Uddannelsesbyen Aalborg

Uddannelsesbyen Aalborg - En redegørelse af Aalborgs styrker og svagheder som uddannelsesby August 2015

Indholdsfortegnelse FORORD... 2 GENERELLE KONKLUSIONER... 4 BYFORHOLD MED HØJESTE RELEVANS... 7 BYFORHOLD MED HØJESTE TILFREDSHED... 8 ANBEFALINGER... 9 OPSAMLING... 11 INTRODUKTION TIL RESTEN AF RAPPORTEN... 12 DATAGRUNDLAG... 13 INTRODUKTION TIL HOVEDOMRÅDERNE... 14 ANALYSEAFSNIT... 16 1. UDDANNELSESINSTITUTIONENS RAMMER... 16 2. BOLIGFORHOLD OG TILBUD... 19 3. TRANSPORTFORHOLD (KOLLEKTIV TRAFIK OG CYKELFORHOLD)... 21 4. BYENS FYSISKE MILJØ... 23 5. ARBEJDSMARKEDSFORHOLD... 25 6. FRITIDSTILBUD... 28 7. KULTURTILBUD... 30 FIGUROVERSIGT... 33 TABELOVERSIGT... 34 BILAG 1: SPØRGESKEMA BILAG 2: FREKVENSTABELLER (PCT.) 1

Forord Aalborg vil være Danmarks bedste uddannelsesby. Sådan lyder visionen for Aalborg Kommune Uddannelsesstrategi for 2015-18. For at kunne indfri denne vision, må Aalborg Kommune og kommunens samarbejdspartnere derfor styrke de aspekter ved en uddannelsesby, som studerende har forventninger til og som har betydning for studerendes valg af uddannelsesby. Aalborg Kommune definerer en uddannelsesby som følgende: Begrebet omfatter det fysiske studiemiljø i byen: CAMPUS, infrastruktur, bolig-, kultur- og fritidstilbud, men også den ramme som uddannelsesinstitutionerne sætter for de studerendes læringsrum samt de muligheder de studerende har for at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet gennem uddannelsesforløbet f.eks. i form af praktik, studiejobs og projektsamarbejder. Uddannelsesbyen er den fysiske, virtuelle og læringsmæssige ramme omkring de studerende i byen. Det overordnede mål for Aalborg Kommunes Uddannelsesstrategi 2015-18 lyder, at 20 % af Aalborgs borgere skal være studerende 1, svarende til 2014-niveauet. Fem delmål opstilles for at nå det mål: 1. I 2018 skal alle studerende, som en del af uddannelsesforløbet så vidt muligt deltage i: Praktik, studiejob eller projektsamarbejde med en virksomhed i regionen (offentlig eller privat) evt. suppleret med frivilligt arbejde. 2. I 2018 skal mindst 25 % af de virksomheder, der etableres af nyuddannede, være at finde i det nordjyske erhvervsliv to år efter etablering. 3. I 2018 skal 50 % af de studerende være brugere af eller aktive deltagere i udviklingen af byens forenings-, kulturog fritidsliv, mens de er under uddannelse i Aalborg. 4. I 2018 skal mindst 75 % af dimittenderne, som forlader Aalborg, tilkendegive, at de vil anbefale andre unge at flytte til Aalborg og uddanne sig. 5. I 2018 skal 65 % af alle studerende, senest et år efter afsluttet uddannelse i Aalborg, opnå beskæftigelse i Nordjylland. Undersøgelsen her, er et forsøg på at afdække, hvilke forventninger nye studerende har til en uddannelsesby samt hvordan Aalborg lever op til disse forventninger. Rapporten kan derfor betragtes som et grundlag for, hvad nuværende status er for nogen af de mål, som sættes i uddannelsesstrategien. Særligt de mål, som omhandler studerendes engagement i kultur- og fritidsliv såvel som deres anbefaling af byen samt hvorvidt de studerende ønsker beskæftigelse i Nordjylland. Samtidig giver rapporten også et overblik over, hvilke områder Aalborg udmærker sig ved samt hvilke områder, der har udviklingspotentiale. 1 Studerende dækker her over alle elever og studerende, som går på kompetencegivende ungdoms-, erhvervs- eller videregående uddannelse. 2

Undersøgelsen er bygget op omkring definitionen af uddannelsesbyen, som her er inddelt i syv hovedområder: Byens fysiske miljø Transportforhold Boligforhold og tilbud Kulturtilbud Fritidstilbud Uddannelsesinstitutionens rammer Arbejdsmarkedsforhold i by/region Undersøgelsen beskriver, hvor relevante de forskellige hovedområder er for studerendes valg af uddannelsesby samt hvor tilfredse studerende er med enkeltforhold inden for disse områder i Aalborg. Undersøgelsen agerer derfor på en og samme tid som en tilfredshedsundersøgelse såvel som en kontrol af, at de indsatsområder, som Aalborg Kommune arbejder med i udviklingen af uddannelsesbyen, overhovedet er relevante og derfor har betydning for de studerende. Tak til Aalborg Universitet og University College Nordjylland for at hjælpe os med at gøre denne rapport mulig. 3

Generelle konklusioner Ud fra spørgeskemaundersøgelsen, som denne rapport bygger på, kan det konkluderes, at studerende i Aalborg generelt er tilfredse med Aalborg som uddannelsesby. Til spørgsmålet Vurder din overordnede tilfredshed med Aalborg som uddannelsesby (1 = Meget utilfreds - 10 = Meget tilfreds), vurderer de 625 deltagende respondenter i gennemsnit Aalborg som uddannelsesby til en tilfredshedsscore på 7,9. Som det kan ses af tabel 1, varierer den gennemsnitlige tilfredshedsscore ikke meget, uanset om man er tilflytter, pendler eller indfødt (her forstået som studerende, der enten altid har boet i Aalborg eller som var flyttet til byen før de begyndte nuværende uddannelse). Samtidig har det faktum, at man ikke går på den uddannelse, som man satte som første prioritet på sin uddanelsesansøgning heller ikke stor betydning for den overordnede tilfredshedsvurdering. Der ses heller ikke de store variationer mellem dem, som havde en uddannelse i Aalborg som første prioritet og dem, som ikke havde. Alle gennemsnitlige tilfredshedsscores for disse grupper ligger på 7,5 eller derover (se tabel 1). Gennemsnit n Std.dev. Samlet gennemsnit 7,9 625 1,3 Tilflytter 8,0 390 1,2 Pendler 7,5 64 1,7 "Indfødt" 7,9 171 1,3 Aalborg som 1. prioritet 8,0 506 1,3 Aalborg ikke som første prioritet 7,6 119 1,4 Nuværende uddannelse som 1. prioritet 8,0 558 1,3 Nuværende uddannelse ikke 1. prioritet 7,5 67 1,5 TABEL 1: GENNEMSNITLIGE TILFREDSHEDSSCORES Fordelingen af overordnede tilfredshedstilkendegivelser illustreres af figur 1. OVERORDNET TILFREDSHED MED AALBORG SOM UDDANNELSESBY 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 n=625 FIGUR 1: FORDELING AF TILFREDSHEDSVURDERINGER (1 - MEGET UTILFREDS, 10 - MEGET TILFREDS) Figur 1 viser, at over halvdelen af undersøgelsens respondenter giver Aalborg en tilfredshedsscore på 8 eller derover. Desuden ses det også, at mindre end 10 % har givet en tilfredshedsscore under 7. 4

Figur 2 opsummerer de syv hovedområders betydning for studerendes valg af uddannelsesby. UDDANNELSESINSTITUTIONEN BOLIGFORHOLD OG -TILBUD TRANSPORTFORHOLD BYENS FYSISKE MILJØ ARBEJDSMARKEDSFORHOLD FRITIDSTILBUD KULTURTILBUD Betydning for valg af uddannelsesby 63% 29% 8% 53% 30% 17% 38% 42% 20% 30% Stor/Afgørende betydning 52% 19% Begrænset/Nogen betydning 19% Ingen betydning 49% 32% 13% 55% 32% 12% 56% 32% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% FIGUR 2: DE 7 HOVEDOMRÅDERS OVERORDNEDE BETYDNING FOR STUDERENDES VALG AF UDDANNELSESBY Figuren viser, at uddannelsesinstitutionens rammer samt byens boligforhold har størst betydning for studerendes valg af uddannelsesby. 63 % angiver, at selve uddannelsesinstitutionen (herunder uddannelsesudbud) har stor eller afgørende betydning for deres valg af uddannelsesby. Samme gælder for 53 % af respondenter mht. boligforhold og tilbud. Ved hhv. arbejdsmarkedsforhold, kulturtilbud og fritidstilbud angiver 32 %, at disse forhold ingen betydning har for deres valg af uddannelsesby. Rangordnes de forskellige hovedområder efter gennemsnitsværdier for angivet betydning, ser prioriteringsrækkefølgen sådan ud (fra mest til mindst betydning): 1. Uddannelsesinstitutionens rammer 2. Boligforhold og tilbud 3. Transportforhold 4. Byens fysiske miljø 5. Arbejdsmarkedsforhold 6. Fritidstilbud 7. Kulturtilbud Nye studerende i Aalborg vægter derfor det eksisterende uddannelsesudbud i byen samt uddannelsesinstitutionens rammer højest. Dernæst kommer boligforhold, så man kan bo i samme by, som man studerer i. Transportforhold (herunder offentlig transport og cykelforhold), som giver mulighed for at komme til og fra sin uddannelse, har tredje mest betydning for studerendes valg af uddannelsesby. Kultur- og fritidstilbud fylder derimod ikke meget i de studerendes overvejelser i forbindelse med deres valg af uddannelsesby, og kan forestilles at være noget, som de studerende overvejende stifter bekendtskab med efter studiestart. 5

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% VIL DU ANBEFALE AALBORG SOM UDDANNELSESBY? JA N E J V E D I K K E n=625 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% KUNNE DU TÆNKE DIG AT BLIVE I AALBORG EFTER UDDANNELSE? Ja Nej Ved ikke Tilflyttere (390) Pendlere (64) "Indfødte" (171) FIGUR 3: ANDEL AF STUDERENDE, SOM VIL ANBEFALE AALBORG SOM UDDANNELSESBY FIGUR 4: ANDEL AF STUDERENDE, SOM KUNNE TÆNKE SIG AT BLIVE I AALBORG EFTER ENDT UDDANNELSE FORDELT MELLEM TILFLYTTERE, PENDLERE OG "INDFØDTE". Som det fremgår af figur 3, vil langt de fleste af adspurgte studerende anbefale Aalborg som uddannelsesby (95,5 %). Kun seks studerende svarende til 1 % vil ikke anbefale Aalborg som uddannelsesby, mens 22 svarende til 3,5 % svarer ved ikke. Af figur 4 fremgår det, at de fleste nye studerende allerede nu kan forestille sig at blive i Aalborg efter endt uddannelse (i alt 62,4 % af alle deltagende studerende svarer ja til spørgsmålet). Som det ses af figuren, er det særlig de studerende, som boede i Aalborg inden påbegyndt videregående uddannelse ( indfødte ), som kunne tænke sig at blive i Aalborg efter endt uddannelse. De studerende, som pendler til deres uddannelse, er dem som mindst kunne tænke sig at blive i Aalborg efter endt uddannelse. Som det fremgår af figuren, er der for alle grupper en høj andel, som har svaret ved ikke til spørgsmålet. 6

Byforhold med højeste relevans For hvert hovedområde var 5-6 enkeltforhold ved en uddannelsesby tilknyttet, som de studerende skulle forholde sig til i spørgeskemaet (se bilag 1). Studerende blev i spørgeskemaet bedt om at vurdere relevansen af i alt 38 enkeltforhold ved en uddannelsesby på en skala fra 1-5, hvor 5 angiver højeste relevans. Tabel 2 viser de 15 enkeltforhold på tværs af de syv hovedområder, som studerende synes har mest relevans for en uddannelsesby generelt. Nr. Enkeltforhold Gns. relevans N Std. afv. 95% sikkerhedsinterval 1 Uddannelsesudbud (at uddannelsesstedet kan opfylde dine 4,66 603 0,65 4,61-4,72 specifikke uddannelsesønsker) 2 Studievenlige boligudgifter 4,57 596 0,85 4,50-4,63 3 Umiddelbar mulighed for at få bolig op til studiestart 4,49 589 0,93 4,41-4,56 4 Cykelforhold til og fra uddannelsessted 4,40 603 0,99 4,32-4,48 5 Kvalitet af kollektiv trafik til og fra uddannelsessted 4,35 605 0,97 4,27-4,42 6 Studievenlige priser for kollektiv trafik i byen 4,32 607 1,06 4,24-4,41 7 Muligheder for studierelevant praktik 4,31 557 0,99 4,23-4,39 8 Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og erhverv 4,19 578 0,92 4,11-4,26 (projektsamarbejde) 9 Cykelforhold rundt i byen generelt 4,18 604 1,05 4,10-4,27 10 Indkøbsmuligheder 4,16 617 1,02 4,07-4,24 11 Uddannelsesinstitutionens omdømme (selve institutionen 4,15 598 0,90 4,08-4,22 såvel som undervisere/forskere) 12 Muligheder for studierelevant studiejob 4,12 570 1,06 4,03-4,21 13 Uddannelsesinstitutionens faciliteter (computer, printere, 4,10 600 0,99 4,02-4,18 lokaler osv.) 14 Muligheder for fritidsarbejde/studiejob 4,07 571 1,08 3,98-4,16 15 Muligheder for restaurant- og cafébesøg 4,04 592 1,04 3,95-4,12 TABEL 2: ENKELTFORHOLD VED UDDANNELSESBY, SOM STUDERENDE FINDER MEST RELEVANT. SKALA FRA 1-5. "VED IKKE"-BESVARELSER FRASORTERET. Som det fremgår af tabellen har de 15 mest relevante enkeltforhold en meget høj gennemsnitlig relevansscore, da de alle scorer over 4 i gennemsnit. Som det blev vist i forrige afsnit, har uddannelsesinstitutionens rammer samt boligforhold og -tilbud størst betydning for valg af uddannelsesby. Den høje betydning af disse områder viser sig også i relevansen af enkeltforhold, hvor enkeltforholdene uddannelsesudbud, studievenlige boligudgifter og mulighed for at få bolig op til studiestart er de forhold, som har højeste relevans for en uddannelsesby iflg. de studerende selv. Enkeltforhold for transport har også høj relevans for en uddannelsesby. De mest relevante enkeltforhold for en uddannelsesby vedrører derfor, hvilken uddannelse man kan få, hvor tæt man kan være på sin uddannelse samt bekvemmelighed ved at komme til og fra uddannelsesstedet. Enkeltforhold, der ikke direkte relaterer sig til uddannelsen eller beliggenhed ift. uddannelsessted, dukker først op på en 10. plads, hvor indkøbsmuligheder er placeret. 7

Byforhold med højeste tilfredshed Studerende blev i samme spørgeskema bedt om at vurdere deres tilfredshed med førnævnte 38 enkeltforhold i Aalborg. Tabel 3 viser de 15 enkeltforhold på tværs af de syv hovedområder, som studerende er mest tilfredse med i Aalborg. Nr. Enkeltforhold Gns. tilfredshed N Std. afv. 95% sikkerhedsinterval 1 Aktivt natteliv 4,44 555 0,80 4,37-4,51 2 Muligheder for restaurant- og cafébesøg 4,34 572 0,84 4,27-4,41 3 Muligheder for at dyrke sport og motion 4,31 528 0,81 4,24-4,38 4 Indkøbsmuligheder 4,31 605 0,80 4,25-4,38 5 Uddannelsesudbud (Den uddannelsesretning du går på) 4,23 616 0,86 4,16-4,30 6 Parker og andre åbne opholdsområder (fx Havnefronten, 4,12 599 0,89 4,05-4,19 Karolinelund og Østre Anlæg) 7 Cykelforhold til og fra uddannelsessted 3,96 555 1,02 3,88-4,05 8 Uddannelsesinstitutionens omdømme (selve institutionen 3,95 582 0,93 3,87-4,03 såvel som undervisere/forskere) 9 Beliggenhed af bolig ift. midtby 3,95 537 0,97 3,87-4,03 10 Indgå i idrætsforeninger 3,94 339 0,96 3,84-4,04 11 Byens æstetiske udtryk (generelt udseende af bygninger, 3,93 604 0,83 3,86-3,99 torve, pladser, gågader osv.) 12 Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og erhvervsliv 3,90 470 1,01 3,81-4,00 (projektsamarbejde) 13 Cykelforhold rundt i byen generelt 3,89 561 0,94 3,82-3,97 14 Koncert- og teatersteder 3,87 485 0,87 3,79-3,95 15 Kvalitet af kollektiv trafik rundt i byen generelt 3,86 558 0,88 3,79-3,94 TABEL 3: ENKELTFORHOLD VED AALBORG, SOM STUDERENDE ER MEST TILFREDSE MED. SKALA FRA 1-5. "VED IKKE"-BESVARELSER FRASORTERET. De 15 enkeltforhold, som de studerende er mest tilfredse med i Aalborg, ligger generelt på et højt niveau. Alle scorer over 3,8 i gennemsnitlig tilfredshedsscore. De gennemsnitlige tilfredshedsscores er derfor generelt lavere ift. relevansscorene. I modsætning til relevansscorene, hvor enkeltforhold, som har med uddannelsesudbud, bolig og transport at gøre, ligger øverst, så scorer kultur- og fritidstilbud de højeste tilfredshedsscores. Aalborg kan derfor siges at overstige de studerendes forventninger inden for disse områder, da gennemsnitlige tilfredshedsscores for bl.a. aktivt natteliv, muligheder for restaurant- og cafébesøg, muligheder for at dyrke sport og motion samt indkøbsmuligheder alle overstiger deres gennemsnitlige relevansscore. Enkeltforholdet uddannelsesudbud, som ses som det mest relevante for en uddannelsesby, scorer dog stadig høj tilfredshed i Aalborg og har femteplads på listen over de enkeltforhold, som studerende er mest tilfredse med i Aalborg. Baseret på de studerendes tilfredshedsvurderinger af uddannelsesbyen Aalborgs enkeltforhold, kan Aalborg siges ikke helt at møde forventningerne på de enkeltforhold, som de studerende finder mest relevante. Aalborg overstiger generelt forventningerne mht. kultur- og fritidstilbud. Mht. transport og cykelforhold er forventninger til uddannelsesbyens cykelforhold generelt mødt, mens forventninger til offentlige transportforhold mødes i mindre grad. Særligt er studerende i mindre grad tilfredse med priserne for offentlig transport, da enkeltforholdet studievenlige priser for kollektiv trafik har laveste gennemsnitlige tilfredshedsscore på 2,7 og er samtidig det eneste enkeltforhold, der har en tilfredsscore under 3. 8

Anbefalinger I dette afsnit beskrives syv anbefalinger på baggrund af denne undersøgelse og dens konklusioner, som Aalborg Kommune kan inddrage i deres fortsatte udvikling af Aalborg som uddannelsesby. For yderligere indsigt i baggrunden for disse anbefalinger refereres til rapportens analyseafsnit af de syv hovedområder for en uddannelsesby. ANBEFALING 1: UNDERSØG DE STUDERENDES UTILFREDSHED MED PRISER FOR KOLLEKTIV TRAFIK Foreliggende undersøgelse konkluderer, at Aalborgs studerende er mindst tilfredse med prisniveauet for kollektiv trafik (se analyseafsnit 3). Spørgsmålet bliver i denne sammenhæng, om de eksisterende tilbud som rejsekort og ungdomskort stadig er for dyre ift. de studerendes forventninger, eller om de studerende blot ikke er bekendt med disse tilbud, og derfor baserer deres tilfredshed på bybussernes enkeltbilletpris på ca. 20,- kr. Yderligere afklaring kræves på dette område for at fastslå, om det er et forhold, der bør forbedres eller om det er et spørgsmål om, at kommunikere de eksisterende tilbud bedre ud til de studerende. ANBEFALING 2: AALBORG BØR FORTSAT STÅ STÆRK PÅ BOLIGGARANTIEN OG MARKEDSFØRE SIG PÅ DE NUVÆRENDE BOLIGBYGGERIER OG KOMMENDE BOLIGTILBUD Studerendes forventninger ift. boligudvalg og mulighed for at få bolig op til studiestart mødes stadig ikke i Aalborg. Dette er et område, der har meget stor betydning for studerendes valg af uddannelsesby. Aalborg har dog ry for generelt bedre at kunne imødekomme de studerende på dette område, og bør derfor fortsat fastholde boliggarantien samt forsikre nye og kommende studerende om, at mange flere boliger er på vej. Kan kommende studerende forsikres om, at de har gode chancer for at finde bolig med en uddannelse i Aalborg, står Aalborg i en stærk position som uddannelsesby, da boligforhold generelt har høj relevans for en uddannelsesby. ANBEFALING 3: UDVIKLING AF TILTAG FOR AT ØGE TILFLYTTERES KENDSKAB MED AALBORGS KULTURTILBUD Aalborg Kommune sætter som mål i Uddannelsesstrategien 2015-18 at udvikle kultur- og fritidstilbud med fokus på studerende. Studerende er generelt tilfredse med Aalborgs kulturtilbud som museer, kunstudstillinger samt koncert- og teatersteder. Tilflyttere har generelt lavere kendskab til disse tilbud. Tiltag må derfor udføres for at gøre tilflyttere mere opmærksomme på byens fritids- og kulturtilbud, hvis Uddannelsesstrategiens mål om, at 50 % af studerende skal være brugere eller aktive deltagere i udviklingen af forenings-, kultur- og fritidsliv skal opnås. Selvom kultur- og fritidstilbud generelt tildeles lille betydning for valget af en uddannelsesby, kan et øget kendskab til disse hjælpe med at give Aalborg et mere kulturelt image udadtil. Når studerende engagerer sig i byens forenings-, kultur- og fritidsliv, får de også en mere personlig forbindelse til byen og området. 9

ANBEFALING 4: KOMMUNIKATIONSPLATFORMEN STUDY AALBORG BØR I HØJERE GRAD ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL BORGERINDDRAGELSE Studerende har generelt ikke kendskab til, hvilke kanaler de kan inddrages igennem for at få indflydelse på byens udvikling (se analyseafsnit 4). Samme gælder deres kendskab til, hvordan de aktivt kan deltage i udvikling af byens kulturtilbud (fx som frivillige i forbindelse med festivaler o.l. se analyseafsnit 7). Aalborg bør derfor gøre en indsats for at informere de studerende om, hvordan de på forskellige måder kan engagere sig i byudvikling. Her kan kommunikationsplatformen Study Aalborg bl.a. anvendes som et sted, hvor de studerende får lov til at komme med ideer og forslag. ANBEFALING 5: SYNLIGGØR AALBORGS FORENINGSLIV OG MULIGHEDER FOR FRIVILLIGT ARBEJDE Tilflyttere såvel som studerende, der i forvejen bor i Aalborg, har meget lidt kendskab til byens foreningsliv samt deres muligheder for at engagere sig i frivilligt arbejde (se analyseafsnit 6). Aalborg Kommune kunne her facilitere et samarbejde, der arbejder imod at skabe en fælles portal, hvor man hurtigere kan få overblik over, hvilke foreninger man kan engagere sig i. Sådan en portal skal samtidig kommunikeres ud til byens foreninger, så de har et centralt sted at gøre opmærksomme på, hvilken form for frivilligt arbejde, der søges, samt hvilke former for foreningsliv der findes i Aalborg. ANBEFALING 6: AALBORG BØR FORTSAT FOKUSERE PÅ FASTHOLDELSE AF DIMITTENDER SAMT BRANDE SIG PÅ UDVIKLINGER I BYEN OG REGIONENS ERHVERVSLIV Mange studerende har ikke kendskab til Aalborg og Region Nordjyllands arbejdsmarkedsforhold for dimittender (se analyseafsnit 5). Mange studerende svarer dog samtidig, at de ikke ved, hvorvidt de vil blive i Aalborg efter endt uddannelse eller ej. Der er derfor et stort potentiale i den del af studerende, som ikke ved hvorvidt de vil blive eller ej, da de kan blive konverteret i løbet af deres studietid i byen. Aalborg Kommune bør derfor fokusere på, at de nuværende studerende får personligt kendskab og tilknytning til byen og regionen gennem kultur- og fritidstilbud. Samtidig bør udviklinger i arbejdsmarkedet og industrien i Aalborg og Region Nordjylland kommunikeres bedre ud til de studerende, så de bliver bekendt med hvilke muligheder, der åbner sig i regionen for deres uddannelsesområde. ANBEFALING 7: AALBORG KOMMUNE BØR BRANDE SIG PÅ SIT FOKUS PÅ STUDIEJOB OG PRAKTIKPLADSER Aalborg møder ikke helt de studerendes forventninger i forhold til studiejob, fritidsjob og praktik, men har dog stadig et højt tilfredshedsniveau (se analyseafsnit 5). Aalborg er derfor på rette spor i sin uddannelsesstrategi om at forpligte sig til at skabe flere studiejobs og praktikpladser. Da disse forhold har stor relevans for en uddannelsesby generelt, bør dette derfor også være noget, som Aalborg Kommune får kommunikeret ud til de studerende samt brander sig med som uddannelsesby generelt. 10

Opsamling Studerende er generelt tilfredse med Aalborg som uddannelsesby, og langt de fleste studerende tilkendegiver også, at de vil anbefale Aalborg som uddannelsesby til andre. Uddannelsesinstitutionens rammer og særligt uddannelsesinstitutionernes uddannelsesudbud er de forhold, som har størst betydning for studerendes valg af uddannelsesby. Bolig- og transportforhold, så man kan bo tæt på sit uddannelsessted samt komme til og fra, har også stor betydning for studerendes valg af uddannelsesby. Kultur- og fritidsliv har mindst betydning for valg af uddannelsesby, og de studerende stifter derfor overvejende bekendtskab med disse forhold efter studiestart. Aalborg møder ikke helt de studerendes forventninger til en uddannelsesby ift. det, som de studerende ser som vigtigst for en uddannelsesby heriblandt uddannelsesinstitutionens rammer, bolig og offentlig transport. Det generelle tilfredshedsniveau på disse områder er dog stadig højt. Studerende er generelt meget tilfredse med meget af Aalborgs kultur- og fritidsliv samt meget af byens fysiske miljø herunder opholdsområder, indkøbsmuligheder og cykelforhold. Med undtagelse af priser for kollektiv trafik, er der ikke områder eller enkeltforhold, som studerende er udpræget utilfredse med. Undersøgelsen konkluderer, at tilflyttere generelt har lavere kendskab til Aalborgs kulturtilbud (se mere i analyseafsnit 7). Undersøgelsen konkluderer også, at studerende generelt ikke har kendskab til byens og regionens arbejdsmarkedsforhold mht. arbejde efter end uddannelse (se mere i analyseafsnit 5). Selvom enkeltforhold som karriere- og iværksættermuligheder samt dimittendledighed generelt betragtes som relevante forhold for en uddannelsesby, så er de fleste studerende uvidende om, hvordan disse forhold er i Aalborg og Region Nordjylland. Dette har indflydelse på, at mange studerende ikke ved, hvorvidt de ønsker at blive i Aalborg efter endt uddannelse eller ej. Mange studerende kan forestille sig at blive i Aalborg efter endt uddannelse, men lige så mange har slet ikke taget stilling til, hvorvidt de ønsker arbejde i regionen eller ej. Aalborg står derfor stærkt som uddannelsesby, men der er stort potentiale i at engagere byens studerende i bl.a. kultur og foreningsliv, så de får en mere personlig forbindelse til byen. På den måde bliver studerende mere tilbøjelige til at søge beskæftigelse og mere permanent bosættelse i byen eller regionen. Aalborg bør også beholde boliggarantien og markedsføre sig på, at flere boliger er på vej. Med undtagelse af selve uddannelsesudbuddet, er det at kunne forsikre studerende om bolig det, som de studerende vægter højest i deres valg af uddannelsesby. 11

Introduktion til resten af rapporten Resten af denne rapport vil gå i yderligere detaljer med de studerendes forventninger til en uddannelsesby samt deres tilfredshed med Aalborg som uddannelsesby. Undersøgelsen tager som nævnt tidligere afsæt i Uddannelsesrådets definition af en uddannelsesby: Begrebet omfatter det fysiske studiemiljø i byen: CAMPUS, infrastruktur, bolig-, kultur- og fritidstilbud, men også den ramme som uddannelsesinstitutionerne sætter for de studerendes læringsrum samt de muligheder de studerende har for at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet gennem uddannelsesforløbet f.eks. i form af praktik, studiejobs og projektsamarbejder. Uddannelsesbyen er den fysiske, virtuelle og læringsmæssige ramme omkring de studerende i byen. Denne definition dannede grundlag for et spørgeskema, hvor definitionen blev inddelt i syv hovedområder: Byens fysiske miljø Transportforhold Boligforhold og tilbud Kulturtilbud Fritidstilbud Uddannelsesinstitutionens rammer Arbejdsmarkedsforhold i by/region Spørgeskemaets respondenter blev først bedt om at vurdere, hvilken betydning de enkelte hovedområder havde for deres valg af uddannelsesby. Under hvert hovedområde blev respondenter derefter bedt forholde sig til 5-6 specifikke forhold, hvor de først blev bedt om personligt at vurdere forholdets relevans for en uddannelsesby generelt og dernæst, hvor tilfredse de er med forholdet i Aalborg (spørgeskemaet kan ses af rapportens bilag 1). 5-trins skalaer fra 1-5 blev anvendt både i vurderingen af relevans og tilfredshed. Respondenter blev kun fortalt, at 5 angav henholdsvis højeste relevans og tilfredshed for at øge muligheden for at sammenligne relevansscorene og tilfredshedsscorene direkte. 12

Datagrundlag Undersøgelsens fokus er på Aalborgs nye studerende og deres umiddelbare indtryk. Spørgeskemaet skulle derfor udsendes til de studerende, som stadig var nye, men som havde været i Aalborg længe nok til at danne et indtryk. Aalborgs studerende på 2. semesters blev derfor valgt som målgruppe for undersøgelsen. Spørgeskemaet blev sendt ud via studiemail til samtlige danske studerende på AAU og UCN med optag i 2014 på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser lokaliseret i Aalborg by (dog ikke overbygninger og kandidatuddannelser). Dette gav en population på i alt 4.691 studerende, hvoraf 625 studerende svarende til 13,3 % gennemførte spørgeskemaet. Spørgeskemaet blev udsendt 8. maj 2015. Svarprocent AAU UCN I alt Distribueret 2840 1851 4691 Gennemført 383 242 625 Svarprocent 13,5% 13,1% 13,3% TABEL 4: SVARPROCENT Svarprocent samt fordeling af stikprøve ses af tabel 4 og 5. Sammenholdt med optagelsestal fra KOT (Den Koordinerede Tilmelding) er stikprøven repræsentativ bortset fra en mindre overvægt af kvinder i stikprøven. Fordeling af køn AAU UCN I alt køn Kvinder 229 59,8% 177 73,1% 406 65,0% Mænd 154 40,2% 65 26,9% 219 35,0% Gennemførte 383 100,0% 242 100,0% 625 100,0% Fordeling af alder AAU UCN I alt aldersgruppe Under 21 117 30,5% 38 15,7% 155 24,8% 21-25 240 62,7% 138 57,0% 378 60,5% Over 25 26 6,8% 66 27,3% 92 14,7% Gennemførte 383 100,0% 242 100,0% 625 100,0% TABEL 5: FORDELING AF STIKPRØVE 89,3 % af respondenter går på den uddannelse, som de angav som første prioritet i deres uddannelsesansøgning. 81 % af respondenter angav en uddannelse i Aalborg som deres første prioritet i deres uddannelsesansøgning. Kun 30 ud af de 625 respondenter, som gennemførte spørgeskemaet, havde hverken deres nuværende uddannelse eller uddannelse i Aalborg som første prioritet. Det kan derfor tænkes, at deltagende respondenter i forvejen er positivt stemt over for byen Aalborg, da størstedelen fik deres uddannelsesønsker opfyldt. Ifølge KOT var ca. 35 % af ansøgninger til AAU i 2014 første prioriteter. For UCN er dette tal 42 %. Var Aalborg din første prioritet som uddannelsesby? Var denne uddannelse din første prioritet på din uddannelsesansøgning? Ja Nej Total Ja 469 75,0% 37 5,9% 506 81,0% Nej 89 14,2% 30 4,8% 119 19,0% Total 558 89,3% 67 10,7% 625 100,0% TABEL 6: ANDEL AF 1. PRIORITETSANSØGERE - HHV. TIL UDDANNELSE OG AALBORG BY. 13

Introduktion til hovedområderne Betydning for valg af uddannelsesby ARBEJDSMARKEDSFORHOLD 3% 16% 23% 26% 32% UDDANNELSESINSTITUTIONEN 7% 8% 23% 22% 40% FRITIDSTILBUD 1% 12% 24% 31% 32% KULTURTILBUD 1% 11% 26% 31% 32% BOLIGFORHOLD OG -TILBUD 9% 15% 17% 21% 37% TRANSPORTFORHOLD 5% 16% 20% 26% 33% BYENS FYSISKE MILJØ 4% 19% 19% 26% 33% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Byens fysiske Transportfor Boligforhold Kulturtilbud Fritidstilbud Uddannelsesi Arbejdsmark miljø hold og -tilbud nstitutionen edsforhold Afgørende betydning 4% 5% 15% 1% 1% 23% 3% Stor betydning 26% 33% 37% 11% 12% 40% 16% Nogen betydning 33% 26% 21% 31% 31% 22% 26% Begrænset betydning 19% 16% 9% 26% 24% 7% 23% Ingen betydning 19% 20% 17% 32% 32% 8% 32% TABEL 7: DE 7 HOVEDOMRÅDERS OVERORDNEDE BETYDNING FOR STUDERENDE UDDANNELSESVALG (N=625) Respondenter blev for hvert hovedområde bedt om at vurdere betydningen af hovedområdet for deres valg af uddannelsesby. For byens fysiske miljø lød spørgsmålet for eksempel: Hvilken betydning havde forhold omhandlende byens fysiske miljø for dit valg af uddannelsesby?. Tabel 7 viser, hvilken betydning de forskellige hovedområder har for studerendes valg af uddannelsesby. Her ses det, at uddannelsesinstitutionens rammer har størst betydning for valg af uddannelsesby, da uddannelsesinstitutionen har stor betydning for 40 % af respondenter, mens 23 % tildeler uddannelsesinstitutionen afgørende betydning. Boligforhold og tilbud har næststørst betydning for valg af uddannelsesby, hvor 37 % angiver, at disse forhold havde stor betydning for valg af uddannelsesby, mens 15 % angiver boligforhold til at have afgørende betydning. 14

Kulturtilbud, fritidstilbud og arbejdsmarkedsforhold har lige lidt betydning for studerendes valg af uddannelsesby. 32 % tildeler disse ingen betydning for deres valg, mens ca. 25 % tildeler disse begrænset betydning. Kun 1 % angiver, at kultur- og fritidstilbud havde afgørende betydning for deres valg af uddannelsesby. Byens fysiske miljø og transportforhold har middel betydning for valg af uddannelsesby, da ca. 60 % angiver, at disse forhold havde nogen til stor betydning for deres valg af uddannelsesby. Rangordnes de syv hovedområder efter gennemsnitsværdier for vurderet betydning fås følgende rækkefølge (fra mest til mindst betydning): 1. Uddannelsesinstitutionens rammer 2. Boligforhold og tilbud 3. Transportforhold 4. Byens fysiske miljø 5. Arbejdsmarkedsforhold 6. Fritidstilbud 7. Kulturtilbud Studerende vægter uddannelsesinstitutionens rammer og herunder uddannelsesudbuddet højest i deres valg af uddannelsesby. Boligforhold har andenstørst betydning, og vidner om, at studerende prioriterer at kunne bo det samme sted, som de studerer. Transportforhold har tredjestørst betydning. Studerende prioriterer derfor selve uddannelsen, deres beliggenhed ift. uddannelsessted samt mulighed for at komme til og fra uddannelsesstedet højest i deres valg af uddannelsesby. Byens fritids- og kulturliv har ikke på samme indflydelse på studerendes valg af uddannelsesby. 15

Analyseafsnit Følgende afsnit beskriver, hvor tilfredse studerende er med enkeltforhold under de enkelte hovedområder samt hvor relevante, de finder disse forhold for en uddannelsesby. Rækkefølgen af rapportens afsnit følger rangordningen af de syv hovedområder. 1. Uddannelsesinstitutionens rammer I spørgeskemaet blev uddannelsesinstitutionens rammer defineret som de uddannelser, som uddannelsesinstitutionerne udbyder samt de faciliteter og det omdømme, der forbindes med uddannelsesinstitutionerne. Tilfredshed med uddannelsesinstitutioner (AAU & UCN) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nuværende uddannelsesret ning Faciliteter (computer, printere, lokaler osv.) Omdømme Projektsamarb ejde Beliggenhed tæt på bolig Beliggenhed tæt på midtby Høj tilfredshed 84% 53% 68% 53% 51% 40% Middel tilfredshed 11% 27% 19% 15% 23% 26% Lav tilfredshed 4% 17% 6% 8% 18% 26% Ved ikke 1% 3% 7% 25% 8% 8% FIGUR 5: TILFREDSHED MED AALBORGS UDDANNELSESINSTITUTIONER (AAU & UCN) (N=625) Som beskrevet i tidligere afsnit, er uddannelsesinstitutionens rammer det, som har størst betydning for studerendes valg af uddannelsesby. Figur 5 viser studerendes tilfredshed med deres uddannelsesinstitution. Af figuren ses det, at studerende generelt er tilfredse med enkeltforholdene på deres uddannelsesinstitution. Over 80 % angiver høj tilfredshed med deres nuværende uddannelsesretning, mens kun 4 % angiver lav tilfredshed. Med undtagelse af beliggenhed tæt på midtby har over 50 % angivet høj tilfredshed med de enkelte forhold. Beliggenhed tæt på midtby scorer generelt lavest tilfredshed, hvor 26 % angiver lav tilfredshed og 26 % angiver middel tilfredshed. Da Aalborgs uddannelsesinstitutioner brander sig selv på deres projektsamarbejde (samarbejde mellem uddannelsesinstitution og erhverv), er det også værd at lægge mærke til, at 25 % angiver ved ikke mht. deres tilfredshed med dette enkeltforhold. 16

Tabel 8 og figur 6 illustrerer forskelle i gennemsnitsværdier for vurderet relevans og tilfredshed af de enkelte forhold. Forhold (antal besvarelser i parentes) Gns. Gns. Dif. Dif. i Sig. relevans tilfredshed pct. Faciliteter (computer, printere, lokaler osv.) (594) 4,12 3,52-0,60-14% * Uddannelsesudbud / Nuværende uddannelsesretning (601) 4,67 4,23-0,43-9% * Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og erhverv (460) 4,26 3,92-0,34-8% * Uddannelsessteds beliggenhed tæt på midtby (563) 3,48 3,22-0,26-7% * Uddannelsesinstitutionens omdømme (568) 4,17 3,96-0,21-5% * Uddannelsessteds beliggenhed tæt på bolig (568) 3,68 3,56-0,13-3% * TABEL 8: GENNEMSNITSVÆRDIER FOR VURDERET RELEVANS OG TILFREDSHED FOR FORHOLD OM UDDANNELSESINSTITUTIONEN. SKALAER FRA 1-5. VED IKKE -BESVARELSER FRASORTERET. Som det fremgår af tabellen, scorer både faciliteter, uddannelsesudbud, samarbejde mellem uddannelsesinstitution og erhverv (projektsamarbejde) samt uddannelsesinstitutionens omdømme en gennemsnitlig relevansscore på over 4, hvilket angiver høj relevans. Tilsvarende er det kun uddannelsesudbuddet (nuværende uddannelsesretning), som scorer en gennemsnitlig tilfredshedsscore på over 4. Forskelle i gennemsnitsværdier ml. vurderet relevans og tilfredshed Uddannelsessteds beliggenhed tæt på bolig (568) Uddannelsesinstitutionens omdømme (568) Uddannelsessteds beliggenhed tæt på midtby (563) Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og erhverv (460) Uddannelsesudbud (601) Faciliteter (computer, printere, lokaler osv.) (594) -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% TILFREDSHED LAVERE END RELEVANS TILFREDSHED HØJERE END RELEVANS FIGUR 6: FORSKELLE I GENNEMSNITSVÆRDIER FOR VURDERET RELEVANS OG TILFREDSHED FOR FORHOLD OM UDDANNELSESINSTITUTIONEN (FORSKEL I PCT.) Selvom tilfredsheden med enkeltforholdene for uddannelsesinstitutionen generelt er høje, så viser figur 6 dog, at tilfredsheden med samtlige enkeltforhold er vurderet lavere end relevansen af disse. Højeste forskel er dog ikke mere end 14 %, hvilket svarer til en absolut forskel i gennemsnit på 0,60. Der er derfor ikke tale om alarmerende forskelle, da niveauet for tilfredshedsscorene stadig er højt. Generelt er der ikke forskelle i besvarelser at bemærke mellem grupper af studerende, uanset uddannelsesinstitutionen de går på eller om de er tilflyttere, pendlere eller indfødte. 17

Som nævnt er der høj andel ved ikke -besvarelser ved samarbejde mellem uddannelsesinstitution og erhverv. Her ses en forskel mellem AAU og UCN, som figur 7 illustrerer. Af samme figur ses også generelt højere tilfredshed med projektsamarbejde på UCN. Tilfredshed med projektsamarbejde - AAU & UCN 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% AAU UCN Høj tilfredshed 46% 62% Middel tilfredshed 14% 17% Lav tilfredshed 6% 10% Ved ikke 34% 11% FIGUR 7: FORSKELLE I TILFREDSHED MED PROJEKTSAMARBEJDE MELLEM AAU & UCN Studerende på UCN har derfor bedre kendskab til muligheder for projektsamarbejde, og hvordan deres uddannelsesinstitution samarbejder med erhvervslivet. 18

2. Boligforhold og tilbud I spørgeskemaet blev boligforhold og tilbud defineret som både byens udbud af boliger, muligheder for at få bolig samt deres prisniveau og beliggenhed. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tilfredshed med boligforhold og -tilbud Studievenlige boligudgifter Mulighed for at få bolig op til studiestart Udvalg af boliger Beliggenhed ift. uddannelsessted Beliggenhed ift. midtby Høj tilfredshed 51% 43% 43% 58% 60% Middel tilfredshed 24% 20% 23% 20% 20% Lav tilfredshed 13% 20% 19% 9% 6% Ved ikke 12% 17% 16% 13% 14% FIGUR 8: TILFREDSHED MED AALBORGS BOLIGFORHOLD- OG TILBUD (N=625) Af figur 8 ses det, at der er generel tilfredshed med Aalborgs boligforhold. Ved alle forhold angiver over 40 % høj tilfredshed, og over halvdelen er tilfredse med beliggenheden af deres bolig både ift. midtby såvel som ift. uddannelsessted. At over 10 % svarer ved ikke til alle forhold skyldes blandt andet, at de 64 pendlere, som indgår i stikprøven, også har besvaret dette spørgsmålsbatteri. Mulighed for at få bolig op til studiestart samt udvalg af boliger ser størst andel af lave tilfredshedsbesvarelser, hvor ca. 20 % angiver lav tilfredshed med disse. 51 % angiver høj tilfredshed med boligernes studievenlige udgifter, mens 13 % angiver lav tilfredshed. Som det fremgår af tabel 9 og figur 9, er den vurderede tilfredshed generet lavere end den angivne relevans. Med undtagelse af beliggenhed af bolig ift. midtby tildeles alle forhold en gennemsnitlig relevansscore på over 4, hvilket angiver høj relevans. Alle gennemsnitlige tilfredshedsscores ligger dog over midterværdien på 3, så der er ikke udpræget utilfredshed med nogen af byens boligforhold og tilbud. Forhold (antal besvarelser i parentes) Gns. Gns. Dif. Dif. i Sig. relevans tilfredshed pct. Umiddelbar mulighed for at få bolig op til studiestart (516) 4,57 3,44-1,13-25% * Studievenlige boligudgifter (546) 4,62 3,63-0,99-21% * At der er flere boliger at vælge imellem (522) 4,1 3,42-0,68-17% * Beliggenhed af bolig ift. uddannelsessted (540) 4,07 3,85-0,22-5% * Beliggenhed af bolig ift. midtby (533) 3,85 3,95 0,10 3% TABEL 9: GENNEMSNITSVÆRDIER FOR VURDERET RELEVANS OG TILFREDSHED FOR FORHOLD OM BOLIGFORHOLD. VED IKKE -BESVARELSER FRASORTERET. 19

Forskelle i gennemsnitsværdier ml. vurderet relevans og tilfredshed Beliggenhed af bolig ift. midtby (533) Beliggenhed af bolig ift. uddannelsessted (540) At der er flere boliger at vælge imellem (522) Studievenlige boligudgifter (546) Umiddelbar mulighed for at få bolig op til studiestart (516) -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% TILFREDSHED LAVERE END RELEVANS TILFREDSHED HØJERE END RELEVANS FIGUR 9: FORSKELLE I GENNEMSNITSVÆRDIER FOR VURDERET RELEVANS OG TILFREDSHED FOR FORHOLD OM BOLIGFORHOLD (FORSKEL I PCT.) Som det fremgår af figur 9, er der størst difference mellem vurderet tilfredshed og relevans angående muligheden for at få bolig op til studiestart. Der ses tendens til, at pendlere umiddelbart er den gruppe, hvor der er størst gab mellem den vurderede relevans og tilfredshed. Dog er der kun 24 pendlere at basere dette resultat på. Der kan derfor være tale om en mindre gruppe af pendlere, som er nødsaget til at pendle, da det endnu ikke er lykkes dem at finde bolig i Aalborg. Ellers er der ikke forskelle at bemærke i besvarelser uanset om man er tilflytter eller indfødt. Uanset om studerendes uddannelsessted er i øst (9210, 9220) eller centrum (9000, 9400) eller om bolig er i øst eller centrum, er der heller ikke bemærkelsesværdige forskelle i besvarelser. 20

3. Transportforhold (kollektiv trafik og cykelforhold) I spørgeskemaet blev transportforhold defineret som den service, som den kollektive trafik tilbyder for at komme rundt i byen samt hvordan byen er indrettet for cyklister. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tilfredshed med kollektiv trafik og cykelforhold Kvalitet af kollektiv trafik til og fra uddannelsessted Kvalitet af kollektiv trafik i byen generelt Priser for kollektiv trafik i byen Cykelforhold til og fra uddannelsessted Cykelforhold i byen generelt Høj tilfredshed 58% 62% 21% 65% 64% Middel tilfredshed 19% 23% 28% 16% 19% Lav tilfredshed 11% 5% 40% 8% 6% Ved ikke 11% 11% 10% 11% 10% FIGUR 10: TILFREDSHED MED AALBORGS TRANSPORTFORHOLD Af figur 10 fremgår det, at studerende generelt er tilfredse med kvaliteten af Aalborgs offentlige transport- og cykelforhold. Med undtagelse af priserne for kollektiv trafik, angiver over 50 % en høj tilfredshed med Aalborgs offentlige transport- og cykelforhold. Studerende er mest tilfredse med byens cykelforhold både til og fra uddannelsessted som rundt i byen generelt. 40 % angiver lav tilfredshed med priserne for kollektiv trafik. Af tabel 10 og figur 11 ses forskellene i vurderet relevans og tilfredshed for de enkelte forhold. Transportforhold ses generelt som relevante, da de alle har gennemsnitsværdier på over 4, hvilket angiver høj relevans. Det største gab mellem tilfredsheden og relevansen ses ved priser for kollektiv trafik, hvor tilfredsheden er vurderet 38 % lavere end den tildelte relevans. Priser for kollektiv trafik har gennemsnitlig tilfredshedsscore på 2,67, hvilket angiver middel til lav tilfredshed. Forhold (antal besvarelser i parentes) Gns. Gns. Dif. Dif. i Sig. relevans tilfredshed pct. Studievenlige priser for kollektiv trafik i byen (559) 4,34 2,67-1,67-38% * Kvalitet af kollektiv trafik rundt i byen generelt (550) 4,38 3,78-0,60-14% * Cykelforhold til og fra uddannelsessted (553) 4,49 3,96-0,53-12% * Cykelforhold rundt i byen generelt (560) 4,27 3,89-0,38-9% * Kvalitet af kollektiv trafik til og fra uddannelsessted (552) 4,06 3,86-0,20-5% * TABEL 10: GENNEMSNITSVÆRDIER FOR VURDERET RELEVANS OG TILFREDSHED FOR FORHOLD OM TRANSPORTFORHOLD. SKALAER FRA 1-5. VED IKKE -BESVARELSER FRASORTERET. 21

Forskelle i gennemsnitsværdier ml. vurderet relevans og tilfredshed Kvalitet af kollektiv trafik til og fra uddannelsessted (552) Cykelforhold rundt i byen generelt (560) Cykelforhold til og fra uddannelsessted (553) Kvalitet af kollektiv trafik rundt i byen generelt (550) Studievenlige priser for kollektiv trafik i byen (559) -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% TILFREDSHED LAVERE END RELEVANS TILFREDSHED HØJERE END RELEVANS FIGUR 11: FORSKELLE I GENNEMSNITSVÆRDIER FOR VURDERET RELEVANS OG TILFREDSHED FOR FORHOLD OM TRANSPORTFORHOLD (FORSKEL I PCT.) For både tilflyttere, pendlere og indfødte gælder det, at man enten vurderer sin tilfredshed med kvaliteten af kollektiv trafik i byen generelt på samme niveau eller lavere end den angivne relevans. Samme gælder uanset om man bor i øst (9210, 9220) eller centrum (9000, 9400) samt hvorvidt ens uddannelsessted befinder sig i øst eller centrum. Angående priser er det særligt studerende, der allerede boede i Aalborg inden uddannelsesstart ( indfødte ), som vurderer deres tilfredshed lavere end den angivne relevans. Som det fremgår af figur 12, er der tendens til, at dem, der rejser mellem øst og centrum for at komme fra bolig til uddannelsessted, vurderer deres tilfredshed med prisniveauet lavere. Denne forskel er dog ikke statistisk signifikant 2. Tilfredshed med priser for kollektiv trafik Lav tilfredshed Middel tilfredshed Høj tilfredshed 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uddannelsessted og bosted i centrum [164] Uddannelsessted og bosted i øst [55] Uddannelsessted i øst og bosted i centrum [229] Uddannelsessted i centrum og bosted i øst [24] FIGUR 12: FORSKELLE I TILFREDSHED I FORHOLD TIL AFSTAND MELLEM BOSTED OG UDDANNELSESSTED. 2 Baseret på en F-test. 22

4. Byens fysiske miljø I spørgeskemaet blev byens fysiske miljø defineret som de umiddelbare indtryk, som man får af byens udseende og stand samt de faciliteter og indkøbsmuligheder, som byen besidder. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tilfredshed med byens fysiske miljø Byens æstetiske udtryk Borgerinddragelse i byudvikling Læsesals- og biblioteksfaciliteter Parker og andre åbne opholdsområder Indkøbsmuligheder Høj tilfredshed 70% 19% 54% 76% 82% Middel tilfredshed 22% 19% 22% 15% 12% Lav tilfredshed 4% 15% 9% 5% 3% Ved ikke 3% 46% 15% 4% 3% FIGUR 13: TILFREDSHED MED AALBORGS FYSISKE MILJØ (N=625) Som det fremgår af figur 13, er der generelt høj tilfredshed med byens fysiske miljø. Over 70 % angiver høj tilfredshed med byens æstetiske udtryk, parker og andre åbne opholdsområder samt indkøbsmuligheder. 54 % angiver høj tilfredshed med Aalborgs læsesals- og biblioteksfaciliteter. Med undtagelse af borgerinddragelse ved byudvikling, er det under 10 %, der angiver lav tilfredshed med forhold om byens fysiske miljø. Kun 9 % af respondenter angiver en lav tilfredshed med Aalborgs læsesals- og biblioteksfaciliteter. Mht. borgerinddragelse i byudvikling er det værd at bemærke, at 46 % besvarer ved ikke til deres tilfredshed med dette forhold. Af tabel 11 og figur 14 ses forskellene mellem den vurderede relevans og tilfredshed af de forskellige forhold. Alle enkeltforhold inden for byens fysiske miljø scorer i gennemsnit højere i tilfredshedsvurderinger end i relevansvurderinger. Forhold (antal besvarelser i parentes) Gns. Gns. Dif. Dif. i Sig. relevans tilfredshed pct. Indkøbsmuligheder (600) 4,21 4,31 0,10 2% * Parker og andre åbne opholdsområder (595) 4,01 4,13 0,12 3% * Læsesals- og biblioteksfaciliteter (527) 3,55 3,76 0,21 6% * Borgerinddragelse ved byudvikling (328) 2,81 3,13 0,32 11% * Byens æstetiske udtryk (593) 3,4 3,94 0,54 16% * TABEL 11: GENNEMSNITSVÆRDIER FOR VURDERET RELEVANS OG TILFREDSHED FOR FORHOLD OM BYENS FYSISKE MILJØ. SKALAER FRA 1-5. VED IKKE -BESVARELSER FRASORTERET. 23

Forskelle i gennemsnitsværdier ml. vurderet relevans og tilfredshed Byens æstetiske udtryk (593) Borgerinddragelse ved byudvikling (328) Læsesals- og biblioteksfaciliteter (527) Parker og andre åbne opholdsområder (595) Indkøbsmuligheder (600) -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% TILFREDSHED LAVERE END RELEVANS TILFREDSHED HØJERE END RELEVANS FIGUR 14: FORSKELLE I GENNEMSNITSVÆRDIER FOR VURDERET RELEVANS OG TILFREDSHED FOR FORHOLD OM BYENS FYSISKE MILJØ (FORSKEL I PCT.) Ved forholdet læsesals- og biblioteksfaciliteter, ændrer forskelle mellem relevans og tilfredshed sig ikke signifikant når kontrolleret for, hvorvidt man er tilflytter, pendler eller indfødt. For alle grupper ses mønstret, at man enten tildeler læsesals- og biblioteksfaciliteter samme tilfredshed som relevansen eller at tilfredsheden vurderes højere end relevansen. Samme gælder for hvorvidt man bor i øst (9210, 9220) eller centrum (9000, 9400) samt hvorvidt man har uddannelse i øst eller centrum. Som nævnt besvarer 46% ved ikke mht. deres tilfredshed med borgerinddragelse i forbindelse med byudvikling. Det er dog heller ikke noget, som tildeles særlig høj relevans (gennemsnitsværdi på 2,81). 24

5. Arbejdsmarkedsforhold I spørgeskemaet blev arbejdsmarkedsforhold defineret som, hvordan arbejdsmarkedet er tilgængeligt for studerende enten i form af studiejob eller praktik. Dette inkluderer også det samarbejde, der findes mellem uddannelsesinstitutionerne og byens erhvervsliv samt de karrieremuligheder, der findes i byen efter endt uddannelse. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tilfredshed med arbejdsmarkedsforhold Karrieremuligh eder i by/region Iværksættermu lighed i by/region Lav arbejdsløshed blandt dimittender Mulighed for fritidsarbejde Mulighed for studierelevant studiejob Mulighed for praktik Høj tilfredshed 29% 18% 20% 35% 26% 29% Middel tilfredshed 15% 14% 15% 23% 21% 20% Lav tilfredshed 6% 6% 8% 18% 25% 12% Ved ikke 49% 63% 57% 24% 28% 40% FIGUR 15: TILFREDSHED MED AALBORGS ARBEJDSMARKEDSFORHOLD (N=625) Figur 15 viser studerendes tilfredshed med Aalborgs arbejdsmarkedsforhold. Som det ses af figuren, har alle enkeltforhold meget høj andel ved ikke -besvarelser, og det tyder derfor på, at studerende endnu ikke har gjort sig bekendt med byens arbejdsmarkedsforhold. Særligt forhold der relaterer sig til arbejde efter uddannelse (karriere- og iværksættermuligheder samt dimittendledighed) har en høj andel af ved ikke -besvarelser, hvor ca. halvdelen af respondenter eller mere svarer ved ikke. Ingen af enkeltforholdene har store andele af høj tilfredshed. Mulighed for fritidsarbejde er det forhold, som flest studerende har angivet høj tilfredshed med (35 %). Muligheder for fritidsarbejde og studierelevant studiejob er de forhold, hvor flest angiver lav tilfredshed (hhv. 18 % og 25 %). Af tabel 12 og figur 16 ses forskelle i gennemsnitsværdier for vurderet relevans og tilfredshed. Forhold (antal besvarelser i parentes) Gns. Gns. Dif. Dif. i Sig. relevans tilfredshed pct. Muligheder for studierelevant studiejob (446) 4,25 3,07-1,19-28% * Muligheder for studierelevant praktik (372) 4,41 3,47-0,94-21% * Muligheder for fritidsarbejde/studiejob (468) 4,25 3,33-0,91-21% * Lav arbejdsløshed blandt dimittender i by/region (256) 4,10 3,48-0,63-15% * Karrieremuligheder i by/region (309) 3,98 3,61-0,38-10% * Iværksættermuligheder i by/region (228) 3,66 3,42-0,24-7% * TABEL 12: GENNEMSNITSVÆRDIER FOR VURDERET RELEVANS OG TILFREDSHED FOR FORHOLD OM ARBEJDSMARKEDSFORHOLD. SKALAER FRA 1-5. VED IKKE -BESVARELSER FRASORTERET. 25

Af tabel 12 ses det, at muligheder for studierelevant studiejob, praktik samt fritidsarbejde alle scorer gennemsnitsværdi over 4 på relevansskalaen, hvilket angiver høj relevans. De øvrige forhold omhandlende arbejdsforhold i regionen efter uddannelse scorer også generelt højt på relevansskalaen, da de alle ligger over 3,6 i gennemsnit. Ingen af de gennemsnitlige tilfredshedsscores når over 4, men de ligger dog alle over 3, hvilket angiver et tilfredshedsniveau over middel. Forskelle i gennemsnitsværdier ml. vurderet relevans og tilfredshed Iværksættermuligheder i by/region (228) Karrieremuligheder i by/region (309) Lav arbejdsløshed blandt dimittender i by/region (256) Muligheder for fritidsarbejde/studiejob (468) Muligheder for studierelevant praktik (372) Muligheder for studierelevant studiejob (446) -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% TILFREDSHED LAVERE END RELEVANS TILFREDSHED HØJERE END RELEVANS FIGUR 16: FORSKELLE I GENNEMSNITSVÆRDIER FOR VURDERET RELEVANS OG TILFREDSHED FOR FORHOLD OM ARBEJDSMARKEDSFORHOLD (FORSKEL I PCT.) Det største gab mellem vurderet relevans og tilfredshed ses ved muligheder for studierelevant studiejob, hvor der er en forskel i gennemsnitsværdier på 1,19 svarende til 28 %. Forholdene muligheder for praktik og muligheder for fritidsarbejde har også store gab på hhv. 0,94 og 0,91 begge svarende til 21 %. Generelt gælder det, at tilfredsheden med alle enkelte arbejdsmarkedsforhold vurderes lavere end relevansen. Tilfredsheden med arbejdsmarkedsforhold er ikke forskellig mellem tilflyttere, pendlere og indfødte. Ser man på studerendes tilfredshed med deres mulighed for at få studierelevant praktik, ses en bemærkelsesværdig forskel i besvarelser mellem studerende på AAU og UCN, som afbilledet af figur 17. Tilfredshed med mulighed for praktik - AAU & UCN 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% AAU UCN Høj tilfredshed 19% 45% Middel tilfredshed 19% 22% Lav tilfredshed 13% 10% Ved ikke 49% 24% FIGUR 17: FORSKELLE I TILFREDSHED MED MULIGHEDER FOR PRAKTIK MELLEM AAU & UCN 26