IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013



Relaterede dokumenter
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

Mere IT i folkeskolen

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Lær det er din fremtid

IT-strategiplan for skolerne

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

It redegørelse foråret 2014

Forslag til IT-vejledning og teknisk tilsyn i dynamisk samarbejde mellem IT-vejlederen og Centeret for Informatik København

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP

Læringscentre i Faxe kommune

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Projektbeskrivelse for Interaktive tavler

Den Digitale Døttreskole

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Skolens Læringscenter

SKOLEPOLITIK

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

It på ungdomsuddannelserne

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

I Assens Kommune lykkes alle børn

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kvalitetsrapport 2011

Forslag til Fremtidens DUF

Kolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Skovsgård Tranum Skole

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Indledning og baggrund Mission Vision It i den pædagogiske praksis It i arbejdet med inklusion... 4

Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Styrkelse af lærernes it-kompetencer

Årsberetning 2013/2014. Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse. April 2014

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Niels Schmidt Skolekonsulent

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk

Indholdsfortegnelse: Side 2 af 17

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Nyborg Gymnasiums it strategi

Barnets alsidige personlige udvikling

Velfærd gennem digitalisering

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

Slotsskolen. Vision og præsentation

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

Forord. Læsevejledning

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Kommunalbestyrelsen besluttede, at der kan fastsættes to - årlige mål med årlig opfølgning.

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

Casebaseret eksamen Informationsteknologi Niveau E

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Kolding It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

for implementering af den nye borgerinddragelsespolitik. i Assens Kommune

Workshop. Udarbejdelse af GIS-strategi. til. Albertslund Kommune. Emnet er GIS-strategi i Albertslund Kommune, dvs. 3 begreber

Indhold. Dagtilbudspolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Slut-evaluering. Side 1 af Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

It projekt i Varde. Fra NASA til Ansager. Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler

Alle høringssvar vedrørende IT fagstrategi for skolerne

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Fra skolebibliotek. til læringscenter

Pædagogiske læreplaner isfo

Skabelon til slutrapport

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf Frisholmvej 20.

- i Københavns Kommune

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

DBA aftale. Intern aftale mellem. Fag-/stabschef: Flemming Lauritsen. Ekstern aftaleenhed: Stauning Skole. for 2008

Transkript:

IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013 Kerteminde kommunes skoler ligger forrest lærere og elever er innovative brugere af informationsteknologien.

De seneste års intensive investeringer i IT i de tre gamle kommuner og nu i ny Kerteminde Kommune, herunder PC er til alle 3. klasses elever, og de kommende års større behov for både hardware, software og teknisk support gør det nødvendigt for kommunens skoler at arbejde efter en fælles en IT-strategi. Nedenstående er første bud på en strategi på området. IT-strategien er bygget op efter følgende skabelon: 1) Visionsdel Beskriver i overordnede termer, hvad der er vi på sigt gerne vil have skal kendetegne området på kommunens skoler. 2) Målsætningsdel Målsætningerne fastlægger de konkrete mål, som skal nås inden 2012. 3) Statusdel Statusdelen beskriver, hvor langt Kerteminde Kommune er på nuværende tidspunkt. 4) Investeringsdel Investeringsdel beskriver de investeringer i både hardware, software og efteruddannelse, der skal til for at målsætningerne kan nås. Investeringsdelen skal beskrive år for år, hvor mange resurser, der skal sættes af på de enkelte dele af IT-området. Investeringsdelen på hardware området i forhold til fællesservere foretages at IKT-skoler. Samlet giver IT-strategiplanen således et overblik over, hvor vi er nu, hvor vi gerne vil hen og hvad der skal til for at vi kan komme derhen. IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2

1) Visionsdel: Kerteminde Kommunes Børne- og ungepolitik beskriver i delpolitikken for skoler og fritidsordninger 6 punkter som væsentlige i elevernes møde med skolen: Tilegnelse af kundskaber og færdigheder i udfordrende læringsmiljøer Lære på mange måder Lære og udvikle sig i fællesskaber Medansvar og inddragelse Lysten til at lære og udvikle sig gennem hele livet Den internationale dimension Alle punkter lægger op til, at IT benyttes som et naturligt redskab, både hvad gælder det faglige arbejde og elevernes personlige og alsidige udvikling. For at hjælpe skoler, lærere, elever og forældre med at benytte IT, således at brugen understøtter arbejdet mod målene i Børne- og ungepolitikken, er det nødvendigt med en central strategi for, hvordan kommunen vil opfylde sin del af forpligtigelsen. Visionen: Alle elever oplever i hverdagen, at IT spiller en central rolle når der arbejdes hen imod målene i kommunens børne- og ungepolitik. IT opleves som en selvfølgelig del af skolens hverdag for både elever og lærere. Kommunen arbejder for at alle lærerne er habile brugere af IT, og har en pædagogisk holdning til at integrere IT i undervisningen Skolens ledelse går forrest med hensyn til brugen af IT på alle relevante områder. Ledelsen er meget opmærksom på at ITintegrationen er betydningsfuld. Det ses både i skolens vision og målsætning og i den konkrete praksis. IT anvendes og understøtter samarbejdet mellem elev, forældre, lærer, ledelse og forvaltning. IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 3

Skolebibliotekerne er det pædagogiske læringscenter, hvor undervisningen i IT og medier skal have sin pædagogiske forankring. IT-vejledningen er en integreret del af det pædagogiske læringscenters funktion. Det vil sige, at både IT-vejledere og skolebibliotekarer indgår i samme team. 2) Målsætningsdel Målsætningerne fastlægger de konkrete mål, som forvaltningen mener, er nødvendige at nå inden 2012, for at visionen kan siges at være realiseret. 1. Mål for Det pædagogiske rum og udvikling af samme. Hele skolen skal være IT-pædagogisk-zone. Det vil sige, at der i alle lokaler og fællesområder skal være adgang til netværket, enten i form af fast kabling eller via trådløst netværk. For at opnå den nødvendige fleksibilitet skal en del af IT-udstyret ud af de traditionelle lokaler. På hver skole skal der være faciliteter og maskiner nok til, at en fjerdedel af eleverne hele tiden kan arbejde med IT. Skolebibliotekerne skal indrettes således, at der er ITarbejdspladser og mulighed for vejledning. Det er et mål, at medarbejdere har rådighed over en computerarbejdsplads til forberedelse på skolen. 2. Mål for kulturel, holdningsmæssig og kompetencemæssig udvikling. Forvaltningen udarbejder i samarbejde med skoleledere, itvejledere og skolebibliotekater et internt kursuskatalog. Kurserne skal både tage udgangspunkt i dagligdagen og i den løbende teknologiske udvikling og tilbyde kurser med fokus på den aktuelle it-udvikling i pædagogisk perspektiv. Instruktørerne hentes fortrinsvis i egne rækker og aflønnes efter gældende takster. Kurserne udbydes via fællesnettet, og kan søges af lærere og SFOpersonale. IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 4

Alle skoler i kommunen skal have en medielæseplan. Planen tager sit udgangspunkt i fagenes mål og nærværende strategi. Ansvaret for medielæseplan placeres i treenigheden skoleledelse, skolebibliotekar og IT-vejledning. 3. Mål for den ledelsesmæssige og organisatoriske udvikling. Beslutningsprocesserne vedrørende implementering af IT-strategien fastlægges sådan: Forvaltningen udarbejder efter råd fra IT-vejlederne, skolelederne og afdelingen IKT-skoler forslag til investeringer etc. Forslaget behandles af skolelederkredsen Børne- og skoleudvalget godkender investeringerne. Alle skolers IT-vejledere skal have gennemført fælles vejlederuddannelse som etableres af Kerteminde Kommune i samarbejde med UCL Lillebælt. 4. Mål for administration, drift og vedligeholdelse af teknisk udstyr. Den tekniske support varetages af IKT-skoler, der kan løse næsten alle opgaver. Der tilkøbes ekstern support til de opgaver teknikerne ikke selv kan løse. Det skal understreges, at det er skolerne som har den pædagogiske ekspertice og indsigt i anvendelse af IT i undervisningen, og som følge heraf forventes det at support fra IKT-skoler tager udganspunkt i skolernes ønsker. IKT-skoler holder skolerne opdateret om de områder af den generelle teknologiske udvikling, som kunne tænkes at være relevant for skolerne. Der foregår et løbende dialogpræget og åbent sampil mellem skolerne og IKT-skoler om drift og udvikling af IKT-området. For at minimere udgifter til administration, drift og vedligehold af teknisk udstyr, skal alle skoler arbejde med udgangspunkt i den samme programpakke. Det understreges, at skolerne har frihed til selv at supplere med andre programmer. IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 5

5. Intern kommunikation og skole/hjemdialog. Hvor det er muligt, skal alt skriftlig kommunikation foregå via det elektroniske medie. Det drejer sig både om intern kommunikation og kommunikation med eksterne brugere og samarbejdspartnere. Medio 2008 åbnes fællesnettet, som er en overbygning på skoleintra. Fællesnettet giver mulighed for samarbejde og videndeling mellem skolerne og forvaltningen. Nettet bliver også platform for det kommende netværksarbejde omkring IKT. Forvaltningen afsætter midler til administration af fællesnettet. I 2008 skal alle medarbejdere modtage dagsordner m.m. via lærerintra eller skolekom. I 2009 skal alle forældre have mulighed for at kommunikere elektronisk med skolen og lærerne, eks. via forældreintra. I 2010 skal alle elever have mulighed for at bruge det elektroniske medie til aflevering af opgaver m.m. eks. med anvendelse af elevintra. 3) Statusdel Statusdelen beskriver, hvor langt Kerteminde Kommune er på nuværende tidspunkt(primo 2008).Statusdelen skal bruges som planlægningsredskab i forhold til at udforme planer for hvordan vi konkret arbejder med at opfylde målsætningerne. Der skal her gøres status på forskellige niveauer. 1. Hardware, software, perifert udstyr. Denne afrapportering er foretaget via IKT-skoler. 2. Kulturel, holdningsmæssig og kompetencemæssig udvikling. Lærernes IT-uddannelsesniveau er som hovedregel et pæd- IT-kørekort eller tilsvarende erfaringer opnået gennem andre kurser eller selvstudium. Alle skoler har afsat ressourcer til IT-vejledere af både teknisk og pædagogisk art. Hidtil har en stor del af IT-vejledernes tid være brugt på teknik, men efter at kommunen har afsat IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 6

midler til IKT-skoler, kan noget af denne tid anvendes til pædagogisk vejledning og innovation. Skoleintra er indkøbt af alle skoler, og de bruger mindst læreintra og skoleporten. 3. Support IKT-skoler har oprettet en hjemmeside og en helpdesk, hvor man beskriver sine problemer. Der bliver herefter sat en medarbejder på fra IKT-skoler, der løser opgaven. Investeringsdel Skoleledergruppen og forvaltningen skal sørge for, at der fastlægges en plan for teknologisikring således, at skolerne har en mulighed for at leve op til IT-strategien. IKT-skoler har foretaget en dokumentation af skolernes hardware, og vil i deres forslag til fælles serverløsning, angive hvor mange pc er der skal udskiftes. Der er indsendt en budgetblok til i forbindelse med budget 2009, som beskriver de nødvendige investeringer på efteruddannelsesområdet for IT-vejledere. IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 7