April 2016 Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune
Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Arbejdsmarkedskontorerne i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bedt mploy udarbejde en række beregningseksempler. Eksemplerne skal vise hvilke økonomiske perspektiver, der er ved at investere i den kommunale beskæftigelsesindsats for at skabe bedre resultater. Især efter refusionsreformen er det blevet vigtigt for kommunernes budget at skabe bedre resultater. Det skyldes, at kommunerne fra 1. januar 2016 afholder en større del af udgifterne til forsørgelse end tidligere. Mploy har udarbejdet tre beregningseksempler, der viser de økonomiske perspektiver ved at investere i forskellige dele af beskæftigelsesindsatsen. Eksemplerne er: 1. Intensiveret kontaktforløb for forsikrede ledige 2. Øget indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere 3. Øget brug af brobygning for uddannelsesparate unge Beregningseksemplerne er udarbejdet for alle landets kommuner enkeltvis ved brug af kommunernes egne tal for nettoudgifter til forsørgelsesydelser samt antal borgere i de berørte målgrupper. Beregningseksemplerne inkluderer derudover en række forskellige kommunale udgifter og indtægter, som er hentet fra en eksempelkommune og er ens på tværs af kommunerne, jf. tabel 1. Tabel 1: Indtægter og udgifter der er inkluderet i beregningerne Udgifter til forsørgelsesydelser, statsrefusion og medfinansiering Udgifter til beskæftigelsesindsats Udgifter til tværfaglig indsats Skatteindtægter Priser for investeringer i indsatsen Kommunens egne tal fra STARs ledelsesinformationssystem Ens udgifter for alle kommuner. Baseret på priser fra en eksempelkommune Ens udgifter for alle kommuner. Baseret på priser fra en eksempelkommune Ens for alle kommuner. Baseret på en gennemsnitlig skatteprocent for landets kommuner Baseret på antagelser fastlagt i samarbejde med Arbejdsmarkedskontorerne, fx ud fra DUT-priser eller lignende Dette notat viser resultaterne af de tre beregningseksempler for Holstebro Kommune. Bilag 1, 2 og 3 beskriver de metoder og antagelser, der ligger til grund for beregningerne, herunder en række antagelser om priser på indsatser, effekter mv. Metoder, antagelser mv. er fastlagt i samarbejde med Arbejdsmarkedskontorerne. De tre beregningseksempler er et udgangspunkt, som den enkelte kommune kan arbejde videre med. Fx ved at op- eller nedskalere de enkelte priser, så de svarer til kommunens egne erfaringer og vurderinger samt de forhold, der gælder lokalt. 1
Beregningseksempel 1: Intensiveret kontaktforløb for forsikrede ledige Det er en gevinst for den kommunale økonomi, hvis nyledige hurtigt finder beskæftigelse i stedet for at modtage offentlig forsørgelse. Dette beregningseksempel viser de økonomiske gevinster ved at investere i en indsats, der skaber bedre resultater hurtigere for nyledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. I beregningseksemplet er der fokus på gruppen af forsikrede ledige, der har været på offentlig forsørgelse i mindre end et halvt år. I eksemplet investeres i et intensiveret kontaktforløb med 3 ekstra samtaler, der skal støtte de ledige til at komme hurtigere i beskæftigelse. Kommunens udgangspunkt I Holstebro Kommune er der i alt 747 fuldtidsmodtagere af arbejdsløshedsdagpenge (januar og februar 2016). Målgruppen for dette beregningseksempel er den del af de forsikrede ledige, der har mindre end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse. Det svarer til 414 fuldtidspersoner, jf. tabel 2. Kommunens nettoudgifter til forsørgelse for denne målgruppe udgør ca. 35,9 mio. kr. årligt. Tabel 2: Nettoudgift til forsørgelse Forsikrede ledige m. mindre end ½ års forsørgelse Kommunal nettoudgift til forsørgelse i alt Kommunale nettoudgifter til forsørgelse pr. fuldtidsperson 414 fuldtidspersoner 35.863.234 kr. årligt 86.604 kr. årligt Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen er forsikrede ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge og har under et halvt års varighed på offentlig forsørgelse. Kommunen medfinansierer en andel af forsørgelsesudgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Andelen afhænger af borgerens varighed på offentlig forsørgelse. Kommunen finansierer en højere andel af forsørgelsesudgifterne, jo længere tid borgeren har været på offentlig forsørgelse, jf. figur 1. Figur 1: Målgruppe fordelt på refusionsintervaller Varighed på off. forsørgelse: 0-4 uger 5-26 uger 27-52 uger Over 52 uger Antal borgere: 122 fuldtidspers. 292 fuldtidspers. 192 fuldtidspers. 141 fuldtidspers. Medfinansieringspct: 20 pct. 60 pct. 70 pct. 80 pct. Kommunens samlede nettoudgifter Ud over udgifter til forsørgelse har kommunen også andre udgifter til målgruppen. Disse inkluderer blandt andet udgifter til indsatser inden for beskæftigelsesområdet og andre kommunale områder fx i forbindelse med sociale og sundhedsmæssige indsatser. På indtægtssiden modtager kommunen skatteindtægter. 2
For at give et skøn over kommunens samlede udgifter og indtægter til målgruppen inkluderer dette beregningseksempel udgifter til indsats og skatteindtægter for en eksempelkommune. De anvendte udgifter og indtægter er vist i tabel 3 herunder. I alt regnes der med en nettoindtægt på ca. 31.900 kr. pr. fuldtidsperson på dagpenge med mindre end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse. Tabel 3: Udgifter til indsats og skatteindtægter for målgruppen i en eksempelkommune Udgifter til beskæftigelsesindsats 10.589 kr. årligt Udgifter til øvrig kommunal indsats (social og sundhed + tillæg) 83 kr. årligt Kommunale skatteindtægter -42.443 kr. årligt Samlede kommunale nettoudgifter pr. fuldtidsperson (ekskl. forsørgelse) -31.854 kr. årligt Kilde: Kommunale økonomidata fra en eksempelkommune, SKAT og egne beregninger. Anm: Tallene for disse udgifter og indtægter er i disse beregninger ens på tværs af kommuner. Udgifterne til indsats er baseret på udtræk af kommunale økonomidata fra en eksempelkommune. De kommunale skatteindtægter er beregnet som et gennemsnitsbeløb for alle kommuner. Kommunens samlede nettoudgifter til hele målgruppen inkl. udgifter til indsatser og skatteindtægter udgør i alt ca. 22,7 mio. kr. årligt, jf. tabel 4. Det svarer til omkring 55.000 kr. pr. fuldtidsperson på dagpenge med mindre end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse. Tabel 4: Samlet nettoudgift til målgruppen Kommunal nettoudgift pr. fuldtidsperson Kommunal nettoudgift i alt 54.750 kr. årligt 22.672.126 kr. årligt Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk, kommunale økonomidata, SKAT og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm: Nettoudgift i alt inkluderer: udgifter til forsørgelse, indsatser og tillæg inden for beskæftigelse, social og sundhed samt indtægter fra statsrefusion og skat, jf. tabel 3. Investering i intensiveret kontaktforløb I dette beregningseksempel investeres i et intensiveret kontaktforløb for de forsikrede ledige med mindre end et halvt års anciennitet på offentlig forsørgelse. En sådan investering kan udmøntes på forskellige måder. Her er valgt en intensiveret samtaleindsats for dagpengemodtagere, der har været på offentlig forsørgelse i mellem 5-26 uger. 1 Denne gruppe modtager i beregningseksemplet 3 ekstra samtaler udover det antal samtaler, kommunen allerede afholder. Et intensiveret kontaktforløb kan medvirke til at forkorte den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse. Det viser blandt andet en evaluering af Hurtig i gang 2 -forsøgene. 2 Evalueringen viser, at de intensive kontaktforløb i forsøget i gennemsnit forkortede den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse med 1,3 uger. Der er i alt 292 fuldtidsmodtagere af dagpenge i Holstebro, der har modtaget offentlig forsørgelse i mellem 5-26 uger, jf. tabel 5. Den samlede pris for investering i ekstra samtaler til målgruppen er ca. 320.000 kr. med udgangspunkt i en pris pr. samtale på 366 kr. Tabel 5: Investering i intensiveret kontaktforløb Dagpengemodtagere med mellem 5-26 ugers varighed på off. forsørgelse Gennemsnitlig pris pr. samtale Pris pr. fuldtidsperson Samlet pris for investering i 3 ekstra samtaler 292 fuldtidspersoner 366 kr. 1.098 kr. 320.197 kr. Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen for investeringen i ekstra samtaler er dagpengemodtagere, der har mellem 5-26 ugers varighed på offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige pris pr. samtale er baseret på DUT-priser. 1 Det antages, at kommunen ikke kan nå at iværksætte en ekstra intensiv indsats før efter 4 ugers ledighed. Derfor modtager dagpengemodtagerne med under 4 ugers anciennitet ikke en ekstra samtaleindsats i beregningseksemplet. 2 Michael Rosholm og Michael Svarer, Kvantitativ evaluering af Hurtig i gang 2, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2009. 3
Effekter og gevinster Kommunen kan opnå besparelser i budgettet, hvis det gennem en øget investering i beskæftigelsesindsatsen lykkes at skabe bedre resultater for målgruppen. Kommunens provenu afhænger blandt andet af, hvilken effekt den øgede indsats har. Hvis en stor del af de forsikrede ledige kommer hurtigere i beskæftigelse, opnås en stor reduktion af den gennemsnitlige varighed for dagpengemodtagere. Det vil medføre et stort provenu i det kommunale budget. En mindre effekt betyder, at provenuet mindskes. I beregningseksemplet investeres i 3 ekstra samtaler for dagpengemodtagere med mellem 5-26 ugers varighed på offentlig forsørgelse. De 3 ekstra samtaler forventes at have en positiv effekt for gruppen af dagpengemodtagere med mellem 5-26 ugers og 27-52 ugers varighed på offentlig forsørgelse, der forventes at finde beskæftigelse hurtigere end ellers. 3 Det antages, at investeringen medfører, at den gennemsnitlige varighed for dagpengemodtagere med mellem 5-26 ugers og 27-52 ugers anciennitet på offentlig forsørgelse forkortes med 1 uge. Der beregnes desuden provenu ved effekter på hhv. 0,5 uges og 1,5 ugers forkortelser af den gennemsnitlige varighed. En forkortelse af den gennemsnitlige varighed med 1 uge betyder at 33 ekstra fuldtidspersoner kommer i beskæftigelse, jf. tabel 6. Det giver en kommunal besparelse på ca. 4,2 mio. kr. Tabel 6: Effekter af investering i intensiveret samtaleindsats Øget antal fuldtidspersoner der kommer i beskæftigelse Gennemsnitlig varighed forkortes med 0,5 uge 1 uge 1,5 uge 15,9 32,9 49,8 Årlig kommunal besparelse pba. investering 2.010.804 kr. 4.165.238 kr. 6.319.671 kr. Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen for effekterne er dagpengemodtagere med mellem 5-26 ugers og 27-52 ugers varighed på offentlig forsørgelse. Den kommunale besparelse viser de de sparede udgifter ved at en dagpengemodtager afgår fra offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved at personen i stedet kommer i beskæftigelse. Besparelserne inkluderer både de sparede udgifter ved, at en dagpengemodtager afgår fra offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved, at personen i stedet kommer i beskæftigelse. Hvis den gennemsnitlige varighed forkortes med 1 uge for dagpengemodtagerne med mellem 5-26 ugers og 27-52 ugers varighed på offentlig forsørgelse, giver det Holstebro Kommune en gevinst på ca. 3,8 mio. kr., når investeringen i en intensiveret samtaleindsats er fratrukket, jf. tabel 7. Tabel 7: Kommunens samlede gevinst ved investering i intensiveret samtaleforløb Gennemsnitlig varighed forkortes med 0,5 uge 1 uge 1,5 uge Investering i ekstra samtaler -320.197 kr. -320.197 kr. -320.197 kr. Årlig kommunal besparelse 2.010.804 kr. 4.165.238 kr. 6.319.671 kr. Kommunaløkonomisk gevinst 1.690.607 kr. 3.845.040 kr. 5.999.474 kr. Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. 3 Effekten af den ekstra samtaleindsats forventes at være nul for dagpengemodtagere med mere end 1 års varighed, da denne gruppe formentlig har behov for en anden indsats ud over samtaler, fx opkvalificering. 4
Beregningseksempel 2: Øget indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere Det giver en kommunaløkonomisk gevinst, hvis flere kontanthjælpsmodtagere finder beskæftigelse især den del af gruppen, der har været på offentlig forsørgelse i længere tid. Dette beregningseksempel viser de økonomiske gevinster ved at investere i en indsats, der kan skabe bedre resultater for de udsatte kontanthjælpsmodtagere. I beregningseksemplet er der fokus på gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der har været på offentlig forsørgelse i mere end et år. I eksemplet investeres i en øget mentorindsats, hvor halvdelen af målgruppen modtager mentorstøtte 1 time om ugen i 26 uger. Desuden investeres der i at ansætte flere virksomhedskonsulenter, der skal skaffe praktikpladser til 20 pct. af målgruppen. Den ekstra indsats skal støtte de udsatte kontanthjælptsmodtagere til at komme i ordinær beskæftigelse. Kommunens udgangspunkt I Holstebro Kommune er der i alt 864 fuldtidsmodtagere af kontanthjælp (januar og februar 2016). Målgruppen for dette beregningseksempel er den del af gruppen, som har mere end et års varighed på offentlig forsørgelse. Det svarer til 636 fuldtidspersoner, jf. tabel 8. Kommunens nettoudgifter til forsørgelse udgør ca. 79 mio. kr. årligt. Tabel 8: Nettoudgift til forsørgelse Kontanthjælpsmodtagere m. mere end et års forsørgelse Kommunal nettoudgift til forsørgelse i alt Kommunale nettoudgifter til forsørgelse pr. fuldtidsperson 636 fuldtidspersoner 79.022.400 kr. årligt 124.241 kr. årligt Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen er kontanthjælpsmodtagere med mere end et års varighed på offentlig forsørgelse. Kommunen afholder selv størstedelen af forsørgelsesudgifter til borgere, som har været på offentlig forsørgelse i mere end 52 uger. Der modtages 20 pct. i refusion fra staten, jf. figur 2. Figur 2: Målgruppe fordelt på refusionsintervaller Varighed på off. forsørgelse: 0-4 uger 5-26 uger 27-52 uger Over 52 uger Antal borgere: 11 fuldtidspers. 60 fuldtidspers. 157 fuldtidspers. 636 fuldt.pers. Refusionsprocent: 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. Kommunens samlede nettoudgifter Ud over udgifter til forsørgelse har kommunen også andre udgifter til målgruppen. Disse inkluderer blandt andet udgifter til indsatser inden for beskæftigelsesområdet og andre kommunale områder fx i forbindelse med sociale og sundhedsmæssige indsatser. På indtægtssiden modtager kommunen skatteindtægter. 5
For at give et skøn over kommunens samlede udgifter og indtægter til målgruppen inkluderer dette beregningseksempel udgifter til indsats og skatteindtægter for en eksempelkommune. De anvendte udgifter og indtægter er vist i tabel 9 herunder. I alt regnes der med en nettoudgift på ca. 5.700 kr. pr. fuldtidsperson på kontanthjælp med mere end et års varighed. Tabel 9: Udgifter til indsats og skatteindtægter for målgruppen i en eksempelkommune Udgifter til beskæftigelsesindsats 18.888 kr. årligt Udgifter til øvrig kommunal indsats (social og sundhed + tillæg) 12.954 kr. årligt Kommunale skatteindtægter -26.106 kr. årligt Samlede kommunale nettoudgifter pr. fuldtidsperson (ekskl. forsørgelse) 5.736 kr. årligt Kilde: Kommunale økonomidata fra en eksempelkommune, SKAT og egne beregninger. Anm: Tallene for disse udgifter og indtægter er i disse beregninger ens på tværs af kommuner. Udgifterne til indsats er baseret på udtræk af kommunale økonomidata fra en eksempelkommune. De kommunale skatteindtægter er beregnet som et gennemsnitsbeløb for alle kommuner. Kommunens samlede nettoudgifter til hele målgruppen inkl. udgifter til indsatser og skatteindtægter udgør i alt ca. 82,7 mio. kr. årligt, jf. tabel 10. Det svarer til omkring 130.000 kr. pr. fuldtidsperson på kontanthjælp med mere end et års varighed. Tabel 10: Samlet nettoudgift til målgruppen Kommunal nettoudgift pr. fuldtidsperson Kommunal nettoudgift i alt 129.977 kr. årligt 82.670.597 kr. årligt Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk, kommunale økonomidata, SKAT og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm: Nettoudgift i alt inkluderer: udgifter til forsørgelse, indsatser og tillæg inden for beskæftigelse, social og sundhed samt indtægter fra statsrefusion og skat, jf. tabel 9. Investering i øget indsats I beregningseksemplet investeres i en øget indsats for kontanthjælpsmodtagere, der har mere end et års varighed på offentlig forsørgelse. En sådan investering kan udmøntes på forskellige måder. Her er valgt at investere i, at en større andel af målgruppen modtager mentorindsats og/eller virksomhedspraktik end det er tilfældet i dag. Der er evidens for, at virksomhedsrettede tilbud såsom virksomhedspraktik har positive beskæftigelseseffekter for udsatte kontanthjælpsmodtagere. 4 Mentorstøtte kan hjælpe borgerne med at blive klar til og fastholdes i deltagelse i aktiviteter. Begge indsatser kan således være med til at bringe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet tættere på arbejdsmarkedet. I eksemplet investeres i en øget mentorindsats til halvdelen af målgruppen. I alt 318 fuldtidspersoner modtager ekstra mentorstøtte i 1 time om ugen i 26 uger, jf. tabel 11. Prisen for investeringen er ca. 1 mio. kr. med udgangspunkt i en timepris for mentor på 240 kr. Tabel 11: Investering i mentorindsats for halvdelen af kontantjælpsmodtagerne med mere end et års anciennitet Kontanthjælpsmodtagere der skal have ekstra mentorindsats Gennemsnitlig ugepris for mentor (1 time pr. uge) Gennemsnitlig antal uger pr. mentorforløb Samlet pris for investering i ekstra mentorindsats 318 fuldtidspersoner 240 kr. 26 uger 992.221 kr. Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen for investeringen i ekstra mentorforløb er halvdelen af de kontanthjælpsmodtagere, der har mere end et års varighed på offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige ugepris for mentor er baseret på DUT-priser. Der er regnet med 50 pct. refusion af udgiften til mentor. 4 Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats, Nye veje mod job for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, Beskæftigelsesministeriet 2015. 6
Desuden investeres der i at ansætte flere virksomhedskonsulenter, der skal skaffe virksomhedspraktikpladser til 20 pct. af målgruppen. I alt ansættes 1,8 ekstra virksomhedskonsulenter, der skal skaffe praktikpladser til 127 ekstra fuldtidspersoner, jf. tabel 12. Prisen for investeringen i flere virksomhedspraktikpladser er ca. 0,8 mio. kr. Tabel 12: Investering i flere virksomhedspraktikpladser til 20 pct. af kontanthjælpsmodtagerne med mere end et års anciennitet Kontanthjælpsmodtagere der skal i virksomhedspraktik 127 fuldtidspersoner Antal ekstra virksomhedskonsulenter der skal ansættes 1,8 årsværk Gennemsnitlig pris pr. virksomhedskonsulent (årsværk) 450.000 Samlet pris for investering i flere virksomhedspraktikpladser 817.765 kr. Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen for investeringen i ekstra virksomhedspraktik er 20 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der har mere end et års varighed på offentlig forsørgelse. Det er antaget, at én ekstra virksomhedskonsulent i gennemsnit kan skaffe 70 virksomhedspraktikpladser om året. Den samlede pris for investering i øget indsats til kontanthjælpsmodtagerne med mere end et års varighed på offentlig forsørgelse er ca. 1,8 mio. kr. Effekter og gevinster Kommunen kan opnå besparelser i budgettet, hvis det gennem en øget investering i beskæftigelsesindsatsen lykkes at skabe bedre resultater for målgruppen. Kommunens provenu afhænger blandt andet af, hvilken effekt den øgede indsats har. Hvis en stor del af de udsatte kontanthjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse, vil det medføre et stort provenu i det kommunale budget. En mindre effekt betyder, at provenuet mindskes. 5 Det antages i beregningseksemplet, at investeringen i ekstra mentorindsats samt mere virksomhedspraktik medfører, at den samlede målgruppe af kontanthjælpsmodtagere med over et års varighed på offentlig forsørgelse reduceres med 2 pct. Der beregnes desuden provenu ved effekter på hhv. 4 og 6 pct. En reduktion af målgruppen på 2 pct. betyder at 13 ekstra fuldtidspersoner kommer i beskæftigelse, jf. tabel 13. Det giver en kommunal besparelse på ca. 2,1 mio. kr. Tabel 13: Effekter af investering i øget indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere Øget antal fuldtidspersoner der kommer i beskæftigelse Målgruppen reduceres med 2 pct. 4 pct. 6 pct. 12,7 25,4 38,2 Årlig kommunal besparelse pba. investering 2.119.349 kr. 4.238.697 kr. 6.358.046 kr. Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen for effekterne er de kontanthjælpsmodtagere, der har mere end et års varighed på offentlig forsørgelse. Besparelserne inkluderer både de sparede udgifter ved, at en kontanthjælpsmodtager afgår fra offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved, at personen i stedet kommer i beskæftigelse. 5 Investeringen kan også have en progressionseffekt forstået på den måde, at de udsatte borgere gennem en øget indsats af denne type opnår progression, fx ift. at kunne deltage i aktive tilbud eller lignende. Dette er der ikke taget højde for i beregningerne. 7
Hertil kommer yderligere besparelser, da en reduktion af målgruppen frigør sagsbehandlertid. Disse besparelser kan anvendes til yderligere indsats. Besparelsen pba. frigjort sagsbehandlertid er ikke medregnet i beregningseksemplet. Hvis målgruppen reduceres med 2 pct., giver det Holstebro Kommune en gevinst på ca. 0,3 mio. kr., når investeringen i mentorindsats og virksomhedskonsulenter er fratrukket, jf. tabel 14. Hvis man formår at reducere målgruppen med 4 pct., vil gevinsten være ca. 2,4 mio. kr. Tabel 14: Kommunens samlede gevinst ved investering i indsats for udsatte kontanthjælpsmodt. Målgruppen reduceres med 2 pct. 4 pct. 6 pct. Investering i ekstra indsats -1.809.986 kr. -1.809.986 kr. -1.809.986 kr. Årlig kommunal besparelse 2.119.349 kr. 4.238.697 kr. 6.358.046 kr. Kommunaløkonomisk gevinst 309.363 kr. 2.428.712 kr. 4.548.061 kr. Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. 8
Beregningseksempel 3: Øget brug af brobygning til uddannelsesparate unge Det giver en gevinst for den kommunale økonomi, hvis unge modtagere af uddannelseshjælp kommer i gang med en uddannelse. Dette beregningseksempel viser de økonomiske gevinster ved at investere i en indsats, der skaber bedre resultater for uddannelsesparate unge. I beregningseksemplet er der fokus på gruppen af uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp og har været på offentlig forsørgelse i mere end et halvt år. I eksemplet investeres i øget brug af brobygning til uddannelse, der støtter de unge til at komme i gang med og fuldføre en ordinær uddannelse. Kommunens udgangspunkt I Holstebro Kommune er der i alt 114 uddannelsesparate unge, som er fuldtidsmodtagere af uddannelseshjælp (januar og februar 2016). Målgruppen for dette beregningseksempel er den del af gruppen, som har mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse. Det svarer til 65 fuldtidspersoner, jf. tabel 15. Kommunens nettoudgifter til forsørgelse udgør ca. 3,4 mio. kr. årligt. Tabel 15: Nettoudgift til forsørgelse Unge uddannelsesparate m. mere end ½ års forsørgelse Kommunal nettoudgift til forsørgelse i alt Kommunale nettoudgifter til forsørgelse pr. fuldtidsperson 65 fuldtidspersoner 3.377.498 kr. årligt 51.659 kr. årligt Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen er uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp og har mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse. Kommunen modtager 30 pct. refusion fra staten på forsørgelsesudgifter til borgere med en varighed på offentlig forsørgelse mellem 27-52 uger, jf. figur 3. Tilsvarende modtages 20 pct. i refusion på forsørgelsesudgifter til borgere, som har været på offentlig forsørgelse i mere end 52 uger. Kommunen afholder derfor selv størstedelen af udgifterne til forsørgelse for målgruppen i dette beregningseksempel. Figur 3: Målgruppe fordelt på refusionsintervaller Varighed på off. forsørgelse: 0-4 uger 5-26 uger 27-52 uger Over 52 uger Antal borgere: 10 fuldtidspers. 38 fuldtidspers. 40 fuldtidspers. 25 fuldtidspers. Refusionsprocent: 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. 9
Kommunens samlede nettoudgifter Ud over udgifter til forsørgelse har kommunen også andre udgifter til målgruppen. Disse inkluderer blandt andet udgifter til indsatser inden for beskæftigelsesområdet og andre kommunale områder fx i forbindelse med sociale og sundhedsmæssige indsatser. På indtægtssiden modtager kommunen skatteindtægter. For at give et skøn over kommunens samlede udgifter og indtægter til målgruppen inkluderer dette beregningseksempel udgifter til indsats og skatteindtægter for en eksempelkommune. De anvendte udgifter og indtægter er vist i tabel 16 herunder. I alt regnes der med en nettoudgift på ca. 4.800 kr. pr. fuldtidsperson i målgruppen af uddannelsesparate med mere end et halvt års anciennitet på offentlig forsørgelse. Tabel 16: Udgifter til indsats og skatteindtægter for målgruppen i en eksempelkommune Udgifter til beskæftigelsesindsats 12.746 kr. årligt Udgifter til øvrig kommunal indsats (social og sundhed + tillæg) 2.533 kr. årligt Kommunale skatteindtægter - 10.448 kr. årligt Samlede kommunale nettoudgifter pr. fuldtidsperson (ekskl. forsørgelse) 4.831 kr. årligt Kilde: Kommunale økonomidata fra en eksempelkommune, SKAT og egne beregninger. Anm: Tallene for disse udgifter og indtægter er i disse beregninger ens på tværs af kommuner. Udgifterne til indsats er baseret på udtræk af kommunale økonomidata fra en eksempelkommune. De kommunale skatteindtægter er beregnet som et gennemsnitsbeløb for alle kommuner. Kommunens samlede nettoudgifter til hele målgruppen inkl. udgifter til indsats og skatteindtægter udgør i alt ca. 3,7 mio. kr. årligt, jf. tabel 17. Det svarer til omkring 56.000 kr. pr. fuldtidsperson. Tabel 17: Samlet nettoudgift til målgruppen Kommunal nettoudgift pr. fuldtidsperson Kommunal nettoudgift i alt 56.490 kr. årligt 3.693.361 kr. årligt Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk, kommunale økonomidata, SKAT og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm: Nettoudgift i alt inkluderer: udgifter til forsørgelse, indsatser og tillæg inden for beskæftigelse, social og sundhed samt indtægter fra statsrefusion og skat, jf. tabel 16. Investering i brobygningsforløb I beregningseksemplet investeres i øget brug af brobygning til uddannelse for målgruppen. Brobygning til uddannelse er et forløb for uddannelsesparate, der mangler den sidste forberedelse og opkvalificering for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Formålet med brobygningsforløbet er at ruste og støtte unge fagligt og personligt til at komme i gang med og fuldføre en ordinær uddannelse. Brobygningsforløb består af en række kerneelementer, der tilsammen styrker den unges vej til uddannelse: Brobygning foregår på en erhvervsskole Brobygning indeholder opkvalificering i dansk og matematik Brobygning indeholder snusepraktikker på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder De unge har en uddannelsesmentor under brobygningsforløbet De unge har en fastholdelsesmentor efter brobygningsforløbet Der er gode effekter af deltagelse i brobygningsforløb. Det viser en ny evaluering fra Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet. 6 Der er en højere andel af unge, der har deltaget i et brobygningsforløb, der går i gang med ordinær uddannelse end for andre unge. Efter 25 uger i 6 Anne Görlich, Noemi Katznelson, Niels-Henrik M. Hansen, Michael Rosholm og Michael Svarer, Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde. Evaluering af Brobygning til uddannelse, Center for Ungdomsforskning 2016. 10
brobygningsforløb er der 15 procentpoint flere unge i uddannelse end blandt unge, der ikke har deltaget i et brobygningsforløb. I eksemplet investeres i et brobygningsforløb til alle uddannelsesparate med mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse. Et brobygningsforløb koster i gennemsnit ca. 36.400 kr., og den samlede pris for investering i brobygningsforløb for målgruppen er ca. 2,4 mio. kr., jf. tabel 18. Tabel 18: Investering i brobygningsforløb Unge uddannelsesparate m. mere end ½ års forsørgelse Gennemsnitlig pris pr. brobygningsforløb Samlet pris for investering i brobygningsforløb 65 fuldtidspersoner 36.394 kr. 2.379.440 kr. Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Målgruppen er uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp og har mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse. Antagelserne bag den gennemsnitlige pris pr. brobygningsforløb fremgår af bilag 1. Effekter og gevinster Kommunen kan opnå besparelser i budgettet, hvis det gennem en øget investering i beskæftigelsesindsatsen lykkes at skabe bedre resultater for målgruppen. Kommunens provenu afhænger blandt andet af, hvilken effekt den øgede indsats har. En høj effekt, dvs. hvis mange unge påbegynder og fastholdes i uddannelse, vil medføre et stort provenu i det kommunale budget. En mindre effekt betyder, at provenuet mindskes. Investeringen i øget brug af brobygning er en dyrere investering pr. fuldtidsperson end investeringerne i de andre eksempler. Til gengæld forventes effekterne også at vare i flere år, da de unge typisk vil være under uddannelse i en længere årrække. Derfor bliver gevinsterne i dette eksempel beregnet over flere år, mens investeringen i målgruppen foretages i det første år. Det antages at investeringen i brobygningsforløb medfører, at andelen af unge der kommer i uddannelse eller job øges med 15 procentpoint, og at disse unge fortsætter deres uddannelse i løbet af de efterfølgende år. Der beregnes desuden provenu ved effekter på hhv. 13 og 17 procentpoint. Ved en effekt på 15 pct. vil 10 ekstra fuldtidspersoner gå i gang med en ordinær uddannelse, jf. tabel 19. Det giver en kommunal besparelse på ca. 0,6 mio. kr. Besparelserne inkluderer både de sparede udgifter ved, at en uddannelseshjælpsmodtager afgår fra offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved, at personen i stedet kommer i uddannelse. Tabel 19: Effekter af investering i brobygningsforløb Øget antal fuldtidspersoner der kommer i uddannelse som følge af investering Øget andel der kommer i uddannelse 13 pct.point 15 pct.point 17 pct.point 8,5 9,8 11,1 Årlig kommunal besparelse pba. øget tilgang til uddannelse 538.755 kr. 621.641 kr. 704.526 kr. Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk og egne beregninger. Januar og februar 2016. Anm.: Den kommunale besparelse viser de de sparede udgifter ved at en uddannelseshjælpsmodtager afgår fra offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved at personen i stedet kommer i uddannelse med SU. 11
Da investeringen i brobygningsforløb koster ca. 2,4 mio. kr., er den årlige besparelse på 0,6 mio. kr. ved en effekt på 15 procentpoint ikke stor nok til at give gevinst for kommunens økonomi i det første år. Det øgede antal unge, der kommer i gang med en uddannelse som følge af investeringen, medfører dog også besparelser i de efterfølgende år. Investeringen i det første år tjener sig derfor hjem i løbet af de efterfølgende år. Ved en effekt på 15 procentpoint får kommunen en gevinst af investeringen fra det fjerde år og frem, jf. figur 4. Figur 4: Kommunens samlede gevinst inden for en 5-årig periode 1.000 kr. 1.500 1.000 500 0-500 -1.000-1.500-2.000 1.143 729 439 314 107-266 -224-515 -763-970 -1.136-1.302-1.841-1.758-1.675 Gevinst første år Gevinst andet år Gevinst tredje år Gevinst fjerde år Gevinst femte år 1.000 kr. 1.500 1.000 500 0-500 -1.000-1.500-2.000 13 pct.point flere i udd. 15 pct.point flere i udd. 17 pct.point flere i udd. Kilde: STARs ledelsesinformationssystem, jobindsats.dk, SKAT og egne beregninger. Efter 5 år har Holstebro Kommune en gevinst på ca. 0,7 mio. kr. ved en øget uddannelseseffekt på 15 procentpoint, jf. figur 4. Hertil kommer den kommunale gevinst af de øgede skatteindtægter for kommunen, når de unge har gennemført uddannelsen og er i beskæftigelse. De kommunale skatteindtægter ved beskæftigelse vil ved en timeløn på 150 kr. udgøre ca. 49.000 kr. pr. person. 12
Bilag 1: Beregningsmetode og antagelser for beregningseksempel 1 I dette bilag beskrives de metoder og antagelser, der ligger til grund for beregningerne i beregningseksempel 1: Intensiveret kontaktforløb for forsikrede ledige. Målgruppen for dette beregningseksempel er forsikrede ledige, der har mindre end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse, dvs. der fokuseres på refusionsintervallerne mellem 0-4 uger og 5-26 uger. Beregningselement Antal fuldtidpersoner Datakilde, antagelser og forudsætninger bag beregninger Kilde: Kommunens egne tal fra STARs ledelsesinformationssystem (LIS) og jobindsats.dk. Beregnet på baggrund af antal berørte i januar og februar 2016 i LIS fra fanen Udvikling. Først beregnes andelen af berørte personer i kommunen på hvert refusionsinterval. Disse andele bruges til at beregne antallet af fuldtidspersoner i hvert refusionsinterval. Det gøres ved at dele det samlede antal fuldtidspersoner med andelen af berørte i hvert refusionsinterval. Det antages således, at andelen af berørte i hvert refusionsinterval er det samme som andelen af fuldtidspersoner i hvert refusionsinterval. Det samlede antal fuldtidspersoner er beregnet som et gennemsnit af januar og februar måned. Udgifter til forsørgelsesydelser Kilde: Kommunens egne tal fra LIS og jobindsats.dk. Baseret på kommunens udgifter til medfinansiering for refusionsintervallerne mellem 0-4 uger og 5-26 uger for januar og februar 2016 fra fanen Udvikling. Udgifterne fra januar og februar er omregnet til årlige udgifter ved at dividere dem med 8 (antallet af uger, som LIS for januar og februar er baseret på) og ganget med 52 (antallet af uger for et helt år). For at finde udgifter pr. fuldtidsperson er de samlede udgifter i de to refusionsintervaller delt med antallet af fuldtidspersoner i de to refusionsintervaller. Udgifter til beskæftigelsesindsats og tværfaglig indsats Skatteindtægter Kilde: Kommunale økonomidata fra en eksempelkommune. Der er angivet et skøn for de kommunale nettoudgifter for målgruppen på baggrund af økonomidata fra en eksempelkommune for en lignende målgruppe. Der regnes med ens udgifter for alle kommuner. Kilde: SKATs skatteberegner på tastselv.dk. De kommunale skatteindtægter er beregnet pba. den gennemsnitlige skatteprocent for landets kommuner. Skatteindtægterne er ens på tværs af alle kommuner. Skatteindtægterne er beregnet med de gældende fradrag for hhv. modtagere af offentlig forsørgelse og beskæftigede i 2016. 13
Beregningselement Datakilde, antagelser og forudsætninger bag beregninger Skatteindtægterne for målgruppen på offentlig forsørgelse i dette beregningseksempel er beregnet pba. en indtægt, der svarer til ydelsessatsen for fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere. Det antages desuden, at dagpengemodtagerne betaler 5.400 kr. om året til en a- kasse. Ved udregning af skatteindtægter ved beskæftigelse (der anvendes til at beregne de kommunale besparelser) antages det, at personer i beskæftigelse er ansat til en timeløn på 120 kr. og betaler 5.400 kr. om året til en a-kasse. Priser for investeringer i indsatsen Den gennemsnitlige pris pr. samtale er baseret på de DUT-priser, der er anvendt ifm. Beskæftigelsesreformen opregnet til 2016 p/l. Det er antaget, at en gennemsnitlig samtale varer 45 minutter og koster 366 kr. Priserne er ens for alle kommuner. Effekt: Øget antal fuldtidspersoner der kommer i beskæftigelse som følge af investeringen Kilde: Jobindsats.dk og LIS Er beregnet for den enkelte kommune. Beregnet på baggrund af kommunens antal berørte, den gennemsnitlige varighed for dagpengemodtagere samt antal fuldtidspersoner på dagpenge i 2015. Først beregnes det samlede antal dagpengemodtagere, der kommer i beskæftigelse ved en forkortelse af den gennemsnitlige varighed. Dette antal fordeles herefter på de enkelte refusionsintervaller ud fra andelen af berørte personer på hvert refusionsinterval. I beregningseksemplet antages det, at investeringen kun har effekt for dagpengemodtagere i refusionsintervallerne mellem 5-26 uger og 27-52 uger, og derfor reduceres varigheden kun i disse intervaller. Effekt: Årlig kommunal besparelse pba. investering Kilde: LIS og Jobindsats.dk Den kommunale besparelse inkluderer både de sparede udgifter ved færre personer på offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved flere personer i beskæftigelse. De sparede udgifter ved færre personer i forsørgelse inkluderer både de kommunale udgifter til forsørgelsesydelser, beskæftigelsesindsats samt øvrig indsats. Sparede forsørgelsesudgifter: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i beskæftigelse i refusionsintervallerne mellem 5-26 uger og 27-52 uger ganges med den gennemsnitlige udgift til medfinansiering pr. fuldtidsperson i de to refusionsintervaller. Sparede udgifter til beskæftigelsesindsats og øvrig indsats: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i beskæftigelse ganges med udgifterne til beskæftigelsesindsats og øvrig indsats. Øgede skatteindtægter: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i beskæftigelse ganges med de øgede skatteindtægter ved beskæftigelse fratrukket skatteindtægterne ved offentlig forsørgelse. 14
Bilag 2: Beregningsmetode og antagelser for beregningseksempel 2 I dette bilag beskrives de metoder og antagelser, der ligger til grund for beregningerne i beregningseksempel 2: Øget indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere. Målgruppen for dette beregningseksempel er kontanthjælpsmodtagere, der har mere end et års varighed på offentlig forsørgelse, dvs. der fokuseres på refusionsintervallet fra over 52 uger. Beregningselement Antal fuldtidpersoner Datakilde, antagelser og forudsætninger bag beregninger Kilde: Kommunens egne tal fra STARs ledelsesinformationssystem (LIS) og jobindsats.dk. Beregnet på baggrund af antal berørte i januar og februar 2016 i LIS fra fanen Udvikling. Først beregnes andelen af berørte personer i kommunen på hvert refusionsinterval. Disse andele bruges til at beregne antallet af fuldtidspersoner i hvert refusionsinterval. Det gøres ved at dele det samlede antal fuldtidspersoner med andelen af berørte i hvert refusionsinterval. Det antages således, at andelen af berørte i hvert refusionsinterval er det samme som andelen af fuldtidspersoner i hvert refusionsinterval. Det samlede antal fuldtidspersoner er beregnet som et gennemsnit af januar og februar måned. Udgifter til forsørgelsesydelser Kilde: Kommunens egne tal fra LIS. Baseret på kommunens nettoudgifter til forsørgelse for refusionsintervallet med over 52 ugers varighed for januar og februar 2016 fra fanen Udvikling. Nettoudgifterne er beregnet ved at trække refusionen fra bruttoudgifterne. Udgifterne fra januar og februar er omregnet til årlige udgifter ved at gange dem med 6. For at finde udgifter pr. fuldtidsperson er de samlede udgifter i de to refusionsintervaller delt med antallet af fuldtidspersoner i de to refusionsintervaller. Udgifter til beskæftigelsesindsats og tværfaglig indsats Skatteindtægter Kilde: Kommunale økonomidata fra en eksempelkommune. Der er angivet et skøn for de kommunale nettoudgifter for målgruppen på baggrund af økonomidata fra en eksempelkommune for en lignende målgruppe. Der regnes med ens udgifter for alle kommuner. Kilde: SKATs skatteberegner på tastselv.dk. De kommunale skatteindtægter er beregnet pba. den gennemsnitlige skatteprocent for landets kommuner. Skatteindtægterne er ens på tværs af alle kommuner. Skatteindtægterne er beregnet med de gældende fradrag for hhv. modtagere af offentlig forsørgelse og beskæftigede i 2016. 15
Beregningselement Datakilde, antagelser og forudsætninger bag beregninger Skatteindtægterne for målgruppen på offentlig forsørgelse er beregnet pba. en indtægt, der svarer til de gennemsnitlige offentlige udgifter pr. fuldtidsperson for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i hele landet. Der er valgt at beregne skatteindtægter pba. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, da størstedelen af målgruppen med over et års varighed på offentlig forsørgelse antages at være aktivitetsparate. Ved udregning af skatteindtægter ved beskæftigelse (der anvendes til at beregne de kommunale besparelser) antages det, at personer i beskæftigelse er ansat til en timeløn på 120 kr. og betaler 5.400 kr. om året til en a-kasse. Priser for investeringer i indsatsen Den gennemsnitlige timepris for mentorstøtte er baseret på DUT-priser. Det er antaget, at en times mentorstøtte koster 240 kr. i 2016 p/l. I beregningseksemplet modtager halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne med mere end et års varighed på offentlig forsørgelse ekstra mentorstøtte i 1 time om ugen i 26 uger om året. Der er regnet med 50 pct. refusion af udgiften til mentor. Det er i beregningerne forudsat, beløbet ligger inden for driftsloftet. Den gennemsnitlige udgift til en virksomhedskonsulent antages at være 450.000 kr. pr. årsværk. Det antages, at én ekstra virksomhedskonsulent i gennemsnit kan skaffe 70 virksomhedspraktikpladser om året. I beregningseksemplet investeres der i at skaffe praktikpladser til 20 pct. af kontanthjælpsmodtagerne med mere end et års varighed på offentlig forsørgelse. Priserne er ens for alle kommuner. Effekt: Øget antal fuldtidspersoner der kommer i beskæftigelse som følge af investeringen Effekt: Årlig kommunal besparelse pba. investering Kilde: Jobindsats.dk og LIS Er beregnet for den enkelte kommune. Beregnet på baggrund af antal fuldtidspersoner på kontanthjælp med mere end et års varighed på offentlig forsørgelse. Kilde: LIS og Jobindsats.dk Den kommunale besparelse inkluderer både de sparede udgifter ved færre personer på offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved flere personer i beskæftigelse. De sparede udgifter ved færre personer i forsørgelse inkluderer både de kommunale udgifter til forsørgelsesydelser, beskæftigelsesindsats samt øvrig indsats. Sparede forsørgelsesudgifter: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i beskæftigelse ganges med den gennemsnitlige udgift til nettoudgift til forsørgelse pr. fuldtidsperson. Sparede udgifter til beskæftigelsesindsats og øvrig indsats: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i beskæftigelse ganges med udgifterne til beskæftigelsesindsats og øvrig indsats. Øgede skatteindtægter: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i beskæftigelse ganges med de øgede skatteindtægter ved beskæftigelse fratrukket skatteindtægterne ved offentlig forsørgelse. 16
Bilag 3: Beregningsmetode og antagelser for beregningseksempel 3 I dette bilag beskrives de metoder og antagelser, der ligger til grund for beregningerne i beregningseksempel 3: Øget brug af brobygning for uddannelsesparate unge. Målgruppen for dette beregningseksempel er uddannelsesparate på uddannelseshjælp, der har mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse, dvs. der fokuseres på refusionsintervallerne mellem 27-52 uger og over 52 uger. Beregningselement Antal fuldtidpersoner og udgifter til forsørgelsesydelser Datakilde, antagelser og forudsætninger bag beregninger Kilde: Kommunens egne tal fra STARs ledelsesinformationssystem (LIS) og jobindsats.dk. Målgruppen for beregningseksempel 3 er unge der modtager uddannelseshjælp (ydelse) og som er uddannelsesparate (visitationskategori). Data i LIS er ikke opdelt efter visitationskategori. Derfor skal antal personer i målgruppen samt udgifterne til målgruppen beregnes på baggrund af tal fra LIS suppleret med tal fra jobindsats.dk, hvorfra det er muligt at trække opgørelser på visitationskategori. Fremgangsmåden for denne beregning kan ses sidst i bilaget. Denne metode anvendes til at beregne antal fuldtidspersoner og nettoudgifter til forsørgelse i januar og februar for uddannelsesparate på refusionsintervallerne mellem 27-52 uger og over 52 uger. Udgifterne fra januar og februar er omregnet til årlige udgifter ved at gange dem med 6. Udgifter til beskæftigelsesindsats og tværfaglig indsats Skatteindtægter Kilde: Kommunale økonomidata fra en eksempelkommune. Der er angivet et skøn for de kommunale nettoudgifter for målgruppen på baggrund af økonomidata fra en eksempelkommune for en lignende målgruppe. Der regnes med ens udgifter for alle kommuner. Kilde: SKATs skatteberegner på tastselv.dk. De kommunale skatteindtægter er beregnet pba. den gennemsnitlige skatteprocent for landets kommuner. Skatteindtægterne er ens på tværs af alle kommuner. Skatteindtægterne er beregnet med de gældende fradrag for hhv. modtagere af offentlig forsørgelse og beskæftigede i 2016. Skatteindtægterne for målgruppen på offentlig forsørgelse er beregnet pba. en indtægt, der svarer til de gennemsnitlige offentlige udgifter pr. fuldtidsperson for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere i hele landet. Skatteindtægter ved uddannelse (der anvendes til at beregne de kommunale besparelser) er udregnet pba. indkomst på SU-niveau med den gældende SU-sats for 2016. 17
Beregningselement Priser for investeringer i indsatsen Datakilde, antagelser og forudsætninger bag beregninger Den gennemsnitlige pris for brobygningsforløb er beregnet på følgende måde: Perioden med selve brobygningsforløbet antages i gennemsnit at vare 14 uger til en pris på 2.200 kr. pr deltager pr. uge. Den samlede gennemsnitlige pris for dette forløb er således 2.200 kr. * 14 uger = 30.800 kr. Herudover er det antaget, at 50 pct. af deltagerne i brobygningsforløb får et forløb med fastholdelsesmentor efter opstart på en uddannelse. Forløbene med fastholdelsesmentor antages i gennemsnit at vare 40 uger til en pris på 550 kr. pr. uge. Den samlede gennemsnitlige pris for denne fase er således 550 kr. * 40 uger * 50 pct. = 11.000 kr. pr. deltager i brobygningsforløb. Driftsloftet for uddannelseshjælpsmodtagere er 10.813 kr. pr. fuldtidsperson. Det er derfor antaget, at kommunen kan hjemhente refusion for de første 10.813 kr. af udgiften til brobygningsforløb. Resten af udgiften til brobygningsforløb afholder kommunerne 100 pct. Den samlede kommunale nettoudgift pr. brobygningsforløb i beregningerne er således på 36.394 kr. Priserne er ens for alle kommuner. Effekt: Øget antal fuldtidspersoner der kommer i uddannelse som følge af investeringen Effekt: Årlig kommunal besparelse pba. investering Kilde: Jobindsats.dk og LIS Er beregnet for den enkelte kommune. Beregnet på baggrund af antal uddannelsesparate fuldtidspersoner på uddannelseshjælp med mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse. Kilde: LIS og Jobindsats.dk Den kommunale besparelse inkluderer både de sparede udgifter ved færre personer på offentlig forsørgelse samt de øgede skatteindtægter ved flere personer i uddannelse. De sparede udgifter ved færre personer i forsørgelse inkluderer både de kommunale udgifter til forsørgelsesydelser, beskæftigelsesindsats samt øvrig indsats. Sparede forsørgelsesudgifter: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i uddannelse ganges med den gennemsnitlige udgift til nettoudgift til forsørgelse pr. fuldtidsperson. Sparede udgifter til beskæftigelsesindsats og øvrig indsats: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i uddannelse ganges med udgifterne til beskæftigelsesindsats og øvrig indsats. Øgede skatteindtægter: Det øgede antal fuldtidspersoner, der kommer i beskæftigelse ganges med de øgede skatteindtægter ved uddannelse fratrukket skatteindtægterne ved offentlig forsørgelse. 18
Beregning af antal uddannelsesparate og udgifter Målgruppen for beregningseksempel 3 er unge der modtager uddannelseshjælp (ydelse) og som er uddannelsesparate (visitationskategori). Data i STARs ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes til beregningerne, er ikke opdelt efter visitationskategori. Derfor skal antal personer i målgruppen samt udgifterne til målgruppen beregnes på baggrund af tal fra LIS suppleret med tal fra jobindsats.dk, hvorfra det er muligt at trække opgørelser på visitationskategori. Dette afsnit gennemgår, hvordan de to kilder anvendes til at beregne antal i målgruppen, udgifter til målgruppen i kommunen mv. Forudsætningerne beskrives løbende. Beregningerne er gennemført for en eksempelkommune for at illustrere metoder og antagelser. eksempelkommune. OBS: for følgende kommuner er der anvendt en mere simpel metode til at beregne antal fuldtidspersoner og udgifter for uddannelsesparate i hvert refusionstrin: Fanø, Dragør, Læsø, Samsø, Solrød, Vallensbæk, Ærø. Det skyldes diskretionshensyn i Jobindsats der medfører, at det ikke er muligt at beregne andelen af forløb fordelt på varighed på hvert refusionstrin. For disse kommuner er andelen af uddannelsesparate i hvert refusionstrin i stedet beregnet pba. andelen af uddannelsesparate fuldtidspersoner i januar og februar. Den samme andel anvendes til at beregne, hvor stor en del af udgifterne til forsørgelsesydelser der går til uddannelsesparate. Hvor stor er målgruppen? Antallet af berørte uddannelseshjælpsmodtagere (UDH) i hvert refusionstrin kan trækkes ud fra LIS, jf. tabel 1. Tabel 1: Berørte på uddannelseshjælp i januar 2016 (antal personer) Refusionstrin 80 pct. (0-4 uger) 40 pct. (5-26 uger) 30 pct. (27-52 uger) 20 pct. (over 52 uger) Berørte uddannelseshjælpsmodtagere (a) 31 pers. 118 pers. 106 pers. 280 pers. Kilde: LIS For at beregne hvor stor en andel, der er uddannelsesparate i hvert refusionstrin, anvendes tal fra Jobindsats vedr. forløb fordelt på varighed, jf. tabel 2. Dermed kan man for hvert refusionstrin se hvor stor en andel af forløbene, der vedrører hhv. uddannelsesparate, åbenlyst uddannelsesparate og aktivitetsparate. Tabel 2: Forløb på uddannelseshjælp fordelt på visitationskategori og varighed (procent) Refusionstrin 80 pct. (0-4 uger) 40 pct. (5-26 uger) 30 pct. (27-52 uger) 20 pct. (over 52 uger) Uddannelsesparat (b) 58 pct. 61 pct. 64 pct. 23 pct. Åbenlyst udd.parat 22 pct. 17 pct. 7 pct. 0 pct. Aktivitetsparat 14 pct. 21 pct. 28 pct. 77 pct. Uoplyste 6 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. Samlet 100 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. Antal forløb i alt 50 124 68 220 Kilde: Jobindsats. Der anvendes tal for den samlede varighed på offentlig forsørgelse for uddannelseshjælpsmodtagere (varighed på alle ydelser). 19