KOMPETENCELØFT klar til fremt iden Beskrivelse af Kristelig Fagbevægelses holdninger
KOMPETENCELØFT KLAR TIL FREMTIDEN En af tidens og fremtidens udfordringer er at få den enkelte medarbejders kompetencer til at matche de job og kompetencer, et dynamisk arbejdsmarked efterspørger. Et højt uddannelsesniveau er afgørende for samfundets udvikling og velstand. en er, at ufaglærte job forsvinder her i landet og bliver udført andre steder i verden. Samtidig bliver der i fremtiden problemer med tilstrækkelig arbejdskraft af faglærte og højere uddannede. Det er vigtigt, at vi ikke fortsætter med at lade unge komme ud på arbejdsmarkedet uden uddannelse. Og det er vigtigt, at de, der er på arbejdsmarkedet, videreuddanner sig. Med uddannelse kan vi hoppe højere og komme længere ud i livet. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, juli 2011 Vi arbejder for en reform af folkeskolen, som skal sikre alle elever et højere fagligt udbytte af undervisningen. Uanset hvilke forudsætninger det enkelte barn har for uddannelse. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini Kristelig Fagbevægelse ønsker en aktiv beskæftigelsespolitik. Skal det lykkes, er der nogle helt grundlæggende forhold, der skal være på plads, nemlig at der findes de nødvendige kvalifikationer og kompetencer på arbejdsmarkedet. Det vil også påvirke uddannelsessystemerne. RESUMÉ Bedre sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelse De sociale vilkår for læring skal ændres Flere praktikpladser - større virksomhedsforpligtelse Voksen- og efteruddannelsessystemet skal forenkles Forenkling af betaling ved efteruddannelse POLITISKE MÅL FOR UNGDOMSUDDANNELSER EN STOR UDFORDRING Første trin for at få unge gennem uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet er, at de vælger og holder fast i en ungdomsuddannelse. Der er et væsentligt dilemma i, at der i adskillige år og under skiftende regeringer har været en politisk målsætning om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Der er stadig kun ca. 80 % der får det. Der er ikke noget, der tyder på, at en væsentlig stigning er på vej. Der må findes helt nye veje for at nå målet. I dag falder næsten halvdelen - ca. 45 % - fra den erhvervsfaglige uddannelse, de er begyndt på. Det er en tikkende bombe under fremtidens kompetenceniveau. Der er også politisk fastsat et mål om videregående uddannelser. Her skal mindst 60 % af en ungdomsårgang gennemføre en uddannelse i 2020. Mindst 25 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse. UDDANNELSE HAR BETYDNING FOR TILKNYTNINGEN TIL ARBEJDSMARKEDET I mange danske små og mellemstore virksomheder er erhvervsuddannede den bærende kompetence. Disse virksomheders fornyelsespotentiale er derfor dybt afhængigt af, at de erhvervsuddannede formår at forbedre, udvikle og forny eksisterende produkter, ydelser og processer. Der hænger således en betydelig fornyelseskraft på de erhvervsuddannedes skuldre, som både virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne kan gøre mere for at realisere. Rapport fra Videnskabsministeriet, maj 2011 Fremtidens vækst kræver altså i høj grad kloge hænder, og næste skridt er at blive bedre til at anerkende behovet og at udvikle dem, både i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne. Uddannelsesniveau og beskæftigelsesfrekvens er tæt forbundet. Hos de unge, der ikke får en uddannelse efter grundskolen, er ledigheden højere end blandt unge, der får en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. 1
HØJERE LIVSINDTÆGT Der er undersøgelser, der viser, at personer med en uddannelse opnår en højere lønindtægt end personer uden uddannelse. Målt på livsværditilvæksten, som er markedsindkomsten fratrukket uddannelsesomkostningerne, målt fra 30 år og frem til pensionsalderen, ser det sådan ud: Livsværditilvæksten for en ufaglært er på 7,4 mio. kr. før skat Livsværditilvæksten for en erhvervsuddannet er på 10,2 mio. kr. Livsværditilvæksten for en med en kortere videregående uddannelse er på 10,9 mio. kr. Livsværditilvæksten for en person med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er på 15,5 mio. kr. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse: Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Uddannelse giver økonomisk og personlig frihed, og det er en forudsætning for, at Danmark på sigt kan være et velfærdssamfund. GRUNDSKOLENS BETYDNING De unges færdigheder ved afslutning af grundskolen (folkeskolen m.fl.) har stor betydning for, hvordan valg af ungdomsuddannelse bliver. Det har også betydning for, hvor mange der gennemfører en ungdomsuddannelse. Forløbet i grundskolen er afgørende for den unges videre udvikling. Den boglige selvtillid og motivation for læring spiller en afgørende rolle for de unges fremtidsvalg. Der er brug for langt mere sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelser. I fremtiden er der brug for at sikre, at unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet, ikke kun har fået en grundskoleundervisning, men også opnået en basisviden gennem en ungdomsuddannelse. Grundskolen og ungdomsuddannelser skal tænkes ind i et sammenhængende læringsforløb. Det er menneskeligt uværdigt ikke at bruge den unge med de personlige og faglige forudsætninger, vedkommende har. Vi må på skoleområdet indrette os efter, hvordan den nuværende livsstil påvirker børn og unges forudsætninger. Det må ikke føre til, at vi klientgør den unge. Alle har værdi og kan bidrage til fællesskabet. 1 Kristelig Fagbevægelse har udvalgt fem forskellige områder, vi mener der er brug for at nytænke og fokusere på i fremtiden. BEDRE SAMMENHÆNG MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Hvordan sikrer vi bedst et undervisningssystem, der tager udgangspunkt i eleverne selv og deres evner frem for klassen som helhed? Hvordan understøtter vi bedst de unge, der er bogligt stærke? Der er brug for, at flere unge tager en videregående uddannelse. Hvordan sikrer vi, at der i fremtiden er det nødvendige antal unge, der gennemfører en erhvervsrettet uddannelse? Hvordan løses frafaldsproblematikken på ungdomsuddannelserne bedst i fremtiden? Problemet skal tages alvorligt. Der skal være en bedre sammenhæng mellem den almindelige undervisningspligt og ungdomsuddannelserne. Der skal ud over den almindelige undervisningspligt være en uddannelsespligt i et sammenhængende læringsforløb på 12 13 år. FOKUSOMRÅDER FOR, AT DET KAN LYKKES Ny opbygning af undervisningsforløb Undervisningspligten skal udvides, så der bliver et sammenhængende forløb mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Der skal tidligt i skoleforløbet være en langt større integration mellem læring og anvendelse senere i livet. Den nuværende 10 års undervisningspligt i grundskolen skal ikke bare udvides med et antal år. Der skal være en helt ny opbygning af læring i børne- og ungdomsårene. 2
Læringsmiljøer skal tilpasses til fagområder og elevers forudsætninger. Der skal tages udgangspunkt i den unges læringspotentiale. Der bør tidligt i grundskoleforløbet være fokus på differentiering af undervisning og niveaudeling på tværs af klasser i udvalgte centrale læringsfag. Dette sikrer, at både de skoletrætte og uddannelsesstærke udfordres. Den unge skal opleve at blive udfordret på sit eget niveau og herved udvikle sig. Skoleforløbet skal tilrettelægges, så der er en oplevelse af, at personlige, sociale og faglige kompetencer spiller ind på den unges samlede læring, trivsel og motivation. Alle elever skal opleve tryghed i skoleforløbet. Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger. Der skal være niveaudeling i udvalgte fagområder. Ud fra elevforudsætninger på den enkelte skole er det naturligt med lokal forskellighed og opbygning. Den enkelte skole afklarer selv ud fra elevernes forudsætninger, hvor bredt niveauopdelingen kan gennemføres. Der sker også en stor læring blandt elever ved at være blandet på tværs af forudsætninger. Elevers sociale og faglige samspil giver et samlet kundskabsløft. Total opdeling af elever i specielle A- og B-klasser kan have en uheldig påvirkning på læringsmiljøet. OVERGANG FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE Vi må ikke fortsætte den manglende sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelse, som der sker nu. Grundskolen og ungdomsuddannelser skal samordnes og integreres. Hele 57 % af de unge, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse, havde ikke ved folkeskolens afslutning et konkret job som perspektiv for valg af ungdomsuddannelse. Kilde: AKF juli 2011 Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Undervisningen skal opbygges sådan, at inden der foretages retningsvalg af ungdomsuddannelse, er der en årgang med et kombinationsforløb mellem grundskole, erhvervsliv, uddannelsessteder m.m. Det kan fx være 9. skoleår. Herefter er der en egentlig retningsopdeling efter ønsker, forudsætninger og kompetencer. Der vil her blive påbegyndt en ungdomsuddannelse med retning mod den unges valg. Der kan være spor med flere retninger fx: Bogligt stærke ungdomsuddannelse for de bogligt fokuserede Gymnasial boglig ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig håndværkere m.fl. Kombination mellem erhvervsfaglig og gymnasial målrettet en faglig videreuddannelse Praktisk stærke læringsforløb med praktisk fokus Herved sikres, at alle kompetencer bliver udviklet. Der bliver plads til både de bogligt stærke og de praktisk funderede. Der bør være en stor fleksibilitet af tilbud på tværs af de forskellige retninger, så nye behov til stadighed spottes. MOTIVATION FOR LÆRING Motivation for læring og uddannelse skal langt mere i fokus. Erhvervspraktik bør indgå som en naturlig og integreret del i hele grundskolen. Der skal være kendskab til, hvad læringen skal bruges til. En form for erhvervspraktik bør påbegyndes tidligt i skoleforløbet. Et samarbejde om dette bør ske i tæt dialog mellem grundskolen, uddannelsessteder og virksomheder. Erhvervspraktik i nogle timer om ugen som en del af undervisningen fremmer motivation for læring. Erfaringer viser, at den unges positive erfaringer med erhvervspraktik spiller ind på muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 3
Systematisk forældreinddragelse som gæstelærer, hvor de fortæller om deres arbejde, er vigtig for at give gode rollemodeller. Det er vigtigt at fremelske modeller med vigtige voksne. Herved oplever eleverne, hvad læringen skal bruges til. Det giver en motivation og interesse for læring. Det vil give interesse for arbejdslivet og dermed perspektiv for valg og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Det betyder, at eleverne præsenteres for en bred vifte af jobmuligheder og dermed får udvidet deres horisont for, hvad jeg kan blive, når jeg bliver stor. Undervisere på erhvervsfaglige uddannelser bør som en fast del af deres undervisning have mulighed for at være i erhvervspraktik. På den måde kan de være opdateret på det arbejdsmarked, der venter de unge, og de får indblik i, hvad den læring de giver de unge, skal bruges til. Der skal være kendskab til, hvad læringen skal bruges til. En form for erhvervspraktik bør påbegyndes tidligt i skoleforløbet. I hele grundskolen skal der være en inddragelse af virksomheder og uddanelsesinstitutioner i undervisningen. UNDERSTØT DEN UNGE Systematisk erhvervspraktik og brug af vigtige voksne vil bevirke lavere frafald på ungdomsuddannelserne. Den unge vil have større chancer for at kommer på rette hylde, og det vil dermed reducere frafald og omvalg af uddannelse. De skoletrætte elever oplever formentlig, at de har evner og potentialer, som den traditionelle grundskole ikke gav dem mulighed for at udfolde. FREMTIDENS VIDENSMEDARBEJDERE Fremtiden er langt mere vidensbaseret og individuel end tidligere. Der vil for fremtidens vidensmedarbejdere være udfordringer med at få det nødvendige samspil mellem den unge, uddannelsessteder og virksomheder. Her er traditionen for erhvervspraktik ofte svag. Det er vigtigt, at den unge motiveres til at videreuddanne sig til fremtidens jobmuligheder, også til vidensjob. Der må afprøves nye veje, så vidensjob med fremtidsmuligheder bliver attraktive at vælge i forbindelse med erhvervspraktikpladser. Det kan også være med til at bryde de sociale vilkår for læring. Der kan fx afprøves nye former for inddragelse af erhvervspraktik, uddannelsesmesser målrettet helt unge og lign. Ligeledes kan forældreinddragelse være en sund udfordring for alle parter. Det kan være med til at bryde de negative sociale vilkår for læring. 2 DE SOCIALE VILKÅR FOR LÆRING SKAL ÆNDRES Hvordan kan forældredialogen styrkes de kommende år? Børns hjemmebaggrund og forældres livsmønster og livsvilkår har stor betydning for de efterfølgende uddannelsesvalg. Også for mulighederne for en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Har vi i Danmark udviklet en misforstået selvstændighedskultur, hvor forældre har overladt for meget ansvar til den unge selv? Fralægger forældre sig i for høj grad ansvaret for deres børns uddannelse og tænker, at det er skolens opgave? Tager skolen for meget ansvar, så forældrene føler sig fritaget for ansvaret for deres børns uddannelse? Kan en obligatorisk mentorordning, fx fra ældre elever eller andre anvendes? Tidligt i skoleforløbet skal der over for både forældre og elever fokuseres på holdningsbearbejdning i forhold til de sociale vilkår, så unge får lige mulighed for læring. Væsentlig flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 4
FOKUSOMRÅDER FOR, AT DET KAN LYKKES Uddannelse er for alle Der er vigtigt, at der uanset sociale vilkår gives unge lige vilkår og mulighed for læring. Der er brug for en aktiv og styret indsats for, at dette kan ske. Siden 1990 har der været en stagnation i andelen af unge med ufaglærte forældre, der bryder de sociale vilkår og selv får en uddannelse. Blandt unge med ufaglærte forældre er der 5 gange så mange, der ikke får en uddannelse ud over folkeskolen, end der er blandt unge med forældre med en lang videregående uddannelse. Der er brug for forskelligt indhold i indsatser, da der er stor geografisk forskel på unge, der får en uddannelse, selvom forældrene ikke selv har fået en uddannelse. Indsatsen over for unge, der har vanskeligt ved at vælge eller gennemføre en ungdomsuddannelse, skal målrettes. Der er brug for en bevidst fokusering og en ændret læringskultur. Forudsætningen for, at de sociale vilkår for læring brydes, er, at der satset målrettet og systematisk på, at unge gennemfører en uddannelse. De bedste erfaringer, som allerede findes, skal gøres kendte og udbredes. En ny og sammenhængende opbygning af grundskole og ungdomsuddannelse som beskrevet ovenfor vil give en kraftig påvirkning på de negative sociale vilkår, der findes for læring. Lokalt skal skolestrukturen og læringsmiljøer afspejle elevernes sociale forudsætninger og baggrund. Aktiv og systematisk anvendelse af erhvervspraktik og forældresamarbejde med vigtige voksne kan også være en stor hjælp i valg af uddannelse. Det er vigtigt, at de unge gennem hele skoleforløbet indgår i positive sociale fællesskaber og understøttes i at have ansvar for deres eget liv. 3 FLERE PRAKTIKPLADSER STØRRE VIRKSOMHEDSFORPLIGTELSE Hvordan gør vi antallet af praktikpladser mindre konjunkturfølsomt? Erhvervsuddannelser er baseret på en vekselvirkning mellem en teoretisk uddannelse på en erhvervsskole og praktikoplæring i en virksomhed. Frafaldsproblematikken ved erhvervsuddannelser er dermed også forbundet med mulighed for at få en praktikplads. Skal det være billigere for virksomheder at ansætte praktikelever? Der er i øjeblikket gode tilskudsmuligheder til virksomheder, der opretter praktikpladser. Manglen på praktikpladser har dog været stigende de senere år. Hvordan sikrer vi tilstrækkelig faglært arbejdskraft i fremtiden? Der er ikke tradition for, at vi i Danmark bruger tvang og kvoter for at løse et samfundsproblem, fx som til at løse manglende praktikpladser, som er et problem i øjeblikket. Den bedste effekt opstår ofte, hvor parter frivilligt har fundet sammen. Men er det tilstrækkeligt også i fremtiden? Virksomheder skal have et større ansvar for at sikre det nødvendige antal praktikpladser. Bl.a. en kvote efter virksomhedsstørrelse. Antal praktikpladser skal forøges 5
FOKUSOMRÅDER FOR AT DET KAN LYKKES Mangel på praktikpladser Op mod 10.000 mangler i øjeblikket en praktikplads. Undersøgelser viser, at en af årsagerne til, at et stort antal unge falder fra en ungdomsuddannelse, er problemer med at finde en praktikplads. Det gør, at nogle igen påbegynder et nyt grundforløb, når det ikke har været muligt at finde en plads inden for det foretrukne område. Mangel på praktikpladser kan øge omfanget af dobbeltuddannelser inden for erhvervsfaglige uddannelser. Det er uværdigt over for den unge. Det er også spild af menneskelige - og samfundets - resurser. En ungdomsuddannelse er en investering i fremtiden. Det forventes, at vi om få år mangler faglært arbejdskraft. Et tættere samspil med en ny opbygning af grundskole, erhvervspraktik og ungdomsuddannelse vil kunne blive en væsentlig drivkraft til, at unge kan gennemføre en uddannelse. Erfaringen viser, at en indsats for at skabe praktikpladser ikke alene løser de aktuelle udfordringer, men også sikrer arbejdskraft for fremtiden. Der er brug for en bevidst satsning på at få flere praktikpladser. Virksomheder bør i fremtiden langt stærkere inddrages og se et ansvar for denne udvikling. Der bør være en større forpligtelse til virksomheder om at sikre, at det nødvendige antal praktikpladser findes. På den måde kan vi i fremtiden få det nødvendige antal unge gennem en ungdomsuddannelse. Virksomheder, der påtager sig et særlig stort socialt samfundsansvar ved at have forholdsvis mange elever, kan gøre det til en del af deres CSR-arbejde. Sociale klausuler Der kan pålægges sociale klausuler, der giver arbejdsgivere et større ansvar for at have et vist antal lære- og praktikpladser. Det kan fx ske som en betingelse, når virksomheder udfører opgaver for det offentlige. Der kan også være en forpligtelse til, at virksomheder over en vis størrelse skal oprette et fastsat antal praktikpladser. ØKONOMISK MOTIVATION Arbejdsgivernes Elevrefusion - AER - opkræver penge fra alle arbejdsgivere og fordeler dem herefter primært ud igen til de virksomheder, som har elever. I øjeblikket betaler arbejdsgiverne 2.459 kroner ind til AER pr. fuldtidsansat. Det kan overvejes, at virksomheder af en bestemt størrelse uden elever skal betale endnu mere til AER, mens firmaer med elever slipper billigere - eller får større støtte fra AER for at have elever. PRAKTIKPLADS-ADMINISTRATION Udviklingen gør, at mange mindre virksomheder bliver mere specialiserede og dækker snævrere fagområder. Muligheden for, at praktikpladser opbygges, så flere virksomheder indgår i uddannelsesalliancer om kombinationspraktikpladser, bør udbygges. De administrative opgaver med oprettelse af praktikpladser må ikke være en belastning. Mindre virksomheder skal tilbydes hjælp til opgaven. 4 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSYSTEMET SKAL FORENKLES Hvordan sikrer vi, at det er de reelle behov, hvor der er brug for job i fremtiden, der understøttes med efter- og videreuddannelse? Den faglige og teknologiske udvikling går stærk. Jobområder nedlægges, og nye kommer til. Der er brug for løbende opdatering af arbejdsstyrken. Valgmulighederne er allerede utallige. Det fintmaskede system gør, at mange har mistet overblikket. Hvordan matcher vi bedst de arbejdsfrie perioder, der løbende opstår for medarbejdere i mange fagområder? Bruges de mange efteruddannelseskroner på at udvikle de kompetencer, som efterspørges i fremtiden? Hvordan får vi mest effektivt virksomheder og ansatte til at se et behov for at investere i viden? Også så det ikke kun sker til dem, der i forvejen har en god uddannelse? 6
Der skal være en kritisk gennemgang af hele området en 360 graders analyse Et mere enkelt og overskueligt system, så antal personer, der opkvalificeres, stiger FOKUSOMRÅDER FOR, AT DET KAN LYKKES Uddannelsessystemet til eftersyn Danmarks vigtigste råstof er den enkelte medarbejders viden og kompetence. Udviklingen går så hurtig, at det skal gennemtænkes, om den enkelte medarbejder har opdateret og ajourført viden. Nye job opstår, gamle forsvinder, og jobåbninger ændrer sig hele tiden. Voksen- og efteruddannelsessystemerne skal være ajourførte og gennemskuelige. Mange udsagn viser, at det for den almindelige dansker er vanskeligt at finde vej gennem efteruddannelsessystemet. Der er brug for en kritisk gennemgang af hele voksen- og efteruddannelsessystemet. Der bør nedsættes en uvildig kommission til at foretage en kritisk gennemgang for at afdække, hvor der er behov for ændringer. Det kan overvejes fast at etablere et uvildigt råd, der rådgiver regeringen på dette område. Rådet skal tage udgangspunkt i de fremtidsperspektiver, der er for beskæftigelse. Rådet skal på et forskningsbaseret niveau afdække og overvåge udviklingen og derved fremtidssikre uddannelsessystemerne. Målet må være et aktuelt og mere enkelt og overskueligt system. 5 FORENKLING AF BETALING VED EFTERUDDANNELSE Lønforskelle ved efteruddannelse på grund af ansættelsesformer kan opleves som diskrimination. Skal der være en forskel på kompensation ved efteruddannelse ud fra fagområde og uddannelsesbaggrund, når den faglige kompetence skal opdateres? Kan lønkompensationsgraden ved efteruddannelse påvirke motivationen til at efter- og videreuddanne sig? Der skal forenkles i de nuværende systemer Al efteruddannelse skal betales med normal løn. Virksomhederne kan søge refusion som i dag FOKUSOMRÅDER FOR, AT DET KAN LYKKES Et diskriminerende system Et velfungerende voksen- og efteruddannelsesgodtgørelses-system - VEU - er med til at sikre en fleksibilitet i arbejdsstyrken. Opkvalificeret arbejdskraft sikrer evnen til at finde anden beskæftigelse, foretage brancheskift mv. De økonomiske konsekvenser ved efter- og videreuddannelse er for mange uoverskuelige og en barriere for efteruddannelse. Betaling ved efteruddannelse honoreres forskelligt. Der er forskellige systemer alt efter uddannelsens omfang og ansættelsesformer. Nogle får normalløn, andre får alene VEU eller Statens Voksenuddannelsesstøtte, SVUgodtgørelse. Der er således en væsentlig forskel i dag på økonomisk dækning ved efteruddannelse. 7
Forskellige ordninger for økonomisk dækning ved efteruddannelse Skønsmæssigt er der i dag ca. 75 % af deltagerne på AMU-kurser, der får normal løn, resten får VEUgodtgørelse, som svarer til 80 % af dagpengesatsen. Når virksomheder, der udbetaler normal løn, sender medarbejdere på kursus, modtager de VEU-godtgørelse som refusion for lønudgifter. På denne baggrund kan virksomhederne på én gang fastholde personale og samtidig reducere lønudgifterne. Virksomheder har en væsentlig interesse i at få opkvalificeret deres medarbejdere, fordi det giver dem en øget funktionel fleksibilitet. DER FINDES I DAG FLERE MODELLER FOR BETALING VED EFTERUDDANNELSE VEU-godtgørelse svarer til 80 % af dagpengesatsen. Brugerne er faglærte og ufaglærte lønmodtagere og selvstændige i arbejde. Ydelsen udbetales af a-kassen. Målgruppen er fortrinsvis kortuddannede Når en ledig deltager i arbejdsmarkedsuddannelse, betales uddannelsesydelse. Ydelsen udbetales af a-kassen. Der betales godtgørelse som ved ledighed. SVUgodtgørelse svarer til 80 % af dagpenge. Når personer med en længere uddannelse skal vedligeholde og videreudvikle deres kompetencer, betales SVU. A-kassen modtager anmodningen, ydelsen udbetales fra Statens Voksen Uddannelsesstøtte. Det forudsætter, at vedkommende er i beskæftigelse. Beløbet svarer til 80 % af dagpengesatsen. Når en person, der er berettiget til SVU, er ledig, udbetales uddannelsesydelse svarende til dagpengesats. Ledige a-kassemedlemmer har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse i dagpengeperioden. Denne uddannelsesydelse, som er den samme som dagpengesatsen, betales af a-kassen Der betales normal løn ved al efteruddannelse, herefter kan arbejdsgiveren søge refusion som i dag. De etablerede kompetencefonde bør langt mere aktivt understøtte opkvalificering. Adresse: Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden 30 8960 Randers SØ Att. Kommunikation Politik Telefon: 7227 7227 Mail: pol.sekr@krifa.dk 8