B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk arbejdskraf. Side 2 Nøglen il en ansvarlig rafikpoliik i de kommende år er a få sa øge fokus på vedligeholdelse. Side 9 Eksra penge il arbejdsmiljø i byggerie og sramninger i lovgivningen - de er sund kos efer BAT s opfaelse. Side 10 Skaeminiser Krisian Jensen vil ersae 2.700 medarbejdere med poskor! Skaeminiseren ønsker a bekæmpe sor arbejde med annoncer, poskor og klisermærker. De skal al sammen få danskerne il a lade være med a arbejde sor. Samidig har regeringen i si finanslovsforslag bebude, a man vil nedlægge 2.700 arbejdspladser i Ska over de næse 4 år. Hvis ikke de var så alvorlig, måe man ro, a de er en absurd eaerforesilling man er vidne il. Ingen der har bare den mindse smule forsand på ska ror på, a holdningskampagner har nogen som hels effek. De har kun konrol og risikoen for a blive age i a snyde. Der er ingen, der er bange for e poskor, heller ikke selvom Skaeminiserens konrafej pryder forsiden! Samidig er der ingen nye iniiaiver på vej fra regeringen over for dem, der eferspørger sor arbejde. Her skulle regeringen i sede for sille e lovforslag, der kriminaliserer den der eferspørger sor arbejde, på samme måde som en hæler. Desuden skulle man give Ska adgang il a konrollere på privae adresser, en adgang de ikke har i dag. De 2.700 skaefolk, der nu skal udfases er der i BAT s opik god brug for i de konrollerende arbejde over for sor arbejde, over for udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdsagere, over for arme-ben virksomheder og mege ande plaugleri, der rører sig i byggebranchen. Skas senese akion på 160 danske byggepladser gav 42 udenlandske snydere. Hver gang man ryser ræe falder plaugler ned. Disse 2.700 medarbejdere kan ikke ersaes af service, vejledning, rådgivning, gode viljer, annoncer, poskor og skålaler fra skaeminiser Krisian Jensen. BAT INDHOLD Beskæfigelsesminiserens 13 udenlandske iniiaiver for arbejdskraf, men ingening om sæsonudjævning Krafig prissigning på byggemaerialer men forsa modera lønsigning i byggerie De Godkende Teknologiske Serviceinsiuer (GTS) er særdeles populære bland kunderne Vedligeholdelseseferslæbe er sadig en ikkende bombe Forlig om arbejdsmiljøe Forsa hisorisk høj byggeopimisme 2 3 7 9 10 12
Beskæfigelsesminiserens 13 udenlandske iniiaiver for arbejdskraf, men ingening om sæsonudjævning Af Gunde Odgaard I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk arbejdskraf. Vi har derfor konake Claus Hjorh Frederiksen med nedensående vurderinger og forespørgsler Vi synes, a flere af iniiaiverne er fornufige. De gælder især iniiaiverne omkring en bedre adgang il informaion, herunder også om de danske arbejdsmarked, og hvad man som udenlandsk arbejdsager eller virksomhed kan forvene på de danske arbejdsmarked. Imidlerid undrer de os i BAT, a vi på oppen af en højkonjunkur, med påsåe arbejdskrafmangel i byggerie il følge, ikke fra regeringen ager iniiaiver il a sikre en fornufig sæsonudjævning i byggeakivieen. Hverken i kommuneafalerne, finanslovsoplægge eller i lovkaaloge er der noge som hels der indikerer, a regeringen gennem sæsonudjævning ønsker a ilvejebringe den nødvendige arbejdskraf i byggerie. Dansk Byggeri vurderer, a ledigheden i 1. kvaral bliver på ca. 8.000 bygningsarbejdere. De er en vurdering, som vi i BAT god kan ilslue os, - måske med en lille pil op. De er alså god 5.000 6.000 flere ledige end i skrivende sund, og de er vel a mærke hel funkionsdygige bygningsarbejdere, der er i arbejde nu. Sæsonudjævning er ikke en hel omkalfaring af bygge- og anlægsbranchen. Vi beder fakisk bare om, a der bliver flye omsæning på ca. 3 milliarder kroner fra 3. kvaral, hvor ledigheden radiionel er laves, il 1. kvaral, hvor ledigheden radiionel er højes. De er 3 milliarder kr. ud af en samle omsæning i bygge- og anlægsbranchen på forvenede 190.000 milliarder kr. i 2006. Med reidig omhu burde beskæfigelsesminiseren og Finansminiseren kunne løse denne opgave. Tilbage il de 13 iniiaiver En bedre gøren brug af EURES-samarbejde er også en idé, som BAT for snar længe siden præsenerede for offenligheden, efersom samarbejde jo har foregåe med sørre eller mindre inensie i hen ved 30 år. Under de mere inensive EURES samarbejde vil vi fra BAT gerne have mulighed for a få en samale med de udenlandske arbejdsagere, der formidles il danske virksomheder indenfor byggebranchen. Med hensyn il jobmesser, reporageure, joburné og samarbejde med den lokale presse i nabolandene skal vi fra BAT forespørge, om de er mulig, a vi bliver involvere i disse akivieer, således a vi får mulighed for a beree, hvilke vilkår der gælder på vores del af arbejdsmarkede. Vi oplever ofe, a udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdsagere kommer il Danmark med nogle falske forvenninger om, hvad der er rigig og forker, og nogle falske forvenninger om, hvad fagbevægelsen har af muligheder for a egne en overenskoms. De ville være rar for alle parer, hvis den slags misforsåelser kunne ages i opløbe. Derfor vil vi gerne medvirke med vores eksperise og viden på de iniiaiver, som foreslås i de 13 punker. BAT har idligere forespurg de danske ambassader i Liauen og i Polen om hjælp, når vi skal have forkynd en arbejdsressag, eller når en arbejdsressag er vunde, og vi skal inddrive vor ilgodehavende. De danske ambassader har svare, a de har de ikke mulighed for, heller ikke mod bealing. Samarbejde med de danske ambassader giver heller ikke mulighed for a checke udenlandske virksomheders oprindelse og regisrering i hjemlande. Vi vil derfor spørge, om de er mulig, a de danske ambassader kan biså forbundene i de sager, hvor vi har problemer med udenlandske virksomheder, som enen ikke overholder en underegne overenskoms, eller som er bleve døm i Arbejdsreen il a ilbagebeale e beløb il sine ansae og evenuel en bod il fagforbunde. 2
B A T k a r e l l e Sluelig har vi meddel Beskæfigelsesminiseren, a der i en række udenlandske overenskomsdækkede virksomheder ikke foregår indbealing af pensionsbidrag il PensionDanmark, som overenskomserne ellers foreskriver. De vil med andre ord sige, a overenskomsen er overråd, men hvad værre er så kan Pension Danmark i reglen ikke finde disse virksomheder i noge regiser, hverken i Danmark eller i hjemlande, når de vil sende dem en rykkerskrivelse. De yder på, a vores påsande om, a virksomhederne på ingen måde lever op il udsaioneringsbesemmelserne er rigige sam a deres akivieer foregår i en parallel økonomi. BAT Krafig prissigning på byggemaerialer men forsa modera lønsigning i byggerie Af Bo Sandberg Hvis man skulle ro hver ord, som bankøkonomerne de førse par år af den nuværende højkonjunkur har sag, så ville dansk økonomi være brænd sammen - og i byggebranchen ville sidse mand for længs have lukke og slukke. Ariklen forsøger a forklare, hvad der er op og ned i løn- og prisudviklingen - og dermed også, hvorfor man sadig bør have is i maven 2006 har være fyld med hisorier om signinger med ocifrede procensaser og millionbeløb på direkørgangene enen som ren løn, som bonus eller som akieopioner. Når man ser, hvad der er røge i lommerne hos landes opchefer, er de ikke så underlig, a almindelige lønmodagere i øjeblikke opjuserer forvenninger og krav il de kommende års aflønning. Vi vil have del i fesen eller smulerne fra de riges bord, som man lid lyrisk kan udrykke de. Som en af de ravlese brancher - med sor knaphed på arbejdskraf osv. - er der ikke noge unaurlig i, a byggerie er bland de oneangivende i denne deba og forvenningsdannelse. Men inden vi når så lang, skal vi lige kigge på, hvor mege løndelen egenlig udgør af en ypisk byggeopgave. Sørse prissigning på byggemaerialer i 15 år Danmarks Saisik udarbejder e byggeomkosningsindeks, som offenliggøres kvaralsvis. Her vise de senese al, a maerialeomkosningerne ved nybyggeri af boliger seg med hele 5,2 % fra 2. kvaral 2005 il 2. kvaral 2006. De er den sørse prissigning på byggemaerialer i 15 år. Byggemaerialer fylder mege i landskabe Udover her-og-nu-prisudviklingen indeholder Danmarks Saisiks byggeomkosningsindeks megen nyig informaion om, hvordan byggeomkosningerne hel generel er sammensa. Her viser de sig, a maerialesiden udgør 69% af byggeomkosningerne, mens arbejdsløn udgør de reserende 31%. Der er kun lille variaion, hvis man kigger på forskellige bygningsyper: Eageboliger er - med en lønandel på 32,6 % - en anelse mere arbejdskrafinensiv end enfamiliehuse, hvor arbejdsomkosningerne udgør 30,6% (og maerialesiden dermed hele 69,4%). Maler- og murerarbejde mes arbejdskrafinensiv Danmarks Saisiks oversig over byggeomkosninger er også inddel i en række fagindeks. Maler- og murerarbejde er de mes arbejdskrafinensive fag-enrepriser, ide lønomkosningerne her i gennemsni udgør hhv. 52 og 42 % af de samlede byggeomkosninger. Mes maerialeung er snedkerarbejde, hvor maerialesiden udgør hele 83 % af de samlede byggeomkosninger og lønandelen dermed kun lægger beslag på 17%. Omkosninger ved el-arbejde sege 7,5% på e år I årsperioden fra 2. kvaral 2005 il 2. kvaral 2006 har den krafigse signing i de samlede byggeomkosninger funde sed indenfor elekrikerarbejde, nemlig 7,5 %. Men de er absolu ikke lønnen, som rækker opad. Årssigningen på el-maerialer er opgjor il voldsomme 9,4 %, mens elekrikernes lønninger er sege med moderae 3,8 %. Dee vejes sammen il e gennemsni på 7,5%. Også vvs-arbejde er bleve beydelig dyrere de senese år (6,4 %). Men her er de 3
endnu mere markan, a løndelen udvikler sig uhyre beskeden: En årssigning på 2,3 %, som sor se kun svarer il den almindelige inflaion i Danmark. Kun lille prissigning på maler- og snedkerarbejde De lavese samlede byggeomkosningssigninger finder man p.. indenfor maler- og snedkerarbejde med 1,9 hhv. 2,0 % i årsperioden fra 2. kvaral 2005 il 2. kvaral 2006. Her er de imidlerid værd a bemærke, a arbejdslønnen for snedkernes vedkommende isolere se rækker gennemsnie opad med en årssigning på 4,5 %, hvilke p.. er den højese lønsigning i Danmarks Saisiks byggeomkosningsindeks æ fulg af ømrerarbejde med en årssigning på 4,4 %. Tekniq: Projekfolk scorer kassen En anden dokumenaion for, a de ikke er den almindelige håndværker, der skruer bygge- og boligpriserne i vejre, kan henes i en undersøgelse fra februar 2006 fra insallaørernes arbejdsgiverorganisaion Tekniq (på baggrund af al fra Danmarks Saisik gennem en 10-årig periode). Mens håndværksudgiferne il byggeri og insallaion er sege med 36 pc. gennem de senese i år - svarende il lid mere end inflaionen - er salgspriserne på de opføre boliger sege over fem gange så mege (191 pc.). Analysen viser, a byggeomkosningerne sor se har fulg udviklingen i grundpriserne gennem de senese iår. De er kun prisen for a sælge boligerne igen, der har age e igerspring og dermed lag prisniveaue for a købe ejerboliger i arakiv nybyggeri. Undersøgelsen blev omal i JP den 28. februar 2006, hvor direkør Flemming Preisler, Tekniq siger: Der har være en endens il a give håndværkerne skylden for de dyre boliger i Danmark. Men nu har vi fåe dokumenere, a de ikke er håndværkerne, der jokker priserne i vejre. Derimod er de developerne og hovedenreprenørerne, der som følge af markede har kunne sælge boligerne videre med sore prissigninger. Nogen seder ser vi jo, a de arakive ejerlejligheder er bleve solg o gange inden byggerie er bleve opfør. Lønilbageholdenhed rods højkonjunkur Til rods for, a højkonjunkuren nu har vare i knap 2 år og de skal undersreges, a de er e økonomisk opsving af sor syrke og solidie er der forsa ale om en ganske modera lønudvikling. De senese al for den privae sekor under é viser årlige lønsigninger på 3,3 pc. iflg. DA og 3,2 pc. iflg. Danmarks Saisik. I bygge- og anlægsbranchen er der i e enkel kvaral (2. kvaral 2006) regisrere en årlig lønsigning på 4,4 pc. iflg. DA og 4,1 pc. iflg. Danmarks Saisik. I figuren nedenfor er byggeries løn- og beskæfigelsesudvikling krydse op mod hinanden. For a fokusere på selve renden i løn- og beskæfigelsesudviklingen, er hver enkel observaion e såkald glidende gennemsni for 4 kvaraler, hvorved beydningen af enkelsående eksreme observaioner i de saisiske maeriale reduceres. Markedskræferne er IKKE sa ud af kraf Siden 2001 har der være fin overenssemmelse mellem byggeries akiviesniveau mål ved beskæfigelsen og lønudvikling. Afsluningen af senese højkonjunkur 2001 blev afspejle i relaiv høje lønsigninger. De markane akiviesfald 2002-2004 rak de årlige lønsigninger ilsvarende ned. Med konjunkurvendingen og overenskomsfornyelsen i løbe af 2004 fik byggeries årlige, nominelle lønsigningsak e løf op il ca. 3 pc. Den yderligere akiviesfremgang i 2005 og 2006 er sille og rolig ved a give den gennemsnilige byggelønsigning e ny løf opad il ca. 4 pc. Som de fremgår af figuren haler byggeries lønudvikling p.. noge efer branchens akiviesniveau udryk ved byggebeskæfigelsen. Der kan gives mange bud på årsagerne il dee. Der er dog især re sæ af forklaringer, som spiller en rolle: 1) En generel forsinkelseseffek på arbejdsmarkede, 2) en række srukurelle ændringer i dansk økonomi i de senere år sam 3) færre jobskif end idligere. Forsinkelseseffek på arbejdsmarkede Arbejdsmarkede er kendeegne ved en vis ræghed i ilpasningen il markedsforholdene. De sår i skarp konras il de finansielle markeder og valuakurser, der kan ændres markan fra minu il minu. Således skal man på arbejdsmarkede normal regne med en forsinkelse på minds 2-3 kvaralers varighed fra en konjunkurvending har funde sed, il den kan aflæses fx i lønudviklingen. Derfor er de da også ypisk 4
B A T k a r e l l e mod sluningen af en højkonjunkur, a der (som gennemsnisberagning) opnås sore lønsigninger, jf. siuaionen i 2001 på figuren il højre. 166.000 Sammenhæng mellem byggeries beskæfigelse og løn 2001-2006 6 Danmark anno 2006 er ikke lig med Danmark anno 1973, 1986 eller 1992 En række srukurelle forhold og rammebeingelser i Dansk økonomi har ændre sig fundamenal siden 1970 ernes, midfirsernes og de idlige 1990 eres kriseår. Når byggeries lønudvikling - rods de mege krafige opsving og en beydelig mangel på kvalificere arbejdskraf - indil nu har være forholdsvis modera, så er en mege vigig forklaring, a den lave inflaion, den lave rene og skaesoppe eferhånden har slåe rod i befolkningen (og hos besluningsagerne på arbejdsmarkede). For bygningsarbejderne og deres familier er de jo reallønnen efer ska, man søger a opimere. Endelig kan de også have en vis beydning for løndannelsen, a byggebranchen efer EUs Øsudvidelse er bleve mere globaliseringsram og konkurrenceudsa end idligere. I nabolandene Sverige og Tyskland sår der ligeledes ledig arbejdskraf para, jf. a de o lande ikke er så lang fremme i opsvinge som Danmark. Jobfes i sede for lønfes Gennem hele den nuværende højkonjunkur i byggerie, er en del af forklaringen på den moderae lønudvikling, a bygningsarbejderne bliver længere id hos samme arbejdsgiver. Bygningsarbejderne har populær sag og som gennemsnisberagning - valg a holde jobfes i sede for lønfes. Anal beskæfigede, 4 kvaralers glidende gennemsni 164.000 162.000 160.000 158.000 156.000 154.000 Kilde: Danmarks Saisik, www.saisikbanken.dk sam DA-lønsaisik, www.da.dk Danske Bank & Handelsbanken: God plads i dansk økonomi il lønhop 4. augus 2006 udaler den hyppigs cierede af samlige landes økonomer, chefanalyiker Seen Bocian, Danske Bank il Børsens inerneavis (BNT): Lønsigninger på 4-5 % vil ikke føre os ud i den økonomiske afgrund. Og han bakkes i samme arikel op af cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken: Lønsigninger på 4 pc. i en periode vil ikke lægge dansk indusri i ruiner. Begge økonomer advarer dog om, a sore lønsigninger gennem en længere årrække vil svække landes konkurrenceevne, hvilke kan føre il højere arbejdsløshed og recession. Beskæfigelsesudvikling (vensre akse) Lønudvikling (højre akse) 2001K1 2001K2 2001K3 2001K4 2002K1 2002 K2 2002 K3 2002 K4 2003 K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 2005 K3 2005K4 2006K1 2006K2 5 4 3 2 1 0 Årlig lønsigning (%), 4 kvar alers glidende gennemsni Konjunkurfølsom byggeri Som nævn er der i vores konjunkurfølsomme bygge- og anlægsbranche i de senese kvaral (2. kvaral 2006) regisrere en årlig lønsigning i DAs saisik på 4,4 pc. De skal dels sammenholdes med den kendsgerning, a der for de privae arbejdsmarked som helhed forsa var ale om en beskeden signing på 3,3 pc. Dels med den kendsgerning, a de årlige lønsigninger i byggerie lå hel oppe på 5-6 % i 2000/2001. Derfor er der forsa heller ingen grund il a udsede dommedagsprofeier om overophedning af dansk økonomi. Heldigvis er nogle enkele af de bankøkonomer, som er ansa il mere eller mindre hyserisk og selvpinerisk a råbe ulven kommer ved a nå il samme konklusion som BAT, jf. eferfølgende eks i ramme. Prognoser: Privae lønsigninger i 2007 på 4,0 % De økonomiske prognosemagere vurderer, a lønnen på de privae arbejdsmarked i gennemsni vil sige med 3,6 % i år og 4,0 % i 2007, jf. abellen nedenfor: Procenvis årlig signing: 2006 2007 Danske Bank 3,8 4,5 Jyske Bank 3,6 4,2 Regeringen/Finansminiserie 3,6 4,2 Vismændene/DØR 3,8 4,1 Nordea 3,5 4,0 LO 3,3 3,5 AE-Råde 3,3 3,3 Gennemsni 3,6 4,0 Kilde: Senese prognoser, referere i Berlingske Business 6. sepember 2006 5
Byggelønnen vil forsa sige i rolig, opadgående empo De er for idlig i den såkalde konjunkurcyklus il a kunne afvise, a der på e senere idspunk vil opså e egenlig opadgående lønpres. Der er nemlig ingen grund il a ro, a udbudsog eferspørgselsforholdene pludselig skulle være sa ud af kraf. De sælgers marked, som p.. eksiserer på markede for byggearbejdskraf har hel i råd med eorien allerede nu give sig udslag i en vis forøge lønsigningsak. Spørgsmåle er blo hvor krafig denne bevægelse vil blive. Indil videre er de bedse bud dog, a lønsigningerne i den nuværende højkonjunkur vil indræde mere forsinke end normal, og sikker også med lavere oppunk end fx i 2000/2001. Reallønnen er sikre og pilen peger opad En ing er den nominelle lønudvikling. Noge ande er de generelle prissigninger i samfunde inflaionen. Som de fremgår af figuren nedenfor var der for byggeries vedkommende ale om en pæn reallønsfremgang i årene 2001 og 2002. Men i de sløje byggeår 2003 var der ale om en decidere reallønsilbagegang, jf. a den lilla kurve her ligger under den røde. I 2004 og 2005 blev reallønnen for bygningsarbejderne igen som en gennemsnisberagning sikre via lønsigninger, der lå ca. 1½ pc-poin over inflaionen. A dømme efer førse halvår 2006 ser de ud il, a reallønsfremgangen i byggerie bliver yderligere udbygge. De er afsluningsvis værd a noere, a ine yder på, a inflaionen vil sige markan fra de nuværende niveau på ca. 2 % årlig værimod er der i eferåre 2006 igen egn på svag faldende energipriser ovenpå e forår, hvor benzinprisen som bekend nåede e god sykke over 10 kr. lieren. BAT Sammenhæng mellem inflaion og byggeløn 2001-2006 6 5 Årlig signing i % 4 3 2 1 Lønudvikling Inflaion 0 2001K 1 2001K2 2001K 3 2001K4 2002K 1 2002 K2 2002K3 2002K 4 2003K1 2003K 2 2003 K3 2003K 4 2004K 1 2004K 2 2004K 3 2004K4 2005K 1 2005K 2 2005K 3 2005K 4 2006K1 2006K 2 Kilde: Danmarks Saisik, www.saisikbanken.dk sam DA-lønsaisik, www.da.dk 6
B A T k a r e l l e De Godkende Teknologiske Serviceinsiuer (GTS) er særdeles populære bland kunderne Af Gunde Odgaard De GTS-insiuerne måske kan bedre end nogen andre er a hjælpe virksomhederne med a få omsa ideer, anker og erfaringer il bedre produker, il nye produker, bedre arbejdsmeoder og samarbejdsformer, der il sids kan nedfældes, som e plus på bundlinien og en sikring af den danske beskæfigelse Tilfredse kunder En undersøgelse bland god 1.000 brugere af GTS-insiuerne, som Videnskabsminiserie fik gennemfør i april måned viser, a 92 pc. af kunderne finder GTS-insiuernes ydelse og servicering mege eller delvis ilfredssillende. Der er alså en mege sor ilfredshed bland kunderne med den vare og den rådgivning, de får levere fra GTS-insiuerne. I en sammenligning med en lignende undersøgelse fra 1998 viser de sig, a der er sørre kundeilfredshed i dag, og a flere kunder forvener a benye GTS-insiue inden for de næse år, end de var ilfælde i undersøgelsen for 8 år siden. Kunderofasheden er med andre ord også sege. De er mege almindelig, a den enkele kunde køber flere ydelser på e år. Således vurderer 95 pc. af brugervirksomhederne de som mege sandsynlig eller sandsynlig, a de igen vil benye e GTS-insiu. Over halvdelen svarer, a grunden il, a de vil benye e GTS-insiu igen er, a ingen andre kan ilbyde de samme ydelser. Fles bruger GTS-insiuerne, når de gælder udvikling og ess af nye produker. Derudover anvendes ekserne rådgivere ved indføring eller forbedring af produkionseknologier eller i forbindelse med organisaorisk eller sraegisk udvikling. De er alså e bred spekrum af en virksomheds virke, som der søges hjælp il a udvikle på GTS-insiuerne. Kundernes udviklingsakivieer er sege krafig siden 1998, hvilke også vidner om, a der er e øge behov for de ydelser, som GTS-insiuerne ilbyder. Resulae af virksomheders brug af GTS-insiuerne er primær overførsel af viden og kompeencer, forbedring af virksomhedens besluningsgrundlag og løsning af konkree ekniske problemer. Prisen synes a være den vigigse begrænsning for virksomhedernes brug af GTS-insiuerne, men næsen lige så mange mener, a virksomhederne har manglende kendskab il GTS-insiuernes ydelser, og a de naurligvis også i sig selv er med il a begrænse brugen. De er naurligvis også her, forbedringspoenialerne ligger, viser undersøgelsen. Heldigvis er der dog i dag færre kunder, der finder, a prisen er en barriere, end ilfælde var i 1998. De er især fremsillingsvirksomhederne, som bruger GTS-insiuerne. De udgør således 53 % af GTS-brugerne, mens de kun udgør 16 % af virksomhederne på landsplan. De er i høj grad eksporvirksomheder, der benyer GTS-insiuerne, og en del af undersøgelsen viser, a de virksomheder, der bruger GTS-insiuerne, er mege opmærksomme på de konkurrenceforhold, de er udsa for fra andre lande. Der er også den endens, a jo sørre en virksomhed er, jo sørre er chancen for, a man benyer sig af e samarbejde med e GTS-insiu. Brugen af GTS-insiuerne er især koncenrere omkring de sørre byer, København, Århus og Nordjyllands am. Den geografiske fordeling følger imidlerid lang hen ad vejen fordelingen af virksomheder på landsplan, hvorfor man ikke kan sige, a de hverken er e Københavner- eller e sorbyfænomen. Omsæningen pr. medarbejder er sege fra 750.000 kr. i 2001 il 808.000 i 2005. I samme periode er overskudde pr. medarbejder vokse fra 13.800 kr. il lige knap 22.000 kr. Byggerie haler bagefer Bygge- og anlægsvirksomheder sår for 9,8 % af GTS-insiuernes kundeunderlag, men æller 13,3 % bland samlige regisrerede virksomheder i Danmark. Inden for bygge- og anlæg er der alså plads il forbedring. Der er ingen vivl om, a rigig mange danske byggevirksomheder ville have god gavn af a få deres ideer ese sammen med 7
e GTS-insiu i en fremadree udvikling af virksomheden. GTS neværke må være en afgørende brik i den danske globaliseringssraegi Se i lyse af, a vi i Danmark aler om, hvordan vi klarer globaliseringens udfordringer, hvordan vi får mere vidensunge virksomheder og produker, hvordan vi igennem innovaion skal klare fremidens konkurrencemæssige udfordringer med andre lande, så er de hel cenral, a GTS-insiuerne opgraderes og gøres il en produkionsnær udviklingsparner for danske virksomheder. De GTS-insiuerne måske kan bedre end nogen andre er nemlig a hjælpe virksomhederne med a få omsa ideer, anker og erfaringer il bedre produker, il nye produker, bedre arbejdsmeoder og samarbejdsformer, der il sids kan nedfældes som e plus på bundlinien og en sikring af den danske beskæfigelse. Virksomhederne har selv e ansvar for a konake GTS De har længe være visdommen, a GTS-insiuerne skulle blive bedre il a henvende sig il virksomhederne og få flere kunder i buikken. Imidlerid må man også sige, a virksomhederne også selv har e beydelig ansvar for a have medarbejdere, som er i sand il a samarbejde med GTS-insiuerne. Al for mange virksomheder gør sig ikke anker og begreb om, a der er en verden derude, hvor man for en relaiv billig pris kan få opprofessionel hjælp il a skabe e endnu bedre forreningsgrundlag. De vidner desværre om, a al for mange danske virksomheder lever fra dag il dag og fæger sig lid frem på må og få. Nogle gange går de god, andre gange går de ikke særlig god, og probleme er, a de gange, hvor de ikke går særlig god, kunne man måske have fåe skab en lid bedre virksomhed og e lid bedre forreningsgrundlag, hvis man havde fåe en lid bedre professionel rådgivning i forløbe. De er de, der er GTS-insiuernes syrke, og derfor skal der bakkes op om GTS-insiuernes arbejde. BAT 8
B A T k a r e l l e Vedligeholdelseseferslæbe er sadig en ikkende bombe Af Bo Sandberg Nøglen il en ansvarlig rafikpoliik i de kommende år er a få sa øge fokus på vedligeholdelse - og samidig have mode il a prioriere rafikinveseringerne, så de placeres der, hvor fles mennesker har glæde af dem Hvordan skal man berage e lands samlede gæld? Jeg ror iden er komme il, a vi bevæger os væk fra den snævre opfaelse af gæld som ren pengegæld. Ikke minds i disse år, hvor reneniveaue er særdeles lav, er de af afgørende beydning a definere landes gældsbyrde bredere, så de også omfaer en menneskelig gæld (uddannelseseferslæb) og en bygnings/infrasrukurgæld (eferslæbe på de samlede kapialappara, eller de fysiske rammer om vores velfærdssamfund, om man vil). Eferslæbe på den nedslide infrasrukur er endda ofe af en sådan naur, a de vokser eksponeniel, hvis der ikke udvises reidig omhu. Udskyder man fx vedligeholdelsesindsasen af en hulle vej eller e ag med fugskader eller svamp, vil man opleve en sneboldeffek, hvor den fremidige udgif siger ekspoeniel. Fakaboks: BAT udarbejdede i 2004 en dagsordenssæende undersøgelse, som i grove ræk forsøge a kvanificere vedligeholdelseseferslæbe på udvalge dele af landes infrasrukur. Vi nåede bl.a. frem il: Kloaknee ca. 20 mia. kr. (omregne il 2006-priser) Vejnee ca. 13 mia. kr. (omregne il 2006-priser) Her i sepember 2006 har Banesyrelsen så fremlag e bud på eferslæbe for jernbanen: Signalsysemerne ca. 10 mia. kr. (2006- priser) Skinnenee ca. 4,5 mia. kr. (2006-priser) E ande mege håndgribelig mål for vedligeholdelseseferslæbe er, a 1373 km af landes 3261 km jernbanespor iflg. Banesyrelsen hel eller delvis bør ombygges i perioden 2007-2014, svarende il ikke mindre end 42 % af banenee. Der er - ikke overraskende - ale om mege sore beløb. Selve opbygningen af infrasrukuren har da også kræve giganiske udskrivninger, da alle disse akiver i sin id blev bygge op. Men hvad der ofe glemmes i debaen er, a de samme generaioner, der har såe for bolig-, bygnings- og infrasrukuropbygningen også har brug og gradvis slid vores bygninger, infrasrukur og anlæg ned igen. Især savner jeg en fas renoveringspulje i ilknyning il sørre samfundsmæssige anlægsinveseringer (dvs. som man mege jordnær kender de fra indbealing il en vedligeholdelseskono i udlejningsbyggeri). Kommunerne er fange i en budgeklemme A udgifer il vedligeholdelse af anlæg bliver nedprioriere af poliikerne, når der laves budgeer lader sig mege le forklare. For de førse vil anlæg som veje og kloakker sadig i e vis omfang kunne fungere rods skader. For de ande har der radiionel ikke være mange semmer a hene som poliiker, i a sæe flere penge af il vedligeholdelse. Konsekvenserne af ikke a vedligeholde ilsrækkelig ses førs e god sykke ud i fre miden i form af væsenlig forøgede behov og dermed udgifer. Derfor vil de noge blødere velfærdsområder ypisk blive prioriere frem for de hårdere. I disse år, hvor bl.a. skaesoppe indebærer, a kommunernes budgeer er bleve skåre ind il bene, oplever vi e uhyrlig forfald i vores bygninger og anlæg. BAT 9
Forlig om arbejdsmiljøe Af Ulrik Spannow Eksra penge il arbejdsmiljø i byggerie og sramninger i lovgivningen - de er sund kos efer BAT s opfaelse. Med forlige er der lag op il en grundigere screening af branchens virksomheder. Screeningen af bygge og anlæg sarer ved årsskrife Førs i okober indgik Vensre, Dansk Folkepari, de konservaive, de radikale og Socialdemokraerne e forlig om arbejdsmiljø. Forlige følger op på velfærdsafalen fra juni 2006 og er samidig e serviceefersyn af den forhade arbejdsmiljøreform fra 2004. Socialdemokraernes arbejdsmarkedspoliiske ordfører, Thomas Adelskov, berager forlige som en socialdemokraisk sejr. De er en kæmpe sejr for Socialdemokraerne, a vi nu får sikre en syrkelse af indsasen for e bedre arbejdsmiljø. Vi sod idligere udenfor arbejdsmiljøforlige, men med denne afale er vi nu indråd i forligskredsen. De er vi, fordi vi med denne afale får forbedringer på en række væsenlige punker, som reer op på problemer, vi har pege på i de gamle arbejdsmiljøforlig, som regeringen indgik med Dansk Folkepari og de Radikale, siger Thomas Adelskov. Arbejdsilsyne får 100 mand eksra Forlige beyder, a Arbejdsilsyne får penge il a gennemføre flere særlige indsaser i byggerie og andre nedslidningsruede brancher. De er god, a der mandes op i Arbejdsilsyne, og god a der nu sæes sørre fokus på den ergonomiske nedslidning i branchen. Vores ilfredshed skal også ses i lyse af den rysende ringe sikkerhed på byggepladserne, som Arbejdsilsynes senese razziaer har afsløre, udaler Jørn Erik Nielsen, formand for BAT s arbejdsmiljøudvalg. Arbejdsilsyne skal sæe eksra fokus på ergonomi og de psykiske arbejdsmiljø. Som noge ny skal myndigheden il a gennemføre udvide, forebyggende vejledning il virksomheder, der pålægges a løse e konkre arbejdsmiljøproblem inden for ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. Screening De nye forlig beyder også, a der sker en ændring af den screening, som Arbejdsilsyne skal gennemføre i alle virksomheder i bygge og anlæg i 2007 og 2008. Screeningen gøres mere grundig, men dog ikke mere grundig, end a der sadig er ale om en overordne gennemgang af virksomheden. Som led i screeningen skal Arbejdsilsyne lave en grundig afdækning af, om virksomheden overholder kravene il APV og sikkerhedsorganisaion. De sker med henblik på a kunne afgive påbud. Arbejdsilsyne vil også se de psykiske arbejdsmiljø bedre efer i sømmene ved samlige screeninger. Som noge ny får Arbejdsilsyne mulighed for allerede ved screeningen a afgive påbud for overrædelse af få formelle regler, fx om APV og organisering af sikkerhedsarbejde. Forlige åbner mulighed for, a Arbejdsilsyne kan konake små virksomheder i bygge og anlæg inden screeningen. Hensigen er få informaion om, hvor virksomheden udfører arbejde de kommende dage, og dermed kan Arbejdsilsyne få reel mulighed for a finde arbejdsseder i bygge og anlæg. Heldigvis skal selve screeningen forsa gennemføres uanmeld. Vi ror på, a Arbejdsilsyne nu får bedre fa i de brodne kar i branchen allerede under screeningen af virksomhederne, ilføjer Jørn Erik Nielsen fra BAT s arbejdsmiljøudvalg. BAT hæfer sig ved, a de fremgår af forlige, a der ses på alle de væsenlige arbejdsmiljøforhold under screeningen. BAT håber, a dee medfører en grundigere screening, og a Arbejdsilsyne vil gøre mindre brug af sikprøver ved screeningen. Efer BAT s opfaelse skal arbejdsmiljøe på alle byggepladser gennemgås, før e firma er screene igennem. Påbud om a bruge en eksern rådgiver Arbejdsilsyne får bedre muligheder for a udsede påbud om brug af en auorisere arbejdsmiljørådgiver. Fremover kan der også gives påbud, når der er problemer i de maerielle arbejdsmiljø, selvom de formelle regler om fx APV er i orden. Deril kommer, a rådgivningspåbudene lægges om. Eksempelvis bliver der nu mulighed for a udsede rådgivningspåbud over for genagne arbejdsmiljøproblemer. De vil 10
B A T k a r e l l e gøre de leere a give påbud il sore virksomheder (koncerner), når de viser sig, a afdelingerne gang på gang har uorden i arbejdsmiljøe. BAT forvener, a denne form for påbud bliver udbred i bygge og anlæg. Smil du er på Den særk kriiserede smiley-ordning bliver også ændre. Den grønne smiley vil blive give il alle virksomheder, der ikke har noge udesående med Arbejdsilsyne. De er noge af en gave il virksomhederne. De vil i praksis sige, a den absolue hovedpar af de danske virksomheder med e snupag får en pæn grøn smiley a bryse sig af. Til den mere posiive side hører, a de bliver mere enkel, hvornår en virksomhed skal have en hhv. gul og rød smiley: Den gule smiley gives il virksomheder, der har fåe e srakspåbud eller e almindelig påbud. Den røde smiley gives il virksomheder, der har fåe e forbud eller en af de re nye yper rådgivningspåbud. BAT er ilfreds med, a virksomheder med gule og røde smiley er vil blive offenliggjor på Arbejdsilsynes hjemmeside i en minimumsperiode på 6 måneder. De vil givevis blive e ineressan udsillingsvindue, der her bliver opree. De cerificerede virksomheder får en ny smiley, så de bliver mulig a skelne dem fra de mange grønne smiley er, der vil være på Danmarkskore. Forlige skal skrives ind i lovgivningen Efer a forlige om arbejdsmiljø er i hus, er iden komme il a juserede de relevane bekendgørelser. BAT vil indgå akiv i relevane regeludvalg. BAT 11
B A T k a r e l l e Forsa hisorisk høj byggeopimisme Af Bo Sandberg Danmarks Saisiks sæsonkorrigerede konjunkurindikaor for byggebranchen seg fra +20 i augus il +21 i sepember. Den foreløbige rekord i byggeries konjunkurbaromeer er på +22, som blev mål i januar, juni og juli i år. 2006 overgår dermed klar både 2004 og 2005 Udgive af BAT-karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon 70 300 300. Fax 88 92 11 29. e-mail adresse: ba@bakarelle.dk Hjemmeside: hp://www.bakarelle.dk Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) Produkion FAGBLADET 3F Tryk: Jønsson & NKN A/S Redakionen slue 16/10 2006 Der er forsa ale om usædvanlig høj byggeopimisme. Byggeries fremgang er yders solid fundere. De er både nybyggeri især af parcelhuse og reparaion/vedligeholdelse på privaboligmarkede, der rækker fremgangen. Som noge ny i 2006 er også erhvervsbyggerie i markan væks, mens 2005 forsa var præge af a få brag omgangen i de eksiserende konorbyggeri ned. Konjunkurbaromere var negaiv så sen som i 2004 Hvor god virksomhederne i byggerie egenlig bedømmer deres egen beskæfigelses-, ordre- og omsæningssiuaion fremgår af nedensående beregning: Sammensa konjunkurindikaor for byggerie, gennemsni 2004: -5 Sammensa konjunkurindikaor for byggerie, gennemsni 2005: +7 Sammensa konjunkurindikaor for byggerie, foreløbig gennemsni 2006: +21 En negaiv værdi i konjunkurbaromere beyder, a de virksomheder, som har en negaiv vurdering af konjunkursiuaionen, er i overal. Travlhed og produkionsbegrænsninger på byggeries arbejdsmarked Den sabil høje byggeopimisme skyldes ikke minds, a der forsa er fuld far på byggeries arbejdsmarked. Den allerede mege høje byggebeskæfigelse indebærer, a virksomhederne i Danmarks Saisiks sikprøve forudser visse vanskeligheder med a mande yderligere op. Isolere se ligger den sæsonkorrigerede indikaor for beskæfigelse på lid mere beskedne +14 i sepember og samidig angiver 41% af byggeries virksomheder, a de har vanskeligheder med a rekruere den fornødne arbejdskraf. Fly nogle få milliarders byggeomsæning fra 3. il 1. kvaral! BAT søer derfor naurligvis op om en bred vife af iniiaiver, der kan få normal marginaliserede grupper il a få fodfæse på arbejdsmarkede og glæder sig over de forøgede lærlingeindag i byggefagene. Vi skal også endnu engang opfordre il en bedre sæsonudjævning ikke minds af vedligeholdelsesopgaver. Hvis fx de nye sorkommuner kan flye nogle få milliarders omsæning fra 3. il 1. kvaral, vil mege af sommerhalvåres flaskehalspanik kunne undgås og der vil kunne spares e recifre millionbeløb i dagpenge som følge af hjemsendelse i vinerhalvåre. Byggebranchen nu i overhalingsbanen Sammenligne med de øvrige hovedbrancher har byggebranchen nu lag sig ud i overhalingsbanen med en sammensa konjunkurindikaor på +21, mens servicesekoren er falde markan fra +26 il+19 i sepember. Indusrien ligger forsa i krybespore med beskedne +13, om end de er gåe markan fremad også for indusrien de senese par måneder. BAT 12