Enhedslistens vurdering af regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform maj 2014 Hvis du har kommentarer, spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte Enhedslisten på følgende adresse: faglig@enhedslisten.dk 1
Enhedslistens vurdering af regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform Maj 2014 Overordnet vurdering Regeringens udspil er på de fleste punkter bedre end Koch-udvalgets forslag. Men der er stadig en del forslag, der bør ændres, da de indeholder nedskæringer og stramninger. Samtidig er der risiko for, at flere af de gode takter i udspillet vil være svære at føre ud i livet, når forslagene skal udmøntes i jobcentres daglige praksis. Det skyldes især, at udspillet indeholder en farlig blanding af øget rådighedskontrol, mere frihed til kommunerne samt et nyt refusionssystem, hvor de statslige tilskud til dagpengene gradvist nedtrappes. Erfaringerne tyder på, at det vil føre til en større vilkårlighed i kommunernes indsats og dermed en yderligere underminering af de arbejdsløses retssikkerhed og den enkeltes mulighed for at få tilbud om den helt rigtige indsats på vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Selvom udspillet er spækket med løfter om, at de arbejdsløse skal have en individuel og meningsfuld indsats og skal mødes med tillid frem for kontrol, er der grund til at råbe vagt i gevær og gøre, hvad vi kan for at få indflydelse på indholdet i den endelige reform. Det positive at kontakten med de arbejdsløse som hovedregel skal være i a-kassen i de første 6 måneder at gentagen aktivering hvert halve år afskaffes at megen meningsløs aktivering afskaffes at ufaglærte og faglærte arbejdsløse får ret til 6 ugers erhvervsrettet uddannelse fra første ledighedsdag at der oprettes en regional pulje til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb at ufaglærte arbejdsløse over 30 år får mulighed for at få et uddannelsesløft i op til 2 år at tilskuddet til voksenlærlingeordningen forhøjes og kan gives gennem hele uddannelsen at den regionale arbejdsmarkedsstruktur og det tværkommunale samarbejde forbedres Det negative: at uddannelsesløftet på op til 2 år er på 80 % af dagpengene, og at uddannelsen ikke må vare længere end dagpengeperioden at jobrotationsordningen forringes at retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse for alle afskaffes og ikke længere er selvvalgt at der skal holdes 6 samtaler i det første halve år at der indføres skærpet kontrol med arbejdsløse via en joblog på Jobnet, som både jobcentret og a-kassen har adgang til at jobcentret kan blande sig i rådighedsvurderingen og give arbejdsløse påbud om rådighedsafprøvende tilbud i form af nyttejob at statens refusion til kommunerne skal nedsættes over tid at de 94 lokale beskæftigelsesråd skal nedlægges, når der fortsat skal være 94 selvstændige jobcentre 2
1. De arbejdsløses kontakt med jobcentret og a-kassen Profilafklaring i a-kassen inden 2 uger De arbejdsløse skal inden 2 uger møde til en profilafklaringssamtale i a-kassen. Ved denne samtale skal CV et gennemgås, jobperspektivet skal afdækkes, og det skal afklares, om den arbejdsløse har sandsynlighed for hurtigt at komme i arbejde igen, eller om han/hun har risiko for at blive langtidsledig. Profilafklaringen skal udarbejdes i tæt dialog mellem den arbejdsløse og sagsbehandleren i a-kassen. Profilafklaringen skal understøtte, at den fremtidige indsats bliver tilrettelagt ud fra den arbejdsløses forudsætninger. Til afklaringen skal der bruges et landsdækkende profilafklaringsværktøj. 6 samtaler i løbet af det første halve år Alle arbejdsløse skal møde til 6 samtaler i det første halve år. Den første samtale, som er profilafklaringssamtalen, skal altid foregå i a-kassen. De arbejdsløse, som vurderes at have risiko for at blive langtidsledige og/eller som har brug for en indsats fra jobcentret, skal have et fælles forløb af samtaler både i a-kassen og i jobcentret (men altså ikke mere end 6 i alt). De arbejdsløse skal selv booke samtaler De arbejdsløse får nu ansvaret for selv at booke tid til samtaler i a-kassen og i jobcentret. I det første halve år skal de altså booke 6 samtaler. Det er godt, At samtalerne i det første halve år som hovedregel skal foregå i a-kassen. At man hurtigt får afdækket, hvilke arbejdsløse der har brug for en særlig indsats. Især hvis det drejer sig om et uddannelsesløft på op til 2 år, er det vigtigt, at det kan starte hurtigst muligt, efter den pågældende er blevet arbejdsløs. At arbejdsløse selv får mulighed for at booke samtaler. Det vil sandsynligvis reducere de mange udeblivelser fra samtaler og de dermed følgende træk i dagpenge. Erfaringerne fra de a-kasser, der bruger AK-Booking, er gode. At kontaktforløbet starter med, at de arbejdsløse skal profilafklares digitalt. Vi tvivler på værdien af et landsdækkende profilafklaringsværktøj, der kan omfatte forholdene for arbejdsløse på alle dele af arbejdsmarkedet. A-kassens vurdering af, om medlemmet har risiko for langtidsledighed, og af, hvilke tilbud der skal gives, bør ske ud fra kassens personlige kendskab til medlemmet og som opfølgning på en god samtale med medlemmet. At alle skal have 6 samtaler i det første halve år. Det forekommer meningsløst og som spild af tid og penge, og det er udtryk for en standardisering, der afviger fra ønsket om øget individualisering i resten af udspillet. Man risikerer, at det nuværende møderæs i jobcentre og a-kasser erstattes af et tilsvarende møderæs i a-kasserne. Samtidig vil det belaste a-kassernes budget og ressourcer betydeligt og risikerer at slå bunden ud af kassernes økonomi, da de lokale afdelinger bliver tvunget til at ansætte adskillige flere medarbejdere udelukkende til samtaler. At nogle ledige vil have problemer med at få husket at booke 6 samtaler i det første halve år, så a-kasserne alligevel vil få et stort arbejde med at indkalde og administrere indkaldelserne til samtalerne. Hvad skal vi kræve i stedet? Kontaktforløbet skal bygge på principperne i forsøgsprojektet, Den gode samtale, hvor indsatsen planlægges ud fra den enkelte arbejdsløses behov. Arbejdsløse, der forventes at have let ved at komme i job, skal have mindre kontakt og måske også en anden form for kontakt end arbejdsløse, der har sværere ved at få job. Det bør også være muligt at erstatte personlige samtaler med tilbud om jobworkshops, coaching, virksomhedsbesøg mv. Det bør være et tilbud og ikke en pligt for de arbejdsløse, at de selv skal booke tid til samtaler. 3
2. Tilbud og aktivering Første tilbud efter 3/6 måneders ledighed Arbejdsløse over 30 år skal have det første tilbud efter et halvt års ledighed. Arbejdsløse under 30 år skal have det første tilbud efter 3 måneders ledighed. Stop for gentagen aktivering Fremover får de arbejdsløse ret og pligt til ét tilbud i hele dagpengeperioden; det betyder at den nuværende aktivering, der sker hver gang der er gået 6 måneder siden sidste tilbud, afskaffes. Herudover kan jobcentret give yderlige tilbud efter behov, som den arbejdsløse har pligt til at deltage i. Tilbuddene skal være virksomhedsrettede eller ordinær uddannelse Jobcentret skal i dialog med den arbejdsløse vurdere, hvilket tilbud der er relevant, og kan frit anvende det mest relevante tilbud, men der skal være særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud. Ingen driftsrefusion for vejledning og opkvalificering, som ikke er ordinær uddannelse I dag får kommunerne 50 % refusion af udgifterne til vejledning og opkvalificering. Denne driftsrefusion bortfalder. Der gives fortsat 50 % driftsrefusion til ordinær uddannelse. Det er godt At pligten til gentagen aktivering helt bortfalder. At ordinær uddannelse prioriteres. At der vil blive mindre meningsløs aktivering på opkvalificerings- og vejledningsområdet, fordi kommunerne ikke får driftsrefusion for kurser, der ikke er ordinær uddannelse. At der fortsat skal være særlig fokus på virksomhedsrettede tilbud, der ofte består i meningsløse offentlige løntilskudsjob og udnyttelse af gratis arbejdskraft i virksomhedspraktik. Her kan man håbe, at harmoniseringen af nogle af reglerne for offentlige og private tilskudsjob vil gøre det mindre attraktivt for jobcentrene at bruge offentlige tilskudsjob. At det er uklart, hvornår jobcentret kan give yderligere tilbud, hvilke tilbud det drejer sig om, og hvis behov der skal opfyldes. Det er vigtigt, at kommunerne friere hænder ikke bliver brugt til at afvise arbejdsløse, der ønsker at få et tilbud. At arbejdsløse under 30 år skal aktiveres før andre arbejdsløse. Det er ikke alle under 30 år, der har brug for en tidlig indsats. Hvad skal vi kræve i stedet? At a-kassen er med til at vurdere, hvilke aktiveringstilbud der er relevante for den arbejdsløse. At arbejdsløse under 30 år også først skal aktiveres efter 6 måneder, så det bliver en individuel vurdering, om de har brug for en tidligere indsats. 4
3. Rådighed og sanktioner Joblog på jobnet.dk De arbejdsløse skal skrive deres jobsøgning i en digital joblog på jobnet.dk. Både a-kassen og jobcentret skal have adgang til jobloggen. Jobloggen skal bruges til at vurdere de arbejdsløses rådighed. Rådighedsvurderinger Det er fortsat a-kasserne, der skal holde rådighedssamtaler og foretage rådighedsvurderinger. Jobloggen og de mange samtaler skal danne grundlag for rådighedsvurderingerne. Hvis jobcentret eller a-kassen er i tvivl om den arbejdsløses rådighed, skal a-kassen foretage en rådighedsvurdering og i givet fald give en sanktion efter gældende regler. Rådighedsafprøvende tilbud Som noget nyt kan jobcentret give rådighedsafprøvende tilbud i form af nyttejob, som den arbejdsløse har pligt til at deltage i. Sanktioner ved udeblivelse fra tilbud Hvis man udebliver fra et tilbud, får man en så længe -sanktion. Det vil sige, at man ikke får dagpenge fra den dag, hvor man udebliver og frem til den dag, man møder i tilbuddet igen. Hvis man ringer og melder afbud, f.eks. fordi man er syg, eller ens barn er syg, får man ingen sanktion. At rådighedsopgaven bliver i a-kasserne og ikke som mange, også Koch-udvalget ønskede det helt eller delvist overgår til kommunerne. At jobcentrene får større indflydelse på rådighedsvurderingerne, fordi de får adgang til jobloggen og skal indberette, hvis de finder at jobsøgningen er utilfredsstillende. At det nu bliver gjort helt klart, at nyttejob skal bruges som skræmmejob og straf i form af rådighedsafprøvende tilbud. Hvis jobcentrene selv - uden om a-kasserne - kan beslutte at give disse tilbud, har de reelt overtaget en del af rådighedsvurderingerne, og det vil være undergravende for de arbejdsløses retssikkerhed. At der indføres en ny sanktion, hvor man mister dagpengene i det antal dage, man udebliver fra et tilbud. Det virker overflødigt, da man i forvejen får 3 ugers karantæne, hvis man ophører med et tilbud. Desuden vil det føre til mere af det bureaukrati, som udspillet hævder at ville mindske. Hvad skal vi kræve i stedet? At jobcentrene ikke kan give rådighedsafprøvende tilbud uden accept fra a-kasserne. At nyttejob ikke skal kunne bruges i indsatsen for forsikrede ledige (eller for andre grupper for den sags skyld). At der ikke indføres en så længe -sanktion ved udeblivelse fra et tilbud. 5
4. Uddannelse Regional pulje til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb Der bliver afsat 100 mio. kr. årligt til regionale puljer. Kommunerne kan søge penge fra den regionale pulje til at dække 80 % af driftsudgifterne til korte erhvervsrettede uddannelsesforløb. Disse uddannelsesforløb skal først og fremmest være inden for arbejdsområder, hvor det forventes, at der vil blive skabt nye job inden for det næste halve år. Der bliver i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udarbejdet en positivliste, som skal styre hvilke uddannelsesforløb, der skal gives penge til. 6 ugers selvvalgt uddannelse bliver erstattet af 6 ugers jobrettet uddannelse Den nuværende 6 ugers selvvalgt uddannelse, som alle arbejdsløse dagpengemodtagere har ret til, afskaffes. I stedet indføres der 6 ugers jobrettet uddannelse, som er målrettet ufaglærte og faglærte arbejdsløse samt arbejdsløse med en kort videregående uddannelse, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. De arbejdsløse, der tilhører målgruppen, har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag. Der bliver opstillet en positivliste, som man kan vælge uddannelse ud fra. Uddannelsesløft på 80 % dagpenge Ufaglærte arbejdsløse eller arbejdsløse med en forældet uddannelse får mulighed for at deltage i en uddannelse og samtidig modtage 80 % af dagpengesatsen. Det er kommunen, der afgør, om man kan få bevilget et uddannelsesløft. Uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på 2 år. Der oprettes en central pulje på 150 mio. kr. årligt. Fra denne pulje kan kommunerne få dækket 100 % af udgifterne til uddannelsesløftene i 2015 og 2016, og herefter kan kommunerne få dækket 80 % af udgifterne. Puljen skulle give mulighed for, at op til 2.250 arbejdsløse hvert år kan få en erhvervsuddannelse. Ændret voksenlærlingeordning Voksenlærlingeordningen skal målrettes arbejdsløse og ufaglærte beskæftigede. Tilskuddet til virksomhederne hæves fra 30 til 40 kr. i timen for arbejdsløse. For beskæftigede er tilskuddet fortsat 30 kr. i timen. Arbejdsløse, der er ufaglærte eller har en forældet uddannelse, kan blive voksenlærlinge med tilskud efter 2 måneders ledighed. Arbejdsløse med en kompetencegivende uddannelse skal have 12 måneders ledighed, før der kan gives voksenlærlingetilskud. Der kan gives tilskud til virksomhederne under hele uddannelsesforløbet mod de nuværende 2 år. Alle virksomheder får uanset branche mulighed for at få tilskud. Læse-, skrive- og regnekurser på dagpenge Arbejdsløse, der ikke har uddannelse udover grundskolen, har ret til et læse-, skrive- og regnekursus, hvis de har behov for det og selv ønsker det. Alle arbejdsløse unge under 25 år, som ikke har en afsluttet ungdomsuddannelse, skal gennemgå en læse-, skrive- og regnetest. Hvis testen viser, at den unge har problemer, skal den unge deltage i læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser. Realkompetencevurdering Ufaglærte arbejdsløse på over 30 år får ret til en realkompetencevurdering, hvor deres uformelle kvalifikationer bliver vurderet, og hvor de får papir på deres kompetencer. 6
At ordinær uddannelse bevidst bliver opprioriteret. At man som arbejdsløs kan starte på ordinær uddannelse fra dag ét. At over 30-årige ufaglærte og arbejdsløse med en forældet uddannelse kan få et uddannelsesløft på op til 2 år. At tilskuddet til voksenlærlinge forhøjes, og at man kan få det under hele uddannelsen. At ufaglærte og faglærte får ret til 6 ugers uddannelse fra første ledighedsdag. At arbejdsløse, der kun har grundskole, kan få tilbudt læse-, skrive- og regnekurser efter behov. At ufaglærte arbejdsløse over 30 år får ret til realkompetencevurdering. At uddannelsesløftet a) ikke er en ret, men kun en mulighed, der kræver jobcentrets godkendelse, b) kun er på 80 % af dagpengene, også selvom man kan låne op til 100 %. Det er utrygge betingelser, der ikke vil gøre det attraktivt for målgruppen at bruge tilbuddet, c) skal gennemføres inden for den 2-årige dagpengeperiode. Kommer man lidt sent i gang, er det næsten umuligt at gennemføre et erhvervsuddannelsesforløb. At retten til 6 ugers uddannelse kun gælder ufaglærte og faglærte arbejdsløse. At beskæftigede med en forældet erhvervsuddannelse ikke som nu kan få tilskud til at blive voksenlærlinge, og at ufaglærte ledige og ledige med forældet uddannelse først kan få tilskud efter 2 måneders ledighed (mod nu fra dag 1), og ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse først efter 12 måneder (mod nu efter 9 måneder). Hvad skal vi kræve i stedet? At uddannelsesløftet a) bør være en ret for alle ufaglærte arbejdsløse over 30 år. Det skal ikke afhænge af kommunens skøn, om man får det bevilget, b) skal kunne tages med 100 % dagpengesats, c) skal kunne omfatte uddannelser, der varer længere end dagpengeperioden, hvis den arbejdsløse selv finansierer sin forsørgelse i den resterende uddannelsesperiode, f.eks. ved SU eller voksenlærlingeordningen. Det var muligt under den gamle uddannelsesorlov. At alle arbejdsløse skal have ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Hvis det fastholdes, at uddannelserne skal være jobrettede, er det vigtigt, at positivlisten bliver bred, og at der er dispensationsmuligheder. At arbejdsløse over 25 år udover læse-, skrive- og regnekursus også skal have ret til IT- og ordblindekurser. At beskæftigede med en forældet erhvervsuddannelse fortsat kan få tilskud til at blive voksenlærlinge, og at alle ledige kan få det fra dag 1. 5. Virksomhedsrettede tilbud Løntilskudsjob Kvote- og sanktionssystemet, der straffer kommunerne, hvis de ikke opretter de nødvendige antal løntilskudsjob, afskaffes. Løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere skal nedsættes. Der skal være en forenklet beregning af løn og timetal i offentlige løntilskudsjob. Man kan først få et offentligt løntilskudsjob, når man har været arbejdsløs i 6 måneder. Sådan er det i dag for private løntilskudsjob. Et privat løntilskudsjob kan højst vare 6 måneder mod i dag 12 måneder. Ændring af jobrotation I dag kan man være ansat som vikar i jobrotation i 12 måneder. Fremover kan man kun være ansat i 6 måneder. I dag kræves der 3 måneders ledighed før ansættelse i jobrotation, fremover kræves der 6 måneders ledighed. I dag refunderer staten 100 % af kommunernes udgifter til jobrotation. Fremover skal kommunerne selv afholde en del af udgifterne. Elev- og lærlingeforløb kan ikke kombineres med jobrotation. 7
Den særlige jobrotationsordning (for beskæftigede, der har en kort eller mellemlang videregående uddannelse) får en ekstra bevilling på 200 mio. kr. årligt, så den samlede bevilling i 2015 bliver 230 mio. kr. Trainee-indsatsen forlænges Trainee-indsatsen er en ordning, der giver tilskud til forløb for nyuddannede indenfor AC- og FTF-området, som efter endt uddannelse ikke er kommet i arbejde. Denne ordning bliver forlænget med 2 år. Virksomhedspraktik for dimittender Arbejdsløse dimittender med en videregående uddannelse kan komme i virksomhedspraktik i 8 uger mod i dag 4 uger. Hermed gøres en forsøgsordning permanent. At reglerne om tilskud og varighed af offentligt løntilskud harmoniseres med reglerne for privat løntilskud. At trainee-ordningen forlænges. At ansatte i offentlige tilskudsjob stadig kun skal aflønnes på dagpengeniveau i stedet for at blive ansat på fuld tid til fuld overenskomstmæssig løn ligesom ansatte i private tilskudsjob. At jobrotationsordningen forringes. Hvad bør vi kræve i stedet? At reglerne for offentlige og private løntilskudsjob bliver helt harmoniseret, dvs. også mht. løn- og arbejdstid. At løntilskudsjob og virksomhedspraktik skal indeholde kompetenceudvikling. At trainee-ordningen udvides til at gælde for alle dimittender. 6. Særlig indsats for langtidsledige Særlig indsats for langtidsledige med mere end 16 måneders ledighed Efter 16 måneders ledighed bliver den arbejdsløse indkaldt til en ekstra samtale i jobcentret. Herefter skal jobcentret i samarbejde med a-kassen og den arbejdsløse planlægge et intensivt forløb, der er målrettet den arbejdsløses individuelle behov og blandt andet kan indeholde jobsøgningsstøtte med en personlig jobformidler. Som en forsøgsordning kan dagpengemodtagere med mere end 16 måneders ledighed få et tilbud om et særligt kort kombinationsforløb, der består af et intensivt samtale forløb i jobcentret og et virksomhedsrettet tilbud. I virksomheden får den arbejdsløse tilbudt en jobkontaktperson. Efter 16 måneders ledighed kan arbejdsløse få et virksomhedspraktikforløb på 8 uger i stedet for 4 uger. Udviklingsarbejde i jobcentrene og a-kasserne Der skal gennemføres et udviklingsarbejde i samarbejde med jobcentrene og a-kasserne, der skal sætte fokus på den gode og effektfulde indsats. Målgruppen er arbejdsløse, der er langtidsledige eller har risiko for at blive langtidsledige. 8
At der lægges op til en særlig indsats for de langtidsledige. Der er især gode erfaringer med den personlige jobformidler. At indholdet i indsatsen er så tyndt. Det eneste redskab, der foreslås, er en 8 ugers virksomhedspraktik. At a-kassen ikke er tildelt en formel rolle i indsatsen. Hvad skal vi kræve i stedet? At a-kassen får en formel rolle i indsatsen, f.eks. i form af særlige samtaler med de langtidsledige. At den personlige jobformidler bliver en ret for alle langtidsledige og ikke kun en mulighed. Det er vigtigt, at den personlige jobformidler har kendskab til og netværk indenfor den arbejdsløses jobområder. At 8 ugers virksomhedspraktik kun tilbydes, hvis der er løfte om ordinær ansættelse efter praktikken. At langtidsledige får en reel jobgaranti, f.eks. efter 18 måneders ledighed. 7. Efteruddannelse af medarbejdere i jobcentre og a-kasser Videreuddannelse af jobkonsulenter i jobcentrene og a-kasserne I perioden 2015 2020 afsættes i alt 150 mio. kr. til kompetenceudvikling og videreuddannelse af jobkonsulenter i jobcentrene og a-kasserne. KL og AK-Samvirke skal inddrages i arbejdet med at afdække behovet for uddannelse og efteruddannelse. Når behovet er afdækket, skal der ske en prioriteret udmøntning af midlerne. At medarbejderne får mere uddannelse. Det er tiltrængt. At AK-Samvirke inddrages i udviklingen af uddannelserne. 8. Jobcentrenes opgaver i forhold til virksomheder Jobcentrenes service til virksomheder Virksomhederne skal have hjælp til at slå ledige stillinger op på jobnet.dk. Jobcentrene skal på tværs af kommunegrænserne tilbyde hjælp til at udvælge egnede arbejdsløse kandidater til konkrete job. Virksomhederne skal have information om og hjælp til at oprette uddannelses- og opkvalificeringsforløb til nyansatte medarbejdere, der kommer fra arbejdsløshed. Der skal udvikles en digital selvbetjeningsløsning, så virksomheder selv kan oprette et voksenlærlingeforløb. Virksomhederne skal have information om og hjælp til at fastholde sygemeldte eller tilskadekomne medarbejdere. Jobcentrene skal samarbejde på tværs af kommunegrænserne, og skal se ud over egen kommunegrænse, når en virksomhed har behov for arbejdskraft. Der er særlig brug for det tværkommunale samarbejde ved kampagner, større infrastrukturprojekter og opsigelsesrunder. 9
Der skal oprettes et nyt landsdækkende digitalt værktøj, der skal understøtte jobcentrenes samarbejde om rekruttering. Der skal oprettes et nationalt kontaktpunkt, hvor store og landsdækkende virksomheder kan henvende sig, og som skal være en central indgang til beskæftigelsessystemet. Dette kontaktpunkt skal sikre, at virksomhedens ønsker bliver koordineret på tværs af jobcentrene. At det, der burde være jobcentrenes hovedopgave, at formidle job, nu skal styrkes. At den tværkommunale indsats opprioriteres. 9. Nyt refusionssystem Refusionsreglerne ændres Der skal indføres et nyt refusionssystem. Udgangspunktet skal være, at refusionen skal være den samme for alle forsørgelsesydelser, og at refusionen skal falde over tid. At refusionen bliver den samme for alle forsørgelsesydelser. At refusionen skal falde over tid. Det gælder allerede i dag for de syge, hvor refusionen forsvinder helt efter 52 uger. Resultatet ser vi fra de mange langtidssyge, der overgår til kontanthjælp eller ingen forsørgelse. Der er mange ubesvarede spørgsmål. F.eks. hvornår refusionen skal nedsættes i dagpengeperioden, samt hvor meget den gradvist skal aftrappes med. At refusionsmodellen vil modvirke de gode intentioner om at tilbyde længerevarende uddannelsesforløb. Hvad kræver vi i stedet? At der er 100 % statslig refusion af dagpenge gennem hele dagpengeperioden, så kommunerne slet ikke inddrages i finansieringen af dagpengene. 10. Regelforenkling og afbureaukratisering Lovene skrives om Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal erstattes af en ny lovgivning. Det sker ved at gennemskrive, sanere og forenkle de to love. Beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner Beskæftigelsesministeren skal hvert år udmelde beskæftigelsespolitiske mål. Ud fra disse mål skal kommunerne udarbejde en beskæftigelsesplan, der er tilpasset de lokale forhold. Alle formkrav til beskæftigelsesplanen skal afskaffes, og der skal ikke fastlægges centrale kvantitative resultatkrav. 10
Den regelbundne dialog mellem kommunerne og beskæftigelsesregionerne afskaffes De gældende bestemmelser om fastlagt dialog mellem beskæftigelsesregionerne og kommunerne skal afskaffes. Reglerne om jobcentrenes organisering afskaffes De regler, som regulerer jobcentrenes organisering og placering af opgaverne, bliver afskaffet. Derved kan kommunerne i højere grad tilpasse administrationen til de lokale forhold. Alle kommuner skal fortsat tilbyde en beskæftigelsesindsats. Strafrefusionen ophæves Den strafrefusion, som kommunerne har fået for manglende eller ikke rettidig aktivering, afskaffes. Ændringen skal ses som et opgør med aktivering for aktiveringens skyld. Jobcentre skal ikke tvinges til at bruge andre aktører I dag kan jobcentrene pålægges at bruge andre aktører, hvis deres resultater afviger væsentligt fra andre sammenlignelige jobcentres. Denne bestemmelse ophæves. Kun én samlet plan i jobnet.dk Alle arbejdsløse skal fremover kun have én plan i jobnet.dk. Alle aftaler om aktive tilbud skal fremgå af denne plan. Forenkling af offentligt løntilskud Løn- og timetalsberegningen i offentligt løntilskud skal forenkles. Fremover skal arbejdstiden kun fastsættes én gang om året. Kommunernes kvote- og sanktionssystem skal afskaffes. Kommunerne skal ikke offentliggøre enhedsomkostninger Kravet om, at kommunerne skal offentliggøre enhedsomkostninger for beskæftigelsesindsatsen, bliver afskaffet. Staten får ikke længere mulighed for at gennemføre centrale rammeudbud I dag gennemfører kommunerne selv udbud om andre aktører. Det er ifølge udspillet en succes, og derfor afskaffes muligheden for statslige rammeudbud. Mere digitalisering af administrationen En række arbejdsprocesser kan digitaliseres. F.eks. voksenlærlingeordningen og tilmelding og køb af uddannelsesforløb til arbejdsløse. At der lægges op til regelforenkling og afbureaukratisering. At strafrefusionen for manglende eller ikke rettidig aktivering afskaffes. At jobcentrene ikke længere har pligt til at bruge andre aktører. Hvis kommunernes friere hænder betyder, at tilbuddene til de arbejdsløse bliver dårligere. Allerede med de nuværende regler er der stor forskel på indsatsen i de forskellige kommuner, og denne forskellighed vil helt sikkert ikke blive mindre. 11
11. Partsinddragelse og struktur Beskæftigelsesrådene nedlægges og erstattes af 8 nye Regionale Arbejdsmarkedsråd De nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og de 4 regionale beskæftigelsesråd nedlægges og erstattes af 8 nye regionale arbejdsmarkedsråd. De regionale arbejdsmarkedsråd skal dække hvert sit arbejdskraftopland og skal varetage koordineringen af samarbejdet på tværs af kommunerne. Den geografiske opdeling af de nye råd skal drøftes med arbejdsmarkedets parter. Ny statslig og regional styring Den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen skal samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen). Beskæftigelsesregionerne skal nedlægges og erstattes af decentrale arbejdsmarkedskontorer, der skal sikre lokal forankring og være lokale sekretariater for de nye regionale arbejdsmarkedsråd. Staten skal hjælpe kommunerne med at implementere store reformer og udvikle beskæftigelsesindsatsen. Tværkommunalt samarbejde Kommunerne får pligt til at drøfte tværkommunalt samarbejde i de fem kommunekontaktråd, som er sammensat af alle kommuner i den enkelte region. At der kommer 8 arbejdsmarkedsråd i stedet for de nuværende 4 beskæftigelsesråd. Vi går ud fra, at de nye arbejdsmarkedskontorer skal have samme geografiske område, som de regionale arbejdsmarkedsråd. At der lægges op til styrket tværkommunalt samarbejde. At de 94 lokale beskæftigelsesråd skal nedlægges. Det vil forringe partsindflydelsen på lokalt plan, hvilket er ekstra problematisk set i lyset af kommunernes friere hænder og det nye refusionssystem. Hvad skal vi kræve i stedet? At der fortsat skal være lokale partsorganer i kommunerne, samt at disse får direkte indflydelse på prioriteringen og dimensioneringen af indsatsen i jobcentret. 12