Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune



Relaterede dokumenter
Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Ungepolitik

Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik

Puls, sjæl og samarbejde

Fritidsvejledning og fritidspas

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Skole. Politik for Herning Kommune

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Børne- og Ungepolitik

Sammen om sundhed

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Lær det er din fremtid

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Holstebro Kommunes integrationspolitik

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Sammenhængende Børnepolitik

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Integrationspolitik

Udkast - september Politik for voksne med særlige behov

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Enhedslisten i Ringsteds kommunalpolitiske program 2013 SAMMEN MOD ULIGHED

Principprogram Kommunalvalget Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker

Forord Norddjurs Kommunes ungdomspolitik Inddragelse og demokrati Fritid og kultur Sundhed og trivsel...

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

QAASUITSUP KOMMUNIA. Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik

Klubpolitik i Roskilde Kommune

Psykiatri- og misbrugspolitik

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Forord. Læsevejledning

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Handicap og psykiatripolitik

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr Sags nr

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

Fritidspolitik. Udkast

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Politik for unges uddannelse og job

Politik for Børn og Unge på Nordfyn

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Børne- og Ungepolitik

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

STU Greve Målgrupper 2014

1: Oversigt over effektmål

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Strategiplan for tværgående ungeindsats Strategien er vedtaget i 2011 og revideres i 2014

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Årsplan Sammen skaber vi et stærkere Herlev

gladsaxe.dk Ungestrategi

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

Folkeoplysningspolitik

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

flere unge i uddannelse

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Udkast til Ungestrategi Bilag

Folkeoplysningspolitik

Transkript:

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed Dialog og samarbejde Sundhed, trivsel og livskvalitet Tradition og fornyelse Endvidere er det hensigten med at værdisætte på området Ungdomspolitikken, at der gives på spørgsmålet: Hvordan forholder vi os til de unge? Den nuværende proces har til formål, at Rudersdal Kommune får formuleret en helhedsorienteret Ungdomspolitik der indeholder værdier og pejlemærker, som kan omsættes til handling af alle, der arbejder med unge i Rudersdal Kommune. På baggrund af ungdomsbegrebets dynamik er der i nærværende materiale taget udgangspunkt i aldersgruppen 12-25 år. Udformning og struktureringen af arbejdet tager udgangspunkt i de fire søjler : Fritid og Kultur Job og Uddannelse Sociale forhold Demokratidannelse Inddragelse af relevante interessenter Projektgruppen har gennemført en række interviews med forskellige ungegrupper og - gennem en serie af konsultationer - indhentet eksisterende viden og fået inputs fra relevante aktører på ungeområdet. Således er det forsøgt at inddrage så mange interessenter som muligt og sikre grundlaget for et bredt ejerskab til Ungdomspolitikken. Der har været særligt fokus på inddragelse af Ungdomspolitikkens kernemålgruppe - de unge - og projektgruppen har således gennemført interviews med grupper af unge i UiR-klubberne, gymnasieunge, samt unge fra politiske ungdomspartier og kulturaktive unge. - 1 -

Et samlet overblik over interviews og konsultationer: Ungeinddragelse Gruppeinterviews med unge på hver af UiR s stationer, dels de 12-13 årige dels de 14-17 årige Gruppeinterviews med elevråd og øvrige interesserede på hhv. Nærum og Birkerød gymnasium Temaaften for de ældre unge i den ungdomskulturelle forening Legehuset om Ungdomspolitikken Konsultationer med andre aktører på ungeområdet Repræsentanter fra de to gymnasier, UU-Sjælsø, Beskæftigelse samt udskolingen i folkeskolen PPR Skoleområdet v. Martin Tinning og Jesper Wass Hansen SSP-Natpatruljen v. Niels Bjerre-Degn og Erik Eugen Olsen Kultur v. Bo Eriksen og Helle Lehrmann Solointerviews med forældre til både yngre og ældre unge Ung i Rudersdal har følgende mission/opgave Ung i Rudersdal er oprettet efter Lov om Ungdomsskoler, senest revideret i lov 886 af 13.september 2000. Ung i Rudersdal skal: sikre kommunens unge et alsidigt ungdomsskoletilbud sørge for at tilbudet står åbent for 14-18 årige, desuden har Kommunalbestyrelsen besluttet at tilbuddet skal stå åbent for elever fra 6. og 7. klasse, samt for unge mellem 18 og 25 år. - 2 -

Ung i 2010 udgangspunkt for en ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse til at gøre brug af de mange muligheder indenfor uddannelse, arbejde, fritid, livsstil og forbrug kort sagt indenfor identitetsdannelse. Samtidig er der dog både en række samfundsmæssige bindinger og personlige forudsætninger, der gør sig gældende. Den omsiggribende individualisering er både i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i fritiden og i hjemmet blevet noget, man reelt ikke kan komme uden om. Uddannelsernes udbud af vejledning og mere eller mindre involverende handleplaner, arbejdsmarkedets forventning om ambitioner og karriereplaner, og forældrenes skubben på for, at deres børn ikke skal risikere at misse de muligheder, der findes både fagligt, socialt og kulturelt, tegner til sammen et billede af, at individualiseringen faktisk er blevet standard. Der er tale om en institutionaliseret individualisering - et vilkår, alle unge på deres vej op gennem uddannelser, skabelsen af sociale netværk og formningen af egen identitet må forholde sig til. Det er her mellem individualisering og standardisering i paradokset mellem muligheder og begrænsninger, frihed og bindinger at ungdomslivet anno 2010 udspiller sig. I det følgende beskrives ud fra hver af de 4 søjler (jf. kommissoriet), hvordan de generelle præmisser for ungdomslivet kommer til udtryk i Rudersdal, og hvorledes vi med udgangspunkt i Rudersdals kulturpolitiske værdier (jf. kommissoriet) forholder os til vores unge i alderen 12-25 år. - 3 -

Kultur og Fritid I Rudersdal har vi et rigt og varieret tilbud af kultur og fritidsaktiviteter, men vi oplever i tråd med tendenserne på landsplan et fald i søgningen til organiserede fritidsaktiviteter - dels i løbet af de sidste folkeskoleår, og især med overgangen til ungdomsuddannelserne. Derfor tales der i disse år om, at forenings og klublivet er i krise, og der er behov for nytænkning i forhold til de unges deltagelse i forpligtende fællesskaber. Vi ser et stigende behov for at udfolde sig uden for de etablerede rammer, for at skabe selv, men også for bare at kunne være og være sammen, og vores unge udtrykker generelt et behov for fritidsmuligheder, der er fleksible i forhold til deres skole eller uddannelsesliv. Derfor vil vi tilbyde vores unge fritidsaktiviteter og kulturelle udfoldelsesmuligheder, der: Afspejler de unges forskelligartede behov indenfor aldersspektret Tager højde for aktuelle tendenser i ungdomslivet Rummer og støtter op om såvel brede som smalle interessefællesskaber Vi vil især lægge vægt på: At gøre det attraktivt for vores unge at indgå i forpligtende fællesskaber At styrke den sociale inklusion med kulturen som værktøj At udvikle og stille rammer til rådighed, indenfor hvilke vores unge gives muligheden for at skabe nye samværsformer og kulturelle outputs Vores arbejde skal generelt være kendetegnet ved: Lysten og evnen til at arbejde på de unges egne præmisser En høj grad af forvaltningsmæssig smidighed, så de unge (og øvrige aktører på ungeområdet) så vidt muligt undgår at møde den kommunale mur Synlighed og tilgængelighed - 4 -

Job og Uddannelse Det er især på uddannelsesområdet, at den institutionaliserede individualisering bliver synlig. Der er med 95%-målsætningen et samfundsmæssigt krav til den unge om at gennemføre en ungdomsuddannelse, og samtidig en forventning om at valget af ungdomsuddannelse skal være interessebetonet og velreflekteret i forhold til den videre karriere. Og mulighederne i dag er mange i forhold til for blot ti år siden. I Rudersdal vil vi være bedst til at guide vores unge sikkert igennem de mange valg. Vores uddannelsesfrekvens ligger højt, men for at nå helt op er der bl.a. behov for at synliggøre og sikre adgangen til de tekniske/erhvervsfaglige uddannelser. Vi vil gøre vores til, at eksempelvis et håndværk bliver et attraktivt alternativ til de gymnasiale uddannelser. Der skal i samarbejde med erhvervslivet arbejdes for flere lære og praktikpladser i lokalområdet, så vi undgår deraf forårsaget frafald. På job - og uddannelsesområdet vil vi arbejde for: At være foregangskommune i forhold til 95% målsætningen At vores unge ikke bare gennemfører, men også efterfølgende er tilfredse med valget af, deres ungdomsuddannelse At sikre en fornuftig overgang fra ungdoms til videregående uddannelse. Vi vil især lægge vægt på: At styrke dialogen med de unge om deres uddannelsesmuligheder især restgruppen Samarbejdet mellem forvaltninger, erhvervs og foreningsliv med fokus at skabe flere lære og praktikpladser, flere kompetencegivende fritidsjobs og bedre jobmuligheder under fordybelsesår mellem ungdoms og videregående uddannelse Vores arbejde skal generelt være kendetegnet ved: Respekt for den enkelte unges ambitioner og færdigheder Et ansvar for også de af vores unge, der uddanner sig uden for kommunegrænserne - 5 -

Sociale forhold Rudersdals unge er generelt kendetegnet ved solide sociale relationer, gode uddannelsesmuligheder og velfungerende ressourcestærke familier. Men social arv er en faktor, vi må forholde os til, da der i alle lag også er unge, for hvem hverdagen er en kamp for at følge med. Der udvises blandt disse unge såvel indad som udad reagerende risikoadfærd, og vi oplever effekten af det pres, der er forbundet med den aktuelle individualisering i samfundet. Derfor vil vi i arbejdet med unges sociale forhold sikre at: Ingen unge føler sig overladt til sig selv Social baggrund aldrig må stå i vejen for den enkelte unges muligheder for selv at vælge på ungdomslivets hylder Muligheden for hjælp og rådgivning på det sociale område til enhver tid er synlig og tilgængelig Vi vil især lægge vægt på: Oprettelsen af en central ungerådgivning med inddragelse af alle relevante aktører på ungeområdet At indsatsen på det sociale område afspejler det aktuelle ungdomsbegreb, og derfor er gældende for unge op til 25 år At der arbejdes med social inklusion på alle niveauer Vores arbejde skal generelt være kendetegnet ved: Et tværgående samarbejde mellem alle aktører på ungeområdet Opmærksomme og kompetente voksne Et udgangspunkt i de kompetencer og ressourcer, som den unge - uanset situation - er i besiddelse af - 6 -

Ungeindflydelse, medbestemmelse og demokratidannelse Der er al mulig grund til at se positivt på den nuværende ungdomsgeneration og dens demokratiske formåen. Vores unge har i høj grad har forudsætningerne for at tage aktivt del i fremtidens demokrati. De har fra tidligt i deres barndom lært at argumentere overfor både lærere, kammerater og forældre, og unge ser i mange tilfælde ud til at besidde et stærkt engagement i forhold til enkeltsager det viser eksempelvis opbakningen til facebook-grupper og andre interessefællesskaber på nettet. Rudersdals unge har en klar forventning om at blive hørt og respekteret, og de har en stærk individuel retfærdighedssans. Samtidig ser vi både i det organiserede og det uorganiserede fritidsliv, at mange af vores unge er villige til at yde en aktiv indsats for fællesskabets bedste. Derfor vil vi i forhold til indflydelse, medbestemmelse og demokratidannelse arbejde for: Et velfungerende elevdemokrati i skoler, foreninger og kommunens kultur og fritidsinstitutioner At synliggøre de muligheder for medbestemmelse, der gemmer sig i de unges hverdag I alle relevante sammenhænge at inddrage vores unge i beslutninger, der vedrør dem Vi vil især lægge vægt på: Oprettelsen af et ungdomsråd, og en klar beskrivelse af dettes funktion, råderum og beslutningskompetence At anspore de unge til at tage del i udviklingen af Rudersdal Kommune At skabe miljøer, hvori de unge kan udvikle deres demokratiske færdigheder Vores arbejde skal generelt være kendetegnet ved: At vi giver ansvar, frem for at kræve det Troværdighed vi mener det alvorligt, når vi giver vores unge ansvar Unge skal både ses og høres - 7 -

- 8 -