Den 12.12.2013 Samlet evalueringsrapport I relation til nøgleområder 2010-2013 Nøgleområderne er udpeget for en treårig periode. Hvert år udpeges områder med særlig høj prioritet, og disse beskrives i rektors resultatlønskontrakt for det pågældende år. Efter den treårige periode udarbejdes en rapport, som beskriver den samlede indsats i forhold til nøgleområderne. Denne rapport er udarbejdet på baggrund af evalueringerne af resultatlønskontrakterne i den treårige periode. 1. Fastholdelse Skolen skal gøre en aktiv indsats for fortsat at fastholde eleverne i deres ungdomsuddannelse, således at de færdiggør enten HF eller STX. 2. Elevaktiverende undervisning Der arbejdes løbende på skolen med udvikling af undervisningsformer, der aktivt engagerer eleverne i deres egen læreproces. 3. Profilering af studieretninger Der arbejdes på at skabe en markant profil for hver enkelt studieretning på skolen, således at både studieretningsfag og obligatoriske fag tones efter den pågældende studieretning. 4. Ny skriftlighed Der arbejdes på at udvikle Ny skriftlighed som del af den faglige undervisning og som understøttelse af studieretningsprofilerne. Formålet er at sikre eleverne de bedste skriftlige kompetencer - både fagligt og generelt. 5. IT i undervisningen IT inddrages i al undervisning, hvor det er naturligt og relevant. Skolen tilbyder opdaterede fysiske rammer. 6. Udvikling af personalets kompetencer Skolen skal løbende sørge for, at personalets kompetencer udvikles og styrkes gennem efteruddannelse og træning. 7. Lokalt samarbejde Gennem et stærkt lokalt samarbejde med forskellige aktører skal skolen til stadighed sikre en stærk forbindelse mellem skolens faglighed og virkeligheden uden for skolen. De naturvidenskabelige studieretninger skal fremhæves i særlig grad i forhold til skolens placering i et område med mange naturfaglige arbejdspladser. 1
1. Fastholdelse Samlet set har fastholdelse og dermed øget gennemførelsesprocent fokus på at give alle unge en reel chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Frafaldsprojekt En stor del af skolens elever kommer traditionelt fra studiefremmede miljøer, hvilket bevirker, at deres forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse er meget forskellige fra elever i andre regioner i Danmark. Dette faktum er et omdrejningspunkt i hele skolens virksomhed, og skolen har bl.a. på denne baggrund deltaget i et regionalt projekt sammen med Næstved og Slagelse Gymnasium og HF, der primært har haft til formål at mindske frafald. I tilknytning til dette projekt blev der iværksat forskellige aktiviteter, såsom mentorordning, dobbeltlærerordning, profilering af studieretningen og ekstra lektiehjælp. De fleste af de aktiviteter, der blev etableret under dette projekt, er videreudviklet og eksisterer således stadig, blot i en anden form. Dette gælder bl.a. mentorordning, studieretningsprofilering og lektiehjælp. Fravær og hurtig respons Skolen har skærpet sin procedure, således at der er etableret en hurtigere reaktion på elevernes fravær, som ofte er tegn på dårlig trivsel, sociale eller faglige problemer. Højt fravær fører ofte til frafald. Ledelsen har møder med studievejlederne hver anden uge, hvor elever debatteres. Før hvert møde opfordres klassens lærere til at komme med kommentarer, bekymringer med mere. Ved fastholdelses- og trivselsmøder, både med og uden elever, noteres fokuspunkter, aftaler med mere i elevnoter i Lectio efter sådanne samtaler. Dette giver klassens øvrige lærere samt den pågældende elev mulighed for at orientere sig om handlingsforløb samt aftaler, og det synliggør samtidig den generelle historik. Vi benytter dog stadig administrationsfeltet, hvis oplysningerne ikke skal kunne ses af andre end dem med særlig adgang i Lectio. Udsatte elever Særligt udsatte elever bliver tilbudt samtaler med en psykolog fra UPCN eller skolens egen tilknyttede psykolog/psykoterapeut. Gennem en hurtig indsats har vi kunnet forebygge personlige sammenbrud, og der er udarbejdet planer for, hvordan eleven kan bevare sin tilknytning til skolen under et psykologisk behandlings- eller sygdomsforløb. Der etableres særlige uddannelsesforløb for elever med særlige behov. Ud over psykolog- og mentorstøtte kan uddannelsen i særlige tilfælde forlænges med et år. Disse forløb etableres i et samarbejde med den konkrete elev, klassens teamlærere, studievejleder og ledelsen. Vi har flere eksempler på, at elever, der har gået på specialskole hele eller dele af deres folkeskoletid, kan gennemføre en gymnasial uddannelse, men at det kræver tilvænning at være en del af en mere almindelig institution med de mange krav, der følger med. Derudover er der fokus på tidlig indsats, hvis det ser ud til, at en elev har risiko for ikke at blive student. 2
Eksamenstræning Eleverne er blevet tilbudt eksamenstræning både i form af studiekredse og individuelle samtaler for især at modvirke frafald i eksamensperioden, hvor mange elever føler sig pressede, samt for at forbedre elevernes eksamenspræstation. Generel trivsel Den generelle trivsel i klassen og klasserumskulturen kan også være en afgørende faktor for, at unge, der i forvejen kan betragtes som frafaldstruede, falder fra uddannelsen. Derfor har der været fokus på introperioden, forskellige former for klasseaktiviteter samt introovernatning på skolen. Der er sikret et øget samarbejde mellem team og studievejleder i 1.g, da studievejlederen deltager som et teammedlem i møderne. Frafaldet er typisk størst i 1.g, hvorfor ledelsen har prioriteret indsatsen her, i form af et systematisk og formelt samarbejde. Sommerferiesamtaler Frafaldstruede elever med enten højt fravær og/eller meget lave karakterer er alle til individuelle samtale før sommerferien, hvor UU endvidere deltager i de fleste. Det tættere samarbejde med UU betyder, at UU direkte kan tage over ved de elever, der ikke længere skal gå på Kalundborg Gymnasium og HF. Desuden har det tættere samarbejdet givet begge parter en større indsigt i den enkelte elevs historie med bedre mulighed for støtte og vejledning fra begge instanser. Vi optager flere elever, der ikke før kunne se sig selv som en del af en gymnasial uddannelse. Motivation Et andet frafaldstruende element er manglende motivation, hvilket inkluderer forskellige aspekter, der dels relaterer sig til eleven selv, dels til pædagogiske eller organisatoriske aspekter på skolen. I skoleåret 2013/14 er der fokus på motivation, hvor vi blandt andet i efteråret til pædagogisk dag har haft oplæg og workshop med Dorte Ågaard med afsæt i hendes forskning i forhold til motivation i ungdomsuddannelserne. Der arbejdes i den forbindelse med konkrete elevsager, hvor der af klassens lærere er udvalgt et par elever, der skal rettes fokus på i forhold til at gøre en særlig indsats for at øge elevens motivation for optimal læring og udvikling. Et andet aspekt i relation til motivation er hurtig korrigering af det skriftlige fravær ved for sent afleverede opgaver. En ledelsesrepræsentant er sat på denne opgave. 3
2. Elevaktiverende undervisning Projekter Mange elever fra kalundborgområdet skal overskride kulturelle barrierer og traditioner for til fulde at udnytte deres potentiale, og skolen har forsøgt aktivt at hjælpe dem på vej, fx gennem deltagelse i projekter som Biotek Nord, Det rullende Universitet, Forskerspire, Akademi for Talentfulde Unge, samarbejde med Sciencetalenterne i Sorø, udveksling med venskabsskole i Malaga, Comenius-projektet Baltic Sea, Euroweek, samarbejde med forskellige virksomheder og studiepraktikordning. Studiekreds og workshops Der er sat fokus på lærernes kompetencer i forhold til at gøre eleverne aktive i læreprocesserne, blandt andet gennem heldagskurser, studiekredse, ipad-kurser, didaktiske eftermiddagsworkshops med fælles inspiration til nye elevaktiverende øvelser med videre. Ledelsen har for at udvikle den pædagogiske praksis blandt lærerne iværksat en række studiekredse herunder studiekredse centreret omkring brugen af elektroniske tavler, Cooperative Learning, studieforberedende skriftlighed, øget kvalitet i skriftlighed samt studieretningsprofilering. Studiekredsene har dels arbejdet internt i gruppen med pædagogisk udvikling, dels skulle inspirere de øvrige lærere til didaktisk nytænkning herunder elevaktiverende undervisning. Innovation Skolen har deltaget i et projekt, afholdt af Syddansk Universitet, der styrker enkelte læreres evne til at skabe et innovativt læringsmiljø. Udvalgte lærere har sammen med en ledelsesrepræsentant deltaget i kurset, og der blev etableret mesterlæreordning for andre lærere. Skolen har udgivet en folder omkring innovation som metode og innovation som fag. HFafdelingens særlige innovationsprofil er blevet styrket gennem forskellige camps med det formål at træne elevernes innovative og kreative kompetencer, ligesom deres evne til at formidle er blevet styrket. Det innovative aspekt danner desuden fundamentet i det tværinstitutionelle samarbejde under Ny Nordisk Skole, som Kalundborg Gymnasium og HF deltager i. De fysiske rammer Skolens ydre rammer skal afspejle den pædagogske og didaktiske kultur, og der har i perioden været en omfattende renovering, hvor det fysiske miljø spiller sammen med nytænkende pædagogik og didaktik med elevens læring og aktivitet i centrum. De nye lokaler er forskelligartede med fokus på forskellige læringsstrategier. De forskelligartede møbler kan på den ene side være med til at understøtte pædagogisk nytænkning eller som såkaldte benspænd være med til at igangsætte en ny måde at tænke læring og undervisning på, hvor elevens aktivitet sættes i centrum. Digitaliseret læring Implementeringen af elektroniske tavler og ipads har bidraget til elevaktiverende undervisning. Dette er yderligere beskrevet under punkt 5. 4
3. Profilering af studieretninger Studiekreds Der har været etableret en studiekreds med fokus på studieretningsprofilering, hvilket har ført til et større pilotprojekt, som gennemføres i skoleåret 2013-2014. Pilotprojektet nytænker hele strukturen omkring studieretningen og placerer studieretningen som det centrale omdrejningspunkt for alle andre fag. Dette betyder blandt andet øget samarbejde på tværs af fag, funktionelt tværfagligt samarbejde omkring AT-forløb samt øget lærersamarbejde med tilhørende fællesforberedelse, hvor lærerne i langt højere grad har indflydelse på det strukturelle niveau. Pilotprojekt Kenya Vi har udvalgt to samfundsfaglige studieretninger til pilotprojektet, som samtidig skal afprøve en ny måde at betragte studierejse på, der betyder, at studierejsen i langt højere grad skal ses som undervisning, der flytter ud af lokalet, hvor et fremmet lokalt miljø bidrager til den faglige og tværfaglige undervisning. Studieturene skal bruges til empiriindsamling, så eleverne får en større erfaring med den form for akademisk arbejde. Dette pilotprojekt har desuden medført, at teamet omkring studeretningen har en langt mere central rolle. De to udvalgte klasser skal 2-3 uger til Kenya, hvor studieretningsfagene samt øvrige fag skal i spil. Søgningen til de to klasser har været stor, trods den forvarslede merudgift til studieturen. Der vil i løbet af de tre år være et tæt samarbejde mellem de to klasser, og projektet vil blive evalueret og undersøgt undervejs. Talentklubber for folkeskoleelever Det har været vigtigt for skolen til stadighed at kunne oprette en bred vifte af studieretninger. Et fokus på at kunne oprette alle studieretninger har blandt andet ført til et talenttilbud om at deltage i scienceklub på gymnasiet for alle kommunens folkeskoleelever i overbygningen. Scienceklubben blev gennemført med succes, masser af omtale og pleje af vores kommende elever. Vi har forsøgt os med en sprogklub for folkeskoleelever, men uden tilstrækkelig tilmelding. Vi vil prøve igen til næste år, ligesom vi vil forsøge med sprogambassadører for at styrke grundlaget for en sproglig studieretning. Profilering Profilerne på de enkelte studieretninger er blevet styrket igennem indgåelse af projekter med eksterne samarbejdspartnere, fx har musikklassen samarbejdet med Holbæk Bigband om en fælles koncert, studieretning a har samarbejdsrelationer med DTU, studieretning b med Novozymes, studieretning c med Novo Nordisk omkring diabetesdagen, de samfundsfaglige studieretninger har samarbejde med Mellemfolkelig Samvirke og sproglig studieretning har udveksling med Malaga og Galicien. Udvalgte lærere har profileret skolens innovationsprofil ved eksterne kurser. Der er etableret studieretningsmøder, hvor der blandt andet blev arbejdet med idéer til aktiviteter på de enkelte studieretninger på tværs af årgangene. Disse aktiviteter kan give en højere grad af faglig identitet og et bedre sammenhold og desuden styrke profilerne på de enkelte studieretninger. Studieretningsmøder på tværs af årgangene medvirker desuden til at styrke videndeling mellem lærerne og toning af alle studieretningsfag. 5
4. Ny skriftlighed Studiekreds - studietid Ved indføring af Ny skriftlighed blev der etableret en studiekreds, der blandt andet arbejde med progression i det skriftlige arbejde samt mulige understøttende aspekter i det skriftlige arbejde til forskellige elevtyper. Studiekredsens arbejde førte blandt andet frem til indførelse af ugentlige skemalagte studietimer til lektielæsning og opgaveskrivning. Disse forskellige elementer er gennem perioden blevet videreudviklet, hvilket blandt andet har betydet, at klassens lærerteam spiller en mere aktiv og synlig rolle, at eleverne automatisk indkaldes til skriveværksted ved manglende afleveringer, en fast og dermed forpligtende tilmelding til lektiehjælp i specifikke fag samt et fokus på oprettelse af studiegrupper, hvor eleverne kan støtte hinanden i udvikling af studiekompetence. Skriveværksted Skriveværkstedet er med til at fastholde eleverne, og de får desuden mulighed for at skrive i trygge rammer. De får også hjælp til at strukturere de mange afleveringer hen over året, og bliver støttet i at udvikle en selvstændig ansvarlighed i forhold til egen læring. Øget kvalitet i skriftlighed Studiekredsen omkring Ny skriftlighed blev afløst af en studiekreds omkring Øget kvalitet i det skriftlige arbejde. Denne studiekreds havde fokus på, hvorledes en fokuseret og konstruktiv respons til eleverne ikke kun understøtter læringen, men i sig selv kan bidrage til læring og ny viden hos eleverne. Dette afstedkom en undersøgelse af de elever på skolen med mest skriftligt fravær for herigennem at kaste lys over, hvorfor visse elever får et stort skriftligt fravær, og hvorledes skolen kan hjælpe disse elever. Denne undersøgelse har blandt andet ført til hurtig reaktion på elever med skriftligt fravær fra både ledelse og studievejledere. Nedbringelse af skriftligt fravær Undersøgelser viser en tydelig sammenhæng mellem tilstedeværelsesfravær og det skriftlige fravær. Derfor har der været øget fokus på det skriftlige fravær, da det typisk fører til øget tilstedeværelsesfravær og øget risiko for frafald. Det skriftlige fravær er gennem perioden reduceret markant og var samlet for skolen ved skoleårets afslutning 2013 på godt 7%. Ledelsen har gennemført en undersøgelse for at sætte fokus på, hvorledes studietiden yderligere kan udvikles. Dette har blandt andet ført til ændrede procedurer i forhold til indkaldelse til skriveværksted, øget fokus på dannelse af studiegrupper og forskellige tiltag for at øge eleverne studieparathed. Omlagt skriftlighed Der har været forsøg med omlagt skriftlighed, hvilket betyder, at udvalgte skriftlige afleveringer laves på skolen, hvor læreren er tilstede og således kan coache eleverne undervejs i processen. 6
5. IT i undervisningen IT-strategi Der er udarbejdet en IT-strategi, som har dannet udgangspunkt for arbejdet med de forskellige delpunkter. Førende i forhold til IT Kalundborg Gymnasium og HF er førende i forhold til IT udstyr. Skolen er nu fuldt udstyret med elektroniske tavler i alle undervisningslokaler, og der er tilkoblet apple-tv, hvilket giver en bedre mulighed for konvergens mellem de forskelige medietyper. Derudover er internetforbindelsen blevet opgraderet, således at der ikke er kapacitetsproblemer trods flere devices pr. person på skolen. Dette er i direkte tråd med punkt 1 i skolens IT-strategi. IT som et didaktisk supplement Det har været vigtigt for ledelsen at påpege overfor lærergruppen, at implementering af IT samt udvikling af nye didaktiske og pædagogiske metoder med afsæt i IT er subjektivt forankret og derfor vil foregå i forskellig tempi. Og at IT ikke er interessant i sig selv, men kun er interessant i det omfang, det kan være et metodisk og didaktisk supplement, der bidrager til øget læring og almen dannelse. IT-kompetenceudvikling Der har i perioden været tilbudt forskellige kurser i anvendelse af ipads i undervisningen, i brugen af elektroniske tavler samt andre specifikke former for digitaliseret læring. Der har, som tidligere beskrevet, været nedsat en studiekreds, der har arbejdet med, hvorledes de elektroniske tavler kan bidrage til en didaktisk fornyelse. I skoleåret 2013-14 er der arrangeret ipad-kursusforløb over flere omgange med fokus på praktisk håndtering af forskellige apps. Der har været organiseret fællesforberedelse/workshops med ressourcepersoner, som lærerne uden tilmelding har kunnet gå til. Dette fokus har bidraget til et fokusområde for skoleåret 2013-14, hvor foredragsholdere fra Kompas af flere omgange laver fælles workshop i brugen af ipads i undervisningssituationer. Første seance blev afholdt på lærerarbejdsdagene før første skoledag med stor succes, og der har i efteråret været endnu en kursusdag. ipad-klasser Der er gennem perioden oprettet flere og flere såkaldte ipad-klasser. I disse klasser får eleverne ved skolestart udleveret en ipad, og de lærere, der er tilknyttet sådanne klasser bruger, så vidt det er muligt, ipad i den digitaliserede læringsproces. Der er således en række abonnementer fremfor hjemkøbelse af trykt materiale. I enkelt fag har hele faggruppen besluttet sig for en interaktiv grundbog, som alle hold undervises efter. 7
6. Udvikling af personalets kompetencer Fællesskab Det kollegiale fællesskab er styrket gennem tilbud om bl.a. fredagsfodbold, premiere på skolekomedien samt sommer- og julefrokost. Gennem en frugt- og madordning fokuserer skolen på sund livsstil, ligesom der tilbydes adgang til gratis idrætsfaciliteter i dagtimerne samt deltagelse i DHL-stafetten. MTU Som opfølgning på medarbejdertrivselsundersøgelse 2011 nedsatte ledelsen tre arbejdsgrupper med det formål at udarbejde et eller flere forslag til konkret implementering for at fremme medarbejderansvar. På baggrund af resultatet af trivselsundersøgelsen 2011 og med afsæt i arbejdsgruppernes anbefalinger er medarbejdertrivslen 2013 skabt i et fællesskab mellem ledelse og SU, hvor spørgerammen til APV og MTU er tilpasset, således at den relaterer sig til lokale forhold. Studiekredse Studiekredse kan være med til at skabe medejerskab. Derfor har der været forskellige studiekredse bl.a. omkring skriftlighed og studieretningsprofilering. Studiekredsene har været med til øge samarbejdet og har bidraget til en glæde og trivsel ved de nye tiltag. De mange deltagere i studiekredsene har klart medvirket til, at tiltagene, ændringerne og udviklingen kan implementeres med bredere opbakning. Lærerarbejdsrum Der er oprettet lærerarbejdsrum til alle skolens lærere, dels i forbindelse med etablering af Science Center, dels ved den seneste renovering. Dette har resulteret i, at alle lærere kan have en individuel arbejdsplads. Dette har givet bedre muligheder for fælles forberedelse samt videndeling både i og på tværs af faggrupper. Nyansatte Den eksisterende tutorordning for nyansatte lærere er udbygget, således at erfarne lærere bidrager til udvikling af nye læreres kompetencer i en slags mesterlærerordning. Sygdom Der er iværksat en ændret praksis i forhold til en langt tidligere indsats ved medarbejderes længerevarende sygdom. Skolens ledelse fokuserer på medarbejdernes sygefravær med opfølgende samtaler efter flere dages sygdom. Kursus Alle lærere tildeles forlods 37 timer til kursusvirksomhed, som de selv skal administrere. Alle kurser skal fortsat godkendes af ledelsen og den økonomiansvarlige. Fremadrettet vil der blive lavet en strategi for kursusvirksomhed. Globale Gymnasier Endelig har skolen intensiveret sin indsats i projektet Globale Gymnasier, som giver elever og lærere mulighed for at møde og arbejde sammen med andre skoler, både nationalt og internationalt. 8
Skema Skemaet er et vigtigt element i lærernes og eleverne hverdag, og det har derfor været vigtigt for os at genindføre helårsskema. Derudover er der i årets løb løsnet op for lærernes rettigheder til selv at have indflydelse på skemaet. Lærerne har nu ret til at foretage skemaændringer af eget skema, såfremt det ikke giver eleverne et dårligere skema med eksempelvis mellemtimer. De har endvidere ret til at foretage lokaleændringer, hvis lokaleændringerne godkendes af eventuelle implicerede partnere. Dette har skabt større frihed i forhold til planlægning af egen arbejdstid, men det giver også mulighed for at samle timer, således at man didaktisk kan planlægge længere forløb uden afbrydelser. OK13 Trivsel på arbejdspladsen handler også om en passende mængde arbejdsopgaver. Derfor har der også været fokus på at nedbringe det samlede overarbejde, hvilket er lykkedes. Desuden er der med OK13 lagt op til en anderledes styring af arbejdsopgaver med fokus på selve opgaven, hvor de samlede opgaver fremgår af en budgetteret arbejdssplan. Arbejdsplanen er ikke udspecificeret med timer for den enkelte opgave, men er derimod en samlet beskrivelse af skoleårets arbejdsopgaver. Det er herefter lærerens opgave at få timer og opgaver til at harmonere. Dette beror på en forventning om, at lærere som akademikere er i stand til selvledelse og herigennem at kunne vurdere sammenhængene mellem de enkelte arbejdsopgaver og det aktuelle tidsforbrug. Ved skoleårets afslutning omskrives den budgetterede arbejdsplan til en realiseret arbejdsplan. Den realiserede arbejdsplan vil være et resultat af den løbende dialog mellem den enkelte lærer og ledelsen med hensyn til balancen mellem arbejdsopgaver og tidsforbrug. Der er afholdt opfølgende samtaler i november 2013. Vi har således en forhåbning om, at vores måde at implementere OK13 på, hvor der samarbejdes og samtales om den budgetterede arbejdsplan og dens forhold til den realiserede arbejdsplan, på sigt vil skabe tryghed og trivsel, men vi er også bevidste om, at det er en stor forandring, der kræver sin tid. Fysiske forhold De fysiske rammer påvirker både lærere og elever i forhold til den daglige trivsel. I skoleåret 2012-13 har vi gennemført en større renovering af den gamle historiegang og bygget nye elevtoiletter samt etableret nye omklædnings- og badefaciliteter til personalet. Ombygningen og indretningen af de nye områder har taget afsæt i lærer- og elevønsker. Der er desuden etableret et nyt lærerforberedelseslokale med 36 arbejdspladser samt en række lærerarbejdspladser i forbindelse med faglokaler. Blandt andet er der skabt fælles lærerarbejdspladser for fysik- og matematikgruppen, hvor disse to faggrupper selv har indrettet lokalerne. Vi har desuden forbundet trivsel med en ren skole. Vi har i skoleåret 2012-13 etableret Projekt Ren Skole, hvor alle opfordres til at holde skolen ren. I løbet af skoleåret har der været forskellige fokuspunkter, startende med kantinen, de øvrige fællesarealer og afslutningsvis klasselokalerne. Projektet har involveret alle ansatte, og rengøringsgruppen har blandt andet undersøgt, hvilket lokaler der efterlades, så de er klar til rengøring med opsatte stole, fjernet affald og lukkede vinduer. 9
7. Lokalt samarbejde Kommunalt samarbejde Vi har udbygget vores kommunale og erhvervsmæssige samarbejde, hvor vi blandt andet har været med til at formulere en kommunal børne- og ungestrategi. Vi har endvidere etableret et tæt samarbejde med både UU og Studievalg Sjælland, hvor det især i samarbejdet med UU har været vigtigt for os at holde dem opdateret med de faglige og studiemæssige muligheder på Kalundborg Gymnasium og HF. Skolen deltager i kommunale råd og udvalg, der bidrager til at øge fokus på uddannelsesniveauet i området, fx Uddannelsesråd, Integrationsråd og Naturfagsstyregruppe. Skolen arbejder også sammen med Kalundborg Jobcenter mht. rekruttering af unge, der har evnerne, men ikke af sig selv søger en gymnasial uddannelse. Endelig har skolen et uformelt samarbejde med Kalundborg Erhvervsråd, som har et projekt, hvor man matcher elever og praktikpladsvirksomheder. Fusion Ledelsen har indgået et samarbejde med Kalundborg Kommune og områdets øvrige uddannelsesinstitutioner, hvor der bl.a. er afholdt en række dialogmøder, og der er indgivet screeningsansøgning til Ministeriet for børn og undervisning om fusion mellem EUC Holbæk afdeling i Kalundborg og Kalundborg Gymnasium og HF. En sammenlægning er dog midlertidig lukket ned grundet manglende økonomisk tilskud. Ny Nordisk Skole Derudover er vi blevet en del af et tværinstitutionelt netværk i Ny Nordisk Skole og har derigennem øget samarbejdet med folkeskolerne, dels på lærerplan, dels på elevplan. Dette skaber et kendskab til vores uddannelsesinstitution på de institutioner, der skal afgive elever til os. Studieretninger og netværk Skolen har fastholdt rekruttering til bioteknologisk studieretning, bl.a. gennem etablering af samarbejde med Novozymes, som tilbyder eleverne en oplevelses- og relevansdimension i forhold til det faglige arbejde. Udvalgte biologi-, kemi-, bioteknologi- og fysiklærere har sammen med kolleger fra andre gymnasier deltaget i en ekskursion til Bayer Crop Science i Monheim, hvor der blev etableret netværk og viden om kommerciel forskning. I perioden er dette samarbejde blevet videreudviklet og den samlede gruppe af naturvidenskabelige lærere er en vigtig medspiller i denne udviklingsproces. Skolen har i perioden udbudt og oprettet en ny studieretning med biologi og idræt som bærende fag. De tre tiltag sigter samlet mod en større omverdensforståelse og muliggør fremtidig lokal rekruttering af arbejdskraft. Denne studieretning har fornyligt fået samarbejde med Novo Nordisk omkring Diabetesdagen. 10