København d. 8.april 1999 Fælleserklæring om samtænkning af skole og fritidshjem - emnebilag til samarbejdsaftalen mellem Københavns Lærerforening, PMF Københavns og Frederiksberg, LFS og BUPL-København. Målet for samarbejdet er i dialog med politikere og forældre at skabe de bedst mulige opvækstbetingelser for byens børn i et tæt samarbejde mellem de ansatte og deres faglige organisationer. A. Formål/mål Organisationerne anerkender, at skoler og institutioner er præget af to forskellige, ligeværdige professioner, der har forskellige opgaver at varetage og dermed forskellige mål. Begge områder har sine traditioner, som er under fortsat udvikling. Det er der god grund til at værne om. Helhed i barnets hverdag har flere facetter og organisationerne anerkender behovet for yderligere at bringe dynamik i denne proces. Barnets opfattelse af helhed i hverdagen er bl.a. afhængig af forståelsen af forskellen mellem skole og fri tid. Kommunen skal være bevidst om kvaliteten i sine serviceydelser, og kommunen skal møde brugeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Københavns Kommunes Værdigrundlag Dette oplæg er tænkt som organisationernes bidrag til acceleration af udviklingsprocessen. Vi anser det for helt naturligt, at politikerne inddrager såvel ansatte som deres organisationer, når der skal findes løsninger på en af tidens store udfordringer, det voksende børnetal og fastholdelse/udbygning af kvaliteten. Samtidig må det være en selvfølge, at politikerne ikke forringer brugernes, det vil sige forældrenes indflydelse på deres børns skole- og institutionsliv. I (U&U, 12) nævnes, at der skal inddrages erfaringer fra andre kommuner, der har udviklet et samspil mellem fritidshjem/pasningsordninger og skole. Her viser væsentlige erfaringer fra adskillige kommuner som Skive, Rødovre, Greve og Hvidovre, at det er nødvendigt, at dialogen bliver virkeliggjort. Personaleorganisationerne støtter forandring, forbedringer og bedst mulig ressource udnyttelse. Men vi ønsker at fastslå, at for at skabe gode, bæredygtige løsninger skal dialogen have tid. En kendsgerning der også illustreres af de problematiske hændelsesforløb omkring besparelserne på institutionsområdet i efteråret 1998.
B. Bygningsmæssige forhold Mangfoldighed er vel det bedst dækkende ord, når skole- og institutionsstrukturerne og de bygningsmæssige forhold skal beskrives. Derfor må der for hvert lokalområde findes særlige lokale løsninger, der bedst muligt kan skabe gode og udviklende rammer for børnene. Hvert område må analyseres for sig, og både brugerne og de ansatte må tages med på råd for at skabe de bedst mulige løsninger. Kommunen skal være en virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes. Københavns Kommunes værdigrundlag. Organisationerne ønsker at fastslå, at der for hvert område skal være nogle basislokaler, som er specielt indrettet på hver pædagogiks præmisser. Vi kan derfor ikke acceptere vekseldrift, hvor fx klasselokaler om eftermiddagen anvendes til basislokaler for pasningsordninger. Det taler mangfoldige erfaringer fra det ganske land entydigt imod. Derimod er vi åbne over for, at når der er indrettet basislokaler for hvert område foregår en gensidig brug, når lokalerne ikke anvendes til hovedformålet. Ligeledes støtter vi indretning af fælles arealer, hvor begge områder kan opnå stordriftsfordele...mangfoldighed betragtes som et aktiv. Københavns Kommunes Værdigrundlag Endelig anbefaler vi, at der udvikles samarbejde mellem skolens ledelse og fritidshjemmenes ledelser i form af ledelsesfora, som beskrevet under punkt D. Tanken i (U&U, 9) om, at børnehaveklasser skal kunne have hjemklasse på et fritidshjem må vi tage afstand fra. Børnehaveklassen er baseret på at føre børnene ind i skolens liv, og må derfor i sagens natur ligge på skolen for at løse sin opgave. Samarbejdet i den samordnede indskoling, børnehaveklasse - 2. klasse, taler også for børnehaveklassens naturlige tilhørsforhold til skolen. C. Pædagogisk indhold og rammer Både institutioner og skoler er gennem arbejdet med udviklingsplaner i færd med at kvalitetsudvikle. Der er brug for en bedre dialog mellem de to områder for at skabe den helhed for børnene, der efterlyses i den offentlige debat. Helheden kan bestå i, at der skabes større fælleshed om etik og værdier og koordination af aktiviteter. Dette kræver et tættere samarbejde mellem skole og fritidshjem, et større gensidigt kendskab, som fx kan etableres via aftaler, nye samarbejdsformer, fælles kurser etc. Der er også brug for et tættere samarbejde med socialcentre, sundhedsplejersker, psykologer, talehørepædagoger m.fl. for at løse svagt stillede børns sociale problemer på så tidligt et tidspunkt som muligt. De faglige netværk skal med andre ord være så tætmaskede, at den sociale centrifuges alvorlige skadevirkninger begrænses mest muligt. Helhed i børnenes liv skabes tillige ved, at de professionelle i det tætte samarbejde i fællesskab anlægger det nødvendige helhedssyn eksempelvis på disse områder:
diskussion og koordinering af institutionernes virksomhedsplaner, skolens udviklingsplan, lærernes årsplaner og børnehaveklasseledernes aktivitetsplaner udvikling af indskolingsinitiativer for at lette overgangen mellem børnehave og fritidshjem/skole børnenes medindflydelse/medbestemmelse D. Ledelsesforhold Der etableres et ledelsesforum, hvor skolens leder og de skoletilknyttede fritidshjems ledere har sæde. Dette forum har konkret kompetence i forhold til at træffe ledelsesmæssige beslutninger på baggrund af et fælles værdigrundlag og den rådgivning de modtager af deres respektive fora af ansatte. Der etableres en mødestruktur, som sikrer dialog på ledelsesplan. Eksempelvis kan et ledelsesforum varetage disse opgaver: a) økonomiske/administrative område principper for brug af hinandens lokaler drift og brug af udearealer rengøring vedligeholdelse administration større fælles anskaffelser/principper for brug af disse b) personalemæssige område fælles efteruddannelsesinitiativer/udviklingsopgaver c) ledelsesmæssige område elementer af fælles uddannelse og kompetenceudvikling erfaringsudveksling om arbejdet med medarbejderudvikling m.v. kontakt til myndighederne d) pædagogisk/administrativt område fordeling af børn/elever i børnehaveklasser og på fritidshjemmene den forbyggende sociale indsats overfor truede børn praktisk udmøntning af samarbejdet om 4. a sprogstimulering af tosprogede børn i førskolealderen Den effektive udnyttelse af ressourcerne, såvel som anvendelsen af en eventuel rationaliseringsgevinst til kvalitetsløft drøftes også i dette ledelsesforum. E. Personaleforhold, personalepolitik, samarbejde mellem personalegrupper Organisationerne respekterer naturligvis politikernes opgave, der består i at vurdere, prioritere og beslutte. I overensstemmelse med Københavns Kommunes værdigrundlag minder vi stilfærdigt om, Værdiledelse er en proces, der ikke må høre op. Formålet med dialogen er at gøre værdierne nærværende, så vi kan træffe de rigtige beslutninger og handle rigtigt. Gennem dialogen sikrer vi, at værdigrundlaget udvikler sig over tid. Københavns Kommunes Værdigrundlag
at både borgere og ansatte skal inddrages i beslutningsprocesserne. Rødovre Kommune er et eksempel, hvor det til skade for børnene ikke er lykkedes at inddrage grupper af de ansatte og skabe et konstruktivt forløb. I Hvidovre ønskede man en udvidet skolegang, men har måttet dæmpe sit ambitionsniveau på grund af massive forældreindsigelser. I Greve Kommune har man opnået at skabe uhensigtsmæssige samarbejdsforhold mellem lederne på skoler og SFO er på grund af en manglende dialog. Modsat har forsøgsbydelen Valby formået at inddrage alle parter i en forbilledlig proces, hvor alles indsigter inddrages. Med værdigrundlaget i hånden er der i BR-København god grund til at gøre noget lignende. Kommunen skal som arbejdsplads være kendetegnet ved et udfordrende og sundt arbejdsmiljø. Københavns Kommunes Værdigrundlag Provenuet af egentlige rationaliseringsgevinster fastholdes under ledelsesforumets kompetence. F. Forsøgsarbejde og evaluering Det er vigtigt, at udviklingen af samarbejdet mellem skoler og institutioner inddrager indhøstede erfaringer. Der er også i København gjort en række erfaringer. Det er imidlertid ikke vores indtryk, at der er foregået en bredere opsamling og evaluering heraf. En sådan synes vi der bør iværksættes snarest. For at udvide erfaringsgrundlaget bør der iværksættes en række forsøgs-og udviklingsarbejder, der dels dækker forskellige dele af samarbejdsfladen mellem skoler og institutioner, og der delstager udgangspunkt i de meget forskellige sociale og kulturelle forhold, der er rundt omkring i byen. På den måde kan der indhøstes en række erfaringer, der kan danne udgangspunkt for den vifte af forskellige løsninger, der er nødvendige i en så forskelligartet by som København. Det kunne være inddragelse af børnehaver, børnehaveklasseledere og indskolingslærere i lokale førindskolings forløb i perioden februar til juni. Det kunne fx være forsøg med rullende indskoling. Det kunne også dreje sig om fælles kursusvirksomhed for lærer og pædagoger, afholdelse af fælles forældresamtaler eller forældremøder, afvikling af fælles arrangementer osv. G. Økonomi Der kan opnås en række økonomiske fordele ved at samtænke områderne. Således kan der ved planlægningen af ny- og tilbygninger til skoler med fordel indtænkes indretning af fritidshjem. En forudsætning for succes er inddragelse af de ansattes ekspertise. Der kan indrettes fælleslokaler for skole- og fritidsdel, som vil betyde både pædagogiske, indretningsmæssige og økonomiske fordele. Rengøringen kan ved et samvirke gøres mere rationel og gårdmandsarbejdet kan ligeledes tilrettelægges mere hensigtsmæssigt.
Der er nærliggende at forestille sig bedre ressourceudnyttelse ved indkøb af materialer mv., der kan benyttes af såvel institution som skole. Et kontormæssigt samarbejde kunne ligeledes tænkes at have gensidige fordele, bl.a. vil det i givet fald være muligt at skabe anstændige ansættelsesforhold for de nuværende skolesekretærer, som i fremtiden kunne tænkes at arbejde med både skole og institutionsadministration. En forudsætningen for succes i denne proces er inddragelse af de faglige organisationer ( FOA, KLS og HK). Organisationerne noterer med tilfredshed, at der politisk er forståelse for, at ansættelser skal ske i fuldtidsstillinger (U&U, 7). I. Brugerindflydelse Det er væsentligt at bemærke, at i fritidshjemmene, der henhører til Lov om Social Service, har forældrene lovmæssigt direkte indflydelse på institutionens arbejde. Dette er ikke tilfældet på Skolefritidsordninger, hvor det er skolebestyrelsen, der skal varetage forældrenes interesser i såvel skole- som fritidsdel. Det vil derfor være et betragteligt demokratisk tilbageskridt i København, som på mange områder har været foregangsmand på dette område, at indføre SFO er. De pædagogiske organisationer kan derfor bl.a. af denne grund ikke anbefale at oprette dagpasningstilbud under Folkeskoleloven. Vi har et værdigrundlag fordi servicen bliver bedre: når ydelserne tilpasses københavnernes når den enkelte medarbejder får flere handlemuligheder når vi arbejder ud fra værdier i stedet for regler. Københavns Kommunes Værdigrundlag