Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering



Relaterede dokumenter
KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering og it

Flipped Classroom i Køge. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

Ordblinde og it-konferencen 8. april Didaktik og digitale læremidler i undervisningen Udfordringsdifferentiering med it-understøttelse

Dagsorden og mål : Oplæg : Frokost : Workshops : Plenum. Målet er at deltagerne

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

Konference om byggeri af fremtidens skole oktober It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Digital dannelse og eleven som producent

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

AOF-seminar Scandic Silkeborg

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

Skolegade Skole Brønderslev. Søgning og læsning på nettet

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Vestre Skole, Grenaa

Læringsmå l i pråksis

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

It på ungdomsuddannelserne

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

SKOLE maj 2010 Dansk - nye faglige udfordringer og muligheder med autentisk kommunikation

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer

Klart på vej - til en bedre læsning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Udvikling af faglærerteam

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Evaluering i Helsingør Privatskole

Dansklærernes dag et læringsperspektiv

Har folkeskolen brug for evidens?

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Delprojekt i edidaktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Børn og unges rettigheder

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

11.12 Specialpædagogik

Faglig læsning. Konference om skriftlighed den 16.april 2015

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Københavns sommeruniversitet

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

præsenterer børneforestillingen Hurlumhej Hospitalet Undervisningsmateriale

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Sammen om ustyrligheden

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

IT i naturfagsundervisningen

VEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Pædagogiske principper på Tech College Aalborg

vision og pædagogisk grundlag for

At bygge praksisfællesskaber i skolen

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Transkript:

Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Er det differentiering? Samme indhold, forskellige sværhedsgrader

Hvad indgår i undervisning? Model udviklet af lærerne på Almen didaktik, DPU

Aspekter man kan differentiere på Differentiering på Mål Indhold og stof sværhedsgrad, opgavetyper, mængde Relation til lærer Relationer til elever Metode organisering af aktiviteter Støtte i proces Samarbejdsformer, organisering af og deltagelse i grupper stilladsering af aktiviteter, forskellig hastighed Resultat produkter, evaluering af udbytte

Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere i forhold til elevens Forudsætninger/niveau Lærenemhed Interesse/motivation Relation til andre elever Vi har alle mange typer forudsætninger Man kan være god til noget og dårligere til noget andet Man kan have let ved faglige opgaver og svært ved sociale relationer og omvendt Man kan have handicaps fysiske, mentale. Og man kan have vanskeligheder, være blind - talblind og ordblind Forudsætninger forandrer sig

Undervisningsdifferentiering forudsætter evaluering Evaluering, vurdering og samtale om hvad der virker for den enkelte elev er en naturlig del af undervisningsdifferentiering

Læremidler kan understøtte differentiering

Typer af undervisningsmetoder Formidlingsorienterede Refleksionsorienterede Erfarings- og øvelsesorienterede Projektorienterede Terminologi fra eduvoc.dk

Formidlingsorienterede undervisningsmetoder Fx Lærerfremlæggelse, Forståelsesspørgsmål, Opgaveløsning, Plenum (LFOP) Hvor alle elever arbejder med det samme, samtidig. Ofte støttet af lærebogssystem Fx værkstedsundervisning Hvor eleverne kan arbejde med forskellige opgaver i små grupper i forskellig tid og med forskellig kompleksitet.

Differentiering af stof og sværhedsgrad

Differentiering gennem ekstramateriale

Læringsniveauer Skabe og konstruere Vurdere og kritisere Analysere og fortolke Forstå og anvende Huske og træne Terminologi fra eduvoc.dk

Formidlingsorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold og stof Vurdere og kritisere Relation til lærer Analysere og fortolke Relationer til elever Forstå og anvende Metode Huske og træne Støtte i proces Resultat

Formidlingsorienteret undervisning Styrker og svagheder for differentiering Alle kommer igennem det samme indhold Læreren har kontrol med hvad der sker Det er let at deltage Mere af det samme gør ikke nødvendigvis nogen forskel Er der kun 2 slags elever? Lærerens dagsorden bestemmer Elever der ikke kan følge med, falder fra

Refleksionsorienterede undervisningsmetoder Elever bearbejder et emne, læst stof, et problemfelt gennem opsummering, refleksion, diskussion i forhold til deres eget udgangspunkt Fx læsegrupper Fx diskussionsgrupper

Differentiering gennem støtte af samtale/diskussion

Differentiering under opgaveløsning i samarbejdsstrukturer Cooperative learningstrukturer med brug af digitale redskaber

Refleksionssorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold og stof Vurdere og kritisere Relation til lærer Analysere og fortolke Relationer til elever Forstå og anvende Metode Huske og træne Støtte i proces Resultat

Differentiering i refleksionsorienteret undervisning: Styrker og svagheder Eleverne søger sammenhænge og forståelse Alle har noget at lave Eleverne kan spørge hinanden om hjælp Læreren kan fokusere på dem der har behov for hjælp Eleverne producerer ikke selv Eleverne kan bekræfte hinanden i forkerte forståelser Det tager lang tid, når eleverne selv skal skabe ind- og oversigten Har alle elever ikke behov for hjælp?

Erfarings- og øvelsesorienterede undervisningsmetoder Fx træningsopgaver Hvor elever husker og træner Fx Inquiry based learning Hvor elever arbejder som videnskabsfolk på at undersøge fænomener i verden med en videnskabelig arbejdsmåde

[Indsæt titel her] helps your child learn while having fun Jeg elsker når leg og læring går hånd i hånd

Individualisering Individuel undervisning til hvert enkelt barn så barnet kan sidde med lige netop sit materiale, tilrettelagt i forhold til dette barns læringsstil og færdighedsniveau.

Øvelsessorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold og stof Vurdere og kritisere Relation til lærer Analysere og fortolke Relationer til elever Forstå og anvende Metode Huske og træne Støtte i proces Resultat

Styrker og svagheder Eleverne kan arbejde med træningsprogrammer og apps der lige netop passer til dem Eleverne synes det er sjovt Eleverne sidder pænt og stille ved hver deres computer Hvad lærer eleverne så egentlig? De træner og husker Og glemmer igen... Hvad hvis de ikke kan finde ud af det?

Inquiry based learning

Erfaringsorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold og stof Vurdere og kritisere Relation til lærer Analysere og fortolke Relationer til elever Forstå og anvende Metode Huske og træne Støtte i proces Resultat

Styrker og svagheder Eleverne relaterer deres forståelse af et fænomen til de input virkeligheden og forsøg med den giver Eleverne kan stille spørgsmål som de selv ønsker besvaret Opleves det som relevant af eleverne? Forstår eleverne faktisk hvad de arbejder med? Får de udfordret deres hypoteser (har læreren tid til alle)?

Projektorienterede undervisningsmetoder Emnearbejde Praksissimulering/rollespil Hvor eleverne arbejder med at undersøge et emne i små grupper og fremlægger for hinanden Hvor eleverne spiller roller eller udfører opgaver fra den virkelige verden Projektarbejde Hvor elever i samarbejde producerer produkter med autentisk indhold og målgruppe Hvor elever kritisk udforsker en problemstilling

Eksempel: Klassens avis En artikel hver uge En gruppe researcher og skriver Resten giver respons Læreren underviser i relevante faglige områder En gruppe læser korrektur Artiklen publiceres på hjemmesiden

Elevernes verden

Differentiering i fællesskabet Skolens indhold kan ikke beskrives som små enheder af fakta der kan relateres til hinanden gennem simple procedurer Skolens indhold er kompetenceudvikling, dvs. at eleverne bliver bedre til at møde udfordringer i situationer Vi løser (næsten) altid opgaver i fællesskab Fællesskabet er afgørende Vi skal kunne samarbejde om at løse opgaver

Praksissimulering

Projektorienteret undervisning Primært differentiering på Læringsniveauer Mål Skabe og konstruere Indhold og stof Vurdere og kritisere Relation til lærer Analysere og fortolke Relationer til elever Forstå og anvende Metode Huske og træne Støtte i proces Resultat

Styrk stærke sider og udfordr underudviklede Udfordringsdifferentiering Tager udgangspunkt i og støtter sociale relationer mellem børn og mellem børn og voksne Etablerer fælles projekter som kræver mange forskellige kompetencer at løse Strukturerer løsningsprocesser Organiserer samarbejde omkring løsning Organiserer delopgaver (fx cooperative learningstrukturer) Inddrager elever i tilrettelæggelse Udfordrer elevers selvforståelse og umiddelbare tilskyndelser

Alle undervisningsmetoder er gode - men ingen må stå alene

Lidt litteraturforslag Carol Ann Tomlinson (2007): Differentiering i klasseværelset. Om at tilgodese alle elevers behov. Forlaget Anholt. Peter Brodersen og Stig Gissel (2012): Undervisningsdifferentiering I: Effektiv undervisning. 2. udg. Klim. EVA (2011): Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip.

Tak for nu www.jeppe.bundsgaard.net jebu@dpu.dk Spørgsmål og kommentarer?