Undervisningsbeskrivelse



Relaterede dokumenter
Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019

Side 1 af 11. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2011.

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Uddannelse. Nanna Binow Poulsen

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 af 11. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj/juni 2012

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Imperialisme og 1. verdenskrig. 30érne og Hitlers vej til magten

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib17e 0816 Hi

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Læreplanen for faget finder du her:

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 3sB hi

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse

International Business College Fredericia - Middelfart

Transkript:

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juli 2016 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Hfe Historie B Lærer(e) Karen Johnsen, KJ (forløb 1-4) og Andreas Tharben Hansen, ATH (forløb 5-6) Hold Hib225 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Brud i Danmarks og Europas historie Titel 2 Styreformer i Danmarks- og verdenshistorien Titel 3 Mod den moderne verden: 1800-tallet Titel 4 Ideologiernes kamp i det 20. årh. Titel 5 Det moderne Danmark: Velfærdsstaten Titel 6 Den moderne verden: Globalisering Side 1 af 11

Titel 1 Brud i Danmarks og Europas historie Kernestof Kildekritisk øvelser og begrebsgennemgang ud fra: Sofie Reimick m.fl., Kultur og samfund, en grundbog til kultur og samfundsfaggruppen på HF, 1. udg., 1. oplag, 2009, s. 24-36 Kilde: Tale af Anders Fogh Rasmussen på 60-årsdagen for d. 29. august 1943 Kilde: Uddrag fra en dansk historiebog om den tyske besættelse 1940-1945 Bjørn Matsen m.fl., Vikinger, indsigt og udsyn, Systime, 2006, s. 13-18, 25-37(42), 100-106, 117-124, 129-137 Mette Boritz, Vikingerne lever, Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet og Skoletjenesten 2013, s. 104-111 Sanne Stemann Knudsen m.fl., Middelalderen, historie, religion, litteratur og kunst, 1. udg., 1. oplag, Systime 2011 s. 9-14, 17-24 Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 i dansk perspektiv, 1. udg, 1. opag, Systime 2008, s. 123-140 Peter Frederiksen, Grundbog til danmarkshistorien, 1. udg., 1. oplag, Systime 2006, s. 73-79 Kilder til synopsis-øvelse: - Adam af Bremen om Hedenskabet. Fra slutningen af 1000-tallet. - Billede af Poppo der bærer jernbyrd - Årbøgerne fra St. Vaast omk. år 800 - Erik Arup om vikingerne, 1926 - Uddrag af T. H. Knudsen om vikingerne, 1940 - Tegneseriestribe, WulffMorgenthaler - Billede af et dansk pas Supplerende stof Klip om ritualer og ofringer, Nordisk mytologi http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden- 800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/den-gamle-tro/ Dokumentar: Vores verdensarv: Monumenterne i Jelling. www.dr.dk/undervisning/verdensarv/verdensarv.htm Nordisk mytologi (guderne). www.danmarkshistorien.dk Film: Eric Till, Luther, 2003 Side 2 af 11

Omfang Særlige fokuspunkter 34 lektioner á 45 min. - Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarkshistorien fra vikingetid til i dag. - At anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale. - At forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien. Introduktion til kildeanalyse: - Forskellen på kilder og litteratur - Skriftlige og ikke skriftlige kilder - Fremadrettede og bagudrettede kilder - Første- og andenhåndskilde - Objektivitet/ subjektivitet - Samtidighed, tendens, hensigt og troværdighed - Analyse af historieformidling på film og tv. Vikingernes verden Overgangen fra Asatro til kristendommen Centrale kulturmøder Vikingetidens betydning for dansk identitet Forskellige tolkninger af vikingetiden Middelalderens kirke-/kongemagt Reformationen Tendenser i Renæssancetiden Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, individuel skriveøvelse, synopsis-arbejde, pararbejde, gruppearbejde, mundtlige fremlæggelser. Side 3 af 11

Titel 2 Styreformer i Danmarks- og verdenshistorien Kernestof: Ulrik Grubb m.fl., Magt og mennesker, historie på tværs, Gyldendal, 1. udg., 1. oplag, s. 30-43 Carl-Johan Bryld, Tider og temaer, Digital danmarkshistorie, Systime, ID: 145, 374, 335 og 344 Carl-Johan Bryld, Danmark, Fra oldtid til nutid, Gyldendal, 2. udg, 1. oplag, s. 94-121, 144-158 Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 i dansk perspektiv, Systime 1. udg., 1. oplag, s. 181-189 og 194-202 Ulrik Grubb m.fl., Overblik, verdenshistorie i korte træk, Gyldendal 1.udg. 7. oplag, s. 117-122 Demokratikanon fra uvm 2008 - Forord http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap00.html - Demokratiets aktuelle vilkår, 5-10 http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap37.html Kilder til adels- og enevælde: - Billede: Versaillesslottet - Portræt af Ludvig d. 14. malet af Hyacinthe Rigaud i 1710 - Portræt af Ludvig-Filip, 1834. - Billede af arvehyldningen 1660 - Kongeligt flyveblad 1660 - Christian d. 4. forsøger at splitte Rigsrådet 1631 Supplerende stof: Dokumentar: Sandheden om Athens demokrati 1:2, fra www.viacfu.dk Film: Nikolaj Arcel, En kongelig affære, 2012 Omfang Særlige fokuspunkter 42 lektioner á 45 min. - Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie fra antikken til i dag. - Sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund med fokus på styreformer. - At gennemføre og formidle en undersøgelse af et historisk emne. Historieopgaven: Side 4 af 11

- Litteratursøgning og internettet. - Formelle krav til indhold og opsætning - Henvisninger og noteteknik - Problemformulering og problemstillinger. - Kildekritisk analyse. Det antikke Grækenland og demokratiet i Athen (Direkte demokrati) Adelsvælde Enevælde i Danmark Den franske enevælde Oplysningstid og revolutioner Demokratiet i Danmark 1849 Demokratiet i dag (Repræsentativt demokrati) Dansk identitet Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, skriftligt arbejde, virtuelle øvelser, matrix-arbejde. Side 5 af 11

Titel 3 Mod den moderne verden: 1800-tallet Kernestof: Rasmus Glenthøj: På afgrundens rand, 1814 året hvor Danmark blev småstat, i Noter 202, Tema 1814, september 2014, Historielærerforeningen for gymnasiet og HF, s. 8-14 Kristian Iversen m.fl., Danmarkshistorie, mellem erindring og glemsel, 1. oplag, 1. udg., Columbus, 2014, s. 58-79, 89-90, 94-96 Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 i dansk perspektiv, Systime 1. udg., 1. oplag, s. 241-252, 255-260, 267-280. Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 1. oplag, 1. udg., 2006, s. 153-158 Carl-Johan Bryld, Danmark, Fra oldtid til nutid, Gyldendal, 2. udg., 1. oplag, 2002, s. 174-178, 182-184 Pernille Sonne, Skolepligt eller undervisningspligt? Skolelovene af 1814, i Noter 202, Tema 1814, september 2014, Historielærerforeningen for gymnasiet og HF, s. 28-32 Nina Koefoed, Børnearbejde, i Danmark bliver Danmark, krig, kamp og genier i 1800- tallet, Århus universitet 2014, s. 73 Kilder til dansk nationalisme: - Adam Oehlenschläger, Fædrelandssang, 1819 - Kong Frederik d. 9. s tale på 100års-dagen for slaget ved Dybbøl, i Iversen 2014 - Jens Otte Kraghs tale ved 100-året for slaget ved Dybbøl, i Iversen 2014 - Pia Kjærsgaards tale ved DF s grundlovsfest på Dybbøl Banke 1999, i Iversen 2014 Kilder til synopsis-øvelse: - Uddrag af: En ufaglært kvindes erindring omk. 1900 - Læserbrev til Socialdemokraten 1882 - Tabel: gennemsnitslig levealder i sociale klasser. - Billede: tekstilindustri Arbejdernes forbundsfane. - Lydoptagelse: børnearbejde på Carlsberg omk. år 1900 - Gimleprogrammet, 6.-8. juni 1876 - Snart dages det, brødre, tekst: U. P. Overby, 1871 Supplerende stof: Dokumentar: Slagtebænk Dybbøl, http://www.dr.dk/gymnasium/historie/historie_foer_1914/1864/hele+udsen delser.htm Side 6 af 11

Tv-serie: Ole Bornedals, 1864, 2014, uddrag af 7. afsnit. Omfang Særlige fokuspunkter 33 lektioner á 45 min. - At anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale. - At reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende - At opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv. Dansk nationalisme i 1800-tallet Krige og tab af territorium 1814 og 1864 Dansk identitet Industrialiseringen i England Landbrugets industrialisering i Danmark Teknologi og produktion Arbejdernes vilkår Arbejderbevægelsen Liberalisme og socialisme Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, rollespil, mundtlige fremlæggelser ud fra virtuelle præsentationer, individuelle skriveøvelser, skriftligt synopsisarbejde. Side 7 af 11

Titel 4 Ideologiernes kamp i det 20. årh. Kernestof: Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime 1. udg., 4. oplag, 2010, s. 50-51, 55-56, 89-110, 121-136, 282-283, 285-286, 290-294. Knud Ryg Olsen m.fl., Grundbog til historie, Fra kold krig til globalisering, Systime, 1. udg., 2. oplag, 2010, s. 15-28, 36-37, 75-77. Kilder til synopsis-øvelse: nazismen: - Portræt af Hitler (Es lebe Deutschland!) - Undermennesket, fra Torben Smith, Nazisme og nynazisme, Munksgaard, 1. udg., 2. oplag, 1998, s. 58 - Historieundervisning i det 3. rige, fra Johan Bender m.fl., Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder, Munksgaard, 1. udg., 3. oplag, 1987, s. 79-80 - Golo Mann: Rigsdagsbranden 27. februar, fra Johan Bender, 1987 s. 79-80 - De 25 punkter fra NSDAPs politiske program 1920 s. Torben Smith, 1998, 21-24 - Donald Duck der nazi (tegnefilm -youtube) som eksempel på amerikansk krigspropaganda. Supplerende stof: Klip: Dolkestødslegenden og Verdenskrigene hænger sammen. www.dr.dk/gymnasium/historie Film: Wolfgang Becker, Good Bye Lenin!, 2003 Omfang Særlige fokuspunkter 24 lektioner á 45 min. - Centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie fra 1900 til i dag. - At forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien. Ideologiernes kamp i det 20. århundrede Versaillesfreden og Weimarrepublikken Nazismen som ideologi Tyskland som etpartistat/den totalitære stat Antisemitismen 2. Verdenskrig Kold krig Liberalismen og kommunismen (ideologier) Tysklands deling Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud Side 8 af 11

Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, skriveøvelser. Titel 5 Det moderne Danmark: Velfærdsstaten Kernestof: Lars Andersen m.fl.: Fra Verdenskrig til Velfærd, 1. udgave, 4 oplag, 2009, Nordisk forlag s. 48-62. Kold, Lotte Flugt: Kanslergadeforliget 1933, fra Danmarkshistorien.dk, 6. maj 2015, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933/ Danmarkshistorien.dk: Valgtema: Nyrup-tiden 1993-2001, 27. maj 2015, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/valgtema-nyruptiden-1993-2001/?no_cache=1&chash=c9928a0ed0e43660663b356787297e3e Steen, Jens Jonatan, Arbejdsløs. Dæmonisering skaber ikke job, Debatindlæg, Cevea, 19. juni 2012. Supplerende stof: Lov om alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende udenfor fattigvæsenet, 1891. Augusta Erichsen, Mit liv med Stauning, s. 48 og 49, udgivet 1967. Berlingske, Omkring Socialreformen, leder bragt i Berlingske Tidende den 10. april 1933. Socialdemokratiet, Valgplakat fra 1960, Gør Gode tider Bedre, Familie samlet rundt om fjernsynet. LO, afskedsreplik fra Thomas Nielsen ved LO s ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 16. februar 1982, hentet fra Danmarkshistorien.dk (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/thomas-nielsenslo-afslutningsreplik-16-februar-1982/) Bertel Dahlgaard, En politisk bedrift af høj rang, om kanslergadeforliget, hentet fra Kilder til det ny Danmark 1914-1992. Lange linjer, af Claus Friisberg, 2. udgave. Jensenius, Det er os, satiretegning fra 1933, viser ankomsten af venstreforhandlerne til Kanslergade 10. KU, KU-opråb: KU anklager. Ord til eftertanke for den ungdom, der endnu ikke står i KU. 1933, fra Kilder til det ny Danmark 1914-1992, Lange linjer, af Claus Friisberg, 2. udgave. Denstoredanske,dk, Forliget i Kanslergade, publiceret 13/2-2016, af Aage Trommer og Tage Kaarsted. Omfang Særlige fokus- 20 lektioner á 45 min. Side 9 af 11

punkter - Udviklingen af velfærdsbegrebet og værdigheden til hjælp - Historiske udvikling fra lille velfærdsstat til universel velfærd - Kildekritisk forståelse af forskellige holdninger til velfærdsstaten - Socialreformerne i 1890 erne - Kanslergadeforliget fra almisse til rettighed - De socialdemokratiske år 1950 erne og 60 erne - Velfærdsstaten under krisen 1970 erne og 80 erne - Velfærdsstaten reformeres 90 erne - Velfærdsstaten nu og i fremtiden. - Udviklingslinjer fra fattighjælp og til de få værdigt trængende til universel velfærd til alle. - Holdninger til velfærdsstaten gennem tiden. Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg Gruppearbejde Parøvelser Kildeanvendelse Matrixfremlæggelser Side 10 af 11

Titel 6 Den moderne verden: Globalisering Kernestof: Lars Andersen m.fl.: Fra Verdenskrig til Velfærd, 1. udgave, 4 oplag, 2009, Nordisk forlag s. 76-92. Huntington, Samuel P., Civilisationernes Sammenstød, fra bogen Fra Verdenskrig til Velfærd, 1. udgave, s. 99-101. Norris og Ingelhart tekst Supplerende stof: Lars Andersen m.fl.: Fra Verdenskrig til Velfærd, 1. udgave, 4. oplag, 2009, Nordisk forlag, s. 93-96 & 101-104, Kildetekster anvendt: Ministerpræsident Patrice Lumumbas tale ved Congos uafhængighed 30. juni 1960 Robert Guest: Hvorfor er Afrika så fattigt Præsident George W. Bush erklærer: Frihed i krig mod frygt Tariq Ali: Moderen til alle fundamentalismer: Den amerikanske imperialisme Omfang Særlige fokuspunkter 16 lektioner á 45 min. - Centrale udviklingslinjer i den globaliserede verden. - Globaliseringsbegrebet forskellige typer globalisering - Imperialisme, nu og i fortiden. - De forskellige globaliseringsbølger - Forskellige typer af globalisering - Huntington og civilisationernes sammenstød - Globalisering før og efter den kolde krig - Globaliseringens udfordringer positive og negative effekter ved globaliseringen. Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg, gruppearbejde, parøvelser, kildeanvendelse og skriveøvelser. Side 11 af 11