Oversigt trin 3 alle hovedområder



Relaterede dokumenter
IT- og medieplan. 7. klasse - 9. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser

Oversigt trin 2 alle hovedområder

IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet

It-bogen for Klasse. It-bogen for Klasse. It-bogen for Klasse. It-bogen for Klasse. It-bogen for 3. klasse

En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen

En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Elementer i Junior PC-kørekort. Beskrivelserne indeholder 3 elementer, der indgår på alle udviklingstrin og inden for alle områder:

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Læseplan for. Informations-, medie- og IT-undervisning

IT-Strategiplan vers. af Greve Kommune 2004

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort

Uddannelsesplan EUD-IT

IT- og medieplan. Børnehaveklasse - 3. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin gerne tværfagligt med historie og samfundsfag.

Læringscentre i Faxe kommune

Læseplan for faget samfundsfag

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

trinmål Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Vejledning til prøven i idræt

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Undervisningsplan for engelsk

Nyborg Gymnasiums it strategi

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Lær det er din fremtid

meget svært ved at anvende et enkelt layout i elektroniske tekster Er usædvanlig god til/meget god til/god til/har svært ved/har

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Junior PC Kørekort 0. til 3. klasse Risingskolen

Digital Læring Indsatsområde

LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk

Digital strategi i paddehatten

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Vejledning til prøven i idræt

Eftermiddagens program

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på klasse.

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Fantasi: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

IT-Plan for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie.

Animeret til læsning

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009

Årsplan for 4.klasse i dansk

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

It på ungdomsuddannelserne

Læremidler og fagenes didaktik

Digital Læring Indsatsområde

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Formativt evalueringsskema

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

1. Indledning. 2. Laswell s fem spørgsmål. Hvem (afsender) Siger hvad (budskab)

Kulturmåling nøglen til ønsket udvikling

TV-PRODUKTIONSUDDANNELSEN HOVEDFORLØB 1

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

Materielt Design klasse

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Introduktionsperioden

trinmål arbejde procesorienteret

Klædeskabet: Junior Pc-kørekort og Faget, Fælles Mål, IT-integration

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

Oplæg og workshop om digital storytelling og dokumentation

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: Af Simon Rune Jørgensen

Forslag til forløb. TITEL: Fanget, filmet og delt 7-8 lektioner

Digitale læremidler som forandringsmotor

Transkript:

Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6

It- og mediestøttede læreprocesser It- og mediestøttede læreprocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb analysere og tage stilling til egen brug af digitale undervisningsmaterialer analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og eksperimenter i læreforløb analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en samarbejdsplatform alene og sammen med andre at tilrettelægge samarbejde på en elektronisk platform analysere, vurdere og tage stilling til regler og adfærdsnormer på en elektronisk platform. Eleverne har på de tidligere trin fået erfaring med at bruge computer og net i forskellige sammenhænge, når de skal lære noget. Det giver fleksible muligheder for at tilrettelægge eget arbejde, men det er ikke noget, der giver sig selv. Når lærere og elever drøfter, hvordan et emne skal gribes an, kan de diskutere, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt for den enkelte at bruge de mange forskellige undervisningsmaterialer. Nogle vil have udbytte af at arbejde med struktureret materiale, mens andre vil profitere af selv eller sammen med andre at tilrettelægge opgaverne. Konkret kan det resultere i, at nogle arbejder med lærerstyrede forløb på bestemte tidspunkter, mens andre selv vælger tidspunkt og arbejdsform. Eleverne skal blive bevidste om, hvordan de bedst selv lærer. En fleksibel arbejdsform på computer og net, fx på en elektronisk platform (læringsplatform), forudsætter, at man ud over at kende værktøjerne får erfaring og øvelse i at tilrettelægge arbejdet. Eleverne kan få erfaring med arbejdsformen ved at deltage i forløb, der er tilrettelagt af læreren. Mindre projekter og forløb kan eleverne selv vælge at tilrettelægge og gennemføre på en læringsplatform. En læringsplatform kan også være et sted, hvor vidensdeling udmøntes i praksis. Eleverne udtrykker deres forståelse af et fagligt indhold, og det kommenteres af kammerater og lærere. På den måde kan den enkelte få præciseret og justeret sin viden gennem diskussion med andre. Når læreforløbene tilrettelægges mere individuelt, er det svært at styre og få overblik over, hvad man skal, og hvad man har nået. En logbog kan være et godt redskab til holde styr på opgaver og aftaler. Samtidig er den et sted, hvor eleverne kan notere spørgsmål, oplevelser, hændelser og overvejelser, som har betydning for udbyttet. Til logbogen kan der knyttes en portfolio, der indeholder produkter fra elevenes arbejde. Tilsammen kan logbog og portfolio være udgangspunkt for elevernes og lærernes evaluering. 2

Informationsindsamling Informationsindsamling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, begrunde valg af søgestrategi kende enkle principper for søgetjenester. bruge strategier til validering af informationer analysere og vurdere et materiales status mht. ophavsret analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet med digitale dataopsamlingsværktøjer. Når eleverne alene eller sammen med kammerater søger efter informationer på internettet, skal de kende forskellige strategier for arbejdet for derved at kunne søge målrettet efter information. De skal kunne forfine deres søgning, så de undgår ligegyldige resultater af søgningen. I vurderingen af søgeresultater indgår overvejelser om, hvordan søgetjenesten har fundet dem frem. Eleverne skal vide, at nogle søgetjenester udelukkende arbejder digitalt, mens andre er redigeret af mennesker. Eleverne skal kunne vurdere indholdet på et websted. Hvem er afsender, og hvilke hensigter har der været med at lægge det på nettet? Eleverne skal kunne tage stilling til, hvordan webstedets indhold er i forhold til egne holdninger og synspunkter. Medierne leverer stigende og detaljerede informationer gennem digitale kanaler. Eleverne skal arbejde med og vurdere tekster, lyd og billedreportager fra internettet. De skal overveje, hvilken baggrund og hensigt, der er bag offentliggørelsen, og de skal diskutere, hvordan indholdet påvirker dem, deres kammerater og andre mennesker. Dette skal sammenholdes med elevernes personlige holdninger og værdier. Når resultaterne fra søgningen skal bruges, fx til en præsentation eller i en skoleavise, er det vigtigt, at eleverne er opmærksomme på informationernes ophavsmæssige status. Eleverne skal kunne analysere, vurdere og bearbejde data fra digitale opsamlingsværktøjer, og detdet vigtigt, at eleverene har erfaringer med både brugen af opsamlingsudstyr og bearbejdning af data. Læreren bør gribe fat i søgeresultater, der virker utroværdige eller mærkelige og med baggrund i dem diskutere med eleverne, hvordan man kan vurdere data. 3

Produktion og analyse Produktion og analyse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, planlægge og tilrettelægge en produktion af et it- og medieprodukt forholde sig til it- og medieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til it- og medieprodukters troværdighed. På de foregående trin har eleverne fået erfaring med at bruge it- og medieværktøjer til at skabe og producere indhold og udtryk. Nu skal de lære at planlægge og tilrettelægge en produktion fra idé til det færdige resultat og efterbehandling. Det første udkast til et produkt kan være i form af nogle skitser eller stikord, der senere bliver til en synopse, et manuskript eller et storyboard. I processen indgår overvejelser om, hvordan indholdet skal formidles til den givne målgruppe. Valget af medie er også afhængig af, hvem der skal modtage informationen. Ved at gennemgå hele processen opdager eleverne, at hver enkelt delproces er utrolig vigtig for helheden. Ikke mindst vil de opdage, hvor vigtigt det er, at få gjort produktet helt færdigt og klar til distribution. I arbejdet med hele produktioner er det nødvendigt at samarbejde. Man kan ikke skabe fx en film alene. Eleverne vil opleve at være meget afhængige af hinanden, når de skal lave et produkt sammen. It- og medieværktøjer gør det muligt at manipulere indhold og udtryk, så de formidler en bestemt holdning. Eleverne skal gennem arbejdet med egne produktioner og i arbejdet med andres og professionelle producenters produkter lære at analysere og gennemskue disse. På den baggrund skal de opstille vurderingskriterier, så de kan tage personlig stilling til, hvad de synes om et produkt og hvordan de kan bruge det. It- og medieprodukterne er med til at forme vores meninger og tanker om os selv og vores omverden. Det er vigtigt, at eleverne diskuterer, hvordan den påvirkning kan have indflydelse på både det personlige, sociale og almene plan, samt i relationer til jævnaldrende og voksne. Medieproducenterne har ofte flere og forskellige hensigter med et produkt. Analyse af produktet i forhold til demokratiske, æstetiske og etiske forhold kan give indsigt i dette. 4

Kommunikation Kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, bruge it- og medieværktøjer til at udgive på internettet bruge regler for elektronisk offentliggørelse analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske overvejelser analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsværktøjer analysere og vurdere netbaserede tjenester. Eleverne producerer forskellige produkter med it og medier i arbejdet med det faglige stof i skolens fag. Det drejer sig både om analoge og digitale produktioner. Sidstnævnte kan fx være websider eller multimedieproduktioner med tekst, lyd og video. Det er kendetegnende for disse, at de forholdsvis let kan distribueres til andre, enten på internettet eller på cd, dvd. I de situationer, hvor eleverne udgiver deres produktioner, kommer de til at arbejde med begreberne afsender og modtager. De skal drøfte, hvordan de to parter i kommunikationen opfatter sig selv og tilrettelægge udgivelsen derefter. Herunder drøfter de bl.a. hvilken udgivelsesform, der passer bedst til indhold og målgruppe. Når eleverne selv kan udgive på nettet, skal de være i stand til at kunne vurdere, hvorvidt indholdet på en side egner sig til udgivelse. Det kan ske i en diskussion i klassen, hvor forhold om kvalitet, æstetik og etik inddrages. Når eleverne udgiver elektroniske produktioner, skal de naturligvis overholde de regler, der gælder for offentliggørelse, fx vedr. vedr copyright. Internettet giver eleverne en række muligheder for at kommunikere hurtigt, til enhver tid og til mange. Eleverne skal lære, at internettet giver mulighed for hurtig udveksling af information samt udnytte muligheden for vidensdeling. Her skal de arbejde med forskellige nettjenester som fx nyhedsdatabaser (fx avisdatabaser), biblioteksdatabaser (fx Forfatterweb, Nobis), debatog ekspertfora (fx Eksperten, Kandu). Efterhånden er begrebet 'netetikette' blevet almindelig kendt. Eleverne skal ikke blot kende dette, men også kunne diskutere og tænke over, hvilken betydning det har for en rationel brug af elektronisk kommunikation De skal ligeledes lære, at der også er en risiko for, at informationer kan bruges forkert, og at der kan være risiko for at forkert information let spredes via de elektroniske medier. Arbejdet i skolen med at kommunikere og udgive på nettet skal være med til at give eleverne redskaber, så de kan tage stilling til deres egen og andres brug af nettet til disse formål. Eleverne skal, primært ud fra egne erfaringer og situation, kunne forholde sig til medierne, men skal samtidig kunne inddrage større samfundsmæssige perspektiver i deres overvejelser. 5

Computere og netværk Computere og netværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, lære sig nye funktioner i et program kende forskellige lagringsmetoder kende regler for digital overførsel og opbevaring af personlige oplysninger analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske arbejdsmiljø. Det er ikke altid man lige ved, hvordan man udfører en bestemt funktion i et program. Eleverne skal lære at eksperimentere sig frem på en kvalificeret måde. De skal vænne sig til sammenligne med funktioner i andre programmer med samme eller lignende funktioner. Eleverne skal kende til, hvordan hjælpefunktioner kan bruges både til at skabe overblik og søge efter specifik information om funktioner eller brugsområder. Når man arbejder digitalt, er det fornuftigt at tage forholdsregler, så man altid er sikker på, at de vigtige data er til at få fat i, når man skal bruge dem. Eleverne skal være klar over betydningen af at have en sikkerhedskopi af sit arbejde. Digitale informationer kan let distribueres på internettet og mellem computere. Men de kan også let komme i hænderne på nogen, der ikke skal have adgang til dem. Eleverne skal være bevidste om, hvilke oplysninger, fx om personlige forhold, der skal sikres mod, at andre uretmæssigt får fat i dem. I den forbindelse bør eleverne kende til begreberne digital signatur og kryptering. Arbejdsmiljøet ved computeren indebærer ikke alene en fornuftig arbejdsstilling. Placering og indstilling af de forskellige udstyrsdele skal overvejes. Det kan ske ved at diskutere arbejdsstilling, møbler og arbejdspladsens indretning som den er indrettet både på skolen og derhjemme. 6