SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Flerårig helhedsplan for dagtilbudsområdet 14. august 2008
I aftalen om budget 2008 2010 har Byrådet besluttet, at der skal udarbejdes en flerårig helhedsplan for dagtilbudsområdet parallelt med at skoleudbygningsplanen revurderes. Muligheden for at anvende SFO-arealer skal indgå i helhedsplanen. Processen med udarbejdelse af helhedsplanen startede på Børneudvalgets dialogmødet med forældrebestyrelser og ledere den 14. april 2008, hvor det blev debatteret, hvordan bygningsrammerne kan sikre et tidssvarende pædagogisk arbejde med børnene, herunder hvordan man politisk kan sikre, at institutionerne fungerer som bæredygtige enheder pædagogisk, ledelsesmæssigt og økonomisk. Nedenfor er de syv hovedemner oplistet, som blev drøftet på dialogmødet: 1. Udvikling i behovet for pladser. 2. Fleksibilitet i sammensætning af børnegrupper. 3. Fleksibilitet i bygningsrammerne. 4. Effektiv udnyttelse af pladser. 5. Etablering af bæredygtige institutioner. 6. Mål for indretning af bygninger og legepladser. 7. Rummelighed i forhold til børn med særlige behov. Resultatet af drøftelserne på dialogmødet dannede grundlag for en sag fremlagt på Børneudvalgets møde den 5. maj 2008, med henblik på fastsættelse af forslag til mål for fremtidens daginstitutioner i Solrød kommune. Følgende målgrupper blev godkendt: a. Mål for indretning og udearealer Dermed menes mål for fysiske rammer, så bygninger og legeplads matcher kravene i Dagtilbudsloven og sikrer et sundt arbejdsmiljø for børn og ansatte. b. Strukturmål Dermed menes mål for at sikre en effektiv organisation, der kan opfylde de politisk opstillede mål om etablering af bæredygtige ledelsesmæssige enheder, samt mål for placering af institutioner i kommunen. c. Kapacitetsmål Dermed menes mål for at sikre en effektiv udnyttelse af bygningerne svarende til behovet, herunder fleksibilitet i anvendelsen af bygningerne. Disse målgrupper uddybes nedenfor. Mål for indretning og udearealer Mål for indretning og udearealer dermed menes mål for fysiske rammer, så bygninger og legeplads matcher kravene i forhold til Dagtilbudsloven og sikrer et sundt arbejdsmiljø for børn og ansatte. 1
Dagtilbudsloven siger: Miljø for trivsel, sundhed, udvikling og læring Dagtilbuddene skal udgøre steder, hvor der er aktiviteter og rum for trivsel, Udvikling og læring. Børns behov og udvikling er i centrum, og både det fysiske, æstetiske og psykiske miljø skal tilsammen medvirke til, at Børn i dagtilbud får gode betingelser. Ophold i et dagtilbud skal medvirke til at give barnet en god og tryg barndom og samtidig støtte barnet i et udviklingsforløb, der rummer tilegnelse af en lang række sociale og almene færdigheder. Indsatsen over for barnet skal ske i samarbejde med forældrene. For at skabe gode fysiske og æstetiske rammer i dagtilbud kan kommunalbestyrelsen og personalet i det enkelte dagtilbud indrette de fysiske rammer i tilbuddet, så de bedst muliggør trivsel og læring for børnene i dagtilbuddet. Dette indebærer, at de fysiske rammer kan understøtte, at børn kan udfordres og inspireres, udbygge deres sociale relationer og udfolder sig fysisk i dagtilbuddet. Dagtilbudsloven siger yderligere om børnemiljøvurderingen at: Der skal der lægges vægt på de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det drejer sig blandt andet om mulighed for bevægelse og fordybelse, ergonomi, pladsforhold, hygiejne, støj, lys og sikkerhedsmæssige forhold, der tilgodeser alle børn i tilbuddet. Det æstetiske børnemiljø handler om samspillet mellem omgivelserne og børnenes sanser i dagligdagen. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være samt oplever stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt. Konkret handler det æstetiske miljø f.eks. om, hvordan udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børns fantasi, udvikling oplevelser og handlinger. Det æstetiske børnemiljø kan med andre ord have betydning for, om børnene har lyst til at udfolde sig. Ideer til de indendørs fysiske rammer tager bla. Afsæt i de mange forslag der kom på dialog mødet med forældrebestyrelsen d.14. april 2008. Ideerne skal ses som et idekatalog og inspiration til det videre arbejde med fremtidens byggeri i Solrød kommune. Bygningsmæssige rammer: Institutionen skal være fleksibel. Den skal indeholde og kunne omstille sig til de skiftende funktionskrav, som tidens udvikling naturligt medfører. Det er vigtigt, at huset kan tjene mange aldersgrupper, skiftende behov samt pædagogiske strømninger. Et sanseligt miljø, der indbyder til at rumme nærvær, samarbejde, fordybelse, kreativitet og motorisk udfoldelse. Både inde og ude skal der tages højde for, At der er sammenhæng mellem det æstetiske, byggetekniske og brugsmæssige. 1
At indretningen giver psykisk og fysisk plads til udfoldelse. At stemninger opstår og svinder, alt efter hvor barnet befinder sig. At det er oplevelsesrigt og sanseskærpende røre, lugte, smage og lytte. At det udfordrer til selvtænkning. At det er med til at udvide et barns begrebsverden og sprog. At det stimulerer fantasien og gør barnet nysgerrigt. At det får barnet til at træne grov- og finmotorikken. At barnet kropsligt erfarer ting, det ikke intellektuelt er i stand til. At kunne udnytte/benytte sig af lys, skygge og farver. 12 vuggestuebørn pr. gruppe og 20-22 børnehavebørn pr. gruppe giver et godt udgangspunkt både for børn og personale. F.eks. 36 vuggestue og 60 børnehave pladser i en integreret institution. Ovenstående kan resultere i en personale gruppe på ca. 25 voksne. Dette er passende i forhold til den daglige koordination, planlægning og kommunikation blandt personalet. Indendørs rammer: Indrettes til at rumme 0-6 årige integrerede institutioner Fleksibelt grupperum der kan veksle mellem børnehave børn og vuggestuebørn. At rummene tilgodeser de pædagogiske læreplaner Fleksibelt rum der kan tilgodese børn med særlige behov med mulighed for ro og fordybelse, stimulere sanserne samt sprog udvikling. At det fysiske rum indendørs som udendørs tilgodeser børnemiljø vurderingen. At børn og forældre oplever mindre enheder i institutionen med fordelene i en stor institution. Mulighed for opdeling af rum skydevægge At rummene i institutionen kan indrettes efter behov i forhold til konkrete behov i børnegruppen Mere bevægelsesorienteret rum /gymnastiksal med fokus på mere idræt/motorisk udvikling At dagplejen har et selvstændigt legestuerum placeret med egen indgang. Store nye bygninger, samt renovering og evt. fysisk sammenbygning af eksisterende bygninger, kan samtidigt give mulighed for: At der kan holdes større arrangementer for alle børn /forældre At der kan arbejdes i værksteder såsom vand, ler, træ, natur, musik og teater. At køkkenet lægges som en central funktion i huset, og er størrelsesmæssigt tilpasset muligheden for madordning. At børnegarderoberne bliver rum, hvor der er plads til at børnene selv kan tage overtøj af og på. At alle grupperum har direkte adgang til legepladsen At alle stuer /grupperum har eget badeværelse med puslefaciliteter, opbevaring osv. At der sikres rigeligt depot rum At der bliver direkte adgang til et eller to toiletter fra legepladsen. 2
Implementeringen af de pædagogiske læreplaner, samt fokus på børnemiljø stiller krav til indretning af de fysiske rammer indendørs som udendørs. Læreplanerne skal sikre og inspirere til, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed over for børns nysgerrighed og forskellighed. Udendørs rammer: Indtænke legepladser og ude arealer der kan opdeles i mindre enheder Mulighed for små afgrænsede områder til fordybelse og ro dog med sikkerhed for at legepladsen er overskuelig for personalet i forhold til opsyn. Urtehaver Mulighed for fysisk udfoldelse ved bold lege, fælleslege, regellege og andet, der kræver mere plads At kunne bygge og grave og lege med vand Mulighed for motorisk stimulering ved balancebomme, klatrestativer, klatrevægge osv. At kunne undersøge naturfænomener Være i kontakt med dyre og planteliv Kunne lave mad på bål Mulighed for skygge Små huler Institutionerne skal indrettes så der er mulighed for udfoldelse af kreativitet indenfor som udenfor, værkstedsprægede og bevægelses rettede aktiviteter. Der skal etableres rum, afsnit så børn og forældre får tilknytning til en mindre enhed i det store hus. Dette kan være i form af aldersinddelte grupper, projektgrupper eller primær pædagogisk gruppe. Der skal ligeledes med tænkes et rum til børn med særlige behov. Dette rum skal lægge op til fordybelse og ro. Et evt. sanserum. Energi- og miljøkrav til bygningen: Generelt skal kommunens investeringer i bygninger og teknik sker på baggrund af en helhedsbetragtning - dvs. med vægt på en samlet afvejning af planlægning, funktionalitet, levetid, miljørigtighed, vedligeholdelsesforhold, forsyningssikkerhed og æstetik. Konkret ønskes nye daginstitutioner opført efter krav fra passivhuskonceptet. Passivhuse er bygninger, som opnår et godt indeklima og en god totaløkonomi ved et ekstremt lavt energiforbrug. Ved at sænke varmebehovet så langt som i et passivhus, spares udgifter til varmeanlæg, som er med til at betale den ekstra investering det kræver. Det giver sig udslag i et dyk i anlægsudgiften og dermed totaludgiften, når varmebehovet falder til ca. 15 kh/år pr. m 2, hvilket figuren illustrerer. Der stillet følgende tekniske krav: 3
Varmebehov: Samlet primært energibehov: Infiltration: højst 15 kwh/år pr. m 2 nettoareal højest 120kWh/år pr m 2 nettoareal Luftskifte højst 0,6h -1 ved trykprøvning med 50 Pa Bygningsplacering skal være således, at den passive solvarme udnyttes og uden risiko for overophedning og kølingsbehov samt fremtidig skygge fra andre bygninger og vegetation. Strukturmål. Dermed menes mål for at sikre en effektiv organisation, der kan opfylde de politisk opstillede mål om etablering af bæredygtige enheder, såvel ledelsesmæssigt, økonomisk og pædagogisk, samt mål for placering af institutioner i kommunen. Det overordnede mål er, at alle daginstitutioner i Solrød kommune etableres som fleksible integrerede institutioner for 0-6 årige. Baggrund: Opbygningen af de nuværende daginstitutioner i Solrød kommune tog sin begyndelse i 1968, hvor Solbo børnehave blev bygget i Havdrup med plads til 40 børn og Hyldebo børnehave blev bygget i Solrød landsby med plads til 24 børn. Som supplement til børnehaverne blev der i 1971 etableret 40 dagplejepladser som allerede blev udvidet til 100 i løbet af det første år. I de efterfølgende år steg antallet af dagplejepladser i takt med den stigende befolkningstilvækst. Dagplejen har været det største tilbud for de 0 2 årige helt frem til 2007, hvor der blev etableret så mange vuggestuepladser at de to pasningsformer nu er lige store. I takt med boligudbygningen blev der bygget nye vuggestuer og børnehaver både i Havdrup og i Strandområdet og i langt de fleste tilfælde i form af vuggestuer til 24 48 børn og børnehaver til 40 60 børn, alle selvstændige bygninger og med egen leder. Kun Parkbo blev i 1973 opført som en sammenbygget institution med 22 vuggestuepladser og 80 børnehavepladser og med én leder. I 1993 blev organisationen ændret fra en hierarkisk til en mere flad struktur med stor uddeligering af ansvar til institutionslederen, som med ændringen refererer direkte til fagdirektøren. Samtidig er indholdet af det pædagogiske arbejde kommet langt mere i fokus, hvilket også sætter store krav til såvel ledelse som til personalet. Disse forhold har bevirket at der for flere år siden blev truffet en politisk principbeslutning om, at der skal arbejdes hen imod etablering af mere bæredygtige daginstitutionsenheder, såvel ledelsesmæssigt, økonomisk og pædagogisk. 4
Dette har medført, at der typisk ved stillingsledighed af lederstillinger er sket sammenlægning af institutioner, som ligger tæt geografisk. Derudover er der etableret forsøg med distriktsledelse af alle 5 daginstitutioner i Havdrup, et forsøg, som er gjort permanent indtil videre, da den nuværende overenskomst ikke giver mulighed for en permanent ordning. Samtidig er der foretaget tilbygninger til eksisterende børnehaver med vuggestueafdelinger, hvorved der er dannet integrerede institutioner for 0 6 årige og i andre situationer er der sket sammenbygninger af tætliggende vuggestuer og børnehaver, hvorved der også her er dannet integrerede institutioner. Den aktuelle situation i de eksisterende daginstitutioner er følgende: Integrerede institutioner: Institution Adresse Bygningsareal Antal pladser Birkebo vug.+børneh. Parkvej 5, 2680 500 24 vuggestue og 44 børnehave Bølgen vug. + børneh. Parkbo vug. + børneh. Elmebo vug. + børneh Engmosevej 14, 2680 723 36 vuggestue og 60 børnehave Parkvej 11, 2680 820 22 vuggestue og 80 børnehave Elmelyparken 8, 2680 693 30 vuggestue og 60 børnehave Poppelbo vug + bh Poppelhegnet 32, 2680 740 48 vuggestue og 42 børnehave Distriktsledelse: Institution Adresse Bygningsareal Antal børn Regnbuen vug. Bistrupvang 35, 4622 377 40 vuggestue Bissebo børnehave Bistrupvang 36, 4622 360 60 børnehave Bissebo 2 børnehave Bistrupvang 34, 4622 300 50 børnehave Lindebo børnehave Lindevej 10, 4622 240 48 børnehave 5
Solbo børnehave Børnehavealle 3, 4622 240 42 børnehave Fælles ledelse, fysisk adskilt Institution Adresse Bygningsareal Antal børn Spiren vuggestue Langager 8, 2680 360 48 vuggestue Spiren børnehave Højagervænget 25, 2680 138 24 børnehave Tingbo vuggestue Tingsryds alle 1, 2680 240 24 vuggestue Grænsebo vuggestue Tingsryds alle 1, 2680 240 24 vuggestue Mosebo børnehave Mosevej 13 B, 2680 260 44 børnehave Pilebo børnehave Mosevej 13 A, 2680 240 42 børnehave Egebo børnehave V.Odinsvej 17, 2680 260 44 børnehave Tværbo børnehave Tjørnely 2, 2680 210 40 børnehave Naturbørnehavenl V.Odinsvej 17, 2680 151 35 børnehave Selvstændig ledelse og bygning Institution Adresse Bygningsareal Antal børn Nøddebo børnehave Niels Juels Alle 2, 2680 360 62 børnehave Ejegården børnehave Krudthuset børnehave (selvejende) Den lille gade 20, 2680 Fredensbovej 18, 2680 212 40 børnehave 480 83 børnehave Efter forhandling med BUPL kan der indskrives op til 10% flere børn i hver institution i spidsbelastningsperioden fra januar til marts. Status De sidste to års etablering af flere vuggestuepladser er primært sket ved etablering af tilbygninger til eksisterende børnehaver. Det har resulteret i at der aktuelt eksi- 6
sterer 5 integrerede institutioner som opfylder det overordnede mål for den fremtidige struktur. Strategi på kort sigt I Havdrup vil der ikke være behov for kapacitetsmæssige ændringer i de nærmeste 4 5 år. Den permanente forsøgsordning med distriktsledelse fortsætter uændret indtil videre. I Strandområdet vil der allerede i 2009 være mulighed for nedlæggelse af en ældre utidssvarende børnehave på 40 børn i takt med at sammenbygningen af Poppelbo anvendes til 20 børnehavepladser. Derudover er der fortsat planer for etablering af en integreret daginstitution for 0 6 årige i den nye Trylleskov Strand bebyggelse i 2010, i størrelsesorden 36 vuggestuebørn og 60 66 børnehavebørn. Derved bliver der mulighed for at flytte den midlertidige vuggestue Grænsebo med 24 børn til den nye institution og samtidig giver det mulighed for revurdering af de eksisterende mindre børnehaver. Strategi på længere sigt Havdrup: I Havdrup vil udbygningen i Havdrup vest med start i 2013 medføre et behov for planlægning af institutionsdækning for denne bydel, hvor der etableres i alt 308 boliger frem til 2018. Ud fra det overordnede mål, vil det være naturligt at indtænke en ny integreret institution i denne nye bydel med mulighed for at nedlægge en af de små børnehaver. Der er således ikke udsigt til flere nye institutioner i prognoseperioden for at dække et behov for flere pladser. Det permanente forsøg med distriktsledelse blev evalueret efter de første 2 år, hvor det kunne konstateres at målene for forsøget var opfyldt. Der resterer en endelig beslutning om forsøgsordningen, når og hvis den gældende overenskomst ændres, så der permanent kan indføres distriktsledelse. I denne beslutning skal indgå om distriktsledelse medfører lige så store fordele for alle, som etablering af integrerede institutioner kan medføre. Strandområdet: Med opførelsen af en ny integreret daginstitution for 0 6 årige i Trylleskov Strand i 2010 vil behovet for pladser være dækket i henhold til den gældende befolkningsprognose for perioden 2008 2020, og med et dalende børnetal for hele denne børnegruppe specielt fra 2015 og fremefter. Opfyldelse af det overordnede mål vil derfor kræve: - at der foretages udbygninger af eksisterende institutioner, som dermed kan omdannes til integrerede institutioner 7
- at eksisterende institutioner nedlægges og erstattes af en ny integreret institution Som en mellemløsning kan der arbejdes på, at de to selvstændige vuggestuer Tingbo og Spiren indgår i et integreret institutionslignende samarbejde med en eller flere børnehaver, således at børn der starter i disse to vuggestuer er sikre på at få en børnehaveplads i den eller de bestemte børnehaver. Kapacitetsmål. Dermed menes mål for at sikre en effektiv udnyttelse af bygningerne svarende til behovet, herunder fleksibilitet i anvendelsen af bygningerne. De overordnede mål er: - at den gældende økomistyringsmodel forsætter uændret med den indbyggede årlige tilpasning af behovet for pladser - at der ved om- og nybygninger sker indretning af bygningerne, så de kan anvendes både til vuggestuebørn og til børnehavebørn. Baggrund Økonomistyringsmodellen blev indført i 2001 og giver mulighed for at pengene følger barnet måned for måned. Derudover giver modellen mulighed for en såkaldt spidsbelastningsperiode, hvor primært børnehaverne kan tage op til 10% flere børn ind, end der i princippet er m 2 til. Denne spids belastnings periode løber normalt fra 1. januar 31. marts, men er flere gange udvidet til også at omfatte november og december for at overholde pasningsgarantien. Modellen giver mulighed for pasning af flere børn frem til den store overflytning pr. 1. april og betyder at institutionerne får løn og rammebeløb efter, hvor mange børn der er indskrevet måned for måned. Umiddelbart er det den mest optimale måde af styre ressourcerne på, hvorfor dette anbefales fortsat uændret. Fleksible bygninger Nøddebo børnehave blev som den første børnehave indrettet på en sådan måde, at der senere vil kunne etableres vuggestuepladser i bygningen uden de store ændringer. Dette skete i 1996 og i de efterfølgende år er dette princip fuldt ved nybygninger. Det overordnede strukturmål om etablering af integrerede institutioner for 0 6 årige giver grundlaget for meget fleksible bygninger, hvor antallet af vuggestue- og børnehavebørn kan variere år efter år afhængigt af efterspørgslen. 8
Dagpleje- kontra vuggestuepladser Dagplejen har altid været og vil fortsat være et ligeværdigt alternativ til vuggestuer. Der har i mange år ikke været problemer med at skaffe kvalificerede dagplejere til det af Byrådet ønskede antal pladser. De senere år har imidlertid i perioder vist, at dette ikke længere kan lykkes og denne usikkerhedsfaktor skal tænkes ind i den fremtidige planlægning. En anden væsentlig faktor er forældreønsker. Ved opgørelse af den aktuelle opskrivningsliste for 0 2 årige har 75,2% af forældrene ønsket vuggestue som 1. prioritet og 24,8% har ønsket dagpleje. Der er p.t. ansat 88 dagplejere svarende til 311 pladser, hvoraf den 281 er disponible, tilsvarende rådes der over 296 vuggestuepladser. Der skal træffes en principbeslutning om det fremtidige antal dagplejepladser kontra vuggestuepladser. Når der tales om kapacitet og prognoser vil der altid være den usikkerhed, at man ikke kan forudsige om de aktuelle antal dagplejere kan bevares, denne usikkerhed er ikke til stede ved vuggestuer. Det kan derfor anbefales, at der planlægges med et antal dagplejepladser, som med rimelig sikkerhed kan opretholdes. Underbilag: Notat af 23. april 2008 med Opsummering fra dialogmødet den 14. april 2008. Notat af 25. april 2008 om Mål for fremtidens dagtilbud. Børneudvalgssag nr. 32, fra 5. maj 2008, Mål for fremtidens dagtilbud Styregruppen består af: Rita Pedersen, direktør Bianca Lauge, pædagogisk konsulent Lene Stevnhoved, teamleder Janni Larsen, institutionsleder Britta Larsen institutionsleder Annette Sørensen, institutionsleder Lisbeth Fredberg, pladsanviser Knud Rasmussen, økonomi- og udviklingskonsulent 9