At svømme i et hav af information

At svømme i et hav af information Både som studerende og som forsker, men også generelt som borger, står man i dag konfronteret med en række grundlæggende udfordringer i forhold til, hvordan man agerer i vidensamfundet, eksempelvis i forhold til hvad man stiller op over for den konstante og konstant stigende mængde af informationer, man omgives af. Er ens første indskydelse, når man står over for et hav af informationer, at man må drikke det til sidste dråbe, eller er det muligt at lære at svømme? Svaret ligger ligefor: Man kan ikke drikke et hav, ergo må vi lære at svømme. Desværre kan vi videre konstatere, at det står dårligt til med svømmefærdighederne (Hylland Eriksen 2000). At opøve bedre svømmefærdigheder og kunne de nødvendige svømmetag altså i denne sammenhæng både på generelt og på konkret niveau at kunne tage pejling af situationen, prioritere mellem forskellige muligheder og navigere i en foranderlig verden er én af de aktuelle udfordringer, som samfundets forskellige vidensinstitutioner har som én af sine centrale opgaver at tage op som led i den grundlæggende indsats for at udvikle myndige, selvstændige og kompetente borgere. Vi ser i disse år en tendens til at mange af disse vidensbaserede og vidensproducerende institutioner er i gang med omstruktureringer af både organisatorisk og indholdsmæssig art, med det mål at blive bedre i stand til at møde behovene fra en foranderlig omverden. Det drejer sig dels om at være organisatorisk gearet til at skaffe de nødvendige ressourcer, dels om at give de konkrete brugere de indholdsmæssige muligheder, de har brug for. Det er afgørende at udvikle aktive samspil mellem forskellige videnområder på en sådan måde, at en ny fælles viden skabes, dvs. en viden som giver kvalitativ mening i de særskilte optikker. Det er ikke nogen nem opgave, og et sådant samspil etableres ikke over en nat. Denne antologi er udtryk for arbejdet med et sådant samspil. Antologiens forfattere repræsenterer således forskellige institutions og professionskulturelle systemer, der sammen udgør et netværk med det formål at skabe fastere rammer for håndtering af flerfaglig og interinstitutionel viden. Netværket blev etableret i foråret 2005 i forbindelse med påbegyndelsen af en række projekter under Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek (DEFF). Alle projekter havde fokus på emnet informationskompetence set i sammenhæng med læring og e læring. Alle projekter tog udgangspunkt i det synspunkt, at studerende i moderne læringsmiljøer i høj grad tilskyndes til at lære sig selvstændige arbejdsmetoder i tilegnelsen af det faglige stof. Flere og flere af samfundets unge og modne erhvervsaktive medborgere må videreuddanne sig, og uddannelsesinstitutioner vægter i stadig stigende grad undervisningsområdet og søger at udvikle understøttende funktioner Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.) 2007 3

og enheder, som fx learning labs, centre for undervisningsudvikling og akademiske skrivecentre. Håndtering af information udgør et væsentligt element i læreprocessen, hvorfor styrkelse af informationskompetence kan styrke læreprocessen også i det livslange perspektiv. Projektnetværkets fælles tese er netop at arbejde med biblioteket som en aktiv læringspartner ud fra denne tankegang. Endnu et fælles fokus for projektnetværket har været at projekterne skulle arbejde i det flerfaglige krydsfelt mellem bibliotek og uddannelse. Desuden, og ikke mindre interessant, indgik det i projektnetværket, at der skulle ske en videndeling mellem projekterne, og at fælles erfaring skulle dokumenteres. Dette er netop et af antologiens formål. Netværket bestod af projektdeltagere fra bibliotekerne Københavns Universitetsbibliotek, ASB bibliotek, Handelshøjskolen, Århus Universitet, Roskilde Universitetsbibliotek, Aalborg Universitetsbibliotek, Biblioteket ved Ergo og Fysioterapeutskolen i Holstebro, CVU vita, Syddansk Universitetsbibliotek og fra universiteterne Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet og Aalborg Universitet samt fra Sygeplejeskolen i Århus. Deltagerne fra de respektive institutioner var bibliotekarer, undervisere, forskere, udviklingskonsulenter m.m. Fælles for alle projekterne var fra starten af at pege på informationskompetence som en væsentlig faktor i uddannelsernes læringsmiljøer. Projekterne afsøgte, afprøvede og udviklede konkrete metoder og værktøjer til at øge informationskompetencen hos de studerende med henblik på generelt at forbedre læreprocessen, studievanerne og den faglige kvalitet, samt med henblik på kvalitativt at kunne påvirke muligheden for livslang læring. Alle deltagerne gik ind i arbejdet med hver deres forståelse af og erfaringer med emnet, og som qua deltagelse i projekterne blev udfordret. Ikke alene skulle emnet informationskompetence vinde genklang på uddannelserne indbyrdes skulle bibliotekerne også åbne for egne opfattelser og egen praksis med emnet informationskompetence. En institutions og professionskulturel viden kan forstås som en implicit viden, som er erfaret gennem mange år, og som dagligt anvendes og afprøves. Som tiden går, kan det blive en viden, der tages for givet og viden og meninger transformeres til vaner og holdninger, der ofte består på trods af ny viden, der pragmatisk set skulle give anledning til udvikling i kultur og adfærd. I teorien om organisationskulturen taler Edgar Schein f.eks. om de såkaldte grundlæggende antagelser, som ikke forefindes i eksplicit form, men snarere er en slags ubevidste antagelser (Schein 1986). Som nybegynder i et bibliotek, i forsknings eller i undervisningssammenhænge prøver vi os frem i starten uden helt endnu at kunne gennemskue de gældende principper i den konkrete organisationskultur. Med tiden har vores handlinger givet nogle svar fra omverdenen, herunder vores nye organisation, institution og arbejdsområde, som gør os i stand til at lære kulturens koder. Vi lærer, hvad der forstås som succes og fiasko, hvad der forstås som godt og dårligt eller rigtigt og forkert. Vi tolker, hvordan omgivelserne reagerer på vores handlinger, vi lærer at tilskrive de nævnte vær Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.) 2007 4

dier til handlingsmønstret, og så småt får vi efterhånden omskrevet vores oplevelser og handlinger til det, vi kan kalde en kontekstuel viden, dvs. en viden, der knytter sig til den institution og organisation, vi til dagligt arbejder for. På denne måde havde også deltagerne i netværket indlært en kontekstuel viden i relation til deres respektive institutioner. I forbindelse hermed havde man også lært den organisationskulturelle forståelse af begreber som f.eks. information og informationskompetence. Selvom projektet principielt og ideelt tog fælles afsæt i en definition af informationskompetence fra American Library Association, så var der i praksis forskel på opfattelser og operationalisering af begrebet i de forskellige institutioner. Samlet repræsenterede deltagerne derfor ved netværkets start en mangfoldighed af forståelser af begrebet informationskompetence. De forskellige forståelser havde ikke kun baggrund i de institutionelle selvbeskrivelser men også i deltagernes forskellige uddannelser, tidligere arbejdsopgaver og tilhørende kulturer, m.m. Indledningsvist skal der her kort ses på to idealtypiske forståelser af begreberne information og informationskompetence for herved at antyde hvor stort et spektrum af forståelser, netværket repræsenterede. I den konkrete institutionskulturelle verden er der således mange forskellige versioner af de to idealtyper. Idealtypisk set kan information for det første forstås som et dokument, dvs. en skriftlig nedfældet besked, der kan opbevares som en fysisk eller elektronisk baseret entitet. Et centralt aspekt ved denne type forståelse af information er, at der hermed er tale om noget, der kan registreres og dermed genfindes ved hjælp af et etableret søgesystem. Information er således i dette tilfælde noget, der eksisterer som direkte iagttageligt udenfor individet det er information som udtryk. Denne forståelse af information kan ses i sammenhæng med produktionen af den skriftlige videnskabelige viden, der på det nærmeste er eksploderet fra 2. verdenskrig til idag. Parallelt hermed er der arbejdet meget med at systematisere denne produktion ved hjælp af forskellige informationssystemer. Information kan for det andet forstås som dét et individ i forbindelse med sin menings og videnskabelse vælger at kategorisere som information. I dette tilfælde synes andre ikke nødvendigvis, at der er tale om information. Det er individets arbejde med at skabe sig mening og viden, som danner udgangspunktet for den personlige information. Det er en del af individets måde at klassificere sin omverden på. I dette tilfælde tilhører information med andre ord individets læreproces. Det er umuligt for en udenforstående at udskille, hvad der præcis er og ikke er information i forhold til det enkelte individs læring. Dette indebærer selvfølgelig, at en omverden i form af f.eks. bibliotek og uddannelse, der ønsker at støtte individets informations og læreproces, ikke kan opstille gode råd om information alene, men i stedet må forholde sig mere bredt til læring som helhed. Denne forståelse af information kan ses i sammenhæng med den store interesse for læring, som har været på biblioteks og uddannelsesinstitutioner siden 1990 erne. Knud Illeris beskriver Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.) 2007 5

netop i sin bog Læring, hvordan begrebet læring blev sat på dagsordenen i 1990 erne (Illeris 1998). Som følge af disse to meget forskellige idealtypiske forståelser af information kan et begreb som informationskompetence karakteriseres ved to tilgange. I forlængelse af den første definition kan der være tale om en kompetence med henblik på at kunne søge og genfinde information i et udvalgt søgesystem samt derudover evaluere søgeresultatet i forhold til f.eks. en opstillet søgestrategi. I forbindelse med den anden definition af information kan informationskompetence også forstås som en kompetence, hvor individet er mere bevidst om sin måde at arbejde med mening og videnskabelse på. Individet reflekterer over, hvordan han eller hun almindeligvis får mening ud af de hændelser, som iagttages, og hvad det er, der fungerer som information i fortolkningsprocessen. Intentionen er, at individet ved at reflektere over sin læreproces først og fremmest bliver bedre til at omlære og lære nyt. Som sagt er det beskrevne to idealtypiske forståelser af information og informationskompetence. I begrebet informationskompetence indgår også ordet kompetence. Også dette begreb kan deles op i to forståelser. Kompetence bliver i nogle sammenhænge forstået som en række kvalifikationer, som individet trænes i. Her vil der eventuelt være tale om måling af i hvor høj grad individet ved hjælp af træningen lever op til de opstillede krav. I andre sammenhænge bliver kompetence forstået som et overordnet niveau i forhold til kvalifikationer. Kompetence bliver derfor her forstået som evnen til at kunne relatere en viden til den kontekst, den udspringer af, samt herefter kunne overføre en viden fra en bestemt kontekst til en anden. Det forudsætter den enkeltes refleksion og taler til en konstruktivistisk opfattelse af læring og tilegnelse af viden. Forståelsen af informationskompetence vil på denne måde også afhænge af hvilken definition af kompetence, der tages udgangspunkt i. Hver af de nævnte typer af definitioner forekommer som sagt i utallige varianter indenfor de forskellige konkrete institutions og professionskulturelle systemer. Begrebernes mangfoldighed afslører sig hurtigt, når man åbner op for de organisationskulturelle forskelligheder. Udgangspunktet for netværket om informationskompetence var altså en sådan mangfoldighed. I bibliotekskredse har det således i mange år været i fokus, hvordan man kan støtte studerende i deres udvikling af informationskompetence. Fokus på informationskompetence har i bibliotekskredse været med til at forandre opfattelsen af, hvad et bibliotek er, og har derfor påvirket udviklingen af biblioteker i retning væk fra blot at være leverandør af information til mere aktivt at støtte læreprocesser og arbejde integreret sammen med uddannelsesinstitutioner. I uddannelseskredse har fokus på informationskompetence der Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.) 2007 6

imod ikke været nær så udbredt, men bestræbelsen på at støtte de studerende i deres udvikling af viden er fælles for de to områder. Her i publikationen sættes fokus på udsigterne til at forbedre de muligheder, man som borger eller studerende har for at opnå viden. Publikationens artikler bygger som tidligere nævnt på erfaringer fra en række projekter, hvor flere uddannelses og forskningsbiblioteker har arbejdet sammen med uddannelsesinstitutioner under overskriften Bibliotekerne som aktiv læringspartner. Projekterne fik i perioden 2005 2007 tilsagn om støtte fra Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek (DEFF), og dets programkomite for e læring. I de enkelte projekters afsluttende rapporter er forløbet af og resultaterne fra disse projekter beskrevet nærmere (Aggerbeck, M. & Harbo, K. 2006; Birch Andreasen, L.; Jørgensen, L. & Lerche Nielsen, J. 2006; Fischer, T. et. al. 2006), og i denne antologis artikler bygges videre på de diskussioner, som rejser sig i forlængelse af resultaterne fra de mange projekter. I artiklen UBtesten en strategi for mødet med brugerne fremlægger Inge Berete Moltke og Tina Pipa fra Det Kongelige Bibliotek Københavns Universitetsbibliotek, overvejelserne bag e læringsproduktet UBtesten, som er en online test beregnet for universitetsstuderende og undervisere om deres biblioteksfærdigheder og informationskompetence inden for en række konkrete fagområder. Projektets omdrejningspunkt er en forståelse af informationskompetencebegrebet som akademisk informationshåndtering. I artiklen Det integrerede universitetsbibliotek redegør Maj Rosenstand, Aalborg Universitetsbibliotek og Claus Rosenstand, Aalborg Universitet for, hvordan Aalborg Universitetsbibliotek ganske omfattende har ændret sin opbygning og sine arbejdsgange med det mål at universitetsbiblioteket forstås og bruges som en integreret del af universitetet. Det handler om, at de beslutninger, der tages på universitetsbiblioteket, medreflekterer det samlede universitet, og ikke kun omfatter et snævert biblioteksfagligt rationale. Med afsæt i et samarbejdsprojekt mellem Aalborg Universitetsbibliotek og Masteruddannelsen i Ikt og Læring skriver Jette Pedersen, Tove Fischer, Hanne Kristiansen, Gudrun Hansen, Thomas Vibjerg Hansen & Mia Bech i artiklen Helhedsorienteret vejledning i de studerendes læreproces om, hvordan uddannelsesbiblioteker kan spille sammen med de uddannelsesmiljøer, de er tilknyttede, ud fra en helhedsorienteret forståelse af de studerendes behov i forhold til projektarbejdets faser, den akademiske skriveproces og informationssøgeprocessen. Projektet er operativt konstruktivistisk og konkret forankret i den amerikanske biblioteksprofessor Carol Kuhltaus kortlægning af den studerendes arbejde. Projektets omdrejningspunkt er et fokus på at understøtte de studerendes læreprocesser. Mai Aggerbeck fra CVU vita diskuterer i artiklen En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer, hvilke nye krav der rejser sig for bibliotekerne i tilsvarende inte Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.) 2007 7

grationsprocesser, og hvilke strategier institutionerne kan anlægge i forhold til disse krav. Der tages udgangspunkt i en kortlægning af flere institutionernes forskellige tiltag omkring informationskompetence. Forfatteren argumenterer for, at en kvalificering af den lokale informationskompetence må tage udgangspunkt i de lokale praksisfællesskaber. I artiklen Udvikling af informationskompetence i projektorienterede læreprocesser forholder Lars Birch Andreasen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, Lars Jørgensen, Roskilde Universitetsbibliotek og Jørgen Lerche Nielsen, Roskilde Universitets Center, sig til dilemmaet mellem arbejdsformen i det problemorienterede projektarbejde og den traditionelle tilrettelæggelse af biblioteks og informationssøgningskurser. I artiklen diskuteres begreberne om problemorienteret projektarbejde og informationskompetence i forhold til forståelsen af læring, og der foreslås en tilrettelæggelse af informationssøgekurser, så de konkret støtter de studerendes projektarbejde og giver dem bedre forudsætninger for en selvstændig studiepraksis. Den øgede orientering af flere og flere uddannelser til at foregå projektorganiseret bliver perspektiveret i de to følgende artikler. I Nyt fokus på informationsbegrebet i virtuel problemorienteret projektpædagogik forholder Marianne Riis, Aalborg Universitet, sig til hvilken rolle forståelsen af information spiller i forhold til det læringsteoretiske grundlag for projektarbejde, og hvilken betydning det havde for et konkret forsøg med at etablere en virtuel bibliotekar i et masteruddannelsesforløb. I artiklen Studiekompetence et tværfagligt anliggende diskuterer Margrethe Skovgaard Larsen, Bente Rindsig, Maria Viftrup Schneider, Marianne Vadgaard Christensen, Karin Lodberg og Carsten Nielsen, JCVU Sygeplejerskeuddannelsen Århus, hvordan bibliotekarer og undervisere på netop Sygeplejerskeuddannelsen i Århus har arbejdet helt tæt sammen, så udviklingen af de studerendes informations og studiekompetence ikke foregår i særlige bibliotekskurser, men er blevet en integreret del af den faglige undervisning. Udviklingen af denne model er foregået i tæt samarbejde mellem faglærer, bibliotekarer og studievejledere. Mette Høgh Stæhr og Louise Victoria Johansen fra Antropologerne giver et bidrag fra en anden del af uddannelsessystemet, nemlig folkeskolen, i artiklen Den kompetente søgning læringsveje og vejlederroller på kombibiblioteket, hvor de på baggrund af et feltstudium på et kombineret skoleog folkebibliotek diskuterer hvordan søgekompetencer udvikles i samspil mellem elever, lærere og bibliotekarer i en proces, hvor forskellige søgemediers legitimitet udfordres og nye vejlederroller udvikles. Det er antologiens intention at være med til at kvalificere en situation, hvor der kommer mange forskellige optikker på informationskompetence, og skabe den læreproces, hvor der reflekteres over de indsamlede erfaringer med henblik på at iagttage virkeligheden i andre optikker. Med an Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.) 2007 8

tologien videreføres således arbejdet med at realisere det netværk, der skal skabe fastere rammer for den flerfaglige og interinstitutionelle viden om informationskompetence. Litteratur Aggerbeck, M. & Harbo, K. (2006). Samarbejde mellem bibliotek og uddannelse om formidling af informationskompetence. Deff, (Bibliotekerne som aktiv læringspartner nye roller for forskningsbibliotekerne) Lokaliseret den 17. december på http://www.deff.dk/showfile.aspx?idguid={24e967cb 27B1 4C70 BF1C BECC800EE188} Birch Andreasen, L.; Jørgensen, L. & Lerche Nielsen, J. (2006). Udvikling af informationskompetence i problemorienteret arbejde med brug af digitale værktøjer. København: DEFF. Lokaliseret den 19. december på http://www.deff.dk/showfile.aspx?idguid={dd720829 F670 4E9D 9B4F 5B89E5503848} Fischer, T. et. al. (2006). Integrering af biblioteket i læringsmiljøerne i udviklingen af de studerendes informationskompetence. Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek. Lokaliseret 7. december 2006 på http://www.deff.dk/showfile.aspx?idguid={ff698595 A5A2 41CD 9902 E8D81CEE00B4} Hylland Eriksen, T. (2000). Informationssamfund: Langsomheden som mærkesag. Politiken 30.12.2000 s. 1. Illeris, K. (1998). Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde Universitetsforlag. Schein, E. H. (1986). Organisationskultur og ledelse. Valmuen. Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.) 2007 9