Aftercare from being young and vulnerable to be an independent adult

Efterværn fra udsat ung til selvstændig voksen - en undersøgelse af hvordan manglende efterværn kan siges at være et problem for tidligere anbragte unge fra et opholdssted Aftercare from being young and vulnerable to be an independent adult - A study of the lack of aftercare towards young people who have formerly been placed in outof-home care Juni 2014 University College Sjælland FEB11B Socialrådgiveruddannelsen Bachelor projekt udarbejdet af: Kunz, Cavling Line Rasmussen, Louise Projektvejleder: Vibe Appel Rosenberg Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. Må gerne udlånes

1 Resumé I dette bachelor projekt tager vi udgangspunkt i problematikken omkring manglende efterværn til tidligere anbragte unge fra et opholdssted, og det at udsatte unge stilles over for et valg om, at kunne takke nej til forvaltningens afgørelse om efterværn. Vores problemformulering bygger på en undren over den manglende støtte til de udsatte unge efter endt anbringelse. Dette kan være relevant at undersøge, da undersøgelser viser, at efterværn har en positiv virkning på de unge, og deres fremtidige voksenliv, i forhold til uddannelse, bolig og personlig udvikling, men stadig er det kun et fåtal af de udsatte unge som bliver tilbudt efterværn. Vi vil i vores projekt undersøge konsekvenserne ved manglende efterværn, netværkets betydning, og problematikken ved at træffe valg. Til at undersøge disse problemstillinger vil vi benytte os af Eriksons teori om identitetsdannelse og faser, og Bourdieus begreber om habitus, felt og kapital. Vores projekt tager udgangspunkt i et borgerperspektiv, og til at besvare vores problemformulering har vi benyttet os af en kvalitativ metode i form af interview. Abstract This thesis is based on issues concerning the lack of aftercare towards young people who have formerly been placed in out-of-home care, and the fact that vulnerable young people are faced with the possibility to decline the municipality s grant of aftercare. The problem formulation is based on speculations on the lack of support towards the vulnerable young people, when they leave the out-of-home care and get their own place. This may be relevant to examine, since studies show that aftercare has a positive effect on young people and their future adulthood, in relation to education, housing and personal development, but still it is only a few of the at-risk youths who will be offered the aftercare. The thesis we want to examine is the consequences of lack of aftercare, the importance of the network, and the issues of having the opportunity to decline after care. To examine these issues, we use Erikson s theory of personality, and virtues, and Bourdieu's terminologies of habitus, field, and capital. The thesis is based on a citizens perspective, and to answer the problem formulation, we have used a qualitative method in the form of interviews.

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning...3 Problemformulering... 4 Afgrænsning... 5 Centrale begreber... 5 Kapitel 2. Beskrivelse af fænomenet...6 Efterværnslovgivningen i et dansk historisk perspektiv... 6 Hvad er Efterværn?... 7 Hvem er det der bliver berørt af fænomenet?... 7 Kapitel 3. Videnskabsteori...8 Kapitel 4. Empirisk undersøgelsesmetode...10 Det kvalitative interview... 10 Valg af informanter... 11 Rammerne omkring interviewene og etiske overvejelser... 12 Interviewsituationen... 13 Databearbejdning, analysestrategi og kodning... 14 Gyldighed/validitet, pålidelighed/reliabilitet og generaliserbarhed... 15 Kapitel 5. Projektets teoretiske udgangspunkt...16 Erik H. Erikson... 16 Pierre Bourdieu... 17 Habitus:... 17 Felt:... 18 Kapital:... 18 Kapitel 6. Analyse...19 Præsentation af informanter... 19 Den sociale kapitals betydning for den unges udvikling og kompetencer.... 20 Problematikken når udsatte unge stilles over for et valg om, at kunne takke nej til forvaltningens afgørelse om efterværn... 23 Konsekvenser ved manglende efterværn... 29 Konklusion... 33 Metodediskussion... 35 Perspektivering... 36 Litteraturliste...37 Bøger:... 37 Internetsider:... 37 Lovgivning... 38 Bilag...39 Bilag 1 Eriksons 8 faser... 39 Bilag 2 Interviewguide socialrådgiver og transskription... 40 Bilag 3 Interviewguide leder af opholdssted og transskription... 57 Bilag 4 Interviewguide tidligere anbragt på opholdssted og transskription... 75 Bilag 5 Referat - Interviewguide socialrådgiver... 100 Referat af interview med socialrådgiver... 101

3 Kapitel 1. Indledning I Danmark anbringes der hver dag omkring syv børn uden for hjemmet. Der er ca. 15.000 anbragte børn og unge, hvoraf halvdelen placeres på døgninstitution eller opholdssted, og den anden halvdel i plejefamilie (bhd.dk). I 2010 var ca. 2000 af de anbragte unge i Danmark 17 år, og ifølge en videns- og erfaringsopsamling fra SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd fra 2012, var prævalensen af afgørelser om efterværn på 559 unge, hvilket er væsentligt mindre, end hvor mange unge der kunne tænkes at være i målgruppen (Mølholt et al, 2012:62). Vurderingen af sager omhandlende bevilling af efterværn er i Danmark steget fra år 2007 til 2010 (ibid.:62), men det er stadig kun en mindre andel som bliver tilbudt efterværn, selvom undersøgelser foretaget af SFI Cambell viser, at efterværn har en positiv virkning på de unge, og deres fremtidige voksenliv, i forhold til uddannelse, bolig og personlig udvikling. Efterværns positive virkning bliver bakket op af en undersøgelse blandt døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge fra 2013 foretaget af Socialpædagogerne, LOS - De Private sociale tilbud og Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge, som bl.a. også viser, at det ifølge Ankestyrelsens anbringelsesstatistik kun er omkring 20 % af de anbragte unge som får bevilget efterværn (www.slvidensbank.dk:2) Men hvorfor er det, at så få unge får tilbudt efterværn, når undersøgelser viser, at efterværn har en positiv effekt på de unge? Da vores videnskabsteoretiske ståsted er hermeneutisk kan vi træffe velinformerede domme baseret på vores forforståelse, som sætter os i stand til at forstå noget (Kvale et al, 2009:268). Vores forforståelse stammer fra mediernes indflydelse, og personer vi har mødt i vores eget netværk, som ikke har fået bevilget efterværn. Ligeledes bygger den på observerede hændelser, og erfaringer fra hver vores praktiksted. Forforståelsen for projektet bygger på, at de udsatte unge ikke bliver hørt eller set, og bliver sendt på opholdssteder hvor de har skullet passe sig selv uden nogen mulighed for tilknytning og personlig udvikling. Ved det 18. år sender kommunen de udsatte unge hurtigt videre, og de må nu klare sig selv uden nogen form for støtte. Er det fra kommunens side en tanke om ude af øje, ude af sind? Det er vores forforståelse, at efterværn har en positiv virkning på de unge, og at efterværn burde være en ret for alle anbragte unge. Selvom man bliver 18 år, og derfor er myndig, er det ikke ensbetydende med, at man er klar til et selvstændigt voksenliv i egen bolig. Især ikke når man i forvejen er udsat, måske ikke har nogen støtte hjemmefra, eller et stærkt og positivt netværk. Nogle unge, som har været anbragt på opholdssted, finder måske sammen med deres

4 tidligere omgangskreds, som før har været med til, at bringe den unge ud i misbrug, kriminalitet eller lign.. Vi vil i dette projekt beskæftige os med efterværn da vi synes der er for lidt fokus på de udsatte unge i forhold til overgangen til voksenlivet. Der bliver i nutidens Danmark gentagende gange via medierne råbt højt om den tidlige indsats, og hvor vigtig den er, men samtidig kan man læse, at der fra kommunernes side bliver sløset med sagsbehandlingen (socialrdg.dk). Barnets reform sætter fokus på, at de unge skal styrkes i forberedelserne til et selvstændigt voksenliv. Dette skal bl.a. ske ved en tidlig indsats og kontinuitet i anbringelsen (socialstyrelsen.dk:7, 12). Man kan derfor undre sig over hvornår man betegner en indsats som tidlig, når 70 % af afgørelserne om anbringelse omhandler de 12-17-årige, hvoraf de 40 %, - af de 70 % - drejer sig om de 15-17-årige (sus.dk:1). Dvs. der er flere unge der bliver anbragt end der bliver anbragt børn. Unge der tidligere har været anbragt uden for hjemmet viser en tendens til, at være ringere stillet som voksne i forhold til andre jævnaldrende. Dette kommer bl.a. til udtryk i form af marginalisering på arbejdsmarkedet, tidlig død i form af større risiko for selvmord psykosociale problemer, og tidlig graviditet (sus.dk:3). For at forebygge dette, er det vigtigt at børn og unge får en tryg og anerkendende opvækst, ressourcer og støtte, også selv om de er anbragt. Barnets reform fra 2011 skal bl.a. være med til at sikre børn og unges rettigheder, og sikre en tryg opvækst (socialstyrelsen.dk:7). Vores undren beror på om der bliver gjort nok for de unge, om der kan gøres mere, om det er lovgivningen der sætter begrænsninger, eller er det et spørgsmål om økonomi, og hvorfor er det en mulighed, at de unge kan takke nej til efterværn, når kommunen har vurderet et behov for dette? Målet med projektet er, at få besvaret disse problemstillinger, og vi er derfor kommet frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan manglende efterværn siges at være et problem for tidligere anbragte unge, og hvorfor kan det betragtes som problematisk, at udsatte unge stilles over for et valg om, at kunne takke nej til forvaltningens afgørelse om efterværn? Til at besvare vores problemformulering har vi indhentet empiri i form af kvalitative interviews, samt andenhånds empiri i form af undersøgelser, statistik og faglitteratur.

5 Afgrænsning Vi har valgt at anskue opgaven fra et borgerperspektiv, da det er fra et borgersynspunkt vores forforståelse er opstået, og vi derudfra er kommet frem til vores problemformulering. Vi vil i projektet komme ind på konsekvenserne set fra et samfundsperspektiv, samt inddrage socialrådgiverens rolle mht. efterværn. Vores fokus ligger på udsatte unge mellem 17½ og 23 år da vores projekt omhandler efterværn, som udelukkende omkranser den aldersgruppe. Vi afgrænser os fra unge som er tvangsanbragte, da kommunen skal tilbyde efterværn til unge der er blevet anbragt uden deres forældres samtykke, jf. SEL 76, stk. 5, og derfor falder uden for vores problemformulering. Der afgrænses fra andre etniske grupper end dansk, da der kan være andre problemstillinger der spiller ind, som f.eks. normer og kultur og krigstraumer. Der ses også bort fra unge med en fysisk funktionsnedsættelse, da denne målgruppe oftest falder uden for de muligheder der er for efterværn, og derfor ofte med det samme, ved det fyldte 18. år, vil falde ind under voksenparagrafferne i Serviceloven. Vi koncentrerer os udelukkende om unge der har været anbragt på et opholdssted, da et opholdssted har flere ansatte, og derfor kan rumme unge med større og flere problemstillinger, end unge anbragt i familiepleje. Vi går ud fra, at en plejefamilie vil påtage sig en forældrerolle, modsat hvad et opholdssted ville gøre, og derfor er det vores opfattelse, at de anbragte unge i plejefamilien er bedre rustet til et voksenliv (flere kompetencer, kærlighed, større mulighed for tilknytning). Vi havde til at starte med diskuteret om hvorvidt vi skulle følge et projekt, der omhandlede efterværn til alle, men dette valgte vi ikke at gøre alligevel, da vi ikke mener, at efterværn skal gives til alle, og da vores undren og fokus lå andetsteds. Vi kunne i projektet også have valgt at undersøge de udsatte unges videre forløb under voksenparagrafferne; for dem som falder uden for de muligheder der er for efterværn, men dette mente vi ville blive for bredt et emne, og falde uden for vores problemformulering. Centrale begreber Efterværn: Et tilbud der kan bevilges til tidligere frivilligt anbragte unge efter det fyldte 18. år, og kan vare indtil det 23. år. Udsatte unge: Unge som lever i, eller kommer fra, en udsat position, og som grundet dette har brug for hjælp og støtte. De befinder sig i en situation, der er direkte truende for deres sociale og psykologiske udvikling.

6 Selvstændige voksne: at være i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, eller som det mindste have et mål for livet, betale regninger, kunne forsørge sig selv Kapitel 2. Beskrivelse af fænomenet I dette kapitel vil vi først redegøre for efterværnslovgivningen i et dansk historisk perspektiv, og derefter redegøre for hvad efterværn er, samt dens fremvækst og tilblivelse. Ydermere vil vi redegøre for hvem der bliver berørt af fænomenet, og konsekvenserne ved manglende efterværn. Efterværnslovgivningen i et dansk historisk perspektiv I 2001 blev der i serviceloven indført, at kommunerne havde mulighed for, at tildele unge anbragte efterværn når de fyldte 18 år, til og med deres 22. år, jf. Serviceloven (SEL) 62a. Før 2001 havde kommunerne kun mulighed for at forlænge en anbringelse til det 20. år. I 2006 kom anbringelsesreformen fra barnets reform, og der blev det lovpligtigt at kommunerne skulle tage stilling til efterværn. Anbringelsesreformen havde også fokus på, at styrke det faglige grundlag for, at vurdere hvordan de unge bedst kunne hjælpes. I 2011 gennemgik barnets reform efterværnsparagrafferne, og det blev indført, at kommunerne fik større mulighed for, at tildele andre former for støtte til de anbragte unge i og med, at formuleringen i lovgivningen blev lavet om til: At tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge, jf. SEL 76, stk. 3, nr. 4 (Mølholt et al:2012:27). Siden da er efterværnslovgivningen blevet udvidet og skærpet. Dette vil vi redegøre nærmere for under afsnittet Hvad er efterværn?. Vores informant Kasper, som er tidligere anbragt på opholdssted, blev frivilligt anbragt som 13-årig i år 2000, og boede der indtil han blev 18 år. Vi har derfor måtte tage højde for om efterværnslovgivningen så radikalt anderledes ud dengang, end den gør nu. I vores interview med socialrådgiveren nævner hun, at man i dag måske er mere opmærksom på nogle ting i forhold til, at tildele efterværn, eller yde støtte. Men derfor skulle kommunen stadig dengang da vores informant fyldte 18 år (i 2005), yde en helhedsorienteret 1 sagsbehandling, der havde den unges tarv som det vigtigste hensyn. Derfor mener vi ikke, at lovgivningen dengang burde have en effekt på vores samlede konklusion i dag i forhold til, at kunne besvare vores 1 At se den unges behov og problemer i det store perspektiv. Der ses på hele familiens ressourcer og eventuelle problemer med inddragelse af den unges omkringliggende netværk

7 problemformulering. Dog har vi øje for, at lovgivningen dengang havde visse mangler, som der i dag er blevet sat større fokus på, og derfor er blevet skærpet, og dette kan derfor have haft en indvirkning på sagsbehandlingen dengang vores informant fyldte 18 år. Hvad er Efterværn? Efterværn er støtte til udsatte unge, der umiddelbart op til det fyldte 18. år har modtaget støtte efter SEL 52, stk. 3, i form af enten en anbringelse eller en kontaktperson. Efterværn vil ofte bestå af en kontaktperson, som hjælper den unge med at lære at klare hverdagens udfordringer eller, at en anbringelse forsætter efter at den unge er fyldt 18 år. Overordnet set har efterværn til formål, at bidrage til en selvstændig overgang fra ung til voksen. Derudover er formålet med efterværn, at skabe et fundament så udsatte unge får samme muligheder for personlig sundhed, udvikling og udfoldelse som deres jævnaldrende, på trods af de særlige udfordringer, der er forbundet med en anbringelses ophør eller lign, jf. SEL 46. Det er en forudsætning for iværksættelse af efterværn, at det må anses for, at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og at den unge er indforstået med indsatsen, jf. SEL 76. Kommunen skal senest seks måneder før den unge fylder 18 år lægge en plan, og tage stilling til den unges fremtid, og bl.a. om der skal bevilges efterværn, jf. SEL 68, stk. 12. Dette skal gøres i samarbejde med den unge ved, at revidere den unges handleplan, jf. SEL 140, stk. 3. Ved afgørelsen af hvilken støtte der skal gives, skal der tages hensyn til hovedformålet med efterværn som er, at efterværnet skal bidrage til en god overgang til voksentilværelsen. Hvis den unge har takket nej til et tilbud om efterværn, men senere fortryder, skal kommunen hurtigst mulig genvurdere om den unge skal have bevilliget efterværn, hvis der stadig er et reelt behov herfor. Dog kan den unge kun ændre mening indtil det fyldte 23. år, jf. SEL 76, stk. 4. Hvem er det der bliver berørt af fænomenet? De fleste unge, der forlader en anbringelse når de er 18 år, er ikke parate til at stå på egne ben. De forlader anbringelsen fordi de er blevet myndige, og derfor ikke længere er en del af børnesystemet. Unge i almindelighed har ofte stor indflydelse på hvornår de føler sig selvstændige, og modne nok til at flytte fra deres forældre, men for tidligere anbragte unge kan overgangen fra ung til voksen i særdeleshed være vanskelig og brat (Mølholt et al, 2012:80-81).

8 De fleste unge i Danmark kan hente støtte af både følelsesmæssig og materiel karakter hos deres sikkerhedsnetværk, i form af deres forældre også længe efter at de er flyttet for sig selv. Tidligere anbragte unge står derimod ofte uden dette netværk. Generelt har udsatte unge, der afslutter en anbringelse, ringere forudsætninger for, at klare overgangen til voksenlivet, bl.a. fordi deres familienetværk ofte er meget svagt eller ikke eksisterende (ibid.:80-81). Forskning viser, at tidligere anbragte unge, som ikke har modtaget efterværn, i højere grad klarer sig dårligere end de tidligere anbragte unge, der har modtaget efterværn. Manglende inklusion til arbejdsmarkedet kan medvirke marginalisering for de tidligere anbragte unge, hvilket i det større perspektiv berører samfundet. Undersøgelser viser, at 47 % af tidligere anbragt unge, der har modtaget efterværn, har større chancer for, at få en vellykket voksenkarriere, og generelt har bedre muligheder for, at klare et selvstændigt voksenliv (ibid.:118). Inger Oterholm (2008) lavede en undersøgelse om arbejdet med efterværn i det kommunale arbejde. Hun konkluderer, at den kommunale økonomi, at de unge er for dårlige til at få hjælp under børneparagrafferne, og at der ikke kan findes et passende efterværnstilbud til de unges behov, alle er tre væsentlige grunde til, at kommunerne ikke tilbyder anbragte unge efterværn (Mølholt et al, 2012:100). Vi har i dette kapitel redegjort for lovgivningen på efterværnsområdet, og redegjort for hvad efterværn er, samt dens fremvækst og tilblivelse. Ydermere har vi redegjort for hvem der bliver berørt af fænomenet, og konsekvenserne ved manglende efterværn. I det følgende kapitel vil vi redegøre for valget af vores videnskabsteoretiske ståsted. Kapitel 3. Videnskabsteori I det følgende kapitel vil vi redegøre for, og begrunde vores valg af projektets videnskabelige ståsted, samt redegøre for hvilken betydning det har, for valget af empirisk undersøgelsesmetode. Vores videnskabsteoretiske ståsted i projektet er hermeneutisk, og tager afsæt i Hans Georg Gadamers hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel er princippet om, at man må forstå delene ud fra helheden, og helheden ud fra delene. Dette er ifølge Gadamer ikke blot en metodisk grundregel, men også et grundtræk ved den måde mennesker lever på (denstoredanske.dk). Princippet med den hermeneutiske cirkel går ud på, at have en forforståelse, men hvis man indsamler sig viden omkring det man har en forforståelse for,

9 tillægger man sig erfaring, og opdager ny viden, og rykker derfor ved sin forforståelse. Ens viden bliver hele tiden forøget, men aldrig fuldstændig (Thurén, 2008:70). Gadamer kalder det for en horisontsammensmeltning; når den hermeneutiske forståelsesproces opstår mellem 2 forståelseshorisonter. Dette sker bl.a. når man ser på et maleri, eller lytter til musik. Man danner sin egen fortolkning af værkerne, og blander sin egen erfaring og forståelse af tingene, med kunstnerens. Derved bliver værkerne løbende omskabt (Klausen, 2005:156). Gadamer mener derfor at det er umuligt at udelukke sin forforståelse, da den har en betydning for processen, og det erkender vi, og er indforstået med i arbejdet med vores projekt (ibid.:158-159). Hermeneutikken handler om evnen til at forstå, fortolke og til at forsøge at finde en mening, og dette kommer bedst frem ved et kvalitativt interview, i modsætning til en kvantitativ metode, som f.eks. et spørgeskema, hvor man ikke har samme mulighed for at spørge dybere ind, men udelukkende baserer viden på fakta (ibid.:106-108). Vi har valgt at bruge en kvalitativ metode i form af interview, da vores problemformulering indeholder en forforståelse for vores valgte problemstilling. Derfor kan vi ikke besvare vores problemformulering udelukkende ved brug af kvantitative metoder, men har i stedet valgt, at interviewe relevante informanter, og derved få muligheden for at spørge dybere ind, og evt. rykke ved vores forforståelse. Den hermeneutiske tilgang handler bl.a. om, at gengive en beskrivelse, hvor interviewet handler om, hvad informanten kan have ment med sine udsagn, hvilke fortolkninger informanten selv giver og hvilken fortolkning intervieweren har. Beskrivelsen har et meningsaspekt (Gilje et al, 2002:176-178). Ved hjælp af interviewguide spørger vi ind til temaer/problemstillinger, som omhandler vores forforståelse. Ud fra de svar vi får tilbage tolker vi på det sagte. Svarene kan fra informantens side ydermere være fortolket, og det skal vi derved forsøge at fortolke på, og stadig sikre validitet. Vores syn er subjektivt, og vi er åbne for at finde nye svar, der kan ændre vores forforståelse. Derfor søger vi heller ikke et entydigt svar på, eller sandhed med, vores problemformulering, men er åbne for, at der rejser sig nye spørgsmål til undersøgelsen hvilket stemmer overens med det hermeneutiske perspektiv. Vi har nu redegjort for vores videnskabsteoretiske ståsted, og vil i det næste kapitel redegøre for, og begrunde vores valg af den empiriske undersøgelsesmetode, beskrive vores informanter og interviewsituationen, redegøre for vores databearbejdning og analysestrategi, og redegøre for validitet, reliabilitet og generaliserbarhed i projektet.

10 Kapitel 4. Empirisk undersøgelsesmetode I dette kapitel vil vi redegøre for, og begrunde vores valg af den empiriske undersøgelsesmetode. Vi vil beskrive vores informanter og selve interviewsituationen, og vi vil redegøre for, hvordan vi har valgt at bearbejde vores indsamlede empiri, og hvordan vi vil anvende og systematisere vores empiri i forhold til at belyse vores problemformulering. Ydermere vil vi redegøre for hvordan vi har sikret validitet, reliabilitet og generaliserbarhed i vores projekt. Det kvalitative interview Til indhentelse af vores empiri, har vi valgt at bruge en kvalitativ metode i form af et interview, da denne metode bl.a. afspejler vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, som bygger på de bløde værdier; evnen til at forstå, fortolke og til at forsøge at finde en mening (Thurén, 2008:106-108). Kvalitative metoder bruges når noget skal prøve at forstås, eller man skal finde et bestemt mønster (Trost et al, 2010:33). Et kvalitativt interview former sig hovedsagligt som en dialog hvor hensigten er, at afdække interviewpersonens oplevelse af en bestemt kontekst. Det kvalitative interviews styrke ligger i, at det er muligt at gå i dybden med et bestemt emne, og her er det vigtigt, at intervieweren stiller sig åben overfor emnet, og accepterer at interview personen kan ændre ens forforståelse (Harboe, 2006:45-46). Vi fandt det derfor relevant at bruge en kvalitativ metode for, at komme mere i dybden med vores empiri, og derved nærmere et svar på vores problemformulering. Vores problemformulering ligger ydermere op til et hermeneutisk videnskabsteoretisk syn, og indeholder en forforståelse. Derfor kan vores problemformulering ikke besvares udelukkende ved brug af en kvantitativ metode. Til vores interview med en socialrådgiver, og interviewet med lederen af et opholdssted valgte vi, at lave semistrukturerede interviews ved brug af interviewguides. På den måde havde vi nogle spørgsmål at gå ud fra, dog uden at være bundet, men stadig kunne stille uforberedte spørgsmål. Med et kvalitativt interview kan vi stille enkle og direkte spørgsmål, og derfor også få komplekse og indholdsrige svar, som vi kan bruge i analysen, til at besvare vores problemformulering (Christensen, 1994:10). Til vores interview med en tidligere anbragt ung, brugte vi det livsverdens-orienterede interview. I denne form for interview er det vigtigt, at interviewet ikke er et struktureret interview, men en samtale eller en narrativ fortælling. Vægten ligger altså på personens

11 beskrivelse med henblik på efterfølgende analyse af interviewet, som er orienteret mod menings-tolkning. Dvs. den verden, som den interviewede oplever og lever den. (ibid.:12-13). Dette interview dejede sig ikke om personen, men om personens verden, som vi igennem interviewet bliver en del af, og kommer til at dele med interviewpersonen. For at interviewet skal blive så flydende som muligt opstiller Kvale flere retningslinjer for interviewet (ibid.:13ff). Disse retningslinjer forsøgte vi at følge i interviewet med den tidligere anbragte unge for, at få informanten til at åbne sig mest mulig op, og for at selve interviewet skulle blive en fortolkning af hans egne oplevelser. Vores interviewguide bestod derfor af åbne spørgsmål. Kritikere mener, at det at bruge interview som metode er subjektivt og uvidenskabeligt. At kvalitative undersøgelser er et forstudie til de kvantitative undersøgelser, og derfor ikke kan bruges alene (Trost et al, 2010:32). Man kan ikke ved brug af en kvalitativ metode indsamle overordnet data fra flere personer, som man f.eks. ville have kunnet ved brug af spørgeskema. Fordelen ved at bruge kvalitativt interview er, at man let kan vende tilbage til informanten, hvis man på et senere tidspunkt har brug for supplerende svar til det interview man foretog i første omgang. Intervieweren er undersøgende og udforskende, og er åben overfor overraskende og nye informationer (ibid.:57ff). Ved brug af det livsverden-orienterede interview kan vi få spurgt om de svære spørgsmål, der går helt tæt på informanten, og får informanten til at reflektere over sit liv, problemer og lign. Derved får vi også informantens egne oplevelser og fortællinger i stedet for hvis vi havde brugt en kvantitativ metode, f.eks. ved spørgeskema, hvor svarmulighederne kan være begrænsede og upersonlige. Valg af informanter For at besvare vores problemformulering bedst mulig valgte vi, at lave tre kvalitative interviews: et med en kvindelig socialrådgiver, som har arbejdet indenfor faget i omkring syv år. Et interview med en tidligere anbragt mand på nu 27 år, som har boet på et opholdssted fra han var 13-18 år, og et interview med en mandlig leder af et opholdssted på 45 år, som er uddannet pædagog, og har drevet sit eget opholdssted i ca. et år. Tidligere har han arbejdet på flere forskellige opholdssteder. På den måde kom vi bredest rundt, og kunne indsamle empiri fra både et samfundsperspektiv, via interview med socialrådgiveren og lederen af opholdsstedet, og et borgerperspektiv via interviewet med den tidligere anbragte. Vi mener, at disse tre informanter kan give os den mest fyldestgørende og bredest viden omkring det, at

12 sidde som dem der udfører det konkrete arbejde omkring efterværn til det, at være selve borgeren som arbejdet omhandler. Alle tre informanter var nogen vi i forvejen havde kendskab til gennem eget netværk. Dette var en fordel i forhold til, at det kan være svært at finde informanter, som vil stille op til interview inden for dette emne, da fagpersonerne vi forsøgte at kontakte gav udtryk for, at de havde for travlt til at stille op til et interview, og det kan være svært at finde tidligere anbragte, som har lyst til at snakke om deres fortid, da det for nogen kan være et personfølsomt emne. Vi så det også som en ulempe, at vi kendte den tidligere anbragte i forvejen, da informanten måske derfor tilbageholder vigtig og relevant viden. Vi forsøgte at få kontakt til en anden informant, via vores kendskab til den tidligere anbragte, men dette var ikke muligt, og derfor valgte vi, at interviewe ham vi kendte. Vi valgte dog, at spørge informanten om hans mor ville deltage under interviewet. Vi mener, at det skabte en større mulighed for refleksion hos den tidligere anbragte, da der var ting han ikke selv kunne huske fra den tid, hvor hans mor derfor kunne supplere og derved skabe refleksion, og vi kunne samtidig få information og viden omkring hvordan det er, at være forældre til et barn der er/har været anbragt. Rammerne omkring interviewene og etiske overvejelser Til alle tre interviews blev der brugt iphones og/eller ipad til at optage selve interviewet, da vi derved efterfølgende kunne transskribere vores interviews, og bruge citater i selve projektet. Vi valgte at optage på flere enheder på én gang fordi vi erfarede, at teknikken kan svigte. Vi tog notater undervejs, men ikke særlig fyldestgørende, da vi vægtede den aktive lytning højest. Alle interviewpersoner er anonyme i opgaven, og har fået opdigtede navne. Anonymiseringen sikrer den enkelte persons rettigheder. Vi har valgt, at give vores informanter, og andre personer der bliver nævnt i interviewet, et opdigtet navn fordi, at vi mener dette gør det nemmere for læseren, at læse selve projektet, og huske diverse navne, i stedet for hvis vi havde kaldt hver enkelt X, Y eller informant 1, 2 eller 3. Alle informanter blev præsenteret for en feltarbejdsaftale, og fik en grundig vejledning omkring hvad de skrev under på, i forhold til det, at være en del af vores projekt. Dette gjorde vi for at sikre fortrolighed, og så informanterne følte sig godt tilpas både under selve interviewet, men også efterfølgende. Vi brugte interviewguides til alle vores interviews. Socialrådgiveren ønskede ikke at læse vores guide på forhånd, da hun ikke ville danne sig en forforståelse inden selve interviewet.

13 Vi valgte bevidst ikke at sende vores interviewguide til den tidligere anbragte da vi ikke ønskede, at hans fortælling skulle være forberedt inden interviewet, men at hans tanker, refleksioner og lign. først skulle komme til udtryk under selve interviewet for, at hans fortælling ikke skulle virke iscenesat, så den viden vi ville få, ville være mere personlig og ikke bearbejdet fra hans side. Interviewsituationen Vores første interview var med socialrådgiveren, som foregik på hendes kontor i Sorø kommune. Det var et lille rum med store vinduer. Informanten sad med ryggen til vinduerne, og vi sad begge to overfor hende, med front mod vinduerne. Vinduet var åbent, men der var ingen støj der generede. Der var til selve interviewet afsat en time, men det endte med at vare halvanden time, da vi havde en del opfølgende spørgsmål til vores interviewguide, og socialrådgiveren gav lange, fyldestgørende og konstruktive svar. Stemningen under selve interviewet var god, og vi havde valgt, at Line skulle være den primære interviewer, og Louise var den sekundære, da hun i forvejen kendte informanten. Dette mente vi ville gøre interviewsituationen mere professionel, og mindre venskabelig. Efter endt interview fik vi slettet vores optagelse, og kunne derfor ikke transskribere interviewet. Derfor valgte vi i stedet, at lave et referat af interviewet, da vi i forbindelse med interviewet, har fået indsamlet viden omkring emnet, og derved både fik ændret men også bekræftet vores forforståelse. Referatet er vedlagt som bilag i projektet. Vores andet interview var med den mandlige leder af et opholdssted, som foregik i hans hjem i Hvalsø, hvorfra han bl.a. også driver sit opholdssted fra. Der var ingen særlige forstyrrelser, da de unge var i skole. Dog var der enkelte forstyrrelser af en mobiltelefon der ringede, og når elkedlen kogte hvilket gav enkelte forstyrrelser under optagelsen, og gjorde det svært at høre det sagte under transskriberingen. Vi sad i køkken/alrummet hvor der var højt til loftet, og meget lyst med store vinduer. Han serverede stenalderrugbrød og kaffe. Stemningen var god, og interviewet forløb flydende med grin, men også alvor. Louise var den primære interviewer, og Line var den sekundære. Der blev ikke skrevet noter undervejs. Interviewet varede lidt under en time. Vores tredje interview foregik hos den tidligere anbragtes mor i Ballerup Hun serverede lækre snacks, og vand/the/kaffe. Vi sad i stuen som var lys, med store vinduer. Informanterne sad på den ene side af bordet, og vi sad på den anden side. Louise var den primære interviewer, og

14 Line var den sekundære. Dette valgte vi da Line i forvejen kendte begge informanter, og vi mente, at interviewet derved ville foregå mere professionelt end venskabeligt. Stemningen var god, og den eneste støj var smasken fra gulerødder. Interviewet varede ca. 45 min. Vores fjerde interview foregik via telefon med en socialrådgiver ansat i Skive kommune. Dette interview så vi som værende en vigtig del af opgaven, da vi havde fået slettet vores tidligere interview med socialrådgiveren, og derfor ikke ville kunne bruge nogen citater fra socialrådgiverperspektivet i opgaven. Vi havde helst set, at interviewet foregik ansigt til ansigt, da der går nogle nuancer tabt, og man mister den nonverbale kommunikation, men det var svært at finde en ny informant som havde tid, og derfor så vi os nødsaget til, at tage imod hvad vi blev tilbudt. Selve telefoninterviewet foregik hjemme hos Line, og blev optaget på to telefoner og en ipad, vha. medhør fra en tredje telefon. Stemningen var god, og interviewet varede ca. 45 min. Selvom den nonverbale del var ikke eksisterende, da interviewet foregik over telefon, var vi godt forberedte, og havde lavet en fuldt ud struktureret interviewguide. Databearbejdning, analysestrategi og kodning Interviewet er transskriberet i sin helhed, dog er fyldord som øh udeladt, hvor det ikke har nogen betydning for forståelsen af det sagte. Da vi har valgt at slette ord som øh, har vi i transskriptionen i stedet markeret de naturlige pauser vha. tre punktummer. Dette er med til at give interviewet validitet, og viser at informanten ikke har svaret prompte, men har givet sig tid til, at tænke over sine svar. Ydermere er lange pauser beskrevet i parentes i transskriberingen. Vi optog interviewet på både iphones og ipad, og lyttede selv interviewet af i bidder, og skrev imens ned på computeren. Vi delte interviewene ud mellem os for, at spare tid, da vi havde tre interviews at transskribere. Citater er citeret ordret i opgaven og står i kursiv. Der foreligger endvidere en feltarbejdsaftale. Kvale mener, at man skal foretage analysen af sit interview før, man interviewer. Derved bliver interviewet ideelt, og selve analysen bliver lettere (Kvale et al, 2009:212). Andre mener dog, at man skal vente til, at al ens empiri er indsamlet. I vores tilfælde havde vi inden selve interviewet nogle tanker omkring hvordan vi ville bearbejde vores indsamlede empiri, og derefter har vi løbende noteret idéer ned (Trost et al, 2010:155). Men som udgangspunkt har vi først sat os ind i analysestrategien, efter vores interviews var transskriberet, dog med en

15 ubevidst viden omkring, hvordan vi ville analysere de færdige transskriptioner. Dette har fungeret bedst for os, da vi under de enkelte interviews har været aktivt lyttende, og været opmærksomme på de svar vi fik, men stadig kunne reflektere undervejs, hvilke udtalelser der ville passe til de enkelte temaer, og derved besvare problemformuleringen. Vi har ladet vores interviewguide styre af vores forforståelse, problemformulering, og de valgte teorier. Selve interviewsituationen bærer præg af vores videnskabsteoretiske syn som er hermeneutisk, og analysen af det transskriberede interview, tager udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel. Vi prøver at skabe en forståelse af teksten som helhed ved, at fortolke forskellige dele. Disse dele er delt op ud fra forskellige temaer, som passer til vores teori, og som på den måde på bedste vis besvarer vores problemformulering. For at holde styr på de forskellige temaer, har vi gjort brug af kodning (Kvale et al, 2009:224ff). De enkelte temaer er ikke inddelt i farver, som vi ellers havde sat os for at gøre, da dette blev forvirrende, da vi hurtigt fandt ud af, at de samme citater kunne bruges på flere teorier. Efterfølgende har vi søgt efter gennemgående træk af udsagn fra de enkelte informanter, vha. de udvalgte citater, og koblet dem til vores valgte teori, for derved at komme nærmere en konklusion på problemformuleringen. Ud fra de fortolkninger vi finder frem til, sættes disse på ny i relation til helheden, og skaber igen nye dele; nye forståelser for teksten. På den måde skabes der en dybere forståelse af meningen, og vi får reflekteret over nye anskuelser, og en eventuel ny forforståelse (ibid.:233). Gyldighed/validitet, pålidelighed/reliabilitet og generaliserbarhed Vi sikrer reliabilitet i vores undersøgelse, da vi har gjort brug af det livsverden-orienterede interview i forbindelse med den tidligere anbragte. Derved sikrer vi os mod ledende spørgsmål, og interviewet bliver en fortælling udelukkende ud fra hans synspunkt (Kvale et al, 2009:271). Interviewet er transskriberet in extenso, og passager hvor det sagte har været uklart er blevet nedskrevet. Ydermere er grin blevet noteret så der ikke er tvivl om evt. sarkastiske svar. Dette skal sikre, at vi får samme svar uanfægtet hvem som transskriberer, hvilket sikrer reliabilitet og validitet (ibid.:271-272). Vi har i vores projekt brugt validiteten til, at sikre sammenhæng og gyldighed mellem vores problemformulering og konklusion. De kvalitative interviews er udarbejdet ud fra vores ide om hvilke oplysninger, der er nødvendige at indsamle for, at belyse vores problemformulering.

16 Vores undersøgelse kan benyttes generaliserende fordi vi undersøger fænomenet ud fra teorier, og inddrager andenhånds empiri i form af kvantitative metoder, som f.eks. statistik, og på den måde får en viden der kan bruges af andre, selvom vores undersøgelse tager udgangspunkt i en enkelt persons opfattelse (ibid.:287ff). I det ovenstående kapitel har vi nu redegjort for den empiriske undersøgelsesmetode. Vi har beskrevet vores informanter og selve interviewsituationen, vi har redegjort for vores databearbejdning og analysestrategi, og vi har redegjort for validitet, reliabilitet og generaliserbarhed i projektet. I det følgende kapitel, vil vi redegøre for projektets teoretiske udgangspunkt. Kapitel 5. Projektets teoretiske udgangspunkt Vi vil i dette kapitel redegøre for de teorier som er valgt for, at undersøge vores problemformulering. Vi har valgt at lægge fokus på to teorier: Eriksons teori om identitetsdannelse og Pierre Bourdieus begreber: habitus, felt og kapital. Disse teorier er valgt for, at undersøge den unges udvikling fra barndommen af, og derved give et billede af den unges habitus og sociale kapital og hvor den unge befinder sig udviklingsmæssigt, når pågældende fylder 18 år, og står i en situation om valg eller fravalg af efterværn. Vi vil med teorierne undersøge konsekvenserne af enten den unges fravalg af efterværn, eller kommunens afgørelse om ikke at bevilge efterværn, set ud fra et borgerperspektiv, men også hvilke konsekvenser det kan have for samfundet. Ydermere vil vi bruge teorien til, at undersøge den unges netværk, og påvirkningen og vigtigheden af støtten og tilknytningen fra dette. Hver enkelt teori kan bruges til at analysere konsekvenserne ved manglende efterværn, og derved refererer teorierne til problemstillingerne, så vi kan undersøge vores problemformulering. Erik H. Erikson Erikson inddeler livsforløbet i 8 forskellige faser (bilag 1:39) hvor hver fase har sin egen psykosociale udviklingskrise (Hutchison et al, 2006:52). Vi har valgt at fokusere på to af Eriksons faser, da det er den aldersgruppe vi har afgrænset os til i vores projekt. 5. Ungdom (12 18 år): Identitet eller rolleforvirring: Målet er i denne fase at adskille sig fra forældrene og skabe sin egen identitet. Hvis den unge ikke oplever at få hjælp til dette

17 igennem omsorgspersonerne eller netværket, vil den unge have svært ved at lære sig selv at kende, og ikke lære at træffe store valg, som uddannelse eller finde kærligheden. 6. den unge voksne (19 40 år): Intimitet eller isolation: En af de vigtigste faser for identitetsdannelsen er ungdommen, hvor de forrige faser har medindflydelse på udviklingen. Den unge skal i denne fase, skabe venskaber og kærlighed. Hvis den unge i de forrige faser, har skabt mistillid og er usikker på sine egne handlinger og identitet, vil den unge blive isoleret og have angst for at binde sig, til andre mennesker (ibid, 2006:53-57). Vi har valgt at bruge Eriksons teori om identitetsdannelse, da den kan suppleres med Bourdieus begreber, og samtidig går i dybden med de enkelte faser. Vi vil med Eriksons teori undersøge hvilke konsekvenser de enkelte faser har for den unges fremtid hvis den unge har uopfyldte behov fra tidligere faser. Derved vil vi undersøge hvordan manglende efterværn kan siges at være problematisk for de udsatte unge. Ydermere vil vi bruge Eriksons teori til, at undersøge hvor i udviklingen de udsatte unge er, når de bliver stillet over for, at skulle træffe et valg om hvorvidt de ønsker efterværn. Pierre Bourdieu Habitus: Mennesket tilegner sig viden, følelser, adfærd, sociale erfaringer, normer osv. gennem hele livet, og det der påvirkes og formes i os, er det Bourdieu kalder Habitus. Menneskers virkelighedsforståelser, valg og handlinger bestemmes derfor ud fra hvad vi gennem livet har tilegnet os, dog ubevidst. Disse erfaringer lagres i vores krop, og gemmes som skemaer, som vi bruger til at møde verden med. Et individ handler kun ud fra hvad der giver mening for den enkelte, hvis det ligger inden for den pågældendes habitus. (Jerlang, 2009:114-115). Bourdieu mener, at vi alle fødes med en bestemt habitus, at vi, når vi fødes, handler på en bestemt måde. Gennem en socialisationsproces udformes en samfundsmæssig natur. Der skabes en livsorientering der gør os i stand til at socialisere med andre mennesker, eller til at træffe valg som f.eks. uddannelse/job, venner osv. (ibid.:115). Hvilket samfundsmæssigt lag vi fødes ind i, har også en betydning på vores habitus. Mennesker født under ens levevilkår, eller i samme sociale klasse, udvikler grundlæggende ens habitus, da disse tilegner sig samme erfaringer og muligheder for livet. De har visse fællestræk. Der skabes en vis ensartethed der viser sig gennem opdragelse, uddannelse, interesser og ægteskab inden for samme sociale klasse. Mennesket skal være disponeret over for sociale fænomener for, at kunne forstå dem og tage dem til sig. Derfor har det også en stor betydning for den enkeltes habitus og tillæring, hvad

18 den enkelte har til fælles med den sociale omverden. Det er en stor medvirken til hvordan vi lærer, kommunikerer med hinanden, får succes i skolen osv. Bourdieu mener, at selvom der findes mønsterbrydere; dem som f.eks. går fra rig til fattig, så vil den enkelte altid tage sin habitus med i det nye felt, ligegyldigt hvor meget pågældende forsøger at ændre på den (ibid.:117-118). Felt: Samfundet består af forskellige sociale rum, f.eks. det kunstneriske, uddannelse, arbejdsmarkedet, alle med hver deres love, logikker og krav. Individet stræber efter det felt, som giver mest mening, og som passer til den enkeltes habitus. Felterne forsøger at opretholde sig selv ved, at udelukke andre, og derved styrke sin magt og sin kapital. Dette kan gøres ved hjælp af adgangskriterier, f.eks. ved et bestemt karaktergennemsnit ved uddannelse, eller de fornødne kompetencer ved søgning af job. Ergo skal man besidde den rette kapital, og felt og habitus hænger sammen (ibid.:118-119). Bourdieu mener, at der godt kan opstå uoverensstemmelser mellem habitus og felt. Dette ses bl.a. ved flygtninge, som flygter fra et sted, men en bestemt habitus, til et andet land, med andre normer og værdier, og derfor en anden form for habitus. Nogle vil forsøge at opretholde de normer og værdier de kom til det nye land med, og de vil give disse normer og værdier videre til deres egne børn. Dette kan dog give en splittet habitus for barnet, og derved risikere identitetsproblemer (ibid.:119-120). Kapital: Bourdieu skelner mellem tre grundlæggende former for kapital, samt en overordnet: Økonomisk kapital, som indebærer høje indtægter, økonomisk magt og indflydelse. Social kapital i form af netværk, stabile relationer og forbindelser. Kulturel kapital kan være dannelse, uddannelse, god sprogbrug, viden og lign. Symbolsk kapital rummer alle de ovenstående kapitalformer, og er en form for anerkendelseskapital. Er man velhavende har man økonomisk kapital, hvilket øger den symbolske kapital, eller har man en høj uddannelse, besidder man kulturel kapital, hvilket også er med til at øge den symbolske kapital. Symbolsk kapital giver individet magt og status i samfundet, og den symbolske kapital er noget den enkelte kan besidde allerede fra fødslen, hvis pågældende f.eks. er født ind i en rig familie. Barnet vil derfor forsøge at opretholde den symbolske kapital, f.eks. ved at stræbe efter, at klare sig godt i skolen, og efterfølgende tage en videregående uddannelse for derved selv en dag, at opnå økonomisk kapital. Dette er også en vigtig forklaring på hvorfor de højere klassers børn klarer sig bedre i skolen, og derved ikke nødvendigvis skyldes højere begavelse (ibid.:122-123).

19 Med hjælp fra Bourdieus begreber vil vi finde ud af hvilke(n) habitus og kapitaler vores informant, den tidligere anbragte, har, og hvilket felt han forsøger at bevæge sig i. På den måde kan vi forsøge at forstå og forklare hvorfor og hvordan han gør som han gør. Dette skal forklare hvorfor efterværn er vigtigt for nogle udsatte unge for, at undgå de mulige konsekvenser som vi i vores analyse finder frem til. Ydermere vil vi med Bourdieus begreber finde frem til problematikken ved, at de unge skal træffe et valg, og vi vil undersøge betydningen af den unges sociale kapital i forhold til udvikling og kompetencer. Vi har nu redegjort for vores valg af teorier, og vil i det næste kapitel præsentere vores informanter, undersøge vores problemformulering, redegøre for kritiske overvejelser af metode og teori, og til sidst vil vi konkludere og perspektivere. Kapitel 6. Analyse I det følgende kapitel vil vi først præsentere vores informanter, som de bliver nævnt i analysen. Derefter vil vi undersøge vores problemformulering ved hjælp af citater fra vores kvalitative interviews, Eriksons teori om identitet og Bourdieus begreber: habitus, felt og kapital. Ydermere vil vi anvende, og referere til relevant faglitteratur. Efter analysen vil vi redegøre for kritiske overvejelser over brugbarheden af den metode og de teorier vi har anvendt til at indsamle og analysere vores empiri. Slutteligt vil vi komme med vores konklusion på problemformuleringen, og efterfølgende en perspektivering. Vi har valgt at strukturere analysen ud fra tre overskrifter: 1. Den sociale kapitals betydning for den unges udvikling og kompetencer 2. Problematikken når udsatte unge stilles over for et valg om, at kunne takke nej til forvaltningens afgørelse om efterværn 3. Konsekvenser ved manglende efterværn for tidligere anbragte unge. Dette skal være en hjælp til, at få et overskueligt overblik over undersøgelsen, og sikre at vi får besvaret vores problemformulering. Præsentation af informanter Peter Sørensen er leder af et bosted i Hvalsø for unge mennesker fra omkring 16 år, og til det 23. år hvor efterværnet slutter. I interviewet fortæller Peter, at han ikke vil kalde sit sted for et opholdssted, da han ikke mener det er et opholdssted. Derfor nævner vi det i analysen som et

20 bosted. Peter er fortaler for, at opholdssteder bliver mere personliggjort, og at der er større fokus på, at det skal gøres lokalt, så der kan dannes større netværk, både i forbindelse med at skaffe jobs, men også fritidsinteresser, uddannelse og venner. I analysen refereres han til som Peter. Anna og Kasper er mor og søn. Kasper blev frivilligt anbragt på et opholdssted da han var 13 år gammel, og fik tildelt sin egen lejlighed da han fyldte 18 år. Han fik ikke bevilget efterværn. Kasper udtaler selv, at han har røget meget hash, og husker derfor ikke så meget fra sin fortid, derfor valgte vi, at spørge Kaspers mor om hun ville deltage i interviewet for, at kunne supplere, men også sætte nogle refleksioner i gang hos Kasper. Vores socialrådgiver bliver i analysen nævnt som socialrådgiver. Hun har arbejdet i Skive kommune siden 1970, hvor hun er kontoruddannet fra. I 1997 blev hun uddannet socialrådgiver, og har arbejdet med børn og unge siden som ungerådgiver. Hun arbejder primært med unge mellem 15 og 23 år. Hun iværksætter kontakpersonordninger, laver børnefaglige undersøgelser, handleplaner og lign. Alle vores informanter har fået opdigtede navne af hensyn til deres rettigheder. Den sociale kapitals betydning for den unges udvikling og kompetencer. Når tidligere anbragte unge forlader deres opholdssted, og skal starte en ny tilværelse i egen bolig, er det en ensom start på voksenlivet. De unge er tvunget til, at gøre sig uafhængige af deres primære omsorgspersoner, som primært har været pædagogerne på opholdsstedet tidligere end andre unge, da de ikke har deres forældres støtte at trække på, som andre unge har. De udsatte unge der har været anbragt på et opholdssted mangler et støttende netværk, at falde tilbage på efter de er flyttet hjemmefra (Jakobsen et al, 2010:22). Den sociale kapital har stor betydning for både uddannelse og jobmuligheder, men også for udviklingen af den unges sociale kompetencer. Peter fortæller i interviewet omkring hans mening om betydningen af den sociale kapital: ( ) når de så bliver 18 år gamle, eller de er færdige med at bo på et opholdssted, så slipper de dem der. Men de kan ikke rigtig vende hjem, fordi problemerne er jo ikke blevet løst derhjemme hvor de kommer fra. Dem de render rundt sammen med, de render sgu stadig rundt og laver ballade, så derfor har de ikke noget netværk nogen som helst steder, og det er det de i hvert fald har brug for. De har brug for et netværk, og et tilhørsforhold. Det har alle unge mennesker, for fanden. Alle de der venner jeg har hvis børn er 17-18 år nu, jamen de bor derhjemme, og de får hjælp til at få mad, eller hjælp til at finde et uddannelsessted, eller få støtte og opbakning og det der, og det gør de her børn som har boet på opholdssted, det gør de ikke ( ) (bilag 3:58).

21 Peters udtalelse bliver bakket op af socialrådgiveren, som, i vores interview med hende, fortæller, at almindelige unge mennesker også har brug for deres forældres støtte, forstået på den måde, at alle unge mennesker har brug for støtte og et netværk, anbragt eller ej (bilag 2:41). Socialrådgiveren fortæller ydermere, at hun arbejder en del netværksorienteret, og forsøger så vidt muligt at inddrage den unges netværk. Dette gælder også efter den unge er fyldt 18 år, dog skal den unge være indforstået med det (bilag 2:56). Socialrådgiveren mener at netværket er vigtigt for den unge, men at det både er på godt og ondt. Vi havde en forforståelse der sagde, at på et opholdssted, der samler man alle de udsatte unge, som hver især har deres problemer og oplevelser med i bagagen, og i interviewet med socialrådgiveren nævnes det også, at en af problematikkerne ved et opholdssted er, at man samler de udsatte unge ét sted, og socialrådgiveren nævner bl.a. misbrug, som en af de ting der hurtigt kan sprede sig blandt de unge. Når de udsatte unge befinder sig i Eriksons 5. fase, er det netop der hvor de skal skabe deres egen identitet (Hutchison et al, 2006:56), og det er der de unge er mest letpåvirkelige, og den sociale kapital har en stor betydning, da den giver de unge magt (Wilken, 2011:62). Anna fortæller i interviewet om hendes oplevelse første gang hun besøgte Kaspers opholdssted: ( ) der er jo ( ) forskellige typer ( ) på sådan nogen opholdssteder, og ( ) der var en der underholdte Kasper meget heftigt med, hvordan man kunne udnytte det sociale system for eksempel. Det gik meget hurtigt, og der var andre der snakkede om narko, og så en tredje der ej, men det var fuldstændig! Jeg var rystet. Jeg tænkte: hold da kæft, hvis det her går galt, så går det da galt (bilag 4:76-77). Til det svarede Kasper følgende: ( ) jeg kom derop fordi jeg ikke kunne bo der hjemme, og så var det jo så, det var jo nærmest oplæring i at ryge hash og tage narko (ibid.:77). Udsatte unge kan især have svært ved at finde og bibeholde venskaber grundet evt. tidligere svigt i deres barndom (Andersen et al, 2011:59), og når de unge, der alle har en lign. habitus, er samlet i det samme felt, så kan en ting som hash eller hårdere stoffer være en ting de unge er fælles om. Hash bruges for mange også som selvmedicinering, og det er de unges måde at føle sig normale på, føle sig afslappet og komme væk fra virkeligheden (www.misbrugskonsulent.dk). I Eriksons 6. fase skal den unge bl.a. skabe venskaber (Hutchison et al, 2006:56), men hvis den unge aldrig er blevet præsenteret for andre end dem der befandt sig på opholdsstedet, kan dette synes som en stor udfordring. Det at vise tillid til andre mennesker, og åbne sig op er svært for de udsatte unge, og derfor er der en risiko for, at de tidligere anbragte unge isolerer sig efter de har forladt opholdsstedet, og er flyttet for sig selv. Kasper fortæller, at han i

22 starten, da han flyttede fra opholdsstedet og ind i sin egen lejlighed, var glad for, at han kunne sidde at ryge hash hver dag, og han havde en bekendt få meter væk, som han kunne klodse hash af, når Kasper ingen penge havde (bilag 4:84). Dog fortæller han også, at han på et tidspunkt havde ligget i tre dage i sin seng uden hverken mad eller penge. Der syntes han ikke det var så spændende at bo for sig selv (bilag 4:85). Kasper indså selv, at det sociale netværk han befandt sig i efter han flyttede fra opholdsstedet ikke var med til, at styrke hans evner til at træffe valg og handle og derved højne hans habitus: ( ) min storebror boede i Roskilde sammen med en kammerat, og så den kammerat flyttede væk, og så flyttede jeg der ind som i, at jeg tænkte det var en meget god idé, at komme lidt væk fra vennerne, eller hvad det hed? (bilag 4:92). Anna supplerer og fortæller, at Kasper var meget bevidst om, at han gerne ville væk fra sine venner, ergo, at han gerne ville ud af det felt han var blevet en del af. For at den sociale kapital skal profiterer af netværket, skal den unge modtage nogle ressourcer fra netværket (Seikkula, 2008:31). Det er derfor ikke nok, at den unge har relationer til andre mennesker, hvis disse ikke bringer andet med sig end, at de kan sidde at ryge hash sammen. Den sociale kapital højner ved støtte, viden og investeringer. Dette kan f.eks. være investering i uddannelse, som derved kan føre til en karriere, og når der senere skal søges job inddrages netværket, og de forbindelser den unge har (Wilken, 2011:62). Kasper og Anna har i interviewet en samtale omkring, at Kasper altid har været meget arbejdsom, og Kasper får på et tidspunkt et arbejde på et vikarbureau via en kammerats far (bilag 4:86). På den måde har Kasper forøget sin kapitalværdi (ibid.:62). Peter fortæller også om, hvor vigtigt det er at danne netværk, og ikke mindst, at gøre det lokalt. På den måde sikrer man, at den unge danner nye relationer, og at den sociale kapital derved forøges: ( ) ligesom folk der bor hjemme (...) så har deres forældre et netværk, eller de har en vennekreds som har et netværk, som har et malerfirma, eller tømrerfirma ( ) de har et helt andet netværk ( ) kan hjælpe dem igennem, og det har ingen af de her ( ) unge som har brug for et efterværn, det er netop, at de ikke har et netværk overhoved, og ( ) når de bliver placeret her, så er det jo min familie. Det er min brors VVS firma, det er Mortens far som har cykelsmeden her oppe. Det er maleren som er min nabo her inde, ikke? ) (bilag 3:73). Kasper bor i dag i sin egen lejlighed, og er uddannet mekaniker, som har ført til inklusion på arbejdsmarkedet. Dette mener vi, at hans mor Anna har en stor del i, da det mærkes, at de to har en tæt relation, og Anna forsøger at videregive Kasper viden, kompetencer og støtte. Bl.a.

23 tilbyder Anna, at Kasper kan flytte ind hos hende efter han ikke længere kan bo på opholdsstedet: ( ) jeg fik en lejlighed, og så var det vigtigt for mig, at jeg fik det der værelse hvor du kunne bo ( ) der er et værelse, så du kan bare flytte ind til mig, og så kiggede han på mig: øh, det altså mange år siden vi har boet sammen. Jamen det er det ( ) men du kan jo have det, og vi behøvede jo ikke og have det sådan, egentlig, han ku bare gå og komme som han ville, hvis det er man havde aftaler. Men det havde du ikke lyst til, og jeg ku godt forstå det, det er slet ikke sådan ( ) jamen jeg var ved at skide i bukserne over at han skulle flytte, fordi jeg tænkte: det kommer aldrig til at gå godt ( ) og jeg ville have han skulle ud på den sønderjyske hede, hvor der ikke var nogen naboer (griner) ej, det mente jeg jo ikke, men altså (griner) helst, hvor der ikke var så mange mennesker. Det skulle helst være gamle mennesker så, ikke? (griner) (bilag 4:80). Anna kender sin søn og hans behov, men giver ham samtidig også plads til, at han kan skabe sin egen identitet på trods af, at hun ikke bryder sig om, at han skal flytte for sig selv hvilket også, ifølge Eriksons 6. fase, er vigtigt for den unges udvikling (Hutchison et al, 2006:56). Kasper har haft et netværk at falde tilbage på efter endt anbringelse i form af sine forældre. Anna fortæller, at de kom forbi med poser med dåsemad, og mad der kunne kommes i fryseren (bilag 4:86), de hjalp med at få bl.a. hans huslejebetaling over PBS (ibid.:92), og Kaspers far pressede på mht., at Kasper skulle få sig en uddannelse (ibid.:93). Ydermere fortæller Kasper, at hans gamle matematik- og guitarlærer, Henning, fra opholdsstedet kom forbi med mad til Kasper engang hver 14. dag, og lærte ham nye ting på guitaren. Henning ringede også for, at høre om hvordan Kasper havde det, og Kasper ringede engang imellem til Henning, når Kasper ikke havde flere penge. Dog er det uvist for Kasper og Anna om Henning gjorde dette udelukkende af egen fri vilje (bilag 4:79, 86). På trods af, at Kasper dengang kunne investere i sine sociale relationer, og modtog ressourcer fra sit netværk, så han i dag kan betegnes som en selvstændig voksen, så mener Anna stadig, at han havde en del udfordringer, og ville have haft godt af et efterværn (bilag 4:85). Problematikken når udsatte unge stilles over for et valg om, at kunne takke nej til forvaltningens afgørelse om efterværn. Danmarks evalueringsinstitut (EVA) har foretaget en undersøgelse blandt unge omkring deres valg af uddannelse efter grundskolen. I undersøgelsen giver størstedelen af de unge udtryk for, at de så det som svært, at skulle træffe et valg om uddannelse. For første gang i deres liv, blev de pludselig stillet over for, at skulle tage en beslutning selv, der kunne have en afgørende betydning for resten af deres liv, og de følte sig nødvendigvis ikke klar til, at skulle træffe så

24 stor en beslutning på nuværende tidspunkt. Der gives ydermere udtryk for, at de unge ikke har megen erfaring med at skulle træffe valg (eva.dk:32). I undersøgelsen er der foretaget kvalitative interviews med nogle unge mennesker, og nogle af citaterne derfra lyder således: ( ) Det er faktisk et slags vendepunkt, det der med, at man skal vælge selv. Man er nødt til at tænke over, hvad man helst selv vil, og det er nyt. Indtil da går du bare i folkeskolen, hvor det bare fortsætter. ( ) Det var lidt skræmmende at skulle til at tage nogle store beslutninger. Man ved, at det har betydning for resten af ens liv ( ). ( ) Allerede at træffe sine fremtidige beslutninger efter 9. klasse, det synes jeg er rimelig hurtigt. Og jeg tror, at når jeg ikke vidste, hvad jeg skulle, så valgte jeg bare noget for at vælge noget. Det, der er hårdt i Danmark, det er, at når du har muligheder, når du er så ung, så træffer du for det meste de forkerte beslutninger ( ). (www.eva.dk:33). Bourdieu taler om, at habitus sætter mennesket i stand til at træffe ubevidste valg, som er skæbnebestemt (Jerlang, 2009:115-116). Dette kan bl.a. være hvis ens forældre har en høj uddannelse, og der i familien ofte har været talt om, at man skal tage en uddannelse, eller bare at der er blevet talt om fremtiden og drømme. Ovenstående citat viser, at de unge har svært ved at træffe valg, og ser vi på de udsatte unge kan det at træffe valg synes helt uoverskueligt. Peter fortæller i interviewet: De kan sgu ikke selv søge ind på HF ( ) finde en praktikplads, eller finde en lærerplads hos en tømrer og alt det der (bilag 3:59). De unge har svært ved at følge med deres jævnaldrende, og det er ikke nødvendigvis fordi de er uintelligente, men fordi de har mangler på kapitalområdet. Deres oplevelser i opvæksten har også en effekt på de unge, og det at skulle fungere i en klasse hvor man skal sidde stille, og give alle plads kan være svært (Mølholt et al, 2012:85). De unge der vokser op på et opholdssted, og som ikke ser sine forældre ofte, anser pædagogerne på opholdsstedet som primære opdragere og rollemodeller/tilknytningspersoner. Derfor er det vigtigt for den unges udvikling, at der er mulighed for, at styrke sin habitus i en positiv retning. Den unge skal både anerkendes 2 i den sociale kapital ved, at danne sig et netværk, og også have en stor del af kulturel kapital. Den kulturelle kapital kan både videregives kropsligt primært fra ens forældre i form af opdragelse, forældrenes politiske holdninger, rejser osv., men også i form af objekter som kunstværker, musikinstrumenter af et bestemt mærke og lign. Sidstnævnte kræver ydermere, at man har en stor del økonomisk kapital, og det kræver også, at der investeres tid i de unge f.eks. ved, at tage dem med på rejser eller museer. Også her spiller den økonomiske kapital ind (Wilken, 2011:60-61). I dette projekt må vi anskue, at det primært er pædagogerne på opholdsstedet der skal sørge for, at videregive den kulturelle kapital. Vi spurgte i interviewet med 2 Jeg hører på det du siger på en imødekommende måde. Fokus ligger på individuelle styrker, ressourcer og kvaliteter, som hjælper en person med at lykkes i dens forehavende. Det er i orden at være, som man er.

25 socialrådgiveren om hendes holdning til opholdssteder som anbringelsesform hvortil hun svarede: Nu er der jo altid en god grund til at man kommer på et opholdsted. Det kan jo være der er problemer derhjemme, problemer i skolen, måske kriminalitet oog misbrug og stoffer, så der jo mange ting der skal samles op på når de kommer på et opholdssted ( ) Jeg synes der er mange gode. Om den unge så udvikler sig, jaa altså det kommer jo også an på hvor meget de har med i rygsækken og om de selv vil give det en skalle, og om de har viljen og motivationen for at ændre nogle ting, og evnen vil jeg også sige, for nogen har jo også en elendig skolegang altså, og det kan være rigtig svært og få samlet op på ( ) (bilag 2:54). Da vi spurgte vores tidligere anbragte, Kasper, om han kunne beskrive en typisk dag på opholdsstedet fortalte han, at han syntes det virkede som om han skulle klare sig selv, og så længe han passede sine pligter, og stod op om morgenen, så fik han sine lommepenge (bilag 4:78). Han fortæller også, at han i starten havde en kontaktperson, som han snakkede meget med, men efter hun stoppede fik han en ny kontaktperson, og ham snakkede han ikke rigtig med (ibid.:78). Senere i interviewet fortæller Kasper om en episode der var hændt på en ferie i La Santa, med opholdsstedet, hvor en ansat truer Kasper med tæv: ( ) vi kommer hjem fra rejsen fra La Santa, og så jeg fortæller, at Poul, ham den store frømand, ikke? Altså, som havde truet os, og så var vi oppe en lørdag til et møde ( ) Far, dig og mig var oppe, og Bettina og Poul var der, og jeg kan bare huske, at jeg lige efter fem minutter, så sku jeg gå, og så kom jeg tilbage en halv time senere, og så var alt sådan ok fint, og et år senere finder ud af, at forstanderen ikke har fået noget at vide. Super! ( ) Jamen der var ingen der havde fået noget at vide, fordi det var bare lige sådan et møde hurtigt for, at lukke røven på forældrene, så de ikke fik sagt noget videre (ibid.:94). Dette får Kaspers mor, Anna til, at reflektere over en anden uprofessionel episode med en ansat, hvor Kasper dengang ikke ønskede, at hans mor fortalte nogen om det (ibid.:96). Sådanne episoder der involverer ansatte, som skulle fremstå som tilknytningspersoner for de unge, er med til, at svække den unges habitus, og giver ikke den unge de fornødne kompetencer, eller evner til, at handle rationelt. Formålet med, at tage de udsatte unge med ud at rejse må være, at videregive kulturel kapital, og styrke den sociale kapital. I stedet tilegner den unge sig yderligere dårlige erfaringer med voksne. Ifølge Erikson er det i teenageårene vigtigt for den unge, at få både hjælp og støtte fra sine omsorgspersoner for, at kunne skabe sin egen identitet, og derved finde ud af hvem han/hun er som person. Det er vigtigt for den unge, at have nogle voksne forbilleder, der skubber ham/hende i en positiv retning, og derved gøre den unge bedre i stand til, at træffe de rette valg og svære beslutninger i livet (Hutchison et al, 2006:56) Peter fortæller os i interviewet:

26 ( ) de rammer som er inde under institution, det er ikke personligt ( ) de vågner med én pædagog, som sørger for ( ) der er morgenmad, inden de bliver kørt af sted i skole, ikke? Så bliver de kørt af sted i skole af en anden pædagog. Så klokken to når de skal hjem fra skole, så står der en tredje pædagog og kører dem hjem, og så har de nogle arbejdsopgaver de skal gøre inden de må spille på computer. Så skal de spille på computer ( ) og så er der et nyt hold pædagoger og sådan noget, og jeg tror ikke at man kan knytte sig til, som barn, som er i forvejen fucked up fra ens forældre ikke har nogen tilhørsforhold til, eller voksne rundt omkring de er blevet brændt af af, eller misbrugt af, eller hvad det nu er, og så samtidig så får de fem pædagoger serveret i løbet af en dag, ikke? (bilag 3:63). Peter mener det kan være svært for den unge, at knytte sig til én person, når der hver dag er forskellige pædagoger for hvem opholdsstedet blot anses som deres arbejde, og de også skal have fri engang imellem, hvor det for Peter er hans hverdag, og derfor ikke et 37 timers job, men i stedet er han tilgængelig for de udsatte unge hele døgnet. For et ungt menneske der i forvejen kan have oplevet svigt fra sine primære omsorgspersoner hele sin opvækst, har den unges habitus brug for omsorgspersoner der er der, så den unge føler sig tryg nok til, at samle sig erfaringer og viden, og træffe de rette valg. Kasper fortæller dog, at han spillede meget guitar, og havde et godt forhold til sin guitarlærer (bilag 4:78), så inden for det musikalske felt, har den kulturelle kapital været eksisterende, og har derved øget den symbolske kapital, og givet positive erfaringer til Kaspers habitus. Som socialrådgiveren udtaler i citatet længere oppe, så handler den unges udvikling om hvad pågældende har med i rygsækken, og det er op til opholdsstedet, at få samlet op på de problemer, og derved styrke den unges habitus, så den unge kan samle sig erfaring og opbygge kompetencer. Kompetencer som er vigtige at mestre 3, når der bl.a. skal træffes vigtige valg. Både valg for fremtiden på længere sigt, men også valg der kan få en afgørende betydning for den unge her og nu. Dette kan f.eks. være kompetencer som, som socialrådgiveren i ovenstående citat nævner, at den unge skal have viljen og motivationen til at ændre sin livssituation, og derved forsøge at ændre sin habitus. Når vi spørger ind til selve stillingtagen til, at skulle bevilge efterværn bliver der adskillige gange nævnt, at den unge selv skal ville det, og der skal ses en udvikling, ellers giver efterværnet ikke mening. Vores forforståelse forud for at stille det spørgsmål beroede på, at vi mener, at et flertal af unge mennesker ikke ved hvad de vil med deres liv når de er 17-18 år, og de kender muligvis ikke konsekvenserne ved ikke, at tage imod tilbuddet om efterværn. De udsatte unge har haft en turbulent barndom, og har været igennem kommunens system ligeså længe de kan huske. Derfor havde vi også den forforståelse, at der fandtes forvaltningstrætte unge, som, når de 3 Klare, håndtere eller beherske noget vanskeligt, svært eller kompliceret uden problemer

27 blev 18 år, gerne ville ud af kommunens greb og søgelys, og derfor var mere disponible for, at fravælge efterværn. Socialrådgiveren fortæller: Ja selvfølgelig er der bare nogen der har nogle rigtig dårlige erfaringer med det offentlige og de har jo nok også en masse dårligt med fra skolen og det er jo en lang proces kan man jo sige ( ) det kan være svært, hvis man har så mange nederlag med sig (bilag 2:54) ( ) nogen af dem det bliver vi nok også nødt til at erkende, de er simpelthen så trætte af pædagoger, og trætte af, at der er nogen der vil bestemme over dem (ibid.:48). I interviewet med Kasper spurgte vi ham om han følte sig inddraget i beslutningen om, at skulle flytte for sig selv. Til det svarede han, at han godt kunne forestille sig, at han bare havde sagt ja for, at komme væk (bilag 4:80). Kasper fik ikke bevilget efterværn, men fik af kommunen tilbudt en lejlighed. Når han tænker tilbage mindes han det ikke som et valg, men som en beslutning der allerede var taget. Kasper udtaler: Jeg synes meget, da jeg ligesom blev 18 så var det: her! Der er en lejlighed. Du må have det ( ) helt seriøst, så husker jeg det sådan, at der var en eller anden dag kom en, Lone Hansen tror jeg hun hed? kom hen og så sagde: øh, hey, Ølstykke kommune har ringet, og der er en lejlighed du skal ud og kigge på. Nå, jamen øh, så må vi jo hellere ud og kigge på den ( ) (bilag 4:80). Da vi spørger ind til uddannelse viser der sig også et billede af, at andre har været en del af den beslutning om hvilken retning Kasper skulle gå. Kasper fortæller om en episode hvor han over for sin far har givet udtryk for, at han syntes tømrerfaget lød spændende. Det syntes han far dog ikke: ( ) ej, men, tømrer, det jo koldt om vinteren ( ) Så far synes mekaniker var bedst. Det tænkte jeg, det var sikkert fint? (ibid.:92). Ydermere var der heller ikke opbakning fra en af lærerne fra opholdsstedet, da Kasper bliver indkaldt til militæret. Kaspers mor fortæller: Den tid havde jeg set frem til fordi, at uanset hvad, så ( ) tror jeg på, at der er nogen fyre der ( ) får noget ud af det der med at komme derind, ikke? og det havde jeg glædet mig til, på en eller anden måde ( ) Henning ( ) havde så bakket op om Kasper: ej! Det var sgu heller ikke smart og komme ind til militæret fordi han havde tourette, det var noget lort. ( ) Altså, jeg var SÅ gal. Hold kæft jeg var gal, mand ( ) Det sådan lidt noget ( ) det kan jeg ikke. Årh, prøv da mand! Hvad fanden, ikke? ( ) (ibid.:93). Her viser det sig også, at en voksen og i dette tilfælde, som vi tolker det ud fra Kaspers egne udtalelser, Kaspers tilknytningsperson på opholdsstedet er med til, at træffe valget om hvorvidt Kasper skal i militæret. Kasper udtaler selv, at han var meget enig med Henning i beslutningen, men det er uvist om hvor meget Kasper selv har fået lov til, at reflektere over det? Dette er ikke med til at styrke habitus, og øger ikke kapitalen. Kasper befandt sig på daværende tidspunkt i slutningen af Eriksons 5. fase, og var på vej til at gå ind i den 6.

28 fase Den unge voksne. Det virker som om, at Kasper er usikker på sine egne handlinger, og indtil videre har andre mennesker haft en indflydelse på hans valg for fremtiden. Målet med Eriksons 5. fase er, at adskille sig fra forældrene, og det at komme i militæret kunne her have været en oplagt mulighed, også med henblik på, at have skiftet felt, og fået forøget den sociale kapital (Hutchison et al, 2006:56). Med at adskille sig fra sine forældre mener vi i denne kontekst, at man skal ud at gøre sine egne erfaringer for, at finde ud af hvem man er som individ. Hvordan man selv oplever verden, og danne sine egne meninger og holdninger. Da Kasper har boet hele sin ungdom på et opholdssted kan det diskuteres hvornår han selv følte sig adskilt fra sine forældre, men i og med at andre mennesker strukturerede hans hverdag, og tog beslutninger for ham mener vi, at han kunne have haft brug for, at prøve noget nyt, og tage nogle chancer for, at sætte sin habitus på prøve, indsamle sig erfaringer og viden og tilegne sig kompetencer. Da vi spørger Kasper om han ville have sagt ja hvis han havde fået tilbudt efterværn dengang er han i tvivl om sit svar. Dog kan han godt se den dag i dag, at det nok havde været en god idé. Kaspers mor, Anna, tror dog, at han ville have sagt ja. Hun begrunder sit svar med, at han havde lavt selvværd, og han derfor godt kunne have haft brug for noget støtte (bilag 4:82). Ydermere isolerede Kasper sig, og brugte det meste af sin tid på at ryge hash, og dette er bl.a. det Erikson beskriver i sin 6. fase, at hvis den unge føler sig usikker på sine egne handlinger og hvem han/hun er som person, så vil den unge blive isoleret, og have angst for at binde sig til andre mennesker (Hutchison et al, 2006:56). Vores forforståelse er, at nogen unge mennesker vil lyve, og fortælle deres sagsbehandlere at de har det godt for ikke at vise, at de reelt har brug for hjælp. Når vi spørger Kasper om han kunne finde på at lyve svarer han også, at han altid bare har smilet, og sagt at han havde det godt (bilag 4:82). Dette kan også have en stor indvirkning på, når den unge står i situationen hvor der skal træffes et valg om hvorvidt den unge vil tage imod et tilbud om efterværn. I Kaspers tilfælde har han en mor som er uddannet pædagog, og en far som opfordrer ham til, at tage en uddannelse. Dette kan ligge i Kaspers habitus, og han derfor har en stræben efter også, at ville tage sig en uddannelse. Men stadig vurderer vi ud fra hans udtalelser, at valget har været svært, og det reelt var faderen der valgte uddannelsen for ham. Alle unge mennesker har brug for støtte og omsorg, og specielt udsatte unge har brug for en helhedsorienteret hjælp der støtter op på flere områder. Det er vigtigt med en eller flere tilknytningspersoner i sit liv, og det er vigtigt at de udsatte unge får mulighed for, at indsamle viden, erfaringer og kompetencer, som de kan bruge i deres fremtid. Dette har en stor indvirkning på hvordan mennesker handler og træffer valg (Jerlang, 2009:115).

29 Når de unge anbragte fylder 17 år, skal der tages stilling til, hvad der skal ske efter det fyldte 18. år. Socialrådgiveren fortæller i interviewet om hvordan de griber det an hos dem: ( ) hvad har de egentlig tænkt sig når de bliver 18? Vil de blive boende, og have noget støtte? Eller vil de gerne ud og klare sig selv, og hvis de sku ud og klare sig selv, var der så noget andet støtte man ku hjælpe dem med sådan at at det blev lidt nemmere? (bilag 2:45) ( ) vi sætter ( ) ikke efterværn i værk, hvis der er en ung der ikke er helt sikker på det er noget for dem. Altså, de skal virkelig selv ville det fordi, ellers så har det ingen mening (ibid:47). Vi mener, med vores forforståelse, at det er mange ting at skulle tage stilling til som udsat ung, der i forvejen har en masse psykiske problemer, udover det at være teenager, som kan være forvirrende i sig selv. Kasper kommer fra en fuldt ud struktureret hverdag på et opholdssted, men problemet ved dette er, at det er pædagogerne der har struktureret hans hverdag, og reglerne er blevet håndholdt ved brug af straf og gulerods metoden; står du ikke op til tiden, så bliver du trukket i dine lommepenge (bilag 4:78). Dvs. at opholdsstedet fratog Kasper hans økonomiske kapital, og derved også hans magt (Wilken, 2011:58-59). Dette kan bl.a. være med til, at Kasper føler større trang til, at komme ud at bo for sig selv, og derfor vil være tilbøjelig til, at afvise et tilbud om efterværn, hvis han dengang havde fået det tilbudt. Der er bred enighed blandt vores informanter, at det skal være en mulighed, at kunne takke nej til efterværn, og Kasper nævner at, ellers vil det føles som, at det bliver trukket ned over hovedet på de unge (bilag 4:83). Vores informant Peter mener, at overgangen mellem at bo på et opholdssted til, at bo for sig selv er for stort et spring. Den strukturerede hverdag på opholdsstedet til pludselig ingenting, og det at skulle klare sig selv er for uoverskueligt for de unge mennesker. De kan ikke komme i gang med uddannelse eller gå ned på kommunen og få hjælp til at søge job, med mindre de har den fornødne støtte og hjælp (bilag 3:67). Har de unge en god tilknytning og et solidt netværk gør det overgangen fra opholdsstedet til selvstændig voksen lettere, og det at træffe valg, synes mindre intimiderende for de unge. Det vigtige er, at de unge ved, at de stadig har den støtte de har brug for når de har truffet deres valg, uanfægtet af udfaldet. Konsekvenser ved manglende efterværn Forskning viser at tidligere anbragte unge efter endt anbringelse oplever vanskeligheder i forhold til usikker identitet, økonomi, ustabile boligforhold og manglende uddannelse. Derudover er der høj risiko for at de udsatte unge kan udvikle misbrug. (Mølholt et al, 2012:80). Kasper fik aldrig tilbudt efterværn af kommunen og han fortæller, at det eneste positive ved at være flyttet for sig selv efter endt anbringelse var: Jeg tror egentlig i bund og grund jeg var meget lykkelig for, at jeg kunne sidde og ryge hash hver dag (griner lidt). Det

30 tror jeg egentlig jeg var (bilag 4:84). Når man er i ungdomsårene er man ifølge Erikson i 5. fase hvor den primære krise er identitet overfor rolleforvirring. Ungdomsfasen sætter alle de tidligere faser i spil og det er der, den unge søger efter en samlet og integreret selvforståelse af sig selv. Det er netop på det tidspunkt, at den unge skal finde sit eget felt i samfundet med forskellige ideologiske rammer og opgaver, hvor de unge skal opnå social kapital for at blive anerkendt af andre. (Hutchinson et al, 2011:56). Dette beskriver socialrådgiverne også i vores interview, da vi spørger ind til hvad manglende efterværn kan have af betydning for udsatte unge: Jeg tænker da i værste fald kan det jo betyde de aldrig får en uddannelse eller kommer ud på arbejdsmarkedet og at de måske ja, får et misbrug og stor gæld og sådan nogen ting, altså, at de, de ikke rigtig får deres liv til og hænge sammen (bilag 2:49). Uddannelsesområdet er et af de steder, hvor tidligere anbragte unge har større problemer med at klare sig, i forhold til unge der ikke har været anbragt. Blandt forskere på området viser tal, at kun 62 % af de 19-årige tidligere anbragte unge, er i gang med en uddannelse (Mølholdt et al, 2012: 84). Manglende fokus på uddannelsesområdet, kan have konsekvenser for den unges voksne faser da de unge være ringere stillet, i deres kulturelle kapital og ende med at blive marginaliseret på arbejdsmarked. I vores interview med Kasper fortæller han om en episode med hvor han prøvede at tage en uddannelse. Jamen altså, jeg sad og røg hash, og så en eller anden dag blev jeg enig med en eller anden om, at jeg skulle begynde på elektrikeruddannelsen, så begyndte jeg til det, og der efter fem uger så stoppede jeg, fordi jeg røg for meget hash (bilag 4:85). Manglende udannelse ligger derfor også til stor belastning, for at de unge svækkes i deres økonomiske kapital. Kasper fortæller: Ej, men jeg kan huske på et tidspunkt hvor jeg lå tre dage i min seng, hvor jeg ikke havde råd til mad, der tænkte jeg, at det var lidt nederen (bilag 4:85). Uddannelse vil styrke de tidligere anbragte unges kapital, og introducere dem for et nyt felt, og derved også ændre deres habitus. Hvis den unge derimod ikke får sig en uddannelse vil den unge være tilbøjelig til, at ende som kriminel, misbruger eller hjemløs, som ville kunne give den unge en negativ identitet (Mølholdt et al, 2012:84). Negativ identitet skyldes ofte den unges habitus, der stammer fra den unges tidligere barndomsfaser hvor den unge er blevet forsømt fra forældrenes side. Anna fortæller: Kaspers far han havde et alkohol problem på et tidspunkt, og det, det var sådan lidt svært, fordi det er jo svært at anerkende (bilag 4:77). Bourdieu mener, at individet vokser op med en bestemt habitus der bliver påvirket af det bestemte felt det vokser op i. De kulturelle og samfundsmæssige vilkår

31 er inkorporeret kropsligt, og de unge vil gøre sig de samme erfaringer som deres forældre, da det er forældrene som påvirker barnet i form af bl.a. opdragelse, dannelse og viden. Ydermere ligger habitus til grund for de valg vi træffer og tænker. Det er ikke bevidste valg, men noget vi gør da vi er født og opvokset i det (Jerlang, 2009:117). Derfor er chancerne også større for f.eks., at udvikle et misbrug hvis ens forældrene har haft et misbrug. Forskning lavet af velfærdsministeriet i 2003-2008 om anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet beskriver, at forældrene til de anbragte børn og unge i højere grad er dårligere socialt stillet i forhold til uddannelsesområdet, boligforhold, samt de ofte selv har været anbragte som børn. Derudover viser undersøgelsen, at mere end halvdelen af mødrene ofte er enlige og teenagere (sfi.dk:17). Peter fortæller om de anbragte unge han har på sit bosted. ( ) for dem der er drenge her i det her vedkommende, der er det, lige netop som du siger, vi går ind og tager den rolle som faderfigur, eller faderrolle, som de ikke har haft, eller hvor mor har... det er enlige mødre som regel med de her drenge her. Der er ikke den der faderskikkelse indover, så helt klart, det gør det nemmere fordi de søger simpelthen vores anerkendelse. De ringer jo til mig og siger: nu har jeg lige gjort sådan, og jeg har lige gjort sådan der, og vil du ikke, og jeg farer rundt og ser deres forskellige ting de laver, og de er simpelthen så pavestolte, og det er hele tiden at de søger den der anerkendelse (bilag 3:61). En anden konsekvens for tidligere anbragte unge er, at de ofte har ustabile boligforhold. Udsatte unge som flytter for sig selv når de bliver myndige, har ikke længere den samme tryghed til, at få hjælp til alt det praktiske, som de fik på opholdstedet såsom, at handle ind, gøre rent, betale regninger og have en god hygiejne (Mølholt et al, 2012:86) Peter ser ofte denne problematik og sætter derfor stor fokus på, at de unge skal kunne klare de helt basale opgaver efter endt anbringelse: Så er der andre, som ikke kan finde ud af at vaske deres tøj og støvsuge, men de har styr på deres økonomi. Men ham der har styr på at gøre rent, eller hygiejnen, har ikke styr på økonomien, altså. Det er mange forskellige ting, og vores mål er da helt klart, at få, at de kan bo selv, have styr på deres økonomi, altså sådan så pengene rækker til sidst på måneden (bilag 3:71). Kasper fortæller, at han på opholdsstedet havde en ugentlig mad dag, og hver mandag skulle han rydde op (bilag 4:78). Opholdsstedet har derved givet Kasper nogle kompetencer som har styrket hans habitus, og derved rustet ham til, at kunne klare sig selv efter endt anbringelse. Dog fortæller Anna, efter at Kasper flyttede for sig selv kom de jævnligt forbi med poser med mad, og hjalp ham med opvasken (bilag 4:85). Det viser, at den sociale kapital i Kaspers tilfælde har været styrket, da han har haft sine forældres støtte, at falde tilbage på efter endt anbringelse.

32 Flere udsatte unge kan opleve isolation og ensomhed efter endt anbringelse, og dette kan være en direkte trussel for de unges udvikling og styrker derfor ikke habitus. Kasper fortæller, at dengang han blev myndig og skulle forlade opholdstedet, fandt kommunen en lejlighed til ham: Jeg synes meget, da jeg ligesom blev 18 så var det: her! Der er en lejlighed. Du må have det (bilag 4:78). For tidligere anbragte unge, der ikke får bevilliget efterværn, vil dette skift fra opholdsted til selvstændigt voksenliv være for stort et spring, og det vil bevirke, at de unge ikke ændrer den habitus som de er født ind i (Mølholdt et al, 2012:86). Manglende efterværn vil derfor sætte begrænsninger for hvordan den unge vil klare de voksne faser. På baggrund af vores forforståelse, omkring unge der ikke modtager efterværn, spørger vi socialrådgiveren i vores interview om hun mener, at lovgivningen sætter begrænsninger i forhold til socialrådgiverens skøn, men dette mener socialrådgiveren ikke at den gør, da hun giver udtryk for, at serviceloven er en rammelov, og er meget åben mht. hvilke muligheder man kan tilbyde de unge. Derimod fortæller hun, at økonomien sætter begrænsninger for hendes arbejde med de tidligere anbragte unge: (Sukken) Altså økonomien, sætter jo mange begrænsninger i øjeblikket. Man kan jo godt mærke, at det er spare tider. Så vi prøver selvfølgelig også at kigge på prisen. Der er sådan et slogan i kommunen her der hedder: økonomien og fagligheden skal gå hånd i hånd. Det skal være fagligt forsvarligt men det skal heller ikke være dyrere end nødvendigt. Vi kigger meget på hvad vi får for pengene (bilag 2:53). Peter ser en problematik i kommunens økonomi. Han mener, at sagsbehandlerne burde bevilge efterværn noget oftere, og forklarer om, at der er blevet brugt adskillige millioner på et ungt menneske, og når vedkommende så flytter fra den strukturerede hverdag på opholdsstedet, og ind i sin egen bolig, så falder det hele til jorden: ( ) kommunerne og sagsbehandlerne skal ikke være så bange for, at give denne her efterværn her, og der tror jeg man skal finde ud af en eller anden måde, at det økonomiske er delt op. Om det så er staten der går ud og laver nogle store pengepuljer der siger: efter det 18. år der er det nogle andre kasser der betaler for de her ting her. Et eller andet. Det skal ikke være kommunen der tænker: nej, for helvede! Fem år endnu, med, til, et eller andet beløb, ikke? (bilag 3:66-67). Manglende efterværn hos tidligere anbragte vil derfor ikke kun have konsekvenser for den unges næste faser, men også for, at den unge vil kunne bryde den habitus, som er en integreret del hos den unge. Udover manglende efterværn skal den unge hurtigere blive selvstændig fra den dag den unge bliver myndig, og ikke længere er en del af kommunes børneparagraffer (Mølholt et al, 2012:80). Kasper fortæller således om hans overgang fra opholdsstedet til, at han skulle ud i egen bolig: ( ) jeg husker det bare som i, at jeg egentlig bare var ude af

33 systemet, og klar dig selv! Ha det godt! (bilag 4:86). Inddragelse af de unge, i de beslutninger der bliver truffet, er en vigtig faktor for hvordan unge klarer sig fra overgangen til det selvstændige voksenliv. Inddragelsen sikrer, at de unge føler sig bedre informeret og motiveret til, at klare den nye tilværelse som selvstændige (Mølholdt et al, 2012:92). Dette giver også de unge motivation og engagement, som styrker deres habitus. Kasper husker ikke, at han blev inddraget i beslutningen om hans videre forløb efter endt anbringelse, og Anna fortæller: ( ) jeg tænker heller ikke at vi har siddet at du har fortalt, eller de har fortalt, eller jeg har deltaget i møder hvor vi har siddet sammen: og hvad har du så tænkt dig Kasper ( ) hvad skal du så når du kommer ud? ( ) det var bare sådan lidt, hvad kan man kalde det? Lidt hektisk (bilag 4:81). Derved er der ikke blevet skabt hverken motivation eller engagement i Kasper, og han mangler forøget kapital og en ressourcestærk habitus. Dette kan være med til at forklare hvorfor Kasper havde svært ved, at komme i gang med en uddannelse efter han flyttede fra opholdsstedet. Socialrådgiveren lægger stor vægt på, at de unge selv er med til, at træffe beslutningen om, hvad der skal ske når de fylder 18 år. Hun fortæller, at dette giver de unge en vilje og lyst til, at klare sig selv: Så det er jo meget en samtale om hvordan de når derhen, hvor de gerne vil, og der bruger vi jo forskellige metoder. Men den motiverende samtale, den har jeg også været på kurser i, og den syntes jeg også virker, men ellers coaching, få dem til at selv reflektere over hvordan skal egentlig gøre, for at nå mit mål (bilag 2:53). Ud fra denne række konsekvenser står tidligere anbragte unge, derfor ofte med flere udfordringer efter endt anbringelse end deres jævnaldrende. Derfor er det vigtigt at opholdstederne samt kommunerne gør en indsats for, at de unge bliver klædt på til, at skulle blive selvstændige i form af at bidrage til deres kapitaler, og derved styrke og ændre deres habitus. Ydermere er inddragelse af netværk, inddragelse af den unge i beslutningerne om fremtiden, og bidrag i form af hjælp til en god overgang til en selvstændig tilværelse, med fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse, alle punkter beskrevet i Serviceloven, jf. SEL 16, 46, 47, 68, stk. 12 og 76. Konklusion Vi spurgte om hvordan manglende efterværn kan siges at være et problem for tidligere anbragte unge, og hvorfor kan det betragtes som problematisk, at udsatte unge stilles over for

34 et valg om, at kunne takke nej til forvaltningens afgørelse om efterværn? Vores konklusion er, at de udsatte unge har svært ved, at følge med deres jævnaldrende i forhold til den kulturelle, økonomiske og sociale kapital, da de udsatte unge er født med en bestemt habitus, som ikke har tilegnet sig den fornødne viden, de sociale erfaringer og kompetencer gennem barndommen til, at være rustet til et selvstændigt voksenliv når de bliver 18 år. Alle mennesker har behov for støtte og omsorg, og specielt de udsatte unge har brug for hjælp på flere områder, da de kommer fra et felt hvor den kropslige videregivelse af kapital har været mangelfuld, og derfor ikke har styrket den unges habitus. Ud fra Kaspers udtalelser i interviewet konkluderer vi, at den fornødne støtte og omsorg har været mangelfuld på hans opholdssted, da Kasper selv giver udtryk for, at han følte, at han var overladt til sig selv. Dette er med til, at bekræfte den forforståelse vi havde. I interviewet med Peter blev vores forforståelse dog afkræftet, da hans værdier beror på, at hans bosted skal personliggøres, og han betragter de udsatte unge som en del af hans egen familie. Vi er kommet frem til, at den sociale kapital har en primær betydning for de udsatte unges udvikling, så længe den unge drager nytte af det i form af brugbare ressourcer. Vi kan ud fra vores indsamlede empiri konkludere, at der findes forskellige opholdssteder med forskellige tilgange til, hvor nært pædagogerne vælger at være i relationen til de unge. Vi konkluderer, at der er forvaltningstrætte unge, som har haft en turbulent barndom, og har været igennem kommunens system ligeså længe de kan huske. Disse unge har sjældent blandt andet på grund af deres mange brud i tilværelsen en central og stabil voksenrelation, som kan støtte og vejlede dem. Udsatte unge med mangler på kapitalfronten, vil ikke være i stand til, at træffe vigtige valg. Dette konkluderer vi ud fra Bourdieus begreber. Hvis de unge har oplevet ustabilitet i deres habitus, er der større risiko for, at de udvikler en afvisende holdning i forhold til nye tiltag og støttetilbud, som kommunen under børneparagrafferne i Serviceloven kan tilbyde dem, og hermed er der også større risiko for, at de afviser at modtage et evt. efterværnstilbud. Vi kan ud fra vores analyse konkludere, at udsatte unge kan gemme sig bag en facade, og fortælle deres sagsbehandlere at de har det godt for ikke at vise, at de reelt har brug for hjælp. Ydermere skal der være en vilje og en motivation til stede før, at der iværksættes et efterværn, ellers giver det ikke mening. Når de udsatte unge lyver om hvordan de har det, og deres mål er at slippe for flere møder med, og indblandinger fra pædagoger og sagsbehandlere, tænker de ikke over konsekvenserne ved deres valg. Dette fører til, at de unge ikke ændrer deres livssituation, og derved ikke ændrer deres habitus i en positiv retning.

35 Ud fra vores analyse konkluderer vi, at manglende efterværn er problematisk for de udsatte unge, da overgangen fra den strukturerede hverdag på et opholdssted, til en selvstændig tilværelse i egen bolig er for stort et spring. De kan ikke selv komme i gang med uddannelse eller gå ned på kommunen, og få hjælp til at søge job. De mister kontakten til deres opholdssteder, og de har ikke et støttende netværk, at falde tilbage på. De unge føler sig usikre på deres egne handlinger og hvem de er som personer, de vil derfor isolere sig, og have angst for at binde sig til andre mennesker. Dette resulterer i marginalisering fra arbejdsmarkedet, og sammenholdt med lavt selvværd og ensomhed, er risikoen for selvmord større blandt tidligere anbragte unge. Andre unge finder sammen med deres tidligere omgangskreds, som før har været med til, at bringe den unge ud i ballade, kriminalitet eller et misbrug, og derved vil den unge være tilbøjelig til, at ende som kriminel, misbruger eller hjemløs. Tidligere anbragte unge står derfor med flere udfordringer efter endt anbringelse end deres jævnaldrende. Metodediskussion Nysgerrigheden og lysten til at være undrende overfor andre spørgsmål der var kommet frem under vores interviews, skulle vi passe på med ikke fik taget over i analysen, da det ikke havde relevans for selve problemformuleringen, men i stedet rettede sig mod perspektiveringen. Da vi kun har valgt at foretage et interview med en tidligere anbragt, er det kun hans synspunkter og holdninger vi kan bygge vores analyse op på, og derfor skal vi sikre os validitet ved at indsamle andenhånds empiri. Da vi fik slettet vores første interview med en socialrådgiver, så vi os nødsaget til, at finde en ny informant at interviewe, da vi mente socialrådgiverens synspunkt var vigtigt for opgaven. Det var tidskrævende at finde en socialrådgiver som ville stille op til et interview, da mange undskyldte med, at de havde for travlt. Derfor var vi villige til at tage imod hvad vi fik tilbudt, og derfor takkede vi ja til, at foretage et telefoninterview. Ved brug af telefoninterview er der nogle nuancer der går tabt, og vi kan derfor ikke registrere det nonverbale i samtalen. Ydermere skal vi stille letforståelige spørgsmål, og vores interviewguide skulle være fuldt ud struktureret, derfor kunne vi ikke genbruge den første interviewguide vi havde lavet. Vi havde ikke valgt vores teori på forhånd, før vi udførte vores interviews, hvilket resulterede i, at vi manglede svar på spørgsmål vi havde behov for, for at kunne bruge dele af vores teori.

36 Det er uklart i Bourdieus teori, hvordan de objektive sociale strukturer, der former mennesker som individuelle individer, bliver produceret, og hvordan de skal kunne forandres, hvis de eksisterer udenfor den menneskelige bevidsthed og vilje (Heine et al, 2013:382). Dermed bliver kritikken, at Bourdieus begreber bliver deterministisk, når det gælder individers muligheder for at påvirke strukturerne og dermed skabe forandring og nye handlingsmuligheder. Bourdieu beskyldes for, at være: Struktur-chauvinist der tvinger sit statiske, macrosociale rum ned over hovedet på de agenter, han vil studere (Andersen et al, 2013:384). Bourdieu anerkender derved ikke det individuelle talent, men fokuserer i stedet på magt og reproduktion, og mindre på modmagt og forandring (ibid.:382). Erikson opfatter meget firkantet individets livsforløb i bestemte faser, som skal gennemleves fuldt ud, ellers vil det have konsekvenser for de næste faser. Finder de ikke sted kan man ikke bryde ud af dette, med mindre man går tilbage i hver enkelt fase og får rettet op. Han bliver kritiseret for, at han lægger vægt på det ubevidste og ikke det observerbare. Erikson usynliggør derved de samfundsmæssige processer der kan være med til, at skabe problemer for det enkelte individ (Hutchinson et al, 2011:289). Perspektivering Uri Bronfenbrenners udviklingsøkologiske systemteori hjælper til, at se barnets udvikling og trivsel, forældrenes kompetencer og netværket, som en samlet helhed. Derfor diskuterede vi om hvorvidt vi ville benytte hans teori i vores projekt, men valgte at tage den fra, og udelukkende benytte os af Bourdieus begreb om social kapital. Axel Honneths teori om anerkendelse er også en teori vi kunne have brugt i vores projekt til, at undersøge følgerne ved manglende anerkendelse for tidligere anbragte unge, og hvordan det kan være problematisk i forbindelse med manglende efterværn. Det kunne i vores projekt have været interessant at undersøge de udsatte unges videre forløb under voksenparagrafferne; for dem som falder uden for de muligheder der er for efterværn. Ydermere kunne vi have valgt at anskue vores projekt fra et socialrådgiverperspektiv, og have undersøgt faktorer som stress, utilfredsstillende sagsbehandling som f.eks. overskridelse af tidsfrister og manglende handleplaner og socialrådgivere der er overbebyrdet med store sagsmapper, og derved få belyst hvilke konsekvenser dette ville have haft i forbindelse med anbragte unge, og deres muligheder for efterværn.

37 Litteraturliste Bøger: Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red.) (2013): Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels forlag Andersen, Marie Brøgger m.fl. (2011): Det gode efterværn tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn. Servicestyrelsen Christensen, Bolette M. (1994): At interviewe for at lære. Institut for Statskundskab Gilje, Nils og Grimen, Harald (2002): Samfundsvidenskabernes forudsætninger. Hans Reitzels forlag Harboe, Thomas (2006): Indføring i samfundsvidenskabelig metode. Forlaget Samfundslitteratur Hutchinson, Gunn Strand og Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. Hans Reitzels forlag Jerlang, Espen (red.) (2009): Sociologiske tænkere (1. udg.). Hans Reitzels forlag Klausen, Søren Harnow (2005): Hvad er videnskabsteori. Akademisk forlag. Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview (2. udg.). Hans Reitzels forlag Mølholt, Anne-Kirstine m.fl. (2012): Efterværn for tidligere anbragte unge en videns og erfarings opsamling. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. Seikkula, Jaakko (2008): Åben dialog og netværksarbejde. Hans Reitzels forlag Thurén, Torsten (2007): Videnskabsteori for begyndere. Rosinante. Trost, Jan og Jeremiassen Lise (2010): Interview i praksis. Hans Reitzels forlag Jakobsen, Turf Böcker m.fl. (2010): Efterværn støtte til tidligere anbragte unge (midtvejsevaluering af forsøg med efterværn under handlingsprogrammet Lige muligheder ). SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. Wilken, Lisanne (2011): Bourdieu for begyndere. Forlaget Samfundslitteratur. Internetsider: http://www.bhd.dk/anbragte-born senest opdateret: 1. juni 2014 kl. 15:17 http://www.denstoredanske.dk/sprog,_religion_og_filosofi/filosofi/filosofi_i_1800- _og_1900-t./hans-georg_gadamer senest opdateret: 1. juni 2014 kl. 15:18

38 http://www.eva.dk/projekter/2012/veje-og-omveje-studenters-valg-af-uddannelse/downloadrapporten/hent-rapporten (downloadet rapport) senest opdateret: 1. juni 2014 kl. 15:19 http://www.kl.dk/imagevaultfiles/id_46337/cf_202/forsknings- _og_vidensoversigt_om_udsatte_b-rn_og_u.pdf senest opdateret: 1. juni 2014 kl. 15:19 http://misbrugskonsulent.dk/stofmisbrug/hvorfor-ryger-man-hash/ senest opdateret: 1. juni 2014 kl. 15:20 http://shop.socialstyrelsen.dk/products/handbog-om-barnets-reform (Downloadet pdf fra Servicestyrelsen (2011): Håndbog om barnets reform) senest opdateret: 1. juni 2014 kl. 15:21 http://www.slvidensbank.dk/da/articles/childrenandyoung/anbragte%20udskrivning%20o g%20eftervaern/article.aspx (downloadet pdf) senest opdateret: 1. juni 2014 kl. 15:21 http://socialrdg.dk/default.aspx?id=6672 opdateret senest: 1. juni 2014 kl. 15:22 http://www.sus.dk/wp-content/uploads/fakta-anbragte-boern-070512.pdf opdateret senest: 1. juni 2014 kl. 15:22 http://www.sfi.dk/files/filer/sfi/pdf/arbejdspapirer/ap-07-2009.pdf opdateret senest: 1. juni 2014 kl. 15:24 Lovgivning Serviceloven - LBK nr 254 af 20/03/2014

39 Bilag Bilag 1 Eriksons 8 faser

40 (Hutchinson et al, 2006:54) Bilag 2 Interviewguide socialrådgiver og transskription 1. Kan du kort beskrive hvilket område du arbejder indenfor, og hvad dit arbejde består af? 2. Hvem er din målgruppe for efterværn? a. Hvordan vælges de unge til eller fra? 3. Hvis efterværn ses som værende meningsløst, og det skønnes, at voksenafdelingen kan tilbyde den unge bedre, og den unge IKKE søger om kontanthjælp, og derfor IKKE er inde i kommunens system. Hvad så? 4. Hvordan forberedes den unge, inden endt anbringelse? 5. Hvem tager initiativ til efterværn (den unge, opholdsstedet, kommunen)? 6. Hvordan arbejder du med handleplaner (inddragelse af den unge)? 7. Hvilken faglig vurdering ligger til grund for valg af foranstaltninger? 8. Mener du, at økonomien sætter begrænsninger i dit arbejde? 9. Sætter lovgivningen begrænsninger for dit skøn? (Ønsker du at gøre mere for de udsatte unge, end hvad der er muligt, lovgivningsmæssigt?). 10. Hvilke konkrete indsatser/teorier/metoder bruges der til at klargøre de udsatte unge til et selvstændigt voksenliv? 11. På hvilke punkter oplever du, at de aktuelle efterværnstilbud imødekommer de udsatte unges behov, og hvordan oplever du, at de ikke imødekommer de unges behov? 12. Hvad er din mening omkring unge der kommer på et opholdssted, i forhold til deres videre udvikling til selvstændige voksne? a. Mener du, at opholdssteder burde personliggøres noget mere (friere rammer, færre forskellige pædagoger på én dag, mulighed for botræning fra 16/17 års alderen, og lokal netværksdannelse)? 13. Hvordan inkluderes forvaltningstrætte unge? 14. Hvornår er målet opfyldt? a. Hvornår slipper man den unge? 15. Hvad er det største problem i arbejdet med efterværn? 16. Hvilke tiltag ser du, som kunne forbedre efterværns tilbud generelt? 17. Hvilke konsekvenser har manglende efterværn for udsatte unge? 18. Hvad er din holdning til, at udsatte unge kan takke nej til forvaltningens afgørelse om efterværn, og gør man noget som socialrådgiver for at ændre den unges holdning og motivation? 19. Er det dit indtryk, at de unge bliver informeret fyldestgørende om deres rettigheder når de takker nej til efterværn? 20. Er det muligt at få revurderet muligheden for efterværn, efter kommunen har vurderet, at der ikke er behov for efterværn? (Evt. hvis den unge henvender sig på et senere tidspunkt, inden det fyldte 23. år) 21. Ifølge loven kan tidligere anbragte unge vende tilbage til kommunen, og få efterværn indtil det 23. år. Oplever du, at det sker for dine unge? 22. Hvad synes du om lovgivningen på efterværnsområdet som den er i dag? 23. Mener du, med den lovgivning vi har i dag omkring unge og efterværn, at vi får hjulpet de unge der har behov for støtte? a. Hvordan/Hvorfor ikke? 24. De fleste unge fra almindelige familietilværelser flytter først hjemmefra når de er omkring de 20 år, og der har de som regel stadig støtte fra deres netværk. Mener du, at

41 man bør rykke grænsen for efterværn til senere end det 18. år, for unge der er anbragt, og som i mange tilfælde, ikke har et netværk at støtte sig op af? Kan du kort fortælle om hvor mange år du har arbejdet inden for området, og beskrive hvilke områder du arbejder indenfor, og hvad dit arbejde består af? Ja, jamen jeg er egentlig kontoruddannet indenfor kommunen hvor jeg startede i 1970. Jeg blev uddannet socialrådgiver i 1997, og har arbejdet med børn og unge siden Jeg er rådgiver, jeg er ungerådgiver her i kommunen, og det vil sige jeg primært arbejder med unge mellem 15 og 23 år, og det selvfølgelig mest fra 15 til 18, men der er jo så også dem der er i efterværn af en eller anden slags. Og det er almindelige rådgiver opgaver, altså jamen iværk, altså, myndighedsopgaver. Iværksætte kontaktpersonordninger, lave paragraf 50 undersøgelser, handleplaner og sådan nogen ting. Ja og hvordan arbejdes der tværfagligt med efterværn? Jamen vi samarbejder jo med, med de andre afdelinger på kommunen, altså vores voksenspecialrådgivning, og vores jobstart og vores UU vejledning, og vores misbrugsrådgivning skolerne, ungdomsuddannelserne. Ja og hvordan fungerer samarbejdet? Jamen jeg synes det fungerer fint. Altså, vi kender kommunen er jo ikke større end når man arbejder med unge, så kender vi faktisk hinanden, og ved lige hvem vi skal ringe til hvis der er nogen ting. Ja så det ikke det ikke i samarbejdet i hvert fald, at der skulle være noget? Det synes jeg ikke. Jeg synes at det fungerer fint. Ja hvad er så det største problem i arbejdet med efterværn? (Rømmer sig) Jamen det er vel og få de unge klar til, at klare sig selv. Altså, nu er det jo tit unge der har været anbragt, som kommer i efterværn, og det sådan lige det der: hvornår er det så man skal give slip? Hvornår er de klar til, at det her det kan, blive til en kontaktpersonordning, eller en, eventuelt helt undvære støtte, og bare bruge det almindelige system.

42 Ja det synes jeg er det største problem, fordi, jamen, altså, det så også noget af det I skriver sidst i opgaven, at eller hvor det nu var jeg så det? At I, altså, unge almindelige unge, de er jo heller ikke klar til at klare sig selv når de er 18 år. De har jo så stadigvæk brug for forældrene støtter op på forskellig måde. Ja præcis. Såå, og det her er jo nogen unge som i forvejen har nogen større vanskeligheder ikke også? Jo. Såå så det er svært. Ja fordi hvis, altså, vi har jo haft et andet interview med en socialrådgiver, det som jo så gik i vasken, ikke? Eller jeg ikke fik gemt Vi havde jo sådan en forforståelse om, at altså, at når de blev 18, så var det bare: nå, men så ud og klar jer selv, og så det det, ikke? Ja? Hvor hun så sagde at at ofte så altså der sku være en mening med at give efterværnet. Man sku ku se at: nå, men de kommer til at ku klare sig Inden for de her år, ikke? Og ellers så ku de blive tilbudt bedre ovre i voksenafdelingen. Ja altså jeg vil sige, det jo ikke sådan at, at kravene i efterværn er jo ikke sådan at man skal kunne klare sig selv fuldstændig. Men man skal kunne se en udvikling. Ja men det jo ikke sådan den dag du er 23, der skal det være fuldstændig garanteret, at der har du en uddannelse, og der kan du klare dig selv økonomisk og så videre. Sådan fungerer det jo ikke. Nej. Derfor kan man jo godt give efterværn hvis der, hvis der tale om en udvikling. Men det også derfor vi har det der spørgsmål med (rømmer sig) ja, at, hvis det skønnes at voksenafdelingen de kan tilbyde den unge bedre, ikke?

43 Jo. Men, men, så tænker jeg jo: hvad nu hvis de så hvad nu hvis de ikke søger om kontanthjælp og de, altså, de tænker: nej, jeg går ud og finder et arbejde? Så de vel ikke en del af systemet? Nej men det jo, det har de jo lov til. Hvis de finder et arbejde, det vil, det jo fint. Jo, men så tænker jeg jo Så kan de jo forsørge sig selv. Men så er det jo vi tænker: havde det så ikke været bedre og tilbyde dem efterværn, så der var nogen der holdte øje med dem? Altså den unge skal jo være indforstået med det, og synes det en god idé. Det jo noget de selv bestemmer Om de vil tage imod hvis man tilbyder dem det, ikke også? Jo. Og nu er det jo sådan at efterværn, det er jo kun for dem der har været anbragt, eller for dem som har haft en kontaktperson, ellers kan du jo ikke sætte efterværn i gang. Nej nej. Så man skal have været inde i systemet i forvejen. Det fordi vi havde vi har interviewet en ung som har været på opholdssted, ikke? Og og da han blev 18 der fik han en lejlighed, og så var det ligesom dét! Så der har man skønnet, at han kunne klare sig selv på alle områder eller hvad? Ja, og han har jo så bare gået ud og fået noget arbejde, og til sidst var der nogen der sagde: hey, skal du ikke lige tage en uddannelse? Ikke?

44 Men den dag i dag har han altså, han har jo massere af problemer, og ubearbejdede ting og han altså han vi har jo spurgt om: hvad ville han have sagt dengang, ikke? Hvis han var blevet tilbudt, og det, det vidste han, altså, der der jo sikkert mange der tænker, at at de vil måske bare ud af systemet, ikke? og vil ikke være involveret i kommunen mere? Mmm, ja altså dem oplever jeg jo ikke ret tit. Nej. Det gør jeg ikke. Altså de unge der er anbragt, de ved godt, at de ikke er helt klar til at stå på egne ben, og så, så finder man jo også løsninger hvor man sådan ligesom kan se, jamen, udslusning og måske ud i egen bolig fortsat med noget støtte, ikke?... Sådan at det sker trinsvis. Det kan I godt tilbyde? Det synes jeg lyder som en god idé (griner) Fordi det har vi også snakket med en med sådan en leder af et, et opholdssted, ikke? at Han syntes også man sku starte med noget botræning allerede som 16-17-årig. Jo. Ja Altså, nu følger man jo, når en ung er anbragt, på et opholdssted, så skal man jo følge den unge mindst hvert halve år, og tit så gør man det jo også ind imellem. Og der får man jo også et indtryk af: er der en udvikling i det her? Hvor vi på vej hen? Passer de skolen og er der noget der tyder på de får taget en uddannelse? Så sådan, at man hele tiden har noget føling med, jamen: hvordan går det med denne her unge?

45 Og så har vi en regel der siger i det år hvor de fylder 17 der tager vi stilling til om, når de bliver 18, jamen, skal de så tilbydes efterværn, eller skal de skal de videre i Jobstart? Fordi nogen er jo også så gode, at man tænker de kan godt klare sig i det almindelige system. Og så inden de er 17½, så skal der jo ligge en plan for hvis de skal have efterværn. Det står jo i loven. Ja men vi prøver jo sådan og tage stilling til det et år før: hvor er denne her unge på vej? Sådan vi ligesom har hvad skal man sige? ligesom vi, vi har retningen for, jamen, det her det, det ender sandsynligvis med noget efterværn, og hvordan gør vi det bedst muligt, ikke? Sådan, man, man tager det stille og roligt den vej. Og det, det handler selvfølgelig også om, og få snakket med den unge om: jamen, hvad har, hvad har de egentlig tænkt sig når de bliver 18? Vil de blive boende, og have noget støtte? Eller vil de gerne ud og klare sig selv, og hvis de sku ud og klare sig selv, var der så noget andet støtte man ku hjælpe dem med sådan at at det blev lidt nemmere? Ja det virker nemlig ikke som om, når vi hører fra ham vi har snakket med, vi snakkede med ham og hans mor, ikke? Og der virker det nemlig ikke som om at der at der blevet talt sådan til dem. Nej. Så, så jeg tænker også det nok er der hvor der er noget sagsbehandling der det så også 10 år siden. Jaaa Ikke at det gør det bedre, men Altså, det det kan jo godt have noget at sige at at man måske er blevet lidt mere bevidst om det nu? Det jo ikke sådan at at der ikke også er der skal jo også spares i dag

46 Så, det jo ikke sådan man bare bevilger efterværn. Man er nok lidt hurtigere til at prøve, at få dem gennem systemet. Lidt hurtigere ud i botræning og sådan nogen ting, så man hurtigt kan komme til og og klare sig på nogen områder. Ja Det virker i hvert fald ikke som om der er blevet holdt øje med ham efterfølgende, vel? Nej. Det lyder det ikke til Han sag- (afbrydes) Og han har måske heller ikke helt klar erindring om han selv har frasagt sig det, eller hvad? Nej det, det altså, det han husker bare at der, at han blev tilbudt en lejlighed, og den sku han ud og se på, og så var det ligesom det. Så var det det? Ja Ja Og så siger han at der så har hver anden uge var der en fra det der opholdssted der så kom med nogen poser mad men ham ved ikke om det var en som må som var hans kontaktperson, eller om det bare var noget han gjorde Nej? Fordi han det følte han for, ikke? Ja okay? Men altså hvis, hvis han har været kontaktperson, så sku han vel ligesom have haft det at vide, ikke? Jo, det sku han da i hvert fald. Ja (griner). Ja, og hvornår det holder op, og sådan nogen ting. Ja, og han det virkede ik som om det var sådan altså, det har måske været i tre måneder han har gjort det, ikke? at det Det jo heller ikke særlig meget kan man sige hvis det har været- Det er det ikke! Hvis det har været en kontaktperson? Nej altså, det lyder heller ikke som om der har været en handleplan for et, for det efterværn eller hvad det nu er?

47 Ikke rigtig, altså, vi prøvede at spørge ind til det men det, altså det, det ved de jo ikke noget om, men Nej, nej. Men vi spurgte om der ikke ligesom var nogen der sad ned og snakkede om hvad der sku ske, og så kom der, så kom det jo frem: nå, men der har også været noget med noget produktionsskole og sådan noget, ikke? Ja, okay. så det har sikkert bare været det? (griner lidt) En lejlighed og så noget produktionsskole. Altså, på produktionsskole kan man jo tjene en løn, ikke? så man kan betale sin husleje, og mad og sådan nogen ting. Så økonomisk har han jo så også skulle klare sig selv kan, lyder det til? Men han har jo så været den type der så har været ude og og tænke: jeg klarer mig selv, og jeg finder arbejde, og når der ikke var arbejde, så var det noget uddannelse, ikke? men det jo også det der er min tanke, at, at det kan jo godt være som du siger at så, så, de unge skal jo selv ville det, ikke? Det skal de! Ellers så, vi sætter vi ikke efterværn i værk, hvis der er en ung der ikke er helt sikker på det er noget for dem. Altså, de skal virkelig selv ville det fordi, ellers så har det ingen mening. Nej. Men det, men der jeg undrer mig så også over hvis hvis man ikke mener de skal have efterværn at altså, det, at det er meningsløst at beholde dem i dér, men at voksenafdelingen kan tilbyde dem noget bedre, ikke? Mmm, ja. Der tænker jeg med sådan nogen unge, at, at, som ja som sikkert ikke er helt, du ved at forvirret og sådan noget, ikke? At det jo ikke sikkert de så det kan jo godt være at de så bare tænker: jamen vi klarer os selv, og- Vi gider ikke og spørge om hjælp mere, ikke, altså det kan jo godt være de rigtig gerne det kan jo godt være de gerne vil, men de kan ikke overskue selv at skulle gøre det?

48 Nej, og nogen af dem det bliver vi nok også nødt til at erkende, de er simpelthen så trætte af pædagoger, og trætte af, at der er nogen der vil bestemme over dem. så nu vil de simpelthen ud og klare sig selv, og det tror de, de kan sagtens. Og så det jo først når, når de står med håret i postkassen, at de kan mærke at det var måske rart at have en voksen man i det mindste ku spørge- - om nogen ting. Eller en der kom forbi, og, og hjalp lidt med og få noget struktur ind her. Ja præcis. Ja der er jo så et anbragt barn kan jo faktisk, der kan man jo godt iværksætte efterværn senere (lang pause), altså selvom de i første omgang har valgt det fra så er der jo, nu skal jeg lige have fat i loven hvad det er der helt nøjagtig står et efterværn kan jo i hvert fald genoptages. Ja, indtil de er 23 dér, ikke? (Lang pause) Men er der mange der gør det?... eller nogen der gør det? Ja, vi har faktisk det, det sker at der er nogen som som flytter ud og tænker: nu skal vi klare os selv og så videre, og så, efter nogen få måneder, så finder de ud af: aarh, det går ikke rigtig som det var planlagt, og de får måske ikke passet skolen og sådan nogen ting. Og så, så er der mulighed for i en kortere periode, at vende tilbage til det gamle opholdssted. Sådan liiige og blive gjort ordentlig klar. Ved du hvad man gør for at gøre dem klar? Gør man noget bestemt? Jamen det kommer jo helt an på, hvad det er for nogen problemer den unge har.

49 Det handler jo rigtig meget om det der med: hvordan er det man strukturerer sin dagligdag? Hvordan får man sine penge til at slå til? Hvordan får man sin lejlighed gjort ren så tingene er til at overskue? Vakse sit tøj, alt sådan noget der hører med til og bo selv. men det med pengene betyder jo rigtig meget, at, at, at de kan få lagt et budget, og så de har noget til mad, og, og hvad de ellers skal bruge penge til. Få deres udgifter betalt. Ja, det jo det. Og det er rigtig uoverskueligt for mange af de unge, jamen det er det faktisk. ja. Og der er jo ikke ret mange penge og gøre med, hvis man skal, er på SU. Jamen så har man måske et par 1000 om måneden og leve af når når huslejen er betalt. Ja (lang pause). Hvilke konsekvenser har manglende efterværn for for de udsatte unge? tror du? Jamen, jeg tænker da i værste fald kan det jo betyde de aldrig får en uddannelse eller kommer ud på arbejdsmarkedet og at de måske ja, får et misbrug og stor gæld og sådan nogen ting, altså, at de, de ikke rigtig får deres liv til og hænge sammen. Ja (lang pause). Men holder man øje med dem egentlig? Jeg tænker, når man har haft dem, og det er eller det måske bare så er de glemt eller hvad? Altså tænker du på hvis der er nogen som der ikke skal have efterværn, og som skal ud og klare sig selv? Altså det ikke noget vi holder øje med i familieafdelingen, fordi de unge der er udskrevet, de er udskrevet. Så der selvfølgelig nogen andre systemer, og det jo blandt andet Ungdoms Uddannelses Vejledning, der er jo mange gange en UU vejleder som har kontakt til de unge efterfølgende. Og det vil jeg sige de prøver da også og rådgive dem på bedste måde om hvaaa, hvordan og hvorledes de ku gøre, hvor de kan søge hjælp og sådan nogen ting. Og så der jo også Jobstart hvis de nu ikke har arbejde, men kommer i kontakt med Jobstart, og skal have og skal have kontanthjælp, og det hedder det jo så ikke mere, men uddannelseshjælp.

50 Jamen, så, sååå, får de jo også hjælp dérfra Ja ja det rigtig Ja, hvordan forberedes den unge inden endt anbringelse? Altså inden efterværn? (Lang tænkepause) Ja altså, ja altså når, når de kommer fra opholdsstedet og skal ud og klare sig selv, ikke? Ja (rømmer sig). Jamen altså, der jo, det jo sjældent der er nogen der bliver udskrevet før de bliver 18 år. Og der er det jo, som jeg var ved og forklare før, at, at der er, allerede et år før de bliver 18, der begynder vi og snakke med dem om, om de har tænkt på hvad de skal når de bliver 18? Om og der vil det jo komme frem om de egentlig gerne vil blive boende eller, mange af de steder hvor de er, der er jo tit noget udslusning af en eller art, anden art og så der mange unge som, som ved hvad det betyder, og som tænker: jamen det ku, det vil jeg også gerne, sådan lige prøve, og ha lidt mere frihed, men at der er nogen voksne til at hjælpe. Så det bliver der snakket med dem om cirka et år før, også, inden, det halve år før de bliver 18. Der skal vi jo have en særlig plan, og vi skal have en sikkerhed for, at man vil bevilge det i kommunen. Det jo ikke noget vi selv bestemmer. Nej. Det skal vi jo have nogen ledere til at bevilge. Så vi skal lave en indstilling om: hvad tænker vi, at det her unge menneske har brug for? men, men det vel bare noget I kan tilbyde, altså, det vel ikke alle der kan tilbyde det udslusning vel? (lang pause). Nej, altså, en udslusning det jo mange ting. Altså, nogen opholdssteder, de har jo sådan helt etableret udslusnings afdeling. Men man kan jo også kalde udslusning, det ku jo også være at den unge fik selv lejet en lejlighed, og så havde støtte på dér. Hvor der kommer nogen, måske én gang om dagen, eller måske én gang om ugen, alt efter behov.

51 Men sådan der er nogen der hjælper til med de ting der kan opstå når man bor selv. Ja, okay. Udslusning det kan jo også være en ung der, der er i en familiepleje og, og så også kommer ud på eget værelse, men så ansætter kontakt, eller hvad hedder det? Familieplejen som kontakt familie. Sådan at de så støtter den unge i, i det der med at bo selv. Ligesom almindelige forældre. Ville støtte deres børn, ikke også? Jo. Hvordan arbejder du med handleplaner, som for eksempel med inddragelse af den unge? Jamen, altså de skal jo inddrages i det hele- Og det jeg gør det er jo, jeg laver et forslag til handleplanen. Hvad er det for nogen mål der skal arbejdes med, og hvad er det overordnede formål med det her? Det er jo som regel det der med man kommer til at klare sig selv. og så snakker vi jo om det, og og den unge skal jo også skrive under. Og så måler vi jo på det, altså, mindst hvert halve år, men, men ofte tiere. Sååå, sådan at vi kan se, jamen er det her, nu der er kommet et nyt system, jeg ved ikke om du har hørt om DUPO? Jooo? Jo. Der er, man bliver, altså, det er meget skematisk den måde man laver handleplaner på, og så kan man gå ind og vurdere: jamen, det her mål er det helt opfyldt, eller er det delvist opfyldt, eller er det slet ikke opfyldt, og sådan kan man jo, så sku man jo meget nemt kunne aflæse: er der fremgang her?

52 Så det jo et hjælperedskab i det. Men hvem tager, hvem tager initiativet til efterværn, er det altså, kan den unge godt komme og sige, eller kan opholdsstedet, eller er det kommunen der ja, jeg ved godt det er kommunen der træffer afgørelsen, men, men hvor meget lytter man sådan til ja den unge eller opholdsstedet, for eksempel? Jamen altså, mange gange så får vi jo også statusrapporter, og det, ud af dem kan vi jo også læse hvor er den unge i sin udvikling, og, og er det realistisk og tro, at de kan klare sig selv når de bliver 18? Så, så man kan sige, det jo et samarbejde mellem den unge og opholdsstedet og os. Men mange gange så vil det jo være mig der ligesom tager initiativ til diskussionen et år før de bliver 18. Hvad skal der ske når du bliver 18? Og jeg vil sige, de unge, som jeg kender, som jeg kommer rundt til, de faktisk rigtig glade for at bo der hvor de bor, og har ikke travlt med og komme derfra. Nej. Og der skal, der skal vi jo lidt over i den anden grøft, fordi vi skal altså heller ikke bare tænke, at, jamen, de skal da have flere år på det her opholdssted. Der skal være en udvikling, og det ikke sådan man skal være i efterværn til man bliver 23. Det sku helst ske i løbet af et par år efter det 18. år. At de så er i stand til at bo selv, og, og følge en uddannelse. (Lang pause) Hvilke konkrete metoder bruges der til at klargøre de udsatte unge til et selvstændigt voksenliv Der tænker jeg jo det er meget metoderne ude på de enkelte opholdsteder og i plejefamilierne, altså hvordan de træner dem i at blive selvstændige, og får mere og mere ansvar, hjælper dem i hvordan man laver og viser dem hvordan man laver mad og vasker tøj og alt sådan noget. Det jo ikke så meget herinde hos mig, det har jeg jo folk til kan man sige. Det jo opholdsstederne eller plejefamilierne. Jo. Eller eventuelt en kontaktperson man ansætter, til en bestemt opgave, også skal jeg specificerer opgaven, hvad den går ud også selvom det er på et opholdssted vil der jo være et punkt der går ud på at man gør det som jeg skriver i handleplanen, hvor jeg måske skriver at planen er at den unge kommer ud i egen bolig.

53 Men jeg tænker også på snakker man, eller taler man de unge på en bestemt måde, eventuelt den motiverende samtale, eller man tænker noget med anerkendelse eller. Altså vi bruger meget coaching herinde, og prøver at hjælpe den unge til selv at komme frem til, hvordan de gerne vil have det, fordi det er jo ikke vores normer der skal ligge til grund til, hvordan de skal leve deres liv, men, men der er jo nogle ting, som de skal have styr på. Så det er jo meget en samtale om hvordan de når derhen, hvor de gerne vil, og der bruger vi jo forskellige metoder. Men den motiverende samtale, den har jeg også været på kurser i, og den syntes jeg også virker, men ellers coaching, få dem til at selv reflektere over hvordan skal egentlig gøre, for at nå mit mål Så føler de vel også, at det er dem selv der har taget beslutningen, og den ikke er blevet taget over hovedet på dem. Ja, det jo rigtig vigtig at de selv tager ansvar af det der bliver besluttet. Mener du så at økonomien sætter begræsninger i dit arbejde? (Sukken) Altså økonomien, sætter jo mange begrænsninger i øjeblikket. Man kan jo godt mærke, at det er spare tider. Så vi prøver selvfølgelig også at kigge på prisen. Der er sådan et slogan i kommunen her der hedder: økonomien og fagligheden skal gå hånd i hånd. Det skal være fagligt forsvarligt men det skal heller ikke være dyrere end nødvendigt. Vi kigger meget på hvad vi får for pengene. Sætter lovgivningen begrænsninger for dit skøn af muligheder for den unge? Nej det syntes jeg ikke. Altså, i loven er der masser af muligheder. Det jo en rammelov, serviceloven den er jo meget åben, du kan stort set gøre hvad som helst, hvis man bare skriver det ordentligt, så det syntes jeg ikke. Nej. Mener du med den lovgivning vi har i dag at vi så får hjulpet de unge som har behov for støtte? Altså. Loven er jo god nok, den giver jo alle de muligheder der er brug for, men kommunerne har jo ikke ret mange penge, men det kan man jo sige ikke er loven, der som sådan skal laves om. Men det jo nemt at de inde fra ministreret laver en lov men det så er kommunerne selv der skal finansierer udgifterne, og det er jo et rigtig dyrt område serviceloven. Anbringelser det koster jo det hvide ud af øjnene, så økonomien kommer jo nogen gang til at spænde ben for de ting vi sætter i værk. Jaaa det er svært at gøre nogen af de ting vi rigtig gerne vil, fordi det også er rigtig dyrt. Meeen jeg synes nu vi kigger rigtig meget efter tilbud, jeg syntes der er kvalitet i, og som heller ikke springer budgettet.

54 Og nu er vi jo sådan en lille kommune at vi nu kender til rigtig mange steder, som vi har et godt samarbejde med, og på den måde ved vi hvad de står for og tænker om det her er nogle vi matcher godt, og om de matcher godt med den unge og det den unge har brug for. Hvad er din mening omkring unge der kommer på et opholdssted, i forhold til deres videre udvikling til et selvstændigt voksenliv? Nu er der jo altid en god grund til at man kommer på et opholdsted. Det kan jo være der er problemer derhjemme, problemer i skolen, måske kriminalitet oog misbrug og stoffer, så der jo mange ting der skal samles op på når de kommer på et opholdssted. Men er det din erfaring at det fungerer? Jeg syntes der er mange gode. Om den unge så udvikler sig, jaa altså det kommer jo også an på hvor meget de har med i rygsækken og om de selv vil give det en skalle, og om de har viljen og motivationen for at ændre nogle ting, og evnen vil jeg også sige, for nogen har jo også en elendig skolegang altså, og det kan være rigtig svært og få samlet op på. Meen jeg syntes der er gode opholdssteder og der er mindre gode, og sådan er det. Det prøver vi jo også at tage højde for når vi anbringer en ung. Så vælger vi jo et sted, som også står for seriøsiteten. Grunden til vi også stiller det spørgsmål er fordi ham som vi også har interviewet, som har været på opholdssted, han giver udtryk for at.. ja at. Altså det var en frivillig anbringelse, og han havde sin forældres støtte, så det var ikke fordi at han kom for traumatiseret kår eller sådan noget. Men der var det jo de andre unge. Du ved så lærte han at ryge hash. Når han fortæller om hvad han har lavet, så havde de lidt dagskole også passede de ellers sig selv. De virkede som om, når han fortalte, at det var et opholdssted som i ophold. Ja indtil at blev 18. Altså nu er det jo også begrænset hvad han husker. Ja men ja, det jo rigtig at mange unge, med mange forskellige problematikker, sætter man samlet på et sted, og sådan noget som misbrug, det har det jo med at smitte, så derfor er det jo man skal være omhyggelig med at finde et sted, som man tænker er forsvarligt. Hvordan inkluderes forvaltningstrætte unge, altså unge der bare tænker årh, vi gider ikke. Men hvor man kan se de har behov for efteværn, om man gør noget mere for dem, om man gør noget for at de ikke bare takker nej til alt, bare fordi de har et valg? Ja selvfølgelig er der bare nogen der har nogle rigtig dårlig erfaringer med det offentlige og de har jo nok også en masse dårligt med fra skolen og det er jo en lang proces kan man jo sige, men nogen gange får de unge et lidt mere nuanceret syn på, at der er nogle der faktisk er nogle gerne vil hjælpe dem, men at de også selv skal gøre nogle ting, men det kan være svært, hvis man har så mange nederlag med sig. Vi prøver.

55 Så det vel også noget med nogle succesoplevelser. Ja men det jo ikke os der skal gøre det. Vi har jo for eksempel kontaktpersoner, så kan man lave nogle oplevelser, for eksempel noget fælles spisning og man har nogle turer, og det er måske der man oplever, at det måske ikke så slemt det her. Hvad er din holdning til at udsatte unge kan takke nej til forvaltningens afgørelser om efterværn? Altså vi tager jo en snak med dem, og fortæller dem hvor vi ser faldgrupperne, hvor det kunne blive et problem, hvis de flytter ud for dem selv, og skal klare alting selv, og så må vi jo respektere, hvis de siger, jeg gider fucking ikke have noget med jer at gøre, så er det sådan som det er, og så siger vi selvfølgelig til dem, at de kan ringe hvis det er det begynder at knibe. Så kan vi snakke om det. For så har de været ude og prøve, også fandt de måske ud af, at det gik måske ikke så godt alligevel, også er de måske lidt nemmere at snakke med. Tænker du at man skal kunne sige, at de skal have efterværn? Nej det tænker jeg ikke. Man ville heller ikke få noget ud af at påtvinge en person til at skulle gøre noget. Så det tænker jeg ikke. Nej også som du siger, at det er dem som skulle ville det her. Så det er fint de kan takke nej. Ja det syntes jeg. De har jo som sagt også muligheden for at vende tilbage kan man jo sige. Ja og det fortæller vi dem, og det bestræber vi os meget på. Men det kan godt være de ikke selv syntes det, fordi de nogen gange hvis det jo ikke nogen gange det hele de for fat på, og det bliver måske også sagt på en måde som de ikke helt forstår.. der er lavet sådan en ny bog til forskellige aldersgrupper, der er blandt andet sådan en bog, jeg tror den er fra ministreret, der er sådan en beskrivelse om, hvad er efterværn, og hvad et kan indeholde, og der tænker jeg det er rigtig vigtigt og give de unge sådan en som de kan gå hjem og kigge på, for så kan de nemlig få en forståelse af hvad efterværn er og det er skrevet i et sprog som de kan forstå. Okay. Er det nogen kommunen får? Ja det er det. Vi fik dem for nogle måneder siden og den tænkte jeg faktisk jeg ville til at bruge, for den var så overskuelig for de unge. Ja og taler direkte til den unge. Så kommer dét med de fleste unge først flytter hjemmefra når de er omkring 20 år, og der har de som regel støtte fra deres familie og netværk, ja så mener du man burde rykke grænsen for efterværn til senere end det 18 år? Nej det gør jeg ikke fordi ved det 18. år der bliver man myndig, både personligt og økonomisk, også bestemmer man selv.

56 Handler det måske mere om en tidlig indsats? Hmm jeg ved det ikke, for man skal jo også have en vis alder før man begynder at interesserer sig for at bo selv. Så det ved jeg ikke. Det jo ikke naturligt i samfundet, at det er normalt at man bor for sig selv. Så ved ikke om man kan sætte meget tidligere ind. Nej. Okay. Hvor stor en betydning har dens unge netværk for den unge? Jamen netværket har stor betydning, og det er jo også på godt og ondt. Godt netværk kan jo betyde at man klarer sig, og der er nogle til at støtte op hvis det går skidt. Og omvendt hvis ens netværk er fyldt med misbrug kan det jo gøre at man ikke selv klare det ligeså godt selv, fordi der ikke er nogle der hjælper. Ja, men hvordan arbejder forvaltningen med dens unges netværk, gør man noget? Ja vi arbejde meget orienteret omkring netværket. Familien og de sociale kontakter. Selv efter det 18. år kan netværket godt være inddraget. De unge skal dog selv give lov til det, og den unge har jo altid lov til at tage en bisidder med, når de kommer herop på kommunen. Ja, ja, men ved ikke om du kender så meget til Bronfenbrenner? Ja det er hele hans tanke der ligger bag ICS, det jo hans teorier som man bruger til at lave undersøgelser, ja i det hele taget arbejde med børn og unge, det er jo hans tanke der ligger bag ved. Man skal også huske at nogle gange er der bare mange ord for den unge også kan det være godt at gøre det på en anden måde, eksempel med at tegne den unges netværk op på en tavle, om det måske giver bedre mening for dem. Ja præcis. Jamen det var faktisk alle spørgsmålene, så vil jeg i hvert fald sige mange tak for hjælpen. Ja selv tak, og held og lykke med det.

57 Bilag 3 Interviewguide leder af opholdssted og transskription 1. Kan du beskrive en typisk arbejdsdag på opholdsstedet? 2. Hvilke konkrete indsatser/teorier/metoder bruges der til at klargøre de udsatte unge til et selvstændigt voksenliv? a. Sætter lovgivningen begrænsninger for dit arbejde med de udsatte unge? (Ønsker du at gøre mere for de udsatte unge, end hvad der er muligt, lovgivningsmæssigt?). b. Hvilke tilbagemeldinger får I fra de unge i forbindelse med det at være anbragt på et opholdssted, og er det noget der bliver lyttet til? 3. Kan du beskrive hvordan du føler samarbejdet er mellem opholdsstedet og kommunen/socialrådgiver? c. Er der noget du føler der burde ændres, evt. logivningsmæssigt, for at samarbejdet kunne forbedres? 4. De fleste unge fra almindelige familietilværelser flytter først hjemmefra når de er omkring de 20 år, og der har de som regel stadig støtte fra deres netværk. Mener du, at man bør rykke grænsen for efterværn til senere end det 18. år, for unge der er anbragt, og som i mange tilfælde, ikke har et netværk at støtte sig op af? d. Er der noget du føler der burde ændres, evt. lovgivningsmæssigt for, at arbejdet kunne forbedres? 5. På hvilke punkter oplever du, at de aktuelle efterværnstilbud imødekommer de udsatte unges behov, og hvordan oplever du, at de ikke imødekommer de unges behov? 6. Hvordan forbereder I den unge inden endt anbringelse? 7. Har opholdsstedet en indflydelse på en evt. bevilling af efterværn? 8. Mener du, med den lovgivning vi har i dag omkring unge og efterværn, at vi får hjulpet de unge der har behov for støtte? e. På hvilken måde? 9. Hvad er jeres mål med de unge? f. Hvornår mener du at den unge er selvstændig nok til at klare sig selv, og dermed forlade opholdsstedet? 10. Hvad er din holdning til, at udsatte unge kan takke nej til forvaltningens afgørelse om efterværn, og gør man noget for at ændre den unges holdning og motivation? 11. Hvordan ser det ideelle efterværn ud, baseret på dine erfaringer?

58 Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv, og hvad din profession er og sådan? Jamen øh, jeg hedder Peter Sørensen, jeg er 45 år gammel. Jeg er uddannet pædagog på Frøbel seminariet, på holdet 2001, var vi færdige, og det var forholdsvis sent jeg læste til pædagog, som, ja, 29-årig, og det felt som hele tiden har interesseret mig, det har været omsorgssvigtede børn og unge, og det, pga. min uddannelse koncentrerede jeg mig også med det. Det var på børnehjem jeg var. Jeg var på, ½ år i Ghana også og arbejde på børnehjem, og sådan nogle ting der. Men det har hele tiden været med udsatte unge. Det er også det jeg arbejdede med, imens jeg studerede. Arbejdede på noget der hedder Bødtkerboden, og var i nogle projekter med nogle unge mennesker. Ja, da jeg så blev færdig der, så gik der nogle år, hvor jeg også arbejde med nogle projekter med unge mennesker i sommerhus og på ture og alt det her, og så startede jeg lidt en skole inde i Herlev, også for udsatte unge, en speciel skole, og det havde jeg i nogle år, og så ham jeg havde skolen sammen med, vi lavede et opholdssted i 2003 oppe i Snærtinge, og det har jeg sådan set været med til at bygge op fra bunden af. Vi var to om det, så jeg var leder på det, og medstifter, og der havde vi det i 8 år. Så det er 2 år siden der stoppede vi, samarbejdet der, og så har jeg startet op hernede i Hvalsø for mig selv med noget bo selv, bo træning, hvor der er nogle boliger rundt omkring her i Hvalsø, hvor de unge kan bo 2 og 2 sammen, eller 4 sammen, og så fører vi sådan set tilsyn med dem, og hjælper dem igennem med at få, uddannelse, fritids tilhørsforhold, ud af misbrug, og alt det. Men drivkraften i det her, det er den unge selv, altså, de skal være motiverede for at ville det her. Det er ikke nogen afstraffelse. Det er ikke noget opholdssted, det er ikke nogen institution det her. De kan ikke stikke af herfra fordi, de kan bare tage deres ting, og så kan de gå, og så har det været det. Og det er ligesom det der skal, det hele tiden med guleroden, det er at det dem selv der vil det her. Det er ikke noget fængsel? Det er ikke noget fængsel. Men vil de det her til gengæld, så får de også alt den støtte, og al den opbakning de kan få, og det er meget personligt. Vores døre er altid åbne her. De folk som er tilknyttet DUKASKU, altså de ansatte der er, de er også selv med deres familier, og vi inddrager vores familier og os selv og det hele, og det er 24/7 de kan få fat i en, ikke. Vi skriver jo så det her om efterværn. Er det bevidst at du har valgt, at det skal være unge og ikke for eksempel børn? Har du også børn? Nej, altså dem jeg får de er fra 16 år og opefter og det er typisk unge som har været anbragt på et opholdssted, og så er det ligesom om at systemet, når de så bliver 18 år gamle, eller de er færdige med at bo på et opholdssted, så slipper de dem der. Men de kan ikke rigtig vende hjem, fordi problemerne er jo ikke blevet løst derhjemme hvor de kommer fra. Dem de render rundt sammen med, de render sgu stadig rundt og laver ballade, så derfor har de ikke noget netværk nogen som helst steder, og det er det de i hvert fald har brug for. De har brug for et netværk, og et tilhørsforhold. Det har alle unge mennesker, for fanden. Alle de der venner jeg har hvis børn er 17/18 år nu, jamen de bor derhjemme, og de får hjælp til at få mad, eller hjælp til at finde et uddannelsessted, eller få støtte og opbakning og det der, og det gør de her børn som har boet på opholdssted, det gør de ikke. Så det er tit, synes jeg, at systemet har smidt rigtig mange millioner, oftest, efter de her unge mennesker her, og når de så står og er 17/18 år gamle, så sætter de dem ud i en 1-værelses lejlighed der hvor de

59 kommer fra, og så falder det hele bare til jorden, De kan sgu ikke selv søge ind på HF, eller søge ind på en.. finde en praktikplads, eller finde en lærerplads hos en tømrer og alt det der. Så.. hvis man tog sådan og zoomede sådan lidt op, så synes jeg det ville være systemet eller rent politisk, rent økonomisk, ville vi spare rigtig rigtig mange ressourcer og penge, hvis vi lige hjalp dem det sidste 1½ til 2 år der, til at de kunne være selvhjulpne og klare sig selv. Kan du beskrive en typisk arbejdsdag på dit opholdssted? Nu er det jo ikke et opholdssted som sådan, og et af de ting som.. (Griner) Hvad skal jeg så kalde det, fordi ellers så kommer det her spørgsmål mange gange, hvor jeg skal sige det der? Jo, men, ja.. hvad skal man kalde det? Bo sted? Bo selv bosted, ja, bo selv løsning eller hvad det er? Nå! Kan du beskrive en typisk arbejdsdag på dit bosted (griner) Ja jamen det starter med at jeg, som det er nu, så har jeg en dreng som har vægtproblemer, og har ønsket at skulle tabe sig, og han var oppe at veje 150 kilo. Netop en dreng som var sat af, oppe i en lejlighed, og skulle klare sig selv, efter han kom fra et opholdssted, og det kunne han hverken magte eller klare eller noget som helst, så han isolerede sig, og så tog han, ja, 50 kilo på i løbet af 10 måneder eller sådan noget, og det har jo simpelthen været en hæmsko for ham for, at komme videre, og Så da han kom her ned så har vi jo fokuseret meget på vægttab, kondition, fået en døgnrytme ind, altså nogle af de der ting som er det aller aller vigtigste for at kunne komme videre. Ham træner jeg med her hver morgen, der starter vi klokken kvart i seks om morgenen. Lige ovre i centeret har centeret lige her ovre, og så er han i gang med at få sat sin forbrænding i gang, og så træner jeg med ham til klokken syv. Så går jeg hjem her til mig selv, og lige laver madpakker til mine egne børn, og får sendt dem i skole, og så er der typisk, er der enten sagsbehandlermøder eller der er nogle der skal til læge, eller psykologer, eller alt er muligt. Der er jo så også vedligeholdelse af alle de her boliger, det er jo så også mig der står får det. Ikke nok med at man har et sted de kan bo, men der er jo også haver og tagrender og alt det her der skal være i orden også. Jeg har et tæt samarbejde med alle deres studie steder, så om de går på skole i Kalundborg eller i Jyderup eller produktionsskole i Tølløse eller hvad de gør, så har jeg altid et tæt samarbejde med dem, sådan så jeg hele tiden har en finger på pulsen med hvordan og hvorledes, og det ved de unge også godt, og det er også det det drejer sig om, det er, at være med der. Så begynder de jo, de skal alle sammen være i gang jo, hvis de så ikke er i gang så er det, at der bliver struktureret noget for dem. Hvad jeg nu har tid til, ikke? Men så begynder de jo at komme hjem der fra skole ved en 14/15 tiden, og der begynder de så at ringe ind: hvad tid skal vi træne, og kan du komme med ned at handle, og vi handler ind med nogen som skal have hjælp med at handle ind, og der er nogen som gerne vil træne, og der er nogen der skal have, ja, alt mulig forskelligt. Men bare sådan som almindelige dagligdagsting, og så kommer de også og ser, bare fordi, mine piger kommer her sådan, så. Så skal de til badminton, og fodbold og alle de der tilhørsforhold de får, det er gennem det netværk som vi har her, også personalet her i DUKASKU. Det kan være fodboldklubben, eller floorball, eller badminton eller alt det her,

60 og det er det vi udnytter, at vi har forbindelserne til alle de her ting, og så går man i gang med at styrketræne, spille badminton og det. Så i løbet af en dag, så er du faktisk Peter, hvad hedder det nu? Taxamand. Peter personlig træner (griner) Peter, der holder møder. Så du har mange kasketter på i løbet af en dag? Og det er også noget du kan veksle mellem fra den unge til den unge, hvad du skal være der, om du skal være den søde støttende, og her skal du være beastet nede i Og det tænker jeg også, det er vel også, altså, en, meget at skulle rumme. Men det er vel også det de der er mange unge som har brug for, at du kan være forskellige roller, og det bliver du vel også nødt til, tænker jeg? Ja, jeg ved ikke, altså jeg, som jeg siger, jeg tager aldrig en kasket på, jeg er som jeg er som person, og det er uanset om jeg er sammen med den ene eller er sammen med den anden og sådan noget, så ved de hvem jeg er. Jeg tror også, at hvis man skal være så personlig som jeg er i det her, så er det for hårdt at tage en kasket på hver dag. Altså jeg ville brænde ud på det, fordi jeg skulle hive fat i nogle ressourcer hver dag for, at kunne klare dagen igennem. Så derfor er det også på godt og ondt. Det er også med skuffelser og som sagt så siger jeg også til de her drenge, at jeg behandler dem som var de mine egne, og jeg forventer også, at et eller andet sted, når de får lavet noget lort, så bliver man også skuffet, og man bliver også ked af det, og man bliver også vred, og man bliver også, alt det her. Det er meget personligt. Men jeg har også altid haft, det må ikke være på bekostning af mine egne børn jo. Det er også derfor jeg bliver nødt til, at drage dem ind i mit eget privatliv fordi, holder jeg tingene adskilt, så ville det være på bekostning af mine egne børn, eller også skal det være på bekostning af de børn som er her. Så derfor vil jeg hellere have at det er en stor, altså, blande det sammen, og så kan jeg sagtens, altså mine børn tager også over i huset hvor drengene er nede der, eller de tager ud og skøjter sammen, eller. De er smadder glade for de her store drenge der er her, og omvendt kan de store drenge også godt lide den der med, at få et tilhørsforhold, få at, de kan tage sig af mine børn, og sådan nogle ting, ikke? Hvilken konkrete indsatser/teorier/metoder bruges der til at klargøre de udsatte unge, til et selvstændigt voksenliv? Daniel Stern? Ej (alle griner). Hvilke teorier? Jamen jeg er en af dem der mener, at man kan ikke omsorgssvigtede børn kan man ikke hjælpe på en 37½ times uge, og så kan du have nok så mange teorier, eller ting bag dig, eller være den bedste pædagog i hele verden. Hvis man skal hjælpe det her jeg tror heller ikke opholdssteder, alt de her ting her, som har pædagoger der kommer og går, og alle de her ting her. Jeg tror simpelthen det er det, de her børn er vant til, altså; voksne som ikke knytter sig, voksne som ikke er der, og alle de her ting her, og det er det jeg vil så langt væk fra, som overhoved muligt. Jeg vil væk fra den her institutionsting. Jeg vil have det skal være mig, og det er personligt og det min kone og det

61 mine børn, og det er, de ansatte. Hele konceptet er bygget op omkring, at det er, at vi er der hele tiden. Nærmest en familie, altså det familieliv som de ikke, altså hvor man får den støtte, som man ville gøre i en almindelig familie? Ja, og der rykker de, og det er der de rykker. De rykker fordi at de ved, at jeg ville blive skuffet hvis de havde gjort sådan og sådan. De får stadig lavet noget lort engang imellem, men det er simpelthen begrænset, og til at starte med, da jeg startede det her op, der havde eg en masse uroligheder og ting her, indtil de fandt ud af, jamen, man var der, og man behøvede ikke at være der, og Så tror du også det kan have noget at gøre med, at de ser dig lidt som den faderfigur, som mange af dem ikke, aldrig har haft? Man også får den: jamen jeg vil gerne have, at han skal være stolt af mig, og det er også en af grundene.. derfor de prøver at overholde de ting du siger, ikke? Helt sikkert. Det som med både mig og Morten, som er den anden mandlige der er indover her, det er, for dem der er drenge her i det her vedkommende, der er det, lige netop som du siger, vi går ind og tager den rolle som faderfigur, eller faderrolle, som de ikke har haft, eller hvor mor har... det er enlige mødre som regel med de her drenge her. Der er ikke den der faderskikkelse indover, så helt klart, det gør det nemmere fordi de søger simpelthen vores anerkendelse. De ringer jo til mig og siger: nu har jeg lige gjort sådan, og jeg har lige gjort sådan der, og vil du ikke, og jeg farer rundt og ser deres forskellige ting de laver, og de er simpelthen så pavestolte, og det er hele tiden at de søger den der anerkendelse. Så det er helt klart, som mand i det her felt, fag, så, med de unge drenge her, så gør det det meget nemmere fordi at de higer efter vores, ja, anerkendelse. Sætter lovgivningen begrænsninger for dit arbejde med de udsatte unge? Eller man kan også sige: ønsker du at gøre mere for de udsatte unge, end muligt, lovgivningsmæssigt? Ja, det tror jeg? Jamen altså. Eller er I overhoved underlagt noget lov? Næ, nej, ikke rigtig, altså det her bliver drevet af det der hedder en paragraf 42, stk. 6, ikke? Hvor det er kommunen og den enkelte anbringende kommune som fører tilsyn, både økonomisk og pædagogisk, ikke? Men der er da, ja hvordan kan man nej, det synes jeg ikke og hvis der er, fordi jeg har, igen, jeg vil godt være væk fra det der institutions ting og de der ting så rent lovgivningsmæssigt er det ikke det, jeg kan ikke se hvad det skulle være der gør at har I et eksempel på hvad det var I Næ, det, altså jeg synes ikke engang det lyder som, altså når du fortæller hvordan det foregår, lyder det ikke som om at altså i forhold til socialrådgiver arbejdet, der er mange ting der sætter det lovgivningsmæssige, men jeg vil da også sige, at det jo også,

62 altså ligesom SSP erne og jer og sådan nogen ting, så skal der være lidt mere frirum fordi, at, man kan sige, altså gøre nogle ting med de unge hvor Altså sådan noget med rygepolitik for eksempel, altså han kan ryge jeg ved ikke om man, med lovgivningen, må man ryge når man er under 18, eller købe cigaretter når man er under 18, eller? Du må godt ryge, du må bare ikke købe dem. Ja, altså der ville jeg da gå ind og købe cigaretter for en ung, hvis det er at han ikke kan købe cigaretter og sådan nogle ting der. Fordi det er ikke der fokus er. Det er sgu ikke om han skal ryge, eller ikke skal ryge, og hvis de kommer her, så vil jeg ønske de kan holde op med at ryge senere hen, men det er ikke der fokusset skal være, det er ikke der man skal gå ind og sige: du må ikke ryge, og alle de der ting der, ikke? Det kan man tage på et andet tidspunkt, eller på et andet, når man begynder og træne, eller man begynder at cykle eller hvad man gør, at de så er motiveret for det. Så på den måde vil jeg godt gå uden om lovgivningen, eller Det skulle være det mindste problem i hvert fald, ikke? Men reelt burde jeg måske sige, altså, være et forbillede og sige at: du skal ikke gå ind og købe cigaretter og sådan nogle ting der. Ja kunne man så, hvis man nu laver den om i stedet for lovgivningsmæssigt, kan man så sige økonomisk mæssigt? Er der nogle ting du godt ku tænke dig der var anderledes? Ja, men der tror jeg nok, at der har jeg gået ind og i stedet for det der skulle være en profit for mig, til det her, der er jeg jo gået ind og, hjælpe de unge med kørekort for eksempel, ikke? Jeg betaler deres kørekort. De skal selv betale 4000, så betaler jeg resten af delen der, ikke? Og der kan man godt sige, at det har jeg jo ikke en skid med at gøre jo, for fanden, hvorfor bruge penge på det? Ham her der var på, sku tabe sig, ham havde jeg to gange oppe på Ubberup, på noget slankeskole oppe en højskole der oppe. Det kostede 25.000 hver gang, og dem ville kommunen ikke gå ind og betale. Det betalte jeg ud af de penge som jeg fik fra ham, altså, men igen så fik jeg ikke, altså det var én stor underskudsforretning, ikke? Men rent lovgivningsmæssigt var der ikke nogen kommunen kunne ikke gå ind og betale de her ting her.. Så på den måde vil jeg sige, ikke for jeg skal lyde frelst eller noget som helst, men det jo for, skal det lykkes, jamen så skulle han igennem det der med det der vægttab og de ting der, ellers kunne det være lige meget jo, og igen så kunne man godt sige: jamen, det er egentlig ikke, han er ikke her for at tabe sig, det er ikke min bekymring, Jeg skal bare sørge for, at han kommer i gang med at lave noget, eller noget bo træningsdel, og sådan nogle ting der, ikke? Men Så du synes der er nogle økonomiske begrænsninger ved Det kan man godt sige. Jeg tænker vel også, for eksempel hvis vi nu tager skoleparten, en af, den skole der ville være bedst, der mener du også der ville være noget?

63 Absolut. Nogle ressourcer synes jeg man det er det, man skal satme bruge de ressourcer ordentligt, som bliver brugt her inde i systemet, fordi man ved jo også godt, og det ved I også godt, jo, altså, der bliver brugt rigtig mange ressourcer på det her, ikke, og nogle af dem det er fuldstændig meningsløst, altså man tænker: hvorfor fanden stoppe en derind og en derind, når det er meningsløst, ikke til at starte med jo, ikke? Hvor der er andre hvor jeg føler: for helvede! Det er små penge, det kan komme store skridt af sted, ikke? Det virker da som om at du har valgt det her for at komme ud du siger også: det skal ikke være en institution, ikke? Fordi der, det må vel også være fordi der er de der rammer det er det du tænker, at havde jeg været her, så havde der været de her begrænsninger, og det vil jeg ikke, så derfor laver jeg det her, der er ikke de begrænsninger. Er det sådan? Ja, ja, jo, jeg er ovre i, at det skal personliggøres, fordi de rammer som er inde under institution, det er ikke personligt. Altså det jo de vågner med én pædagog, som sørger for at de har der er morgenmad, inden de bliver kørt af sted i skole, ikke? Så bliver de kørt af sted i skole af en anden pædagog. Så klokken to når de skal hjem fra skole, så står der en tredje pædagog og kører dem hjem, og så har de nogle arbejdsopgaver de skal gøre inden de må spille på computer. Så skal de spille på computer, og så kan de og så er der et nyt hold pædagoger og sådan noget, og jeg tror ikke at man kan knytte sig til, som barn, som er i forvejen fucked up fra ens forældre, ikke? har nogen tilhørsforhold til, eller voksne rundt omkring de er blevet brændt af af, eller misbrugt af, eller hvad det nu er, og så samtidig så får de fem pædagoger serveret i løbet af en dag, ikke? Og som skal tage konflikter med dem, eller magtanvendelse, eller lave, ja. Jeg har jo ikke, altså alle de her drenge de kommer fra opholdssteder hvor de har haft lavet, der er blevet lavet magtanvendelser på dem, og alle mulige ting og sager. Jeg har jo ikke en eneste magtanvendelse på nogen som helst af de her unge jo, og det er sgu ellers nogen der kommer fra, har lavet røverier med kniv, og ting og sager, ikke? Hvorfor tror du du ikke har det? Fordi at jeg giver den del af mig selv hvor, at det er mig som person som vil dem, og bliver ved med at holde fast i dem, at: jeg vil dig jeg vil gå igennem ild og vand for dig, og det kan de mærke med det samme, at det her er sgu en troværdig voksen, som vil det, og ikke er i det for pengene, og ikke er i det fordi jeg er pædagog på 37½ time fordi, at vi har også haft en plejedatter, hun er 27 år nu, ikke? Men da vi havde hende der, det er ti år siden vi havde hende, eller sådan noget, ikke? Og hende mødte vi nede på vores første lønnede praktik, nede på noget der hedder Hvalø strand. Det var sådan et akut anbringelsessted for børn, ikke? Men hun var ikke andet end 13 år gammel. Men vi var dernede som praktikanter inden for det her felt her, ikke? Hun har så sidenhen fortalt os, at hun vidste godt, at vi skulle, for at komme med fra Køge, Hvalø strand dér, så skulle vi gå klokken ti minutter over for, at kunne nå den der bus der, ikke? Og der iscenesatte hun en konflikt ti minutter før, bare for at se om man valgte at tage bussen, eller om man blev der, og faktisk godt og grundigt på røven for at komme væk dernede fra, ikke? Og vi blev der så jo, ikke? eller jeg blev der så, konen blev der så, ikke? Og tog den der, og så fandt man så ud af bagefter hvordan fanden man kom hjem, ikke? Det jo sjovt at vide, høre ti år efter, at, for fanden da, at sådan nogle ting der, var simpelthen udspekuleret for, at se, og måle én om, var man der eller var man der ikke? (Griner) Fedt!

64 Så det jo meget godt det næste spørgsmål: Hvilke tilbagemeldinger får I fra de unge i forbindelse med det at være anbragt på et opholdssted/botræningssted, og er det noget der bliver lyttet til? Den skal jeg lige have en gang til. Hvis de kommer fra et opholdssted, kan man jo godt tage så kommer de vel også med nogle ting altså tilbagemeldinger får I fra de unge i forbindelse med at være anbragt. For eksempel hende der har været og kommer ud, og er det noget der bliver lyttet til? Altså hvis de siger: det her har været rigtig godt lidt ligesom hende dér der fortæller at I, så du har ligesom lidt besvaret det. Ja ja, jo jo, men det Har du hørt om andre tilbagemeldinger fra eller også bare hvad de siger der har været dårligt ved at være på opholdssted, og så kontra at komme her hen, det må jo det tænker jeg de kommer og siger: nå dengang Jeg havde jo selv et opholdssted 8 år forinden, ikke? Nogle af de drenge her, som der så er gået videre fra opholdssteder der, jeg har en dreng boende her ude i gavlen, som jeg træner rigtig sammen med, meget sammen med, han er en træningsnørd, ikke? Så hver dag, så vil han have mig over i centeret der ovre, det er meget godt for mig også, ikke? At jeg kan få kørt noget jern og noget, ikke? Men ham har jeg kendt i 6 år, for eksempel, ikke? Og han har, det er også helt klart også den der faderskikkelse, dér, spørger til råds, men han bor deroppe sammen med hans kæreste, som ikke er noget inden for det her. Altså, hun læser til konditor nede i Ringsted, og men han får en støtte og en opbakning i det hele, altså, med uddannelse og den vejledning som andre unge mennesker har i deres forældre, og de der ting der, ikke? den får han der, ikke? Og hans tilbagemelding er da, ja det ved jeg ikke? Han ser det bare som, altså, og problemet med det her, det ved jeg jo, vores plejedatter hun holder jo jul sammen med os her hvert år, og hun kommer ind imellem når hun er på røven. Nu skal hun flytte ind her i weekenden, og sådan noget, fordi hun ikke har noget sted at bo lige mellem to flytninger og sådan nogen ting dér, ikke? Alle de andre drenge her, dem jeg også har fra opholdssted, en af dem, han har hjulpet mig med træ terrassen dér, ikke? Og så kommer han forbi med hans bror, som jeg også har kendt her fra, og de holder ligesom fast alle de her, fordi det er en relation for livet. Netop for at den er personlig, og den er ikke og de ved også godt, at når de er på røven, eller der er et eller andet lort, eller et eller andet, så ringer de også til mig for at høre om jeg kan hjælpe dem ud af en knibe, eller gøre et eller andet, og det jo ikke noget med økonomi at gøre, eller penge at gøre eller noget som helst. Nej. Kan du beskrive hvordan samarbejdet er mellem opholds botræningsstedet og kommunen skråstreg socialrådgiver? (Griner) Jamen det synes jeg er (griner) jeg synes det er godt. Men det igen Altså generelt. Nej, men (Alle griner)

65 Men jeg bliver nødt til at sige, det er godt med Sorø kommune, fordi det er jo den kommune jeg samarbejder allermest med, og det var nok ligesom dem der åbnede op for, fordi de kendte mig fra opholdsstedet af. Så der skal være noget tillid, og det skal gælde begge veje. De skal vide jo hvem jeg er, og det jeg står for, det er sgu reelt nok, og de her ting her. Der er rigtig mange kommuner som slet ikke vil røre mig, fordi jeg ikke har nogen godkendelse. Jeg har ikke nogen godkendelse til det der hedder en paragraf 142, stykke 7, men jeg er en 142 stykke 6, hvor det er den anbringende kommune der selv laver tilsynet, og hvis jeg ikke har den tillid, og der er også meget med om man er på Tilbudsportalen, og ikke er på Tilbudsportalen, og alle de her ting her. Det er én måde at blive tjekket på, eller, om det så er den rigtige, det kan man så diskutere, ikke? Jeg ved også folk der er på Tilbudsportalen, som ikke burde arbejde eller have med unge mennesker at gøre, og sådan nogle ting, ikke? Eller ikke gør det så godt, og så er der andre ildsjæle og det her, som virkelig brænder for det som går tabt, fordi de ikke er på godkendelse, eller ikke har en pædagoguddannelse eller ikke har men de kan være ligeså dygtige, ikke? Jeg ved ikke om det var det svaret Jo, det var det faktisk fordi der kommer her: er der noget du føler der burde ændres, eventuelt lovgivningsmæssigt, for at samarbejdet kunne forbedres? Og der kunne du selvfølgelig sige det med, at du ikke er Jamen jeg vil sige, altså nu, sådan som Sorø kommune, der havde jeg nogle sagsbehandlere som jeg arbejdede med da jeg havde opholdsstedet, og de vidste godt, da den blev delt op jo, at, okay, Peter har lavet det her nede nu, så de vidste godt hvad jeg var, og hvem jeg var, og hvad jeg stod for, og de her ting her, ikke? Og siden hen som jeg har fået opgaver fra Sorø kommune, så er det også sådan, så kigger I hen mod mig og siger: DUKASKU, det ved vi godt, vi ved godt hvad Peter han står for, og det er sgu et rigtig stort stykke arbejde for billige penge, ikke? Og så er det den vej vi går ikke? (Griner) Om der kunne laves noget andet, eller på en anden måde jeg er kun jeg er også tilhænger af, at nu, det hele det ændrer sig jo her i år 2014, det nye tilsyns er det blevet delt op i regioner her, altså, og det er ikke den kommune hvor man bor i som fører tilsynet, men det sådan, det ved I alt om Hvor det bliver lagt hen.. jeg tror det er Holbæk? Ja, jeg er i Holbæk her. Holbæk de er fra Frederiksberg, der kommer ud og tjekker rundt, sådan der. Jo flere der kan komme ud og snakke med mig, og hilse på mig og alle de her ting her jeg vil hellere have det er kommunen der anbringer, der fører det dér tilsyn, fordi, altså Det giver måske mere mening? Det synes jeg. Der kommer et eller andet tilsyn, eller, som ikke har en skid med hvordan fanden jeg gør de her ting her. Jeg kan da også godt blive fanget på (mobiltelefon ringer), på med et eller andet med en ung som ligger og sover klokken elleve om formiddagen, eller sådan nogle ting dér. Det jo ikke det jeg siger i min brochure, det jo ikke det jeg gør, og sådan og sådan, men det store billede af det er der er noget jeg står inden for, eller DUKASKU, eller min personlige engagement eller konceptet det er jo meget meget mere end det, ikke? Men jeg kan godt lide den personlige tilsyn, og jo mere der kan komme jo federe er det. Jeg har ikke noget at skjule, jeg har ikke noget, nogen som helst ting.

66 De fleste unge fra almindelige familietilværelser flytter først hjemmefra når de er omkring 20 år, og der har de som regel stadig støtte fra deres netværk. Mener du at man burde rykke grænsen for efterværn til senere end det 18. år for unge som er anbragt, og som i mange tilfælde ikke har et netværk, at støtte sig op af. Jeg ved godt den er lang. (Griner) Forstod du den eller skal jeg sige det igen? Én gang til. Altså de fleste unge fra sådan almindelige tilværelser, de flytter jo først hjemmefra når de er omkring de 20 år. Synes du så at man burde rykke efterværns grænsen til udover det 18. år, hvor man har det nu, fordi de jo har været, de fleste har været anbragt, og de ikke har noget netværk at støtte sig op af, mange af dem har ikke altså til senere, end der hvor man sidder som 17½, og så siger: nå, okay så Om man skal sige, at der skal være efterværn altså efterværn det kører jo fra det 18. til det 23. år, ikke? Om man burde se på det senere, så det faktisk er sådan, at man først skulle kigge på, at det hele, altså de skulle være der, og så først se på efterværn når de blev 20, eller synes du sådan det, som det er nu, at man ser på det der? Det jeg oplever det er jo, at jeg ser jo, at tidligere vil de jo gerne væk fra et opholdssted når de er 16, 17 år gamle, og er inde under det her med, at der er en der sørger for, at man skal op og i bad klokken syv om morgenen. Du skal have slukket lyset inde på dit værelse klokken ti tredive. Du skal alle de her ting her. Det tror jeg rigtig mange teenagere har svært ved. Det har vi også selv med vores forældre, og de her ting her, men når det er på en institution hvor du føler at der er nogen, ikke? Og så skal du ned i spasser bussen dér, og køres af sted, ikke? Og de føler der bliver fokuseret på dem, og man ikke er en del af det andet. Jeg tror faktisk, at jeg synes det skulle være tidligere, at man kom ud og bo i sådan noget som det her, fordi det er jo også det jeg møder nu. Jeg kan se, at de er 16, 17 år, men de kan ikke bo på en institution. De skal ud og have noget andet. Man kan ikke placere dem ude på en institution. Det føles som en straf for dem. Det føles som en fængselsting. De skal ud hvor der er noget mere åbenhed, noget mere personligt, noget mere lokalt netværk, og sådan nogle ting dér, der kan føre op om dem, ikke? Jeg synes fandeme enhver by burde have sådan et sted her hvor der var 10, 15 unge der var tilknyttet, og nogle voksne som kendte dem der sad nede i Fakta eller nede i Brugsen, eller hej, og det er blikkenslageren, du skal lige her over, og maleren, jeg har lige en der skal i praktik hos dig i næste uge, og sådan nogle ting, dér. Så tror jeg man ville nå meget meget længere. Men helt klart, de slet ikke modne, eller klar nok endnu. Dem jeg har nu der er 20 år eller 21 år nu, de er jo ikke andet end 16, 17 år inde i hovedet, hvis de er det? Altså, og de er først lige kommet i gang. Jeg kan også blive bange for, at ved det 23. år, der er de sgu ikke engang klar til at stå på egne ben, og kommunen og det her, man er lidt bange for, rent økonomisk, det her med efterværn, og sådan nogle ting, arh man kan ikke. De vil helst hurtigst mulig sige: nu går du fra den ene kasse, ikke? Og en der måske, en ung der Ja går fra voksen så... eller fra ung til, nu går du til voksen? Bare [pff] Ja, og det forstår jeg ikke, når der er blevet brugt.. man har været anbragt siden man var seks år gammel. Der er blevet brugt 15 millioner på en ung, og når han så flytter fra det opholdssted, eller bliver 18 år gammel, og de siger: nu kan du godt gå ud og klare dig selv

67 her. Vi sætter dig ned her. Du kan få kontanthjælp og hele lortet mand, og så sidder der en ung der, der har været vant til, at tøjet er blevet vasket, der har stået en pædagog og fortalt sådan og sådan, og hele dagen, den har været fuldstændig struktureret, og det der til bare [puf] ingenting! Se at kom i gang med en uddannelse! Eller: tag ned på jobcenteret og søg job. Det kan de ikke, og der skal de have den hjælp og støtte, og det kan godt være det starter som 16-årig, at de allerede der faktisk, skulle begynde når de, eller 17 år, starter på noget handelsskole, et eller andet. Har sådan en tilknytning som de har til her, ikke? Fordi de får stadigvæk den der støtte og opbakning, samtidig med, at den skulle nok rykkes til, altså, 25 eller 23. Men kommunerne og sagsbehandlerne skal ikke være så bange for, at give denne her efterværn her, og der tror jeg man skal finde ud af en eller anden måde, at det økonomiske er delt op. Om det så er staten der går ud og laver nogle store pengepuljer der siger: efter det 18. år der er det nogle andre kasser der betaler for de her ting her. Et eller andet. Det skal ikke være kommunen der tænker: nej, for helvede! Fem år endnu, med, til, et eller andet beløb, ikke? Vi fandt jo så ud af at, vi troede jo også det var sådan noget man blev 18, og så var det bare: hej hej! Hvor hun så sagde, at hvis de følte der ikke var noget at gøre, var det nytteløst at give dem efterværn, og så var der åbenbart bedre tilbud i beskæftigelsesafsnittet. Det kan også godt være? Det vidste jeg ikke. Så vi var sådan lidt: nå? Altså, vi troede bare at det var hej hej og farvel, ikke? Men netop også ham vi skal snakke med, en udsat ung, han har været på opholdssted fra han var 13 til 18, ikke? Og han blev placeret i en lejlighed, du ved, og så har jeg spurgt ham sådan: var der ikke ligesom, nogle der holdte øje med dig, eller du kunne ringe til, og han kan ikke huske noget. Han kan bare huske der kom en eller anden fra det der opholdssted hver anden uge med noget mad til ham, du ved? Om det er noget han har gjort af fri vilje eller, det ved jeg jo så ikke? Fordi han måske har tænkt, at han har været lidt ligesom dig, og sådan lidt: jamen, et eller andet må jeg jo gøre, ikke? Jo. Men det holder jo heller ikke en skid, jo. Det rykker ikke nogen som helst steder. Det er også derfor jeg tror man overordnet skulle tænke: for helvede, altså. Det er også derfor det her koncept som jeg har lavet, det er så vellykket. Det er en succes, fordi, at, jamen, altså. Det er selvfølgelig også på bekostning af nogle ting. Det kræver nogen, noget af min kone og mine børn, og sådan nogle ting der, altså. Førhen der havde min kone, hun havde en klinik herinde, med fysioterapeut og akupunktur og sådan nogle ting dér, ikke? Men hendes kunder de kom jo der fra klokken 14 til klokken 17, 18 stykker, ikke? Og det er lige der hvor drengene kommer hjem her. Så smuttede jeg, og så sad der lige pludselig vores to egne piger her, og sagde: hvad med aftensmad? Hvad med det der? Jamen for helvede, jeg bliver lige nødt til at køre ned i huset, ikke? Og jeg skal lige ned til, og der kommer lige, ikke? Vi skal lige over og træne, og jeg skal lige sådan og sådan, ikke? Så nu hun stoppet der inde, og så er hun kommet ind og hjælpe mig med statusrapporter, og det økonomiske og alt det der. For det er også en stor del af det jo. For fanden da! Og det er ikke det jeg er det skarpeste til, men jeg skal jo aflevere statusrapporter, og der skal være regnskaber der skal laves på det hele, ikke?... Hvad fanden var spørgsmålet egentlig? Det kan jeg ikke huske? Det kan jeg heller ikke huske? Har du ikke svaret tror jeg?

68 Hvordan forbereder I den unge, inden endt anbringelse? Altså inden han når han stopper her? Det ved jeg ikke endnu! Det jo sådan set hele dit arbejde. Det tænker jeg også lidt. Jaaa Hvad er det I vil have ud af det her for, at de skal når de er færdige her? Når de er færdige her, så vil jeg have, at enten at de er færdige med en uddannelse Altså drømmescenariet. Jeg ved selvfølgelig godt at det ikke altid Ja, jamen de skal være i gang jo. Jeg vil have at de skal være i gang med et eller andet jo, ikke? og vi skal finde ud af hvad vej det er. Om det så de skal have deres 9. klasse, jamen så starter vi der, og så, er det pædagog, ikke? der er nogen der læser til pædagog, ikke? Der er også en der læser til procesoperatør mand, ikke? Det jo kræftedme fint mand! Og så er der en der skal være gravmand, ikke? Han skal være maskinfører, ikke? Han elsker og køre maskiner og alle de her ting her, ikke? Det er den vej han skal. Hvor længe kan de blive her, egentlig? Er der en eller anden grænse, eller er det bare? Det er til deres 23. år, jo ikke? Nå, så det er bare efterværns? Ja og så, men altså, jeg tror man kan søge om det ene, og søge om det andet, og sådan nogle ting der. Men altså, det 23. år. Der håber jeg også at, de fleste af dem vil jeg da håbe er klar før, ikke? Altså at de er klar med en uddannelse, og at de er klar til at skal kunne bo selv, og betale deres husleje selv, og har en god lærlingeløn på en 10, 12000 om måneden, og jamen, så skal de jo videre. Det er jo målet med det. Jo før jo bedre, og sådan nogen ting der. Jeg tror bare aldrig nogensinde, hverken den ene eller den anden vej, at vi kan slippe den relation, eller den tilknytning de har fået her til. Sådan som jeg også gør med de unge her, så ved jeg det er jo for resten af livet, at de er her. Det kan jeg jo se med vores plejedatter, ikke? Det er 10 år siden. Det er den tilknytning hun har, det er det her, ikke? Med de andre, ikke, som jeg har haft indover opholdsstedet dem der og der var, opholdsstedet der prøver jeg at gøre det så personligt som muligt, ikke? Men der har også været nogen der har været igennem maskineriet, ikke, og så videre, og alle de her ting, ikke? Alle dem som er her i DUKASKU, det jo kun lige 1 år 1½ år gammelt det her DUKASKU her, ikke? Nå, så der er ikke sendt nogen ud endnu, nej? Men der ved jeg, det kan jeg jo mærke nu, jeg ved godt at den tilknytning, det kan jeg jo se når, det også alt når de skal holde fødselsdag, eller der skal gøres et eller andet, eller de skal vi skal med op til forældrekomsammen, eller man skal et eller andet, så er det jo mig der er der oppe til det, ikke? Så det ved jeg, det er for resten af livet, at de bliver ved med at komme og ringe, og gøre, det gør de jo allerede, så

69 Vi har jo også netop valgt at sætte vores fokus på opholdssteder fordi vi tænkte, at unge som er anbragt i plejefamilie får den der reserveforældre i en plejefamilie, ikke? og det er jo, kan man sige, det er lidt det samme Hvor det ikke er alle steder på opholdssteder får den Tilknytning som I for eksempel gør her, jo ikke? Altså at der ikke er hver pædagog der tager over for næste.. altså de ser 7 pædagoger om dagen, ikke? Men det er også igen, ligeså snart der er penge ind over, ligeså snart der er mennesker ind over, og sådan noget, så kan der altså også godt være noget lort, fordi, det er også rigtigt, altså, jeg synes plejefamilie konceptet det er skide godt. Hvis det virker, ikke? Men der er altså også rigtig mange gange hvor det ikke virker. Man ser jo børn som er blevet adopteret, som bliver misrøgtet i den familie der har adopteret dem, ikke? Man ser plejefamilier som ikke ser de (uforståeligt), det jo en vanskelig opgave og tage, og være plejeforældre, og jeg kan da se med vores plejedatter dér, da vi havde hende, selvom vi gjorde alt hvad vi kunne, og åbnede op, og alt det der. Er du sindssyg mand! Altså var vi blevet spurgt efterfølgende om vi ville gøre det igen, så det helt sikkert, det ville vi ikke. Altså. Det har været en rigtig stor opgave? Det var en rigtig, rigtig stor opgave, og det var på, altså, det var lige da vi selv begyndte at få vores egne børn, og sådan nogen ting dér. Er du sindssyg mand. Men altså igen der stod kommunen også og sagde: jamen enten så tager I hende, eller også smider vi hende på gaden. Og vi havde fået den der tilknytning til hende i hendes praktik, ikke? Så hun flyttede faktisk ind, vi boede i en 1-værelses lejlighed i Roskilde, der flyttede hun ind på sofaen. Slag i slag der, ikke? men, for helvede! Og det havde altså, hun fyldte så meget. Det var nærmest sådan så, min kone hun, når hun lå med de små piger, når hun så kom ind i lokalet var hun nødt til, at lægge den lille fra sig, fordi hun sugede så meget energi ud af hende, det plejebarn der, ikke? Så derfor, jeg tror også der er nogen plejeforældre der smider håndklædet i ringet, ikke? og så går tingene bare deres gang, og så får de en betaling for det, ikke? og det er også en god betaling, hvis du ikke laver en skid for det. Altså, man kan sige, vi fik 25.000 om måneden for Sofie dér, ikke? Er du sindssyg, men det var ikke pengene. Vi kunne have fået 50.000 eller 100.000 og alt mulig, vi havde sagt nej, hvis det rigtig for man var så personlig engageret i det, ikke? Fordi hold kæft det var det var ved at koste rigtig mange ting, ikke? Men den dag i dag er det selvfølgelig fedt nok, ikke? altså, vi har en dejlig plejedatter her nu, hun er fængselsbetjent inde i Vester fængsel, ikke (griner). Ja, så I har jo gjort noget godt, må man sige. Hvor hendes far nok har siddet flere gange end (griner) Mener du, at med den lovgivning vi har i dag omkring unge og efterværn, at vi får hjulpet de unge der har behov for støtte? Det er vel ikke med henblik på at de så er her? Kan man sige. Det vel mere bare generelt, ikke? Det ved jeg ikke Jamen det også fordi du er lidt ude i byen. Ser du nogen som hvor man tænker

70 Ja, det synes jeg, det synes jeg altid Der er et, altså også det der med, hvad siger du til, at de ligesom kan sige nej til efterværn? Altså at man kan, efter lovgivningen takke nej til det? Ja, den unge? Jamen, det er det igen. Der er nogen der kan hjælpes, og der er nogen som vil hjælpes, og så der dem som er ligeglade eller er så skadet så man ikke kan hjælpe dem, og der ved jeg ikke om man skal finde på noget der skal måske være nogen, nogen helt andre alternativer, og jeg tror ikke det er på et skib i det caribiske hav, hvis at det nødvendigvis er det der fungerer, eller, jeg har også haft nogen herinde over jo, som det ikke har været det, de skulle her. Der har de haft et massivt et misbrug, og for tidligt skadet, og for at kunne fungere i det. Og det er også unge mennesker, som jeg har haft meget med at gøre i flere år, så det er fandeme hårdt, ikke? Men.. Og ikke at kunne hjælpe, og man ved altså det, ville ikke rykke noget? Ja, og så er det mor man prøver på at hjælpe, ikke? og så prøver man, fordi, at moderen betyder rigtig meget for den person, men og det kan da også, ja og det kan også godt være man vil, men kan ikke, ikke? og det er der nogen der er så tabte, og der tror jeg også bare, de skal bare være på kontanthjælp, og så er det altså dem dér der kommer til at sidde på sofaen, eller på bænken og drikke, og overtage pladsen for deres mor eller hvad det nu er, ikke? Jo. Hvornår mener du, at den unge er selvstændig nok til at klare sig selv, og dermed forlade institutionen, opholds, botrænigsstedet (griner). Jamen, det er man aldrig, jo. Altså, jeg har jo stadigvæk en tilknytning til min mor og far. De ser stadig op til mig omkring hvis det er noget med arbejde, eller, og omvendt, jeg vil også godt gøre min mor og far stolte omkring hvad jeg arbejder med nu, eller et eller andet, ikke? jeg er 45 år gammel ikke, altså? Men, det tror jeg aldrig slipper? Det tror jeg heller ikke det gør med dem her? Nej, men jeg tænkte mere på, ja, hvornår mener du at de, altså I har lært dem nok til, hvordan handle man ind? Hvordan passer man sit arbejde? Hvordan regninger skal betales og sådan noget? Hvornår, altså er det dér I tænker: så behøves du ikke og være vi kan ikke rykke noget mere, fordi? Det ved jeg ikke? Jeg, igen, så er jeg jo også 45 år gammel, jeg kan jo ikke finde ud at betale regningerne stadigvæk, altså, det Det klarer Betalingsservice (griner) Ja, det er det! (griner) Men der er rigtig mange ting her i livet, som nogen af dem det kan jeg også se, jeg har nogen drenge som de kan sgu godt finde ud af, at vaske deres tøj, og tage, svinge

71 støvsugeren når det er, ikke? Så er der andre, som ikke kan finde ud af at vaske deres tøj og støvsuge, men de har styr på deres økonomi. Men ham der har styr på at gøre rent, eller hygiejnen, har ikke styr på økonomien, altså. Det er mange forskellige ting, og vores mål er da helt klart, at få, at de kan bo selv, have styr på deres økonomi, altså sådan så pengene rækker til sidst på måneden, også ikke? Det ved jeg sgu ikke om den gør for nogen som helst? (Griner) Nej det tror jeg ikke? Altså når jeg tænker på hvad vi gjorde de sidste 14 dage på måneden, så var det flasker for alt det der man havde haft dukket de første 14 dage, altså. Jamen det er det det er, altså, de skal være, altså og igen, så er det også helhedsorienteret det her, ikke? det er at vi skal have fritidsdelen med, vi skal have netværksdelen med, vi skal have arbejdsdelen med, vi skal have bo delen med, ikke? og når de ting er gået op, at man har et velværd som det kan være med sport, eller det kan være med læreplads, det kan være socialt. Har man lavet nogen andre ting, så kommer det helt af sig selv, det andet dér. Men det er det, mange af, alle de unge, faktisk størstedelen, 80 procent af de unge vi har, dem har vi taget ud af et miljø, og det netværk de havde dér. For det er det der har gjort lortet for dem, ikke? og ligeså snart vi får dem væk fra det, og de får nogen andre ting, som kan erstatte enten hashen eller Lige præcis, vise dem, at der er faktisk en anden vej? Yes! Men, og igen, det skal være dem selv der vil det, ikke? og nogen siger: jeg vil rigtig rigtig gerne det der, men de kan ikke, fordi du er for skadet, eller for misbruger agtig, eller det er i dine gener, ikke? og så er der dem som, heldigvis mange af dem her der siger: nu har jeg altså nu er timeglasset ved at være rendt helt ned, ikke?og jeg er ved at blive 18 år gammel, og nu vil jeg fandeme godt have den her undervisning, i stedet for at lave ballade med pædagogerne, i stedet for at sige: fuck jer, og det gider jeg sgu ikke og lave, og alle de her ting, ikke? og hvis der så er nogen rundt omkring dem der så siger: det sgu okay at være på 5. klasses niveau. Det er der du skal samles op. Lad os starte der, ikke? det er der de er blevet mødt med fuck det gider jeg ikke Nu ved jeg godt du ikke har haft erfaring her, men hvis vi nu tager det fra det andet opholdssted du har været medejer af, er der så nogen unge der ligesom har været ovre og sige til dig: ved du hvad, jeg føler mig sgu klar nu. Nu vil jeg gerne ud og bo for mig selv? Hvad har du så lagt vægt på, at der har været, om han kan komme ud og? Jeg har aldrig oplevet nogen Eller er det sådan, har der været nogen, du kan ikke finde ud af at gøre rent? Der er ikke nogen og der For de skal jo komme videre på et eller andet tidspunkt. De kan jo ikke blive ved at være under Der er alt for stort et skridt fra, at du har boet på et opholdssted indtil du var 17, 18 år gammel, og så flytter du ud i din egen bolig jo, og der er nogen der siger: jamen han er klar nu. Det ved man ikke en skid om jo, og der skal man lave nogen udslusningsdele, eller så ryger det over i en anden afdeling hvor nu skal du sgu selv stå for mad, og alle de her ting her, og det skulle der være på opholdsstederne. Alle opholdssteder skulle have en

72 udslusningsdel hvor, at og så ville der være et almindeligt ryk, skift i det der, ikke? så du havde 3 udslusningskasser for eksempel. Ligesom når du kommer ud af fængslet, har de så ikke også sådan noget, ikke? Og der skulle det tror jeg. Det skulle være obligatorisk, at man havde det. Fordi der er ikke nogen overhoved der kan gå fra, at enten at have boet hos deres mor og far hele deres liv, og så stå i deres egen lejlighed, og så vide hvordan fanden det hele det foregår, eller, du har boet på et opholdssted hele dit liv, og så ikke ved hvad fanden det er der foregår. Det vi gør hjemme i der gør vi sådan her jo, ikke? (Peger på tavle på væggen, hvor der står hvem der skal gøre hvad i løbet af dagen (madlavning, oprydning osv.)) det er det mine børn de lærer, jamen du skal have dine lommepenge, så skal du skal hænge tøj op, du skal lave mad om onsdagen, du skal rydde op på værelset, du skal sådan og sådan, ikke, altså? Det jo det vi gør i familier og sådan nogen ting. Det er at yde for at nyde og alt det her, ikke? Det får de jo ikke på opholdsstederne. Der er det jo meget mere institutionspræget, ikke? og straf agtigt, og så får du computerkarantæne, og så får du alle de her ting her, ikke? hvor det ikke er personligt, ikke? og det, ja. Jeg tænkte også lidt, er det ikke også det vigtige er måske ikke at de kan gøre rent og vaske tøj, måske er det vigtige, at de kan spørge om hjælp? Det virker som om du går meget op i alle de der normale værdier, ikke? at give som forældre giver deres børn, ikke? og måske og forberede dem på at: det kan godt være jeg ikke kan klare mig selv, men så kan jeg i hvert fald spørge om hjælp, ikke? Ja, og det de erfaringer vi gør os nu det er jo jeg tror et eller andet sted jo, at fordi jeg gør så og så mange ting, så forventer jeg også at de krav jeg sætter med, at gøre værelset rent, eller gøre, tage tallerken ud, eller støvsuge en gang om ugen, og sådan nogen ting dér, det behøver jeg ikke at ska skematisere og sådan nogen ting dér, men det gør jeg. Unge mennesker de trækker den bare, så lang tid de kan, og det ved jeg, det er ikke fordi de er institutionsbørn eller noget som helst. Heldigvis ser man også de unge mennesker, om det er ens nevøer eller om det er ens venners 18-årige teenage dreng dér, ikke? eller pige. De er nogen svin, i hvert fald drengene, og sådan nogen ting dér, ikke? og de får ligger underhylerne ude midt på gangen, og får ikke taget tallerknen ud, og sådan nogen dér, og det gør de her unge her også. Dem som ikke har det med på rygraden. Ikke? og så udskyder de tingene, og alt det her, ikke? så ligeså vel, og det er også derfor, at jeg er jo meget imod det her med at ska have skemaer og alle de her ting her, men det har man også hjemme i almindelige familier, fordi at for helvede! De får ikke støvsuget en gang om ugen, vel? De får støvsuget når jeg kommer ned og siger: nu skal der kraftedme støvsuges mand, altså helt ærlig mand! Det kan jeg sgu ikke ja selvfølgelig! Vi ved også! Ja, vi snakkede også om det i går [blblblblb] ikke? og så gør de det. Hvad er din holdning til, at udsatte unge kan takke nej til forvaltningens afgørelse om efterværn? Nå, det har du spurgt om, ikke, eller hvad? Ja og gør man noget for at ændre den unges holdning og motivation? Men jo det er rigtig, du har jo lidt svaret på det, så ved ikke om vi skal tage det sidste? Jeg synes vi skal tage Vi spurgte i hvert fald.

73 Helt klart. Hvordan ser det ideelle efterværn ud, baseret på dine erfaringer? Det er det her koncept her, som jeg har her. Det er det ideelle efterværn. Det er hvor man man bliver nødt til at være personlig i det. Man bliver nødt til, at skulle åbne op for sig selv, sin familie. Man bliver nødt til at gøre det lokalt. Det her ville jeg ikke kunne gøre hvis jeg havde, skulle køre 15 kilometer for, at komme ud til de her drenge her, eller et eller andet, at de boede i nogle huse. Det kan ikke gøres ved, at der bare er et tilsyn der kommer og spiser en pizza, og drikker en sodavand og siger: nu skal vi lige have vasket tøj. Det skal være sådan hvor at jeg kommer ned, og så kan de se at jeg er skuffet over, at der ikke er blevet gjort rent, eller de kan se, at vi havde nogle aftaler om, at det skulle gøres sådan og sådan, ikke? at og så, et netværk, det er jo mit netværk, ligesom folk der bor hjemme, og har, så har deres forældre et netværk, eller de har en vennekreds som har et netværk, som har et malerfirma, eller tømrerfirma. Jeg kender en inden for shipping området eller de har et helt andet netværk, og, der kan hjælpe dem igennem, og det har ingen af de her, der unge som har brug for et efterværn, det er netop, at de ikke har et netværk overhoved, og Det er også det vi har meget fokus på, ikke? Ja, og det er der, når de bliver placeret her, så er det jo min familie. Det er min brors VVS firma, det er Mortens far som har cykelsmeden her oppe. Det er maleren som er min nabo her inde, ikke? Det er, det er alle dem jeg trækker på, og så er der alle dem fra fodboldklubben som vi kender, ikke? eller jiu-jitsu eller, ikke? Så uanset hvor vi kommer hen hernede i byen her, så ved de, alle i byen her også når de ser, nåå det er en af Peters drenge det der, ikke? det er en af Mortens drenge det der, ikke? eller vi kommer også nede i bybilledet og handler ind, og alle de her ting, eller frisøren, eller hvor fanden det er henne, ikke? Så det, derfor har de også et eller andet med, at de opfører sig pænt hernede, fordi de ved godt, at vi er kendt i hele byen, og berygtet i hele byen. Vi kender også badass erne, og alle. Så, du kan ikke komme nogen steder, altså. Jeg hilser også på ham der, står og snakker med ham der har tatoveringerne i hele ansigtet her nede i byen og sådan nogen ting der, ikke? Og siger: hvad så Chresten, hvad fanden, og hvordan og hvorledes, ikke? Og så kan de så se, at han er pisse ked af, at han har fået lavet de der tatoveringer i ansigtet, ikke? Men det gjorde han for en 7, 8 år siden, ikke? hvor det var skide smart, ikke? og han var 17 år gammel, og alle de der ting dér ikke? Nu er det noget rigtig lort ikke, men og sådan ser de jo, ikke? om det er Mujafaen nede, der klipper os her nede i forretningen, ikke? Jamen jeg må fandeme ind og sige hej til Ossain og sådan og sådan ikke? Så det er det der lokale, og pigerne dernede i Super Brugsen der nede, ikke? De står og smiler, og det er jo døtrene til alle mine venner her, ikke, og jeg siger: der holder du kraftedme snitterne væk fra (Griner) Jeg er fadder til hende der, ikke? Så det der netværk, hele det der netværk, også med at kende så mange, det er også det du siger med, at det hjælper de unge vi kan lige snakke med ham der smeden, du ku godt tænke dig noget smedearbejde. Du ku godt tænke dig at være maler, jamen jeg

74 kender sgu da lige en, altså her nede på hjørnet, eller et eller andet, ikke? Og det jo også netværk, jo. Og min gode ven her ovre som er vild med hurtige biler, og gravemaskiner og alle de der ting og sager der ikke? Så har jeg en dreng, fra Sorø af dér, som elsker gravemaskiner og fart biler og sådan nogen ting dér, han har været ovre og hjælpe ham der ovre. Så gav han ham sådan en tur dér op til Sverige, hvor bare de to kørte af sted, sammen med en hel flok andre drenge, op på nogle lukkede baner oppe i Sverige, hvor de lå og kørte rally, og sådan nogen ting dér, og det er ikke noget jeg har arrangeret, eller gjort noget om, eller sagt eller det ene eller det andet, ikke? Det er bare noget som, det her netværk jeg har, gør med de her unge, ikke? Der er det de siger: ej! For fanden da, vi skal have ryddet hele det der lort i haven dér. Tror du der er nogen af dine drenge der har lyst til at tjene en skilling der, eller sådan nogen ting, ikke? Så kan jeg sige: Frank han siger om, ja for fanden da, eller også får de selv fat i dem, eller gør et eller andet, ikke? For de er jo også her når jeg har venner på besøg, eller sidder og får et glas rødvin eller et eller andet, ikke? Og så kommer drengene ned, eller nogen kommer ned oppe fra centeret eller, det er det. Så får du også skabt et større netværk. De lærer hinanden at kende, og Det er det. Det er en af Peters drenge. Lige præcis, og det er ikke, der behøver jeg jo ikke at være en del af det der. Jeg kommer ikke kørende i som i en eller anden bus dér eller de tager mine piger ned til skolen, eller mine piger de render over i huset dér, når de er nede til badminton eller gymnastik, eller, i den dur dér. Det er jo bare ligesom man gør i en helt almindelig familie, ikke? Jo. Og der er det jo også at kende nogen, som kender nogen, og kan du ikke lige hjælpe? Og sådan er det jo også. Så det mener jeg, at det er det man sku kunne det koncept her, skulle man drage ud i, alle vegne. Tror du det kunne fungere hvis man var kvinde? Overfor sådan nogen drenge? Jeg har lige. Jeg havde en pige her i går, faktisk, der var til noget jobsamtale. En 24-årig pædagog studerende, pige, og drengene tænker selvfølgelig: oh, yes mand, store patter, og det ene og det andet dér, og nej det er overhoved ikke det er overhoved ikke sådan det er tiltænkt, ikke? og det er ikke en rengøringsdame der kommer ind, vel, eller noget som helst, vel? Men det fordi det er en pige som, Morten han arbejder oppe på en specialskole også, og der har hun været i praktik oppe. Enten har man det her i sig, altså det her med at kunne lave relationer til denne her type unge, eller man har et eller andet med i bagagen, som gør det, og der er rigtig mange pædagoger som har det, men der er edermame også rigtig mange pædagoger, som ikke har det, altså. Det er de menneskelige egenskaber man skal kigge på når man skal se på det her, ikke? og det havde hun, eller det har hun, og så skal hun også

75 være en del af det her, ikke? Men jeg har ikke sådan så jeg kan sige: jamen du er ansat fra klokken 16 til 21. Det findes jo ikke i det her koncept her jeg har jo. Der er ikke nogen arbejdstider på den måde. Så det er også lige at finde ud af hvordan fanden. Nu skal hun introduceres, nu har vi noget fælles spisning her på tirsdag hvor alle de, hvor DUKASKU de er sammen, og spiser og sådan nogen ting dér, ikke? Men det er også meget forskelligt, hvor meget de har med hinanden at gøre. Det er helt op til dem selv jo. De har os som omdrejningspunktet, ikke? men nogen har meget på kryds og tværs, og nogen har ikke så meget, og nogen har kærester og nogen har forskellige ting. Bilag 4 Interviewguide tidligere anbragt på opholdssted og transskription 1. Kan du beskrive forløbet fra anbringelsen startede? a. Opfølgende spørgsmål b. Kan du beskrive en typisk hverdag på opholdsstedet? c. Følte du at opholdsstedet gav dig nogle værktøjer til, hvordan du skulle klare dig selv efter opholdet på opholdsstedet? 2. Følte du dig tilstrækkeligt informeret om dine rettigheder i forhold til muligheden for efterværn? 3. Ifølge loven skal der laves en handleplan ½ år før det fyldte 18. år, som skal indeholde en afgørelse om hvorvidt der skal gives efterværn, og hvis ikke, hvad der så er aftalt i samråd med den unge. Kan du beskrive hvordan det forløb i dit tilfælde? a. Følte du dig inddraget i beslutningen om dit videre forløb? b. Fik du bevilget efterværn? Hvis nej Hvilken forskel tror du det kunne have gjort, hvis du havde fået efterværn? c. Hvis du havde fået bevilget efterværn, ville du så have takket nej? Hvis ja hvorfor? d. Kunne du dengang finde på at lyve omkring hvordan du havde det for, at slippe for at være under kommunens opsyn? e. Hvad er dine tanker omkring, at unge har mulighed for at takke nej til efterværn? 4. Fik du nogen form for praktisk hjælp til flytningen fra opholdsstedet/kommunen, eks. økonomisk hjælp til møbler/indskud eller andet? a. Blev du gjort opmærksom på, at du kunne søge økonomisk hjælp? b. Kan du beskrive hvordan du oplevede det at flytte for dig selv? c. Var der økonomiske, personlige eller sociale udfordringer i forbindelse med at bo for dig selv? 5. Kan du beskrive din dagligdag efter du flyttede fra opholdsstedet? a. Havde du en kontaktperson, eller en person som holdte kontakten til dig, udover din familie? b. Hvis nej manglede du en kontaktperson? c. Følte du dig tilstrækkeligt informeret om dine rettigheder? 6. Hvad bestod din indtægt af efter at du flyttede for dig selv (SU, kontanthjælp)? a. Startede du i uddannelse/job? 7. Kan du beskrive overgangen fra da du forlod opholdsstedet til at skulle klare dig selv? 8. Hvilken betydning har dit netværk haft? 9. Bevarede du kontakten til personalet på opholdsstedet efter du flyttede?

76 Kan du beskrive forløbet fra da anbringelsen startede? Fra hvad mener du? Fra da du sådan Jeg jo ikke jeg kan ikke huske så meget fra selve altså jeg kan bare huske, altså jeg har fået at vide af dig (Kaspers mor) at jeg har sagt, at jeg gerne ville sådan et sted hen, altså, men jeg kan jo Må jeg kommentere? Ja ja. Altså, vi tænkte at du nok kunne huske det bedre end Ja, det jo derfor vi har fået dig med (griner) Ja men hvad hedder det? Kasper havde set en tv udsendelse, og så havde han sagt: ej sådan et sted vil jeg da godt hen og bo, og ja, jeg syntes efterhånden altså, at det var den eneste løsning for vores familie, og gøre det sådan. Så jeg blev lidt glad da han sagde det, og grunden til at, det bliver jeg nødt til at sige i den her forbindelse, og grunden til, at jeg syntes det var den eneste løsning det var, fordi de socialrådgivere jeg snakkede med, de kunne ikke finde ud af at hjælpe os, altså (griner) det bliver jeg simpelthen nødt til at sige. Men hvad hedder det? Så blev det så, så kom Kasper med op at kigge på Møllestedet, hed det, og det var han faktisk meget begejstret for sådan Det var fordi man fik lommepenge (griner) Jaaa Jeg kan huske 200 kroner om ugen, oh yes! Ej, jeg var også rystet! (kan ikke høre hvad der bliver sagt, da alle taler) Så der havde ikke været noget med lommepenge, sådan store i hvert fald, det var meget lidt, hvis der faldt noget af. Ja, det er rigtigt. Så det var du meget fascineret af. Men så fik han lov til, det var, hvad hedder det? Det var fordi, da Kasper går ud, den sidste dag i skolen, der siger hans lærer til ham: nå dig, du behøver ikke have denne her med, fordi du kommer jo ikke tilbage når du kommer efter sommerferien, og det vil sige, det gik så op for os der, at nu har vi et problem, at Kasper er smidt ud af skolen, eller hvad han var, og derfor måtte vi handle lidt hurtigt, og

77 der valgte man så at tilbyde, at han kunne komme med på en ferie. Så kom du faktisk med på den der sommerferie, som de tog af sted på i en uge for sådan, at lære folk at kende, og det var en okay måde for dig. Du havde det fint med det, og du var ikke nervøs ved det, og selve anbringelsen det var i starten det var en frivillig anbringelse vil jeg sige, og ja jeg ved ikke hvordan fanden man skal om man kan huske noget fra det? Så det var jo jeg tror nok det var mig der oplevede det mest fordi, der er jo specielle typer, eller forskellige typer skal man så sige, på sådan nogen opholdssteder, og nogen, altså der var en der underholdte Kasper meget heftigt med, hvordan man kunne udnytte det sociale system for eksempel. Det gik meget hurtigt, og der var andre der snakkede om narko, og så en tredje der ej, men det var fuldstændig! Jeg var rystet. Jeg tænkte: hold da kæft, hvis det her går galt, så går det da galt. Det var i hvert fald mærkeligt fordi, jeg kom derop fordi jeg ikke kunne bo der hjemme, og så var det jo så, det var jo nærmest oplæring i at ryge hash og tage narko og Ja ja, det var det simpelthen. Men du sagde socialrådgiverne ikke altså, du kunne ikke rigtig de kunne ikke rigtig finde ud af hvad de skulle. Hvad var det de sagde til dig? Jamen, der, hvad hedder det? Der var sådan set ikke de kunne ikke give hjælp. Altså det vi havde hjælp for det var, at, hvad hedder det? Hans far og jeg, vi kunne ikke finde ud af, og, hvad hedder det? Handle sammen, og så, hvad hedder det? Havde Kaspers far han havde et alkohol problem på et tidspunkt, og det, det var sådan lidt svært, fordi det er jo svært at anerkende, at det er der, og når jeg nævnte det, så var det bare, så fik jeg faktisk at vide af socialrådgiverne, at: ej, men nu reagerer vi jo forskelligt, og, hvad hedder det? Han må have brug for det for, at komme af med sine ting, eller hvad det hedder, altså. Det måtte jo ligesom være hans måde at reagere på, og det blev jeg også ligesom nødt til at acceptere, og da det ligesom var det at få, og jeg ikke kunne se mig selv i skilsmissen, og skulle stå og hive og flå, altså ja. Så var det en mulighed, ikke, altså, fordi det var den der ville, og det tror jeg stadig på i dag, at det var den der gik mindst ud over dig, og som du fik mest ud af, altså det tror jeg stadig faktisk. Jeg kan tænke mange ting om Møllestedet, men de har fandeme også [Rømmer sig] Nej nej, men jeg synes de har lært dig rigtig mange gode ting Jo jo, jo jo. Om selvindsigt og sådan nogle ting der altså. Helt sikkert. Men jeg synes ikke socialrådgiverne var særlig det må jeg sgu indrømme. Obs på problemerne? Nej! Altså jeg opfattede at de var ligeså konfliktsky som din far egentlig var, altså hvor det var fordi de var bange for ham, altså Jesper han, han gør ikke noget, altså. Han er ikke et farligt menneske (griner) men han kan godt lyde meget Årh, det mener du alligevel?

78 (Griner) Han kan lyde meget, og så samtidig med at han lyder, så ser han også ud, ikke? Så når han ligesom markerer sig, så kan jeg måske godt forstå de kan blive forskrækket (griner) altså, det er slet ikke sådan, men det er jo bare ikke okay, altså. Jamen blev der lavet paragraf 50? En børnefaglig undersøgelse? Nej, det gjorde der ikke. Det skal man, ikke? Det gjorde der ikke når den blev bevilget. Så bliver det bevilget i stedet for. Nå? Altså man kan jo sige at de havde jo fat i os meget tidligt, fordi vi søgte rådgivning, altså, hvad hedder det? Nede i PPR, eller, ja der fik vi rådgivning på et tidspunkt men, ja og det er os, altså som voksne, der ikke kan finde ud af at bruge det formentligt? Den vil jeg godt på en eller anden måde, tage til mig, ikke? At det vi kunne ikke, altså, gøre det sammen. Kan du prøve og beskrive en typisk hverdag på opholdsstedet? Man stod op om morgenen, og eller (griner) man blev vækket om morgenen, og stod man ikke op til tiden, så blev man trukket i lommepenge (griner) så jeg blev trukket tit. Kom op i skole, som var oppe på første salen, de havde noget dagskole, som, ja, det var deroppe, og så, det ved jeg ikke? så var der en Henning, matematiklærer som også var guitarrist. Så spillede jeg meget guitar (griner), og så, det ved jeg ikke? Hvad så efter skole? Ikke så meget. Ja, så havde jeg hver tirsdag, havde jeg mad dag, hvor jeg sku lave mad, og ellers så var der sgu ikke så meget andet man lavede egentlig. Hver mandag sku man rydde op for at få sine lommepenge. Så man passer egentlig bare meget sig selv efter Det synes jeg. Det synes jeg jamen jeg kan huske lige da jeg var begyndt, der havde jeg en Susanne som kontaktperson, så hun snakkede sådan rimelig meget med mig. Men hun stoppede så, og så fik jeg så en anden som hed Samba som ham snakkede jeg sgu ikke rigtig med på noget tidspunkt, sådan lige. Ikke det vilde. Synes jeg ikke. Følte du så, at opholdsstedet det hjalp dig til, hvordan du sku komme videre, efter du havde, ligesom når man skal ligesom stoppe på opholdsstedet? Nej, det synes jeg ikke. Altså, gav dig råd til, for eksempel Nej, det synes jeg ikke.

79 hvordan man betaler regningerne nej? Jeg synes meget, da jeg ligesom blev 18 så var det: her! Der er en lejlighed. Du må have det. Du må have det godt og så farvel? Ja, jamen, og så var der Henning, jeg fandt aldrig helt rigtig ud af om han reelt blev betalt for det, eller om det var helt ham selv der var Nej, det fandt jeg heller aldrig rigtig ud af? Jeg tror lidt det var ham selv der mente, at han hver 14. dag sku komme med to Netto poser, fyldt med mad, til mig, og lige se om det gik fint. Hvem var Henning? Henning, jamen det var så min guitarlærer og matematiklærer. Okay, fra opholdsstedet? Okay. Eller, fra dagsskolen. Følte du dig tilstrækkeligt informeret i forhold til din mulighed for at få efterværn? (Griner) Ej, nej, det synes jeg sgu egentlig ikke (griner). Hvad siger du Anna? I så fald har jeg glemt det. Nej, nej, men det er jeg heller ikke imponeret over (griner) altså, tværtimod vil jeg sige, altså, faktisk tværtimod, fordi vi var jo fuldstændig så var vi ligesom efterladt. Kasper og jeg flyttede ud samtidig, sku jeg lige til at sige (griner). Det kan man godt sige, ikke? og jeg fik en lejlighed, og så var det vigtigt for mig, at jeg fik det der værelse hvor du kunne bo, og jeg kan huske jeg sagde til Kasper: jamen jeg får en lejlighed hvor der er et værelse, så du kan bare flytte ind til mig, og så kiggede han på mig: øh, det altså mange år siden vi har boet sammen. Jamen det er det, og men du kan jo have det, og vi behøvede jo ikke og have det sådan, egentlig, han ku bare gå og komme som han ville, hvis det er man havde aftaler. Men det havde du ikke lyst til, og jeg ku godt forstå det, det er slet ikke sådan. Ja, jeg havde også travlt med at sidde og ryge hash hver dag i halvandet år. Det fik du så i hvert fald.

80 Ja, jamen det Man skal ifølge loven lave en handleplan et halvt år før det fyldte 18. år, som skal indeholde en afgørelse om hvorvidt der skal gives efterværn, og hvis ikke, hvad der så er aftalt med den unge. Kan du beskrive hvordan dit hvordan det i dit tilfælde forløb? (Griner) Jeg husker det ikke som om der var noget forløb som sådan, altså, jeg husker det faktisk, sådan helt seriøst, så husker jeg det sådan, at der var en eller anden dag kom en, Lone Hansen tror jeg hun hed? kom hen og så sagde: øh, hey, Ølstykke kommune har ringet, og der er en lejlighed du skal ud og kigge på. Nå, jamen øh, så må vi jo hellere ud og kigge på den, og så Hvor gammel var du der? Jamen der har jeg så lige været, ja, 17 tror jeg nok? 17. Du røg ud da du var 18. Ja, du var nok 17½ så? Ja, ja. Det har været sådan noget der omkring. Det er rigtigt. Og så blev du ikke informeret mere om det? Det synes jeg ikke? Ikke sådan jeg husker det hvert fald (griner) Ej, vi havde nogle snakke om det. Vi havde nogle snakke om, hvor du gerne ville bo. Altså, det havde vi Ja, ja. Jer to, eller med Hvadbehager? Bare jer to, eller med, også Nej, også sammen med dem oppe på skolen. Men det var ikke noget sådan jamen jeg var ved at skide i bukserne over at han skulle flytte, fordi jeg tænkte: det kommer aldrig til at gå godt, men, er du fuldstændig rådden (hoster), og jeg ville have han skulle ud på den sønderjyske hede, hvor der ikke var nogen naboer (griner) ej, det mente jeg jo ikke, men altså (griner) helst, hvor der ikke var så mange mennesker. Det skulle helst være gamle mennesker så, ikke? (griner) Nej! Men, ja, summa summarum blev, at det ku nærmest kun være i

81 Ølstykke, altså du var jo fra Ølstykke, så vi behøvede ikke at have diskuteret det så meget kan man sige. Nej, men så kan jeg jo så spørge om du følte dig inddraget i beslutningen om, at du skulle flytte for dig selv følte du dig, at du var inddraget i det? Igen, det jo kræftedme 10 år siden mand, jeg kan jo ikke (griner). Det kan da godt være jeg har sagt ja fordi jeg bare gerne ville væk (griner). Det kan selvfølgelig godt være, ja. (Griner) Jeg forestiller mig det er sådan noget. Jeg ved heller ikke sådan, hvordan jeg tænker det? Fordi vi har jo altid snakket meget, og på den måde har vi snakket, men jeg tænker heller ikke at vi har siddet at du har fortalt, eller de har fortalt, eller jeg har deltaget i møder hvor vi har siddet sammen: og hvad har du så tænkt dig Kasper Nej, nej, nej, lige præcis...hvad skal du så når du kommer ud? Altså, det og det var bare sådan lidt, hvad kan man kalde det? Lidt hektisk. Du kom på den der, hvad hed den skole du kom på da du flyttede? Nå, produktionsskolen i Skibby? Ja, produktionsskole, ja. Over Broen. (Snak om private ting, interviewer og informant imellem, udeladt. Ikke relevant for emnet. Der er dog noget informanten ikke kan huske, og udtaler følgende til sidst:) Jeg har røget hash i 10 år, hvad kan jeg gøre? (Griner) Fik du bevilget efterværn? Hvis nej, hvilken forskel tror du det kunne have gjort, hvis du havde fået efterværn? Ved du hvad efterværn er? Er det ikke en eller anden person der kommer ud og ser hvordan det går eller? Nej, efterværn det er noget du får bevilget fordi, når man fylder 18 år, så, som sagt, så ryger du ud af systemet, så skal du klare dig selv, og hvis kommunen mener, at det kan man ikke, så kan man, når man er 17½ få bevilget efterværn. Så ligger du stadig under børn og unge, som du ville have gjort så ku du have blevet på et opholdssted for eksempel, ikke? Nå okay. Indtil du er 23.

82 Indtil du er 23 ja, for, at du ligesom ku blive mere parat. Parat til Det havde helt sikkert nok været en fed idé (griner) Så det følte du godt, at Jo. Jeg ved ikke om jeg følte det, jeg tror jeg føler det (griner). Ville du have sagt ja? Jamen jeg ved jo ikke om jeg ville have sagt ja dengang. Nej. Men nu, så det noget (griner) ja. Ja det rigtig. Jeg tror du ville have sagt ja. Jamen det kan godt være? Ej, det tror jeg faktisk, fordi du var altså dit selvværd var ikke særlig højt og sådan noget vel, så det var jo også ligesom det der spillede ind, på mange måder. Ja Så ved jeg ikke om vi skal tage de to? Jo! Kunne du dengang finde på at lyve omkring hvordan du havde det for, at slippe for kommunens opsyn? Altså, det opsyn der måske ikke var der så meget. Jeg har jo altid sagt jeg bare har det godt (griner). At hvad har du, undskyld? Har jeg ikke altid bare sagt, at jeg har det godt? Siddet og smilet? Jo. (Griner) Selvom det ikke var det du Ligesom du sagde, du vil bare væk, ikke? Tror du så ikke du havde sagt, eller du kunne have fundet på at lyve? Jo, det kunne jeg helt sikkert nok godt (griner)

83 Hver gang du havde været til samtaler, var det så sådan noget med: jamen har du det godt? Ja, ja, jeg har det super! Ja, jamen det ku jeg godt forestille mig, at jeg havde sagt. Jeg kan ikke huske det helt, vel? (griner) Nej nej. Men det er helt fint, du skal bare Altså det du kan huske det skal du og hvis du ikke kan huske det, må du bare sige hvad du tror det var, ikke? Hvad er dine tanker omkring, at unge har mulighed for at takke nej til efterværn? Det ved jeg ikke? (Alle griner) Det ved jeg ikke altså. Hvis der er nogen der kan se, at man burde få det, så burde man så ikke kunne sige nej? Tænker jeg. Spørgsmålet måske bare, det bliver meget presset ned over folk? Hvad fik du af hjælp til flytningen fra opholdsstedet/kommunen? For eksempel fik du økonomisk hjælp til møbler, indskud eller andet? (Griner) Det kan jeg faktisk ikke huske? Næ, ved du hvad, det sidder jeg også og tænker på. Det kan jeg faktisk heller ikke? Jeg kan huske da jeg flyttede op på opholdsstedet, der fik vi penge, hvor vi var ude i IKEA og købe alt ind. Jeg kan så ikke huske da jeg flyttede ud derfra? Du har garanteret fået noget? Jamen det.. jo, lige indskuddet, og sådan noget, det tror jeg blev betalt af kommunen, og sådan noget. Så jo, jeg må, jeg må have fået et eller andet? Du har fået noget. Hvad med møbler? Jamen det tror jeg det må jeg have fået? Jamen du havde jo møbler på Møllestedet, det var jo dine møbler, og dem fik du jo med. Ja, men hvor mange havde jeg tilbage? Hva? Hvor mange havde jeg tilbage?

84 Nu!? Nej, nej, hvor mange havde jeg tilbage? Nå! Ej, det ved jeg ikke? Men Nej, altså, jeg kan bare huske computerbordet jeg en eller anden dag smadrede, ikke? Sofie der havde låst sig inde, og mig der tænkte det eneste, den eneste grund til, mulighed jeg kan komme ind til hende det var, at bruge de der stænger der var i bordet til keyboardet. Så må jeg jo smadre bordet for, at tage de der stænger for at smadre hendes dør. Der er ingen andre muligheder der. Så er det nok et spørgsmål til dig, om du så blev opmærksom på, at man ku søge økonomisk hjælp til de ting? Nej! Det ikke, det er aldrig noget vi har gjort det i, altså, kan man sige (Griner) Vi klarer os selv! På en eller anden måde så har jeg nok haft det sådan altså hvis det nu havde været helt umuligt for os, så ville jeg ikke have været flov over, at gå op og spørge om hjælp, altså, det ville jeg ikke have gjort. Men jeg tror at Men der var ikke nogen der sagde det til dig? Jeg kan ikke det der jeg kan faktisk ikke huske det? Men jeg tror på, at de har, at de har snakket med dig om at ja os, de må vel også for fanden have sagt det til os, altså, at de har hørt, at der har været indskuddet, men du havde også selv lavet en opsparing. Det havde du også gjort af de der Ej, tror du jeg havde? Det var Kalle, kontormanden. Han havde hjulpet mig med det. Sådan der. Slap af Line (griner). Altså, man får rigtig meget, det gjorde man dengang. Jeg var rystet, fordi man får mange penge, ikke, altså, til at leve for, og jeg mener Jeg fik 200 kroner om ugen, og 500 om måneden til tøj, ikke? Ja, det var sådan et eller andet. Jeg var rystet. Jeg tænkte: hold da kæft mand. Jeg ved godt, at du tænker, det ikke så meget, ikke altså? (Alle griner) Men altså det jo også fordi, man giver jo folk et forbrug. Når man når man får de der penge, ikke? Kasper han kørte, selvom det ikke var sådan helt 100 bevidst oppe i hans hoved, så var det sådan, at touretten den reagerede på de der på den der økonomi åbenbart, fordi når han havde penge, så smadrede han en dør eller tre. Så gik han i afbetalingsmode, fordi han sku betale de der døre han smadrede, og så, hvad hedder det? Så klarede han det egentlig okay, og så blev der og så

85 var der penge igen, og så smadrede han døren. Ej, men det var meget, meget sådan for (uforståeligt) sagt, ikke? men ja Kan du prøve at beskrive, hvordan du oplevede det at flytte for dig selv? Jeg tror egentlig i bund og grund jeg var meget lykkelig for, at jeg kunne sidde og ryge hash hver dag (griner lidt). Det tror jeg egentlig jeg var. Meget lykkelig for, at jeg havde Bjarne boende 500 meter fra mig, så jeg kunne gå ind og klodse hash hos ham. Bjarne? Bjarne! Eeej, han er død (sekundær interviewer kender pågælende). Ja, det ved jeg. Kan du slet ikke huske om du nu synes det var, det var, hvis du ikke tænker hash, hvis du nu bare tænker, at Ej, men jeg kan huske på et tidspunkt hvor jeg lå tre dage i min seng, hvor jeg ikke havde råd til mad, der tænkte jeg, at det var lidt nederen. Jeg skal høre, er det, var der økonomiske, personlige eller sociale udfordringer i forbindelse med det, at bo for sig selv? (Griner) Økonomiske? Aldrig havde aldrig penge i hvert fald (griner). Der var der, hvad hedder det? Det ved jeg da, at du havde da udfordringer på hele planken. Altså, det havde du da, men nu klarer du dig igen med dit smil og dit grin. (Griner) Og det fint, men jeg siger det bare, han havde udfordringer på hele planken, og han ville have haft rigtig godt af et efterværn. Vi gjorde hvad vi kunne, og vi mødte op med dåser med mad, og poser med mad der kunne komme på frys, men Og vaskede op. penge gav vi ham ikke, altså, fordi de blev røget op simpelthen. Ja kan du så beskrive din dagligdag efter du flyttede fra opholdsstedet? Du må have lavet noget mere, end at sidde og ryge hash? (griner) Jamen altså, jeg sad og røg hash, og så en eller anden dag blev jeg enig med en eller anden om, at jeg skulle begynde på elektrikeruddannelsen, så begyndte jeg til det, og der efter fem uger så stoppede jeg, fordi jeg røg for meget hash. Du arbejdede faktisk inden.

86 Arbejdede jeg inden? Du arbejdede Nå ja, det var sgu da, der var jeg sgu da aahh. Du har faktisk været meget arbejdsom. Det har du været. Du fandt ud af Var det det der vikarbureau for Randsted? Nå ja. Det havde jeg lige glemt. Du fik lige sådan en, det var nogen, det var en eller anden kammerats far Det var Andreas Lurpak der om sommeren sku arbejde i Ølstykke for noget vikarbureau, og det var der hvor jeg blev fyret, fordi jeg kom for sent og så, jo så beholdte de mig, og hvad det nu det hedder, Randsted dér, og ringede rundt, og så kom jeg ud til alle mulige mærkelige steder. Det har du været super god til. Du har været god til at holde fast i arbejde. Havde du en kontaktperson, eller en person som holdte kontakten til dig, udover din familie? Jamen så sku det lige være Henning, der kom forbi engang imellem, og holdte øje med mig (griner lidt), og så om jeg levede lærte mig nye tricks på guitaren (griner). Du fortalte også nogle gange at han havde ringet, ikke? For at høre: hvordan havde du det. Ja ja. Men du fik ikke at vide du havde denne her du ku ringe til hvis der var noget? Næ, det synes jeg sgu egentlig ikke? Nej. Var der, ja, så det sådan, hvordan klarede du dig økonomisk? Startede du på uddannelse eller job, eller sagde kommunen ligesom at du skulle starte på noget? Jeg tror sgu ikke kommunen sagde noget der? Der var jeg ligesom røget ud af systemet agtigt virkede det sådan. Jeg husker heller ikke overhoved Nej nej, jeg husker det bare som i, at jeg egentlig bare var ude af systemet, og klar dig selv! Ha det godt! Ja, så arbejdede jeg tydeligvis, og begyndte to gange på elektriker.

87 Men du er, hver gang du, når du ikke var i gang med en uddannelse, så var du i gang med et arbejde, og det har du gjort rigtig meget, og du har selv haft den der: det kan jeg kraftedme selv skæv eller ej! (Alle griner) Men manglede du en og ku kontakte, eller hvad? Det havde nok været meget fedt, men jeg ved heller ikke om jeg havde kontaktet ham mere, altså, end jeg gjorde, end, end at jeg gjorde med Henning, som jeg jo så engang imellem ringede til når der var fuldstændig ingen penge, og ingen mad og sådan noget. Hej, hvordan går det? (griner). Må jeg spørge ham om noget? Fordi jeg tænker, at der er vel forskel på, sådan lige præcis som Line siger, at du har fået det at vide, altså, du jeg vidste heller ikke, jeg tænkte også Henning gjorde det fordi han bare godt ku lide dig, ikke? Ja, ja, ja, ja, ja. Hvor det, der er jo forskel på at man får at vide: denne her person Kasper, det en person du kan kontakte 24/7 sku jeg hilse at sige, ikke? En kontaktperson, ja lige præcis. Der er da stor forskel. Jo jo, jo jo. Og jeg kommer onsdag uanset om du gider eller ej, så er jeg der sgu. Men nej, det havde jeg ikke. Det kunne jo ligeså vel have været ham der var blevet kontaktperson. En som du følte Jo jo. En eller anden relation til, ikke? Kan du beskrive overgangen fra da du forlod opholdsstedet til, at du skulle klare dig selv? Hvordan det ligesom forløb? Jamen det var jo nærmest det der med, at de en eller anden dag kom og sagde, at der var en lejlighed der ude i Ølstykke, og så var jeg ude og kigge på den, og så husker jeg det bare som om ugen senere, så flyttede jeg derud altså.

88 Det var bare sådan at det, bum bum bum? (Griner) Jamen det sådan jeg husker det altså at det bare videre! Ny ung ind. Ja, men du var Hvornår fik du det at vide, at nu sku han flytte i lejlighed, og? Jamen, det har vi været med i, i forløbet, altså. Det har man måske, vi har jo selv haft spurgt ind, det klart ikke, altså, hvordan gør vi, hvad sker der, altså? Så det har, ja det har formegentlig været samme tid, at vi har fået det at vide. Snakket om det. Følte du han var klar til at sku ud i sin egen lejlighed? (Griner) Nej, nej, nej, nej. Nej! Og det sagde jeg også. Jeg råbte op, og jeg skabte mig, mand. Men nej, nej, nej, nej, nej. Jamen han bliver 18. Det sagde de? Det var det svar du fik? Det var det svar vi fik. Han bliver 18, og så kan vi ligesom ikke jamen for helvede mand? Så fik I ikke at vide, at der var noget der hed efterværn? Vi har ikke, altså jeg er ret sikker på, at vi ikke har hørt noget som helst om efterværn. Det er jeg. Og jeg sidder sådan, og dæmrer lidt i forhold til Henning for jeg tænker, at det kan måske godt være, at man så har givet ham tre måneder hvor han egentlig har været efterværn. Hvor han har været sådan en kontaktperson, men det har aldrig været den der Men jeg tror, jeg tror i hvert fald mere, at ordet var kontaktperson, end det var efterværn, som i en der kom fast, ikke? Ja, ja, fordi han er jo ikke gået ind og har ligesom gjort noget, vel, altså, det har han jo ikke gjort, for Kasper sad altså meget hurtigt i tåger, sku jeg lige til at sige, ikke? Ja, så var det heller ikke værre, men altså, jeg mener det var ikke fedt. Det var det altså ikke. Nej, men jeg tænker ikke rigtig det kunne være kontaktperson, eftersom, så havde I fået noget at vide om, at det var en kontaktperson der var på, og tre måneder kan jo ingenting gøre, at han kommer hver 14. dag. Nej nej, præcis. Præcis. Så, så man kan jo egentlig sige, at dine rettigheder de blev jo sådan set ikke hørt sådan særlig Nej, nej! Overhoved ikke.

89 Når du ligesom prøvede at råbe op, at du vidste ikke der var noget der hed efterværn, men du prøvede ligesom at fortælle dem: han kan IKKE komme ud i sit eget. Han har brug for længere tid, ikke? Ja ja, ja, og det var alle sgu da klar over, ellers må de da have været dumme (griner) jeg mener, helt ærlig. De må også have tænkt det på Møllestedet, ikke? Der må de sgu da også have tænkt: nej det kan han ikke, altså, hvordan skal det gå?(griner) Snakkede du med dem om det? Ja ja. Der sagde de, Møllestedet også? Vi snakkede om det. Nej nej. Sådan er mulighederne, og hvad hedder det? der var ikke så meget at gøre der, og så ku du, så kom det der skole så, som en anden, som en mulighed, ikke? Så ku du komme på den, men at det blev på en eller, for mig, i mit hoved blev det bare sådan en form for genopbevaring, altså fordi, jeg skal ikke Produktionsskolen ikke? Altså, jeg synes at det var En nem løsning eller hvad? Hvadbehager? En nem løsning? Det var en nem løsning, og det kunne godt være, jeg mener, nu kender jeg dem jo ikke, så jeg skal også passe på hvad jeg siger, men når jeg kigger på min søn, da han er der nede, jeg kan mærke, jeg er med der nede faktisk, til sådan en dag, hvor Kasper har spurgt om vi kommer der ned og er med, der er åbent hus, og der er god stemning dernede, altså, på den måde var det sådan det var rart. Men jeg tænker, at når man er 18 år, og man er flyttet ud hjemmefra, og ens selvværd det hænger måske og blævrer lidt ned langs sidebenene Nej det var fedtet. Så har man ja så har man brug for nogle ting, ikke? Man har brug for nogen der hjælper med at sætte nogen rammer, og det skal sgu ikke være ens forældre. Det er sådan set ikke så fedt vel? (Griner). Men, og der tænkte jeg bare: jamen, hvad fanden? Kan du komme og gå som du vil eller? Ved du hvad, der er altså et rent glas hvis du Nå. At ku han bare komme og gå som han ville? På et tidspunkt havde du, var du kommet, var du blevet hjemme eller sådan noget? Og der var der så en voksen der trådte i karakter, men så var det på den der rigtig nederen måde; dumme unge agtigt, og hvad der kommer ud af din mund, det tror vi ikke på. Jeg gider ikke at høre på dig.

90 Det har helt sikkert, det har helt sikkert været René, mand. Jeg sladrer på, jeg sladrer til Møllestedet (griner) det var virkelig sådan, hvor da Kasper fortalte mig om det, jeg tænkte bare de har jo lige sagt at han er voksen, og skal flytte hjemmefra, så må han jo også behandles som sådan, og afkræves. Så produktionsskolen blev snakket om imens han var på opholdsstedet, eller hvad? Ja, det lidt skægt, fordi den kom, den krydsede også lige mit hoved Jeg sidder, jeg sidder også lige, jo jeg tror jeg gik deroppe, imens jeg boede på det må jeg lidt have gjort? Det faktisk lidt underligt, fordi det gik også lige i mit hoved Ja, jamen det var fordi, jeg kom til at tænke på vi havde en vikar oppe på Møllestedet som hed René, det var ham der også var læreren på musikdelen, som jeg så så alt for meget, og han var pisse irriterende, og snakkede alt for meget om sin luftballon. (Griner stille) Og han sladrede eller hvad det hedder? Ja det må han have gjort. Det må have været det sidste halve år måske eller sådan et eller andet? Mm, jo Og så er du flyttet, og så har du haft et halvt år, ja Tjo Hold da op. Ja fordi den der handleplan skal man jo ligesom også tage stilling til, hvad uddannelse eller arbejde, et eller andet, ikke? så må det jo vel have været det der produktionsskole de har ment, at det var bare Ja det burde det jo være, ikke? Og der var det eneste som de greb fat i i virkeligheden, og det var også en meget god ting og gribe fat i til Kasper, og det var musik, fordi du brugte musikken rigtig meget, og til mange ting, altså, også til dit hoved, sku jeg lige til at sige ikke? altså og det var sgu da ikke så dårligt. Nej ham der vi interviewede på bostedet, han sagde jo også, at produktionsskolen mente han jo også var sådan noget ikke? Kaste videre agtigt, ikke? Ja, og det er rigtig uheldigt fordi når folk er 18 år 17, 18 år, altså jeg mener, hvis han havde boet hjemme, og man havde haft et almindeligt familieliv sådan, så i mit hoved, så følger der nogle krav med jo ældre man bliver, det klart, og det jo ikke krav som og hvis du ikke overholder. Udviklingskrav kan man jo sige, ikke? og forberedelse til, nu skal du faktisk

91 flytte hjemmefra og bam bam bam, ikke? Og de der ting var der slet ikke hvor jeg tænkte: hvad fanden havde de forestillet sig, mand? Altså ja, jeg synes det var meget mærkeligt. Hvad med sådan noget at betale regninger og nu siger du også de der lavede opsparing for dig. Lærte de dig hvordan du sku betale regninger? (Griner) Nej, nej. Jeg tænker bare, hvis de har ment at du var klar til, at klare dig selv, så må de jo ligesom også have lavet følt at de gjorde et eller andet for Og gøre dem klar, de unge eller var det bare: her er PBS, hvis du bare skriver til dem, så klarer vi regningerne for dig (griner lidt). Eller var der overhoved noget der hed det? Var der overhoved nogen der sagde det? Betalte kommunen bare din Jamen det tror jeg? Jeg ved ikke om nej fordi min varmeregning kan jeg sgu da huske, den sku jeg da betale selv i hvert fald. (Alle griner) Altså du havde jo, du var de der 13, 14 år da du flyttede derop, ikke? Og det selvfølgelig lidt tidligt, men 13. 13 ja. August 2000 Ja, det rigtig. Ej, du kan jo ikke have haft hævekort og så noget, du havde det tidligt. Hvorfor sku du have haft hævekort? Der var ikke noget at hæve da du boede hjemme (griner). Så det ville have været latterligt (griner). Jeg har, jeg har min bankbog. Og opsparing det var sådan noget: ja, du får så de her penge. Dem her beholder vi. Det var ikke, altså, hvor jeg tænkte: ej, hvor latterligt mand. Det er okay og sige: der skal være en opsparing, men jeg synes jo så det ville være rigtig fedt, altså når der er SÅ mange penge min bare røv, mand! Lad dem da bruge til hvad som helst. Lad dem da bruge dem til hvad som helst, og så det første år de kommer til vinteren, og der ikke er andet end gamle sutter, jamen så har man ikke penge til sko, altså, og det den folk, den måde folk lærer det på, altså, hvis de ikke vil tage imod i hvert fald når man snakker, ikke? altså, men det var der ikke. Det alle dine her penge, men dem her beholder vi, og så kan vi engang imellem gå ud og købe tøj. Det ligesom når man arbejder med de handicappede, mand (griner) gå ud og købe tøj (griner).

92 Hvornår blev det egentlig fra, at du flyttede væk fra den lejlighed? Hva, hvorfor gjorde du det, og hvordan og hvorledes? Stoppede kommunen med at betale eller? Næ det var, jeg tror jeg flyttede til Roskilde, hjem til min storebror, ikke? Han betalte selv sin husleje. Han betalte selv? Gjorde jeg det? Det sørgede du for. Ja det gjorde du selv. Ja okay, ja okay. Amen det gjorde du, og der var jo sådan et eller andet, fordi du var ung og, fordi der var sådan nogen ting hvor langt du boede væk fra bla bla, vi var skilt og sådan nogen ting. Nej nej, det gjorde du altså selv. Ja okay. Og det røg fra PBS en, ikke? da han var flyttet, det havde vi hjulpet ham med, eller far, eller mig, det ved jeg sgu ikke? Men altså, min storebror boede i Roskilde sammen med en kammerat, og så den kammerat flyttede væk, og så flyttede jeg der ind som i, at jeg tænkte det var en meget god idé, at komme lidt væk fra vennerne, eller hvad det hed? Du var meget bevidst om, at du ville væk fra dem. Det var du. Hvilken betydning har dine venner og familie så haft for dig, for det videre forløb. Er der ligesom nogen der har sagt: nu skal du til og gøre, tage en uddannelse, eller er der nogen der har hjulpet dig, ligesom du siger du er flyttet der hjem? Jo, min mor og far har stukket lidt til mig med uddannelse, ikke? (lille grin) min far har stukket meget. (Griner lidt) jeg kan huske da vi sidder hjemme hos mig, det var Henning og min far og jeg, og jeg der så siger: jeg ku da godt, tømrer synes jeg da lyder meget sjovt. Ej, mekaniker, så du indenfor altid. Så fryser du ikke om vinteren. Amen super. (Bryder ud i grin)

93 Og så, og så begyndte jeg på grundforløbet til det, og så bestod jeg jo grundforløbet, og så var det da jeg stod en uge før vi sku ud, og så blev jeg nødt til at finde en læreplads jo. Ej, men du begyndte da to gange som elektriker? Ja ja, ja ja, ja ja, men det var, det var jo efter jeg så havde gjort det, og sad og snakkede med far og Henning igen Nå? Hvor han så får sagt: ej, men, tømrer, det jo koldt om vinteren. Det jo hold da magle! Så far synes mekaniker var bedst. Det tænkte jeg, det var sikkert fint? (Griner) Ja ja ja (uforståeligt) Hvad hedder det, det var en af de ting som Henning, som jeg ellers synes var en rigtig rigtig fed fyr, fra det der opholdssted, jeg synes fandeme han var lækker Var han, var han lækker? Stop dig selv! (Griner) Nå, ej okay. Han var en dejlig fyr. Det var han. Og hvad hedder det, da Kasper blev så indkaldt til militæret, og det havde jeg jo ikke noget med at gøre, han boede jo ikke hjemme, og der kommer han så og fortæller mig: jeg er blevet indkaldt til militæret. Den tid havde jeg set frem til fordi, at uanset hvad, så, hvad hedder det? Så tror jeg på, at der er nogen fyre der synes det er, eller får noget ud af det der med at komme derind, ikke? og det havde jeg glædet mig til, på en eller anden måde, og hvad hedder det? Det havde Henning, altså, jeg mener en pædagog fra et opholdssted havde hjulpet Han var ikke pædagog! Nej jeg er da ligeglad om han ikke var pædagog. Han arbejder som pædagog. Han var lærer så. Ej, de er ikke pædagoger. Tak! (Alle griner). Nå, jeg er pædagog, men (Alle griner). Hvad hedder det? Han havde så bakket op om Kasper: ej! Det var sgu heller ikke smart og komme ind til militæret fordi han havde tourette, det var noget lort. Ja! Jeg var meget enig med ham. [Lyd som lussing] Altså, jeg var SÅ gal. Hold kæft jeg var gal, mand. Jeg skældte dig ud, for det værste lort mand (griner). Det kan jeg ikke huske.

94 (Griner) Det gjorde jeg. Der blev jeg rigtig gal. Det sådan lidt noget, også at udnytte man har et eller andet, sådan, ikke? Jeg har et skævt øje så jeg kan ikke det kan jeg ikke. Årh, prøv da mand! Hvad fanden, ikke? Jeg udnyttede det da ikke mere, end jeg bare skrev jeg har tourette, og jeg fik et brev 14 dage senere, at de havde tjekket med Hvidovre hospital det var rigtigt, og jeg var fritaget. Ja, men jeg synes det var lidt ærgerligt. Det lige meget. Men med hensyn til det med netværket, der er det også fordi vi har sådan en tanke om, at der er mange der bliver anbragt som ligesom ikke, fordi de ikke kan med deres forældre, ikke? Kan du følge mig? Mh. Hvad synes du om det? (griner lidt) nej. Har du ikke, er du så ikke glad for, at du har haft ku snakke med, i hvert fald din mor? Jo (lang pause) (Griner) Okay. Jamen det da godt. Hvad skal jeg sige? Jeg kan godt gå, altså, hvis? Nej, nej nej. Nej, okay. Men det ville være okay. Jeg kan bare sætte mig ud, så kan jeg lukke døren (griner). Det ville da være okay. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige? Næ, men jeg tror også vi har fået svar på det vi sku. Er der noget du tænker vi mangler? (Spørger sekundær interviewer) Ikke lige nu. Er der noget I godt kunne tænke jer at sige sådan lige inden vi slutter? Føler I i fået det hele med eller? Jeg ved ingenting. Hvad er jeres overordnede oplevelse af alt det her? Ikke det her interview, men Nej, nej, hvad vores? Overordnede opfattelse er, af samarbejdet med kommunen? Ja, ja. Jamen Mangelfuld eller?

95 Ja, det har været, det har været Har man følt sig inddraget eller? Jeg, jeg, jeg, jeg glemmer, jeg glemmer aldrig den hændelse på La Santa, hvor, hvor jeg kommer hjem fra La Santa, og får sagt til jer, at Poul, Poul der er matematiklæreren, der har truet mig med tæv, at han er gammel frømand, og han vidste godt hvor han sku slå mig for, at det ikke ku ses. Det får jeg så sagt i bilen på vejen hjem, og vi får, I får lavet et møde med Bettina og Poul, og så kan jeg bare huske efter fem minutter sådan lidt: ej Kasper hvis du lige går ud, så snakker vi lige, og og så en halv time efter så sidder I og griner og hygger jer sammen, hi hi hi hi. Ej nej, nej, nej, nej. Den bliver holdt Det sådan jeg husker det, og så kan jeg bare huske et år senere, eller sådan noget? Får jeg sagt til hende, ja til forstanderen af stedet, som siger: hvad? Har der været et møde? Ja det var en lørdag hvor Bettina og ham der Poul. Hvad for noget? Det vidste hun ikke noget om. Så det var et eller andet de lige holdte ved siden af, for lige at lukke, lukke det af. Nå, så kommunen var slet ikke inddraget i det? Nej nej, nej nej, nej nej. Det var bare noget de lige holdte for, at luk Nå, det var ikke noget vi var med i? Jo, jo, I var med i det. Ej, jeg har altså ikke hørt det. Ikke med Poul. Du har fortalt mig om Samba. Ej, det var ikke Samba. Jo. Det har du fortalt mig, Der hvad? Der havde slået. Nej, nej, nej, nej. Stop nu dig selv, ikke? Ja, men det lige meget, jeg vil sige så meget Vi kommer hjem fra, vi kommer hjem fra rejsen fra La Santa, og så jeg fortæller, at Poul, ham den store frømand, ikke? Altså, som havde truet os, og så var vi oppe en lørdag til et møde. Jeg kan slet ikke huske det Far, dig og mig var oppe, og Bettina og Poul var der, og jeg kan bare huske, at jeg lige efter fem minutter, så sku jeg gå, og så kom jeg tilbage en halv time senere, og så var alt sådan ok fint, og et år senere finder ud af, at forstanderen ikke har fået noget at vide. Super!

96 Og kommunen heller ikke har fået noget at vide. Jamen der var ingen der havde fået noget at vide, fordi det var bare lige sådan et møde hurtigt for at lukke røven på forældrene, så de ikke fik sagt noget videre. Det må have været den første tur du har været med på? Ej, det var ikke, det var ikke Jamen, han var der jo ikke så længe? Nej nej, men han var der jo heller ikke i starten. (Lang pause) Det var han. Nej! Stop nu dig selv (lille grin) Det var han ikke. Det var ham der introducerede dig og os for, at du havde tourette. Det var ham. Det rigtigt. Det var efter en tur på La Santa. Jo, jo. Det var din første tur inden du sådan set startede Jo, jo, jamen det rigtigt, ja ja, du har ret. det var sådan, altså, vi står med Kasper, som er en meget spøjs dreng, og jeg ja det er du, du er en spøjs dreng. Du har mange spøjse reaktioner, og jeg har en masse forslag til hvad vi faktisk godt kan gøre hvis vi og strammer vi op, og giver ham nogle større rammer, eller nogle mere faste rammer, så sker der faktisk noget, men det kan simpelthen ikke fastholdes i vores hus. Så kommer han så af sted med den der, med det skolevæsen der, på tur. I bilen på vejen hjem, der sidder han bagi. 13 år, og så siger han: de siger, de siger jeg har tourette jeg var rigtig glad for jeg ikke kørte bilen. Jeg tænkte bare: tourette? Hvad skulle jeg sige til ham? Altså, jeg mener, de kunne have informeret os om det, da vi stod deroppe, ikke? og hentede ham, men det havde de ikke syntes var interessant. Det ku han jo selv sige, og så måtte vi jo hjem, og så slog vi det op, og så sad jeg og læste højt. Ikke fordi han ikke selv ku læse (griner) det gjorde vi bare, og hvad hedder det? Så siger han bare: ej, hvor vildt. Det lyder fuldstændig som mig. Og det er rigtigt. Jeg kan sagtens huske, at der har været nogle ting omkring noget med men jeg den der med at han har sagt de der ting. Jeg har været ude for, jeg har haft to episoder, Kaper, med, hvad hedder han? Samba. To episoder hvor du nægtede mig, at jeg måtte sige noget. Jeg måtte ikke sige noget til dem deroppe. Den anden episode der vælger jeg, at sige til dig: Kasper! Nu det nu! Du har resten af ugen. Hvis du ikke får snakket med nogen inden for denne her uge, så det mig der går op og snakker med dem, og der får du det så gjort faktisk. Der snakker du med ham, jeg tror han er kineser, eller skide sød. Nå, Kim?

97 Skide sød fyr. Årh! (Griner) Men altså, altså, på den måde tænkte jeg også at det var fuldstændig det der, altså, hvordan fanden ku det ske? Altså, hvordan er der et personale der kan komme til, at lukke sig inde fordi han får et anfald, altså? Så kommer man til, at lukke sig inde, og det tror jeg er fuldstændig det samme der er sket, og der står vi jo, vil jeg godt have lov til at sige, ikke som noget forsvar, for det har jeg slet ikke lyst til, men en forklaring, at vi står altså med netop med ham som siger tourette, og vi har læst lidt om det, og han kom med sådan en stabel. Jeg tror fandeme jeg stadig har lortet til at ligge endnu. Værs god! Gå hjem og læs. De skal, de skal sgu bare ha! Og far og ham de var simpelthen et stykke, mand. [Wup] så ku de sidde der, og jeg tænkte bare: hvad fanden er det der sker, mand? Kan du huske Lotte Andersen? Psykologen der bare sagde til min far: du skulle måske bare prøve, at gå mere amok, så kan det være det hjælper? (Griner) Ej, men du, jeg var blevet så tosset mand. Det er første gang jeg nogensinde har slået i bordet overfor sådan en officiel person. Ej, men hun var jo allerede latterlig i det, at hun sku have en elfenbens ring der var så tung, at den hele tiden faldt ned. At hvad? Jeg kan bare huske hendes elfenbens ring den bare hele tiden faldt ned. Hun sku hele tiden sidde det var for irriterende at se på, Imens hun spurgte om jeg ville lægge et puslespil på fire brikker, eller sådan noget. Men det jo, ja, det en kombination af mange ting, ikke? Det er det, og du når du føler du ikke bliver hørt, og du afleverer dit guld, på en eller anden måde, fordi du er usikker på, at du kan gøre det ordentligt, at det kan fungere der hjemme, og han har gået, han har boet på Møllestedet, vi har afleveret ham, som jeg siger, det er en frivillig så hvad hedder det? Så kommer han hjem efter en måned eller to: jeg har fået nyt sygesikringsbevis. Øh, hvad? Det kan du vidst ikke have fået? Jo, jeg har fået en ny læge i Frederikssund. Øh, det vil jeg gerne låne. Og så måtte jeg jo så kontakte dem for, at høre Så det har hele tiden været sådan meget, at du har kontaktet for at få af vide: hvad, hvad har I nu gjort? Så, så sådan med, det lyder meget som om, at det med

98 informationen, den har været meget meget kort, og ikke eksisterende hvis man kan sige sådan? Ja, ja Det synes jeg. Da jeg, da jeg indkalder, fordi det bliver så faktisk noget med chefen der bliver indkaldt af socialrådgiverne. Jeg ved ikke hvad de hedder sådan en der, vel? Men hun bliver indkaldt fordi, jeg er edermame vred, altså, fordi det betyder lige pludselig noget andet, når de har flyttet hans adresse på den måde, ikke? så det, så vi jo lige pludselig et andet sted henne i systemet, og det ku godt være det sku være sådan? Men det synes jeg havde været rigtig smart, hvis de havde preinformeret os andre, ikke? Sku du ikke skrive under på sådan noget? Det må man Lige præcis! Eller i hvert fald have samtykke til det tænker jeg? Ja, præcis. ( Ligegyldig snak om manglende oplader udeladt). Du sagde det der med psykolog, var det kun i forbindelse med det der tourette, eller har du været til løbende? Jamen det var også efter, det var også efter Møllestedet, eller på Møllestedet jeg gik til hende der. Lotte Andersen (uforståeligt) Men det har i virkeligheden, altså, hun har ikke haft nogen anerkendende tilgang i forhold til tourette. Næ. Det havde hun ikke. På et tidspunkt ringede jeg til hende, fordi du havde det rigtig skidt i en sommerferie eller sådan et eller andet, så ringede jeg op for at snakke med hende, og så blev hun simpelthen så pisse sur over jeg ringede så hun sagde: ved du hvad? Det har garanteret ikke noget med noget som helst at gøre? Har du nogensinde overvejet han er blevet seksuelt misbrugt da han var mindre?... Jeg gik og gloede på min mand i, jamen det var jo lang tid, og jeg måtte gå ind sådan: Kasper nede på fritidshjemmet? (Alle griner) Ej, men jeg har jo været fuldstændig paranoid mand! De bliver man jo. Jeg tænkte: dumme kælling, mand! Jamen, det så uprofessionelt som det overhoved kan være, og socialrådgiveren, da vi sidder og diskuterer, jeg siger til hende: ved du hvad? Jeg synes det er rigtig unfair, at min søn skal komme hjem med et nyt sygesikringsbevis, og jeg ikke kan svare ham på, hvorfor han har fået det, for jeg ved det ikke. Det for mig er det et alvorligt skridt til, at det et andet sted, og det sidder vi sådan og snakker om, og hun er meget nedladende mand,

99 og hun er meget på mig. Jesper sidder ved siden af. Vi sidder ellers sådan, og hun sidder der, og så på et tidspunkt, så siger hun så: ej, ved du hvad? Nu må det altså stoppe, siger hun. Du ved jo godt, i den verden vi to arbejder. Så blev hun lige pludselig personlig på den der måde. Nej det var så den første gang jeg slog i bordet. Så siger jeg: hvad fanden har du gang i din dumme kælling? Og det tror jeg jeg har sagt? Det tror jeg. Jeg blev så vred. Jeg vidste, at når jeg kom hjem, så stod jeg altså med en mand som ville føle sige virkelig virkelig kørt ud på et sidespor, og så ville han være rigtig vred. Han har altså hverken slået eller banket mig eller noget som helst, det er ikke sådan, men jeg kan godt forstå, at han ville blive rigtig, altså, føle sig så nederen behandlet, ikke? Og hendes afsluttende bemærkning det er næsten sådan, ja hun siger, helt klart så siger hun: nå ja, men hvis det her ikke var sket, så var det jo nok blevet en anden slags, så var han jo nok blevet taget hjemmefra og hvor jeg bare tænkte: du er simpelthen så tilpas dum, mand. Hvis jeg ikke havde haft den mand jeg havde, ja det kunne jo være andre der havde den samme holdning, så havde jeg skrevet om det der, men Jesper ville ikke have det, altså, jeg var så vred! Du har været tæt på at klage over det, klage over hende? Så I fik heller ikke Det var chefen! Nå ja, det var Det var chefen du! Jeg tænkte bare, det ku have været en eller anden fucking undersåt. (Griner) Ja ja, men det var chefen der sagde, ja, det sgu lidt Ja, det altså hendes (uforståeligt) der går ned, og fortæller de andre hvad ej! Ja ja, så tænker man bare hvordan er dem som er under hende så, ikke? Hvis det er det. Præcis. Jeg var helt rystet du. Ej, der stoppede jeg selv, altså, jeg tænkte: det lige meget. Du kører det bare ud. Hun føler det som et personligt angreb, og det kan det jo aldrig være. Det var (uforståeligt) ikke hvor hun er i det system, i forhold til at have taget den stilling, hun ku da bare have sagt: ved du hvad, det sgu ærgerligt fordi det er rigtigt, det havde været smart vi havde ringet til dig. Ja, det havde det været. Det er okay. 10- fire du, det gør I ikke igen. (Griner) Jamen det er sådan jeg havde det for fanden. Ja ja, jo, jo. Der var ikke noget men jeg var vred over det ikke var sket, ikke? og derfor var det vigtigt for mig, at få det sagt, så de fik brugt det i deres, altså næste gang, at det ikke skete igen. Jeg synes det har været mærkeligt.

100 Ja, det ka, det ka jeg høre, ja. (Alle griner) Man må nok sige, der er godt nok nogen ender der ikke, hvor man tænker Sådan er sagsbehandlingen så IKKE. Så det lyder meget mærkeligt, at den har været sådan, at det er meget fyldest, altså ja. Bilag 5 Referat - Interviewguide socialrådgiver 25. Kan du beskrive sagsgangen fra start til slut, også med henblik på de lovkrav der skal overholdes? 26. Hvem er din målgruppe for efterværn? a. Hvordan vælges de unge til eller fra? 27. Hvor mange unge har du givet efterværn? 28. Hvem tager initiativ til efterværn (den unge, opholdsstedet, kommunen)? 29. Hvordan arbejder du med handleplaner (inddragelse af den unge)? 30. Hvilken faglig vurdering ligger til grund for valg af foranstaltninger? 31. Hvor stor en del af de unge med foranstaltninger tildeles efterværn? 32. Føler du, at økonomien sætter begrænsninger i dit arbejde? 33. Hvilke konkrete indsatser/teorier/metoder bruges der til at klargøre de udsatte unge til et selvstændigt voksenliv? 34. På hvilke punkter oplever du, at de aktuelle efterværnstilbud imødekommer de udsatte unges behov, og hvordan oplever du, at de ikke imødekommer de unges behov? 35. Kan der tilgodeses individuelle behov? 36. Hvordan inkluderes forvaltningstrætte unge? 37. Hvornår er målet opfyldt? a. Hvornår slipper man den unge? 38. Hvad er det største problem i arbejdet med efterværn? 39. Hvilke tiltag ser du, som kunne forbedre efterværns tilbud generelt? 40. Hvilke konsekvenser har manglende efterværn for udsatte unge? 41. Er det dit indtryk, at de unge bliver informeret fyldestgørende om deres rettigheder, når de indgår i et efterværn? 42. Hvad er din holdning til, at udsatte unge kan takke nej til forvaltningens afgørelse om efterværn, og gør man noget som socialrådgiver for at ændre den unges holdning og motivation? 43. Er det dit indtryk, at de unge bliver informeret fyldestgørende om deres rettigheder når de takker nej til efterværn? 44. Er det muligt at få revurderet muligheden for efterværn, efter kommunen har vurderet, at der ikke er behov for efterværn? (Evt. hvis den unge henvender sig på et senere tidspunkt, inden det fyldte 23. år) 45. Ifølge loven kan tidligere anbragte unge vende tilbage til kommunen, og få efterværn indtil det 23. år. Oplever du, at det sker for dine unge? 46. Hvad synes du om lovgivningen på efterværnsområdet som den er i dag?

101 47. Sætter lovgivningen begrænsninger for sagsbehandlingen? (Ønsker du at gøre mere for de udsatte unge, end hvad der er muligt, lovgivningsmæssigt?). 48. Mener du, med den lovgivning vi har i dag omkring unge og efterværn, at vi får hjulpet de unge der har behov for støtte? a. På hvilken måde? 49. De fleste unge fra almindelige familietilværelser flytter først hjemmefra når de er omkring de 20 år, og der har de som regel stadig støtte fra deres netværk. Mener du, at man bør rykke grænsen for efterværn til senere end det 18. år, for unge der er anbragt, og som i mange tilfælde, ikke har et netværk at støtte sig op af? 50. Oplever du, at de unge er nok oplyst omkring deres mulighed for, at vende tilbage til kommunen, og få efterværn? 51. Hvordan arbejdes der tværfagligt med efterværn, og hvordan fungerer samarbejdet? Referat af interview med socialrådgiver Interview afholdt d 19.04 i Sorø kommunen Stine er ansat som socialrådgiver i familierådgivningen i Sorø kommune, hun har været fastansat siden 2010. Vi spøger Stine hvem hendes målgruppe for efterværn er og hvordan man vælger de unge til eller fra. Stine fortæller at hendes målgruppe er de unge mellem 18-22 år som af forskellige årsager ikke er helt klar til at kunne klare sig selv. Stine fortæller at man ikke kan vælge fra eller til, men hvis en ung, er så dårlig, hvis man kan sige det sådan, at man ved det ville være fuldstændigt ånsvagt at give efterværn på grund af. personen aldrig ville kunne klare sig selv, så sendes sagen direkte til voksenafdelingen, i stedet for at give efterværn. Jeg giver efterværn hvis den unge af forskellige årsager, lige mangler den sidste hjælp for at kunne klare sig selv. Vi spøger Stine hvor mange unge hun har bevilliget efterværn til. Stine ved ikke hvordan mange hun har givet efterværn, da hun ikke har tal på det, så hun syntes det er svært at sige. Vi spøger hvem der tager initiativ til efterværn (den unge, opholdsstedet, kommunen)? Stine forklare at det er hende der bevilliger efterværn, men at hun får for statusrapporter fra eksempel opholdssteder som skriver omkring den unge, og det så er hende der har samtaler med den unge, omkring hvordan det går, og omkring om den udsatte unge skal have efterværn. Vi spøger Stine hvordan hun arbejder med handleplaner og inddragelser af den unge.

102 Stine inddrager den unge med samtaler hvert 6 måned, og der redigerer hun dens unges handleplan og ser om målene er opfyldt, Stine laver handleplanen sammen med den unge, derved bliver den unge også medinddraget omkring, hvad der laves af mål og om den unge syntes at målene er nået. Vi spøger Stine om hun føler, at økonomien sætter begrænsninger i hendes arbejde? Stine mener at selvfølgelig har økonomien en begrænsning for hendes arbejde, hun syntes ikke at dette er den store betydning, når man kigge på hvad der ville kunne ske, hvis den unge ikke fik efterværn, og hvad det så ville kunne koste staten, hvis den unge eksempel røg i fængsel, senere i livet. Vi spøger Stine i forhold til hvilke punkter hun oplever du, at de aktuelle efterværnstilbud imødekommer de udsatte unges behov, og hvordan hun oplever, at de ikke imødekommer de unges behov? Ifølge Stine syntes hun de paragraffer der er i serviceloven, lever op til hun har af muligheder, for at hjælpe de unge, og hun har faktisk ikke oplevet, at der har været de begrænsninger i forhold til lovgivningen. Hvornår mener du målet opfyldt og hvornår slipper du den unge? Stine fortæller at når man laver handleplanen sammen med den unge, sætter man nogle tidsplaner, for hvornår man mener målene er nået, så hvis den unge kun har meget få begrænsninger for at kunne klare sig selv, vil personen typisk hurtigere være i stand til at kunne klare sig selv, og derved behøves den unge ikke at blive i sit efterværn til det 23 år. Hvilke konsekvenser mener du manglende efterværn har for udsatte unge? Stine mener manglende efterværn, vil kunne have den konsekvens, at unge der ikke er i stand til at klare sig selv og alle de udfordringer som der er i livet, med hensyn til at betale regninger eller stå op om morgen, for at passe skole eller job, simpelthen vil klare sig dårligere i livet og måske ende med glæd eller uden uddannelse.

103 Stine mener endvidere at man også skal huske på at, de fleste unge, der får bevilliget efterværn, ikke et stabilt netværk, som vil kunne hjælpe dem, med alle de ting, som mange andre jævnaldrene unge har, eksempel forældre. Vi spøger Stine hvad hendes holdning er til, at udsatte unge kan takke nej til forvaltningens afgørelse omkring efterværn, og hvad man som socialrådgiver gør for at ændre den unges holdning og motivation. Stine mener at det er svært at ændre på den unges beslutningen. Stine oplever at de fleste udsatte unge godt kan forstå beslutningen, og er glade for den afgørelse der er truffet, Stine mener dog, at det er godt den unge selv kan vælge om han/hun vil have efterværn. Stine mener at hvis det kun var forvaltningens beslutning, ville man få mange konflikter, med den unge som ville gøre alt, for ikke at efterleve forvaltningen beslutning. Stine mener videre, at man igennem samtaler, men den unge fortæller hvilken foranstaltninger der ville kunne hjælpe den unge, eksempelvis bo træning eller andet, og at også selv kan forklare hvad han/hun syntes er svært og har brug for hjælp til. Vi spøger Stine om det er hendes indtryk, at de unge bliver informeret fyldestgørende om deres rettigheder når de takker nej til efterværn. Stine forklare at hun har hørt om episoder, hvor den unge er blevet slettet direkte fra sagsmappen, og derved ikke fået forklaret at han/hun ville have mulighed for at komme tilbage for at ændre sin mening. Stine siger at hun er meget omhyggelig med at sætte den unge ind i hvad han/hun takker nej til, men altid fortæller den unge at de kan komme tilbage hvis den unge fortryder sit valg om efterværn. Vi spøger Stine om det er muligt at få revurderet muligheden for efterværn, efter kommunen har vurderet, at der ikke er behov for efterværn? (Evt. hvis den unge henvender sig på et senere tidspunkt, inden det fyldte 23. år) Stine fortæller at det er muligt, men at hun aldring har oplevet dette. Stine forklare at man kan klage over kommunens beslutning, hvis man ikke mener beslutningen er korrekt.

104 Stine forklarer at kommunen så skal genvurdere sagen og hvis man stadig ikke har medhold kan man klage til ankestyrelsen, der så vil vurderer sagen. Ifølge loven kan tidligere anbragte unge vende tilbage til kommunen, og få efterværn indtil det 23. år. Oplever du, at det sker for dine unge? Stine fortæller at hun aldring har oplevet dette. Vi spøger Stine om hun syntes lovgivningen sætter begrænsninger for sagsbehandlingen? (Ønsker du at gøre mere for de udsatte unge, end hvad der er muligt, lovgivningsmæssigt?). Stine mener at lovgivningen, som den ser ud i dag, passer godt ind i hvad man har af muligheder for at hjælpe de udsatte unge. Stine fortæller at hun syntes lovgivningen er meget åben og at hun ikke har stået i en situation, hvor hun ikke har haft mulighed for at hjælpe den unge med foranstaltninger, der var passende for den unge og hans/hendes videre udvikling og den unges mulighed, for at få en god overgang til voksenlivet. Stine forklarer at der selvfølgelig er altid er mere med gerne ville gøre, men i det store perspektiv, mener hun ikke at lovgivningen sætter begrænsninger, for hende arbejde med udsatte unge. Hvordan arbejdes der tværfagligt med efterværn, og hvordan fungerer samarbejdet? Stine fortæller at efterværn kan være en kompliceret proces, der stiller store krav til socialrådgivernes arbejde, på grund af der i tilstrækkelig grad er mange fag personer inden over en udsat ung, der skal eksempel formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk eller andre fag personer der har med den unge at gøre. Stine mener også at når man i samarbejdet med andre fag personer oplever man ofte at være bekymret på forskellige niveauer. Det har betydning, fordi bekymringsniveauet har konsekvenser for, hvordan man handler på sin bekymring. Stine forklare at de den situation, kan man ofte opleve at en pædagog er meget bekymret, mens psykologen ingen har, derfor fortæller Stine også det er vigtigt at kommunikationen er tilstedet og at man holder netværksmøder hvor alle kan blive hørt og forklare hvordan de

105 oplever den udsatte unges situation. Stine syntes det tværfaglige arbejde spiller en stor rolle, når man vurdere om en ung skal bevilliges efterværn. De fleste unge fra almindelige familietilværelser flytter først hjemmefra når de er omkring de 20 år, og der har de som regel stadig støtte fra deres netværk. Mener du, at man bør rykke grænsen for efterværn til senere end det 18. år, for unge der er tidligere anbragt, og som i mange tilfælde, ikke har et netværk at støtte sig op af? Stine mener ikke at grænsen burde rykkes til tidligere da hun syntes de unge ikke ville få noget ud af at komme i efterværn tidligere. Vi runder af med Stine, og siger tak for interviewet.