Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning



Relaterede dokumenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap

Tosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.

Rønde skoles special-klasser

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Sortedamskolens ressourcecenter

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

11.12 Specialpædagogik

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Kompetencecenter Vibeskolen

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Skolens ledelse Didaktisk leder

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport Solvangskole

Tema Beskrivelse Tegn

PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen

Skovsgård Tranum Skole

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Kvalitetsrapport Borup Skole

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra klasse

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Slotsskolen. Vision og præsentation

Kære kommunalbestyrelse

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Evaluering i Helsingør Privatskole

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Mål og Midler Ungdomsskoler

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Indholdsfortegnelse. Målsætning for KPC s. 2. KPC`s opgaver og tilbud. s. 2. Organisationsstruktur. s. 3

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune

Inklusion en fortsat proces

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Kompetencecenter. Viden der virker

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

SKOLEPOLITIK

Brobygning. Handleplan

Sprogindsats for Småbørnsområdet

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen Sporet

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Tema Beskrivelse Tegn

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015

Skovvangskolens. Specialcenter

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Kvalitetsrapport 2010

Inklusion i Hadsten Børnehave

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Rammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Kvalitetsrapport 2010

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016

Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

Dansk som andetsprog (DSA)

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud.

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser

Transkript:

Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere, matematik og læsevejledere samt AKT- og inklusionsvejledere. Vi samarbejder med PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning), skolens Sundhedsplejersker og UU- vejleredere. Ressourcecenterets målsætning Målsætningen for ressourcecenterets arbejde er at medvirke til at inkludere alle elever, der indskrives på Sankt Annæ Skole. Ressourcecenteret bidrager til, at de elever der henvises med særlige behov af både midlertidig og vedvarende karakter, får udviklet deres faglige og personlige kompetencer og dermed styrket deres selvværd, selvtillid og tro på egne evner. Det er et overordnet mål at levere en forebyggende og tidlig koordineret indsats, hvorfor ressourcecenterets tyngde ligger i indskolingen. Grundantagelsen er, at det er vigtigt at handle og satse tidligt for at undgå, at eleverne oplever knæk i selvværdsfølelsen og uhensigtsmæssige arbejdsvaner bliver for indarbejdede. I Ressourcecenteret har vi fokus på elevernes ressourcer og potentialer og der arbejdes ud fra et anerkendende børnesyn. Ressourcecenteret er således omdrejningspunkt for skolens arbejde med inklusion fagligt og socialt. Dette sker ud fra hhv. forebyggende, foregribende og indgribende indsatser og tiltag i både klasser, med grupper af elever og gennem særlig tilrettelagte forløb for enkelte elever. Det har stor betydning for arbejdet med inklusion, at vi arbejder mere forebyggende end indgribende. I Ressourcecenteret arbejdes der således med aktiviteter, der skal fremme

trivsel og læring og dermed forebygge, at vanskeligheder opstår. Konstateres der imidlertid begyndende vanskeligheder, søger vi at foregribe, at det forværres og gør derfor en særlig indsats for at forhindre, at dette sker. De indgribende indsatser er opgaver, der går i stedet for eller ydes som supplement til den almindelige undervisning f.eks. specialundervisning. Specialundervisningen forsøges tilrettelagt således, at arbejdet med inklusion imødekommes bedst muligt. Specialundervisningslæreren kan deltage i klassen og yde støtte i et samarbejde med læreren. Nogle elever vil modtage special- og støtteundervisning efter et fast tilrettelagt skema, mens andre elever med behov tilbydes mere fleksible tilbud af kortere eller længere varighed. I Ressourcecenteret drøftes og planlægges de forskellige tilbud, og der ses på hvilke muligheder og løsninger, der kan gavne den enkelte elev. Ressourcecenterets opbygning Arbejdet i Ressourcecenteret styres og koordineres af Visitationsudvalget. Visitationsudvalget har deres egen møderække, hvor de forskellige indsatser løbende drøftes og opgaverne fordeles. Hver 2. måned afholdes der udvidede møder for alle medarbejdere i Ressourcecenteret, hvor den kommende periode planlægges, ressourcer fordeles og forløb evalueres. Ressourceteam Matematikvejleder Læsevejleder Inklusionsvejleder AKT-vejleder Kollegavejleder Visitationsudvalg Specialundervisningskoordinatorer Afdelings og ressourcecenterleder PPR Skolepsykolog, og Talehørerlærer Sundhedsplejerske Ledelse UU-vejleder Visitationsudvalg Klasselærere Specialundervisning- Faglige indsatser Læse og matematikvejledning AKT og Inklusionsindsatser i-undervisning

Visitationsprocedure indstilling af elever til Ressourcecenteret En elev kan indstilles til specialundervisning, hvis elevens udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelser inden for rammerne af den almindelige undervisning. (Bekendtgørelse om folkeskolens spc.uv., 1,1) Indstillingen af en elev til Ressourcecenteret sker altid i henhold til nedenstående procedure, hvad enten der er tale om elever der har faglige vanskeligheder, elever der har trivselsmæssige problemer, elever der skønnes at have behov for støtte grundet dansk som andetsprog eller elever, der skønnes at have behov for individuel støtte. Læreren/teamet eller pædagogen, der indstiller eleven, udfylder et visitationsskema. Når visitationsskemaet er afleveret, behandles sagen af Visitationsudvalget. Såfremt det skønnes at PPR skal inddrages, enten for at få lavet en udredning eller PPR ønskes inddraget i en konsulterende rolle Åben Rådgivning - udfyldes en samtykkeerklæring. Når denne er underskrevet af forældrene registreres den hos Afdelingslederen og fremsendes herefter til PPR. Teamet i Ressourcecenteret beslutter, hvilken indsats der skal iværksættes og hvem fra Ressourcecenteret der skal være tovholder i forhold til den pågældende elev og den lærer/pædagog/team, der har indstillet eleven. Tovholderen og den indstillende lærer/pædagog/team udarbejder herefter en handleplan for, hvorledes der skal arbejdes med eleven i et på forhånd aftalt tidsrum. Handleplanen skal både omfatte den indsats Ressourcecenteret skal yde i forhold til eleven, men det skal også fremgå hvorledes denne indsats bliver understøttet i den daglige undervisning/sfo og hvordan elevens hjem kan/bør understøtte indsatsen. I den udstrækning der afholdes møde med forældrene om den indsats der etableres, deltager tovholderen i mødet/møderne.

Forebyggende undervisning: Tidlig læse og matematikstart: Dansk: I første klasse møder eleverne op med et påbegyndt bogstavkendskab. Elevernes forudsætninger for læseindlæringen er meget individuelle, og derfor er undervisningsdifferentiering altid en integreret del af undervisningen. Der arbejdes på forskellige læse- og staveudviklingstrin både individuelt og i grupper. Eleverne bliver jævnligt evalueret med IL-basis (en gruppetest der måler elevernes læseudvikling), som vurderes af resursecenterets lærere i samarbejde med dansklærerene. Arbejdet med IL-basis påbegyndes i 0.kl. og afsluttes i løbet af 1. kl. IL-Basis testen i 0.kl. varetages af børnehaveklasselederne i et samarbejde med Ressourcecenteret. I 2. klasse testes eleverne med en DVO test (Dansk Center for Ordblindhed test). Gennem systematisk brug af hhv. Ilbasis og DVO kan der iværksættes en forebyggende indsats, hvis behovet opstår. Matematik: Der tilbydes tidlig matematikstart til elever i indskolingen. Over et tidsrum på 2 x 12 uger undervises de elever, der skønnes at have behov for en ekstra indsats i matematik individuelt og/eller i grupper af 45 minutters varighed 1-2 gange ugentligt. Det tilstræbes, at den tidlige indsats placeres uden for den enkelte elevs skema. Udvælgelsen af elever, der tilbydes tidlig matematikstart sker med udgangspunkt i den daglige undervisning og på baggrund af testen MAT 1-9¹. Udvælgelsen sker i et samarbejde mellem elevernes matematiklærere og matematikvejlederen. Der fokuseres på kognitive, sociologiske, psykologiske og didaktiske problemstillinger hos den enkelte elev. Der kræves forældreaccept for, at eleven må deltage i den tidlige indsats i matematik. Materialer: Matematik for mig (Michael Wahl Andersen)

Særlig tilrettelagt undervisning i dansk og matematik Dansk: Særligt tilrettelagt undervisning i dansk kan forekomme på alle klassetrin, hvor der skønnes at være behov for en ekstra faglig indsats. Specialundervisning i dansk tilrettelægges bl.a. som kurser i fonologisk opmærksomhed (bogstavslydene), stave- og læsekurser, grammatikkurser, træning i at strukturere en skolehverdag. Kurserne finder sted uden for klassen planlagt dels som eneundervisning og dels som holdundervisning og planlægges ud fra den enkelte elevs kompetencer i samarbejde med dansklæreren. Støtte i en klasse er ofte flere ting. Støttelæreren støtter i samarbejde med dansklæreren alle elever i klassen dog med særligt fokus på den eller de elever, som har fået tildelt støtten. Matematik Specialundervisning i matematik kan tilbydes elever på alle klassetrin. Eleverne undervises i mindre grupper, og det tilstræbes at undervisningen placeres uden for den enkelte elevs skema. Udvælgelsen af elever der tilbydes specialundervisning i matematik sker på samme vis som den tidlige indsats. Der tages udgangspunkt i den daglige undervisning samt MAT test. Udvælgelsen sker i et samarbejde mellem elevernes matematiklærere og matematikvejlederen. Der fokuseres på kognitive, sociologiske, psykologiske og didaktiske problemstillinger hos den enkelte elev. MAT testen giver mulighed for: At teste eleven i forhold til Fælles Mål At få overblik over den enkelte elevs svage og stærke sider At analysere den enkelte elevs standpunkt og metoder At tilrettelægge en undervisning i forhold til elevens standpunkt Dansk som andet sprog På Sankt Annæ skole tilbyder vi to-sprogsundervisning til børn med andet modersmål end dansk. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte tosprogede elev. Vi ønsker at

fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens sproglige og kulturelle baggrund. Samtidig ønsker vi at styrke elevens følelse af selvværd. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Vi opfordrer eleverne og deres forældre til at bevare det talte modersmål hjemme, da dette modersmål kan danne bro til det danske sprog, og være med til at fremme elevens oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. To-sprogsundervisningen tilrettelægges i små hold udenfor klassen. Faglige vejledere - matematik og læsning Matematikvejleder Målet for vejledningsopgaven er at yde matematiklærere den optimale vejledning, rådgivning og sparring i forhold til arbejdet med matematikundervisningen og evalueringen heraf samt at rådgive og vejlede matematiklærere vedrørende de særlige problemstillinger, der er i forhold til faglig læsning i matematik. Målet for vejledningsopgaven er endvidere at understøtte lærerne i udvikling af skolens matematikundervisning i henhold til fælles kommunale målsætninger samt at deltage i skolens egne udviklingsprojekter. Vejledningsopgaven sker i løbende dialog med skolens ledelse. Forud for skoleårets start udarbejder vejlederen en årsplan og en beskrivelse af opgavens indhold, herunder tilbud, der gives til skolens lærere og lærerteam, samt forslag til hensigtsmæssige samarbejdsformer. Planen og beskrivelsen drøftes med skolens ledelse inden de gøres tilgængelige. AKT Adfærd, kontakt og trivsel Skolens trivselspolitik er grundlaget for arbejdet med elevernes trivsel, og alle lærere, team og pædagoger er forpligtiget på denne politik. Når det fortløbende arbejde med trivselspolitikken ikke slår til, kan AKT- teamet inddrages i forhold til enkeltelever, grupper af elever eller hele klasser. AKT -teamet har deres egen møderække, hvor de forskellige indsatser løbende drøftes og evalueres.

AKT- lærernes arbejdsområde omfatter: Forebyggende indsats i indskolingen Elever der ikke trives Klasser eller grupper af elever, der ikke fungerer socialt Supervision, vejledning og støtte til kollegaer Det forebyggende arbejde i indskolingen sker i form af trivselsforløb i klasser - øvelser ift. relationsarbejde, konflikthåndtering, klasseledelse og kommunikation. Derudover varetager AKT- teamet også foregribende og indgribende indsatser både i forhold til klasser, grupper af børn og enkelte elever. Det kan være særligt tilrettelagte forløb i forhold til social træning, adfærd, konfliktmægling, og der indgår et tilbud om trivselssamtaler med eleverne. Derudover har lærerne mulighed for at få vejledning og supervision bl.a. på baggrund af observationer i klasserne. Individuel pædagogisk bistand og støtte Elever med særlige behov (børn med diagnoser eller andre individuelle udfordringer ud over rent faglige udfordringer) udredt i PPR kan på baggrund af PPR anbefaling modtage individuel pædagogisk bistand og støtte. Individuel pædagogisk bistand og støtte gives i et begrænset antal timer ugentlig, som supplement til øvrige tiltag i form af supplerende undervisning og anden faglig støtte. Målsætningen med at tildele individuel pædagogisk bistand er at fastholde eleven i normalundervisningen. Samtidig er det en målsætning at den individuelle pædagogiske bistand og støtte over tid aftrappes for til sidst at ophøre. Den konkrete støtte sker med udgangspunkt i en individuel handleplan udarbejdet i samarbejde mellem støttelærere og klasselærere. Skolens ledelse forestår i samarbejde med resursecenteret tildelingen og fordelingen af støttetimer. Derudover sikrer skolens ledelse koordinering, sparring og afholdelse af netværksmøder med PPR, SFO og sundhedsplejerske med henblik på opfølgning af indsatsen i forhold til elever, der har modtaget støtte.

PPR s rolle på Sankt Annæ skole Ressourcecenteret samarbejder med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Københavns Kommune - herunder skolepsykolog (Winnie Hansen) samt Talehørelærer (Susanne Eva Bergman). Skolen og forældre kan i samarbejde indstille til PPR ved at udfylde et indstillingsskema, der kan fås på skolens kontor. Der vil typisk blive inviteret til et indledende møde med deltagelse af forældre, skole og PPR. PPR er rådgivende og vejledende og i samarbejde med forældre og skole tager vi stilling til, hvilken indsats der er behov for. Det kan være: Observationer i klassen Arbejdsmøder med lærere og pædagoger Netværksmøder med forældre (evt. barnet), lærere, pædagoger og skole/sfo-ledelse Psykologisk, talepædagogisk undersøgelse Talepædagogisk undervisning af enkelte børn PPR kan også deltage i en konsultation om et konkret barn, før der reelt er skrevet indstilling på et barn. Her deltager forældre og repræsentanter fra skolen (f.eks. skoleledelse, lærere, pædagoger). En generel drøftelse af situationen for det konkrete barn og af hvilke typer af tiltag der kunne være relevante.