Abstracts Andu S. Olsen Departementet for Sociale Anliggender sætter i dagene 23.- 24. november 2010 fokus på overgangen til voksenlivet for anbragte unge på et seminar om efterværn i Ilulissat. Når der sættes fokus på efterværn er det for at sikre unge, som er vokset op hos en plejefamilie eller på en døgninstitution, et godt livsforløb, når de nærmer sig voksenalderen og skal til at stå på egne ben. Erfaringerne viser, at mange anbragte unge har behov for støtte til skolegang, uddannelse, praktik, og arbejde. Derudover kan unge have behov for støtte til at danne sociale netværk og rådgivning om blandt andet om økonomi mv. Målet med seminaret er at udveksle viden om det gode efterværn. Seminaret vil give fagpersoner mulighed for at inspirere hinanden til at finde nye muligheder for at sikre overgangen til voksenlivet for anbragte unge. På seminaret deltager en bred vifte af aktører, som dagligt arbejder med børn og unge. Der vil være oplægsholdere fra et grønlandsk døgninstitution for børn og unge, fra Piareersarfiit og fra en tidligere anbragt ung, der fortæller om sine erfaringer med efterværn. Derudover vil der være indlæg om erfaringer fra Norge og Danmark. Ann Andreasen Efterværn en redningsplanke Lovgivningen i Grønland giver mulighed for at yde efterværn til unge som har været anbragt på døgninstitution eller i plejefamilie. Et veltilrettelagt efterværn, tilpasset den enkelte unges behov og ressourcer er altafgørende for hvordan de unge kommer videre i livet. Det kræver professionelle og et tværfagligt samarbejde at yde et ordentligt efterværn. Opgaven skal løses i samarbejde og forståelse med de unge, ikke for de unge. Det er vigtigt at de unge inddrages i beslutningerne og er motiveret for, selv at tage ansvar og del i processen. Det er forskelligt hvor meget de unge har behov for. Nogle unge har brug for massiv støtte og hjælp i hverdagen gennem flere år, mens andre har brug for at have et sted hvor de kan kommer efter behov, hvor der nogen der lytter og kan give gode råd. Unge som har været anbragt mange år på Døgninstitution eller i Plejefamilie har deres primær netværk der. Det betyder at de ofte har en større tilknytning til det sted hvor de har været anbragt, end de har til deres biologiske familie. Derfor er det vigtigt at der kan ydes efterværn inde for disse rammer. Et vigtigt element af efterværn er at sørge for at opbygge et netværk uden for institutionen eller plejefamilien så de unge har andre kontakter, den dag efterværnet ophører. Endvidere er det vigtigt at de unge bliver forberedt til at klare sig på arbejdsmarkedet, enten via en uddannelse eller gennem jobtræning.
Et efterværn er en redningsplanke der kun kan bruges som redningsplanke, hvis den unge kender eksistensen af den, har tillid til den og accepterer at bruge den Hege Sundt Ettervern i Norge barneverntiltak for unge mellom18-23 år I Norge reguleres arbeid med barne og unge sager av lov om barneverntjenester, også ettervern. Unge som har mottatt hjelp etter barnevernloven før de fyller 18 år, kan fortsette med det inntil de fyller 23 år. Den unge må søke den kommunale barneverntjenesten om fortsatt hjelp, og samtykke til hjelpen etter fylte 18 år. Hvis barneverntjenesten gir avslag på søknaden, plikter de å informere den unge om at de har rett til å klage på dette til Fylkesmannen. Unge som sier nei til hjelpetiltak har etter barnevernloven en angrefrist. De kan henvende seg når som helst før de fyller 23 år og søke om etterverntiltak. Etter siste lovendring, skal nå barneverntjenesten kontakte unge som har sagt nei til videre hjelp fra barneverntjenesten når de fyller 19 år for å høre om de allikevel ønsker etterverntiltak. Barnevernloven har en egen bestemmelse om forberedelsen av ettervernet for unge som har vært under omsorg. De skal i god tid før den unge fyller 18 år ta kontakt med den unge og diskutere om plasseringen skal opprettholdes eller om den unge skal få annen hjelp. Hvis den unge samtykker skal det utarbeides en plan for veien til voksenlivet og hvilke hjelp de skal ha fra barneverntjenestene eller fra andre hjelpeinstanser. Planen kan endres. Det skal legges vekt på medvirkning fra den unge i utarbeidelsen av planen. Økonomisk hjelp, fosterhjem, hjelp til bolig og støtteperson er de mest brukte etterverntiltak i Norge. Å ha en stabil voksenperson rundt seg i overgangen til voksenlivet viser seg å ha en avgjørende betydning i denne fasen. Det har vært og er nå mye forskning om ettervern i Norge, og alle konkluderer med hvor stor betydning etterverntiltak har for at den unge skal kunne klare seg selv i voksenlivet. Ida Hammen Antropolog og forskningsassistent på SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, på baggrund af rapport udarbejdet af Turf Böcker Jakobsen, Ida Hammen og Lena Steen. Efterværn støtte til tidligere anbragte unge på vej mod voksenlivet Midtvejsevaluering af forsøg med efterværn under det danske handlingsprogram; Lige Muligheder I Danmark er interessen for efterværn stigende. I 2009 fik ti kommuner tildelt midler til forsøgsprojekter til udvikling af efterværn for tidligere anbragte unge. Socialministeriet har i maj 2010 bedt SFI om at gøre status over de erfaringer, som er gjort med efterværn i de ti projekter. Formålet med evalueringen var at bidrage med viden om, hvorvidt og under hvilke omstændigheder efterværn kan være med til at sikre anbragte unge en bedre overgang til en selvstændig voksentilværelse. SFI gennemførte i alt 45 kvalitative interview, typisk af halvanden times varighed, med unge fra projekterne, nøglemedarbejdere fra projekterne, projektledere og sagsbehandlere.
Erfaringerne fra forsøgsprojekterne peger overordnet set på behovet for en styrket efterværnsindsats. Problemtyngden er markant hos de tidligere anbragte unge, og det er vanskeligt at forestille sig, at overgangen til voksentilværelsen for hovedpartens vedkommende kan forløbe tilfredsstillende uden nogen form for støtte. Behovet for en styrket efterværnsindsats understreges af de overvejende positive vurderinger af indsatsen og dens virkninger, som fremhæves både af de adspurgte unge og de professionelle omkring dem. Fra de professionelles perspektiv er der tre områder, hvor efterværn i særlig grad skaber resultater: De unge kommer i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse De unge opnår mere stabile boligforhold De unge opbygger og udvikler sociale netværk Resultaterne siger ikke noget om virkningerne af indsatsen på længere sigt, men erfaringerne er i god tråd med internationale forskningsresultater, som peger i retning af, at efterværn kan forebygge social udstødelse og bidrager til at give tidligere anbragte unge bedre fremtidsudsigter. De unges vurderinger af efterværnsindsatsen vedrører først og fremmest de relationsmæssige potentialer. Det gælder relationen til professionelle voksne typisk kontaktpersonen som får betydning i kraft af den tillidsrelation mellem parterne, som i nogle tilfælde udgør den unges eneste fortrolige voksenkontakt. Og det gælder også relationen til andre unge på projektet, som får betydning som følge af den tryghed, som ligger i at være blandt ligesindede, hvor man ikke udstilles som anderledes eller socialt marginaliseret. En tryghed som modvirker den ellers udbredte ensomhed blandt tidligere anbragte unge. De fleste af forsøgsprojekterne tilbyder en pakke, som indeholder flere forskellige tilbud, fx både individuel støtte (typisk kontaktperson) og sociale elementer (fællesaktiviteter, mødested etc.). Erfaringerne med disse kombinationsmuligheder er helt overvejende positive, og det peger på behovet for at udvikle fleksible løsninger i arbejdet med efterværn. Der er stor forskel på hvad de unge har brug for: fra praktisk hjælp og et sidste skub mod selvstændighed til en langt mere bredspektret indsats. Der er også stor forskel på den enkeltes behov over tid: Efterværn er en støtte til selvstændiggørelse, og det er derfor logisk, at behovene ikke er de samme på alle tidspunkter i den unges udviklingsproces. Et væsentligt element i den fleksible efterværnsindsats er en tidlig kontakt til den unge, således at denne introduceres til og får mulighed for at overveje de eksisterende muligheder, allerede inden anbringelsen ophører. Et andet vigtigt element er, at det opsøgende arbejde også sker i forhold til de unge, som har sagt nej til eller har droppet et efterværnstilbud, men som stadig vurderes at have et støttebehov fra forvaltningens side. Endelig viser forsøgsprojekternes samlede arbejde vigtigheden af, at de tilbud, man benytter, er fleksibelt indrettet. De anvendte metoder er hverken afhængighedsskabende eller selvstændiggørende i sig selv. Det er fleksibiliteten med hensyn til, hvordan og hvornår de enkelte metoder anvendes, der er afgørende. Nøgleordet er fleksibilitet og evnen til at justere indsatsen i overensstemmelse med de unges egne behov. Marie Pedersen Målet med Piareersarfiit var, at man i 2020 har udlært 1/3 af den arbejdsduelige del af befolkningen. Piareersarfiit servicerer uddannelsessøgende og praktikanter som er under uddannelse.
Piareersarfiit er en uddannelsesinstitution, som modtager ansøgninger og videresender ansøgning til de forskellige erhvervsuddannelser. I Piareersarfiit tilbydes AEU (anerkendt Erhvervsuddannelsesintroduktion). AEU er et fleksibelt og kvalificerende undervisningsforløb i fagene grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. Borgere der ikke opfylder adgangskravene til Erhvervsuddannelserne har således mulighed for at gennemføre et opkvalificerende AEU. AEU udbydes på de lokale Piareersarfiit, og tilrettelægges individuelt efter den enkelte elevs forudsætninger og faglige behov. Ved henvendelse til Piareersarfiit, skal man sammen med lærer eller vejleder finde ud af, hvilke fag man har brug for og hvilket modul man kan starte på. AEU er opdelt i 4 moduler, første del hedder 1. og 2. modul som tager et ½ år, andet del hedder 3. og 4. modul og tager også et ½ år. Alle moduler afsluttes med en prøve. Med AEU prøvebeviset kan man optages på en erhvervsuddannelse i Grønland. Mange ansøgere er erhvervs- og uddannelsesparate medborgere, hvor nogle har for lave karakterer eller ikke har gennemført folkeskolen. Nogle kan være smidt ud af skolen og mange har pga. deres svære opvækst ikke kunnet klare at gennemføre folkeskolen eller en anden uddannelse. FA er folkeskolens adgangsprøve og er adgangsgivende for videregående uddannelser. Alle Piareersarfiit i Grønland har vejledere, som skal vejlede elever på Piareersarfiit, uddannelsessøgende, praktikanter og borgerne. Man vejleder f.eks. elever om, hvad gik godt og hvad skal forbedres. Når elever er færdige på Piareersarfik, skal vejleder vise vejen videre til en arbejdsplads/praktikplads eller til videre uddannelse. Vejleder udarbejder individuelt handleplan med henblik på uddannelse og beskæftigelse. Vejledning skal undgå nederlag og yde den rigtige vejledning og støtte. Der ydes coaching i Piareersarfiit Nuuk, for faglig svage elever og elever med indlæringsvanskeligheder får speciel støtte og vejledning, så de får mulighed for at gennemføre deres uddannelsesforløb. Andu S. Olsen - Abstract til Karl Andersens oplæg I forbindelse med planlægning af seminaret om efterværn, har det været vigtigt at få inddraget unge med personlig erfaring med efterværn fra tidligere anbringelsesplads. Jeg har kontaktet et par kommuner og det har heller ikke været helt nemt for dem at finde unge til at holde et oplæg. Jeg har derfor spurgt forstander Ann Andreassen fra Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq som jeg ved, at de har en stor erfaring med at lave efterværn for deres beboere. Valget faldt på Karl Andersen. En bemærkelsesværdig ung mand, som på trods af modgang fra barnsben og som ung, har en sund og lyst til livet og dets udfordringer.
Det kan siges, at det gode ved at bo på et børnehjem eller hos en plejefamilie, er at barnet eller den unge får støtte og faste rammer, omsorg om end kærlig nærhed fra de voksne med en indsigt. At rumme barnet eller den unges særlige behov. En kunst er at være i stand til at give dem den rette støtte, omsorg, kærlighed og opbakning. For det er ikke lige nemt altid og alle er forskellige. Belønningen kan i sig selv være at få lov til at se den unge kan bruge det og kan klare sig selv på sigt. Det kan man kalde efterværn med omtanke og vilje til at afsætte ressourcer Marie Riishøjgaard Projekt Efterværn med lokal forankring i Haderslev Kommune, På baggrund af SFI s midtvejsevaluering af Forsøg med ret til Efterværn for tidligere anbragte er Haderslev Kommune valgt ud til at fortælle om Efterværn i praksis. Projektet har eksisteret knap 1½ år, og Haderslev Kommune praktiserer blandt andet Efterværn ud fra nogle af SFI s anbefaling, fx at have en bred vifte at tilbyde de unge (fx et Mødested), at skabe kontakt allerede ved 17½ år, at være inkluderende og ved at være fleksibel i den individuelle indsats. Baggrunden for projektet er, at undersøgelser viser, at tidligere anbragte klarer sig dårligere end jævnaldrende senere i livet på følgende områder: Manglende uddannelse/svag tilknytning til arbejdsmarkedet, svært ved at finde egnede boliger, at mangle basale livsfærdigheder, at have spinkle netværk og at have sociale problemer. Alle i målgruppen skal have tilbud om Efterværn. Visitationen foregår via socialrådgivere i Børn og Familie, Haderslev Kommune. Visitationen skal være ensartet, nem, hurtig og tilgængelig. Det første møde med den unge er altafgørende for, om den unge vælger Efterværn. Det er derfor vigtigt, at projektmedarbejderen kan sælge ideen til den unge. Forventningsafstemning med socialrådgiveren er ligeledes vigtig. I Efterværn, Haderslev, koordinerer vi skubbet, når mange forskellige instanser forsøger at tage hånd om den unge. Vi bliver på den måde en vigtig medspiller i forhold til samarbejdspartnere. Vi tager også ansvaret for relationen til den unge, og vi er bevidste om, at de unge godt kan trække sig, når de har allermest brug for hjælp. Vores erfaring viser, at vi har størst succes, når vores primære fokus ligger på om det hele menneske trives og på relationen. Derefter kommer job og uddannelse m.v. som en naturlig del. Vores vigtigste metode bunder i vores filosofi om, at vi ikke stiller krav til vores unge, men har utrolig høje forventninger til dem. Med en positiv og anerkendende tilgang ønsker vi, at de unge tager ansvar i eget liv. Formålet er, at de, når de forlader Efterværn, kan klare sig med den støtte, de finder i deres netværk. I praksis betyder det, at vi støtter den unge der, hvor behovet er. Vi går ikke ind og udfører arbejdet for den unge, men støtter dem i at få det udført. Vi har fokus på processen, da det er her, udviklingen sker også selvom det tager længere tid!