på enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.

29. APRIL 1999 7 UDDANNELSE Unge, der nøjes med ét sabbatår eller mindre, tegner sig kun for to pct. af den samlede forsinkelse for en hel årgang studiestartere. Sen studiestart dræner arbejdsstyrken Arbejdsstyrken kan udvides med 80.000 personer, hvis danske unge nøjes med at tage maksimalt ét sabbatår, fra de forlader folkeskolen, til de begynder på deres erhvervskompetencegivende uddannelse. I dag er danske unge i gennemsnit forsinket seks et halvt år inden studiestart, men ved at dæmme op for en del af disse forsinkelser, kan arbejdsstyrken udvides så meget, at det svarer til mere end halvdelen af dem, der i dag er på efterløn. Det viser en ny og meget omfattende analyse fra DA baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik. Analysen følger en hel årgang studiestartere, i alt 104.000 elever og studerende, fra de gik ud af folkeskolen, til de i studieåret 1996/97 begyndte på enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Forsinket 680.000 år Kun 17 pct. af studiestarterne i 1996-97 var gået den direkte vej siden folkeskolen eller havde brugt maksimalt ét sabbatår. Godt 60 pct. havde udskudt deres uddannelsesstart mellem et og ti år og 23 pct. endnu længere, viser særkørslerne. Tilsammen havde hele årgangen af studiestartere brugt ekstra 680.000 år, eller i snit seks og et halvt år hver, siden folkeskolen på at nå frem til uddannelserne i 1996-97 - vel at mærke når den tid, de havde brugt på en adgangsgivende ungdomsuddannelse, er regnet fra. Kun to pct. (13.000 år) af den samlede forsinkelse skyldes personer, der har taget ét sabbatår eller mindre - mens uddannelsessøgende, der har været mellem ét og ti år undervejs, tegner sig for 37 pct. (241.000 år) af den samlede forsinkelse. Resten skyldes personer, der er forsinket mere end 10 år. Hvad har de så brugt tiden til undervejs? Jo længere forsinkelse, desto større del af tiden anvendes på arbejdsmarkedet som beskæftiget eller ledig. Ved kortere forsinkelser er det især frafald og dobbeltuddannelse, der vejer tungt, viser analysen. Den opstiller tre grupper af sene studiestartere: Jo flere år unge udskyder deres uddannelse, desto mere tid bruger de i beskæftigelse eller ledighed. Kortere forsinkelser skyldes først og fremmest dobbeltuddannelse og frafald. De søgende Den første gruppe har udskudt uddannelsesstarten mere end et år, men under fem. Gruppen er kaldt de søgende, fordi størstedelen af forsinkelsen, 65 pct., er anvendt på at søge og afprøve forskellige andre uddannelser, inden personerne altså starter forfra i 1996-97. Frafald og dobbeltuddannelse er her to væsentlige forklaringer på sen studiestart, UDDANNELSE Studerende på korte videregående uddannelser har udskudt studiestarten otte år. Side 4 RÅDIGHED AF og kommunerne løber meget forgæves, fordi de ikke samarbejder bedre. Side 5 SKÅNE & FLEKSJOB Det rummelige arbejdsmarked er meget skævt, når det gælder skåne- og fleksjob. Side 6

29. APRIL 1999 SIDE 2 mens kun en mindre del af tiden er anvendt på beskæftigelse (23 pct.) og ledighed (2 pct.) De fastholdte Den anden gruppe, de fastholdte, har mellem fem og ti års forsinkelse bag sig. Her er uddannelsesaktiviteten dalet til fordel for større deltagelse på arbejdsmarkedet: 30 pct. af tiden anvendes i beskæftigelse og 10 pct. i ledighed. Det indikerer, ifølge analysen, at personerne er fastholdt i en mere permanent situation end de søgende. De meget erfarne Den sidste gruppe tæller de meget erfarne, der har udskudt deres uddannelse ti år eller længere. Mere end 80 pct. af tiden er tilbragt på arbejdsmarkedet, heraf 65 pct. i beskæftigelse og 16 pct. i ledighed. Det afbøder til dels den negative effekt på arbejdsstyrken, men forsinker arbejdsmarkedets tilgang af uddannet arbejdskraft betydeligt. Gruppens mønster indikerer, at personerne trods forholdsvis stor erhvervserfaring er nået til en skillevej, hvor mange må uddanne sig for at fastholde beskæftigelse. Blandt andet peger analysen på, at gruppen tæller en del, der begynder på en ordinær uddannelse efter aktivering eller som led i et revalideringsforløb. 112.000 flere faglærte Den store del af tiden mellem folkeskole og uddannelsesstart, der anvendes på arbejdsmarkedet, betyder, at arbejdsstyrken kun vil blive udvidet med 80.000 personer, hvis forsinkelsen for de søgende og de fastholdte reduceres til et enkelt sabbatår. Den forkætrede efterlønsordning har til sammenligning, ifølge regeringens egne tal, reduceret arbejdsstyrken med indtil nu 140.000 personer. Det vil samtidig have stor betydning for arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning, hvis uddannelsesstarten for de søgende og de fastholdte blev fremskyndet til efter et år. I det tilfælde vil ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Sent i gang, sent færdige Danske unge er generelt ældre, når de afslutter deres uddannelser, end nyuddannede i de fleste andre OECD-lande, viser OECD s analyser (omtalt i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 21/1998). Det skyldes især en høj dansk startalder. Gennemførelsestiden på mange uddannelser er i dag ikke markant over det normerede. På lange universitetsuddannelser bruger de studerende dog i snit halvandet år længere, jf. Finansmin. 1998. DA s nye uddannelsesanalyse er uddybende omtalt i et notat som link fra internet-udgaven af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda - på www.da.dk under nyheder. antallet af faglærte fra erhvervsuddannelserne blive øget permanent med 112.000 og dermed være med til at forebygge flaskehalse, viser analysen. Stort frafald blandt ældre studerende OECD peger i en ny rapport på, at danske unges stærke tilknytning til arbejdsmarkedet før og under uddannelse kan lette deres senere overgang fra uddannelse til arbejdsmarked. Derimod findes der ingen undersøgelser, der dokumenterer, at forudgående uddannelse eller erhvervserfaring giver bedre resultater eller kortere gennemførelsestid på uddannelserne. Tværtimod viser en mindre undersøgelse fra Aarhus Universitet, at hver fjerde studerende, der var 24 år eller mere ved studiestarten, senere faldt fra, mens det kun gjaldt 9 pct. af de studerende, der var under 21 år, da de begyndte. fla

29. APRIL 1999 SIDE 3 REVALIDERING Uanset uddannelsesbaggrund modtager flere kvinder end mænd revalideringsydelse. Langt flest kvinder revalideres Kvinder forsøges langt oftere revalideret end mænd. En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 10.310 kvinder ved årsskiftet modtog revalideringsydelse mod kun 6.214 mænd. Langt de fleste revalidender har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, men i alle uddannelsesgrupper, med undtagelse af gruppen uoplyst, er kvinderne klart i flertal. Størst er kønsforskellen blandt revalidender med en lang videregående uddannelse - her modtager tre kvinder revalideringsydelse for hver mand. Også når det gælder revalidender, der kun kun har en gymnasiel uddannelse bag sig, er kønsforskellen næsten 1:2. I Socialministeriet siger kontorchef Eva Pedersen: Det ville i højere grad undre mig, hvis det var omvendt, for vi ved, at kvinder i højere grad end mænd tilhører en risikogruppe på arbejdsmarkedet. Blandt andet ved vi, at kvinder langt hyppigere end mænd er ansat i social- og sundhedssektoren, hvor arbejdet forholdsvis ofte resulterer i skader, siger Eva Pedersen. jhp ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 93 40 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende redaktør: Svend Bie Redaktør Flemming Andersen Journalist Jesper Holdflod Poulsen Studentermedhjælper Klaus Langhoff-Roos Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk (under gruppen Nyheder ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 Fleksjob kommer ad frivillighedens vej ARBEJDSMARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Oprettelsen af fleksjob til danskere med varigt nedsat erhvervsevne accelererer nu for alvor. Danmarks Statistik kunne forleden fortælle, at der alene sidste år blev oprettet 2.272 nye fleksjob - en stigning på 82 pct., der bringer det samlede antal fleksjob op over 5.000. Og tæller vi skånejob til førtidspensionister med, har tallet nu passeret 10.000. Det er glædeligt. Det har ofte stor betydning for den enkelte at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet - og arbejdsmarkedet har brug for og plads til alle, der kan og vil være med. Nedsat erhvervsevne på ét område gør det ikke nødvendigvis umuligt at løfte en opgave på et andet, og vi skal væk fra de seneste års uskik med at parkere folk, der både kan og vil have et arbejde, på livsvarige pensioner. Regeringen har opstillet det mål, at der skal være oprettet 40.000 skåne- og fleksjob i år 2005. Det bør ikke være et mål i sig selv at nå det tal. Det vigtigste er, at de, der har brug for et flekseller skånejob, får det, og at alle muligheder for revalidering, genoptræning mv. er afprøvet, inden man betaler sig fra problemerne med en permanent ydelse. Viser behovet sig at være så stort, som regeringen skønner, vil det være muligt at finde det nødvendige antal skåne- og fleksjob. De nye tal viser, at det frivillige samarbejde mellem kommuner og virksomheder fungerer godt mange steder. Nogle kommuner halter stadig bagefter, men erfaringen viser, at virksomhederne er med, når ellers myndighederne sikrer en fornuftig dialog og begrænser det administrative besvær. Vi står nu med en succes, som vil vokse sig større. Den må ikke tabes ved regelændringer, der skaber modsætninger, hvor der i dag er samarbejde, eller bidrager til at gøre systemet mere stift end i dag. Det frivillige samarbejde må ikke bringes i fare.

29. APRIL 1999 SIDE 4 UDDANNELSE Kvinder er hurtigere i gang på traditionelle mandefag end mændene selv. Omvendt er mændene hurtigere i gang på de typiske kvindefag. Senest studiestart på KVU og MVU Nye studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser har i gennemsnit været næsten otte år om at nå fra folkeskolens filtklædte eksamensbord til den uddannelse, der skal uddanne ham og hende til arbejdslivet. Og så er de år, den enkelte undervejs har anvendt på en adgangsgivende ungdomsuddannelse, ikke talt med. Nye studerende på de lange universitetsuddannelser er gået den korteste vej til uddannelserne, men anvender alligevel først knap fem år på andre formål. Nye elever på erhvervsuddannelserne har i snit udskudt uddannelsen næsten seks og et halvt år efter folkeskolen og er altså hurtigere end studerende på KVU og MVU. Alligevel tegner EUD-eleverne sig for hovedparten, 58 pct., af den samlede forsinkelse målt i år for alle uddannelsesgrupper tilsammen. Det viser DA s analyse af vejen til uddannelse for studiestartere i 1996-97. Selv om de studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser er forsinkede flest år, vejer de nye EUD-elevers forsinkelse tungest i det samlede regnskab. Store forskelle - høje gennemsnit Bag de høje gennemsnitstal gemmer sig store forskelle mellem såvel enkeltpersoner som uddannelser. På korte videregående svinger forsinkelsen fra mere end ti år før levnedsmiddel- og husholdningsuddannelser til i snit seks år før de korte samfundsvidenskabelige uddannelser. På de mellemlange videregående uddannelser varierer forsinkelserne fra ni år for kommende pædagoger og folkeskolelærere, over seks for nye sygeplejerskestuderende til omkring fem år for studerende på civiløkonom- og socialpædagogstudierne. Forskellene er generelt mindre mellem de lange videregående uddannelser, når man undtager cand.pæd.-uddannelsen på Danmarks Lærerhøjskole, der som overbygningsuddannelse til erfarne folkeskolelærere stikker ud med en gennemsnitlig forsinkelse på mere end 11 år. Mønstret på universitetsuddannelserne er dog generelt det, at nye studerende på humanistiske, æstetiske og teologiske uddannelser er et år til halvandet længere forsinkede end på samfundsvidenskabelige, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. På erhvervsuddannelser er nye handelsskoleelever i gennemsnit forsinket godt fire år og næsten fem på de tekniske erhvervsuddannelser. Her sprænger socialog sundhedsuddannelserne totalt billedet og er med en gennemsnitlig forsinkelse for nye elever på næsten 14 år med til at trække erhvervsuddannelsernes gennemsnit gevaldigt opad. Kvinder mere forsinkede end mænd Kvinder udskyder i snit deres studiestart til otte år efter folkeskolen. Det er næsten tre år længere end mænd, men også her er de lange forsinkelser forud for de kvindedominerede SOSU-uddannelser en betydelig del af forklaringen. På korte videregående uddannelser er kvinder marginalt hurtigere end mænd, mens mænd er hurtigst i gang på mellemlange videregående uddannelser. For eksempel er kvinder på de samfundsvidenskabelige uddannelser forsinket syv år, mens mændene begynder allerede efter fire og et halvt års forsinkelse. På lange videregående uddannelser er der ingen generelle kønsforskelle, men der er et andet mønster: Mænd, der vælger uddannelser med overtal af kvinder, fx inden for humaniora, er typisk hurtigere i gang end kvinder, mens det på mandedominerede uddannelser er kvinderne, der er hurtigst. fla

29. APRIL 1999 SIDE 5 RÅDIGHED Der er kolossale forskelle på, hvor ofte landets kommuner følger op på AF s indberetninger om kontanthjælpsmodtagere, der ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Stort spildarbejde med rådighedsstatistik Der bliver i dag flyttet store og unødvendige mængder af papir, fordi samarbejdet halter mellem kommunerne og AF om at holde styr på, hvor mange af kontanthjælpsmodtagerne, der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Samarbejdsproblemerne har den konsekvens, at det officielle ledighedstal for kontanthjælpsmodtagere i dag er sat for højt. Det skyldes, at et stort antal kontanthjælpsmodtagere er tilmeldt AF, selv om de har andre problemer end ledighed. De kan i stedet fx være førtidspensionister eller modtage sygedagpenge. En sag til rådighedsstatistikken opstår, hver gang AF registrerer en såkaldt negativ hændelse. En sådan opstår, hvis en registreret ledig fx udebliver fra en samtale hos AF eller afslår et jobtilbud. AF giver derpå kommunen besked, hvis den ledige er registreret som kontanthjælpsmodtager. I april kvartal 1998 foretog AF 19.539 af den type underretninger. Kommunerne har ikke taget stilling til 8.087 af dem. Af de resterende godt 11.000 sager blev 53 pct. fundet irrelevante, fordi den registrerede havde andre problemer end ledighed eller slet ikke modtog kontanthjælp. De mange irrelevante sager betyder, at det officielle ledighedstal i dag er for højt, fordi statistikken altså indeholder et stort antal personer, der er tilmeldt AF, selv om de i realiteten ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. 181 af 182 sager. De fandt i øvrigt, at kun to af sagerne var relevante. Effektiviteten varierer meget Den store variation i antallet af indberetninger fra AF og kommunerne skyldes, at der er meget stor forskel på, hvor velfungerende kommunerne og AF lokalt er i forhold til hinanden, siger Jan Henriksen, der er kontorchef i Den Sociale Ankestyrelse. I dag modtager Ankestyrelsen et stort antal utilsigtede indberetninger fra AF om personer, der slet ikke burde være registreret som ledige kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed. Men det er de alligevel, fordi kommunen og AF ikke har det fornødne samarbejde om at rense statistikkerne, forklarer Jan Henriksen. Vi har derfor bedt kommunerne om at finde sammen med deres lokale AF og finde ud af, hvordan de fremover kan få af- og tilmeldeprocedurerne til AF op at køre, så udelukkende de kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem, indgår i ledighedsstatistikken, siger Jan Henriksen. I Kommunernes Landsforening siger konsulent Ulrik Petersen: Det har været utoligt vanskeligt at få den her statistik op at køre, fordi systemerne slet ikke var gearet til det. Men vi sætter nu alle sejl til, for at få det hele til at fungere. Massive forskelle på kommuner og AF De i alt godt 19.000 sager dækker over massive forskelle mellem de enkelte kommuner og regioner, fremgår det af den rådighedsstatistik for kontanthjælpsmodtagere, som Ankestyrelsen netop har udgivet for første gang. Fx har Københavns kommune kun behandlet 66 af de 2.393 negative hændelser, som AF har indberettet til Ankestyrelsen. Farum kommune har ikke vurderet en eneste af dens 15 sager fra AF, mens Ishøj kommune har behandlet hele Få sanktioner Den første og stærkt forsinkede rådighedsstatistik viser, at af de 5.362 sager, som kommunerne har fundet er relevante, er tre pct. endt med, at kontanthjælpsmodtageren skulle have et aktiveringstilbud og en økonomisk sanktion. Andre 28 pct. fik som konsekvens af den negative hændelse et aktiveringstilbud. I yderligere otte pct. af sagerne fik kontanthjælpsmodtageren pålagt at stå til rådighed, men sagen endte hverken med aktivering eller en økonomisk sanktion. jhp

29. APRIL 1999 SIDE 6 SKÅNE- & FLEKSJOB Tildelingen af fleksjob må ikke blive for rundhåndet, så risikerer solidariteten at smuldre. Det er erfaringen fra Herning kommune, der ikke har problemer med at finde nye fleksjob. Det rummelige arbejdsmarked er skævt Antallet af fleks- og skånejob stiger hastigt, men skævt. Set i forhold til antallet af førtidspensionister i de enkelte amter er forskellene meget markante. I Viborg og Ringkøbing amter er der seks personer i skåne- og fleksjob for hver 100 førtidspensionister, i København kun én. Gennemsnittet for hele landet er nu fire personer i fleks- og skånejob pr. 100 førtidspensionister. Det er kommunerne, som har ansvaret for at oprette fleks- og skånejob. Og det går godt, lyder det fra de kommuner, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har talt med. Samarbejdet med virksomhederne er godt, og flere kommuner opprioriterer opgaven med øgede ressourcer. Men i Herning kommune er flere fleksjob ikke et mål i sig selv: Målet er ikke et stort antal fleksjob Vores mål er på ingen måde at oprette så mange fleksjob som muligt men at oprette til dem, der er berettiget til det. Hvis vi bliver for rundhåndede med bevillingerne til fleksjob, så begynder solidariteten at smuldre på arbejdspladserne. Det risikerer man, hvis kollegaen går hjem hver dag klokken 12 og får fuld løn resten af dagen, men bliver set i færd med at grave sin have op en time senere. Så får man ikke den nødvendige respekt om folk, der er i fleksjob, siger Lene Vendelbo, fagleder i Herning kommune, hvor antallet af fleksjob stiger støt og nu er oppe på 54. Vi har ikke problemer med at oprette fleksjob overhovedet, og vi har et godt samarbejde med virksomhederne, både de offentlige og de private, siger Lene Vendelbo. Nogenlunde den samme besked lyder fra Frederiksberg, som ellers ligger meget lavt på skalaen: Frederiksberg Vi har et meget fint samarbejde med virksomhederne. Problemet er i højere grad at matche udbud og efterspørgsel, det vil sige få de rigtige personer til at mødes, men det er et problem, vi regner med bliver mindre, jo mere erfaring vi får, siger Jørgen Pedersen, virksomhedskonsulent i Frederiksberg kommune, som kommentar til Frederiksbergs bundplacering. Jørgen Pedersen forventer også en bedre og større indsats i fremtiden, idet kommunen netop har ansat fem nye konsulenter, som udover revalidering netop skal tage sig af skåne- og fleksjob. Randers I Randers kommune stiger antallet også jævnt, ikke mindst efter kommunen har ansat en konsulent, der netop har som sin primære opgave at finde nye fleks- og skånejob. Som i Herning fungerer samarbejdet også godt med virksomhederne: Vi har normalt ikke problemer med at finde fleksjob, siger Poul Anker Linde, der er faglig ansvarlig for området i Randers kommune. jhp Danmark er delt ved Storebælt, når antallet af fleks- og skånejob sættes i forhold til antallet af førtidspensionister i amtet. I Viborg amt er der seks pr. 100 førtidspensionister, i København kun én.

29. APRIL 1999 SIDE 7 AKTIVERING Århusianske forskere vil finde en effektiv metode til at måle kommunernes arbejdsmarkedsindsats med. Forskere skal analysere effekt af aktivering Et nyt forskningsprojekt i Århus skal nu analysere effekterne af kommunens indsats for at bringe de ledige kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Bag projektet står Århus kommune og Center for Arbejdsmarkeds- og Sociale Analyser, CLS. De skal derudover samarbejde med bl.a. Socialministeriet, Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening. Forskernes målsætning er også at bruge erfaringerne fra Århus-projektet til at udvikle en nem og billig metode, som alle landets kommuner kan anvende til at måle deres indsats med. Den helt centrale problemstilling er, at man i dag ikke ved nok om, hvilken effekt beskæftigelsesindsatsen har for den ledige, både på kort og på langt sigt, siger Peter Jensen, som er faglig projektleder og lektor på CLS. Vi vil derfor kortlægge de lediges bevægelsesmønstre over en årrække og på den måde få svar på, hvor stor effekt beskæftigelsesindsatsen har, og hvilke karakteristika der gælder for dé ledige, som indsatsen virker eller ikke virker for, siger Peter Jensen. Metode til brug i alle kommuner Ud over det konkrete projekt med at måle effekten af beskæftigelsesindsatsen i Århus er det forskernes ambition at udgive en rapport, som alle kommuner fremover kan anvende som en slags vejledning i, hvordan de måler effekten af deres beskæftigelsesindsats. Metoden, som kommunerne kan bruge til at måle effekten af deres beskæftigelsesindsats med, skal være pålidelig, billig og let at anvende. Og vi håber naturligvis, at de vil bruge den til at sammenligne deres resultater med andre kommuner, siger Peter Jensen. Århus kommune I Århus kommune er socialchef Leif Jepsen tilfreds med, at kommunen nu får et længe næret ønske opfyldt: Kommunen anvender mange ressourcer på at indsluse folk på arbejdsmarkedet, og vi har i meget lang tid haft det åbne spørgsmål fra byrådet om, hvornår vi får en effektvurdering af indsatsen, siger Leif Jepsen. Projektets målgruppe er kontanthjælpsmodtagere over 18 år. I analysen bliver de opdelt efter den type arbejdsmarkedsindsats, som de har deltaget i: Revalidering, aktivering, almindelig kontanthjælp og sygedagpenge. De fire indsatsområder opdeles igen i flere undergrupper i analysen. Forløbsanalyse Selve analysen bliver bygget op som en forløbsanalyse, som strækker sig over i alt fire år. Det vil sige, at forskerne over et tidsforløb på to år tilbage og to år frem følger de personer, som har deltaget i en kommunal arbejdsmarkedsindsats. Med jævne mellemrum undersøges det, hvor personen nu befinder sig i forhold til arbejdsmarkedet. På baggrund af det datagrundlag kan det også analyseres, hvad der sker senere med de personer, som fx ikke får et arbejde, efter de har været i aktivering eller har deltaget i et revalideringsforløb. Herudover kan det analyseres, om der gælder specielle karakteristika for dem, der ikke finder beskæftigelse? Hvordan er deres bevægelsesmønstre går de fx altid fra ét kommunalt tilbud til et andet? En problem ved at måle de enkelte ordningers effekt er, at kommunen typisk udvælger de ressourcestærke ledige til et eller flere bestemte projekter, som derved opnår uforholdsmæssige høje succesrater. Det skaber det klassiske problem med en manglende kontrolgruppe, og gør det dermed langt vanskeligere at sammenligne effekterne af de forskellige redskaber i beskæftigelsesindsatsen. jhp

29. APRIL 1999 SIDE 8 NOTA BENE Redigeret af Klaus Langhoff-Roos Registrering af internetbrug Registertilsynet har i to sager netop afgjort, at det er tilladt for arbejdspladser at registrere medarbejdernes brug af internettet. Sagerne drejede sig om registrering af internetbrugen på en skole og en offentlig arbejdsplads. Det er dog en betingelse, at medarbejderne bliver gjort opmærksomme på registreringen. Ingen af sagerne behandlede spørgsmålet om elektronisk post, e-mail. Selvom begge afgørelser drejer sig om offentlige institutioner, kan adgangen til registrering overføres til det private arbejdsmarked. Rekordlav rådighed Kun 40 pct. af de ledige kontanthjælpsmodtagere i 4. kvartal 1998 stod reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er den laveste reelle rådighedsgrad, siden Danmarks Statistik i 1. kvartal 1995 begyndte deres regelmæssige Arbejdskraftsundersøgelse. I løbet af det sidste år er den reelle rådighed faldet med 8 procentpoint fra 48 pct. i 4. kvartal 1997 til den rekordlave rådighedsgrad på 40 pct. i sidste kvartal. For at være reelt til rådighed, ifølge undersøgelsen, skal personerne ønske et arbejde, have søgt arbejde aktivt inden for de sidste fire uger og kunne begynde på et nyt arbejde inden for de næste to uger. Uddannelse eller uddannelsessøgning er den største enkeltårsag til kontanthjælpsmodtageres lave rådighedsgrad. 34 pct. angiver det som årsag til deres manglende rådighed. Fortsat kraftig lønstigning i det offentlige Offentligt ansatte oplever fortsat en kraftig lønstigning. De statsansattes lønindeks for 1. kvartal 1999 viser en årlig stigningstakt på 5,7 pct. mod en stigningstakt på 4,8 pct. kvartalet før. De kommunalt ansattes lønstigning var i kvartalet på 5,1 pct. mod 5,4 pct. i det foregående kvartal. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Høj dansk lønstigningstakt En samlet lønstigning på 2,9 pct. for EU-landene i 1999 og på 3,1 pct. i år 2000. Det forudser EU-kommissionen i dens nye halvårlige prognose. Forventningerne til den danske lønudvikling ligger en del højere med 4,2 pct. i 1999 og 4,0 pct. i år 2000. Kommissionens prognose for Danmark er derved tæt på Økonomiministeriets forventninger til lønstigningerne, der ligger på 4,5 pct. for 1999 og 4,0 pct. for år 2000. Kun Irland, Portugal og Storbritannien forventes ifølge Kommissionen at have højere lønstigninger end Danmark. Den samlede beskæftigelse i EU-landene forventes at stige med 0,8 pct. både i 1999 og i år 2000, mens ledigheden ventes at falde til 9,6 pct. i 1999 og 9,2 pct. i år 2000. I Danmark forventer Kommissionen, at ledigheden vil falde yderligere i 1999, men derefter stige svagt i år 2000. Økonomiministeriet forventer den samme udvikling. Løn til syge gravide Gravide timelønnede skal have fuld løn, hvis de får en graviditetsbetinget sygdom. Det viser en netop afsagt kendelse ved en faglig voldgift anlagt af CO-industri mod Dansk Industri. Hidtil har dansk praksis været, at kvinder med graviditetsbetingede sygdomme kun har modtaget sygedagpenge frem for fuld løn som ved andre sygdomme. Funktionærer har siden en principafgørelse ved EFdomstolen i slutningen af 1998 været berettigede til fuld løn under graviditetsbetinget sygdom. Det er den afgørelse, der har haft en afsmittende virkning på voldgiftskendelsen. Nu skal der også udbetales fuld løn til timelønnede.