Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og Læring har igangsat indsatser i folkeskoler og dagtilbud for at nå de fælles mål: Børn, der starter i 0.klasse, skal have kendskab til tegn, symboler, tal og bogstaver Karaktergennemsnittet efter 9.klasse skal stige, indtil Halsnæs ligger på landsgennemsnittet, senest i 2017 Andelen af børn, der fravælger Folkeskolens afgangsprøve mindskes med 10 % om året frem til 2017 Andelen af indbyggere med en mellemlang eller videregående uddannelse stiger årligt frem til 2017. Der er i efteråret 2014 identificeret en særlig udfordring omkring folkeskoleelevernes præstationer i faget matematik. Resultatet fra afgangsprøverne i 2013/14 viser et kommunalt karaktergennemsnit på 5,3, hvor landsgennemsnittet er 6,5. Det kommunale resultat har været dalende over de sidste tre år. På den baggrund er der vurderet et behov for at sætte ind med en målrettet og fagligt fokuseret indsats i faget matematik, både på kort sigt og med fokus på at løfte hele vejen. Der fremlægges fem forslag der dels fokuserer på en opprioritering af faget matematik ved at ansætte matematikvejledere, på samme måde, som der i dag er ansat læsevejledere på alle matrikler, dels fokuserer på et kompetenceløft af matematiklærerne i hele kommunen, dels fokuserer på muligheden for at arbejde med talenthold på mellemtrin og udskoling og dels fokuserer på adgangen til moderne materialer og muligheden for holddeling. Derudover er der i U 2.2 fremlagt et forslag om en langsigtet 1-1 IT løsning i folkeskolen. Moderne matematikundervisning baserer sig på digitale læringsmidler og adgang til matematikprogrammer, og i den forbindelse er det problematisk, at eleverne kun har 1 computer pr. 3 elever. En langsigtet IT løsning, vil naturligvis ikke kun komme matematikundervisningen til gode. Flere af forslagene kan med fordel sammentænkes. Det bliver også refereret til dette i nogle af forslagene. Eks. kan talenthold i udskolingen sammentænkes med oprettelsen af et fablab (et matematisk laboratorium med robotter, 3D printere, programmering mm.). Indkøb af matematikmaterialer kan sammentænkes med den vejledende funktion som matematikambassadørerne kan have. Kompetenceudviklingen i matematik kan tænkes sammen med den videndelig og den kompetenceudvikling som matematikambassadørerne kan være en elementær del af. 1
Udvidelsesforslag 2016-2019 NR: U 2.3 Styrkelse af matematik Udvalg Politikområde Aktivitetsområde Skole, Familie og Børn Folkeskoler Skoler Økonomiske konsekvenser Udvidelsesforslag - Beløb angivet i 1.000 kr. Budgetpost / År 2016 2017 2018 2019 7 matematikambassadører (høj prioritet) 494 494 494 494 Finansiering fra puljen til Faglighed og Uddannelse -494-494 -494-494 Kompetenceudvikling af alle matematiklærere 335 468 0 0 Talenthold i udskolingen (høj prioritet) 32 76 76 76 Poweruger i 9. klasse 95 95 95 95 Holddeling på mellemtrinnet 30 timer pr. klasse til talentudvikling og støtte til ressourcesvage (høj prioritet) 325 781 781 781 Etablering af fablab 380 0 0 0 Drift af fablab 247 247 247 247 Pulje til matematikmaterialer på skolerne 350 0 0 0 Budgetudvidelse i alt 1.764 1.667 1.199 1.199 I ovenstående tabel er alle forslag til styrkelse af matematik samlet. Det er muligt at udvælge enkelte forslag. 3 forslag (matematikambassadører, talenthold i udskolingen og holddeling på mellemtrinnet) er højest prioriteret. For de 3 forslag kører parallel proces med henblik på afsættelse af midler hertil allerede i 2015 (5 måneder). Dette være ensbetydende med, at de 3 forslag har helårseffekt i 2016. Herunder er de enkelte forslag beskrevet hver for sig. Matematikambassadører På læseområdet har der i en årrække været etableret en organisation omkring videndeling på læseområdet, gennemførsel og opfølgning på læsetest mm. 2
På tilsvarende vis har der for det andet store fag i folkeskolen matematik ikke været en tilsvarende organisation. Resultaterne i matematik har de seneste år været markant lavere end landsgennemsnittet, som ellers er målsætningen ved afgangsprøverne i 2017. Udpegning og afsættelse af ressource til matematikambassadører på skolerne. Det svarer til en årlig lønsumsudgift på 494.000 kr. med effekt fra skoleåret 2015/16. Beregningen tager udgangspunkt i afsættelse af ca. 200 timer pr. matematikambassadør. I budget 2016-19 kan der afsættes midler fra januar 2016. Sideløbende køres en proces med ansøgning om midler til selvsamme forslag i de sidste 5/12 af 2015 (det vil dreje sig om 206.000 kr. i 2015). Forslaget foreslås finansieret af puljen til faglighed og uddannelse på skoleområdet, hvor der er afsat 3 mio. kroner årligt. I 2015 er puljen besluttet reduceret, således at alle midlerne er disponeret. I 2016 og frem er der disponeret over 1.925.000 kroner til læringsvejledere på skolerne som en del af den evidensbaserede indsats. Derved resterer der 1.075.000 kroner årligt. Ved effektuering af forslaget om matematikambassadører vil der således restere 581.000 kroner årligt til yderligere indsatser. Der vil være tale om 7 matematikambassadører en på hver skoleafdeling. Det vil typisk være særligt engagerede matematiklærere med særlige kompetencer i styrkelse af faget, som skal fungere som ressourceperson på skolen for kollegerne og have en koordinerende og udviklende rolle ift. matematik på skolen. Matematikambassadøren skal indgå som en ressourceperson i PLC (pædagogisk læringscenter). Matematikambassadørerne vil derudover indgå som et fælles ressourcegruppe på tværs af skolerne som i overensstemmelse med den nye læringsmålsstyring kan udvikle læringsmål på det enkelte klassetrin i matematik. På den måde kan gruppen skabe et styrket læringsgrundlag for alle matematiklærere i Halsnæs Kommune. Matematikambassadørerne skal derudover generelt styrke videndelingen om matematik (både nye metoder, forskningsresultater og konkrete praksiserfaringer) på tværs af skolerne samt indgå i matematikprojekter på den enkelte skole såvel som på tværs af skolerne. Matematikambassadørerne tænkes opstartet som et pilotprojekt med tanke på at udvikle det til et matematikvejlederkorps på sigt, hvor alle skal gennemføre en matematikvejlederuddannelse. Forslaget skal styrke matematikfagligheden på skolerne, således at elevernes læring og præstationer i matematik kan forbedres de kommende år. Forslaget indebærer ændringer i ansættelsen for 7 lærere i kommunen som vil skulle have reduceret antallet af undervisningslektioner eller andre opgaver, således at de kan varetage matematikambassadørrollen. Samtidig vil der skulle ansættes tilsammen en lærer mere i kommunen til varetagelse af undervisningstimer som matematikambassadørerne bliver frikøbt fra. Matematik kompetenceudvikling I Halsnæs Kommune er der ca. 90 matematiklærere. De ca. 75 har en linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende dertil. I skoleåret 2015/16 er der 16 lærere tilmeldt linjefagsuddannelse i matematik. Gennemførslen af linjefagsuddannelse i matematik har for hovedparten af matematiklæreren foregået under andre læringssyn, metoder mm. Der ses derfor et behov for en generel kompetenceudvikling af lærerne til det fornyede læringsbegreb og arbejdet med læringsmål. 3
Forslaget indebærer et frikøb af alle matematiklærere til kompetenceudvikling i skoleåret 2016/17. Den afsatte ressource i forslaget tager udgangspunkt i udgiften til, at alle matematiklærere har 4 hele uddannelsesdage i læringsmålstyring, metode, matematisk IT-didaktik og generelle ITkompetencer. Ved afsættelsen af ressourcen forudsættes, at udgiften til kursusafholdelsen holdes inden for den afsatte ramme til kompetenceudvikling på skoleområdet. Forslaget vil betyde et generelt kompetenceløft af alle matematiklærere i Halsnæs Kommune og dermed en forbedret undervisning i faget, der kan styrke elevernes læring og præstationer i matematik. Forslaget indebærer en meransættelse af lærere svarende til 1,6 lærerstilling i skoleåret 2016/17. Matematik samarbejde med andre aktører Der har i en årrække været et samarbejde mellem folkeskolerne i Halsnæs Kommune og Frederiksværk Gymnasium og HF omkring talenthold for udskolingselever både i humanistiske fag og naturfag. I Unge- og kulturcenteret er der kommende år etableret valghold på tværs af skolerne (iværksætteri, kinesisk og junioridrætslederuddannelsen). Derudover afholder Unge- og kulturcenteret flere ungdomsskolehold bl.a. i spansk og engelsk. Efter implementering af folkeskolereformen med den forlængede skoledag har det ikke været muligt at opretholde talenthold på gymnasiet. Forslaget indebærer afsættelse af midler til talenthold i matematik i udskolingen som kan varetages i et samarbejde mellem folkeskoler, Unge- og kulturcenteret og gymnasiet, som et valgfag. Forslaget har effekt fra skoleåret 2016/17 og tager udgangspunkt i oprettelsen af 2 hold. Beregningen tager udgangspunkt i den aktuelle omkostning, der er beregnet til oprettelsen af valgfag i Unge- og kulturcenteret. Derudover indeholder forslaget afsættelse af midler til en poweruge, hvor elever i 9. klasse i en uge kan modtage 2 timers ekstra matematik dagligt i en uge efter almindelig skoletid. Der er 14 9. klasser i kommunen. Det giver en årlig merudgift på 95.000 kroner. Med folkeskolereformen er der åbnet op for godkendelse af nye valgfag. Forslaget indebærer udarbejdelse af en beskrivelse og læringsmål for et talenthold i matematik. Valgfaget har den klare fordel at være tænkt ind som en del af skoleugen på linie med de andre valgfag i Unge- og kulturcenteret. Organiseringen af holdet skal aftales nærmere mellem de involverede aktører, men kunne oplagt være organiseret i Unge- og Kulturcentret på linie med de øvrige valgfag. Faget kan evt. varetages af matematiklærere på gymnasiet eller i et samarbejde mellem flere lærere. Oprettelsen af talenthold kan tænkes sammen med forslaget om etablering af fablab som beskrevet i budgetforslaget herom. Talentholdsundervisningen kunne tænkes helt delvist varetaget i dette matematiske laboratorium. 4
Resultater af test og prøver i matematik viser, at der er få elever der præsterer højt i faget. Derfor er der et behov for at arbejde med netop denne målgruppe, således at også de elever med særlige evner bliver så dygtige som de kan. Udover talenthold skal der satset på et udvidet samarbejdet mellem flere aktører for at højne elevernes faglige præstationer i matematik. Herunder indebærer forslaget en igangsættelse af poweruger som supplerende tilbud op til prøveperioder efter skoletid i alle 9. klasser. Det kunne være i et samarbejde med gymnasiet herunder med gymnasieelever, der kan assistere matematiklæreren i et intensivt forløb. Der tænkes i intensive træningsforløb op til 9. klasseprøverne, der vurderes at have effekt på præstationerne. Derudover skal mulighederne for at få civilsamfundet og de frivillige i spil med henblik på at støtte styrkelsen af matematik. Det kan være i form af lektiehjælp mm. fx i et samarbejde mellem idrætsforeningerne/skolerne undersøges nærmere. Talenthold i udskolingen forventes at kunne styrke præstationer i matematik for de dygtigste matematikelever og dermed være med til at hæve det samlede niveau. Poweruger i 9. klasse forventes at kunne styrke de faglige præstationer for alle elever i 9. klasse. Oprettelse af talenthold og poweruger vil indebære en mindre meransættelse af matematiklærere. Holddeling til talentudvikling og ressourcesvage elever på mellemtrinnet Aktuelt tildeles der en ressource på 30 timer årligt til holddeling pr. klasse. Det er en ressource der typisk anvendes i fag, hvor der anvendes særlige faglokaler eks. håndværk og design, hvor der ikke er fysisk plads til en hel klasse (og ikke heller ikke ville være læringsmæssigt optimalt) og ved eks. andet fremmedsprog tysk/fransk, hvor eleverne fra 5. klassetrin kan vælge sprog og derfor bliver opdelt i flere hold. Holddelingsressourcer kan med fordel anvendes differentiering af undervisningen. Det giver således mulighed for at tilpasse undervisningen til elever med særlige evner såvel som til elever med særlige behov. Forslaget indebærer en afsættelse af ressource til holddeling i matematik til alle klasser på mellemtrinnet (4.-6. klasse) på 30 timer årligt. Forslaget har effekt fra skoleåret 2016/17 Resultaterne af de nationale test i matematik viser, at vi i Halsnæs Kommune allerede i indskolingen og mellemtrin ikke har mange elever der præsterer højt. Dette forslag ses derfor at kunne styrke talentudviklingen og de særlige evner i matematik i en tidligere alder, således at interesse, motivation og kompetencer styrkes tidligere. Holddelingsressourcen giver samtidig mulighed for kontinuerligt at arbejde med den svagest præsterende del af elevgruppen i matematik, således at der mere målrettet kan sættes ind mod de specifikke indlæringsvanskeligheder der kan være i forhold til matematikfaget herunder tilfælde af dyskalkuli (talblindhed). Prioriteringen af mellemtrinnet i dette forslag tager afsæt i et generelt højt niveau i de faglige præstationer i indskolingen samt at der ønskes etableret andre talentudviklingstiltag i udskolingen (jf. andet forslag herom). 5
Mellemtrinnet på skolerne er ofte et sted i skolelivet, hvor der har kunnet konstateres et fald i de faglige præstationer. Det er også i disse år, at der er en tendens til faldende forældreengagement i skolelivet. Forslaget vil skabe styrkede rammer for matematik læring i folkeskolen for alle elever på mellemtrinnet og differentieret til forskellige målgrupper. Forslaget vil indebære en meransættelse af lærere svarende til ca. 1,6 fuldtids lærerstillinger. Matematiske aktiviteter og redskaber Til indkøb af undervisningsmaterialer på skolerne er der begrænsede midler. Der fordeles et rådighedsbeløb pr. elev som skal deles mellem alle fagene. Den nuværende ramme giver typisk blot mulighed for indkøb af lærebogssystemerne. Derfor er andre typer af materialer, der kan bringe matematikfaget mere i praktisk anvendelse ikke særlig højt prioriteret/ikke muligt at prioritere. Forslaget indebærer afsættelse af 627.000 kroner til etablering af et fablab beregnet til en klasse med en række redskaber herunder robotter og 3D printere, som skal kunne tilgås på tværs af hele skolevæsenet. Derudover indeholder forslaget en afsættelse af en pulje på 50.000 kroner pr. skoleafdeling (i alt 350.000 kroner). Puljen skal være øremærket spil, materialer og redskaber, der giver lærerne større mulighed for at bringe den praktisk anvendelige dimension ind i faget. Forskning på området konkluderer at matematikundervisning har større effekt ved anvendelse af modellering for matematikteorien kommer i anvendelse. Det kan være i spil, i observationer, målinger, programmering mm. Udvælgelsen af matematikmaterialer på skolerne skal ske efter en koordineret inspiration og vurdering på tværs af skolevæsenet. Her vil matematiklærere (evt. matematikambassadører), læringsvejledere og administration kunne varetage den koordinerende og inspirerende rolle. Fablab vil kunne placeres på en skole eller i Unge- og kulturcenteret. Det vil kunne anvendes til hele klasser såvel som talenthold, der skal have andre udfordringer i faget. Endelig kan fablab anvendes tværfagligt - oplagt i forbindelse med de øvrige naturvidenskabelige fag. Fablab kan udvikles løbende og kan virke til inspiration for indkøb af lokale materialer på de enkelte matrikler. Udgifterne til fablab indeholder indkøb af robotter, 3D-printere, programmering og animation (herunder LEGO el. lign). Derudover indeholder forslaget udgifter til indretning af lokalet i form af møbler, elektriker, kontorartikler og materialer. Herudover indeholder forslaget afsættelse af en ½ lærerstilling, som skal varetage kompetenceudviklingen af de klasser (elever og lærere) der anvender fablab. Derudover skal læreren med ansvaret for fablab sørge for driften af lokalet samt løbende udvikling af det. Forslaget kan give matematikundervisningen en styrket kvalitet ved en praktisk anvendelse af faget med forståelsesmæssige fordele ved at gøre det praksisnært samt motiverende ved en øget variation i undervisningen. 6