Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.



Relaterede dokumenter
Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.

Ansøgningsprocedure 7. november 2012

Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

Information om skolepraktik. - til dig som går på grundforløb

VITAS Digital ansøgning

Partnerskabsaftale mellem:

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

Samarbejdsaftale om. straksaktivering

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune

Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob.

Ansøgning om kontanthjælp

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Beskæftigelsesplan Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Eksempel på uddannelsesplan 1

Maj 2013 Debatoplæg 5 temaer om fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

Voksenlærling - er det dig?

Gennemgang af søgekøen

BilagARU_130829_pkt.04.01

Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning

Aftale mellem Sundhedscentret og Jobcenter Ringkøbing-Skjern

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Handlingsplan for øget gennemførelse

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

UDKAST TIL UNGEAFTALE. Sagsnr

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse? Hvis nej, hvor er du statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune:

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr P Dato:

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)

Til Praktikcentre / Erhvervsskoler. Orientering om praktikpladsinitiativerne i Vækstpakken. 1. december 2014 Sags nr.: S.541

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

Sociale klausuler - uddannelses- og praktikaftaler

Resultatkontrakt. Vedrørende Jobsløjfen Journalnummer: Kontraktens parter. Resumè

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 1

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Flere unge i uddannelse

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

Notat. Status - ungeindsatsen 2. kvartal 2013

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Case: Sygedagpenge. Oplysningsskema

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den Aarhus Kommune

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune

Eud-reformen i praksis Workshop 7 Jørgen Torsbjerg Møller Kontorchef Undervisningsministeriet

Danske Bank

Tværgående indsats for ledige unge

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Status på partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Rybners og Esbjerg Kommune.

FFD har nu modtaget svar fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) vedr. fortolkning af Betalingsloven. Dette brev vedlægges.

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

4. Samtalen med familien 4.1 Visitation Visitationssamtalen med familien skal gerne forløbe som den plejer.

Ungestrategi Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune

Grethe Bjært, Birger Munter, Erik Pedersen, Lars Antonsen

for psykisk sårbare borgere

Ungeenheden Ringsted Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Opbygning af praktikken

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3

USB-en - Ungdomsuddannelse til unge med Særlige Behov

Sådan behandler vi din sag

Resultater fra HKI s hjerneskaderehabilitering

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP

Notat. Bilag: Samlet udspil til tættere opfølgning på frit valgs-området. Udvalget for Sundhed og Omsorg. Kopi: til: Århus Kommune. Den 5.

Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø. Fremtidsklassen. Overordnede informationer

Udfordringer, muligheder og de første erfaringer

Spørgsmål/svar svar ift. tilbud på leverance af beskæftigelsesfremmende tilbud for ledige og sygemeldte borgere

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

Referat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp

Resultatkontrakt. Vedrørende. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. JOBmidt

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:

Arbejdsløs og hvad så?

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

Transkript:

TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj, Hvidovre, Brøndby samt UU, og beskriver hvilket samarbejde jobcentrene, UU og TEC iværksætter primo februar 2012. Formålet med samarbejdsmodellen er at hjælpe og understøtte unge mænd i at gennemføre et grundforløb på TEC og efterfølgende indgå en praktikaftale eller starte i skolepraktik. Beskrivelsen af samarbejdsmodellen retter sig mod sagsbehandlere i jobcentrene, vejledere i UU og medarbejdere på TEC og beskriver helt konkret, hvem der har hvilket ansvar og opgaver på forskellige trin i forløbet med at hjælpe unge mænd til at starte på og gennemføre grundforløbet på TEC. Samarbejdsmodellen opstiller først principperne for samarbejdet og ansvarsfordelingen mellem aktørerne og illustrerer efterfølgende overordnet aktørenes roller og opgaver i en skemaoversigt. Dernæst beskrives jobcentrets visitering til projektet, hvorefter den egentlige beskrivelse af samarbejdet mellem jobcentrene, UU og TEC gennemgås. Principper for samarbejdet Den unge skal guides, have støtte og vejledning gennem hele forløbet, fra første kontakt med jobcentret og indtil han opnår praktikplads 1 (læreplads). Den enkelte unge skal så vidt muligt have den støtte og vejledning, vedkommende har behov for det kræver en håndholdt indsats. Der handles, når der er knas med den unge. Ikke for tidligt, men heller ikke for sent. 1 Praktikplads vil blive brugt i samarbejdsmodellen som betegnelse for den aftale en elev og virksomhed indgår om at tage dele af uddannelsen på den konkrete virksomhed. mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3.sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Principper for ansvarsfordeling mellem aktørerne Jobcentret har i samarbejde med UU ansvaret for at guide og vejlede den unge til at vælge uddannelse. Det kræver højere grad af integration i samarbejdet mellem UU og jobcentrene. Jobcentret har ansvaret for at sende de nødvendige papirer til TEC, når den unge starter på grundforløb. TEC tager initiativet til at indkalde til netværksmøde mellem den unge, Kontaktlæreren på TEC og jobcentret, hvis der er problemer med den unge undervejs på grundforløbet. 3 uger inden, den unge færdiggører grundforløbet, indkalder TEC til netværksmøde om praktikpladssøgning, hvis den unge ikke allerede har fundet en praktikplads. Et samarbejde mellem TEC og jobcentret om at hjælpe den unge med at finde en praktikplads foretages, inden den unge får sit grundforløbsbevis Når den unge har modtaget sit grundforløbsbevis og står foran den 2-3 mdr. karensperiode, er det jobcentret alene, der understøtter og hjælper den unge med at finde praktikplads såfremt der vurderes behov og mulighed herfor. 2

Hvem gør hvad, hvis den unge har problemer og er i fare for at afbryde uddannelsesforløb på TEC Hvidovre? Nedenfor er vist en oversigt over den unges vej fra kontanthjælp til gennemført grundforløb på TEC. Den lyserøde farve indikerer, at det er den pågældende aktør, der har initiativforpligtelsen til at foretage en handling. Den unge Jobcentret og UU TEC Den unge søger kontanthjælp og visiteres til projektet Den unge vælger uddannelse Den unge starter på grundforløb på TEC Den unge har for meget fravær og modtager brev 1 fra TEC Den unge har problemer med at følge undervisning, mv. Den unge står overfor at færdiggøre grundforløbet og har endnu ikke en praktikplads Den unge skal møde til udslusningsmøde Den unge står overfor 2 mdr. karensperiode Den unge skal til samtale på skolepraktikordningen Den unge står uden praktikplads og skolepraktikordning Der afholdes 3-partsmøde mellem medarbejderen i UU, Jobcentret og den unge. UU har samtale med den unge og kvalitetssikrer uddannelsesvalget samt udarbejder uddannelsesplan. Jobcentret sender til TEC: Uddannelsespålæg Uddannelsesplan 2 kontaktpersoner i JC Jobcentret noterer den unge tilhørende målgruppen Ingen ydelse, den dag kontanthjælpen stopper. Jobcentret har 24 timer til at meddele TEC, hvilken jobcentermedarbejder fra jobcentret, der kommer til netværksmøde. Jobcentret møder til netværksmøde med TEC og den unge. Der udarbejdes en plan over praktikpladssøgningen, hvor den unges opgaver, jobcentrets og TEC s er klart beskrevet. Jobcentret hjælper den unge hvis behov herfor med at søge praktikplads således, at EMMA-vurderingen kan godkendes. Jobcentret hjælper evt. med at finde praktikplads. Jobcentret videregiver besked fra TEC til UU. Søger den unge kontanthjælp, starter den unge igen i projektet. Søger den unge ikke kontanthjælp, har jobcentret stadig en forpligtelse til at tage kontakt til den unge for at afdække, i hvilken retning den unge bevæger sig. TEC indarbejder oplysningerne i den unges uddannelsesplan. TEC noterer, at den unge er deltager i projektet og at samarbejdsmodel skal følges. Kontaktlæreren til den unge orienteres om samarbejdsmodel. TEC sender kopi af brev 1 til kontaktpersonerne i jobcentret (via mail). Den unges kontaktlærer på TEC indkalder jobcentret og den unge til netværksmøde. Den unges kontaktlærer på TEC indkalder til netværksmøde mhp. at drøfte muligheder for at understøtte den unge i at finde praktikplads samt informere om skolepraktikordningen. TEC giver besked til jobcentret, hvis den unge ikke møder til udslusningsmøde eller udfylder blanket 2. Skolepraktikadministrationen på TEC giver besked til jobcentret, hvis den unge ikke optages på skolepraktikordningen. 3

Beskrivelse af model for samarbejde mellem TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj, Hvidovre, Brøndby samt UU. Jobcentrets og UU s indsats overfor unge i projektet Den indsats, jobcentrene anvender til unge uden uddannelse i dag, vil også være den indsats unge i projekt Flere unge mænd i uddannelse vil få tilbudt. Der ændres dermed ikke i anvendelsen af værktøjerne eller i sammensætningen af værktøjerne overfor de unge. Projektets fokus er i stedet på et tættere samarbejde mellem medarbejderne fra jobcentret og UU om at understøtte de unge i projektet til valg af og start på uddannelse. Der skal således afholdes 3-partsmøde mellem den unge, UU og jobcentret, så snart den unge er visiteret til projektet 2. Jobcentret er ansvarlig for at indkalde til 3-partsmøde. På 3-partsmødet udfyldes et skema til vurdering af den unges uddannelsesegnethed og motivation for uddannelse. Skemaet udfyldes med afkrydsning. Jobcentermedarbejderen og UU-vejlederen udarbejder i fællesskab en konklusion på samtalen. I konklusionsafsnittet noteres det samtidig, hvilken indsats eller forløb, der iværksættes i samarbejde med den unge. Skemaet lægges som bilag til sagen i journalen. Formålet med skemaet er at arbejde systematisk med, hvordan den unges uddannelsesegnethed og motivation for uddannelse vurderes. Skemaet er med til at tydeliggøre og sætte ord på, hvilke kriterier og fokuspunkter vurderingen af den unges uddannelsesegnethed træffes på baggrund af. Det er først, når den unge har opnået størstedelen af delmål, at vedkommende vurderes parat til uddannelse. Såfremt den unge ikke scorer opnået på alle delmål, afholdes der efter en periode på mellem 4 og 8 uger endnu et 3- partsmøde hvorefter, der foretages en ny registrering. Dette gentages indtil, at den unge tilmelder sig og starter på uddannelse. Samarbejdet med UU om vurderingen af den unges uddannelsesegnethed har til formål at sikre en bedre vidensdeling og sikre en vurdering, der tager højde for flere aspekter end dem, jobcentret primært har fokus på. UU udarbejder uddannelsesplan I forbindelse med, at den unge vælger uddannelse, har UU en samtale med den unge, hvor fokus er at kvalitetssikre uddannelsesvalget. F.eks. om den unge er bevidst om de faglige krav på uddannelsen, uddannelsens opbygning og indhold samt sammenhængen mellem uddannelsen og efterfølgende jobmuligheder og jobfunktioner. 2 Alt efter hvornår i ledighedsperioden, den unge visiteres til projektet afholdes 3-partsmødet, når det giver mening ift. tidligere samtaler for den enkelte unge. 4

Ved samtalen udarbejder UU samtidig en uddannelsesplan for den unge. Viden om den unge, som jobcentret og UU mener TEC vil have gavn af at vide, kan skrives ind i uddannelsesplanen Viden følger den unge ved start på TEC Når en ung tilmelder sig et grundforløb på TEC, sender jobcentret eller UU den unges uddannelsesplan, uddannelsespålæg samt information om to kontaktpersoner i jobcentret til elevadministrationen på TEC. Kontaktpersonerne 3 på TEC indarbejder oplysningerne i den unges foreløbige uddannelsesplan og det noteres i uddannelsesplanen, at de unge er deltagere i projektet Flere unge mænd i uddannelse. Ved visitationsmødet 2 uger før uddannelsesstart er TEC informeret om, hvilke unge, der er deltagere i projektet og har dermed mulighed for at indkalde dem til en personlig samtale ved visitationsmødet. Dermed kan TEC allerede inden uddannelsesstart være opmærksom på forhold for den unge, som kan være en barriere i forbindelse med gennemførelsen af grundforløbet. Når de unge ved uddannelsesstart tildeles en kontaktlærer, får kontaktlæren samtidig uddannelsesplanerne og kan dermed se, hvilke unge der er deltagere i projektet. Når den unges kontanthjælp stopper pga. SU-udbetaling, registrerer jobcentret den unge i målgruppen Ingen ydelse Den unge har for meget fravær på TEC Når TEC noterer, at den unge har for meget fravær, sender de et brev 1 til den unge med bemærkning om, at fraværet er for højt, og at den unge skal være opmærksom på at nedbringe det. TEC orienterer jobcentret herom ved at sende en mailkopi af brev 1 til kontaktpersonerne i det jobcenter, den unge er tillknyttet. Netværksmøder mellem TEC, jobcentret/uu og den unge Den unges kontaktlærer på TEC har initiativforpligtelsen til at indkalde til netværksmøde, hvis vedkommende vurderer, at den unge har problemer med at følge uddannelsen. Det kan skyldes for meget fravær, manglende engagement og motivation, negativ adfærd mv. Kontaktlæreren tager kontakt til de personer i jobcentret, der er angivet som kontaktpersoner. Jobcentret skal indenfor 24 timer meddele kontaktlæreren, hvilken jobcentermedarbejder, der deltager i netværksmødet. Udgangspunktet er, at det er den jobcentermedarbejder, der har den tætteste relation til den unge. 3 Lars Toftlund Andreasen og Ingolf Sørensen 5

Ved netværksmødet deltager kontaktlæreren, den unge og en jobcentermedarbejder. Der skal på baggrund af netværksmødet konkret aftales, hvilken aktør, der gør hvad således, at det er klart for både den unge, TEC og jobcentret, hvad det næste skridt er. Som led i grundforløbets opbygning er der 3 indlagte evalueringer af de unge: Når den unge har gennemført 1-2 ugers undervisning (realkompetencevurdering). Når den unge er halvvejs i grundforløbet og skal til at starte på de sidste 7 ugers specialemodul. Når den unge har 3 uger tilbage af grundforløbet. Kontaktlæreren vil ved de planlagte evalueringer hurtigt blive opmærksom på, hvis der er problemer og udfordringer med den unge. Men vurderer vedkommende, at der mellem disse evalueringer er behov for at afholde et netværksmøde, er det ligeledes kontaktlærerens initiativ og forpligtelse at indkalde jobcentret og den unge til et møde. Netværksmøde 3 uger inden den unge afslutter grundforløbet Der fastlægges ved den unges start på TEC et netværksmøde 3 uger før forventet afslutning på grundforløbet. Viser det sig, at den unge har problemer med at finde en praktikplads gennemføres mødet og hvis den unge har fundet praktikplads aflyses det. Deltagerne på mødet er jobcentermedarbejder fra jobcentret, kontaktlæreren og eventuelt en virksomhedskonsulent fra TEC, samt den unge. Fokus på mødet er at drøfte: Hvordan oplever hhv. den unge og TEC skoleforløbet? Hvad har den unge selv gjort for at finde praktikplads? Hvor ser den unge muligheden for at få hjælp til at finde praktikplads og hvordan skal den hjælp tage sig ud? Hvordan kan hhv. TEC og jobcentret understøtte den unge i at søge praktikplads? Vigtigheden af at tilmelde sig skolepraktikordningen og kunne bestå EMMA-vurderingen. Eventuelle kvoter på skolepraktikken. Hvis den unge ikke finder praktikplads indenfor de næste par måneder, hvilke muligheder står vedkommende overfor? Evt. På baggrund af mødet udarbejdes en søgeplan, hvor ansvar og opgaver konkretiseres. Det beskrives, hvordan den unge søger praktikpladser i de efterfølgende 3 uger. Hvilke virksomheder han kontakter og hvem han melder tilbage til (TEC eller jobcentret). De aftalte opgaver for TEC og jobcentret beskrives ligeledes i søgeplanen. Det er væsentligt, at den unges forpligtelse og initiativ til at søge praktikplads fastholdes på mødet, og at hhv. jobcentret og TEC forholder sig meget realistisk 6

til muligheden for, om de kan finde en praktikplads til den unge. Dog er det vigtigt, at den unge får opbakning til praktikpladssøgningen. Samarbejde mellem TEC og jobcentret omkring praktikplads Det konkrete samarbejde mellem TEC og jobcentret ift. at finde praktikpladser består overordnet i at få skabt synergi mellem TECs ekspertise og kendskab til virksomhederne og jobcentrets lokalkendskab samt de redskaber, der kan understøtte virksomhedens interesse for etablering af praktikplads. TEC har et virksomhedsnetværk og ved, hvad det indebærer for virksomhederne at indgå i et praktikpladsforløb. Jobcentret har ligeledes kendskab til virksomheder i lokalområdet og kan derudover gøre brug af ordninger som f.eks. virksomhedspraktik og løntilskud samt mentor som en døråbner ift. etablering af praktikplads. Det er TECs og jobcentrets ansvar i fællesskab at få afstemt mulighederne for samarbejde om at finde interesserede virksomheder. Udslusningsmøde på TEC Kort inden grundforløbet er gennemført, skal eleverne møde til et udslusningsmøde, hvor TEC informerer om den kommende praktikpladssøgningsperiode (karensperiode). På mødet gennemgås ligeledes optagelseskravene til skolepraktik. Der er mødepligt til mødet og eleverne skal udfylde en blanket 2, som er en erklæring om, at de har været på udslusningsmødet og fået information om skolepraktikordningen. Ved at udfylde blanketten, søger de samtidig om at komme til samtale på skolepraktikordningen, hvis det ikke lykkes dem at finde en praktikplads selv. Samtalen til skolepraktikordningen ligger efter den to-tre måneder lange karensperiode. Det er afgørende, at de unge udfylder blanket 2 om skolepraktikken, for at komme i betragtning til at starte på ordningen. Hvis de ikke udfylder blanketten til udslusningsmødet, har de ikke mulighed for at starte på skolepraktikken. Til trods for mødepligt til udslusningsmødet og information om vigtigheden af at udfylde blanket 2, er der en del unge, der enten ikke kommer til mødet eller ikke får udfyldt blanket 2. Mange af disse unge forventes ligeledes at være en del af målgruppen i projektet. Besked fra TEC, hvis den unge ikke udfylder blanket 2 om skolepraktikordningen Skolepraktikadministrationen på TEC giver jobcentrene besked, hvis en ung ikke har udfyldt blanketten og dermed kun har mulighed for at gå videre på hovedforløbet, hvis han selv finder en praktikplads. Jobcentret kan understøtte den unge i karensperioden, så vedkommende kan EMMA-godkendes 7

En række unge formår ikke at søge de nødvendige praktikpladser i søgeperioden og vil ved samtale til skolepraktikken ikke kunne opfylde den såkaldte EMMA-vurdering. Vurderingen står for, at den unge er: Egnet Mobil faglig Mobil geografisk Aktiv søgende Vurderer jobcentret, at den enkelte unge vil have svært ved at få søgt (nok) praktikpladser, kan de i denne periode støtte den unge i praktikpladssøgningen. Jobcentret kan eventuelt afsøge mulighederne for at finde virksomheder i lokalområdet, som kunne være interesseret i at etablere en praktikplads. Det vil være op til de enkelte jobcentre og det aktuelle ressourcepres/råderum, hvorvidt jobcentret kan hjælpe den unge til både at søge praktikpladser, og eventuelt også at finde og etablere en konkret praktikplads. Det er muligt for den unge i karensperioden at tage og opnå dobbeltkompetence indenfor det område, han har opnået grundforløbsbeviset. Det kan øge muligheden for dels at finde praktikplads og lige så vigtigt at højne muligheden for at opnå skolepraktik 4. TEC har ikke mulighed for at indgå i et samarbejde med jobcentret om at finde praktikpladser i denne periode. Samtale til skolepraktikordning Skolepraktikadministrationen på TEC giver besked til jobcentret, såfremt den unge ikke er optaget på skolepraktikordningen. Der udfyldes samtidig en blanket 3, som beskriver årsagen til, at den unge ikke er optaget på skolepraktikordningen. Blanket 3 sendes til jobcentret. På baggrund af besked fra TEC, videreinformerer jobcentret UU herom. Jobcentret videresender ligeledes blanket 3 til UU, når den modtages fra TEC. Den unge står med grundforløbsbevis, men ingen praktikplads eller skolepraktik Søger den unge kontanthjælp igen tager jobcentret udgangspunkt i den indsats, der tidligere har været iværksæt i tilrettelæggelsen af, hvad de næste skridt i forhold til den unge skal være. Fokus er stadig på enten at finde praktikplads eller at starte i uddannelse eventuelt et andet grundforløb. Henvender den unge sig ikke i jobcentret igen efter afsluttet grundforløb på TEC, har jobcentret en forpligtelse til at tage kontakt til den unge med henblik på at afdække, hvad den unge foretager sig. Dette registreres ligeledes på sagen således, at der er mulighed for at se, hvilken retning de enkelte unge bevæger sig. 4 Vær opmærksom på, at der til en række uddannelser er få skolepraktikpladser til mange ansøgere. Eksempelvis som automekaniker. 8

Bilag A Hvem er de unge, der skal med i projektet? Målgruppen for projektet er unge mænd mellem 15 og 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse. De er indplaceret i enten matchgruppe 1 eller matchgruppe 2 og befinder sig mere konkret i gråzonen mellem matchgruppe 1 og 2. Dvs. i den lavere ende af match 1 og i den bedre ende af match 2. Interesse i retning af, hvad TEC Hvidovre, kan tilbyde De unge mænd skal have en vis interesse for de uddannelser, som TEC Hvidovre, udbyder. Derfor vil en ung, med udtalt ønske eller interesser, som ikke er sammenfaldende med, hvad TEC Hvidovre kan tilbyde, ikke være relevant i projektet. Er den unge generelt i tvivl om, hvad han vil, og hvad der interesserer ham, vil vedkommende være relevant som projektdeltager også selvom han ender med ikke at tilmelde sig et grundforløb på TEC. Det skal ikke ses som manglende succes for projektet, hvis de unge ikke tilmelder sig TEC. Det vigtigste er at få de unge videre på en uddannelse, som de er motiveret for at gennemføre. Fagligt niveau De unge i projektet vurderes at kunne gennemføre uddannelse, men med behov for en vis grad af hjælp eller støtte undervejs. De har i udgangspunktet de faglige og sociale kompetencer for at gennemføre, men deres grundskoletid kan også være præget af nederlag, specialskole, mange skoleskift og deraf et dårligt fagligt niveau. De kan have karakteristika som eksempelvis: Tidligere afbrudte uddannelsesforløb eller manglende praktikplads. Kan have svært ved at holde fokus og fastholde motivationen for at gennemføre. Kan godt have lettere psykiske og fysiske barrierer. Dårlige erfaringer med skolegang. 9