Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud



Relaterede dokumenter
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Brobygning. Handleplan

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Børne- og Ungepolitik

Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune.

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

e.doc sags nr e.doc dokument nr Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune

Til. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse:

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

Indhold. Dagtilbudspolitik

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

Stentevang Børnehave 2013

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Lær det er din fremtid

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Praktikstedsbeskrivelse

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. den pædagogiske assistentuddannelse. Buerup Skole og SFO. Buerupvej Jyderup. Ca år. Kl

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

Evaluering af ressourcepædagoger

Indholdsfortegnelse:

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Ydelsesbeskrivelser. Indhold

Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud

Pædagogisk læreplan for område Tønder

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

I Assens Kommune lykkes alle børn

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Barnets alsidige personlige udvikling

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske.

Transkript:

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet set betyder det, at barnets udvikling og læring i videst muligt omfang skal understøttes i den almindelige daginstitution eller skole. Med fokus på inklusion er der sket et perspektivskifte fra det enkelte barn til fokus på fællesskabet, med udgangspunkt i såvel læringsfællesskabet som de sociale fællesskaber. Ud fra et inklusionsperspektiv, er det vores opgave at sikre muligheden for alle børns tilstedeværelse, deltagelse og læring. Det betyder, at så mange børn som muligt skal kunne være i en almindelig daginstitution i lokalmiljøet, at barnet skal opleve sig som værdifuld og anerkendt deltager i det sociale fællesskab, og at alle børn skal kunne udvikle kompetencer både fagligt og socialt. Det er derfor af afgørende betydning, at vi skaber differentierede pædagogiske miljøer, som tilbyder mange forskellige deltagelsesmuligheder til gavn for alle, og hvor fællesskabet værdsætter børns mangfoldighed og forskellighed. Inklusion er et fællesanliggende. Det kræver inddragelse og samarbejde på tværs i fællesskaber, der består af det pædagogiske personale, børnene, den samlede forældrekreds, professionelle ressourcepersoner og lokale aktører. I dagtilbudslovens 8 stk. 4 står der: Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Ud over den pædagogiske læreplan, tager vi udgangspunkt i vores pædagogiske grundlag, værdigrundlag, læringssyn samt i Skanderborg kommunes inklusionsstrategi, Vores mål med inklusion: Der arbejdes bevidst med at etablere fællesskaber med positive relationer mellem børnene, mellem børnene og de voksne og mellem de voksne indbyrdes De voksne tager ansvar for kvaliteten af kultur og de relationer, værdier og aktiviteter som fællesskabet rummer Der fokuseres på barnets kompetencer og ressourcer De betydningsfulde voksne omkring barnet sikrer barnets deltagelse i fællesskabet Det pædagogiske læringsmiljø tilrettelægges, så det skaber udfordringer, udvikling og læring for alle børn

Medarbejderne indgår i efteruddannelse, hvor de udvikler kompetencer med henblik på at kunne varetage inklusionsopgaven. Det betyder, at de - er i stand til at beherske forskellige metoder i et differentieret lærings- og udviklingsmiljø - besidder en høj grad af relationskompetence og læringsledelse, med udgangspunkt i en anerkendende tilgang - ser mangfoldighed og forskellighed som en styrke Distriktssamarbejdet og det tværfaglige samarbejde understøtter inklusionsopgaven og samarbejde i alle overgange Samtlige forældre tager et medansvar for, at alle børn bliver en aktiv deltager i det sociale fællesskab Målene i læreplanstemaerne er de samme for alle børn, også for de børn der evt. er i vanskeligheder. De har imidlertid ofte brug for voksenstøtte og guidning for at kunne fungere i fællesskabet I Galten/Låsby Dagtilbud er de fleste børn harmoniske og velfungerende. For enkelte børn er den almindelige pædagogiske praksis ikke tilstrækkeligt til at sikre trivsel og udvikling. I disse tilfælde skal vi tilbyde en særlig og specialiseret støtte. Det kan f.eks. være: Børn der har koncentrationsvanskeligheder Børn med store talevanskeligheder Tidligt skadede børn Børn der er født for tidligt Børn der har svært ved at indgå i fællesskaber med de andre børn Børn der er meget udad reagerende Børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Det kan dog også være: Tosprogede børn med en anden kulturel baggrund Børn fra ressourcesvage familier Børn der midlertidigt oplever sorg, skilsmisse eller andre betydningsfulde begivenheder i hjemmet Særligt sensitive børn Børn med særlige evner, som har brug for særlige udfordringer Handleplan/Tiltag: Når pædagogen bliver bekymret for et barns udvikling/trivsel følges følgende procedure: Enhver bekymring for et barns adfærd/udvikling drøftes med kollegerne på gruppen og med ledelsen

Opmærksomheden skærpes overfor barnet Ved fortsat bekymring går pædagogen i dialog med forældrene hvor de beskriver den adfærd der giver anledning til bekymring I samråd med forældrene aftales, at pædagogen laver målrettede observationer Der laves en handleplan på barnet ud fra SMTTE-modellen, som forelægges forældrene Den pædagogiske indsats og tidsplan planlægges og forældrene informeres herom Barnet tages evt. op på et TS-møde Evt. andre faggrupper inddrages her i forløbet eller så tidligt som muligt, - fremtidig handleplan udarbejdes Forløbet evalueres i samarbejde med forældrene Hvilke muligheder har vi for at afdække barnets udvikling og trivsel: Lave observationer, iagttagelser og praksisfortællinger Lave sprogtest ved hjælp af Rambøl-sprog Drøfte barnet med kollegerne i personalegruppen Bruge LP modellen Tage barnet op på et TS møde Hvilke muligheder har vi for at gøre brug af andre samarbejdspartnere: Tage et barn op til drøftelse på et TS-møde, hvor der er en psykolog og en talepædagog fra PPR til stede. Øvrige fagpersoner kan inviteres til at deltage. Forældrene forventes at deltage Inddrage samarbejdspartnere fra PPR, psykolog, talepædagog eller fysioterapeut Inddrage konsulenter fra Børn & Unge fagsekretariatet Gøre brug af sundhedsplejersken Gøre brug af sprogskolerne Gøre brug af sagsbehandler på 0-6 års området, som kan give sparring til forældre og personale Hvordan sikrer vi at barnet bliver en del af fællesskabet: Først og fremmest vigtigt at have et ressourcesyn frem for et mangelsyn Det pædagogiske læringsmiljø tilrettelægges, så det skaber udfordringer, udvikling og læring for alle børn Pædagogerne udarbejde en handleplan for barnets inklusion i fællesskabet De voksne støtter barnet ved at guide og gå med ind i deres leg som vejledende deltager Grupperne planlægger aktiviteter der i perioder tage udgangspunkt i barnets interesser Acceptere at barnet ind i mellem måske har et anderledes behov end de øvrige, - f.eks. har brug for ro omkring sig Sørge for at strukturen i institutionen er så fleksibel, at der er mulighed for at lave ændringer i forhold til barnets særlige behov Der anvendes en bred vifte af arbejdsformer, som er tilpasset børns forskellige behov Der anvendes en bred vifte af materialer, som er tilpasset børns forskellige behov It integreres i i det pædagogiske arbejde i inklusionsøjemed Der anvendes fleksible organisationsformer og varierede gruppe- og holddannelser, som er tilpasset børns forskellige behov Mulighed for at få ekstra timer fra dagtilbuddets inklusionspulje, til styrkelse af fællesskabet Vigtigt med en fælles holdning til i perioder at bruge ekstra ressourcer på enkelte børn

Vigtigt med et tæt forældresamarbejde Gerne åbenhed om et barns vanskeligheder overfor de andre forældre, hvis barnets forældre tillader det, da alle forældre har et medansvar for at inklusion kan blive en succes. Aktive forældre arrangerer sociale arrangementer for gruppens forældre og børn, for at fremme forældrenes kendskab til hinanden og til alle børn, med det formål, at fremme forståelsen for forældrenes rolle i forhold til at alle børn og forældre bliver en del af det sociale fælleskab Vi har stor fokus på overgange, både fra dagpleje/vuggestue til børnehave, og videre til skole og SFO. Handleplan i forhold til at implementere inklusionsstrategien: Handling Hvor Tidsperspektiv Ansvarlig Kvalificere inklusionsstrategien Godkendelse i forældrebestyrelsen Godkendelse i MED udvalget Forelægges for personalet Strategien bliver implementeret i det pædagogiske arbejde Uddeling af midler fra inklusionspuljen til de enkelte institutioner Information til forældrene om inklusionsstrategien herunder deres ansvar for at alle børn bliver en del af det sociale fællesskab Forældrebestyrelsen udarbejder velkomstbrev til nye forældre vedr. forældreansvar Lederseminar November 2013 På bestyrelsesmøde December 2013 På møde i MED udvalget På personalemøder i de enkelte institutioner I de enkelte institutioner På møde i lederteamet Januar 2014 I perioden januar/februar måned 2014 Fra januar 2014 Maj 2014 November 2014 Det pædagogiske personale På forældremøder 2013 og 2014 På bestyrelsesmøde Februar 2014 og formand

Evaluering/opfølgning på inklusionsstrategien: Handling Hvor Tidsperspektiv Ansvarlig Udarbejdelse af handleplan for løbende evaluering/opfølgning ud fra de opstillede mål, tiltag og praksisfortællinger Evaluering/opfølgning ud fra de opstillede mål og praksisfortællinger Evaluering/opfølgning og erfaringsudveksling Evaluering/opfølgning ud fra de opstillede mål, tiltag og praksisfortællinger Evaluering/opfølgning på forældreindsats med fokus på om forældrearrangementerne har den ønskede virkning På personalemøder i de enkelte institutioner På sparringsmøder mellem dagtilbudsleder og daglig leder I perioden januar/februar 2014 1 gang i foråret og 1 gang i efteråret 2014 plan fremgår af årsplan for sparringsmøder 2014 2014 og november På møder for lederteamet 2014 På bestyrelsesmøde Juni 2014 November 2014 På møde med de aktive forældre Forskelligt for den enkelte institution

-