------------------ antal ansøgninger ------------------------------ VU 3.661 3.931 4.819 UU 6.899 8.485 10.132 UU og VU i alt 10.560 12.416 14.951 FG 6.407 8.875 10.363 FK 6.428 6.069 6.247 FG og FK i alt 12.835 14.944 16.610 Total 23.395 27.360 31.561 Anm.: Annullerede ansøgninger indgår ikke. Det samlede antal af ansøgninger steg 15 % fra støtteåret 2008 til støtteåret 2009. Den store stigning skyldtes ansøgningerne i UU og VU og på FG. Til gengæld steg antallet af ansøgninger på FK kun moderat med 3 %. 10
Tabel 2.7 SPS-ekspeditionstid på de enkelte uddannelsesområder 2007 2009. SPS-ansøgninger, og andel som er ekspederet indenfor 30 dage Uddannelseskategori 2007 2008 2009 VU 84 % 78 % 67 % - antal ansøgninger 3.210 3.518 4.075 UU 91 % 90 % 77 % - antal ansøgninger 5.891 6.921 8.571 FK 65 % 60 % 45 % - antal ansøgninger 4.044 3.766 3.967 Anm.: Ansøgninger indkommet før støttehalvåret og annullerede ansøgninger indgår ikke. Fra 2008 til 2009 faldt andelen af ansøgninger ekspederet indenfor 30 dage både i UU og VU og på FK. På FK blev mindre end halvdelen ekspederet indenfor 30 dage i 2009. 11
3. SPS-støtte i ungdomsuddannelser (UU) Tabel 3.1 SPS-støtte i UU i 2007-2009 fordelt på uddannelseskategorier. SPS-modtagere SPS-støtte Uddannelseskategori 2007 2008 2009 2007 2008 2009 ---------------- antal ---------------- ---------------- mio. kr. ---------------- EUD og erhverv. gym. 3.351 3.882 4.417 57,2 66,7 73,7 SOSU og PAU 1 323 685 1.092 7,2 12,2 14,6 Alm. gym. og HF 538 899 1.305 19,2 26,0 28,1 UU i alt 4.204 5.448 6.796 83,7 104,9 116,4 Anm.: SPS-støtte er refusion ekskl. moms. SPS modtagere, der har fået støtte under flere uddannelseskategorier, indgår under begge men kun en gang i totalen. 1) Pædagogisk assistentuddannelse Antallet af støttemodtagere i UU steg 25 % fra 2008 til 2009, mens SPS-støtten steg 11 % fra 2008 til 2009. Det gennemsnitlige støttebeløb pr. modtager faldt således væsentligt fra 2008 til 2009. Dette afspejler faldet i den gennemsnitlige tildeling pr. modtager fra 2008 til 2009, jf. tabel 2.1, men også faldet i andelen af den udbetalte støtte i forhold til den tildelte støtte. Jf. tabel 2.1 udgjorde den udbetalte støtte 65 % af den tildelte støtte i 2009. Faldet i det gennemsnitlige støttebeløb for UU fra 2008 til 2009 skyldes specielt faldet på 25 % i det gennemsnitlige støttebeløb for SOSU/PAU samt almengymnasiale uddannelser/hf. I 2009 udgjorde SPS-modtagere fra EUD/erhvervsgymnasiale uddannelser ca. 65 % af SPSmodtagerne i UU. Det gennemsnitlige støttebeløb for EUD/ erhvervsgymnasiale uddannelser var knap 17.000 kr., hvilket var marginalt lavere end det gennemsnitlige støttebeløb i UU generelt. 12
Tabel 3.2 SPS-støtte i UU i 2009 fordelt på uddannelseskategorier og handicaptyper. Handicap SPS-modtagere Gennemsnitlig støtte EUD 1) SOSU og PAU Alm gym. og HF UU i SOSU alt 2) EUD 1) og PAU Alm gym. og HF UU i alt 2) --------------- antal ---------------- ---------------- t.kr. --------------- Læse- eller skrivevanskeligh. 3.731 1.029 938 5.688 10,9 11,0 9,1 10,6 Udviklingsforstyrrelser 174 18 148 339 14,0 7,2 14,5 13,9 Bevægelsesvanskeligheder 174 7 62 242 25,6 11,6 46,7 30,7 Døve 109 16 37 156 195,2 145,6 278,4 217,4 Gen. indlæringsvanskeligh. 73 7 6 86 11,0 8,7 11,2 10,9 Psykiske problemer 46 4 33 83 10,3 4,5 14,7 11,7 Svagsynede 37 2 41 80 37,6 5,7 26,3 31,0 Neurologisk lidelse 37 4 13 54 12,6 7,3 35,6 17,7 Hørehæmmede 26 5 16 47 66,6 120,4 71,4 74,0 Blinde 1-12 13 41,8-86,1 82,7 Øvrige handicap/ikke oplyst 13 2 2 17 4,7 9,2 10,9 5,9 I alt 3) 4.417 1.092 1.305 6.796 16,7 13,4 21,6 17,1 Anm.: Handicaptyperne er beskrevet i bilag 1. 1) EUD omfatter erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. 2) SPS modtagere, der har fået støtte under flere uddannelseskategorier, indgår under begge men kun en gang i VU i alt. 3) En støttemodtager kan få støtte i forbindelse med flere handicap, men indgår kun en gang under i alt. Den gennemsnitlige støtte i 2009 pr. modtager var 17.100 kr. For almengymnasiale uddannelser og HF var den gennemsnitlige støtte 21.600 kr. pr. modtager. Fem ud af seks støttemodtagere i UU i 2009 havde læse- eller skrivevanskeligheder. Støttemodtagerne med læse- eller skrivevanskeligheder fik i gennemsnit 10.600 kr. i støtte. SPS-modtagere med døvhed fik med 217.000 kr. i gennemsnit den største støtte. I almengymnasiale uddannelser og HF udgjorde den gennemsnitlige støtte til SPS-modtagere med døvhed 278.000 kr. i 2009. 13
Tabel 3.3 SPS-støtte i UU i 2009 fordelt på uddannelseskategori og støtteart. SPS-støtte Støtteart EUD 1) SOSU og PAU Alm gym. og HF UU i alt ---------------------------- mio. kr. ---------------------------- IT-hjælpemidler 29,3 9,0 6,3 44,5 Tolkning 22,0 2,9 9,9 34,8 Studiestøttetimer 7,3 1,0 5,3 13,6 Sekretær- og praktisk hjælp 4,3 0,1 3,2 7,6 Studiematerialer 5,0 0,5 1,8 7,3 Instruktion 4,5 1,2 1,2 6,9 Ergonomiske hjælpemidler 0,7 0,0 0,2 0,8 Særlige hjælpemidler 0,5 0,0 0,2 0,6 Øvrig støtte 0,1 0,0 0,2 0,3 I alt 73,7 14,6 28,1 116,4 1) EUD omfatter erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Udgifterne til IT-hjælpemidler udgjorde 38 % af støtten. For almengymnasiale uddannelser og HF udgjorde IT-hjælpemidler dog kun 22 % af de samlede udgifter. Her udgjorde udgifterne til tolkning med 35 % den største post. Tabel 3.4 SPS-modtagere i UU i 2009 fordelt på køn og alder. SPS-modtagere Alder pr. ultimo 2009 Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt ---------------- antal ---------------- ---------------- % ---------------- Under 17 år 118 268 386 4 7 6 17 år 439 647 1.086 14 18 16 18 år 538 665 1.203 17 18 18 19 år 413 555 968 13 15 14 20-21 år 541 614 1.155 17 17 17 22-24 år 315 382 697 10 11 10 25-29 år 266 224 490 8 6 7 30-34 år 178 108 286 6 3 4 35-39 år 117 70 187 4 2 3 40-44 år 120 39 159 4 1 2 45-49 år 94 22 116 3 1 2 50 år og derover 49 14 63 2 0 1 I alt 3.188 3.608 6.796 100 100 100 Fordeling på køn 47 % 53 % 100 % 14
Af SPS-modtagerne i 2009 var 54 % højst 19 år, mens 27 % var 20-24 år og 19 % mindst 25 år. Kvinderne udgjorde i 2009 47 % af SPS-modtagerne. 15
4. SPS-støtte i videregående uddannelser (VU) Tabel 4.1 SPS-støtte i VU i 2007-2009 fordelt på uddannelseskategorier. SPS-modtagere SPS-støtte Uddannelseskategori 2007 2008 2009 2007 2008 2009 ---------------- antal ---------------- ---------------- mio. kr. ---------------- KVU 1) 171 206 219 3,5 4,8 3,9 Prof. bachelor m. fl. 842 936 966 21,8 22,7 24,7 LVU 2) 667 772 951 21,3 27,8 32,2 VU i alt 1.674 1.905 2.122 46,6 55,3 60,8 Anm.: SPS-støtte er refusion ekskl. moms. SPS modtagere, der har fået støtte under flere uddannelseskategorier, indgår under begge men kun en gang i totalen. 1) Korte videregående uddannelser. 2) Lange videregående uddannelser, inklusive universitetsbachelorer. Antallet af SPS-modtagere steg ca. 200 fra 2008 til 2009. Stigningen skete primært i LVU. I 2009 gik 45 % af SPS modtagerne på hhv. professionsbacheloruddannelser og lange videregående uddannelser. En mindre gruppe modtagere gik på korte videregående uddannelser. Støttebeløbet steg 5,5 mio. kr., hvoraf 4,3 mio. kr. var til modtagere i lange videregående uddannelser og 2,1 mio. kr. var til modtagere i professionsbacheloruddannelser. Støttebeløbet for studerende på de korte videregående uddannelser faldt 0,9 mio. kr.. Det gennemsnitlige støttebeløb for studerende på de videregående uddannelser faldt 400 kr. fra ca. 29.000 kr. i 2008 til 28.700 kr. i 2009. 16
Tabel 4.2 SPS-støtte i VU i 2009 fordelt på uddannelseskategorier og handicaptyper. Handicap SPS-modtagere Gennemsnitlig støtte KVU Prof. bac. mfl. LVU 1) VU i alt 2) KVU Prof. bac. mfl. LVU 1) -------------- antal -------------- -------------- t.kr. -------------- VU i alt 2) Læse-/skrivevansk. 131 699 520 1.340 16,8 18,2 24,4 20,6 Bevægelsesvansk. 58 98 120 276 10,9 11,6 21,6 15,8 Psykiske problemer 12 48 148 208 10,9 15,6 20,1 18,5 Svagsynede - 31 46 76-31,8 78,2 60,3 Udvikl. forstyrrelser 8 20 36 64 9,8 13,7 20,2 16,9 Døve 5 28 29 60 150,7 270,6 256,8 263,0 Neurologisk lidelse - 24 23 46-18,8 15,7 17,7 Hørehæmmede 2 11 14 27 5,2 44,2 28,3 33,1 Blinde 1 2 9 12 76,4 121,0 127,1 121,8 Øvrige/ikke oplyst 3 8 12 23 6,3 14,2 19,0 15,7 I alt 3) 219 966 951 2.122 17,8 25,6 33,8 28,7 Anm.: Handicaptyperne er beskrevet i bilag 1. 1) Inklusive universitetsbachelorer. 2) SPS modtagere, der har fået støtte under flere uddannelseskategorier, indgår under begge men kun en gang VU i alt. 3) En støttemodtager kan få støtte i forbindelse med flere handicap, men indgår kun en gang under i alt. SPS-modtagere med læse-/skrivevanskeligheder udgjorde 63 % af alle SPS-modtagerne på VU i 2009. SPS-modtagerne med læse-/skrivevanskeligheder fik i gennemsnit en støtte på 20.600 kr. SPS-modtagerne med bevægelsesvanskeligheder udgjorde den næststørste gruppe, fulgt af SPS-modtagere med psykiske problemer. SPS-modtagerne med psykiske problemer gik primært på LVU. Støtten i 2009 til de 60 døve SPS-modtagere udgjorde i gennemsnit 263.000 kr. pr. modtager. Den gennemsnitlige støtte pr. modtager i videregående uddannelser var 28.700 kr. og var højest i lange videregående uddannelser med 33.800 kr. 17
Tabel 4.3 SPS-støtte i VU i 2009 fordelt på uddannelses-kategori og støtteart. SPS-støtte Støtteart KVU Prof. bac. mfl. LVU 1) VU i alt --------------------------- mio. kr. -------------------- Studiestøttetimer 0,7 5,6 10,6 17,0 Tolkning 0,8 7,8 7,4 15,9 Studiematerialer 0,4 2,8 6,2 9,4 IT-hjælpemidler 1,0 4,2 3,0 8,2 Sekretær- og praktisk hjælp 0,2 1,3 2,4 4,0 Instruktion 0,2 1,4 0,8 2,5 Udredning og afprøvning 0,2 1,1 0,9 2,3 Ergonomiske hjælpemidler 0,3 0,4 0,4 1,1 Særlige hjælpemidler 0,0 0,1 0,4 0,6 I alt 3,9 24,8 32,2 60,8 1) Inklusive universitetsbachelorer. Studiestøttetimer var i 2009 den støtteart, der med 17,0 mio. kr. var forbundet med den største udgift. Heraf gik 10,6 mio. kr. af støtten til modtagere i LVU. Tolkning var med 15,9 mio. kr. den næststørste støtteart, fulgt af studiematerialer med et støttebeløb på 9,4 mio. kr. Heraf gik 6,2 mio. kr. til modtagere i LVU. Tabel 4.4 SPS-modtagere i VU i 2009 fordelt på køn og alder. SPS-modtagere Aldersfordeling Alder pr. ultimo 2009 Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt ---------------- antal ---------------- ---------------- % ---------------- Under 20 år 9 8 17 1 1 1 20-24 år 488 229 717 35 32 34 25-29 år 444 221 665 32 31 31 30-34 år 202 131 333 14 18 16 35-39 år 123 72 195 9 10 9 40-44 år 71 30 101 5 4 5 45-49 år 40 27 67 3 4 3 50 år og derover 21 6 27 2 1 1 I alt 1.398 724 2.122 100 100 100 Fordeling på køn 66 % 34 % 100 % Næsten 2 ud af 3 SPS-modtagere i 2009 var under 30 år. SPS-modtagere mellem 30 og 39 år udgjorde 1 ud af 4, mens hver tiende af SPS-modtagerne var 40 år eller derover. 18
Kvinderne udgjorde i 2009 2 ud af 3 SPS-modtagere i de videregående uddannelser. 5. SPS-støtte på frie grundskoler (FG) og frie kostskoler (FK) I dette afsnit opgøres tildelingen af støtte på frie grundskoler og frie kostskoler. I skoleåret 2009/2010 blev 93 % af den tildelte støtte på frie grundskoler udbetalt jf. tabel 2.1, mens 96 % af den tildelte støtte på frie kostskoler blev udbetalt. Tabel 5.1 Tildelt SPS-støtte i 2007/2008-2009/2010 på FG og FK. Støttemodtagere Tildelt støttebeløb Skoleår Skoleår 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2007/2008 2008/2009 2009/2010 ---------------- antal ---------------- --------------- mio. kr. --------------- FG 5.300 7.200 7.600 210,7 238,0 228,4 Ekstra dansk for tosprogede 2.100 2.500 2.500 7,7 9,2 10,7 Specialpæd. bistand til svært handicappede 1.400 2.400 2.500 139,7 192,8 187,7 Specialundervisning 2.000 2.600 2.800 63,3 36,0 30,0 FK 5.300 5.300 5.000 181,9 205,0 223,8 Specialpæd. bistand til svært handicappede 1.100 1.300 1.500 107,9 130,0 148,4 Specialundervisning 4.200 4.000 3.500 74,0 75,0 75,5 Anm.: En SPS modtager kan få flere former for støtte, og indgår under hver af disse, men kun en gang i totalen for hhv. FG og FK. Frie grundskoler Antallet af modtagere af specialpædagogisk støtte på frie grundskoler er steget væsentligt de senere år. Fra skoleåret 2007/2008 til skoleåret 2008/2009 steg antallet af SPS-modtagere 37 %. Derefter løjede stigningstakten dog noget af, og fra skoleåret 2008/2009 til 2009/2010 steg antallet af SPS modtagere på frie grundskoler kun 4 %. Det tildelte støttebeløb faldt 9,6 mio. kr. (4 %) fra skoleåret 2008/2009 til ca. 228 mio. kr. i skoleåret 2009/2010. Det gennemsnitlige støttebeløb pr. modtager faldt 8 % fra skoleåret 2008/2009 til 30.300 kr. i skoleåret 2009/2010. Støtten til specialpædagogisk bistand til svært handicappede udgjorde 82 % af den samlede støtte i 2009/2010. 19
Frie kostskoler Antallet af SPS-modtagere på FK faldt 5 % til ca. 5.000 i skoleåret 2009/2010. Faldet i antallet af SPS-modtagere skete på trods af stigningen i antallet af modtagere af specialpædagogisk bistand til svært handicappede. Denne gruppe udgjorde 30 % af alle i skoleåret 2009/2010. Den tildelte støtte steg 18,8 mio. kr. (9 %) fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010. Stigningen i støttetildelingen afspejlede primært den øgede andel af modtagere af specialpædagogisk bistand til svært handicappede. Den gennemsnitlige støtte pr. modtager af specialpædagogisk bistand til svært handicappede var i skoleåret 2009/2010 101.000 kr., mens den gennemsnitlige støtte til specialundervisning var 21.400 kr. pr. modtager. Tabel 5.2 Tildelt SPS-støtte i 2009/2010 på FG fordelt på støttegruppe og støtteart. Støtteart Ekstra dansk for tosprogede Specialpæd. bistand til svært handicappede Specialundervisn. SPS modtagere -------------------------------- antal -------------------------------- Enkeltundervisning 200 2.200 1.000 Holdundervisning 2.300-1.900 Praktisk medhjælp - 100 - IT-hjælpemidler - 300 - Øvrige hjælpemidler - 200 - Andet - 100 - Total 2.500 2.500 2.800 Tildelt støtte -------------------------------- mio.kr. -------------------------------- Enkeltundervisning 3,2 169,6 14,7 Holdundervisning 7,5-15,3 Praktisk medhjælp - 5,2 - IT-hjælpemidler - 4,7 - Øvrige hjælpemidler - 7,6 - Andet - 0,6 - Total 10,7 187,7 30,0 Anm.: En SPS-modtager kan få flere støttearter, og indgår under hver af disse, men kun en gang i totalen. På FG udgjorde støtten til enkeltundervisning 169,6 mio. kr. (90 %) af støtten til svært handicappede elever i 2009/2010. Ca. 2.800 elever fik i 2009/2010 støtte til almindelig specialundervisning, heraf 1.900 til holdundervisning. 20
Tabel 5.3 SPS-modtagere på FG i 2009/2010 fordelt på køn og alder. SPS-modtagere Alder pr. ultimo 2009 Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt ---------------- antal ---------------- ---------------- % ---------------- Under 9 år 1.100 800 1.900 24 26 25 9-13 år 2.500 1.600 4.100 55 52 54 14-18 år 900 600 1.500 20 21 20 19 år og derover 0 0 0 0 1 1 I alt 4.500 3.100 7.600 100 100 100 Fordeling på køn 59 % 41 % 100 % I skoleåret 2009/2010 var ca. 59 % af SPS-modtagerne på FG drenge. Elever under 9 år udgjorde ca. 25 % af alle SPS-modtagerne i skoleåret 2009/2010 og de 9-13 årige ca. 54 %. Tabel 5.4 Tildelt SPS-støtte i 2009/2010 på FK. Støtteart Støttemodtagere Tildelt støtte Specialpæd. bistand til svært handicap. Specialpæd. bistand til svært handicap. Specialundervisn. Specialundervisn. -------------------- antal ------------------- ------------------- mio. kr. ------------------- Undervisning 1.400 3.500 146,1 75,5 IT-hjælpemidler 100-1,3 - Øvrige hjælpemidler 0-0,5 - Andet 0-0,5 - Total 1.500 3.500 148,4 75,5 Hovedparten af SPS-støtten på FK i skoleåret 2009/2010 blev anvendt til undervisning svarende til ca. 99 %. 21
Tabel 5.5 SPS-modtagere på FK i 2009/2010 fordelt på køn og alder. SPS-modtagere Aldersfordeling Alder pr. ultimo 2009 Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt ------------------- antal ------------------- ----------------------- % ----------------------- 14-15 år 1.200 700 1.900 40 36 38 16-18 år 1.700 1.100 2.800 56 55 56 19-29 år 100 100 200 4 7 5 30 år og derover 25 27 52 1 1 1 I alt 3.000 2.000 5.000 100 100 100 Fordeling på køn 61% 39% 100% I 2009/2010 var ca. 61 % af SPS-modtagerne på FK drenge. Elever på 14-15 år udgjorde ca. 38 % af alle SPS-modtagerne i 2009/2010, og de 16-18 årige udgjorde ca. 56 %. 22
6. SPS/SU-nøgletal: SPS-støttemodtagere, som får SU, herunder handicaptillæg. I det følgende opgøres det, hvor stor en andel af SPS-modtagerne, der fik SU i 2007-2009, herunder hvor stor en del af SPS-modtagerne i VU, der fik SU-handicaptillæg. Og omvendt vises der nøgletal for, hvor stor en andel af SU-modtagerne der fik SPS-støtte. Tabel 6.1 Andelen af SPS-modtagere i ungdomsuddannelser, som fik SU i 2007-2009 og andelen af SU-modtagere, som fik SPS. SPS-modtagere SU-modtagere SPS område 2007 2008 2009 2007 2008 2009 ------------- antal ------------- ------------- antal ------------- SPS-modt. i alt 4.205 5.452 6.800 SU i alt 140.251 142.527 156.839 SPS-modt. uden SU 2.870 3.690 4.205 SPS-modt. med SU 1.335 1.762 2.595 SPS-modt. 1.335 1.762 2.595 Andel SU-modtagere Andel SPS-modtagere ------------- % ------------- ------------- % ------------- SU-andel 32 32 38 SPS-andel 1,0 1,2 1,7 Af de 6.800 SPS-modtagere i UU i 2009 var 2.595 (38 %) også SU-modtagere. Andelen af SU-modtagere blandt SPS-modtagerne steg 6 pct.-point fra 32 % i 2008 til 38 % i 2009. Jf. tabel 3.4 i kapitel 3 var 22 % af SPS modtagerne i UU i 2009 under 18 år, mens 18 % fyldte 18 år i 2009. En del af SPS-modtagerne i UU i 2009 opfyldte således ikke betingelsen om at være fyldt 18 år for at få SU. De 2.595 SPS-modtagere med SU i 2009 udgjorde 63 % af SPS-modtagerne, der var fyldt 19 år ultimo 2009. De SPS-modtagere, som ikke fik SU, var typisk under 18 år eller fik lærlingeløn (EUD). Endelig fik nogle forrevalidering (i gymnasiale uddannelser), revalidering (i erhvervsrettede uddannelser) eller pension. Af de 156.839 SU-modtagere i UU i 2009 var 2.595 (1,7 %) SPS-modtagere. Andelen af SUmodtagere i UU, som fik SPS-støtte steg fra 1,2 % i 2008 til 1,7 % i 2009. 23
Tabel 6.2 Andelen af SPS-modtagere i videregående uddannelser, som fik SU, og andelen heraf som fik handicaptillæg, samt andelen af SU-modtagere, som fik SPS. SPS-modtagere i VU SU-modtagere i VU SPS område 2007 2008 2009 2007 2008 2009 ------------- antal ------------- ------------- antal ------------- SPS 1.674 1.906 2.123 SU 185.226 182.709 189.305 SPS-modtagere ej SU 484 504 531 Handicaptillæg 1.552 1.905 2.488 SU-modtagere m. SPS 1.190 1.402 1.592 SPS-modtagere 1.190 1.402 1.592 - handicaptillæg 196 252 370 - ikke handicaptillæg 994 1.150 1.222 Andel SU-modtagere Andel SPS-modtagere ------------- % ------------- ------------- % ------------- SU-andel 71 74 75 SPS-andel 0,6 0,8 0,8 Andel af SUmodtagere, som får handicaptillæg Andel af modtagere af handicaptillæg, som får SPS ------------- % ------------- ------------- % ------------- - handicaptillæg 16 18 23 SPS 13 13 15 - ikke handicaptillæg 84 82 77 Af de 2.123 SPS-modtagere i VU i 2009 var 1.592 (75 %) SU-modtagere. Af de 1.592 modtagere i VU af både SPS og SU i 2009 fik 370 (23 %) handicaptillæg. Andelen af SUmodtagere med SPS-støtte, som fik handicaptillæg, steg fra 18 % i 2008 til 23 % i 2009. De 1.592 modtagere i VU af både SPS og SU i 2009 svarer til 0,8 % af de 189.305 SUmodtagere i VU. Af de 2.488 modtagere af handicaptillæg i 2009 fik 370 (15 %) SPS. Andelen af modtagere af handicaptillæg, som fik SPS, steg fra 13 % i 2008 til 15 % i 2009. 24
Figur 1 Udviklingen 2007 2009 i andelen af SU-modtagere, som fik SPS-støtte. Andel af SU-modtagere, som fik SPS-støtte 1,8% 1,6% Andel SPS-støttemodtagere 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% UU VU 0,2% 0,0% 2007 2008 2009 år Andelen af SU-modtagere i UU med SPS-støtte steg fra 1,2 % i 2008 til 1,7 % i 2009. I VU lå andelen af SU-modtagere med SPS stort set uændret på ca. 0,8 % i både 2008 og 2009. 25
Tabel 6.3 SPS-støttemodtagere samt andelen, der modtog SU i 2009 fordelt på SPSområder og handicaptype. SPS område Handicaptype UU VU SPS-støttemodtagere ------------------------------- antal ------------------------------ Læse- eller skrivevanskeligheder 5.690 1.340 Bevægelsesvanskeligheder 242 276 Udviklingsforstyrrelser 339 64 Hørevanskeligheder 203 87 Psykiske problemer 83 209 Synsvanskeligheder 93 88 Generelle indlæringsvanskeligheder 86 - Øvrige 72 69 Total 6.800 2.123 Andel af SPS-støttemodtagere, der modtog SU ------------------------------- % -------------------------------- Læse- eller skrivevanskeligheder 38 83 Bevægelsesvanskeligheder 24 46 Udviklingsforstyrrelser 48 73 Hørevanskeligheder 39 66 Psykiske problemer 46 68 Synsvanskeligheder 46 69 Generelle indlæringsvanskeligheder 30 - Øvrige 32 65 Total 38 75 Anm: I opgørelsen af handicaptyper, indgår støttemodtagerne under de handicaptyper, der er givet støtte til. De indgår éen gang under totalen. Handicaptyperne er beskrevet i bilag 1. Ungdomsuddannelser I UU fik knap hver fjerde af SPS-modtagerne med bevægelsesvanskeligheder SU i 2009. Af SPS-modtagerne i UU med læse- eller skrivevanskeligheder fik 38 % SU i 2009. Af SPSmodtagerne i UU med hørevanskeligheder fik 39 % SU i 2009. Af SPS-modtagere med psykiske problemer og synsvanskeligheder fik 46 % SU, mens 48 % af SPS-modtagerne med udviklingsforstyrrelser fik SU. 26
Videregående uddannelser I VU fik 5 ud af 6 SPS-modtagerne med læse-/skrivevanskeligheder SU i 2009, mens 2 ud af 3 SPS modtagere med hørevanskeligheder fik SU. Af SPS-modtagerne med bevægelsesvanskeligheder fik 46 % SU i 2009. I december 2008 udgav Danske Studerendes Fællesråd en undersøgelse af studerende med handicap i de lange videregående uddannelser Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed en undersøgelse af barrierer for studerende med handicap på de lange videregående uddannelser, hvori indgik en spørgeskemaundersøgelse. Blandt respondenterne fik 74 % SU, mens 16 % var på revalidering og 4 % var på pension. I VU formodes en del af SPS-modtagerne uden SU at have modtaget revalidering. Tabel 6.4 SPS-støttemodtagere i videregående uddannelser samt andelen heraf, der modtog SU handicaptillæg i 2009 fordelt på SPS-områder og handicaptype. SPS-modtagere i VU Heraf med SUhandicaptillæg Andel med SUhandicaptillæg SPS-modtagere i VU med SU Andel med SUhandicaptillæg --------- antal --------- % antal % Læse-/skrivevanskeligheder 1.340 43 3 1.118 4 Bevægelsesvanskeligheder 276 70 25 128 55 Psykiske problemer 209 96 46 142 68 Synsvanskeligheder 88 45 51 61 74 Hørevanskeligheder 87 53 61 57 93 Udviklingsforstyrrelser 64 40 63 47 85 Øvrige 69 25 36 45 56 Total 2.123 370 17 1.592 23 Anm: I opgørelsen af handicaptyper, indgår støttemodtagerne under de handicaptyper, der er givet støtte til. De indgår éen gang under totalen. Handicaptyperne er beskrevet i bilag 1. SPS-modtagerne med læse-/skrivevanskeligheder udgjorde 63 % af alle SPS-modtagere i VU i 2009. Denne gruppe modtog kun i begrænset omfang SU-handicaptillæg (3 %). Af SPS-modtagerne med bevægelsesvanskeligheder modtog 25 % handicaptillæg. Den relativt lave andel skyldes til dels, at relativt få SPS-modtagerne i VU med bevægelsesvanskeligheder modtog SU (46 % i 2009 jf. tabel 6.3). Andelen af bevægelseshandicappede SPSog SU-støttemodtagere med SU-handicaptillæg var 55 %. Andelen af hørehandicappede SPS- og SU-støttemodtagere med SU-handicaptillæg var 93 %, mens det gjaldt 74 % af de synshandicappede. 27
7. Administrationen af SPS-støtten: ansøgninger og ekspeditionstid Tabel 7.1 SPS-ansøgninger vedrørende støtteperioden indkommet senest 2009 fordelt på ansøgningsdato. Indkommende SPS-ansøgninger vedr. Skoleåret 2009/10 Støtteåret 2009 FG FK UU VU I alt --------------------------------- antal ansøgninger ------------------------------- -- Til og med december 2008 210-748 554 1.512 Januar 2009 7.814 1 935 493 9.243 Februar 606 3 609 388 1.606 Marts 185 57 771 301 1.314 April 276 644 476 212 1.608 Maj 316 336 531 206 1.389 Juni 158 914 1.398 580 3.050 Juli 67 697 521 319 1.604 August 124 762 1.238 476 2.600 September 629 1.164 1.251 552 3.596 Oktober 230 326 756 373 1.685 November 124 396 639 306 1.465 December 60 117 332 143 652 I alt 10.799 5.417 10.205 4.903 31.324 - annulleret 1.300 322 389 197 2.208 Afgjorte sager - afslag 896 210 715 192 2.013 - delvist godkendt - - 133 19 152 - godkendt 8.603 4.885 8.968 4.495 26.951 Afslag i pct. af afgjorte sager 9% 4% 7% 4% 7% På FG kom hovedparten (72 %) af ansøgningerne indkommet senest i 2009 angående skoleåret 2009/2010 ind i januar 2009. Det skyldes, at der eksisterer en primær ansøgningsfrist 1. februar. Også ansøgningerne på ungdomsuddannelser udviste en vis sæsonafhængighed med flest ansøgninger angående støtteåret 2009 i månederne juni, august og september 2009. For FK ankom flest ansøgninger (senest indgået i 2009) angående skoleåret 2009/2010 i juni og september 2009. Afslagene udgjorde 7 % af de afgjorte sager. På FG blev 9 % af ansøgningerne afslået. I UU blev 7 % af ansøgningerne afslået. Afslagsprocenten på VU er lavere end på UU, primært fordi uddannelsesforløbene i VU er længere, hvorved der er færre førstegangsansøgninger om støtte til en uddannelse. 28
Tabel 7.2: Ekspeditionstid for SPS-ansøgninger på UU 2007 2009. 1 10 dage 11 20 dage 21 30 dage 31 40 dage 41 50 dage > 50 dage Ansøgn. beh. i støtteåret Ansøgn. beh. før støtteåret Ansøgn. vedr. støtteåret ---------------------------------------------------- antal ---------------------------------------------------- 2009 2.612 1.953 1.993 1.061 386 566 8.571 1.561 10.132 2008 3.380 1.918 920 296 145 262 6.921 1.564 8.485 2007 2.974 1.799 585 174 127 232 5.891 1.008 6.899 -------------------------------------------------- % ------------------------------------------------- 2009 30 23 23 12 5 7 100 2008 49 28 13 4 2 4 100 2007 50 31 10 3 2 4 100 Anm.: Annullerede ansøgninger indgår ikke. Antallet af SPS-ansøgninger i UU er steget væsentligt de senere år. For støtteåret 2009 udgjorde antallet af ansøgninger 10.100, hvilket var 47 % mere end for 2007 og 19 % mere end for 2008. Andelen af ansøgninger ekspederet indenfor 10 dage faldt fra 49 % for 2008 til 30 % for 2009. Andelen af ansøgninger med en ekspeditionstid på mindst 21 dage steg fra 23 % for 2008 til 47 % for 2009. Andelen af ansøgninger med en ekspeditionstid på mindst 31 dage steg fra 10 % for 2008 til 23 % for 2009. Tabel 7.3: Ekspeditionstid for SPS-ansøgninger på VU 2007 2009. Støtteår 1 10 dage 11 20 dage 21 30 dage 31 40 dage 41 50 dage > 50 dage Ansøgn. beh. i året Ansøgn. beh. før året Ansøgn. vedr. støtteåret ----------------------------------------------------------------- antal ----------------------------------------------------------------- 2009 883 823 1.010 619 331 409 4.075 744 4.819 2008 877 1.036 848 313 166 278 3.518 413 3.931 2007 881 1.237 587 223 105 177 3.210 451 3.661 -------------------------------------------------- % -------------------------------------------------- 2009 22 20 25 15 8 10 100 2008 25 29 24 9 5 8 100 2007 27 39 18 7 3 6 100 Anm.: Annullerede ansøgninger indgår ikke. Antallet af ansøgninger på VU steg 23 % fra 3.900 for støtteåret 2008 til 4.800 for støtteåret 2009. Andelen af ansøgninger med en ekspeditionstid på mindst 21 dage steg fra 46 % for 2008 til 58 % for 2009. Andelen af ansøgninger med en ekspeditionstid på mindst 31 dage steg fra 22 % for 2008 til 33 % for 2009. 29
Tabel 7.4: Ekspeditionstid for SPS-ansøgninger på FK 2007 2009. Støtteår 1 10 dage 11 20 dage 21 30 dage 31 40 dage 41 50 dage > 50 dage Ansøgn. beh. i støtteåret Ansøgn. beh. før støtteåret Ansøgn. vedr. støtteåret ----------------------------------------------------------------- antal ----------------------------------------------------------------- 2009 950 364 452 733 288 1.180 3.967 2.280 6.247 2008 1.076 478 723 597 302 590 3.766 2.303 6.069 2007 1.547 469 595 458 402 573 4.044 2.384 6.428 --------------------------------------------------- % --------------------------------------------------- 2009 24 9 11 18 7 30 100 2008 29 13 19 16 8 16 100 2007 38 12 15 11 10 14 100 Anm.: Annullerede ansøgninger indgår ikke. Antallet af SPS ansøgninger fra elever på frie kostskoler har ligget nogenlunde stabilt på godt 6.000 for støtteårene 2007-2009. Andelen af ansøgninger med en ekspeditionstid på mindst 31 dage steg fra 40 % for 2008 til 55 % for 2009. Andelen af ansøgninger med en ekspeditionstid på mindst 51 dage steg fra 16 % for 2008 til 30 % for 2009. Figur 2: Fordeling af ekspeditionstid 2009 for SPS ansøgninger for FK, UU og VU. UU VU FK 35% 30% UU FK 25% VU 20% VU 15% 10% FK VU 5% FK UU 0% 1 10 dage 11 20 dage 21 30 dage 31 40 dage 41 50 dage > 50 dage 30
Det hyppigste interval for ekspeditionstiden for UU i 2009 var 1-10 dage med 30 % af ansøgningerne. For VU var det hyppigste interval 21-30 dage med 25 % af ansøgningerne. På FK var det hyppigste interval over 50 dage med 30 % af ansøgningerne. 31
8. Afbrud blandt SPS-ansøgerne på SU I kapitel 8 behandles afbrud blandt SU-modtagerne, og det undersøges, om SU-modtagere med SPS har samme afbrudsfrekvens som SU-modtagere uden SPS. Der tages udgangspunkt i SU-modtagere, der startede uddannelsen et givent år, og frekvensen af afbrud indtil primo 2010 gøres op. Oplysningerne om uddannelseskategori, uddannelsens starttidspunkt og eventuelt afbrud af uddannelsen er fra SU-registrene. Gruppen SPS-ansøgere omfatter personer, der havde fået helt eller delvis godkendt en ansøgning om SPS-støtte. Gruppen SPS-ansøgere opdeles i SPS-modtagerne, der havde fået udbetalt SPS-støtte, og den gruppe af SPS-ansøgere, som ikke fik udbetalt SPS-støtte. SU-modtagerne er blandt andet grupperet med hensyn til det år, hvor uddannelsen blev påbegyndt, men de har ikke nødvendigvis modtaget SU dette år. Dette gælder fx en person, der i 2007 starter i en ungdomsuddannelse som 16-årig, og først som 18-årig i 2009 modtager SU. Statistikkerne viser afbrud i den periode, hvor den uddannelsessøgende har fået SU. I statistikken indgår således ikke SPS-ansøgere, der ikke har modtaget SU. Fx indgår ikke afbrud blandt 16-og 17-årige SPS-ansøgere i UU samt SPS-ansøgere i VU, der modtager revalideringsydelse eller førtidspension. Tidlige afbrydere, som endnu ikke har fået godkendt deres ansøgning om SPS, indgår ikke som SPS-ansøgere (da gruppen af SPS-ansøgere kun omfatter personer med en godkendt/delvist godkendt SPS-ansøgning). Afbrudsfrekvenserne for personer, der var omfattet af SPS-lovgivningen, kan således være højere end afbrudsfrekvenserne anført for SPSansøgerne. 8.1 Afbrud i UU blandt SPS-ansøgere på SU I det følgende opgøres afbrud i UU i SU-støtteperioden for SPS-ansøgere sammenlignet med øvrige SU-modtagere. Personer, der påbegyndte en UU i 2008 som 16-årige, og som vil blive tildelt SU som 18- årige, efter at data blev trukket fra SUstyrelsens registre pr. primo februar 2010, indgår ikke. 32
Tabel 8.1. Afbrudsandel i UU fra uddannelsens start i henholdsvis 2006, 2007 og 2008 til primo 2010 blandt SU-modtagere og blandt SPS-ansøgere (herunder SPS-modtagere) på SU. SU-modtagere Afbrudsprocent fra SU-start til primo 2010 antal % Startede i UU i 2006 89.566 28 Heraf SPS-ansøgere 1.267 27 - SPS-modtagere 1.185 26 - SPS-ansøgere, som ikke fik SPS-støtte 82 33 Øvrige SU-modtagere 88.299 28 Startede i UU i 2007 86.387 26 Heraf SPS-ansøgere 1.690 26 - SPS-modtagere 1.570 25 - SPS-ansøgere, som ikke fik SPS-støtte 120 37 Øvrige SU-modtagere 84.697 26 Startede i UU i 2008 71.415 28 Heraf SPS-ansøgere 1.859 23 - SPS-modtagere 1.708 22 - SPS-ansøgere, som ikke fik SPS-støtte 151 36 Øvrige SU-modtagere 69.556 28 Anm.: Opgørelsen er baseret på data for administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse for 2006 samt øvrige UU fra 2007. Der indgår ikke afbrud fra uddannelsens påbegyndelse til starten af tildelingen af SU. Blandt knap 89.600 studerende med en påbegyndt UU i 2006 havde 28 % afbrudt. SPSansøgerne havde med 27 % en marginalt lavere afbrudsandel. Af SPS-ansøgerne som ikke fik SPS-støtte havde 1 ud af 3 afbrudt uddannelsen. Blandt SU-modtagerne med studiestart i UU i 2007 afbrød 26 % af SPS-ansøgerne, hvilket var det samme som for øvrige SU-modtagere. Afbrudsandelen for SPS-ansøgere med studiestart i UU i 2008 var 23 %. Dette var noget lavere end de 28 % med afbrud blandt de øvrige SU-modtagere. Afbrud i UU fordelt efter hvor langt støttemodtageren er i sin uddannelse I den følgende tabel opdeles afbrudsfrekvenserne for SPS-ansøgerne og de øvrige SUmodtagere med hensyn til om afbruddet skete på 1. halvår af studiet eller senere. 33
Tabel 8.2. Afbrudsandel fra SU-start til primo 2010 i UU blandt SU-modtagere og blandt SPSansøgere på SU fordelt efter afbruddets tidspunkt og efter uddannelsens start. Afbrud indenfor første seks måneder Afbrudsprocent fra SU-start til primo 2010 Afbrud senere Afbrudsfrekvens i alt Total ---------------------------------------- % --------------------------------- Startede i UU i 2006 19 10 28 100 SPS-ansøgere 13 13 27 100 Øvrige SU-modtagere 19 10 28 100 Startede i UU i 2007 17 9 26 100 SPS-ansøgere 12 14 26 100 Øvrige SU-modtagere 17 9 26 100 Startede i UU i 2008 20 8 28 100 SPS-ansøgere 12 11 23 100 Øvrige SU-modtagere 20 7 28 100 Anm.: Opgørelsen er baseret på data for administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse i 2006 samt øvrige UU fra 2007. Der indgår ikke afbrud fra uddannelsens påbegyndelse til starten af tildelingen af SU. I UU har SPS-ansøgerne lavere afbrudstilbøjelighed indenfor de første seks måneder af uddannelsen sammenlignet med øvrige SU-modtagere med samme startår. Efter de første seks måneder af uddannelsen afbrød SPS-ansøgerne i højere grad end øvrige SU-modtagere med samme startår. 34
Afbrud i UU fordelt på uddannelsesretning Tabel 8.3. Afbrudsandel fra SU-start til primo 2010 i UU blandt SU-modtagere og blandt SPSansøgere på SU fordelt efter uddannelsesretning og efter uddannelsens start. Uddannelsen blev påbegyndt 2006 2007 2008 Afbrud fra SU-start til primo 2010 Afbrud fra SU-start til primo 2010 Afbrud fra SU-start til primo 2010 antal % antal % antal % UU i alt 89.566 28 86.387 26 71.415 28 SPS-ansøgere 1.267 27 1.690 26 1.859 23 Øvrige SU-modtagere 88.299 28 84.697 26 69.556 28 Heraf: Almengymnasiale udd. 28.574 12 28.850 11 18.036 12 SPS-ansøgere 245 8 380 12 387 10 Øvrige SU-modtagere 28.329 12 28.470 11 17.649 12 EUD 31.981 42 29.622 40 27.344 38 SPS-ansøgere 783 36 891 34 944 31 Øvrige SU-modtagere 31.198 42 28.731 40 26.400 39 Erhvervsgymn. udd. 12.668 16 12.062 13 8.300 13 SPS-ansøgere) 157 15 213 18 224 10 Øvrige SU-modtagere 12.511 16 11.849 13 8.076 13 HF enkeltfag 6.031 53 5.756 52 5.903 45 SPS-ansøgere 62 27 124 27 171 27 Øvrige SU-modtagere 5.969 54 5.632 53 5.732 46 Grundforløb/indgangsår -social og sundhed 905 27 1.108 34 SPS-ansøgere 46 17 86 21 Øvrige SU-modtagere 859 27 1.022 35 Anm.: Opgørelsen er baseret på data for administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse i 2006 samt øvrige UU fra 2007. Der indgår ikke afbrud fra uddannelsens påbegyndelse til starten af tildelingen af SU. For uddannelsesretningerne EUD, HF enkeltfag samt grundforløb/indgangsår - social og sundhed afbrød SPS-ansøgerne i mindre omfang end øvrige SU-modtagere med samme startår. For de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser var sammenligningen af afbrudsandelen for SPS-ansøgerne og de øvrige SU-modtagere afhængig af uddannelsens startår. På de almengymnasiale uddannelser med uddannelsesstart i 2007 afbrød 8 % af SPSansøgerne, hvilket var lavere end de 12 % af de øvrige SU-modtagere, der startede samme år. For startåret 2008 var SPS-ansøgernes afbrudsandel på almengymnasiale uddannelser med 12 % marginalt højere, end de 11 % af de øvrige SU-modtagere med afbrud. 35
På de erhvervsgymnasiale uddannelser med uddannelsesstart i 2007 afbrød 15 % af SPSansøgerne, hvilket var marginalt lavere end de 16 % af de øvrige SU-modtagere, der startede samme år. For startåret 2008 var SPS-ansøgernes afbrudsandel på erhvervsgymnasiale uddannelser med 18 % 5 pct.-point højere end de 13 % af de øvrige SU-modtagere med afbrud. Afbrud i UU fordelt på handicaptype Tabel 8.4 Afbrudsandel fra SU-start til primo 2010 blandt SPS-ansøgerne i UU, der havde fået SU, fordelt efter handicaptype og efter uddannelsens start. Afbrud fra SU-start til Uddannelsen blev påbegyndt primo 2010 Handicaptype 2006 2007 2008 2006 2007 2008 ------------- antal ------------- -------------- % -------------- Læse- eller skrivevanskeligheder 1.025 1.334 1.513 27 26 23 Udviklingsforstyrrelser 41 80 114 29 29 30 Bevægelsesvanskeligheder 49 82 60 16 22 12 Hørevanskeligheder 40 35 51 25 23 33 Synsvanskeligheder 17 27 25 12 19 12 Generelle indlæringsvanskelighed. 35 36 24 46 31 33 Psykiske problemer 21 30 21 29 7 19 Øvrige 39 66 51 21 26 22 SPS-ansøgere i alt 1.267 1.690 1.859 27 26 23 Anm.: Personer, der har flere handicaptyper, indgår under den alfabetisk første. Handicaptyperne er beskrevet i bilag 1. Der indgår ikke afbrud fra uddannelsens påbegyndelse til starten af tildelingen af SU. Opgørelsen er baseret på data for administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse i 2006 samt øvrige UU fra 2007. I UU var der blandt SPS-ansøgerne på SU relativt mange afbrud med personer med generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser. For SPS-ansøgerne med bevægelsesvanskeligheder eller synsvanskeligheder var afbrudsandelene relativt lave. Af de 51 SPS-ansøgere med hørevanskeligheder med en påbegyndt UU i 2008 havde 1 ud af 3 afbrudt uddannelsen. 36